Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Sygedagpengehuse

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Beskæftigelsesudvalget Mødet den kl Sygedagpengehuse

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering - Øget virksomhedsvendt indsats i Jobcenter Aalborg 2 3 Orientering - Intern tidsplan for budgetproceduren i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 4 Godkendelse af ændring i vedtægterne for Aalborg Produktionsskole 11 5 Godkendelse af ændring i vedtægterne for Lille Vildmose Produktionsskole 14 6 Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse 17 7 Orientering om brugerundersøgelse vedrørende nyttejob 22 8 Orientering - Resultat af tilsyn med Danskuddannelse til udlændinge for perioden Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb Orientering - Ændrede sygedagpengeregler og organisering af arbejdet i Sygedagpengehuset - tema 11 Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Orientering fra rådmand og direktør - lukket Godkendelse af referat 43 Lukket 14 Eventuelt - lukket

3 Tid Tirsdag 24. marts 2015, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige deltagere Sygedagpengehuset, Vesterbro 14, 9000 Aalborg Daniel Nyboe Andersen Mai-Britt Iversen, John Gregers Nielsen, Anne Honoré Østergaard, Lasse Frimand Jensen, Per Clausen, Mariann Nørgaard Udover udvalgets medlemmer deltager Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Jesper Dahlgaard og Birgitte Welling (ref.)., Under tema punkterne 2. deltager konsulent Morten Erbs fra Jobcentersekretariatet samt chefkonsulent Niels Lykke fra Pluss., Under pkt. 9. og 10. deltager leder af Sygedapengehuset Anni Vibeke Martens samt stedfortræder Jette Rank fra Sygedagpengeenheden. Per Clausen fra fraværende ved pkt. 9, 10 og 15.

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt kl Side 1 af 143

5 Punkt 2. Orientering - Øget virksomhedsvendt indsats i Jobcenter Aalborg Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets drøftelse temaer vedrørende en virksomhedsvendt indsats. Beslutning: Drøftedes. Udvalget takker for for en grundig orientering. De viste plancher vedhæftes referatet. Jobcentret vender tilbage, når forskellige virksomhedsvendte indsatser er gjort mere konkrete, samt der arbejdes videre med investeringsmodeller som led i budgetlægningen for kl Side 12 af 343

6 Sagsbeskrivelse Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet d. 20. januar 2015, at der skal igangsættes en proces, der skal styrke den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Aalborg. Jobcentret har indgået aftale med konsulentfirmaet Pluss omkring processen. På temamødet vil der blive givet oplæg med baggrund i følgende overskrifter: Hvorfor er en styrket virksomhedsrettet indsats vigtig og processen i jobcentret? v. jobcenterchef Jesper Dahlgaard Økonomien for kommunen v. chefkonsulent Niels Lykke, Pluss Hvad kan jobcentret tilbyde og hvilken profil skal jobcenter Aalborg have ift virksomhederne v. chefkonsulent Niels Lykke, Pluss Målet med temadrøftelsen er at inddrage udvalget i processen med henblik på at komme med input og forslag til styrkelsen af den virksomhedsrettede indsats. Der bliver afsat 2 timer til drøftelsen. Fra Jobcenter Sekretariatet deltager konsulent Morten Erbs under dette tema. kl Side 23 af 343

7 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget pdf Økonomioplæg.pdf Virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats - Hvordan kan strategien omsættes til praksis. Endelig.pdf kl Side 34 af 343

8 Punkt 3. Orientering - Intern tidsplan for budgetproceduren i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering At plan- og budgetproceduren for 2016 i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen sker som foreslået i sagsbeskrivelsen At budgetmaterialet for for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen opdeles i 4 sektorer (sektor Børn og Unge, sektor Voksen Familie- og Socialudvalget, sektor Voksen - Beskæftigelsesudvalget og sektor Borgerrettede rådgivnings- og vejledningsfunktioner samt administration). Beslutning: Til orientering kl Side 15 af 643

