Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune , samt procentvis stigning.

Transkript

1 Redegørelse vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune Baggrund Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne været med til at dække regionernes udgifter til somatisk og psykiatrisk hospitalsbehandling samt til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger mv. Dato: Sags id: Dok.nr.: Center for Social og Sundhed Tobias R. Rosenberger Furesø Kommune har i perioden oplevet en stigning i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifterne på i alt 17,2 pct. Den aktivitetsbestemte medfinansiering vedrører udgifter til hhv. stationær (indlæggelse) eller ambulant (besøg/forløb) behandling indenfor somatik (det kropslige), psykiatri, praksissektoren (almen- og speciallægepraksis samt kiropraktik mv.) og genoptræning under indlæggelse. Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune , samt procentvis stigning. Regnskabsår (2015- priser) FR (Budget) Total (mio. kr.) 117,9 116,4 120,7 126,1 125,3 124,6 132,2 138,2 133,1 Stigning i pct. (2007=index) 100,0 98,7 102,3 107,0 106,3 105,7 112,1 117,2 112,9 Note: I figur 1 indgår udgifter til grundbidrag i årene Fra 2012 bortfaldt grundbidraget og blev erstattet af højere aktivitetsafhængige satser. Opsummering Udviklingen skyldes en kraftig stigning i aktiviteten på ambulant og stationær somatik, som følge af en forøget produktivitet på hospitalerne og implementeringen af pakkeforløb på en række områder heriblandt kræft og hjertesygdom. På trods af stigningen i udgifter ligger Furesø Kommune fortsat lavt sammenholdt med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Rettes fokus mod de forebyggelige indlæggelser viser analysen, at udgifterne til disse diagnoser kun udgør en marginal andel af de samlede udgifter. Sammenlignes udgifterne til fo-

2 rebyggelige indlæggelser i Furesø Kommune med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden ligger Furesø Kommune lavt. Analysen viser, at de væsentligste udgiftsdrivere er: Aldersrelaterede indlæggelser Kræft Svangerskabsundersøgelser hos yngre aldersgrupper For at begrænse udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering har forvaltningen iværksat en række initiativer. Der henvises til handlingsplan i særskilt bilag. Udviklingen i samlede udgifter Som det fremgår af ovenstående tabel 1 viser udgiftsudviklingen fra 2007 til 2014 (forventet regnskab) en stigning på 20,3 mio. kr. (2015 p/l), svarende til 17 pct. For at imødekomme dette udgiftspres, er der de seneste år givet tillægsbevillinger på området, som følge af den stigende aktivitet, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Omplaceringer og tillægsbevillinger (2015-priser) R2012 R2013 FR (budget) Total (mio. kr.) 124,6 132,2 138,2 133,1 Heraf omplac.+ tillægsbev. -0,6 5,2 12,6 - Fordelingen af udgifterne i 2012 og 2013 mellem områderne fremgår nedenfor af tabel 3 og figur 1. Som det fremgår af tabel 3 har fordelingen af udgifterne områderne imellem i været næsten ens. Hovedparten (80 pct.) af udgifterne går til den stationære og ambulante somatik, og vil blive beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Tabel 3: Fordeling af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 og 2013 (regnskab). (2015-pl.) 2012 % 2013 % Stationær somatik , ,0 Ambulant somatik , ,0 Stationær psykiatri , ,3 Ambulant psykiatri , ,4 Praksissektoren (Sygesikring) , ,9 Genoptræning under indlæggelse , ,3 I alt Side 2 af 24

3 Figur 1: Fordeling af udgifter i pct. (2013) 1,3 Stationær somatik 1,3 2,4 10,9 Ambulant somatik 47,0 Stationær psykiatri Ambulant psykiatri 37,0 Praksissektoren (Sygesikring) Genoptræning under indlæggelse Den udvikling i den aktivitetsbestemte medfinansiering i Furesø Kommune, der kan ses fra , findes i varierende grad på tværs af Region Hovedstaden. Et udtræk fra esundhed viser, at fra 2012 til 2013 er den aktivitetsbestemte medfinansiering til ambulant og stationær behandling steget mellem 1,5 pct. og 11,7 pct. i kommunerne i Region Hovedstaden (se figur 2 nedenfor). Den samlede udgiftsstigning i hele regionen udgør 227 mio. kr., svarende til en stigning på 4,6 pct. Den procentvise stigning i Furesø Kommune udgjorde 7,3 pct. Figur 2: Aktivitetsbestemt medfinansiering, ambulant og stationær behandling, procentvis stigning (Kilde: esundhed) 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 7,3% 1,5% 11,7% 4,6% Figur 2: Grundet forskel i statistisk grundlag afviger stigningsprocenten for Furesø Kommune i figuren en smule fra stigningsprocenten på regnskabet fra , jf. tabel 1. På trods af stigningen havde Furesø Kommune den 4. laveste udgift pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet i 2013, jf. figur 3 nedenfor. Figur 3: Aktivitetsbestemt medfinansiering pr. indbygger (kr.) i 2013 (ambulant og stationær behandling) (Kilde: esundhed og statistikbanken) Side 3 af 24

