A/S NYT. Det er ikke blevet sjovere. Læs i dette nummer: - Dom i insidersag - Gå til formanden - Ny selskabslov. Nr.

Transkript

1 Nr. 3 - december 2006 A/S NYT Det er ikke blevet sjovere. Foto: Thomas Søndergaard, Polfoto Læs i dette nummer: - Dom i insidersag - Gå til formanden - Ny selskabslov A/S NYT nr

2 Indhold Leder...side 3 Dom i insidersag...side 4-5 Sørg for at få medindflydelse...side 6-7 Gå til formanden...side 8-9 Ny selskabslov...side 10 Cheminova... side Ugebrev for bestyrelser...side 14 Konferencer og kurser...side 15 2 A/S NYT nr

3 Nok at tage fat på! Der har været nok at tage fat på i det forgangne år. I A/S Nyt fra december 2005 lovede vi at vi i 2006 blandt mange ting ville se yderligere på de danske domstoles stillingtagen til bestyrelsesmedlemmers tavshedspligt og på forhold vedrørende kapitalfonde. De der deltog i årets konferencer for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer var med til at diskutere kapitalfonde og vi har løbende skrevet herom i A/S Nyt. Byretten i København har for nylig afsagt en kendelse i sagen om RealDanmark se nærmere i dette nummer af A/S Nyt. Vi tager tavshedspligten meget alvorligt og insiderhandel har vi ikke sympati for, uanset hvem der bedriver den. Det er simpelthen en unfair måde at rage profit til sig på. Men vi falder ikke for det synspunkt, at en medarbejdervalgt ikke kan rådføre sig med sin faglige organisation! Kapitalfondene tegner sig i meget stort omfang for investeringer. I Politiken kunne man i november læse at kapitalfondene i 2006 har foretaget opkøb og fusioner for mia. dollar i omegnen af mia. kr.. Tallene taler sit eget sprog og i 2006 har kapitalfondenes investeringer sat rekord. Aktieoptioner og særlige belønninger af topledere ser også ud til at have sat rekord i I nogle tilfælde sker det i forbindelse med salg, fusioner og store omstruktureringer. Vi finder det ikke rimeligt når topledere ud fra egne kortsigtede interesser sikrer sig en stor gevinst. Mange gange har sådanne handlinger store konsekvenser for mange menneskers arbejdsliv og virksomhedens langsigtede overlevelse. Også i 2007 vil vi sætte fokus på emner med relevans for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Vi er i gang med at revidere håndbogen for medarbejdervalgte og håber at være på gaden med en ny udgave i andet halvår Og i 2007 vil der også blive konferenceaktivitet. Tak for i år, vi glæder os til 2007, så Godt nytår! A/S NYT nr

4 Dom i insidersag CO-industri vil stadig hjælpe ved fusioner Byretten i København har afsagt dom i insidersagen efter fusionen mellem Real- Danmark og Danske Bank. Den betyder ikke, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer behøver at være bange for at rådføre sig med deres fagforening, siger juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting, CO-industri. Han understreger, at ingen medarbejdervalgt skal være nervøse, for at henvende sig hos CO, hvis der er tale om fusioner eller lukninger i deres virksomhed. - Man skal naturligvis tage tavshedspligten meget alvorligt. Det har man altid skullet, understreger han. Men Jesper Kragh-Stetting fremhæver, at retstilstanden på området ikke er ændret, og han understreger, at det vil vare flere år, før sagen er endeligt afgjort. Den blev straks anket til landsretten, og da sagen er meget principiel, forventer han også, at den til sin tid vil blive forsøgt anket til Højesteret. - I mellemtiden er der jo ikke ændret på retstilstanden, siger han. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Heidi Lundsgaard Jesper Kragh Stetting, CO-industri 4 A/S NYT nr

