Bosætning hvor og hvordan skal vi bo?

Transkript

1

2 Kalundborg Kommune i sammenhæng På europæisk og globalt plan oplever de store byer i disse år en fornyet og kraftig vækst. Det betyder, at de store byer udvider sig og at der finder bosætning sted længere og længere væk fra de store bycentre. På regionalt niveau har København oplevet en markant vækst i de senere år. Høje ejendomspriser i København gør, at der finder en udflytning sted til oplandsbyerne omkring hovedstaden. Sjælland udgør i stigende grad ét samlet pendlingsopland til hovedstaden. Kalundborg og oplandsbyerne oplever også en interesse for bosætning som følge af denne tendens. Bosætning i kommunen Arbejdspladser skaber behov for boliger. Men det omvendte gør sig også gældende; at bosætning i sig selv skaber arbejdspladser, specielt indenfor serviceerhverv samt detailhandel. Virksomheder, der skal etablere sig i et nyt område, vil blandt andet vurdere, om der er mulighed for etablering af boliger for kommende medarbejdere. Kalundborg Kommune er kendetegnet ved en række store arbejdspladser omkring Kalundborg by, som giver indpendling fra f.eks. Holbæk, Slagelse, Storkøbenhavn og oplandet omkring Kalundborg. Der er igennem de seneste 10 år sket en tilflytning til Kalundborg, Svebølle og Ubby-Jerslev, hvilket især skyldes de store arbejdspladser omkring Kalundborg by. Gørlev og Høng har ligeledes oplevet befolkningstilvækst, hvor Høng i kommunens sydlige område knytter sig til vækstcentrene udenfor kommunen specielt Slagelse. Høng vil med de nuværende udviklingstendenser i stigende grad udgøre en bosætningsby i forhold til Slagelse. At tiltrække flere borgere til kommunen gerne erhvervsaktive og børnefamilier. Udbud af boliger Fra bolig til arbejde Transporttiden mellem bolig og arbejde har stor betydning for, hvor vi vælger at bo. Mulighederne for at arbejde længere væk fra bopælen er betinget af, hvor langt vi har mulighed for at pendle hvor meget tid vi vil og kan bruge på transport hver dag. at fremme udbygningen af boliger for at sikre at kommunen rummer et tilstrækkeligt og varieret udbud af boliger. at sikre tilstrækkelig boligmasse i forhold til arbejdspladser indenfor kommunen. 13 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

3 Bosætningen og den offentlige transport Adgang til offentlig transport er af stor betydning for, hvor bosætning finder sted. Nem adgang til effektiv offentlig transport fra bopælen kan have stor betydning ved pendling. Traditionelt har den offentlige trafik været støttet med offentlige midler som et samfundsgode på linie med vejnettet. Udbredelsen af den offentlige transport har foregået efter princippet om at udbrede den offentlige transport til yderområder med begrænset passagertal. Med strukturreformen overtager kommunen ansvaret for en stor del af den offentlige transport fra det tidligere Vestsjællands Amt. Kommu nen får derved større ansvar og indflydelse på den offentlige trafik. Busdriften er i mange landdistrikter tilrettelagt efter skolernes ringetider og skoledistrikternes udstrækning. Andre busruter fungerer som lokale ruter, hvor mindre landsbyer forbindes og hvor der er tilslutning til byerne. Derudover findes busruter, der fungerer som forbindelsesruter, eksempelvis ruten der forbinder Kalundborg station med Slagelse station. Der er på Sjælland og andre steder i landet gennemført forsøg med fleksible og målrettede busordninger, der fungerer efter telebuskonceptet, dvs. busser, der ikke kører en fast rute, men som kan bestilles efter behov. I det tidligere Vestsjællands Amt har ordningen været afprøvet under navnet VestTur. Den offentlige transport vil i de kommende år givetvis gennemgå en markant forandring på grund af ændrede transportbehov for passagerne. Mange busruter med lave passagertal i tyndt befolkede områder kan måske med fordel ændres til andre koncepter, eksempelvis telebusser. Ser vi på togdriften vil Kalundborg Kommune blive yderligere styrket som bosætningssted ved opgradering af jernbaneforbindelsen mod hovedstadsområdet med hurtigere og hyppigere togforbindelser. Bosætningen og vejnettet Vejnettet, der forbinder kommunen med hovedstadsområdet, har stor betydning for, om Kalundborg Kommune kan udvikle sig som bosætningsområde i tilknytning til hovedstadsområdet. Opgradering af rute 23 til motorvej mellem Kalundborg og Holbæk vil i denne forbindelse være af afgørende betydning. Rute 23 indgår også som forbindelseskorridor for trafik og godstransport, der transporteres over Kattegat mellem Øst- og Vestdanmark via Kalundborg Havn og Århus Havn. Det vil ligeledes være af stor betydning for udviklingen af kommunen med en forbedring af rute 22 mellem Kalundborg, Gørlev, Høng, Slagelse og det jysk-fynske motorvejsnet, E20 og E45. En planlagt ringvej omkring Slagelse vil være et markant skridt mod en bedre gennemgående vejforbindelse i dette område. Udbygning af transportkorridorerne mod hovedstadsområdet, Slagelse og motorvej E20 vil have en afsmittende effekt på de mindre landsbyer og bysamfund generelt, idet tilgængeligheden forbedres i almindelighed. Dette bevirker, at disse mindre bosætningssteder vil blive mere attraktive som bosætningssteder ved etablering af større og gennemgående infrastruktur. 14 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

