Redegørelse vedr. den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune

Transkript

1 Redegørelse vedr. den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune Baggrund Forvaltningen udarbejdede i efteråret 2014 en redegørelse for den kommunale medfinansiering (KMF) af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune, på baggrund af stigningen i udgifterne fra 2012 til På baggrund af det afsluttede regnskab for 2014, samt aktiviteten i de første tre måneder af 2015 er redegørelsen nu opdateret med de seneste aktuelle tal. Der henvises derfor til redegørelsen fra 2014 i forhold til en beskrivelse af aktiviteten tidligere år samt i forhold til de særlige fokusanalyser denne indeholder for en række aldersgrupper. Endvidere henvises til særskilt handlingsplan for sundhedsudgifter, maj I det følgende redegøres hovedsageligt på baggrund af det afsluttede regnskabsår Den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifterne vedrører udgifter til hhv. stationær (indlæggelse) eller ambulant (besøg/forløb) behandling indenfor somatik (det kropslige), psykiatri, praksissektoren (almen- og speciallægepraksis samt kiropraktik mv.) og genoptræning under indlæggelse. På baggrund af denne udgiftsanalyse og de umiddelbart forventede merudgifter til medfinansieringen, er der i forvaltningen udarbejdet en handlingsplan til nedbringelse af udgifterne. Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Tlf.: Fax: Sagsbehandler: Tobias R. Rosenberger Direkte telefon nr.: Sikker furesoe@furesoe.dk Tlf.: Fax: Telefon og Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag dog kl Furesø Kommune Rådhustorvet Farum Som det fremgår, forventes der et fald i udgifterne fra 2014 til De initiativer, som forvaltningen satte i gang i 2014 begynder at have effekt. Ved budgetopfølgning 1 (BOF 1) vurderede forvaltningen, at det forventede regnskab for 2015 vil udvise et merforbrug på ca. 7 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at med den igangsatte handleplan, jf. bilag 2, kan merforbruget reduceres med 2,6 mio. kr. Herefter vil det forventede regnskab for 2015 udvise et merforbrug på 4,4 mio. kr. Der henvises til handleplan 2015, hvor der redegøres for de nye initiativer i 2015.

2 Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune , samt procentvis stigning. (2015-priser) R2012 R2013 R2014 B2015 FR2015 Nyt FR2015 Merudgift jf. BOF 1 Total (mio. kr.) 124,7 132,2 141,2 133,8 140,8 138,2 BOF 1 7,0 Stigning i pct. (Index 2012=100) Handleplan -2,6 Netto ,4 Opsummering Som det fremgår af denne redegørelse har Furesø Kommunes sundhedsudgifter siden 2012 oplevet en stigning på ca. 11 pct. Når udgifterne sættes i forhold til Furesø Kommunes befolkningssammensætning og udgifterne i tilsvarende kommuner i Region Hovedstaden kan det konstateres, at sundhedsudgifterne i 2012 var de laveste af sammenligningskommunerne og væsentligt under gennemsnittet i regionen. Med udgiftsstigningerne siden 2012 placerer Furesø Kommune sig fortsat i den lavere ende i forhold til sammenlignelige kommuner og i forhold til Region Hovedstaden i øvrigt. Stigningen i sundhedsudgifterne viser sig i udgifterne til somatisk behandling på hospitalerne. Disse udgifter stiger i perioden alene med 14,5 mio. kr. I tilsvarende periode ligger udgifterne til almen praksis (og speciallægebehandling mv.) på et stabilt niveau, og udgør samlet set en mindre andel af udgifterne. Endelig fremgår det, at det er den ældre del af indbyggerne i Furesø Kommune der trækker de højeste sundhedsudgifter. Det må derfor konkluderes, at en væsentlig faktor til at håndtere de stigende sundhedsudgifter er, at der sættes ind i forhold til denne aldersgruppe. Der henvises i øvrigt til handlingsplan for sundhedsudgifter, maj Følgende kan opsummerende konstateres på baggrund af denne analyse: 84% af medfinansieringen vedrører den somatiske sygehusbehandling. Over 40% af udgifterne til den somatiske sygehusbehandling vedrører diagnoserne kræft, kredsløbsforstyrrelser, åndedræt og knogler. 19% af udgifterne til den somatiske sygehusbehandling vedrører screeninger, undersøgelser mm mhp. at fastslå endelig diagnose. 55% af kommunens udgifter til sengedage vedrører borgere over 65 år. Der ses en stigning i sengedage for over 65 årige på 12,8 % fra Der ses et fald i sengedage for under 65 årige fra på 1 % Side 2 af 13