4 Figur 3: Grundet forskel i statistisk grundlag afviger gennemsnitsudgift pr. indbygger i figuren en smule fra gennemsnitsudgifterne i tabel 4. Udviklingen i indlæggelser og besøg (stationær og ambulant somatik) En analyse af kommunerne i Region Hovedstaden viser, at der var store variationer mellem udviklingen i aktiviteten i den aktivitetsbaserede medfinansiering, se figur 4 og 5 nedenfor. Figur 4: Procentvis ændring i antal ambulante besøg , Region Hovedstaden, (Kilde: esundhed) 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 10,4% 5,3% 16,1% 9,1% Som det fremgår af figur 4 steg antallet af ambulante besøg i med 10,4 pct. i Furesø Kommune, hvilket er lidt over gennemsnittet for Region Hovedstaden. I perioden steg udgifterne til ambulante besøg med 6 pct. (faste priser). Figur 5: Procentvis ændring i antal indlæggelser (stationær) , Region Hovedstaden (Kilde: esundhed) Side 4 af 24

5 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% 3,4% -2,7% 8,2% 0,8% Som det fremgår af figur 5 steg antallet af indlæggelser fra Furesø Kommune med 3,4 pct. i perioden Den gennemsnitlige ændring i antal indlæggelser i Region Hovedstaden var 0,8 pct. i perioden, og nogle kommuner havde endda et fald i antal indlæggelser. I perioden steg Furesø Kommunes udgifter til indlæggelser med 6 pct. (faste priser). Dette tyder på, at der kan være sket en stigning i priserne på indlæggelser, der overstiger den almindelige prisstigningstakst. Forskellen i udviklingen afspejler bl.a., at en række kommuner har iværksat tiltag mhp. at begrænse antallet af ambulante besøg og indlæggelser. Her kan især samarbejdet med de alment praktiserende læger være afgørende i forhold til at sikre en velfungerende koordinering af patientforløb, hvor de kommunale tilbud inden for genoptræning, forebyggelse og revalidering udnyttes optimalt. Aktiviteten påvirkes desuden af behandlingspraksis på det enkelte hospital. En række benchmarkinganalyser udført af Danske Regioner viser, at der er forskel på hvordan behandlingsforløb inden for en række patientgrupper bliver håndteret af regionerne. Den enkelte kommune har ikke mulighed for at påvirker den gældende praksis på hospitalerne, som beror på en lægelig vurdering. Betydning af alder Af hensyn til at give en forståelse af årsagen til udgiftsudviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering, gives i det følgende afsnit et overblik over alders betydning for sundhedsaktiviteten. Til illustration inddrages endvidere 3 sammenligningskommuner, som modsat Furesø Kommune har oplevet en mindre udgiftsstigning i den aktivitetsbaserede medfinansiering. Disse kommuner er Fredensborg, Rudersdal og Hillerød. Det vurderes, at de tre valgte kommuners befolkningssammensætning er sammenlignelig med Furesø Kommunes mht. alder, sociodemografi, m.m. Side 5 af 24

6 Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering varierer med alder. Aldersfordelingen i kommunerne har derfor betydning for den samlede udgift til aktivitetsbestemt medfinansiering. For at opnå et mere sammenligneligt billede af udviklingen i kommunerne er udgifterne pr. indbygger inden for 10-års alderskategorier beregnet, se figur 6 nedenfor. Figur 6: Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering 2013, pr. indbygger, efter aldersgruppe. (Kilde: esundhed) ' 0-9 Rudersdal Hillerød Furesø Fredensborg Som det fremgår af figur 6 kan der konstateres markant højere sundhedsudgifter til borgere over 60 år. Det har således en stor betydning, hvis en kommune har en større andel af borgere over 60 år. Figur 7: Procentvis andel af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, Furesø Kommune, ambulant og stationær somatik, ,9 1,5 0,0 4, ,4 3, ' 11, , , , , Side 6 af 24

