Den Danske Ordbog - set i bakspejlet
|
|
- Christoffer Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 og skriftsprog hos de første generationer af den skriveføre almue. Det er en meget spændende historie som alle kollegaer med flid er blevet underholdt om i alle årene. Vibeke Sandersen har med vanlig grundighed læst de indkaldte soldaters breve som de skrev hjem under krigen Soldaterne tilhørte den første årgang af børn som alle havde fået undervisning i at skrive; den forordning skete ved skoleloven af Det store materiale på omkring 3000 breve analyseres med hensyn til stave- og skrivefærdighed, og dristige og spændende forskningsresultater blev offentliggjort i den store disputats Jeg skriver dig til for at lade dig vide. Skrivefærdighed og skriftsprog hos menige danske soldater i treårskrigen Disputatsen blev med held forsvaret 4. december 2003, og dermed blev Vibeke Sandersen den første der erhvervede en doktorgrad i Sprognævnets tjeneste. Held og lykke Vi har skrevet til dig, har vi, og vi ønsker dig god vind i dit otium med et festskrift med titlen Vi skriver dig til. Festskrift til Vibeke Sandersen i anledning af 70-års-dagen. Skriftet er redigeret af Anita Ågerup Jervelund, Marianne Rathje og Jørgen Schack, og det indeholder artikler af nuværende og tidligere kollegaer, alle med navne som læsere af Nyt fra Sprognævnet kender. Og emnerne ligger heller ikke langt fra hvad læserne også kender: lidt om retskrivning, sprogpolitik og engelsk, om kommaer, ungdomssprog og fremmedord, om skrivefærdighed og om en minister som ikke hedder Brian, men Erik. Bogen er på 189 sider, kan købes hos Sprognævnet ( ), og den koster 95 kr. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker i Dansk Sprognævn Den Danske Ordbog - set i bakspejlet Af Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen Med udsendelsen af sjette og sidste bind i november 2005 fremstår Den Danske Ordbog nu som et færdigt værk 14 år efter at redaktørerne gik i gang med arbejdet. Med værkets afslutning skifter det uundgåeligt karakter, ikke mindst for de redaktører der har levet i nær kontakt med projektet en god del af deres arbejdsliv. Fra at have været en foranderlig størrelse, genstand for diskussioner og programerklæringer, har ordbogen fået selvstændig status som værk, og nu er tiden kommet til at anskue den med den distance der følger deraf. I den tid der er gået siden arbejdet med Den Danske Ordbog (herefter DDO) begyndte, er der blevet både sagt og skrevet en del om ordbogsarbejdet, også i dette blad. I en artikel fra 1999 (Nyt fra Sprognævnet nr. 3, 1999) redegjorde Ebba Hjorth for ordbogens forskellige opgaver med at normere, beskrive, vejlede og dokumentere sproget. Det vil vi ikke gentage her, men derimod koncentrere os om at beskrive de træk der i særlig grad karakteriserer Nyt fra Sprognævnet 2006/2 5
2 DDO og gør den til en anden slags ordbog end de øvrige ordbøger der findes på det danske marked. En korpusbaseret ordbog Skal der fremhæves et enkelt træk hvor ved DDO adskiller sig fra andre danske ordbøger, er der ikke tvivl om at det er dens kildegrundlag. De første par år af projektets levetid gik med at designe opbygningen af et tekstkorpus og fremskaffe, formatere og opmærke de forskellige tekstprøver med i alt 40 millioner løbende ord som skulle udgøre DDO s kildegrundlag. Og frem for noget er det det der gør DDO til en ny og anderledes ordbog, både med hensyn til arbejdsmetoder og -betingelser for dem der har stået for redigeringen af artiklerne, og for ordbogens brugere, der næppe kan undgå at bemærke det når de slår op i ordbogen. DDO er den første korpusbaserede ordbog der er udarbejdet for dansk, og det har sat sit præg på ordbogen i en grad som måske ikke er helt indlysende for den der blot slår nogle få ord op. Noget af det der adskiller et korpus fra en stor