Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune , samt procentvis stigning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune 2007-2015, samt procentvis stigning."

Transkript

1 Redegørelse vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune Baggrund Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne været med til at dække regionernes udgifter til somatisk og psykiatrisk hospitalsbehandling samt til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger mv. Dato: Sags id: Dok.nr.: Center for Social og Sundhed Tobias R. Rosenberger Furesø Kommune har i perioden oplevet en stigning i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifterne på i alt 17,2 pct. Den aktivitetsbestemte medfinansiering vedrører udgifter til hhv. stationær (indlæggelse) eller ambulant (besøg/forløb) behandling indenfor somatik (det kropslige), psykiatri, praksissektoren (almen- og speciallægepraksis samt kiropraktik mv.) og genoptræning under indlæggelse. Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune , samt procentvis stigning. Regnskabsår (2015- priser) FR (Budget) Total (mio. kr.) 117,9 116,4 120,7 126,1 125,3 124,6 132,2 138,2 133,1 Stigning i pct. (2007=index) 100,0 98,7 102,3 107,0 106,3 105,7 112,1 117,2 112,9 Note: I figur 1 indgår udgifter til grundbidrag i årene Fra 2012 bortfaldt grundbidraget og blev erstattet af højere aktivitetsafhængige satser. Opsummering Udviklingen skyldes en kraftig stigning i aktiviteten på ambulant og stationær somatik, som følge af en forøget produktivitet på hospitalerne og implementeringen af pakkeforløb på en række områder heriblandt kræft og hjertesygdom. På trods af stigningen i udgifter ligger Furesø Kommune fortsat lavt sammenholdt med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Rettes fokus mod de forebyggelige indlæggelser viser analysen, at udgifterne til disse diagnoser kun udgør en marginal andel af de samlede udgifter. Sammenlignes udgifterne til fo-

2 rebyggelige indlæggelser i Furesø Kommune med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden ligger Furesø Kommune lavt. Analysen viser, at de væsentligste udgiftsdrivere er: Aldersrelaterede indlæggelser Kræft Svangerskabsundersøgelser hos yngre aldersgrupper For at begrænse udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering har forvaltningen iværksat en række initiativer. Der henvises til handlingsplan i særskilt bilag. Udviklingen i samlede udgifter Som det fremgår af ovenstående tabel 1 viser udgiftsudviklingen fra 2007 til 2014 (forventet regnskab) en stigning på 20,3 mio. kr. (2015 p/l), svarende til 17 pct. For at imødekomme dette udgiftspres, er der de seneste år givet tillægsbevillinger på området, som følge af den stigende aktivitet, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Omplaceringer og tillægsbevillinger (2015-priser) R2012 R2013 FR (budget) Total (mio. kr.) 124,6 132,2 138,2 133,1 Heraf omplac.+ tillægsbev. -0,6 5,2 12,6 - Fordelingen af udgifterne i 2012 og 2013 mellem områderne fremgår nedenfor af tabel 3 og figur 1. Som det fremgår af tabel 3 har fordelingen af udgifterne områderne imellem i været næsten ens. Hovedparten (80 pct.) af udgifterne går til den stationære og ambulante somatik, og vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Tabel 3: Fordeling af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 og 2013 (regnskab). (2015-pl.) 2012 % 2013 % Stationær somatik , ,0 Ambulant somatik , ,0 Stationær psykiatri , ,3 Ambulant psykiatri , ,4 Praksissektoren (Sygesikring) , ,9 Genoptræning under indlæggelse , ,3 I alt Side 2 af 24

3 Figur 1: Fordeling af udgifter i pct. (2013) 1,3 Stationær somatik 1,3 2,4 10,9 Ambulant somatik 47,0 Stationær psykiatri Ambulant psykiatri 37,0 Praksissektoren (Sygesikring) Genoptræning under indlæggelse Den udvikling i den aktivitetsbestemte medfinansiering i Furesø Kommune, der kan ses fra , findes i varierende grad på tværs af Region Hovedstaden. Et udtræk fra esundhed viser, at fra 2012 til 2013 er den aktivitetsbestemte medfinansiering til ambulant og stationær behandling steget mellem 1,5 pct. og 11,7 pct. i kommunerne i Region Hovedstaden (se figur 2 nedenfor). Den samlede udgiftsstigning i hele regionen udgør 227 mio. kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. Den procentvise stigning i Furesø Kommune udgjorde 7,3 pct. Figur 2: Aktivitetsbestemt medfinansiering, ambulant og stationær behandling, procentvis stigning (Kilde: esundhed) 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 7,3% 1,5% 11,7% 4,6% Figur 2: Grundet forskel i statistisk grundlag afviger stigningsprocenten for Furesø Kommune i figuren en smule fra stigningsprocenten på regnskabet fra , jf. tabel 1. På trods af stigningen havde Furesø Kommune den 4. laveste udgift pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet i 2013, jf. figur 3 nedenfor. Figur 3: Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger (kr.) i 2013 (ambulant og stationær behandling) (Kilde: esundhed og statistikbanken) Side 3 af 24