9 Sagsbeskrivelse Økonomikontoret har udarbejdet forslag til plan- og budgetprocedure for budget Forslaget er behandlet i Direktørgruppen den 13. januar 2015 og Hoved MED er hørt. Forslaget er godkendt af Magistraten den 9. februar 2015 og Byrådet har godkendt forslaget den 24. februar Udgangspunktet for plan- og budgetproceduren vedrørende budget er en forankring af budgetprocessen i Magistraten. Det er Magistratens ansvar blandt andet at forankre budgetprocessen og at træffe beslutninger om, hvordan spillereglerne og budgetprocesser i budgetlægningen skal udformes. Fagudvalgene og samarbejdsudvalgene inddrages mest muligt og tidligst muligt i processen. Ældrerådet, Handicaprådet og Integrationsrådet har høringsret. Forvaltningerne fremsender emner til Sundheds- og Kulturforvaltningen med henblik på høring, hvor det er relevant. De økonomiske rammer til henholdsvis drifts- og anlægsvirksomhed, som Magistraten udmelder til de enkelte fagudvalg, er som udgangspunkt identisk med overslagsårene i det vedtagne budget Det betyder også, at overslagsåret 2019 (drift og anlæg) vil være lig med 2018 i det vedtagne budget 2015 inklusive givne tillægsbevillinger. Inden budgetdrøftelserne igangsættes foreslås der medio august 2015 udarbejdet en foreløbig rammeoversigt, som illustrerer godkendt budgetoverslag inklusive godkendte justeringer. Indholdet vil f.eks. være Ajourført resultatopgørelse, inklusive politisk vedtagne ændringer pr. 30. juni 2015 Driftsrammer , som vedtaget i budget Anlægsrammer , som vedtaget i budget Øvrige relevante emneområder (f.eks. aftalen om kommunernes økonomi for 2016). Med henblik på at få et økonomisk overblik over aftalegrundlag, udvikling i befolkningen, lovændringer, helårsvirkninger, sats- og takstreguleringer mv., vil der - i samarbejde mellem Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning og forvaltningerne blive udarbejdet oversigt over økonomiske konsekvenser primo august Disse konsekvenser indgår i de politiske budgetdrøftelser i dagene 31. august 2015 til den 3. september Ønsker og behov ud over de tilrettede rammer skal ikke indregnes, men fremsendes separat. Budgetvejledning for 2016 vil blive fremsendt til de enkelte forvaltninger ultimo april måned 2015, hvori bl.a. budgetmaterialets form og indhold under budgetprocessen nærmere vil blive beskrevet. Forslag til tidsplan Punkter skrevet med kursiv er intern tidsplan for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Fremhævede punkter er Aalborg Kommunes tidsplan Mandag den 23. marts 2015, kl. 12:30 (frokost fra kl. 12:00) Byrådets 1. temadag Der udarbejdes program i henhold til væsentlige økonomiske emner aftalt i Magistraten: Forslag: Jf. 2. behandling af budget er Budgetforligspartierne enige om, at Byrådet inden budgetlægningen for principfastlægger rammerne og betingelserne for ældreområdets udvikling og økonomi for hele budgetperioden Drøftelsen kan med fordel tage udgangspunkt i ÆHU s vision og strategier for området. Processen igangsættes med en temadrøftelse for byrådet, der holdes inden udgangen af 1. kvartal Mandag den 27. april 2015, kl. 12:30 Byrådets 2. temadag kl Side 26 af 643

10 (frokost fra kl. 12:00) Der udarbejdes program i henhold til væsentlige økonomiske emner aftalt i Magistraten. Forslag: Regnskab 2014 og Overførsler mellem årene (drift og anlæg) Fredag den 22. maj 2015 Tirsdag den 19. maj 2015 April/juni Mandag den 8. juni 2015, kl. 12:30 (frokost fra kl. 12:00) Medio juni 2015 Tirsdag den 23. juni 2015 Primo august 2015 Familie- og Socialudvalget holder indledende drøftelse af budget Beskæftigelsesudvalget holder indledende drøftelse af budget Forvaltningen beregner konsekvenserne af forslagene fra udvalgene Byrådets 3. temadag Der udarbejdes program i henhold til væsentlige økonomiske emner aftalt i Magistraten. Byrådet, Hoved MED, Direktørgruppen m.fl. orienteres skriftligt om Kommuneaftalen 2016 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Fællesmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget, gennemgang af forslag fra udvalgene og forvaltningen prioritering af forslagene til budgetforslaget Økonomikontoret, Boulevarden 13 holder administrative møder med forvaltningerne om teknisk, administrative problemstillinger fx sats- og takstreguleringer, lønfremskrivning, lovog cirkulæreprogrammet samt øvrige praktiske forhold i forhold til budgetmaterialet til budgetdrøftelsen. Medio august 2015 Notat vedrørende godkendt budgetoverslag inklusive godkendte justeringer udsendes til byrådets medlemmer, Hoved MED, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen. Onsdag den 12. august 2015 og evt. onsdag den 19. august 2015 Mandag den 17. august 2015, kl Forvaltningsledelsen behandler forslag til budgetmateriale , der skal indsendes til Økonomikontoret. Magistraten samt 1 repræsentant fra hver af de byrådsgrupper, der ikke er repræsenteret i Magistraten (Den Udvidede Magistrat), drøfter status for budgetlægningen, endeligt program og materiale til budgetdrøftelserne. Direktørgruppen deltager. Torsdag den 20. august 2015 Fredag den 21. august 2015 Mandag den 24. august 2015 FMU orienteres Fællesmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget, der behandler forslag til budgetmateriale , der skal indsendes til Økonomikontoret Økonomikontoret modtager fagudvalgenes budgetmateriale, jf. budgetvejledning Forinden er FMU orienteret kl Side 37 af 643