5 Hvis et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i mellemtiden er bange for, om det kan give problemer at rådføre sig med sin fagforening eller CO-industri, er han eller hun velkommen til at kontakte CO, der så vil henvise vedkommende til en advokat. Disse er omfattet af en lovfæstet tavshedspligt, hvorfor man altid kan gå til en advokat med et tavshedsbelagt bestyrelsesanliggende. Så der vil aldrig være problemer i at rådføre sig med en advokat. - Vi kan også hjælpe med en økonomisk specialist, hvis man har brug for at kigge på tal, lover Jesper Kragh-Stetting. Dom for handel Sagen går tilbage til august 2000, da planerne om fusion blev drøftet i RealDanmarks bestyrelse. Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem drøftede senere situationen med sin fagforening. Herved kom sagen en anden medarbejder, Knud Christensen, for øre. Han købte aktier for et stort beløb i RealDanmark. Fusionen bliver kendt i oktober og Knud Christensen tjente 1,2 millioner på aktierne. Han blev dømt for insiderhandel i 2002, fik seks måneders fængsel og fik fortjenesten konfiskeret. EF-domstolen blev hørt i sagen mod de to fagforeningsmænd, og i november sidste år sagde domstolen, at intern viden ikke må gives videre, med mindre det er en del af de impliceredes normale virke. Den enkelte måtte selv vurdere, om det er tilfældet. 23. november i år blev Finansforbundets formand Allan Bang og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark Knud Grøngaard idømt hver en bøde på 5000 kr. for at have videregivet oplysninger, der kunne påvirke kurserne. Sagen blev straks anket til landsretten. Byrettens tre dommere var ikke enige i afgørelsen. I fagbevægelsen er der enighed om, at tavshedspligten skal respekteres, men at det samtidig er fuldstændig uholdbart, hvis tillidsrepræsentanter, der er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, ikke må drøfte en situation, der kan være meget alvorlig for deres kolleger, med deres fagforening. A/S NYT nr

6 EUROPÆISKE SELSKABER Sørg for at få medindflydelse B&W MAN Diesel er første Europæiske Selskab. Det kommer til at danne model for de efterfølgende Medarbejderne på B&W MAN Diesel sikrede sig indflydelse i det nye selskab, da virksomheden 31.august blev omdannet til et Europæisk Selskab (SE efter det latinske Societas Europaea). Forud var gået mere end et års forhandlinger især mellem tyske og danske medarbejderrepræsentanter om hvordan de skulle sikre sig repræsentation i det nydannede selskabs ledelse. - Problemet var blandt andet, at de tyske kolleger ville have repræsentanter fra fagforeningen med, mens vi her i Danmark lægger vægt på, at det er kolleger fra virksomheden, der skal være med, understregede Werner Jørgensen, der er tillidsmand for smedene på B&W MAN Diesel. Han har desuden siddet i virksomhedens europæiske samarbejdsudvalg i over 10 år og har den fordel, at han taler tysk. Sproget er en vigtig forudsætning, når man skal deltage i en virksomheds grænseoverskridende aktiviteter. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Heidi Lundsgaard - Selv om der er tolkning på møderne, er det afgørende, at man kan tale andre sprog, for det er ikke altid på møderne, tingene afgøres. Det kan også være i pauserne og mellem møderne, at man finder løsningerne, fremhævede Werner Jørgensen. Flere på vej Det forventes, at flere og flere virksomheder, der har selskaber i forskellige europæiske lande, vil samle dem i ét selskab for at strømline selskabet og sikre, at hele selskabet kan arbejde under ens regler, selv om der fortsat er afdelinger i flere forskellige lande. Netop medarbejdernes repræsentation har været det store spørgsmål i dannelsen af et Europæisk Selskab både når det drejer sig om det, man i Danmark kender som samarbejdsudvalg og når det drejer sig om medarbejdernes ret til at vælge medlemmer i aktieselskabers bestyrelser. Der har været frygt for, at nogle virksomheder ønskede at undgå fagbevægelsens krav om medbestemmelse ved at danne et SE, og nogle virksomheder har uden tvivl ønsket at undgå medarbejderrepræsentation. 6 A/S NYT nr

7 Helt tilbage i 1970 foreslog EU-Kommissionen første gang, at der blev skabt mulighed for dannelse af Europæiske Selskaber. Reglerne blev vedtaget i 2001 og trådte i kraft tre år senere, 8. oktober Det er en forudsætning for at kunne danne et SE, at virksomheden opererer i forskellige europæiske lande. Det sker for at undgå, at dannelse af et SE bliver brugt til at underminere de enkelte landes nationale selskabsret. CO hjælper Direktivet fastsætter ingen regler om, at medarbejderne skal have indflydelse og medbestemmelse, men lægger op til, at parterne selv skal aftale det og lave retningslinjer for, hvordan forhandlingerne skal foregå. Dannelse af et Europæisk Selskab kan være en kompliceret affære, og det er vigtigt, at medarbejderne sikrer sig den indflydelse, de kan få. - Så jeg håber tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil kontakte CO-industri, når de står over for en omdannelse af deres egen arbejdsplads. Så er vi parate til at hjælpe, understreger områdeleder i CO-industri Peter Rimfort. Hvad skal man skrive under på, ville en deltager vide? Werner Jørgensen: - Sørg for at få mest mulig indflydelse, når virksomheden bliver omdannet til et Europæisk Selskab. A/S NYT nr