4 Figur 3: Grundet forskel i statistisk grundlag afviger gennemsnitsudgift pr. indbygger i figuren en smule fra gennemsnitsudgifterne i tabel 4. Udviklingen i indlæggelser og besøg (stationær og ambulant somatik) En analyse af kommunerne i Region Hovedstaden viser, at der var store variationer mellem udviklingen i aktiviteten i den aktivitetsbaserede medfinansiering, se figur 4 og 5 nedenfor. Figur 4: Procentvis ændring i antal ambulante besøg , Region Hovedstaden, (Kilde: esundhed) 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 10,4% 5,3% 16,1% 9,1% Som det fremgår af figur 4 steg antallet af ambulante besøg i med 10,4 pct. i Furesø Kommune, hvilket er lidt over gennemsnittet for Region Hovedstaden. I perioden steg udgifterne til ambulante besøg med 6 pct. (faste priser). Figur 5: Procentvis ændring i antal indlæggelser (stationær) , Region Hovedstaden (Kilde: esundhed) Side 4 af 24

5 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% 3,4% -2,7% 8,2% 0,8% Som det fremgår af figur 5 steg antallet af indlæggelser fra Furesø Kommune med 3,4 pct. i perioden Den gennemsnitlige ændring i antal indlæggelser i Region Hovedstaden var 0,8 pct. i perioden, og nogle kommuner havde endda et fald i antal indlæggelser. I perioden steg Furesø Kommunes udgifter til indlæggelser med 6 pct. (faste priser). Dette tyder på, at der kan være sket en stigning i priserne på indlæggelser, der overstiger den almindelige prisstigningstakst. Forskellen i udviklingen afspejler bl.a., at en række kommuner har iværksat tiltag mhp. at begrænse antallet af ambulante besøg og indlæggelser. Her kan især samarbejdet med de alment praktiserende læger være afgørende i forhold til at sikre en velfungerende koordinering af patientforløb, hvor de kommunale tilbud inden for genoptræning, forebyggelse og revalidering udnyttes optimalt. Aktiviteten påvirkes desuden af behandlingspraksis på det enkelte hospital. En række benchmarkinganalyser udført af Danske Regioner viser, at der er forskel på hvordan behandlingsforløb inden for en række patientgrupper bliver håndteret af regionerne. Den enkelte kommune har ikke mulighed for at påvirker den gældende praksis på hospitalerne, som beror på en lægelig vurdering. Betydning af alder Af hensyn til at give en forståelse af årsagen til udgiftsudviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering, gives i det følgende afsnit et overblik over alders betydning for sundhedsaktiviteten. Til illustration inddrages endvidere 3 sammenligningskommuner, som modsat Furesø Kommune har oplevet en mindre udgiftsstigning i den aktivitetsbaserede medfinansiering. Disse kommuner er Fredensborg, Rudersdal og Hillerød. Det vurderes, at de tre valgte kommuners befolkningssammensætning er sammenlignelig med Furesø Kommunes mht. alder, sociodemografi, m.m. Side 5 af 24

6 Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering varierer med alder. Aldersfordelingen i kommunerne har derfor betydning for den samlede udgift til aktivitetsbestemt medfinansiering. For at opnå et mere sammenligneligt billede af udviklingen i kommunerne er udgifterne pr. indbygger inden for 10-års alderskategorier beregnet, se figur 6 nedenfor. Figur 6: Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering 2013, pr. indbygger, efter aldersgruppe. (Kilde: esundhed) ' 0-9 Rudersdal Hillerød Furesø Fredensborg Som det fremgår af figur 6 kan der konstateres markant højere sundhedsudgifter til borgere over 60 år. Det har således en stor betydning, hvis en kommune har en større andel af borgere over 60 år. Figur 7: Procentvis andel af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, Furesø Kommune, ambulant og stationær somatik, ,9 1,5 0,0 4, ,4 3, ' 11, , , , , Side 6 af 24

7 Som det fremgår ovenfor at figur 7 fordeler 11 pct. af udgifterne sig på børn- og ungegruppen (0-19 år), 34 pct. af udgifter ligger i aldersgruppen år, mens de resterende 55 pct. af udgifterne ligger i aldersgruppen fra 60 år og op. Alene aldersgruppen rummer over 40 pct. af udgifterne. Udgifter pr. borger hænger sammen med den sundhedsaktivitet, borgerne har. Som det fremgår af nedenstående figur 8 og 9 over antal ambulante besøg og indlæggelser (stationær) pr indbyggere ses det, at aktiviteten er forhøjet for nyfødte, omkring års alderen og igen over de 60 år, hvor borgerne i disse aldersgrupper oftere modtager ambulant behandling eller indlæggelse på sygehus. Figur 8: Antal ambulante besøg pr indbyggere (alle fire sammenligningskommuner lagt sammen), opdelt i aldersgrupper Figur 8: Antal ambulante besøg pr indb. (Fredensborg, Furesø, Hillerød, Rudersdal) 2012 og 2013 (kilde: esundhed) Figur 9: Antal indlæggelser (stationær) pr indbyggere (alle fire sammenligningskommuner lagt sammen), opdelt i aldersgrupper. Side 7 af 24