11 om budgetmaterialet fra forvaltningen. Torsdag den 27. august 2015 Økonomikontoret udsender fagudvalgenes budgetmateriale (budgetoplæg ), økonomisk redegørelse samt aftalte beslutningsoplæg til Magistratens budgetdrøftelse samt forslag til program for udarbejdelsen af Magistratens budgetforslag. Økonomi- og Planlægningsgruppen orienteres om det materiale, som udsendes til Byrådet og Direktørgruppen. Fredag den 28. august 2015, kl Ældre- og Handicapforvaltningen orienterer Ældrerådet om forvaltningens fremsendte budgetmateriale. Sundhed- og Kulturforvaltningen orienterer Handicaprådet og Integrationsrådet om relevante forvaltningers fremsendte budgetmateriale. Mandag den 31. august fra kl til ud på aftenen på Hotel Scandic, Aalborg. Der er frokost, middag og overnatning. Eventuelt ordinært magistratsmøde. Byrådets medlemmer og Direktørgruppen samles med henblik på en drøftelse af aktuelle budgetemner til brug for udarbejdelsen af Magistratens foreløbige budgetforslag og status for Aalborg Kommunes økonomi. Hoved MED deltager under den indledende overordnede orientering fra kl til kl Drøftelserne foregår i et løbende samspil mellem de forskellige aktører. D.v.s. at der vil blive lagt mest mulig vægt på fællesmøder, hvor hele byrådet deltager. Dette sikrer størst mulig dialog, videndeling og inddragelse i prioriteringen. De enkelte udvalg og de politiske grupper vil også indgå i drøftelserne, hvor det skønnes relevant. Tirsdag den 1. september 2015, kl til kl. ca (inkl. frokost og middag) på Hotel Scandic, Aalborg Byrådets medlemmer, Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen overnatter. Byrådets medlemmer og Direktørgruppen fortsætter deres drøftelse af aktuelle budgetemner. Økonomi- og Planlægningsgruppen vil være på Scandic Hotel. Onsdag den 2. september, kl (Forslag til sted: Repræsentationslokale 1, Boulevarden 13) Onsdag den 2. september, kl Onsdag den 2. september 2015, kl. 14:30 eller kl Onsdag den 2. september 2015, kl eller kl. 15:30 Såfremt det politisk skønnes nødvendigt, vil Den Udvidede Magistrat og Direktørgruppen fortsætter budgetdrøftelserne. Økonomi- og Planlægningsgruppen vil være på Boulevarden 13. Byrådet orienteres om Magistratens foreløbige budgetforslag Direktørgruppen og Økonomi- og Planlægningsgruppen deltager. Ipad medbringes. Hoved MED orienteres om Magistratens foreløbige budgetforslag Ipad medbringes. Pressemøde. Byrådet, Direktørgruppen og pressen deltager. kl Side 48 af 643

12 Onsdag den 2. september 2015 fra f.eks. kl eller torsdag, den 3. september kl Fagforvaltningerne tilrettelægger og holder selv orientering af FMU. Torsdag, den 3. september 2015, kl holder Ældre- og Handicapforvaltningen møde med Ældrerådet og Sundhedog Kulturforvaltningen holder møde med henholdsvis Handicaprådet og Integrationsrådet vedrørende en orientering om Magistratens foreløbige budgetforslag Frist for fremsendelse af høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet er torsdag, den 10. september 2015 til Økonomikontoret, Borgmesterens Forvaltning. Torsdag den 3. september 2015 FMU orienteres x. september 2015 KL-borgmestermøde om budget Onsdag den 9. september 2015 Senest torsdag den 10. september 2015, kl Fredag den 11. september 2015 Forvaltningsledelsen behandler Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens budgetforslag inden det indsendes til Økonomikontoret. Forvaltningerne færdiggør Magistratens foreløbige budgetforslag i henhold til budgetvejledning og fremsender materialet til Økonomikontoret. Økonomikontoret udsender Magistratens budgetforslag til byrådets 1. behandling. x. september 2015 KL-borgmestermøde om budget Torsdag den 17. september 2015, kl Mandag den 21. september 2015 Mandag den 21. september 2014, kl. 19:00 Torsdag den 24. september 2015, kl Torsdag den 1. oktober 2015, kl Byrådets 1. behandling af Magistratens budgetforslag Byrådet behandler eventuelle tillægsbevillinger til budget 2015, der har været behandlet under Magistratens budgetdrøftelser den 31. august september Der foreslås holdt borgermøde i Nordkraft med henblik på emneområder i Budgetforslag Forslag til program udarbejdes. Forligsforhandlinger. Byrådet bliver forinden gjort bekendt med betydende ændringer i budgetforudsætningerne siden forslagets 1. behandling. Frist for indlevering af politiske ændringsforslag til Økonomikontoret. Torsdag 8. oktober 2015, kl Byrådets 2. behandling af budgetforslag kl Side 59 af 643

13 kl Side 610 af af 643

14 Punkt 4. Godkendelse af ændring i vedtægterne for Aalborg Produktionsskole Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Magistraten godkender Aalborg Produktionsskoles vedtægter som vedtaget af produktionsskolens bestyrelse den 22. januar Beslutning: Godkendt mhp. oversendelse til Magistratens behandling. kl Side 11 af af 343

15 Ændret er vedtægternes 3, stk. 2. således, at organisationernes navne er opdateret. Ændret er ligeledes, at repræsentanterne fra henholdsvis Aalborg Kommunes Familie- og Beskæftigelsesforvaltning og Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, deltager i bestyrelsesmøderne ad hoc. Produktionsskolen har på den baggrund fremsendt vedhæftede forslag til vedtægter, der er godkendt i produktionsskolens bestyrelse den 22. januar De nye vedtægter kræver alene Aalborg Kommunes godkendelse for at være gældende. kl Side 212 af af 343

16 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Vedtægter for Aalborg Produktionsskole pdf Vedtægter for Aalborg Produktionsskole pdf kl Side 313 af af 343

17 Punkt 5. Godkendelse af ændring i vedtægterne for Lille Vildmose Produktionsskole Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Magistraten godkender Lille Vildmose Produktionsskoles vedtægter som vedtaget af produktionsskolens bestyrelse den 10. april Beslutning: Godkendt mhp. oversendelse til Magistratens behandling. kl Side 14 af af 343