3 Antallet af forebyggelige indlæggelser ligger stabilt i perioden Antallet af ventedage efter endt behandling er mere end fordoblet siden Furesø Kommunes demografi- og sundhedsprofil Kommunens sundhedsudgifter hænger i høj grad sammen med borgeres kønsog alderssammensætning samt deres sundhedsprofil. Af hensyn til at få et nuanceret billede af kommunens udgifter til den aktivitetsbestemt kommunale medfinansiering er det relevant at se disse udgifter i relation til den demografiske- og sundhedsmæssige profil. Region Hovedstaden har senest i 2015 udarbejdet en samlet sundhedsprofil for regionen og kommunerne i regionen 1. Kommunerne opdeles i fire kommunesocialgrupper, på baggrund af uddannelsesniveau, erhvervstilknytning (herunder borgere udenfor arbejdsmarked) samt gennemsnitlig bruttoindkomst. Furesø Kommune er placeret i kommunesocialgruppe 1 (kommuner hvis borgere er gennemsnitlig bedst socialt stillet) sammen med Allerød, Dragør, Egedal, Fredensborg, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Heraf er det Egedal, Allerød, Fredensborg og Hørsholm, der i befolkningen aldersprofil minder mest om Furesø. Figur 1. Befolkningssammensætning, alder i pct. 3.kvt. 2014, Furesø kommune samt udvalgte sammenligningskommuner og Danmark. 1 Region Hovedstadens sundhedsprofil 2013, marts 2015: Side 3 af 13

4 2,5 Befolkningssammensætning, alder i pct. 2,0 Furesø 1,5 Danmark Hovedstaden Egedal 1,0 Allerød Fredensborg Hørsholm 0,5 0, Som det fremgår ovenfor adskiller Furesø Kommune sig fra aldersprofilen på landsplan og i Region Hovedstaden med at have en meget lav andel borgere i alderen år. Til gengæld ligger Furesø højere end landssnittet i alderen under 20 år og over 40 år. Særligt har Furesø en stor ældrebefolkning, herunder særligt over 75 år, hvor alene Hørsholm har en højere andel. Tabel 2. Befolkningssammensætning. Andele i aldersgrupper (2014), Furesø, Danmark, Egedal og Allerød. Aldersgrupper andel Furesø Danmark Egedal Allerød ,6 22,1 26,7 26, ,9 26,0 18,8 16, ,7 33,5 36,8 37, ,7 18,5 17,7 19,7 Som det fremgår ovenfor, har Furesø og sammenligningskommunerne Egedal og Allerød en anderledes befolkningssammensætning end Danmark generelt. Furesø har i forhold til sammenligningskommunerne færre børn og unge, nogenlunde samme lave antal mellem 19 og 39 år, et lavere antal i gruppen og så en højere andel over 65 år. Som det fremgår nedenfor, er det især i aldersgruppen over 65 år, at der ses højere gennemsnitlige udgifter pr. borger. Side 4 af 13

5 Figur 2. Gennemsnitlige sundhedsudgifter (somatik) pr. aldersgruppe (1-års intervaller) i kr., Furesø Kommune , , , , ,0 Mænd Kvinder , ,0 0, Af Figur 2 ovenfor fremgår de gennemsnitlige sundhedsudgifter for mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Som det fremgår, er der for kvinder i aldersgruppen år et højere sundhedsforbrug end mændene i samme aldersgruppe. Fødsel og svangrekontrol er blandt de mest omkostningskrævende diagnoser for gruppen. Tilsvarende fremgår det at mænd fra 63 år har et højere gennemsnitligt sundhedsforbrug end kvinder på samme alder. Diagnosen prostatakræft havde de 3. højeste udgifter for borgere over 65 år i Nedenfor i afsnittet Analyse af sundhedsforbrug, ses nærmere på disse grupper. Figur 3. Gennemsnitlige sundhedsudgifter (KMF) pr. 5 års i kr., Furesø Kommune KMF pr. borger, Furesø Almen praksis Psykiatri Somatik Af ovenstående tabel fremgår det, at der op til aldersgruppen 60 år+ er gennemsnitlige sundhedsudgifter på samlet set op til kr. pr. borger. Dernæst stiger de gennemsnitlige sundhedsudgifter og topper i aldersgruppen Side 5 af 13