8 Gå til formanden Det enkelte bestyrelsesmedlem har ikke mange handlemuligheder, hvis direktøren er på vej ud på et skråplan. Man kan gå til formanden eller træde ud af bestyrelsen. Der er ikke meget, man kan gøre som bestyrelsesmedlem, hvis man synes virksomheden bliver ledet i en helt gal retning. Det indrømmede revisor Teddy Wivel, da han holdt oplæg på CO-industris to konferencer for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Hvis man synes, direktøren er ved at køre ud på et skråplan og foretager dispositioner, som er ulovlige eller til skade for virksomheden, må man tage fat i bestyrelsesformanden eller tage det op i bestyrelsen. - Man kan også prøve at tage sagen op med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og drøfte sagen med dem, foreslår han. Træd ud Hvis bestyrelsen er en del af problemet og man ikke synes man kommer nogen vegne med at diskutere med de øvrige medlemmer, foreslår Teddy Wivel, at man meddeler bestyrelsen og dem, der har valgt én, at man trækker sig ud af bestyrelsen også for ikke at pådrage sig et økonomisk ansvar, hvis tingene pludselig går galt. - Hvis ikke man kan gøre andet, er den eneste løsning at trække sig ud af arbejdet, siger han. Men Teddy Wivel understreger, at det skal gøres på den rigtige måde. Det er ikke nok bare at blive væk fra bestyrelsesarbejdet. - Man skal sørge for officielt at meddele bestyrelsen og kollegerne, at man trækker sig ud, understreger han og nævner som eksempel en advokat, der meddelte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at han ikke længere var medlem af et selskabs bestyrelse. Det var ikke nok, og han blev alligevel draget til ansvar, fordi han ikke havde meddelt bestyrelsen, at han trak sig. Tekst: Ingrid Pedersen Fire typer Han understregede også, at det ikke altid er nemt at se ulykkerne komme i en virksomhed, der ser sund og god ud. På konferencen nævnte han flere eksempler på forskellige ledertyper, der kan være mere eller mindre gode til at lede en virksomhed men i hvert fald har været gode til at give indtryk af, at alt var i den skønneste orden. 8 A/S NYT nr

9 De fire typer er: Jeg er bare den bedste Den ustyrlige Fede katte jager ikke Hvem har flyttet min ost? Blandt dem, der troede, de var de bedste i verden, nævner han ØK, der havde en arrogant ledelse, som troede, den havde styr på hele verden, og Lego, som troede, de havde et sikkert brand og penge i banken. Blandt de ustyrlige nævnte han bl.a. folk fra entreprenørbranchen Kurt Thorsen og Bøje Nielsen og personer som Klaus Riskjær og Peter Brixtofte. - De fede katte ser man typisk i 2. generation, der har været vant til at få alle materielle behov opfyldt og måske er blevet sjuskede og dovne, siger han, og blandt dem, der spørger Hvem har flyttet min ost? nævner han virksomheder som SAS og DR, der ikke har været vant til konkurrence og derfor bliver dybt forundrede, når verden ændrer sig. Værktøjskasse Han nævnte, at for at kunne udføre bestyrelsesarbejdet godt nok er det vigtigt at have en værktøjskasse bestående af bestyrelsesmappe, bestyrelseskontakter, forretningsorden, aftaler med direktøren, årsplaner, standarddagsorden, et årligt strategimøde, risikostyring, pålidelig og relevant intern rapportering, vurdering af direktionen, selvevaluering og revision. - Et begreb som selvevaluering er så småt ved at kommer ind i bestyrelserne. Men det kan godt være lidt svært nogle steder, for i nogle bestyrelser føler man jo, at man er så tæt på Gud ved at sidde i sådan en bestyrelse, sagde han og tilføjede, at det også er vigtigt, at en bestyrelse optræder som et samlet team. En guru kan godt lamme hele bestyrelsesarbejdet, understregede han. Teddy Wivel er uddannet revisor og har arbejdet som sådan i 34 år. Han holder foredrag om ledelsesmæssige og styringsmæssige forhold og har skrevet flere bøger om bestyrelsesarbejde og selskabsledelse. Konference CO-industri holder hvert år konference for medarbejdervalgte medlemmer af A/S-bestyrelser. Konferencen blev fyldigt omtalt i CO-Magasinet nr. 10, oktober 06. A/S NYT nr