tekstsamling som fx artikelbasen Infomedia eller alle de mange hjemmesider der kan søges fra en søgemaskine som Google, er at korpusteksterne er udvalgt med særligt henblik på at repræsentere en bred vifte af både teksttyper og sprogbrugere. DDO s korpus er ikke 100 % repræsentativt for alt sprog der produceres i Danmark og mange korpuslingvister mener heller ikke det er muligt, måske ikke engang ønskeligt, at opnå fuldstændig repræsentativitet men der er tale om et varieret og bredt sammensat korpus, det man kalder et balanceret korpus. Et andet punkt der adskiller tekstkorpusset fra de rå tekstsamlinger, er at alle korpussets tekster er blevet opmærket med oplysninger om teksten (dens titel, dato for tilblivelsen, hvilken genre den tilhører, hvilket medium den er produceret til, hvilket fagligt område den tilhører, osv.) og om den eller de sprogbrugere der har produceret teksten (køn, alder, bopæl, kommunikationssituation osv.). Det gør det muligt at lave statistiske undersøgelser af sammenhængen mellem et sprogligt fænomen og en bestemt teksttype eller en bestemt sociologisk variabel. I ordbogen kan man se det i form af forskellige etiketter der angiver om fx en betydning især er hyppig i en bestemt teksttype eller hos en bestemt gruppe sprogbrugere. Der kan stå især yngre, især talesprog, især i bibelske tekster, nu sjældent og en række andre oplysninger. Disse angivelser er altså ikke kun fremkommet efter redaktørernes personlige skøn, men bygger på en kvantitativ analyse af tekstgrundlaget. Det kan også være oplysninger om sproglige former: Hvis materialet viser at en bestemt bøjningsform er dominerende, eller at en tilladt dobbeltform stort set ikke bruges, oplyses der om det med etiketter som især i præt. ptc. brugt som adj. eller næsten kun i formen chefstol (frem for chefsstol). Derudover er der forskellige oplysningstyper hvor korpusgrundlaget ikke kan aflæses direkte, men hvor det ikke desto mindre har haft stor betydning for resultatet. Lad os se på de mest oplagte tilfælde. 6 Nyt fra Sprognævnet 2006/2
3 Ord og betydninger De ord der er taget med som opslagsord i DDO, er blevet udvalgt på grundlag af redaktionens kilder, og her har korpusset været den vigtigste. Det betyder at faktisk forekomst og hyppighed i sproget har været et vigtigt kriterium. Kun i begrænset omfang har vi medtaget ord som ikke var belagt i korpusmaterialet. Vi har villet rydde ud i de ord-lig som nemt kan forekomme når nye ordbøger overtager ordstof fra eksisterende ordbøger og glemmer at kassere de ord som er gået af brug. Af sådanne forældede ord kan nævnes abildgård, drunte, dystløb, fjermer og fortrøste ord der står i Sprognævnets retskrivningsordbog, men som ikke er kommet med i DDO. Princippet om at lægge så stor vægt på faktiske forekomster viser både styrken og vel også den risiko der er forbundet med denne måde at arbejde på. En åbenlys styrke er at man derved får øje på hidtil upåagtede ord og betydninger fra kroge af sproget som normalt ikke er tilgængelige for en ordbogsforfatter. Det gælder fx det private sprog fra breve, dagbøger og lejlighedssange, og det gælder især talesproget. Næsten en femtedel af teksterne i ordbogens korpus udgøres af udskrevet talesprog, og det gør at talesproget har fået en fyldigere behandling i ordbogen end man ser det i andre ordbøger. Af opslagsord er det fx udråbsord og kraftudtryk som ad, arh, dæleme, kraftstejleme, shit, sørenjenseme, uf, yes og æh der især hører til talesproget, og i en artikel som altså kan man se hvordan det har sat sit præg på betydningsopdelingen: Fem ud af otte betydninger er markeret som talesprog. Desuden er der særlige grammatiske konstruktioner som er typiske for talesproget; også det oplyses der om: Tag en til kage (frem for en kage til), hun kommer fra Fyn af, det vil vi slet, slet ikke, jeg laver film plus at jeg