4 Infrastruktur og offentlig transport at fremme udbygningen af transportinfrastrukturen fra Kalundborg mod øst (hovedstadsområdet, Roskilde og Holbæk) samt mod syd (Slagelse og motorvej E20). Dette omfatter: a) Opgradering af Rute 23 til motorvej mellem Kalundborg og Holbækmotorvejen (Motorvej 21). b) Forbedring af Rute 22 til højklasset vejforbindelse mellem Kalundborg, Slagelse og motorvej E20. c) Timedrift og gennemkørende myldretidstog på strækningerne Kalundborg-Holbæk-Roskilde-København samt Høng-Tølløse-København og Høng-Slagelse-København. at fremme etablering af en østlig ringvej omkring Kalundborg by. at revurdere den offentlige transport i landdistrikterne for at sikre den mest målrettede, fleksible og effektive offentlige transportstruktur. Bosætningen og de offentlige serviceydelser Det offentlige påtager sig en række forpligtelser i forhold til den enkelte borger. Ydelserne er af meget forskellig slags, og rækker fra fjernvarme til børnepasning, undervisning, ældrepleje og snerydning, blot for at tage nogle få eksempler. Tilgængelighed og lokal forankring udgør traditionelt bærende værdier ved lokalisering af offentlige ydelser, specielt indenfor børnepasning, undervisning samt ældrepleje. I takt med at der kan forekomme ændringer i befolkningens behov, vil de offentlige serviceydelser naturligt skulle tilpasses disse ændringer. De offentlige serviceydelser skal koordineres med bosætningen, og det er derfor vigtigt, at der er klare strategier for, hvor bosætning og de offentlige serviceydelser skal være lokaliseret. De offentlige serviceydelser kan i store træk rubriceres som vist i skemaet Eksempler på offentlige serviceydelser. Det er intentionen med denne planstrategi, at der skal foregå en afklaring af, hvordan de offentlige serviceydelser skal placeres, hvilket navnlig vil være af betydning for de mindre og de små landsbyer samt landdistrikterne generelt. 15 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

5 Eksempler på offentlige serviceydelser Børnepasning Dagpleje Vuggestue Børnehave Skolefritidsordning (SFO) Skole og uddannelse Folkeskole Gymnasium Faguddannelse Videregående uddannelse Fritid, oplysning Bibliotek og kultur Fritidsundervisning / aftenskole Museum Teater Koncertsal Fritidsklubber Idrætshaller og idrætsanlæg Sundhed Sundhedsfremme (information/forebyggelse) Praktiserende læge, fysioterapeuter m.fl. Hospital Specialbehandling (Herunder hospice, sundhedscenter m.v.) Ældrepleje Beskyttet bolig Plejecenter Plejehjem Transport Kollektiv trafik og infrastruktur Vej Fjernvarme Vandforsyning Spildevand Offentlige serviceydelser at bosætningen og udbredelsen af de kommunale serviceydelser skal koordineres efter en samlet strategi. Bosætning og livsværdier I takt med stigende boligtæthed og trængsel i hovedstaden og i de større byer bliver nærhed til strand, skov og åbent land givetvis mere og mere attraktive elementer i fremtidens livsstil. De nære sociale relationer i mindre bysamfund har også betydning, når det gælder valg af bolig. Kalundborg Kommune rummer både landskabelige og rekreative herlighedsværdier, kombineret med levedygtige by- og landsbysamfund. Kalundborg by rummer store potentialer for byfortætning med flere boliger i midtbyen med attraktive bymiljøer. Kalundborg Kommune har derfor i disse år mulighed for at positionere sig som bosætningsområde, hvor byen, landsbyen og huset på landet hver især har potentiale for bosætning med forskellige kvaliteter. Boligtyper At kommunen som helhed rummer et bredt og varieret udbud af boligformer og boligtyper, der imødekommer forskellige befolkningsgruppers behov. 16 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