10 Ny selskabslov Regeringen har nedsat et udvalg, der skal forberede en ny selskabslov. Formålet er at gøre virksomhedernes rammevilkår så gode, at Danmark bliver et af verdens mest konkurrencedygtige samfund. Den danske selskabslovgivning stammer fra 1970 erne, og derfor mener regeringen, det er på tide med en regulering. Det forventes, at udvalget er færdig med sit arbejde i Det er blandt andet den teknologiske udvikling, internationaliseringen og udviklingen på kapitalmarkedet, der har nødvendiggjort en revision af lovgivningen. Samtidig skal unødvendige love og gammeldags sprogbrug fjernes, og udvalget skal se på forholdet mellem ledelsens ansvar og krav om oplysning og skal overveje, om der skal ske en regulering af selskabskapitalen. Det er planen, at lovreguleringen skal føre til mere enkle og fleksible regler for virksomhederne og reducere de administrative byrder for virksomhederne. Er du flyttet? Er du ikke længere medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem? Denne udgave af A/S NYT har du modtaget på den adresse, vi har fået oplyst. Er du flyttet til anden adresse, vil vi gerne vide det. Er du ikke længere medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, vil vi gerne vide det. Kan du samtidig oplyse, hvem der er valgt i stedet for dig, vil det være en stor hjælp. Vi gør hvad vi kan for at have vores register så opdateret som muligt. Så sker der ændringer så kontakt os venligst. Du kan ringe eller sende en mail til Linda Knudsen: telefon , lk@co-industri.dk 10 A/S NYT nr

11 Cheminova Det er ikke blevet sjovere. Lovgivningen i Indien og Brasilien er problemet, når sprøjtemidler, der er for farlige i Europa, må sælges og bruges der, siger Jørn Sand Madsen, Cheminova Jørn Sand Madsen, tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Auriga Industries, der ejer Cheminova, indrømmer, at det i den senere tid ikke er blevet mere behageligt at færdes uden for Ringkøbing Amt med en bærepose, som der står Cheminova på. Han synes med andre ord, det er træls, at hans arbejdsplads endnu engang er kommet i mediernes søgelys og endnu en gang for noget skidt. Han er godt klar over, at plantegifte er et negativt ord, at Cheminova i de fleste menneskers øjne er et dårligt brand, og at ledelsen kun er ude på at tjene penge. Sådan ser det bare ikke ud for ham og kollegerne. De synes, de har en god arbejdsplads, og mener at Cheminova hører til i den bedre ende af kemikalieklassen. Lovgivning Men det betyder ikke, at han er ked af de kritiske journalister i dagspressen, der har taget tråden op, da stormen efter Danmarks Radios program Når tilbud dræber havde lagt sig. - Jeg håber bare, at kritikken ikke ender ved Cheminova, men at den medfører en diskussion andre steder i verden, så landene får ændret deres kemikalielovgivning. Det er sådan noget, man kan håbe på, at miljøminister Connie Hedegaard kan være med til, siger han og understreger, at det er lovgivningen i de fattige lande eksempelvis Indien og Brasilien, som Cheminova er blevet kritiseret for at sælge sprøjtegifte til, der er noget galt med. Tekst: Ingrid Pedersen - Hvis Cheminova trækker sig ud, vil andre firmaer overtage markedet, og der vil være tale om firmaetr som producerer under langt dårligere forhold, end vi gør og det forbedrer ikke situationen for lokale landarbejdere og bønder, understreger han. Jørn Sand Madsen gør også opmærksom på, at Cheminova uddanner bønder og landarbejdere til at omgås giften korrekt, bruge beskyttelsesmidler og den slags. Men han er godt klar over, at masker og overtrækstøj ikke altid bliver brugt, og at landarbejderne går rundt med bare fødder i de sprøjtede marker. FAO FN s landbrugsorganisation har kritiseret Cheminovas salg af de farlige sprøjtemidler i ulandene. Både ATP og LD har flere gange truet med at trække deres penge ud af Cheminova. Begge parter har store aktieposter i virksomheden. A/S NYT nr

12 Cheminova / fortsat Foto: Harry Nielsen Jørn Sand Madsen: - Kun hvis de farligste kemikalier bliver forbudt i hele verden, kan det være med til at hjælpe ulandene. Det kan REACH medvirke til. 12 A/S NYT nr