6 over 75 år. Om end de somatiske sundhedsudgifter til de årige er let forhøjede ligger de samlet set næsten på niveau med de nærmeste aldersgrupper. Udgifterne til almen praksis er jævnt stigende med alderen fra ca. 180 kr. pr. borger (5-9 år) til ca. 700 kr. pr. borger (80-84 år). Tabel 3. Udgiftsandel. Aldersgruppernes andel af befolkning i Furesø og aldersgruppen andel af sundhedsudgifter (somatik) i Aldersgrupper Befolkn.andel Udgiftsandel (somatik) ,6 10, ,9 12, ,7 30, ,7 47,3 Som det fremgår af tabel 3 udgør aldersgruppen over 65 år en markant større andel af sundhedsudgifterne, end den andel deres aldersgruppe udgør af indbyggerne i Furesø. Af sundhedsudgifterne (til somatik) i 2014 vedrørte 47 pct. aldersgruppen over 65 år, som alene kun udgør ca. 21 pct. af indbyggerne. Figur 4. Aldersgruppernes andel af sundhedsudgifter (somatik) i pct Standardiserede udgifter Af hensyn til at etablere et sammenligningsgrundlag for sundhedsudgifterne i Furesø Kommune, har forvaltningen gennemført en køns- og aldersstandardisering af sundhedsudgifterne (Somatik) for Furesø Kommune, Region Hovedstaden og sammenligningskommunerne i kommunesocialgruppe 1. En sådan standardisering vil sige, at for hver enkelt kommune opgøres det hvor stort sundhedsforbruget ville være hvis hele Danmarks befolkning havde det samme sundhedsforbrug, som hver enkelt kommune (og Region Hovedstaden). I standardiseringen er udgifterne også udlignet i forhold til prisog lønudvikling og befolkningsudvikling, som begge er opregnet til niveau. Dette har ført til en indeksering af sundhedsudgifterne, som fremgår nedenfor. Side 6 af 13

7 Figur 5. Sundhedsudgifter, køns- og aldersstandardiseret, Soc.grp. 1 og Region H. DK = Index 100. Sundhedsudgifter (somatik), køns- og aldersstandardiseret 110,00 108,00 106,00 104,00 102,00 100,00 98,00 96,00 94,00 92,00 90,00 Index 2012 Index 2013 Index 2014 Som det fremgår af ovenstående, er Furesø Kommunes sundhedsudgifter de laveste i sammenligningsgruppen i 2012 og oplever fra 2013 en stigning, der medfører, at udgifterne i 2014 nærmer sig indeks 100, svarende til Danmark. Dog fortsat væsentligt lavere end gennemsnittet i region hovedstaden. Samlet set oplever nogle af kommunerne i oversigten et relativt stort spring i udgifterne fra , som vist ovenfor. Aktuelt analyseres der nærmere på udgiftsstigningerne i Region Hovedstaden i regi af en arbejdsgruppe under KKR. Arbejdsgruppen ventes at afrapportere til Kommunekontaktudvalget i august Ses på de gennemsnitlige forbrugstal pr. indbygger, dvs. de gennemsnitlige sundhedsomkostninger pr. indbygger ligger Furesø dog fortsat lavt, jf. nedenfor. Figur 6. Gennemsnitlige sundhedsudgifter (somatik) pr. indbygger i kr. (2015- pl), køns- og aldersstandardiseret, Side 7 af 13

8 Som det fremgår ovenfor, har Furesø set en stor stigning i sundhedsforbruget pr. indbygger fra Denne tendens ses dog tilsvarende hos sammenligningskommunerne Egedal, Allerød og Fredensborg. Hvorimod de øvrige kommuner har haft en mindre stigning fra (i kr./indbygger) Udgiftsfordeling Fordelingen af udgifterne til KMF i mellem områderne fremgår nedenfor af tabel 4 og figur 5. Tabel 4: Fordeling af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i (regnskab 2015-pl). (2015-pl.) 2012 % 2013 % 2014 % Stationær somatik , , ,9 Ambulant somatik , , ,5 Stationær psykiatri , , ,3 Ambulant psykiatri , , ,8 Praksissektoren (Sygesikring) Genoptræning under indlæggelse , , , , , ,3 I alt Ovenfor fremgår udgifterne til KMF fordelt på områder, i årene Stigningen i sundhedsudgifterne viser sig i udgifterne til somatisk behandling på hospitalerne. Disse udgifter siger i perioden alene med 14,5 mio. kr. I tilsvarende periode ligger udgifterne til almen praksis (og speciallægebehandling mv.) på et stabilt niveau, og udgør samlet set en mindre andel af udgifterne, ligesom andelen af udgifterne på de øvrige områder ligger nogenlunde stabilt. Side 8 af 13