6 Landsbyen og huset på landet Indtil 1960 erne var bosætningen på landet hovedsageligt relateret til landbruget og de tilhørende erhverv. Op til 1950 erne byggedes husmandssteder, og i tilknytning til større landbrugsbedrifter opførtes eksempelvis aftægts- og landarbejderboliger. Rentabiliteten af små brug har siden 1960 erne ændret sig, så først husmandsbrug og siden mindre og mellemstore landbrug ikke længere er rentable. Dette betyder, at der opstår ledig bygningskapacitet. Andre bygningstyper, som ikke længere bruges til deres oprindelige formål, er typisk mejerier, små skoler og butikker lokaliseret i landsbyerne. Bosætning i landdistrikterne at muliggøre bosætning og revitalisering af udvalgte landsbyer under hensyntagen til, at adgangen og beskyttelsen af natur, miljø, landskaber og kystområder sikres. Set under ét kan mange af disse bygninger have potentiale til fortsat anvendelse, eksempelvis boliger med jordbrugsparceller, mindre erhverv, værksteder for kunsthåndværkere eller gallerier. Nærheden til landskabelige og rekreative herlighedsværdier repræsenterer et nyt aktiv i forhold til bosætning baseret på livsstilsværdier. Omvendt er respekt for naturværdierne helt afgørende for at bevare attraktionsværdien og de særlige kvaliteter i sådanne områder. De landsbyer og områder i kommunen, der ligger tæt på rute 23 og 22, eller som har god adgang til tog og busser, er særligt attraktive for bosætning og mindre erhverv. For landsbyer i yderområder kan adgangen til serviceydelser betyde forskellen mellem vækst eller nedgang indenfor bosætningen. Bestilling af varer og ydelser over Internettet, telebusser, skolebusser og mobile enheder ved f.eks. biblioteksservice kan eksempelvis udgøre et alternativ for at udbrede serviceydelser til yderområder. Sådanne tiltag kan medvirke til at fastholde serviceunderlaget for landsbyerne i disse områder. Bosætning i eksisterende byområder De fire tidligere kommunecentre Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng rummer butikker, administrative funktioner, erhverv, læger, ældrecenter og skoler. Der er adgang til offentlig transport med forbindelse til de større byer f.eks. Kalundborg, Slagelse og Holbæk. I forhold til bosætningen har disse byer oplevet en jævn vækst med nye udstykninger, som giver adgang til basale serviceydelser samtidig med, at der er god adgang til rekreative faciliteter og herlighedsværdier. Store og mellemstore virksomheder i Kalundborgområdet har oplevet solid vækst i beskæftigelsen. Der finder bosætning sted ved nye udstykninger i både Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev, Høng og Kalundborg. Kalundborg midtby og erhvervsområderne i tilknytning til midtbyen oplever stigende interesse for eksempelvis omdannelse af erhvervsarealer til boligformål. Masterplanen for Kalundborg midtby beskriver byens udviklingspotentiale for forskellige anvendelser såsom boliger, erhverv og detailhandel. I forlængelse af Masterplanen gennemføres opgradering af de centrale byrum med nye belægninger, belysning, bænke og trafikomlægninger. Områderne i Kalundborg midtby rummer en historisk bygningsmasse med oplevelsesmæssige kvaliteter og med god adgang 17 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