13 - Og det undrer mig, at de ikke kommer med kritikken på eksempelvis generalforsamlingen, som jo er det rette sted at drøfte den slags. - Det har de aldrig gjort. Tværtimod har der altid været ros på grund af bundlinjen, siger han. Slut En konsekvens af kritikken er dog, at Cheminova har meddelt, at salget af de farligste sprøjtegifte bliver stoppet i løbet af nogle få år. Methyl parathion bliver fjernet fra Cuba, Colombia og Mexico i 2009 og fra Brasilien året efter. Samtidig bliver monocrotophos udfaset i Indien. Denne plan har vakt tilfredshed hos ATP og LD, der har besluttet ikke at sælge deres aktier i denne omgang, som de ellers har truet med. Til april fremlægger Cheminova en rapport om virksomhedens ikke-finansielle forhold. - Det er klart, at Cheminova også beskæftiger sig med CSR virksomhedernes sociale ansvar, og hele denne diskussion har været med til at fremme den rapport, understreger han. REACH Jørn Sand Madsen fremhæver, at stort set alle miljøpolitikere har været på besøg eller kommer i den nærmeste fremtid på Cheminova, så de selv kan vurdere forholdene. Han har selv været med til at invitere dem og har været aktiv i arbejdet med EU s kemikaliedirektiv REACH, der netop er blevet vedtaget. Han føler, at han som tillidsrepræsentant har været med til at påvirke REACH i den rigtige retning, som sikrer, at de farligste kemikalier efterhånden bliver registrerer - og forbudt og erstattet af nogle mindre farlige. - Kun hvis kemikalierne bliver forbudt over hele verden, er det til gavn for befolkningerne i ulandene, understreger han og minder om, at der fortsat er mennesker, der hver dag får for lidt at spise. - Det tal ville være meget større, hvis ikke landbruget kunne bruge kemikalier til at bekæmpe insekt- og sygdomsangreb i afgrøderne, fremhæver han. REACH står for: Registration, Evaluation, Authorization of Chemicals. Methyl parathion er et af verdens mest giftige kemikalier. Det bruges mod skadedyr i landbruget. Midlet blev før i tiden også brugt i Danmark under navnet bladan, men det har i mange år været forbudt i Danmark og de fleste europæiske lande. Stoffet kan sagtens erstattes af andre, mindre giftige stoffer, men de er dyrere, og derfor bliver de ikke brugt. Indtil for 5-6 år siden udgjorde midlet 30 procent af Cheminovas produktion. I dag udgør det kun 5 procent. A/S NYT nr