er meget sammen med mine venner. Hvis vi tager de selvkritiske briller på, kan vi også godt få øje på begrænsninger i ordudvalget. Selvom forekomsttal ikke har været det eneste kriterium for udvælgelsen, har det spillet en stor rolle, undertiden også lidt for stor. Det har i hvert fald ført til at der er sluppet mange simple ordsammensætninger med, enten som opslagsord eller som eksempler på orddannelser uden egen definition, og det er sket på bekostning af ord som nok er sjældnere, men i de fleste tilfælde også sværere at forstå. Gigtplaget, kageform og telefonregning er eksempler på udbredte, men let gennemskuelige ord som har fået deres egen artikel, mens man slår forgæves op efter bassethorn, kohorte og transformationsgrammatik. Det er ikke fordi de sidstnævnte ord er blevet overset af redaktionen; de er blevet fravalgt fordi der har været for få forekomster i korpus til at de kunne optages efter ordbogens principper. Men der er nok dem der vil mene at det ofte er de sjældne eller faglige ord man har brug for at slå op i sin ordbog. Konstruktioner Det store elektroniske tekstkorpus har givet redaktørerne et solidt grundlag for at beskrive ikke bare hvordan danske ord staves og bøjes, og hvad de betyder, men også hvordan de sættes sammen til Nyt fra Sprognævnet 2006/2 7
4 sætninger. Derfor er der ved samtlige verber i ordbogen givet oplysninger om hvilke sætningsled de typisk knytter til sig. Disse oplysninger er sat med en særlig skrifttype og står i en firkantet parentes efter betydningsangivelsen og før sprogbrugseksemplerne. Konstruktionsoplysningerne har et formelt præg, men for at de skal være lette at forstå og selv fungere som mønstre, har redaktionen valgt en notation der ligger forholdsvis tæt på dagligsproget. Ved verbet glo finder man således sætningsmønstret [NGN glor (på/efter NGN/ NGT)], som betyder at man roligt kan danne følgende sætninger: Vi gloede på den gule bus og Vi gloede efter pigen. Muligheden for ikke at angive hvad man glor på eller efter, er udnyttet i det anførte citat: han gloede, så øjnene var ved at falde ud af hovedet på ham. Derudover gives også mønstret [NGN glor +RETNING], der altså giver mulighed for at danne sætninger med andre retningsangivelser som fx han gloede ud ad vinduet eller hun glor hen på mig. Ved hjælp af konstruktionsoplysningerne kan man altså danne danske sætninger der er typiske og mundrette, i hvert fald hvad syntaksen angår. Mønstrene er nemlig udvalgt så de afspejler de konstruktioner redaktørerne typisk har set i korpus. Men hvad med mere kontroversielle sætningskonstruktioner? En konstruktion der ofte påkalder sig negativ opmærksomhed, er kommentere på. I artiklen kommentere er der taget højde for den, idet den traditionelle konstruktion [NGN kommenterer NGT/NGN] gives først efterfulgt af [NGN kommenterer på NGT], som ledsages af bemærkningen konstruktionen med på regnes af nogle for ukorrekt. På denne måde imødekommer ordbogen sit dobbelte formål, nemlig både at beskrive og vejlede, idet den forkætrede sprogbrug beskrives samtidig med at man gør opmærksom på at den risikerer at medføre løftede øjenbryn hos visse modtagere. Oplysningerne om konstruktion er obligatoriske ved verberne i DDO, men desuden findes der ofte også i andre tilfælde, især ved substantiver og adjektiver, oplysninger om hvilke konstruktioner ordene indgår i. Her er oplysningen ikke obligatorisk, men er givet hvis en bestemt sprogbrug er særlig fremtrædende i korpus. Og her vil mange problemer ved tekstproduktion kunne løses, fx: Hvilken præposition bruger man typisk efter jaloux på, med, i eller måske over? Ordbogen giver svaret: [jaloux på NGN] og [jaloux over at../ngt]. Tilsvarende får man i 8 Nyt fra Sprognævnet 2006/2