7 Som det fremgår ovenfor at figur 7 fordeler 11 pct. af udgifterne sig på børn- og ungegruppen (0-19 år), 34 pct. af udgifter ligger i aldersgruppen år, mens de resterende 55 pct. af udgifterne ligger i aldersgruppen fra 60 år og op. Alene aldersgruppen rummer over 40 pct. af udgifterne. Udgifter pr. borger hænger sammen med den sundhedsaktivitet, borgerne har. Som det fremgår af nedenstående figur 8 og 9 over antal ambulante besøg og indlæggelser (stationær) pr indbyggere ses det, at aktiviteten er forhøjet for nyfødte, omkring års alderen og igen over de 60 år, hvor borgerne i disse aldersgrupper oftere modtager ambulant behandling eller indlæggelse på sygehus. Figur 8: Antal ambulante besøg pr indbyggere (alle fire sammenligningskommuner lagt sammen), opdelt i aldersgrupper Figur 8: Antal ambulante besøg pr indb. (Fredensborg, Furesø, Hillerød, Rudersdal) 2012 og 2013 (kilde: esundhed) Figur 9: Antal indlæggelser (stationær) pr indbyggere (alle fire sammenligningskommuner lagt sammen), opdelt i aldersgrupper. Side 7 af 24

8 Figur 9: Antal indlæggelser pr indb. (Fredensborg, Furesø, Hillerød, Rudersdal) 2012 og 2013 (kilde: esundhed) Kommunernes alderssammensætning har derfor betydning for, hvor mange ambulante behandlinger kommunen skal finansiere. Ser man på andelen af 65+ årige i Furesø Kommune og de tre sammenligningskommuner i 2012 havde Furesø Kommune den 2. højeste andel: Figur 10: Procentandel 65+ årige, 2012 (Kilde: Statistikbanken) 25% 20% 18,1% 19,3% 16,8% 21,4% 15% 10% 5% 0% Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Set i lyset af kommunens alderssammensætning kan det derfor overraske, at antallet af ambulante besøg pr. indbygger er lavere i Furesø Kommune end sammenligningskommunerne (se figur 11). Side 8 af 24

9 Figur 11: Antal ambulante besøg pr indb., (Kilde: esundhed) Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Målt på antallet af indlæggelser (stationær) pr indb. var indlæggelsesfrekvensen i 2013 i Furesø Kommune den 2. laveste (se figur 12 nedenfor). Figur 12: Antal indlæggelser pr indb., 2013 (Kilde: esundhed) Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal 195 Foruden alder peger flere undersøgelser på, at kommunernes socioøkonomiske tal har betydning for frekvensen af en række sygdomme og dermed påvirker aktiviteten på det ambulante og stationære område. I Sundhedsprofilen for kommuner og regioner 2013 er Fredensborg, Rudersdal og Furesø alle placeret i kommunesocialgruppe 1 (kommuner med de socialt bedst stillede), hvor Hillerød er placeret i kommunesocialgruppe 2. Dette kan være medforklarende for det højere aktivitetsniveau pr. indb. i Hillerød kommune på både det ambulante og stationære område. Fokus på udvalgte aldersgrupper i Furesø Kommune Som det fremgår ovenfor findes den største del af medfinansieringen hos borgere over 60 år. Endvidere ses det, at andelen af indlæggelse og ambulant behandling er størst hos borgere over 60 år, samt for især det ambulante område i aldersgruppen år. Side 9 af 24

10 Ser man på udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper i Furesø Kommune er aktivitetsstigningen især sket blandt de ældre aldersgrupper (se figur 13 nedenfor). Figur 13: Antal indlæggelser ændring , Furesø Kommune (Kilde: esundhed) år år år år år år år år år år -75 På det ambulante område ses en stor ændring i aldersgrupperne over 70 år og desuden ses en stor stigning i antallet af ambulante behandlinger blandt de årige (se figur 14 nedenfor). Figur 14: Antal ambulante besøg ændring Furesø Kommune (Kilde: esundhed) år år år år år år år år år år Samme udvikling ses i sammenligningskommunerne (se figur 15 nedenfor). En subanalyse af Furesø Kommune viste, at stigningen i denne aldersgruppe primært kan henføres til et øget antal svangerundersøgelser 1. 1 Antallet af svangrekontrol diagnoser blandt de årige i Furesø Kommune er steget med 996 behandlinger fra Side 10 af 24