14 Du kan tegne abonnement på ugebrevet, som udkommer hver fredag, på internettet på adressen: dk eller telefonisk på Vi finder det naturligt, at virksomheden betaler et sådant abonnement. Ugebrev for Bestyrelser NR. 41/2006, 8. DECEMBER 2006 Bestyrelsesarbejde i praksis Side 6 Få kvinder i bestyrelsen skyldes mandschauvinisme Hvorfor sidder der så få kvinder i danske selskabers bestyrelser? Vi betragter os jo som boende i et land, der i det store og hele har afskaffet kønsdiskriminering. Men det er kun i det store og hele, skriver Steen Langebæk, mangeårigt bestyrelsesmedlem i store danske og internationale selskabers bestyrelser, i denne kommentar. I en undersøgelse, fremlagt for nylig på et seminar på CBS, fremgår det med tydelighed, at kvinderne er stærkt underrepræsenterede i danske selskabsbestyrelser. Der er mange, der har forsøgt at forklare hvorfor, men egentlig ikke med større held. Der er ingen som helst tvivl om, at der er fuldt ud lige så mange kvinder, der er kvalificerede til jobbet som mænd. Men de opstilles bare uhyre sjældent på generalforsamlingerne. Man kan ikke se bort fra, at meget simpelthen ligger i mandschauvinisme og en gammeldags opfattelse af kvindens stilling i samfundet som mor og hustru. Men det har jo ændret sig radikalt gennem den seneste menneskealder. Kan det mon skyldes at The Old Boys Netværk stadig eksisterer, selv om man i teorien hævder at det for længst er afgået ved døden? Eller er der tale om en pudsig form for blufærdighed hos bestyrelsesformændene, der føler sig friere, når de skal forhandle i et forum, der kun består af mænd? Mange kvalificerede kvinder Uanset hvad forklaringen er, så er det i alle tilfælde synd, at kvinderne ikke er mere repræsenterede. For der er ingen tvivl om, at der også blandt kvinderne findes nogle uhyre velkvalificerede kandidater til jobbet. Det kan med rette undre, at vi netop her i Danmark er så tilbageholdende med at have kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Vi har også en bundrekord, når det drejer sig om udlændinge i bestyrelserne. Er det et udtryk for, at netop vi i bund og grund ikke kan lide at gå nye veje? Det ville være kedeligt al den stund, at vi hermed afskærer os fra at få nogle højt kvalificerede personer ind i selskabsledelserne. I Norge har man det samme problem. Men her har man søgt at løse det på en meget radikal måde, idet 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne fra 2008 skal være kvinder, grundet en såkaldt kvotaordning. Hilde Myrberg, der er en af de to kvinder i den syv mands store bestyrelse i Orkla, udtaler til Financial Times den 18. Oktober i år, at mange forretningskvinder som hende selv har været meget ambivalente med hensyn til kvotaordningen. Men, siger hun, frygten for kvotaernes indførelse har medført, at flere kvinder er blevet valgt ind på generalforsamlingerne. Der er næppe tvivl om, at det har hun ret i, og så er meget jo vundet. Men på den anden side kan man med stor ret hævde, at kvotaordningen er en grov desavouering af kvinderne. Nu er det ikke mere, fordi de er velegnede som bestyrelsesmedlemmer, men simpelthen fordi de er kvinder! Men faktum er, at kvinderne i Norge nu står for 28% af pladserne i de største selskaber mod 22% for to år siden. Herhjemme er tallene betydeligt lavere, 7,2%, og ude i Europe endnu lavere endnu! Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Interessant nok gælder disse tal ikke for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Her ligger Danmark på 4,3%, Norge på 3,7% og Sverige på 2%, ifølge rapporten A Nordic Perspective on Corporate Board Diversity. I samme undersøgelse nævnes det for øvrigt også, at diversificering i bestyrelserne og her tænkes ikke kun på optagelse af kvinder, men også valg af udlændinge ikke har vist at have større betydning for selskabernes resultater. Det er nok en lidt forhastet konklusion. Der er vel ingen, der har troet, at fordi der kommer en kvinde ind i bestyrelsen, så vil selskabet straks vise væsentlig fremgang! Det kan jo meget vel være, at hvis man ikke havde foretaget valget, så var det gået rigtig skidt! Jeg har kun i et selskab, og det var et meget stort udenlandsk investeringsselskab, haft fornøjelsen af at sidde til bords med et kvindeligt medlem, og hun bidrog bestemt meget aktivt i bestyrelsesarbejdet. Hun var ganske enkelt uundværlig. Nu skal det erkendes, at der var tale om et selskab, der havde a unified board d.v.s. hvor bestyrelse og direktion falder sammen. Og altså ikke som herhjemme, hvor vi har en bestyrelse og en direktion. Men det ændrer ikke på det forhold, at hun var et stort aktiv for selskabet og en perfekt medspiller for os mandfolk - også selvom hun kun havde været bestyrelsesmedlem! Når hun netop var så stort et aktiv skyldtes det måske, at hun ville vise, at vi mandfolk ikke skulle tro, at vi var de eneste, der vidste hvordan selskabet skulle ledes. Og det havde hun faktisk ret i! 14 A/S NYT nr

15 Konferencer og kurser 2007 på Lo-skolen Aktiviteter i 2007, der er relevante for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Datoerne er følgende - idet alle kurser er i 2007 og foregår på Lo-skolen A/S- og ApS-bestyrelser - Indflydelse på bestyrelsesarbejdet (det grundlæggende A/S-kursus, der er på i alt 2 uger) Hold 1: 28. januar - 2. februar & 25. februar - 2. marts Hold 2: maj & juni Hold 3: august & september Hold 4: oktober & november Hold 5: oktober & november A/S 2 - Overbygningskursus for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 3 døgn august Engelsk i bestyrelsen - for dem, der har engelsk i bestyrelsen eller som koncernsprog 3 døgn september Bestyrelseskonferencen (den årlige) 2 døgn 27. april april Intro til virksomhedsledelse 3 døgn maj december Intro til virksomhedsregnskab 5 dage februar december A/S NYT nr

16 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Layout og illustration: Lise Trampedach Tryk: Schultz Grafisk/ December 2006 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2006/120 ISSN: A/S NYT nr