18 Det er konstateret, at de gældende vedtægter ikke er i overensstemmelse med standardvedtægten, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 695 af 1. juli 2009 om standardvedtægter mv. for produktionsskoler. Produktionsskolen har på den baggrund fremsendt vedhæftede forslag til vedtægter, der er godkendt i produktionsskolens bestyrelse den 10. april Efter en gennemgang af vedtægterne kan det konstateres, at disse er i overensstemmelse med standardvedtægten som fastsat i bekendtgørelse nr. 695 af 1. juli De er ligeledes tilsvarende vedtægterne for Aalborg Produktionsskole, som Magistraten tidligere har godkendt. De nye vedtægter kræver alene Aalborg Kommunes godkendelse for at være gældende. kl Side 215 af af 343

19 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Vedtægter for Lille Vildmose Produktionsskole - af pdf Vedtægter markeret med ændringer ift. Lille Vildmose Produktionsskole.pdf kl Side 316 af af 343

20 Punkt 6. Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til beskæftigelsesudvalget orientering evalueringen af Mentorforsøget til udsatte unge. Beslutning: Til orientering kl Side 17 af af 543

21 Baggrund Beskæftigelsesudvalget godkendte i begyndelsen af 2012, at Familie og Beskæftigelsesforvaltningen i perioden august november 2013 indgik samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at deltage i et kontrolleret forsøg med mentor til unge. Formålet med forsøget var at afdække effekten af at bruge social mentor i op til et år i forhold til at hjælpe udsatte unge tættere på primært uddannelse eller sekundært job. I alt deltog 13 kommuner i hele landet om Mentorstøtte til udsatte unge uden uddannelse og job. Målgruppen i forsøget var årige kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse, match 2. De deltagende jobcentre var: København, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Næstved, Haderslev, Sønderborg, Vejle, Herning, Silkeborg, Viborg, Aalborg og Hjørring. I Aalborg deltog 200 tilfældigt udvalgte unge mellem år 100 i en deltagergruppe, der fik mentor og 100 i en kontrolgruppe, der fik den almindelige indsats. Undervejs var der ugentlig kontakt mellem mentor og den unge fra deltagergruppen, og mentorforløbet blev afsluttet, når den unge var kommet i gang med uddannelse, dog senest efter et år. På landsplan deltog i alt 2600 unge i forsøget unge i deltagergruppen og 1300 i kontrolgruppen. I Aalborg deltog daværende Jobcenter Ung (unge mellem år) og daværende Jobcenter Øst (unge mellem år). Mentoropgaven blev lagt hos daværende Mentor- og Støttekorps i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens Socialafdelingen. I alt varetog i alt 4 mentorer opgaven i forhold til at yde mentorstøtte til de 100 unge i forsøget. For at kunne følge udviklingen og efterfølgende evaluere forsøget på landsplan var der krav om at registrere forskellige oplysninger i et særligt IT-værktøj. Mentorer skulle registrere hvor meget kontakt, der var med den unge hver uge herunder hvilken type kontakt (personligt eller telefonisk). Den unge skulle hver 3. måned registrere sin oplevede udvikling ud fra en række progressionsspørgsmål. Evaluering Efter forsøgets afslutning er hele forsøget blevet evalueret og resultater for deltagergruppen er blevet sammenholdt med resultater fra kontrolgruppen. Evalueringen er udarbejdet af Rambøll samt Michael Rosholm og Michael Svarer, som begge er professorer ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet. Selve evalueringen er baseret på resultaterne i alle de medvirkende kommuner og ser således ikke specifikt på Aalborgs resultater. Nedenfor gennemgås de væsentligste resultater med udgangspunkt i undersøgelsen. Der hvor det er relevant og findes vigtigt vil særlige forhold for Aalborg blive fremhævet. Dette vil fremgå i kursiv Effektevalueringen viser følgende: Effekten nås gennem en relativ begrænset indsats. I gennemsnit har der været ca. 1,5 times mentorstøtte om ugen i ca. 10 måneder. I Aalborg har den gennemsnitlige mentorstøtte om ugen været ca. 40 minutter. Evalueringen finder, at der er en positiv sammenhæng mellem intensiteten i mentorindsatsen i de enkelte kommuner i forsøget og effekten på uddannelsesomfanget. Sammenhængen implicerer, at godt 10 minutters ekstra mentor-indsats pr. deltager om ugen kan give en effekt på ca. 1 pct.-point på uddannelsesomfanget. Aalborg finder ikke at dette er dækkende. Ser man på nedenstående figur ses, at Aalborg er det jobcenter, der giver 2. lavest mentorstøtte i tid (aksen udad), mens effekten målt på uddannelse efter 52 uger (aksen opad) kun er bedre eller på niveau med Aalborg i 4 andre kommuner. Det vil med andre ord sige, at Aalborg bruger færre midler på mentor, men opnår samme effekt eller bedre end 8 af de andre jobcentre. Fx bruger Hjørring dobbelt så meget tid og dermed penge på mentor, men oplever den samme uddannelsesmæssige effekt som Aalborg. Denne viden er væsentlig fremadrettet i planlægning og prioritering af mentorindsatsen. kl Side 218 af af 543