11 Figur 15: Procentvis ændring i antal ambulante besøg, år, fire kommuner (Kilde: esundhed) 40% 30% 20% 10% 0% 18% 27% år 22% 33% Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Rettes fokus mod de ældre aldersgrupper adskiller udviklingen på det ambulante område sig i Furesø Kommune fra sammenligningskommunerne, som oplever en mærkbart mindre stigning eller et fald (se figur 16 nedenfor). Figur 16: Procentvis ændring i antal ambulante besøg, år og år, fire kommuner (Kilde: esundhed) 30% 28% 20% 10% 0% -10% 14% 5% 5% 3% 1% 2% år år Stigningen blandt de ældre aldersgrupper betyder, at det samlede antal ambulante besøg stiger mere i Furesø Kommune end sammenligningskommunerne. På det stationære område svarer stigningen i antallet af indlæggelser i aldersgrupperne år og år i Furesø Kommune til hhv. 9 og 13 pct. Ser man på den forholdsmæssige udvikling i sammenligningskommunerne er der i samme periode sket et fald i antallet af indlæggelser blandt de årige og en mindre stigning blandt de årige (se figur 15). Samlet betyder den differentierede udvikling, at det totale antal af indlæggelser i Furesø Kommune stiger, hvorimod det falder i sammenligningskommunerne. Figur 17: Procentvis ændring i antal indlæggelser (stationær), år og år, fire kommuner (Kilde: esundhed) -7% Fredensborg Furesø Hillerød Rudersdal Side 11 af 24

12 20% 10% 0% -10% -20% -9% 13% 9% 4% 0% år -1% år -9% Fredensborg Furesø 4% Furesø Kommune har siden 2010 iværksat en række tiltag rettet mod at forebygge indlæggelser. Forvaltningen arbejder med systematisk forebyggelse af indlæggelser via koordinerede indsatser, hvor Borgerplan anvendes til at sikre fokus på tidlig opsporing herunder løbende og systematisk opmærksomhed på ændringer i borgertilstande. Borgerplan anvendes bredt, men har vist en særlig positiv effekt i forhold til de ældre medicinske borgere, borgerforløb der involverer mere end 3 kommunale aktører, samt borgere med kronisk sygdom. Forvaltningen har desuden sat fokus på at optimere det interne samarbejde og samarbejdet med andre kommuner og hospitalerne mhp. at sikre en koordineret og faglig kvalificeret indsats til borgere med komplekse forløb som går på tværs af sektorerne. På kræftområdet har forvaltningen taget initiativ til et tværkommunalt samarbejde og har desuden ansat egen kræftkoordinator. I efteråret 2014 vil forvaltningen indgå i et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om akutsygeplejeindsatser med kommunerne Ballerup og Herlev samt Herlev Hospital mhp. at forebygge indlæggelser, sikre tidlig opsporing samt varetage komplekse plejeog behandlingsfunktioner i kommunalt regi. Der er i foråret 2014 givet støtte hertil via Forebyggelsespuljen. Furesøs andel af finansieringen dækkes via de 1,8 mio. kr., der er givet til arbejdet med Det Nære Sundhedsvæsen. Fokusanalyse de ældre aldersgrupper Ovestående afdækning viste, at stigningen i aktiviteten og udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune især er sket blandt de ældre aldersgrupper. Det vil i det følgende blive afdækket, inden for hvilke diagnoser stigningen er sket. Det ambulante område Jf. figur 13 ovenfor ses de største stigninger i antallet af ambulante besøg i aldersgrupperne år, år og år. I det følgende gennemgås de diagnoser for aldersgrupperne, der har været i størst vækst. Side 12 af 24