5 artiklen egenskab oplyst at det typisk hedder en [egenskab ved NGN/NGT] eller [hos NGN/NGT]. Det er nyt at en dansk ordbog informerer i så stort omfang om disse forhold, der er meget vigtige for produktion af tekst, og det er nyt at oplysningerne gives i formaliseret, men alligevel mener og håber vi let tilgængelig form. Foreløbig har vi ikke modtaget så mange tilbagemeldinger om lige præcis denne oplysningstype, men vi håber at brugerne efterhånden vil få øjnene op for de store muligheder der ligger i at bruge ordbogens oplysninger om bl.a. valg af præposition. Kollokationer Betegnelsen dækker over ordforbindelser som ikke kræver nogen forklaring, men som gives som eksempler på almindelig sprogbrug (sove trygt, blussende rød, stille et forslag, begå et røveri, skæg og ballade). DDO bringer en række af den slags korte sprogprøver uden forklaring, og de er også fremkommet efter undersøgelser i korpusset af hvilke ord der ofte og typisk optræder sammen med et bestemt opslagsord. De er især nyttige for den der skal producere en tekst og slår op i ordbogen for at finde den helt rigtige formulering, men ligesom citaterne tjener de også det formål at supplere definitionerne og vise hvordan sproget bruges i praksis: Sådan udtrykker man sig typisk på dansk. Styrken ved at have et så bredt grundlag som DDO har haft, er naturligvis at man derved undgår at fremhæve en bestemt sprogbrug (som oftest redaktørens egen), men viser sproget som det virkelig bruges. Vi kan vist godt stå inde for at alle de kollokationer som bringes i DDO, har støtte i den faktiske sprogbrug. Til gengæld kan der være den begrænsning at nogle oplagte sprogbrugseksempler ikke er taget med fordi de ikke har været tilstrækkelig udbredte. Eksempelvis finder man begå (et) røveri i artiklen røveri, men ikke begå (et) tyveri under tyveri, og begå et drab står under drab, men begå et mord findes ikke i artiklen mord. Det kan forekomme tilfældigt, og det er det nok også. En tilsvarende søgning i et andet balanceret korpus som Korpus 2000 ( viser i hvert fald at begå optræder som typisk naboord for alle ordene røveri, tyveri, drab og mord. Man må altså leve med den slags lidt tilfældige unøjagtigheder. Det må også nævnes at vi i mange tilfælde helt har afholdt os fra at bringe sprogbrugseksempler, nemlig ved de mere sjældne ord og betydninger, fordi der har været for få forekomster til at det har været statistisk forsvarligt at bringe dem. Et eksempel på dette er verbet gennemtrumfe, som i ordbogens korpus "kun" har 77 forekomster (til sammenligning forekommer ordet mord 1327 gange). Her har redaktøren på grund af det ret lave antal absolutte forekomster undladt at bringe ellers udmærkede kollokationer som gennemtrumfe sin vilje eller gennemtrumfe en beslutning selvom de med 3-4 forekomster i korpus er forholdsvis udbredte i korpus og dermed måske også i sproget. Hvis korpus havde været to eller tre gange så stort, ville det med andre ord have ført til at vi havde kunnet bringe langt flere eksempler end det er sket. Nyt fra Sprognævnet 2006/2 9
6 Citater En ordbog uden eksempler er et skelet. Dette fyndord tilskrives den berømte franske ordbogsforfatter Pierre Larousse ( ), som gik nye veje i forhold til sin samtids franske ordbøger, der i hans øjne kun var skeletter. Man kan selvfølgelig ikke klare sig uden et skelet, for det der bærer en betydningsordbog, er opslagsordene og deres definitioner, men det der giver kød på, er eksemplerne. En stor del af eksempelmaterialet i DDO udgøres af de såkaldte døde eksempler der er omtalt i det foregående afsnit om kollokationer, men den mest spændende del af eksemplerne er de autentiske citater. Der er ca af dem i hele ordbogen, og de er netop eksempler på levende sprogbrug idet de næsten alle er taget fra ordbogens korpus med undtagelse af et par tusind, der er indsendt af opmærksomme sprogbrugere (de såkaldte spordhunde), hentet fra internettet eller taget fra avisdatabasen Infomedia. I