9 Figur 7: Fordeling af udgifter i pct. (2014) Sundhedsudgifter Furesø 2014 (pct.) 1,3 1,3 2,8 Stationær somatik 10,2 Ambulant somatik 45,9 Stationær psykiatri Ambulant psykiatri 38,5 Praksissektoren (Sygesikring) Som det fremgår ovenfor udgør somatikken (vedr. kroppen) 84 pct. af sundhedsudgifterne. Nedenstående figur viser hvilke overordnede diagnoser udgifterne er genereret fra. Figur 8: Udgifter til somatik på diagnoser i pct., (Furesø kommune). Den viste værdi er ,0 Diagnoser somatik i pct ,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 2,2 15,1 2,9 3,4 4,3 4,7 9,0 7,2 5,9 1,5 8,9 5,3 4,4 5,8 19, Som det fremgår ovenfor udgør kræft, kredsløb, åndedræt og knogler de største hoveddiagnoser og udgør over 40 pct. Brystkræft tegner sig for den største udgift, og diagnosen har den største udgiftsstigning fra 2013 til Hertil kommer en stor gruppe på 19 pct. som er en sammenlagt gruppe der dækker over en række screeninger og undersøgelser mhp. at fastslå en endelig diagnose (på baggrund af symptomer og abnorme fund), efterbehandlinger mv. Denne gruppe er knyttet til de øvrige diagnosegrupper. De største udgiftsdiagnoser i Side 9 af 13

10 denne gruppe fremgår nedenfor. Det fremgår endvidere i figur 8, at der mellem de enkelte diagnoser ikke er store forskelle fra år til år. Diagnosegrp. DR+DZ (Screening/kontrol mv.) Diagnose DZ016 - Kontakt mhp radiologisk undersøgelse DZ509 - Kontakt mhp genoptræning UNS DZ035 - Obs. pga mistanke om anden hjerte-karlidelse DR100 - Akutte mavesmerter DZ038 - Observation pga. mistanke om anden sygdom eller tilstand DZ348 - Svangrekontrol af anden normal graviditet DR298 - An./uspec. symptom/abnormt fund i nerve- og bevægelsessyst DZ508 - Kontakt mhp anden form for genoptræning DZ031 - Obs. pga mistanke om kræft DZ515S - Kontakt mhp specialiseret palliativ indsats Analyse af sundhedsudgifter Kvinder år Som det fremgår ovenfor at Figur 2 har kvinder i aldersgruppen år et højere sundhedsforbrug end mænd på samme alder. Nedenfor fremgår hvilke 10 dyreste diagnoser denne gruppe tegner sig for. Kvinder år Sum af KMF Diagnose DO800 - Spontan enkeltfødsel med hovedpræsentation DZ348 - Svangrekontrol af anden normal graviditet DO838A - Enkeltfødsel efter igangsættelse DZ340 - Svangrekontrol af normal 1. gangsfødende DR100 - Akutte mavesmerter DE849 - Cystisk fibrose UNS DC509 - Brystkræft UNS DO820 - Enkeltfødsel ved elektivt kejsersnit DN979 - Kvindelig infertilitet UNS DO821C - Enkeltfødsel v. akut kejsers. un. fødsel pga. fødselskompl DZ016 - Kontakt mhp radiologisk undersøgelse Som det fremgår er fødsel og svangrekontrol blandt de mest omkostningskrævende diagnoser for gruppen. Dertil kommer brystkræft og radiologiske undersøgelser. Cystisk fibrose (undersøgelse) er i 2014 også blandt de dyreste diagnoser, hvilket er nyt i forhold til Side 10 af 13