13 30-39 årige I tabel 4 nedenfor ses de 10 diagnoser, der har haft den største aktivitetsstigning fra 2012 til Som det fremgår udgør kontrol og undersøgelse i forbindelse med graviditet en stor del af aktiviteten. Tabel 4: Antal ambulante forløb i Top10 diagnoser, aldersgruppe år, år Antal besøg Diagnose vs DZ348 - Svangrekontrol af anden normal graviditet DZ340 - Svangrekontrol af normal 1. gangsfødende DZ358 - Svangrekontrol ved anden højrisikograviditet DZ016 - Kontakt mhp radiologisk undersøgelse DZ392 - Rutineundersøgelse efter fødsel DN979 - Kvindelig infertilitet UNS DZ358E - Svangrekontrol ved graviditet efter tidligere kejsersnit DR522E - Komplekse langvarige eller kroniske ikke-maligne smerter DC509 - Brystkræft UNS DE109 - Type 1-diabetes uden komplikationer Total Tabel 4b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, ambulante forløb, år Diagnose 2013 DZ348 - Svangrekontrol af anden normal graviditet DZ358 - Svangrekontrol ved anden højrisikograviditet DN979 - Kvindelig infertilitet UNS Af tabel 4b ovenfor fremgår de tre ambulante forløb, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 15 pct. af udgifterne i aldersgruppen årige I tabel 5 ses antallet af behandlinger for de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 1 mio. kr (faste priser). Tabel 5: Antal ambulante forløb i Top10 diagnoser, aldersgruppe år, år Antal Besøg Kommunal medfinansiering 2013 vs. 2012' 2013' 2013 vs Diagnose DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen Side 13 af 24

14 (Øjenforkalkning) DC619 - Prostatakræft DH259 - Senil katarakt UNS (Grå stær) DC209 - Kræft i endetarmen DC189 - Kræft i tyktarmen UNS DC349 - Kræft i lunge UNS DC259 - Kræft i bugspytkirtlen UNS DR413 - Anden amnesi (Hukommelsestab) DC139 - Kræft i hypopharynx (nedre del af svælg) UNS DC833 - Diffust storcellet B-celle lymfom (Lymfekræft) TOTAL De 10 diagnoser kræver alle specialiseret behandling, hvorfor det ikke virker sandsynligt, at Furesø Kommune kunne have begrænset omfanget af ambulante forløb. Aktiviteten påvirkes af nationale og regionale indsatser, hvor den stigende aktivitet på kræftområdet bl.a. kan skyldes implementeringen af nationale kræftplaner og forløbsprogrammer. Henvisningen til ambulant behandling kan ske fra praktiserende læge, speciallæge eller regionale henvisninger f.eks. i forlængelse af indlæggelse. Tabel 5b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, ambulante forløb, år Diagnose 2013 DC509 - Brystkræft UNS DC619 - Prostatakræft DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. (Øjenforkalkning) Af tabel 5b ovenfor fremgår de tre ambulante forløb, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 16 pct. af udgifterne i aldersgruppen årige Udgiften til ambulant behandling til de årige udgjorde 3,1 mio. kr. i 2012 og 4,4 mio. kr. i 2013, svarende til hhv. 7 pct. og 9 pct. af de samlede udgifter på det ambulante område. I tabel 6 ses de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 0,8 mio. kr. Tabel 6: Antal ambulante forløb i Top10 stigning, aldersgruppe år, Side 14 af 24

15 80-89 år Antal Besøg Kommunal medfinansiering 2013 vs vs. 2012' 2013' Diagnose DH353E - Degeneratio maculae luteae (Aldersrelateret forandringer i øjets nethinde) DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. (Øjenforkalkning) DH259 - Senil katarakt UNS (Grå stær) DN189 - Kronisk nyreinsufficiens UNS DI209 - Angina pectoris UNS (Brystsmerter) DC349 - Kræft i lunge UNS DC449 - Anden hudkræft UNS DR296 - Faldtendens IKA DH353L - Tør aldersrelateret makuladegeneration (Øjenforkalkning) DC619 - Prostatakræft TOTAL De 10 diagnoser kræver alle specialiseret behandling, hvorfor det ikke virker sandsynligt, at Furesø Kommune kunne have begrænset omfanget af ambulante forløb. Forvaltningen har iværksat en systematisk og fokuseret indsats mod fald, hvor der er arbejdes med faldforebyggelsesprojekter i alle forvaltningens enheder. På sigt vil denne indsats kunne reducere aktiviteten på diagnosen DR296 Faldtendens, samt reducere antallet af tilknyttede behandlinger som brud og genoptræning. Tabel 6b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, ambulante forløb, år Diagnose 2013 DN189 - Kronisk nyreinsufficiens UNS DH353J - Våd aldersrelateret makuladegen. (Øjenforkalkning) DH259 - Senil katarakt UNS (Grå stær) Af tabel 6b ovenfor fremgår de tre ambulante forløb, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 18 pct. af udgifterne i aldersgruppen. Det stationære område Jf. figur 13 ovenfor ses de største stigninger i antallet af stationære indlæggelser i aldersgrupperne år og år. I det følgende gennemgås de diagnoser for aldersgrupperne, der har været i størst vækst. Side 15 af 24