8 Figur 9: Antal indlæggelser pr indb. (Fredensborg, Furesø, Hillerød, Rudersdal) 2012 og 2013 (kilde: esundhed) Kommunernes alderssammensætning har derfor betydning for, hvor mange ambulante behandlinger kommunen skal finansiere. Ser man på andelen af 65+ årige i Furesø Kommune og de tre sammenligningskommuner i 2012 havde Furesø Kommune den 2. højeste andel: Figur 10: Procentandel 65+ årige, 2012 (Kilde: Statistikbanken) 25% 20% 18,1% 19,3% 16,8% 21,4% 15% 10% 5% 0% Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Set i lyset af kommunens alderssammensætning kan det derfor overraske, at antallet af ambulante besøg pr. indbygger er lavere i Furesø Kommune end sammenligningskommunerne (se figur 11). Side 8 af 24

9 Figur 11: Antal ambulante besøg pr indb., (Kilde: esundhed) Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Målt på antallet af indlæggelser (stationær) pr indb. var indlæggelsesfrekvensen i 2013 i Furesø Kommune den 2. laveste (se figur 12 nedenfor). Figur 12: Antal indlæggelser pr indb., 2013 (Kilde: esundhed) Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal 195 Foruden alder peger flere undersøgelser på, at kommunernes socioøkonomiske tal har betydning for frekvensen af en række sygdomme og dermed påvirker aktiviteten på det ambulante og stationære område. I Sundhedsprofilen for kommuner og regioner 2013 er Fredensborg, Rudersdal og Furesø alle placeret i kommunesocialgruppe 1 (kommuner med de socialt bedst stillede), hvor Hillerød er placeret i kommunesocialgruppe 2. Dette kan være medforklarende for det højere aktivitetsniveau pr. indb. i Hillerød kommune på både det ambulante og stationære område. Fokus på udvalgte aldersgrupper i Furesø Kommune Som det fremgår ovenfor findes den største del af medfinansieringen hos borgere over 60 år. Endvidere ses det, at andelen af indlæggelse og ambulant behandling er størst hos borgere over 60 år, samt for især det ambulante område i aldersgruppen år. Side 9 af 24

10 Ser man på udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper i Furesø Kommune er aktivitetsstigningen især sket blandt de ældre aldersgrupper (se figur 13 nedenfor). Figur 13: Antal indlæggelser ændring , Furesø Kommune (Kilde: esundhed) år år år år år år år år år år -75 På det ambulante område ses en stor ændring i aldersgrupperne over 70 år og desuden ses en stor stigning i antallet af ambulante behandlinger blandt de årige (se figur 14 nedenfor). Figur 14: Antal ambulante besøg ændring Furesø Kommune (Kilde: esundhed) år år år år år år år år år år Samme udvikling ses i sammenligningskommunerne (se figur 15 nedenfor). En subanalyse af Furesø Kommune viste, at stigningen i denne aldersgruppe primært kan henføres til et øget antal svangerundersøgelser 1. 1 Antallet af svangrekontrol diagnoser blandt de årige i Furesø Kommune er steget med 996 behandlinger fra Side 10 af 24

11 Figur 15: Procentvis ændring i antal ambulante besøg, år, fire kommuner (Kilde: esundhed) 40% 30% 20% 10% 0% 18% 27% år 22% 33% Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Rettes fokus mod de ældre aldersgrupper adskiller udviklingen på det ambulante område sig i Furesø Kommune fra sammenligningskommunerne, som oplever en mærkbart mindre stigning eller et fald (se figur 16 nedenfor). Figur 16: Procentvis ændring i antal ambulante besøg, år og år, fire kommuner (Kilde: esundhed) 30% 28% 20% 10% 0% -10% 14% 5% 5% 3% 1% 2% år år Stigningen blandt de ældre aldersgrupper betyder, at det samlede antal ambulante besøg stiger mere i Furesø Kommune end sammenligningskommunerne. På det stationære område svarer stigningen i antallet af indlæggelser i aldersgrupperne år og år i Furesø Kommune til hhv. 9 og 13 pct. Ser man på den forholdsmæssige udvikling i sammenligningskommunerne er der i samme periode sket et fald i antallet af indlæggelser blandt de årige og en mindre stigning blandt de årige (se figur 15). Samlet betyder den differentierede udvikling, at det totale antal af indlæggelser i Furesø Kommune stiger, hvorimod det falder i sammenligningskommunerne. Figur 17: Procentvis ændring i antal indlæggelser (stationær), år og år, fire kommuner (Kilde: esundhed) -7% Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Side 11 af 24