11 Borgere over 65 år. Det fremgår tabel 3 ovenfor, at borgere over 65 år udgør ca. 21 pct. af indbyggerne i Furesø Kommune, men at deres sundhedsforbrug (somatik) i 2014 udgjorde ca. 47 pct. af udgifterne. Nedenfor fremgår de diagnoser, der udgjorde de største udgifter i år Sum KMF Diagnose DC509 - Brystkræft UNS DJ189 - Pneumoni UNS (lungebetændelse) DC619 - Prostatakræft DH259 - Senil katarakt UNS (grå stær) DZ509 - Kontakt mhp genoptræning UNS DC349 - Kræft i lunge UNS DI639 - Hjerneinfarkt UNS DI489 - Atrieflagren eller atrieflimren UNS DI509 - Hjertesvigt UNS DJ960 - Akut respirationsinsufficiens DZ016 - Kontakt mhp radiologisk undersøgelse Som det fremgår udgør kræft-, lunge- og kredsløbsundersøgelser de største udgiftsdrivere. Kontakt mhp. genoptræning vedrører specialiseret genoptræning og knytter sig typisk til tidligere diagnoser, som er helbredte. Dette er ikke relateret til den vederlagsfri fysioterapi. Årsagen til at denne diagnose ligger højt på stigningsskalaen skyldes hovedsageligt, at der tidligere år er benyttet andre diagnosekoder, som tilsvarende er faldet og helt udfaset. Mænd over 63 år. Det fremgår af Figur 2, at mænd fra de runder 63 år har et højere gennemsnitligt sundhedsforbrug end kvinder i samme aldersgruppe. Nedenfor fremgår de 10 dyreste diagnoser for denne gruppe. Mænd 63+ år Sum KMF Diagnose DC619 - Prostatakræft DJ189 - Pneumoni UNS (lungebetændelse) DN189 - Kronisk nyreinsufficiens UNS DZ509 - Kontakt mhp genoptræning UNS DI509 - Hjertesvigt UNS DC349 - Kræft i lunge UNS DH259 - Senil katarakt UNS (grå stær) DI489 - Atrieflagren eller atrieflimren UNS DC449 - Anden hudkræft UNS Side 11 af 13

12 DI639 - Hjerneinfarkt UNS Det fremgår, at de 10 dyreste diagnoser vedrører kræft, samt nedsat/afbrudt funktion i organer. Sengedage Tabel 5: Udvikling i antal sengedage somatik (Befolkningsstandardiseret til 2014-niveau) Sengedage somatik Sengedage i alt Alle Sengedage pr indbyggere Stigning sengedage 100,0 101,9 109,8 U. 65 år Sengedage i alt Sengedage pr indbyggere Stigning sengedage 100,0 106,0 105,1 65+ år Sengedage i alt Sengedage pr indbyggere Stigning sengedage ,2 111,0 I ovenstående tabel fremgår antal sengedage (antal dage en borger er indlagt på hospital) i alt samt for borgere under og over 65 år. Af hensyn til sammenlignelighed er antallet befolkningsstandardiseret med befolkningen i 2014, dvs. at befolkningsstigningen er taget ud af tabellen. Tallene er opgjort som 2014-befolkning. Borgere over 65 år tegner sig for flest sengedage samt for flest sengedage pr. borger. Der ses en samlet stigning i antal sengedage i perioden på ca. 10 pct., som ikke kan tilskrives en stigning i befolkningen i Furesø Kommune. Stigningen i er sket i aldersgruppen over 65 år. Forebyggelige indlæggelser Region Hovedstaden monitorerer forebyggelige indlæggelser, jf. nedenstående tabel 5. Forebyggelige indlæggelser vedrører nedre luftvejssygdomme, væskemangel, blærebetændelse, forstoppelse, ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, tryksår og sociale og plejemæssige forhold. Tabel 6: Forebyggelige indlæggelser Furesø Kommune, , borgere over 65 år. Forebyggelige indlæggelser over 65 år Antal indlæggelser Heraf forebyg. indlæggel Heraf forebyg. genindlæg Side 12 af 13

13 Forebyg.indlæg i % 12,6% 12,2% 12,9% Forebyg.genindlæg i % 1,2% 0,9% 0,9% Som det fremgår udgør knap 13 pct. af indlæggelserne af de over 65-årige forebyggelige indlæggelser. Hertil kommer ca. 1 pct., som vedrører forebyggelige genindlæggelser. Ved en særlig indsats i kommunens pleje- og omsorgsarbejde vurderes det, at dette tal kan bringes ned. Der henvises i denne henseende til kommunens handlingsplan for sundhedsudgifter, maj Ventedage Efter færdigbehandling på hospital skal nogle patienter overflyttes til et kommunalt tilbud. Mens borgere afventer en kommunal plads betaler kommunen regionen for antallet af ventedage. Der betales kr. pr. døgn. I det kommunen har oplevet flaskehalsproblemer i 2014 på plejeområdet kan dette også aflæses i antallet af ventedage. I 2013 udgjorde antallet af ventedage 239 døgn, mens dette tal var steget til 593 døgn i 2014 (svarende til 1,2 mio. kr.). Det ventes, at dette tal kan nedbringes i forbindelse med ibrugtagning af Svanepunktet, og den generelle kapacitetsforøgelse dette giver i kommunen. Side 13 af 13