16 60-69 årige Udgiften til stationær behandling til de årige udgjorde 10,2 mio. kr. i 2012 og 11,7 mio. kr. i 2013, svarende til hhv. 17 pct. og 18 pct. af de samlede udgifter på det ambulante område. I tabel 7 ses de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 1 mio. kr. Tabel 7: Indlæggelser i Top10 stigning, aldersgruppe år, år Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering 2013 vs vs. 2012' 2013' Diagnose DJ969 - Respirationsinsufficiens UNS DJ960 - Akut respirationsinsufficiens DZ031 - Obs. pga mistanke om kræft DC160 - Kræft i cardia DI639 - Hjerneinfarkt UNS DI509 - Hjertesvigt UNS DC649 - Nyrekræft DJ189 - Pneumoni UNS (Lungebetændelse) DI339 - Akut endokarditis UNS (Betændelsestilstand i hjertet) DA415 - Sepsis forårsaget af anden gramnegativ organisme (Blodforgiftning) TOTAL Kun én af diagnoserne (pneumoni) betegnes som en forebyggelig indlæggelse (jf. Liste over diagnosekoder fra Region H LIS). Aktivitetsstigningen på diagnosekoderne DI639 - Hjerteinfarkt og DI509 Hjertesvigt kan skyldes implementeringen af forløbsprogrammet på hjerte/kar området. Der er en generel udfordring i forhold til samarbejdet mellem kommuner og regioner om dette forløbsprogram. Regionens specialafdelinger på hjerteområdet anvender ikke de kommunale tilbud. Derved genereres der ekstra udgifter, fordi en lang række funktioner holdes i regionalt regi fremfor at blive varetaget af kommunerne. Tabel 7b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, indlæggelser, år Diagnose 2013 DJ189 - Pneumoni UNS (Lungebetændelse) DJ969 - Respirationsinsufficiens UNS DC509 - Brystkræft UNS Side 16 af 24

17 Af tabel 7b ovenfor fremgår de tre indlæggelsestyper, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 8 pct. af udgifterne i aldersgruppen årige Udgiften til stationær behandling til de årige udgjorde 10,7 mio. kr. i 2012 og 12,5 mio. kr. i 2013, svarende til hhv. 18 pct. og 20 pct. af de samlede udgifter på det stationære område. I tabel 8 ses de 10 diagnoser med den største udgiftsstigning fra 2012 til Den totale udgiftsstigning for de 10 diagnoser udgør 1,3 mio. kr. (faste priser). Tabel 8: Indlæggelser i Top10 stigning, aldersgruppe år, år Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering 2013 vs vs. 2012' 2013' Diagnose DZ509 - Kontakt mhp genoptræning UNS DM170 - Primær dobbeltsidig knæledsartrose (Slidgigt knæ) DC833 - Diffust storcellet B-celle lymfom (Lymfekræft) DI509 - Hjertesvigt UNS DC189 - Kræft i tyktarmen UNS DC929 - Myeloid leukæmi UNS (Leukæmi i knoglemarv og blod) DJ969 - Respirationsinsufficiens UNS DI489 - Atrieflagren eller atrieflimren UNS (Hjerteflimmer) DJ960 - Akut respirationsinsufficiens DM160 - Primær dobbeltsidig hofteledsartrose (Slidgigt hofte) TOTAL Ingen af diagnoserne kan betegnes som en forebyggelig indlæggelse (jf. Liste over diagnosekoder fra Region H LIS). Tabel 8b. Top 3 højeste kommunale omkostninger, indlæggelser, år Diagnose 2013 DJ189 - Pneumoni UNS (Lungebetændelse) DZ509 - Kontakt mhp genoptræning UNS DM170 - Primær dobbeltsidig knæledsartrose (Slidgigt knæ) Side 17 af 24