22 Figur 6. positiv sammenhæng mellem intensiteten i mentorindsatsen i de enkelte kommuner i forsøget og effekten på uddannelsesomfanget. Mentorstøtte bidrager til at flere udsatte unge kommer i gang med uddannelse eller i job. Positiv uddannelseseffekt: Målt et år efter forsøgsstart er 12 pct. af de unge i kontrolgruppen i gang med uddannelse. Det tilsvarende tal for deltagergruppen er 16 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv effekt på ca. 4 pct.-point på tilbøjeligheden til at påbegynde en SU-berettiget uddannelse. Positiv jobeffekt: Målt godt et år efter forsøgsstart er ca. 5 pct. af de unge i kontrolgruppen i job. Det tilsvarende til for deltagergruppen er ca. 7 pct. Mentorindsatsen har dermed haft en signifikant positiv jobeffekt på samlet set ca. 2 pct.-point. Mentorstøtte med det formål at få unge i gang med uddannelse eller arbejde er særlig gavnlig for gruppen af udsatte unge. Dvs. ikke stærke unge med god forældrebaggrund og ikke de helt svage unge, som ikke har fuldført folkeskolen. Hertil skal bemærkes, at det er vurderingen at mentorstøtte også kan have en positiv effekt for gruppen af svage unge, men at her er målet progression og udvikling og ikke nødvendigvis uddannelse eller job i første omgang. Der er den mest markante positiv uddannelseseffekt på 7-10 pct.-point. for udsatte unge der har fuldført folkeskolen med under 4 i karaktergennemsnit i 9.klasse. Der har været ansat 112 mentorer i forsøget fordelt på de 13 forsøgskommuner. Mentorernes gennemsnitsalder er ca. 46 år, hvilket dækker over, at ca. en tredjedel er under 40 år, en tredjedel i 40'erne, mens lidt mere end en tredjedel er 50 år eller derover. Der er en tendens til, at yngre mentorer (defineret som under 40 år) har en positiv indflydelse på, at de unge er i uddannelse. Det samme gælder, hvis mentoren har en mellemlang uddannelse frem for en lavere uddannelse. kl Side 319 af af 543

23 I Aalborg var der 4 mentorer til at yde mentorstøtten. Til sammenligning havde fx Hjørring ansatte mentorer, og opnåede samme effekt som Aalborg. I Aalborg var 3 ud af 4 mentorer under 40 år altså lavere end gennemsnittet. Dette vurderedes at have en positiv effekt fordi de unge nemmere har kunnet spejle sig i deres mentor. Ca. 7 ud af 10 af mentorerne angiver at have en mellemlang videregående uddannelse, mens cirka 10 pct. angiver at have hhv. en kort videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse. Positiv effekt på de unges progression. Evalueringen peger på, at mentorindsatsen har bidraget til at løfte de unges selvoplevede motivation ift. uddannelse og job, øget deres selvværd og tro på egne evner, løftet deres selvvurderede helbred, skabt bedre samarbejde mellem de unge og jobcentret og forbedret de unges hverdagsmestring. Sammenfatning og perspektiver i forhold til Jobcenter Aalborgs mentorindsats Det ser altså ud til, at mentorstøtte til unge, der er udsatte, men som har gennemført folkeskolen med et gennemsnit på minimum 4, har en vis virkning på uddannelseseffekten. Denne viden kan give anledning til at se på, hvem der tilbydes mentor blandt de unge og om der bør drøftes et differentieret serviceniveau, hvis det bliver nødvendigt at prioritere blandt målgrupperne. Aalborg ser desuden ud til at levere en gavnlig mentorindsats (målt på uddannelseseffekt) med langt færre ressourcer end hovedparten af de øvrige deltagende kommuner. Dette er særligt interessant, da mentorområdet generelt og ikke kun til unge de seneste år er blevet anvendt mere og mere, samtidig med at nye refusionsregler sætter loft over hvor meget statslig refusion kommunen kan få. Dertil kommer, at det antages at jo mere selvhjulpen den enkelte er og understøttes i at være, jo bedre er det for den enkelte. Derfor skal kommunen være påpasselig med ikke at komme til at tage ansvar på områder den enkelte selv kan. Ser man på flertallet af de øvrige deltagende kommuner kan det se ud til at de unge har fået for meget hjælp, hvilket kan have frataget dem eget råderum og initiativlyst. Tidsplan BSU d. 24/ Bilag Indsats og resultater i mentorforsøget - faktaark kl Side 420 af af 543

24 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Indsats og resultater i mentorforsøget - faktaark.doc kl Side 521 af af 543

25 Punkt 7. Orientering om brugerundersøgelse vedrørende nyttejob Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering en brugerundersøgelse vedr. nyttejob Beslutning: Til orientering kl Side 122 af af 343