7 til hav, grønne områder og offentlig transport. Bygningsmassen i de centrale byområder har et udviklingspotentiale for flere boliger, som kan opnås ved for eksempel at inddrage uudnyttede tagetager, eller ved at omdanne f.eks. kontorlejemål til boligformål. Boligtyper Fakta Masterplanen Masterplanen er en visionsplan for Kalundborg bymidte. Planen beskriver, hvordan byen kan udvikle sig indenfor detailhandel, trafik, gågader og sammenhængen mellem byens forskellige områder. Mere information om Masterplanen kan findes på kommunens hjemmeside: at fremme udbygningen af Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng som lokale centre med boliger samt offentlige og private serviceydelser. at fremme udvikling af boligområder omkring Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng, hvor den landskabelige indpasning sikres, herunder at eksisterende udvalgte grønne områder og landskabskiler sikres. at fremme udvikling og revitalisering af Kalundborg midtby som attraktivt by-boligområde i forlængelse masterplanprogrammet. at fremme udvikling af boligområder omkring Kalundborg, hvor den landskabelige indpasning sikres, herunder at eksisterende udvalgte grønne områder og landskabskiler sikres. Bymønster - sammenhæng mellem byer og landsbyer Bymønster er et begreb, der beskriver sammenhængen mellem byer af forskellig størrelse. Bymønsteret for Kalundborg Kommune består af Kalundborg by som den største enhed og dernæst de fire tidligere kommunecentre Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng. Herefter følger der landsbyer af forskellig størrelse, som i det daglige liv knytter sig til både Kalundborg og de fire kommunecentre: Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng. Endelig knytter kommunen og dens byer og landsbyer sig som helhed til Storkøbenhavn og enkelte byer udenfor kommunen såsom Holbæk, Roskilde og Slagelse. Andre lokalcentre udenfor kommunen, der har betydning, er eksempelvis Ruds Vedby, Jyderup og Dianalund. 18 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

8 Kommunens byer og landsbyer kan opdeles i grupper efter størrelse. Formålet med at opdele byer og landsbyer efter størrelse er at skabe klarhed og dialog om byernes og landsbyernes fremtidige rolle i kommunen. Opdelingen af byer og landsbyer er ikke statisk. Eksempelvis kan nogle mindre landsbyer have særlige udviklingspoten tialer, hvis de ligger strategisk godt i forhold til større byer, har gode vejforbindelser eller offentlig transport. Dette gælder navnlig for Høng og Svebølle, der oplever interesse indenfor tæt-lav og åben-lav bebyggelse for eksempelvis børnefamilier. Havnsø har været genstand for en relativt begrænset boligudbygning, men oplever nu en stigende interesse for nye boligprojekter, hvor nærheden til havet har betydning som rekreativt gode. Reersø indeholder relativt store attraktivt beliggende sommerhusområder og har et attraktivt lokalmiljø og unik beliggenhed nær hav og naturområder. Skemaet på de kommende sider inddeler byerne efter størrelse og udviklingspotentiale. Skemaet viser tillige, hvilke byfunktioner der i hovedtræk findes i de for skellige kategorier. Udover de foreslåede målsætninger, som er anført her, kan der udarbejdes særlige udviklingsstrategier og planer for en enkelt by, landsby eller område. Bymønsterets opdeling i bystørrelser og byfunktioner siger noget om kommunens overordnede struktur, og bruges af kommunalbestyrelsen til at sikre en sammenhængende, overordnet planlægning. Det gælder både med hensyn til den fysiske del infrastruktur, bolig- og erhvervsudvikling, men også i forhold til udviklingen af offentlige serviceydelser. Bymønsterets inddelinger vil ikke blive anvendt som argument for nedlæggelse eller oprettelse af byfunktioner, da det i hvert enkelt tilfælde vil bero på en konkret vurdering og politisk stillingtagen. 19 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