18 Af tabel 8b ovenfor fremgår de tre indlæggelsestyper, Furesø Kommune har haft de højeste omkostninger til i 2013 i aldersgruppen Disse tre tegner sig for 8 pct. af udgifterne i aldersgruppen. Fokusanalyse Forebyggelige indlæggelser 2 Fra 2012 til 2013 er antallet af forebyggelige indlæggelser i Region Hovedstaden reduceret med 850 svarende til 2 pct. Faldet dækker over en forskelligrettet udvikling, hvor nogle kommuner har oplevet stigninger i antallet af forebyggelige indlæggelser, mens andre kommuner har oplevet et fald (se figur 18). Figur 18: Procentvis ændring i antal forebyggelige indlæggelser (Kilde: esundhed) 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% Albertslund -15% Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund 6% Furesø Udviklingen skal ses i forhold til udgangspunktet. Målt pr. antal indbygger havde Furesø Kommune det næst laveste antal forebyggelige indlæggelser i både 2012 og 2013 (se figur 19). Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby 12% Vallensbæk Region H Figur 19: Forebyggelige indlæggelser pr borgere 2012 og 2013 (Kilde: esundhed) Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region H I opgørelse n af forebyggelige indlæggelser indgår følgende diagnosekoder: DJ12-15, DJ18, DJ20-22, DJ40-47, DE869, DN30 (undtagen DN ), DK590, DD50-53, DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92, DA09, DL89, DZ59, DZ74-75 Side 18 af 24

19 Furesø Kommune har siden år 2008/9 arbejdet målrettet på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser bl.a. via indførelse af Borgerens Plan og et øget fokus på det tværsektorielle samarbejde. Af tabel 9 fremgår antallet af forebyggelige indlæggelser samt udgiften til kommunal medfinansiering inden for de enkelte grupper af forebyggelige indlæggelser i Furesø Kommune i 2012 og Tabel 9: Forebyggelige indlæggelser, alle aldersgrupper, , Furesø Kommune. Alle aldersgrupper Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Forebyggelige indlæggelse (kr.) 2013 (kr.) (kr.) Blærebetændelse Ernæringsbetinget blodmangel Forstoppelse Knoglebrud Nedre luftvejssygdom Sociale og plejemæssige forhold Tarminfektion Tryksår Væskemangel Hovedtotal Fra 2012 til 2013 er antallet af forebyggelige indlæggelser steget med 45, hvor udgiften til forebyggelige indlæggelser er steget med 0,7 mio. kr. (faste priser). Tallene dækker over en differentieret udvikling, hvor der især har været en stigning i antallet af indlæggelser som følge af knoglebrud, nedre luftvejssygdomme og forstoppelse. Det bør overvejes, hvilke initiativer der kan iværksættes for at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser på disse områder. Blandt de kommuner, som har opnået den største procentvise reduktion fra i antallet af indlæggelser, som følge af nedre luftvejssygdomme, er Albertslund, Dragør og Glostrup, hvor antallet er reduceret mellem 23 og 29 pct. Ser man på udviklingen i forebyggelige indlæggelser som følge af knoglebrud er det kun Gladsaxe, Hillerød og Hvidovre som har formået at reducere antallet af indlæggelser mærkbart. Ser man på aldersfordelingen er udgiftsstigningen på de forebyggelige indlæggelser i Furesø Kommune primært sket blandt de ældre aldersgrupper (se tabel 10). Der bør iværksættes tiltag rettet mod at forebygge indlæggelser, som følge af bl.a. nedre luftvejssygdomme blandt denne gruppe af borgere, hvor der ses en udgiftsstigning på 0,6 mio. kr. fra 2012 til 2013 (faste priser). Side 19 af 24