26 Sagsbeskrivelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har gennemført en borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob i efteråret Borgerundersøgelsen er gennemført som spørgeskemaundersøgelse med 10 korte spørgsmål til borgerne. Formål Formålet med undersøgelsen var at få viden om: - hvordan borgerne selv oplever at være i nyttejob - hvad borgerne ønsker i forhold til en fremtid i ordinært job eller uddannelse - hvad vi i borgernes øjne kan gøre for at tilbyde gode muligheder for nyttejob inden for rammerne af lovgivningen Målgruppe Borgerundersøgelsen er gennemført blandt alle borgere, der pr. 1. oktober 2014 var i nyttejob. Størstedelen af borgerne i nyttejob er tilknyttet Haveprojektet, mens de sidste er tilknyttet øvrige arbejdspladser i kommunen, f.eks. børnehaver eller skoler. I Haveprojektet er nogle borgere teknisk set i arbejdsaktivering f.eks. på Serviceværkstedet, og disse borgere indgår også i undersøgelsen. 143 borgere har svaret på undersøgelsen ud af 248 mulige, og svarprocenten er dermed 58 %. Det er ganske udmærket for en undersøgelse som denne, hvor målgruppen er svær at nå og engagere til at svare. Resultater Borgerne i nyttejob svarer relativt positivt på de spørgsmål, der handler om deres konkrete arbejdsplads og varetagelsen af arbejdet. De positive svar udgør typisk omkring 80 % af de spørgsmål i undersøgelsen, der handler om: at arbejdet opleves nyttigt at omgangstonen på arbejdspladsen er åben og respektfuld at borgeren oplever sig del af et arbejdsfællesskab på arbejdspladsen at det opleves rimeligt, at borgeren skal arbejde for sin ydelse at borgeren har haft et stabilt fremmøde i sit nyttejob Næsten alle borgere i nyttejob (96 %) tilkendegiver, at de meget gerne vil videre i uddannelse eller ordinært job. Svarene er meget delte ift., om borgerne er blevet mere søgende hen imod uddannelse eller job, efter de er startet i nyttejob ca. halvdelen svarer positivt, at de er blevet mere aktivt søgende, mens den anden halvdel ikke er det. 80 % af borgerne er mere eller mindre afklarede omkring, hvilken uddannelse eller job, de gerne vil have. Der er tale om to lige store grupper, der ønsker at starte i henholdsvis uddannelse og job. 65 % tror i høj eller nogen grad, at det er realistisk, at de inden for de næste 3 måneder er kommet videre i uddannelse eller job. Jobcenter Aalborg har lavet en sammentælling af, hvor mange borgere i nyttejob i Haveprojektet, der kommer videre i uddannelse eller job. I maj 2014 var der 231 i nytteaktivering i Haveprojektet, og 4 måneder senere ultimo september 2014 var det kun 59 af disse borgere, der fortsat havde en jobcentersag, mens 172 ikke længere havde en sag. Dette svarer til en udslusningseffekt på 74 %. Langt størstedelen af borgerne i nyttejob er åbenlyst uddannelsesparate og udslusningseffekten er størst for denne gruppe. Brugerundersøgelsen har været drøftet i jobcentrets ledergruppe, som vurderer at undersøgelsen ikke giver anledning til at ændre på den nuværende praksis. Resultaterne af borgerundersøgelsen er nærmere beskrevet i bilag 1. kl Side 23 af af 343

27 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Bilag 1 - resultater af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob.docx kl Side 324 af af 343

28 Punkt 8. Orientering - Resultat af tilsyn med Danskuddannelse til udlændinge for perioden Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender resultatet af tilsynet med danskuddannelse for udlændinge for perioden til Beskæftigelsesudvalgets orientering. Beslutning: Til orientering. Spørgsmål fra Lasse Frimand Jensen vedr. opgørelse over kursisternes nationalitet samt information om Online undervisning eftersendes pr. mail til udvalget. kl Side 125 af af 443

29 Indledning Efter gældende regler skal kommunerne løbende føre tilsyn med udbydere af danskuddannelse for udlændinge hvad enten udbyder er privat eller kommunal sprogskole. Det løbende tilsyn skal desuden hvert 3. år indarbejdes i en tilsynsrapport, der beskriver udviklingen på danskuddannelsesområdet og det førte tilsyn. Tilsynsrapporten skal fremsendes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet. Elementerne i tilsynet er: Fysiske rammer og beliggenhed Fleksibilitet ift. tid, placering og indhold i undervisningstilbud Omfang i tilbud Undervisningstilbud tilpasset den enkelte kursists forudsætninger og behov Arbejdsmarkedsrettet dansk Samspil med virksomheder Målgrupper med særlige behov Undervisernes uddannelse Undervisernes kompetenceudvikling og udvikling af det voksenpædagogiske læringsmiljø Løbende evaluering af undervisningen og dens resultater Aalborg Kommune har indgået samarbejds- og driftsaftaler med Sprogcenter Aalborg og Ungdomsskolen, Ung AUC. På Ung AUC er målgruppen 18 til 25 årige og på sprogcenter Aalborg er det alle voksne over 18 år. Sprogcenter Aalborg står for langt den største del af udbuddet og undervisningen, idet Ung AUC kun forestår undervisningen af omkring 1 % af kursisterne. I Aalborg har det løbende tilsyn med de to udbydere været ført af Jobcenter Aalborgs jobcentersekretariat via møder med de to udbydere. Dette har resulteret i referater og statusnotater samt en årlig prissammenligning med andre kommuner. I forbindelse med tilsynsrapporten for blev der dog i efteråret 2014 indgået aftale med Revas Aps (i det efterfølgende kun Revas) om, på baggrund af tilsynsreferaterne fra de tre forudgående år, at udarbejde tilsynsrapporten til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Hovedpunkterne i tilsynsrapporten Revas har udarbejdet tilsynsrapporten for årene 2011, 2012 og 2013 samt tilføjet et afsnit vedrørende 2014 selvom sidstnævnte år ikke var obligatorisk i forhold til afrapporteringen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Begrundelsen er, at der fra 2014 er kommet ny danskuddannelse til bl.a. studerende og medfølgende ægtefæller den såkaldte arbejdsmarkedsrettede danskundervisning, og derfor havde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen venligt opfordret til at dette blev tilføjet, hvis muligt. Revas konkluderer overordnet at undervisningstilbuddene er fagligt tilfredsstillende, idet der løbende er fokus på udvikling og udbud af kurser, som modsvarer kursisternes varierende behov og ønsker indenfor rammerne af lovgivningens krav til undervisningens indhold og omfang. Mulighederne for dette fokus og udvikling i almindelighed understøttes af, at der ikke længere er tilbagevendende udfordringer med de fysiske rammer. Nedenfor gengives hovedpunkterne fra afrapporteringen. Fysiske rammer og beliggenhed Revas konkluderer, at de fysiske rammer generelt er velegnede til formålet, og at de er placeret centralt i byen, således at de er let tilgængelige for kursisterne. Der har dog gennem hele perioden 2011 til 2013 været pres på lokalefaciliteterne, dels begrundet i et konstant stigende antal kursister og dels på grund af forholdsvis store sæsonudsving. Dette er imødekommet bl.a. ved at tilbyde én længerevarende undervisningsaften i stedet for to og ad den vej skaffet mere kapacitet. Fleksibilitet ift. tid, placering og indhold i undervisningstilbud Revas konstaterer endvidere, at der løbende er sket positiv tilpasning i forhold til kursisternes behov, bl.a. som følge af det stigende antal kursister fra Østeuropa, som er selvforsørgende i kraft af enten arbejde eller deltagelse i studier på Aalborg. Dette afspejler sig bl.a. i øget mulighed for aftenundervisning samt etablering kl Side 26 af af 443