12 20% 10% 0% -10% -20% -9% 13% 9% 4% 0% år -1% år -9% Fredensborg Furesø 4% Furesø Kommune har siden 2010 iværksat en række tiltag rettet mod at forebygge indlæggelser. Forvaltningen arbejder med systematisk forebyggelse af indlæggelser via koordinerede indsatser, hvor Borgerplan anvendes til at sikre fokus på tidlig opsporing herunder løbende og systematisk opmærksomhed på ændringer i borgertilstande. Borgerplan anvendes bredt, men har vist en særlig positiv effekt i forhold til de ældre medicinske borgere, borgerforløb der involverer mere end 3 kommunale aktører, samt borgere med kronisk sygdom. Forvaltningen har desuden sat fokus på at optimere det interne samarbejde og samarbejdet med andre kommuner og hospitalerne mhp. at sikre en koordineret og faglig kvalificeret indsats til borgere med komplekse forløb som går på tværs af sektorerne. På kræftområdet har forvaltningen taget initiativ til et tværkommunalt samarbejde og har desuden ansat egen kræftkoordinator. I efteråret 2014 vil forvaltningen indgå i et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om akutsygeplejeindsatser med kommunerne Ballerup og Herlev samt Herlev Hospital mhp. at forebygge indlæggelser, sikre tidlig opsporing samt varetage komplekse plejeog behandlingsfunktioner i kommunalt regi. Der er i foråret 2014 givet støtte hertil via Forebyggelsespuljen. Furesøs andel af finansieringen dækkes via de 1,8 mio. kr., der er givet til arbejdet med Det Nære Sundhedsvæsen. Fokusanalyse de ældre aldersgrupper Ovestående afdækning viste, at stigningen i aktiviteten og udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune især er sket blandt de ældre aldersgrupper. Det vil i det følgende blive afdækket, inden for hvilke diagnoser stigningen er sket. Det ambulante område Jf. figur 13 ovenfor ses de største stigninger i antallet af ambulante besøg i aldersgrupperne år, år og år. I det følgende gennemgås de diagnoser for aldersgrupperne, der har været i størst vækst. Side 12 af 24

13 30-39 årige I tabel 4 nedenfor ses de 10 diagnoser, der har haft den største aktivitetsstigning fra 2012 til Som det fremgår udgør kontrol og undersøgelse i forbindelse med graviditet en stor del af aktiviteten. Tabel 4: Antal ambulante forløb i Top10 diagnoser, aldersgruppe år, år Antal besøg Diagnose vs DZ348 - Svangrekontrol af anden normal graviditet DZ340 - Svangrekontrol af normal 1. gangsfødende DZ358 - Svangrekontrol ved anden højrisikograviditet DZ016 - Kontakt mhp radiologisk undersøgelse DZ392 - Rutineundersøgelse efter fødsel DN979 - Kvindelig infertilitet UNS DZ358E - Svangrekontrol ved graviditet efter tidligere kejsersnit DR522E - Komplekse langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter DC509 - Brystkræft UNS DE109 - Type 1-diabetes uden komplikationer Total Tabel 4b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, ambulante forløb, år Diagnose 2013 DZ348 - Svangrekontrol af anden normal graviditet DZ358 - Svangrekontrol ved anden højrisikograviditet DN979 - Kvindelig infertilitet UNS Af tabel 4b ovenfor fremgår de tre ambulante forløb, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 15 pct. af udgifterne i aldersgruppen årige I tabel 5 ses antallet af behandlinger for de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 1 mio. kr (faste priser). Tabel 5: Antal ambulante forløb i Top10 diagnoser, aldersgruppe år, år Antal Besøg Kommunal medfinansiering 2013 vs. 2012' 2013' 2013 vs Diagnose DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen Side 13 af 24

14 (Øjenforkalkning) DC619 - Prostatakræft DH259 - Senil katarakt UNS (Grå stær) DC209 - Kræft i endetarmen DC189 - Kræft i tyktarmen UNS DC349 - Kræft i lunge UNS DC259 - Kræft i bugspytkirtlen UNS DR413 - Anden amnesi (Hukommelsestab) DC139 - Kræft i hypopharynx (nedre del af svælg) UNS DC833 - Diffust storcellet B-celle lymfom (Lymfekræft) TOTAL De 10 diagnoser kræver alle specialiseret behandling, hvorfor det ikke virker sandsynligt, at Furesø Kommune kunne have begrænset omfanget af ambulante forløb. Aktiviteten påvirkes af nationale og regionale indsatser, hvor den stigende aktivitet på kræftområdet bl.a. kan skyldes implementeringen af nationale kræftplaner og forløbsprogrammer. Henvisningen til ambulant behandling kan ske fra praktiserende læge, speciallæge eller regionale henvisninger f.eks. i forlængelse af indlæggelse. Tabel 5b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, ambulante forløb, år Diagnose 2013 DC509 - Brystkræft UNS DC619 - Prostatakræft DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. (Øjenforkalkning) Af tabel 5b ovenfor fremgår de tre ambulante forløb, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 16 pct. af udgifterne i aldersgruppen årige Udgiften til ambulant behandling til de årige udgjorde 3,1 mio. kr. i 2012 og 4,4 mio. kr. i 2013, svarende til hhv. 7 pct. og 9 pct. af de samlede udgifter på det ambulante område. I tabel 6 ses de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 0,8 mio. kr. Tabel 6: Antal ambulante forløb i Top10 stigning, aldersgruppe år, Side 14 af 24