9 Bymønster Kategori 1 Kommunens hovedcenter Kalundborg med opland og forstæder: Spangsbro-Kåstrup. Typiske, eksisterende byfunktioner Kommunalt administrativt center Center for kommunale serviceydelser (Inkl. lovpligtige kommunale serviceydelser) Store virksomheder Mellemstore virksomheder Mindre virksomheder Stor detailhandel Mellemstor detailhandel Mindre detailhandel Uddannelse (skole, gymnasium) Transportknudepunkt for lokal og regional offentlig transport At Kalundborg fungerer som kraftcenter for bosætning. at udvikle byens særlige bosætningspotentiale i forhold til erhvervsstrukturen og hovedstadsområdet. at videre byudvikling fortrinsvis skal ske i bycenteret og i østlig retning i forhold til bycenteret. Spangsbro-Kåstrup; at landsbyen fortsat udbygges til boligformål, og at potentialet som bosætningssted i forhold til Kalundborg styrkes. Landsbyen skal ikke sammenbygges med Kalundborg, men skal fremstå som en selvstændig landsby, der er tilkoblet Kalundborg. Kategori 2 Lokalcenter Høng Gørlev Ubby-Jerslev Svebølle Typiske, eksisterende byfunktioner Borgerservicecenter (Høng) Lokalt center for kommunale serviceydelser (Inkl. lovpligtige kommunale serviceydelser) Mellemstore virksomheder Mindre virksomheder Mellemstor detailhandel Mindre detailhandel Uddannelse (skole) (Høng: skole og gymnasium) Transportknudepunkt for offentlig lokal og regional transport at sikre fortsat udbygning af boliger; herunder: Høng; Høng; at byen fortsat udbygges til boligformål, industri og erhvervsformål og med offentlige serviceydelser. Potentialet som bosætningssted og erhvervsudviklingsområde skal styrkes i kraft af den attraktive placering i forhold til motorvejsnettet (E20). Gørlev; at byen fortsat udbygges til bolig- og erhvervsformål, og at potentialet som bosætningssted i forhold til oplandet for Kalundborg og Slagelse skal styrkes. Ubby-Jerslev; at byen fortsat udbygges til bolig- og erhvervsformål, og at potentialet som bosætningssted i forhold til oplandet for Kalundborg skal styrkes. Svebølle; at byen fortsat udbygges til bolig- og erhvervsformål, og at potentialet som bosætningssted i forhold til oplandet for Kalundborg og indenfor pendlingsoplandet for hovedstadsområdet skal styrkes. 20 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

10 Bymønster Kategori 3 Større landsby Ellede Eskebjerg Føllenslev Havnsø Kirke Helsinge Nyrup Raklev Rørby Sejerby Snertinge-Særslev Sæby Årby Typiske, eksisterende byfunktioner Visse udvalgte kommunale serviceydelser leveres. (Inkl. lovpligtige kommunale serviceydelser) Eventuelt uddannelse (skole) Eventuelt mindre virksomheder Eventuelt mindre detailhandel Adgang til regelmæssig offentlig transport at landsbyen konsolideres og evt. udbygges til boligformål i begrænset omfang. at ny bebyggelse skal ske som enten huludfyldningsbebyggelse eller i direkte tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, således at overgangen til det åbne land sikres. Sejerø By; at landsbyen fungerer som vitalt lokalt knudepunkt for Sejerø, og at de nødvendige servicefaciliteter for øen er lokaliseret dér. Havnsø; at byen fungerer som bosætningsby med fokus på områdets nærhed til havet og de rekreative områder. Byen har med sin beliggenhed og trafikale adgangsforhold et relativt begrænset potentiale som pendlerby i forhold til Kalundborg og hovedstadsområdet. Kategori 4 Mindre landsby Bjerge Bjergsted Buerup Gl. Svebølle Jorløse Kaldred Kærby Løve Reerslev Reersø Solbjerg Store Fuglede Svallerup Tømmerup Ugerløse Ulstrup (p. Røsnæs) Viskinge Ørslev Typiske, eksisterende byfunktioner Lovpligtige kommunale serviceydelser leveres Eventuelt mindre erhverv Eventuelt mindre detailhandel Begrænset adgang til offentlig transport Eventuelt uddannelse (skole) at ny bebyggelse kun skal ske som enten huludfyldningsbebyggelse eller i direkte tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, således at overgangen til det åbne land sikres. Reersø; at byen fungerer som bosætningsby med fokus på områdets nærhed til havet og de rekreative områder. Byen har med sin beliggenhed og trafikale adgangsforhold et relativt begrænset potentiale som pendlerby. 21 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