30 af onlineundervisning for kursister, som af forskellige årsager ikke har mulighed for at deltage i fremmødeundervisning. Omfang i tilbud I forhold til omfanget af tilbud konstaterer Revas, at sprogcentrene i overensstemmelse med lovgivningen udbyder de tre danskuddannelser trin 1, 2 og 3, hvert bestående af 6 moduler. Sprogcentret udbyder ligeledes kurser i Arbejdsmarkedsrettet dansk samt Forberedende voksenundervisning (FVU). I forhold til antallet af kursister på danskuddannelserne, så der på tre år sket en samlet stigning på 50 % på sprogcenter Aalborg. Det samlede elevtal i 2013 var således mod 2046 i På Ung AUC er aktiviteterne faldet fra 44 kursister på danskkurserne i 2011 til 30 i Undervisningstilbud tilpasset den enkelte kursists forudsætninger og behov Revas peger endvidere på at alle kursister visiteres når de søger om sprogundervisning. Her vurderes det, hvilke forudsætninger og behov de har og dermed hvilket trin og modul, de skal starte på. Ad den vej sker der en central tilpasning i forhold til den enkelte kursists forudsætninger og behov. Arbejdsmarkedsrettet dansk I 2014, og i henhold til lovgivningen, er der tilbudt arbejdsmarkedsrettet dansk. Kurserne er løbende forsøgt målrettet, så de retter sig mod kursisternes arbejds- eller uddannelsessted. Der er særligt oplevet efterspørgsel efter det sidstnævnte på grund af et stigende antal udenlandske studerende. Samspil med virksomheder I perioden har der ikke været virksomheder eller institutioner, der har haft så store grupper af medarbejdere eller studerende fra samme sprogområde, at det har givet sig udslag i efterspørgsel efter virksomheds- eller institutionsspecifikke kurser, som skulle målrettes det pågældende sted. Målgrupper med særlige behov Endvidere peger Revas på, at ingen af Sprogcentrene har oplevet efterspørgsel efter undervisning fra kursister med det, der i Lov om social service, betegnes som personer med særlige behov. Det vil typisk dreje sig om behov, som udspringer fysiske, psykiske eller særlige sociale omstændigheder eller en kombination af disse. Undervisernes uddannelse Revas konkluderer at på begge centre har alle underviserne en læreruddannelse typisk med dansk som linjefag. På Sprogcenter Aalborg har alle undervisere den lovpligtige uddannelse i Dansk som andetsprog fra DPU på Ma-sterniveau eller er i gang med den. Fra Ung AUC oplyses det, at en medarbejder er i gang med ovennævnte uddannelse. Alle lærere her har dog en eller anden form for udvidet uddannelse i dansk. Undervisernes kompetenceudvikling og udvikling af det voksenpædagogiske læringsmiljø Revas konkluderer endvidere, at en lang række tiltag er med til at sikre kompetenceudvikling blandt underviserne bl.a. relevante efteruddannelseskurser, faste pædagogiske rådsmøder for alle medarbejdere og ledere samt konferencer indenfor området. Løbende evaluering af undervisningen og dens resultater Den løbende evaluering af undervisning og resultater drøftes typisk på rådsmøder, i arbejdsgrupper, teams o.a.. Desuden foregår der dagligt dialog og sparring mellem medarbejderne og med lederne. Her kan temaerne være både aktuelle og af mere udviklende karakter. Jobcentersekretariatets vurdering Revas vurderes at have udarbejdet et grundig og fyldestgørende afrapportering med afsæt i de referater og notater, Jobcenter Aalborg har udarbejdet i perioden, samt på baggrund af drøftelser med de to centre. Sekretariatet vurderer, at kvaliteten af afrapporteringen ligeledes højnes ved at uvildige forholder sig til indholdet. Dette vurderes at have en så positiv betydning, at jobcenter Aalborg fremadrettet har indgået aftale med Revas om at forestå tilsynet og igen udarbejde tilsynsrapporten igen i kl Side 327 af af 443