15 80-89 år Antal Besøg Kommunal medfinansiering 2013 vs vs. 2012' 2013' Diagnose DH353E - Degeneratio maculae luteae (Aldersrelateret forandringer i øjets nethinde) DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. (Øjenforkalkning) DH259 - Senil katarakt UNS (Grå stær) DN189 - Kronisk nyreinsufficiens UNS DI209 - Angina pectoris UNS (Brystsmerter) DC349 - Kræft i lunge UNS DC449 - Anden hudkræft UNS DR296 - Faldtendens IKA DH353L - Tør aldersrelateret makuladegeneration (Øjenforkalkning) DC619 - Prostatakræft TOTAL De 10 diagnoser kræver alle specialiseret behandling, hvorfor det ikke virker sandsynligt, at Furesø Kommune kunne have begrænset omfanget af ambulante forløb. Forvaltningen har iværksat en systematisk og fokuseret indsats mod fald, hvor der er arbejdes med faldforebyggelsesprojekter i alle forvaltningens enheder. På sigt vil denne indsats kunne reducere aktiviteten på diagnosen DR296 Faldtendens, samt reducere antallet af tilknyttede behandlinger som brud og genoptræning. Tabel 6b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, ambulante forløb, år Diagnose 2013 DN189 - Kronisk nyreinsufficiens UNS DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. (Øjenforkalkning) DH259 - Senil katarakt UNS (Grå stær) Af tabel 6b ovenfor fremgår de tre ambulante forløb, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 18 pct. af udgifterne i aldersgruppen. Det stationære område Jf. figur 13 ovenfor ses de største stigninger i antallet af stationære indlæggelser i aldersgrupperne år og år. I det følgende gennemgås de diagnoser for aldersgrupperne, der har været i størst vækst. Side 15 af 24

16 60-69 årige Udgiften til stationær behandling til de årige udgjorde 10,2 mio. kr. i 2012 og 11,7 mio. kr. i 2013, svarende til hhv. 17 pct. og 18 pct. af de samlede udgifter på det ambulante område. I tabel 7 ses de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 1 mio. kr. Tabel 7: Indlæggelser i Top10 stigning, aldersgruppe år, år Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering 2013 vs vs. 2012' 2013' Diagnose DJ969 - Respirationsinsufficiens UNS DJ960 - Akut respirationsinsufficiens DZ031 - Obs. pga mistanke om kræft DC160 - Kræft i cardia DI639 - Hjerneinfarkt UNS DI509 - Hjertesvigt UNS DC649 - Nyrekræft DJ189 - Pneumoni UNS (Lungebetændelse) DI339 - Akut endokarditis UNS (Betændelsestilstand i hjertet) DA415 - Sepsis forårsaget af anden gramnegativ organisme (Blodforgiftning) TOTAL Kun én af diagnoserne (pneumoni) betegnes som en forebyggelig indlæggelse (jf. Liste over diagnosekoder fra Region H LIS). Aktivitetsstigningen på diagnosekoderne DI639 - Hjerteinfarkt og DI509 Hjertesvigt kan skyldes implementeringen af forløbsprogrammet på hjerte/kar området. Der er en generel udfordring i forhold til samarbejdet mellem kommuner og regioner om dette forløbsprogram. Regionens specialafdelinger på hjerteområdet anvender ikke de kommunale tilbud. Derved genereres der ekstra udgifter, fordi en lang række funktioner holdes i regionalt regi fremfor at blive varetaget af kommunerne. Tabel 7b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, indlæggelser, år Diagnose 2013 DJ189 - Pneumoni UNS (Lungebetændelse) DJ969 - Respirationsinsufficiens UNS DC509 - Brystkræft UNS Side 16 af 24