11 Bymønster Kategori 5 Gruppe af huse Asmindrup Stenrand Bakkendrup Svenstrup Bastrup Sønderød Bregninge Tjørnelunde Brokkebjerg Torpe Bjørnstrup Tågerup Dalby Ubberup Drøsselbjerg Uglerup Favrbo Vester løve Finderup Vinde Helsinge Forsinge Vollerup Frankerup Værslev Gierslev Ågerup Hagendrup Halleby Ore Hallenslev Herslev Højsted Illerup Kallerup Kelleklinte Klovby Kulby Lille Fuglede Løgtved (v. Svebølle) Melby Mullerup Nostrup Nyby Ougtved Overbjerg Ovtved Rye Saltbæk Typiske, eksisterende byfunktioner Bosætningssteder med ingen eller få faciliteter i form af butik, erhverv eller serviceydelser Lovpligtige kommunale serviceydelser leveres Begrænset adgang til offentlig transport at ny bebyggelse kun skal ske som huludfyldningsbebyggelse, mellem eksisterende bebyggelse, således at overgangen til det åbne land sikres. 22 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

12 23 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

13 Eksempler på definitioner (Uden reference til planloven) Mindre detailhandel Mellemstor detailhandel Stor detailhandel Store virksomheder Mellemstore virksomheder Mindre virksomheder Eksempelvis nærbutik eller kiosk Eksempelvis supermarked Eksempelvis større supermarked med specialafdelinger indenfor for eksempel slagter, tøj og elektronik m.v. Eksempelvis arealkrævende produktions- og procesvirksomheder med krav til effektiv transportinfrastruktur Eksempelvis fremstillingsvirksomheder, men også liberalt erhverv og serviceerhverv Eksempelvis værksteder, mindre fremstillingsvirksomheder, men også mindre liberalt erhverv og serviceerhverv Anvendelse af sommerhuse til boligformål Kommunen rummer relativt store sommerhusområder fordelt på Røsnæshalvøen, ved Kaldred, langs Storebæltskysten ved Bjerge, Mullerup, Reersø og Drøsselbjerg samt Sejerøbugten ved Havnsø. Sommerhusområderne anvendes i større og større omfang til helårsbeboelse af fortrinsvis pensionister, der i henhold til planloven kan opnå tilladelse til helårsbeboelse, såfremt en række krav er opfyldt. Bosætning i sommerhusområder er uhensigtsmæssig i større skala af følgende grunde: Kloakering er utilstrækkelig eller består af septictanke, som ikke er dimensioneret til helårsbrug, Områderne er afsidesbeliggende og er vanskelige at servicere for eksempelvis kommunens hjemmepleje, Vejnettet i områderne er oftest ikke på niveau med vejstandarder for offentlige veje, og adgang i navnlig vinterhalvåret kan vanskeliggøres ved manglende snerydning og fremkommelighed. 24 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN

14 Sommerhuse Oplæg til debat Følgende spørgsmål er eksempler på, hvad der kunne være relevant at tage op i debatten. Enhver er velkommen til at tage andre spørgsmål op. at sommerhusområder overvejende skal anvendes til sommerhusformål og at sommerhusområder ikke må få karakter af at være boligområder. at benyttelse af sommerhusområder til helårsbeboelse skal vurderes i forhold til ejendommens egnethed til boligformål samt områdets karakter og kapacitet. at der fastsættes nærmere strategi og vejledning for helårsbeboelse i sommerhusområder. Hvordan skal de offentlige serviceydelser prioriteres og fordeles i forhold til byer og landsbyer hvad er vigtigst? Hvilken udvikling synes du skal finde sted i de mindre landsbyer? Hvilken udvikling synes du der skal finde sted i Svebølle, Ubby-Jerslev, Gørlev og Høng? Hvordan synes du, Kalundborg by skal udvikle sig? Hvordan ser du gerne, kommunen skal udvikle sig som bosætningsted generelt? Hvilke kvaliteter mener du skal styrkes, for at kommunen er attraktiv som bosætningssted? Skal kommunen forsøge at tiltrække flere borgere fra eksempelvis hovedstadsområdet? Har du nogen ideer til, hvordan den offentlige trafik skal udvikle sig i kommunen? 25 KALUNDBORG KOMMUNE I FREMTIDEN