begyndelsen af ordbogens redaktionsperiode var det tilladt undtagelsesvis at bruge redaktionelle eksempler, altså nogle som redaktørerne selv fandt på. Denne metode er der egentlig ikke noget galt i; den er blevet brugt i mange udmærkede ordbøger, bl.a. i Nudansk Ordbog og sågar i Ordbog over det danske Sprog, men i DDO s redaktion besluttede vi udelukkende at bringe autentiske citater, netop for at fastholde princippet om at være korpusbaseret, at afspejle sproget som det er. Princippet om autentiske citater betyder at der er en stor bredde i de citerede kilder som alle angives med årstal og fx forfatter og titel og det fremgår af et tilfældigt opslag i bind 4, side 105, at redaktionen har været vidt omkring. Ud over traditionelle skriftsprogskilder som dag- og ugeblade (fx Politiken, Berlingske Tidende, Familie Journalen) og skøn- og faglitteratur (fx Peter Rønnov-Jessen: En simpel historie og en håndbog i psykologi redigeret af Mogens Hansen og Poul Erik Pagaard) er der bragt citater fra et privat brev, en blå bog fra Sønderborg Gymnasium, et magasinprogram fra DR-TV og udskrevet talesprog fra København. Tilsvarende ser man også markante forskelle i formalitetsgrad i følgende citater fra to af de ovennævnte kilder: den refleksive erkendelse.. er middelbar i modsætning til den intuitive erkendelse, som er umiddelbar håndb-psyk.90 han kender ingen middelvej mht. alkoholforbrug: enten er han ædru.. eller også er han kanonstiv blåbogsg89 Vi i redaktionen tror at kombinationen af autentisk citat og kildeangivelse forøger dels brugsværdien ved at oplyse om hvordan opslagsordene kan bruges i fri dressur, dels underholdningsværdien ved at fortælle små historier der hver især belyser den kultur og den tid de tilhører. Det er ikke så få brugere der har fortalt os at leksikoneffekten ( jeg kom til at læse om noget andet end det 10 Nyt fra Sprognævnet 2006/2
7 jeg slog op ) også kan slå igennem i en trespaltet ordbog uden illustrationer! Henrik Lorentzen (f. 1960) er seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Lars Trap-Jensen (f. 1960) er ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Den Danske Ordbog, bd Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal, Artikler om Den Danske Ordbog i Nyt fra Sprognævnet (NfS) Ebba Hjort: Den Danske Ordbog - en kommende kollega til Retskrivningsordbogen. NfS 1999/3, s Niels Davidsen-Nielsen: En ordbog der åbner op. NfS 2004/2, s Omtaler af Den Danske Ordbog i Sprog i Norden (SiN) og Nyt fra Sprognævnet (NfS) Bind 1 er omtalt i SiN 2004 Bind 2 og 3 er omtalt i SiN 2005 Bind 4, 5 og 6 er omtalt i SiN 2006 Bind 5 er desuden omtalt i NfS 2005/3, s SPØRGSMÅL OG SVAR Springe over hvor gærdet er lavest Spørgsmål: Hvorfor opfattes det som negativt at springe over hvor gærdet er lavest? Svar: Det er rigtigt at når man tænker over ordsproget, kan man fristes til at sige: Ja, hvorfor egentlig ikke bare springe over hvor gærdet er lavest?. Ordsproget har betydningen anstrenge sig mindst muligt for at opnå noget; vælge den nemmeste løsning, fx Der er ingen steder, man kan gøre karriere.. hvis man springer over, hvor gærdet er lavest Jyllands-Posten 1988 (Den Danske Ordbog, bd. 2, 2004). Betydningsforklaringen siger ikke direkte hvorfor man skal lade være med det. Men det der ligger i eksemplet fra Den Danske Ordbog, og som sikkert også er det der i vore dage får folkeviddet til at fraråde det, er at ved at springe over hvor gærdet er lavest, slipper man uden om de lærerige erfaringer som den besværlige vej kunne give. Ordsproget er meget gammelt. I Peder Låles ordsprogssamling fra ca erne (trykt første gang i 1506) har det formen: Man går gerne over gærdet der som (hvor) han er lavest (Ordsprog i Danmark 1969, af Iver Kjær og Bengt Holbek). Allerede i 1515 udgiver Christiern Pedersen Låles ordsprogssamling med kommentarer (som for en stor del stammer fra hans lærer ved Roskilde Nyt fra Sprognævnet 2006/2 11
Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Direktør for sproget. 2006/2 juni. Artikler. Spørgsmål og svar. Af Niels Davidsen-Nielsen
Nyt fra Sprognævnet 2006/2 juni Indhold Artikler Direktør for sproget Vibeke Sandersen 70 år Den Danske Ordbog - set i bakspejlet Spørgsmål og svar Springe over hvor gærdet er lavest En rundbunden buket
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereHenrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen Kommentarer til Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind
Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen Kommentarer til Henning Bergenholtz og Vibeke Vrang: Ny dansk ordbog i seks bind 1. Indledning På Den Danske Ordbog vil vi gerne sige LexicoNordicas anmeldere tak.
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereEn undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning
~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.
Læs mereHvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET
Hvad ved vi nu om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Denne artikel er kapitel 10 i bogen Hvad ved vi nu om danske talesprog? (red. F. Gregersen og
Læs mere24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske
24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereIndholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?
SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereVejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)
Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsens historie gennem de seneste mere end 100 år
gennem de seneste mere end 100 år 1890 De første officielle danske anvisninger for udførelse af elektriske installationer stod på en rådstueplakat fra 21. april 1890. Det var dengang brandvæsnet som udarbejdede
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereLinket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her:
Brugervejledning til håndtering af respondenter til MUS i SurveyXact Indledning Denne manual beskriver, hvordan SurveyXact kan anvendes til forberedelse af MUS. Der tages udgangspunkt i handlinger, den
Læs merestavning bøjning udtale oprindelse betydning brug Baggrund og omfang
Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt
Læs mereordnet.dk ordbøger og korpus på internettet
ordnet.dk ordbøger og korpus på internettet Af Henrik Lorentzen og Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Ordnet.dk er et websted der giver samtidig adgang til to ordbøger og et tekstkorpus.
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mere25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:
Hæve/Sænke skammel. Vi har valgt at tage fat i den problemstilling, som hedder Faldulykker i hjemmet. Langt de fleste ulykker sker i og omkring hjemmet. Stød og slagskader pga. fald, er på toppen af listen
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereTeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer
NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,
Læs mereKjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:
143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereSidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430
Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags
Læs mereProjekt - Valgfrit Tema
Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereMen nyere undersøgelser viser at:
Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereForældremateriale omkring:
Forældremateriale omkring: Forældre Version Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereSÅ ER DET SLUT MED PAPIR
SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke
Læs mereRegneark II Calc Open Office
Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereFormandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.
Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne. Dette er sket siden sidste generalforsamling. Generalforsamling 2010 Der var mødt 12 beboere op på generalforsamlingen
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereKlods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase
Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen
Læs mereÅrsrapport Standardiseringsgruppen
Årsrapport Standardiseringsgruppen Pressen Fællesindkøb 2011 Forord Standardiseringsgruppen under Pressens Fællesindkøb har til formål at højne og fastholde kvalitetsniveauet på avisprodukterne i Danmark.
Læs mereGruppebeskrivelse MULTIZONEN 3 FLERE MATERIALER
BOGLDEN (RØD) I rollespillet spiller I de unge fra gruppen Bogladen. I mener, at biblioteket skal tilbage til at et sted, hvor det handler om bøger. Så mange bøger som muligt! Det vigtigste er, at man
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereHvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk?
Hvor længe har du været medlem af Forfatterhaab.dk? 0-3 mdr. 3 13% 3-6 mdr. 4 17% 6-12 mdr. 3 13% 1-2 år 7 30% mere end 2 år 6 26% Hvordan blev du bekendt med foreningen? Internettet 18 78% mund til mund
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereMANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO
MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MAND 45 ÅR FLYGTNING FRA KENYA BOET HER I DK I 20 ÅR BLIND PGA. ARBEJDSULYKKE KAN DANSK BLINDSKRIFT TALER FLYDENDE DANSK OG KISWAHILI OMSKOLET
Læs mere"Det er en ice-breaker at have sådan et bord stående"
"Det er en ice-breaker at have sådan et bord stående" Historien er omdrejningspunktet, når Rasmus Greve skaber møbler. Af det gamle gulv fra Børssalen i København har han videreført fortællingen om dansk
Læs mereVejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015
Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...
Læs mere517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang
517.4.09 36. årgang Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - og dagtilbud Børn stresser En leder undrer sig På vej fra den ene institution til den anden snakker vi om bygninger og veje. De to arkitektstuderende
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mere1. Hvilket navn får han, da han blev døbt? Hvilket navn bruger han hele livet?
1. På hjemmesiden http://jensvaever.skive.dk under punktet s historie kan du finde nogle vigtige oplysninger og link. Find noget om Jens s navn i filmklip x. Link finder du. (følger senere) og på hjemmesiden.
Læs mereS K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon
S K O L E N Y T Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes Francis Bacon Vildbjerg Skole November 2011 November 2011 1. Åbent hus for forældre 3.A skole/hjem
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereHvordan laver jeg en poster/plakat og handout
Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge
Læs mereAnamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mereOrdbogssamarbejde i Norden
Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereReferat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 6. september 2011. Kl. 19.30 Mødested: Bøvling præstegård
Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 6. september 2011. Kl. 19.30 Mødested: Bøvling præstegård BUDGETSAMRÅD Mødepunkt 1 Redegørelse for de økonomiske forhold i provstiet. Provsten redegjorde for de
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mere_ MOBIL OG MAIL. MARKER HVOR MEGET PRESSET FYLDER Helt uenig Helt enig
TEST AF GLÆDEN - TESTSKEMAER 68 talenter har deltaget i de forskellige test af glæden. Testene er bygget op over tre primære spørgeskemaer, og testene er suppleret med interview og iagttagelser med fokus
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereTrafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje
Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal
Læs mereComputerens anatomi. Flashklip for børn
Computerens anatomi Flashklip for børn Rapport der beskriver vores arbejde med at fremstille produkter, der kan formidle information om computerens opbygning til børn. Anders og Asger 11-05-2011 Indhold
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereFormandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014
Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014 I stedet for den traditionelle indledning vil jeg i år lægge ud med et centralt emne for branchen, som vi i PD Danske Lokalavisers
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereFærøsk under dobbeltpres
1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra
Læs mereReferat af Stiftende generalforsamling
Referat af Stiftende generalforsamling Mandag den 18. maj 2015 kl. 18.30 19.30 Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45, 2200 København Mødezone Tilstede: 11 medlemmer. 1. Valg af dirigent og referent.
Læs mere