17 Af tabel 7b ovenfor fremgår de tre indlæggelsestyper, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 8 pct. af udgifterne i aldersgruppen årige Udgiften til stationær behandling til de årige udgjorde 10,7 mio. kr. i 2012 og 12,5 mio. kr. i 2013, svarende til hhv. 18 pct. og 20 pct. af de samlede udgifter på det stationære område. I tabel 8 ses de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 1,3 mio. kr. (faste priser). Tabel 8: Indlæggelser i Top10 stigning, aldersgruppe år, år Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering 2013 vs vs. 2012' 2013' Diagnose DZ509 - Kontakt mhp genoptræning UNS DM170 - Primær dobbeltsidig knæledsartrose (Slidgigt knæ) DC833 - Diffust storcellet B-celle lymfom (Lymfekræft) DI509 - Hjertesvigt UNS DC189 - Kræft i tyktarmen UNS DC929 - Myeloid leukæmi UNS (Leukæmi i knoglemarv og blod) DJ969 - Respirationsinsufficiens UNS DI489 - Atrieflagren eller atrieflimren UNS (Hjerteflimmer) DJ960 - Akut respirationsinsufficiens DM160 - Primær dobbeltsidig hofteledsartrose (Slidgigt hofte) TOTAL Ingen af diagnoserne kan betegnes som en forebyggelig indlæggelse (jf. Liste over diagnosekoder fra Region H LIS). Tabel 8b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, indlæggelser, år Diagnose 2013 DJ189 - Pneumoni UNS (Lungebetændelse) DZ509 - Kontakt mhp genoptræning UNS DM170 - Primær dobbeltsidig knæledsartrose (Slidgigt knæ) Side 17 af 24

18 Af tabel 8b ovenfor fremgår de tre indlæggelsestyper, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 8 pct. af udgifterne i aldersgruppen. Fokusanalyse Forebyggelige indlæggelser 2 Fra 2012 til 2013 er antallet af forebyggelige indlæggelser i Region Hovedstaden reduceret med 850 svarende til 2 pct. Faldet dækker over en forskelligrettet udvikling, hvor nogle kommuner har oplevet stigninger i antallet af forebyggelige indlæggelser, mens andre kommuner har oplevet et fald (se figur 18). Figur 18: Procentvis ændring i antal forebyggelige indlæggelser (Kilde: esundhed) 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% Albertslund -15% Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund 6% Furesø Udviklingen skal ses i forhold til udgangspunktet. Målt pr. antal indbygger havde Furesø Kommune det næst laveste antal forebyggelige indlæggelser i både 2012 og 2013 (se figur 19). Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby 12% Vallensbæk Region H Figur 19: Forebyggelige indlæggelser pr borgere 2012 og 2013 (Kilde: esundhed) Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region H I opgørelse n af forebyggelige indlæggelser indgår følgende diagnosekoder: DJ12-15, DJ18, DJ20-22, DJ40-47, DE869, DN30 (undtagen DN ), DK590, DD50-53, DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92, DA09, DL89, DZ59, DZ74-75 Side 18 af 24

19 Furesø Kommune har siden år 2008/9 arbejdet målrettet på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser bl.a. via indførelse af Borgerens Plan og et øget fokus på det tværsektorielle samarbejde. Af tabel 9 fremgår antallet af forebyggelige indlæggelser samt udgiften til kommunal medfinansiering inden for de enkelte grupper af forebyggelige indlæggelser i Furesø Kommune i 2012 og Tabel 9: Forebyggelige indlæggelser, alle aldersgrupper, , Furesø Kommune. Alle aldersgrupper Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Forebyggelige indlæggelse (kr.) 2013 (kr.) (kr.) Blærebetændelse Ernæringsbetinget blodmangel Forstoppelse Knoglebrud Nedre luftvejssygdom Sociale og plejemæssige forhold Tarminfektion Tryksår Væskemangel Hovedtotal Fra 2012 til 2013 er antallet af forebyggelige indlæggelser steget med 45, hvor udgiften til forebyggelige indlæggelser er steget med 0,7 mio. kr. (faste priser). Tallene dækker over en differentieret udvikling, hvor der især har været en stigning i antallet af indlæggelser som følge af knoglebrud, nedre luftvejssygdomme og forstoppelse. Det bør overvejes, hvilke initiativer der kan iværksættes for at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser på disse områder. Blandt de kommuner, som har opnået den største procentvise reduktion fra i antallet af indlæggelser, som følge af nedre luftvejssygdomme, er Albertslund, Dragør og Glostrup, hvor antallet er reduceret mellem 23 og 29 pct. Ser man på udviklingen i forebyggelige indlæggelser som følge af knoglebrud er det kun Gladsaxe, Hillerød og Hvidovre som har formået at reducere antallet af indlæggelser mærkbart. Ser man på aldersfordelingen er udgiftsstigningen på de forebyggelige indlæggelser i Furesø Kommune primært sket blandt de ældre aldersgrupper (se tabel 10). Der bør iværksættes tiltag rettet mod at forebygge indlæggelser, som følge af bl.a. nedre luftvejssygdomme blandt denne gruppe af borgere, hvor der ses en udgiftsstigning på 0,6 mio. kr. fra 2012 til 2013 (faste priser). Side 19 af 24