20 Tabel 10: Forebyggelige indlæggelser, 60+ årige, Aldersgruppe: 60+ årige Antal indlæggelser Kommunal medfinansiering Forebyggelige indlæggelse (kr.) 2013 (kr.) (kr.) Blærebetændelse Ernæringsbetinget blodmangel Forstoppelse Knoglebrud Nedre luftvejssygdom Sociale og plejemæssige forhold Tarminfektion Tryksår Væskemangel Hovedtotal Fokusanalyse Kræftområdet Analysen af aktiviteten blandt de ældre aldersgrupper viste, at der ses en stigning i antallet af borgere som modtager behandling for cancerdiagnoser end tidligere. Implementeringen af pakkeforløb og nye behandlingsmetoder på dette område bidrager til stigningen i Furesø Kommunes udgifter til Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Det er tidligere blevet afdækket, at brystkræft, lungekræft og prostatakræft er blandt de hyppigt forekommende kræftdiagnoser blandt Furesø Kommunes borgere. I de følgende afsnit vil udviklingen på disse tre områder i Furesø Kommune og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden blive gennemgået. Brystkræft Fra 2012 til 2013 er udgifterne til ambulant behandling og indlæggelser med brystkræft i Furesø Kommune steget med 0,2 mio. kr. svarende til en stigning på 6 pct. Den totale udgiftsstigning for hele Region Hovedstaden i samme periode udgør 5,1 mio. kr. svarende til en vækst på 4 pct.. Ser man på den enkelte kommune er udviklingen stærkt varierende, hvor nogle kommuner oplever markante fald i udgiften, mens andre kommuner oplever en stigning. Figur 20: Brystkræft, procentvis ændring i kommunal medfinansiering (faste priser). (Kilde: esundhed) Side 20 af 24

21 60% 50% 48% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% 6% Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København -22% Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region hovedstaden total Kommunernes størrelse og de høje omkostninger pr. behandlingsforløb betyder, at der kun skal ske begrænsede udsving i aktiviteten for at påvirke udgiftsniveauet mærkbart. Ser man på antallet af behandlingsforløb med brystkræft i Furesø Kommune steg det med én patient fra 2012 til Figur 21: Brystkræft, udgifter pr. forløb 2012 og 2013 (faste priser) (Kilde: esundhed) 3 Alle patienter som diagnosticeres med brystkræft modtager et kræftpakke-forløb. Sundhedsstyrelsen har fastlagt retningslinjer for behandlingsforløbet, hvori der indgår både ambulant behandling og indlæggelse. Retningslinjerne er beskrevet i en publikation som kan hentes på følgende link: Side 21 af 24

22 Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region H Variationen afspejler forskelle i tilrettelæggelsen af den enkelte patients behandlingsforløb, hvor der på baggrund af en lægefaglig vurdering bliver ydet en differentieret behandling 4. De nationale kræftplaner med fokus på screening, tidlig opsporing af sygdom, systematik og accellererende forløb, synes at have en udgiftsgenerende effekt, da flere borgere diagnosticeres hurtigere, kræftplanerne begrænser den gennemsnitlige behandlingstid samt derved kan medvirke til en aktivitetsstigning. Lungekræft Fra 2012 til 2013 er udgifterne til ambulant behandling og indlæggelser med lungekræft i Furesø Kommune steget med 0,1 mio. kr. (faste priser) svarende til en stigning på 10 pct. Ser man på udviklingen i hele Region Hovedstaden i samme periode er udgifterne faldet med 2,3 mio. kr. svarende til et fald på 4 pct. Figur 22: Lungekræft, procentvis ændring i kommunal medfinansiering (Kilde: esundhed) 4 Sundhedsstyrelsens har beskrevet retningslinjer for kræftforløb, hvor der er mulighed for at træffe et lægefagligt skøn baseret på kræfttype, aggressivitet, patientens helbred, m.m. Side 22 af 24

23 50% 40% 30% 20% 10% 10% 17% 0% -10% -20% -30% -40% Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre -18% Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region hovedstaden total Prostatakræft Fra 2012 til 2013 er udgifterne til ambulant behandling og indlæggelser med prostatakræft i Furesø Kommune faldet med 0,2 mio. kr. svarende til en reduktion på 14 pct. Ser man på udviklingen i hele Region Hovedstaden i samme periode er udgifterne faldet med 2,5 mio. kr. svarende til en reduktion på 5 pct. Figur 23: Prostatakræft, procentvis ændring i kommunal medfinansiering (Kilde: esundhed) 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund -14% 5% Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København -18% Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region hovedstaden total -40% Side 23 af 24

24 Ser man på antallet af forløb med prostatakræft i Furesø Kommune var der 10 forløb i både 2012 og Faldet i udgifter må derfor henhøre til en reduktion i behandlingsudgifterne pr. forløb, hvilket er i kontrast til udviklingen på lungekræftområdet. Side 24 af 24