20 Tabel 10: Forebyggelige indlæggelser, 60+ årige, Aldersgruppe: 60+ årige Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Forebyggelige indlæggelse (kr.) 2013 (kr.) (kr.) Blærebetændelse Ernæringsbetinget blodmangel Forstoppelse Knoglebrud Nedre luftvejssygdom Sociale og plejemæssige forhold Tarminfektion Tryksår Væskemangel Hovedtotal Fokusanalyse Kræftområdet Analysen af aktiviteten blandt de ældre aldersgrupper viste, at der ses en stigning i antallet af borgere som modtager behandling for cancerdiagnoser end tidligere. Implementeringen af pakkeforløb og nye behandlingsmetoder på dette område bidrager til stigningen i Furesø Kommunes udgifter til Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Det er tidligere blevet afdækket, at brystkræft, lungekræft og prostatakræft er blandt de hyppigt forekommende kræftdiagnoser blandt Furesø Kommunes borgere. I de følgende afsnit vil udviklingen på disse tre områder i Furesø Kommune og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden blive gennemgået. Brystkræft Fra 2012 til 2013 er udgifterne til ambulant behandling og indlæggelser med brystkræft i Furesø Kommune steget med 0,2 mio. kr. svarende til en stigning på 6 pct. Den totale udgiftsstigning for hele Region Hovedstaden i samme periode udgør 5,1 mio. kr. svarende til en vækst på 4 pct.. Ser man på den enkelte kommune er udviklingen stærkt varierende, hvor nogle kommuner oplever markante fald i udgiften, mens andre kommuner oplever en stigning. Figur 20: Brystkræft, procentvis ændring i kommunal medfinansiering (faste priser). (Kilde: esundhed) Side 20 af 24

21 60% 50% 48% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% 6% Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København -22% Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region hovedstaden total Kommunernes størrelse og de høje omkostninger pr. behandlingsforløb betyder, at der kun skal ske begrænsede udsving i aktiviteten for at påvirke udgiftsniveauet mærkbart. Ser man på antallet af behandlingsforløb med brystkræft i Furesø Kommune steg det med én patient fra 2012 til Figur 21: Brystkræft, udgifter pr. forløb 2012 og 2013 (faste priser) (Kilde: esundhed) 3 Alle patienter som diagnosticeres med brystkræft modtager et kræftpakke-forløb. Sundhedsstyrelsen har fastlagt retningslinjer for behandlingsforløbet, hvori der indgår både ambulant behandling og indlæggelse. Retningslinjerne er beskrevet i en publikation som kan hentes på følgende link: Side 21 af 24

22 Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region H Variationen afspejler forskelle i tilrettelæggelsen af den enkelte patients behandlingsforløb, hvor der på baggrund af en lægefaglig vurdering bliver ydet en differentieret behandling 4. De nationale kræftplaner med fokus på screening, tidlig opsporing af sygdom, systematik og accellererende forløb, synes at have en udgiftsgenerende effekt, da flere borgere diagnosticeres hurtigere, kræftplanerne begrænser den gennemsnitlige behandlingstid samt derved kan medvirke til en aktivitetsstigning. Lungekræft Fra 2012 til 2013 er udgifterne til ambulant behandling og indlæggelser med lungekræft i Furesø Kommune steget med 0,1 mio. kr. (faste priser) svarende til en stigning på 10 pct. Ser man på udviklingen i hele Region Hovedstaden i samme periode er udgifterne faldet med 2,3 mio. kr. svarende til et fald på 4 pct. Figur 22: Lungekræft, procentvis ændring i kommunal medfinansiering (Kilde: esundhed) 4 Sundhedsstyrelsens har beskrevet retningslinjer for kræftforløb, hvor der er mulighed for at træffe et lægefagligt skøn baseret på kræfttype, aggressivitet, patientens helbred, m.m. Side 22 af 24

23 50% 40% 30% 20% 10% 10% 17% 0% -10% -20% -30% -40% Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre -18% Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region hovedstaden total Prostatakræft Fra 2012 til 2013 er udgifterne til ambulant behandling og indlæggelser med prostatakræft i Furesø Kommune faldet med 0,2 mio. kr. svarende til en reduktion på 14 pct. Ser man på udviklingen i hele Region Hovedstaden i samme periode er udgifterne faldet med 2,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 5 pct. Figur 23: Prostatakræft, procentvis ændring i kommunal medfinansiering (Kilde: esundhed) 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund -14% 5% Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København -18% Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region hovedstaden total -40% Side 23 af 24

24 Ser man på antallet af forløb med prostatakræft i Furesø Kommune var der 10 forløb i både 2012 og Faldet i udgifter må derfor henhøre til en reduktion i behandlingsudgifterne pr. forløb, hvilket er i kontrast til udviklingen på lungekræftområdet. Side 24 af 24

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Redegørelse vedr. den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune

Redegørelse vedr. den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune Redegørelse vedr. den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune - 2015 Baggrund Forvaltningen udarbejdede i efteråret 2014 en redegørelse for den kommunale medfinansiering (KMF)

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser

Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser Kommunal medfinansiering, top 10 diagnoser Denne opgørelse viser de 10 diagnoser, hvor kommunerne har de største udgifter til kommunal medfinansiering. Opgørelsen er udarbejdet efter ønske fra kommunerne

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Kommunal medfinansiering Oktober 2013

Kommunal medfinansiering Oktober 2013 Kommunal medfinansiering Oktober Centerstaben Pleje og Sundhed Britta Crone Denne rapport er udarbejdet til Social- og Sundhedsudvalget som en del af den løbende opfølgning på den kommunale medfinansiering.

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Fokusområde Sundhed for alle. Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2018

Fokusområde Sundhed for alle. Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2018 Fokusområde Sundhed for alle Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2018 Indhold Baggrund og Introduktion... 3 Aktivitetsbestemt medfinansiering 2007-2018... 3 Særlige forhold den demografiske

Læs mere

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme

Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen

Læs mere

Hospitals- og psykiatriplan 2020

Hospitals- og psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Med udgangspunkt i resultatindikatorrapporten fra Region Sjælland, for aktivitetsbestemt medfinansiering, er denne rapport

Læs mere

Fokusområde Sundhed for alle. Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2017

Fokusområde Sundhed for alle. Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2017 Fokusområde Sundhed for alle Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2017 1 Indhold Baggrund og Introduktion... 3 Særlige forhold den demografiske udvikling... 5 Overordnet udvikling 2012-2016...

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER?

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? FOKUS PÅ RESULTATER I HJEMMEPLEJEN JANUAR 2016 NØGLETAL HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? SE NØGLETALLENE FOR DIN KOMMUNE Se nøgletallene for din kommune KL 1. udgave, 1.

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2015 1 Indledning Sundhedssekretariatet og Økonomi foretager hvert år en kortlægning af Fredericia Kommunes medfinansiering af Region Syddanmarks sundhedsudgifter. Størrelsen

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014

Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2014 Oversigt over belægning og kapacitet på styper fordelt efter målgruppe og geografisk af dene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 af dene Indberetninger

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 29.6.2015 til endelig godkendelse) 1 Indhold Ordforklaringsliste... 4 Afgrænsninger... 6 Særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

NOTAT. Rapporten indeholder nøgletal fra finansierings- og medfinansierings områderne.

NOTAT. Rapporten indeholder nøgletal fra finansierings- og medfinansierings områderne. SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN NOTAT Emne: Til: Orientering om nøgletal på sundhedsområdet Social- og Kulturudvalget Dato: 24. september 2009 Sagsbeh.: jje Journalnr.: De 17 kommuner

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Sundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - juli

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

ANALYSE UNØDVENDIGE INDLÆGGELSER OG AMBULANTE BESØG

ANALYSE UNØDVENDIGE INDLÆGGELSER OG AMBULANTE BESØG ANALYSE UNØDVENDIGE INDLÆGGELSER OG AMBULANTE BESØG GULDBORGSUND KOMMUNE FEBRUAR 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Fremgangsmåde... 3 Analyse... 3 Overordnet blik... 3 Aldersfordeling blandt indlagte...

Læs mere

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - januar

Læs mere

KOMMUNAL MEDFINANSIERING

KOMMUNAL MEDFINANSIERING KOMMUNAL MEDFINANSIERING KKR Hovedstaden den 10. september 2018, Morten Mandøe, KL Adgang til data afgørende Deling af data på tværs af den offentlige sektor har stor betydning for indsatsen med at styrke

Læs mere

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering 1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011

Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011 Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011 En offensiv strategi for det nære sundhedsvæsen Få specialiserede sygehuse og hurtig udskrivning Demografi og kronikere

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser)

15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) 15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde

Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler REGION HOVEDSTADEN CENTER FOR SUNDHED ENHED FOR TVÆRSEKTORIELT UDVIKLING Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: Færdigbehandlede dage Periode januar til juni 2018 Særudgave af data omkring

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012

Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012 RAPPORT Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012 1. Resume... 2 2. Indledning... 3 2.1 Metode... 3 2.2 Udvælgelse af kommuner... 4 3. Den kommunale medfinansiering... 5 4. Frederikssund

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og

Læs mere

Bilag 3: Metode. Oktober 2018

Bilag 3: Metode. Oktober 2018 Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Transport. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Transport Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Udviklingen i den kommunale medfinansiering 2018

Udviklingen i den kommunale medfinansiering 2018 Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: SUMMHA Koordineret med: Sagsnr.: [Sagsnr.] Dok. nr.: 723073 Dato: 29-10-2018 Udviklingen i den kommunale medfinansiering 2018 Der ses betydelige udsving

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2013 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Revideret af Helsingør på opfordring. Udsendt til kommunerne marts 2013 med frist 1. maj 2013. De

Læs mere