31 Revas vil foretage to årlige tilsyn hos henholdsvis Sprogcenter Aalborg og Ung Auc et anmeldt og et uanmeldt. Her vi fokus være på de elementer der ligger i lovgivningen omkring danskuddannelse til udlændinge. Den årlige omkostning for de 4 besøg vil udgør ca kr. kl Side 428 af af 443

32 Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb. Beslutning: Til orientering kl Side 129 af af 543

33 Sagsbeskrivelse I forbindelse med sygedagpengereformen, som trådte i kraft 1. juli 2014, blev muligheden for at visitere til jobafklaringsforløb indført. Samtidig blev revurderingstidspunktet, hvor det vurderes om en sag på sygedagpenge kan forlænges, flyttet frem fra 52 uger til efter 22 ugers sygdom. Formålet med indførelsen af jobafklaringsforløb var at finde en løsning for de borgere, der på trods af fortsat sygdom ikke længere var berettigede til at modtage sygedagpenge, som følge af at der ikke var yderligere forlængelsesmuligheder i sygedagpengeloven. De borgere, som ikke kunne få forlænget deres sygedagpenge var henvist til forsørgelse via ægtefælle eller alternativt kontanthjælp. Med indførelsen af jobafklaringsforløb og den tilhørende ydelse (ressourceforløbsydelse) blev forsørgelseshullet lukket. Reglerne omkring jobafklaring og forlængelse af sygedagpenge Sygedagpenge er som udgangspunktet en midlertidig ydelse, som gives i op til 22 uger (revurderingstidspunktet). Der er dermed tale om en varighedsbegrænsning på modtagelsen af sygedagpenge. En borgers ret til sygedagpenge kan dog forlænges udover varighedsbegrænsningen på 22 uger, hvis 1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, 2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger, 3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet, 4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, 5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, 6) der er rejst arbejdsskadesag eller 7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension Såfremt en borger ikke kan få sine sygedagpenge forlænget skal kommunen visitere til et jobafklaringsforløb i op til to år, såfremt pågældende fortsat er uarbejdsdygtig pga. sygdom. Det fremgår af vejledning fra Beskæftigelsesministeriet, at det ikke har været hensigten med fremrykningen af varighedsbegrænsningen og indførelsen af jobafklaringsforløb, at der skal ske en begrænsning i anvendelsen af forlængelsesbestemmelserne på sygedagpengeområdet. Formålet er stadig i vidt omfang at give mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge f.eks. i tilfælde, hvor den sygemeldte mangler afklaring. Sammenligning mellem 6-byerne af forlængelsessager og jobafklaringssager I løbet af de første 3 måneder af den nye reform (3. kvartal 2014) viste det sig, at der var forskellig praksis i 6-byerne i fht. visitation til jobafklaringsforløb, idet nogle kommuner meget hurtigt havde et meget stort antal personer, der var bevilget jobafklaringsforløb. 6-by-direktørerne besluttede derfor i september 2014, at der skulle gennemføres en fælles gennemgang af sager visiteret til henholdsvis jobafklaring og forlænget på sygedagpenge. Formålet var at finde forklaringer på den store variation mellem kommunerne. Hver kommune bidrog med 10 sager fordelt på følgende måde: kl Side 230 af af 543

34 4 visiteret til jobafklaringsforløb 3 forlænget med henblik på at afklare arbejdsevnen (forlængelsesregel 2, afklarende foranstaltning i maksimalt 69 uger) 3 forlænget med henblik på behandling (forlængelsesregel 3, rask i løbet af maksimalt 139 uger) Repræsentanter for 6-byerne mødtes derefter til en workshop den 28. november 2014 om begrundelserne i de sager, hvor der var størst uenighed. Aalborg skilte sig sammen med København ud ved at have bevilget de færreste jobafklaringsforløb for sygemeldte, nemlig 2,6% ift. antal sygemeldte. Odense, Esbjerg, Aarhus og Randers havde i november en andel på mellem 5 og 9%. Hvad adskiller kommunernes vurderinger i forlængelsesmuligheder på sygedagpenge 6-byerne var især uenige om anvendelsen af forlængelsesregel 2 henvisning til virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Nogle kommuner var af den opfattelse, at det kun er, når der er behov for afklaring af beskæftigelsesmæssig art, der kan ske forlængelse. Aalborg Kommune er ikke enig i den vurdering, idet det fremgår af vejledningen til sygedagpenge, at der kan ske forlængelse, både når der er behov for afklaring af såvel helbredsmæssig som af beskæftigelsesmæssig art. En principafgørelse fra Ankestyrelsen i 2012 slår dette princip fast. En afklarende foranstaltning kan f.eks være en lægeundersøgelse med efterfølgende behandling, der medfører, at den sygemeldte efterfølgende kan raskmelde sig. Herudover var der også forskel mellem 6-byerne i anvendelsen af forlængelsesregel 3 - den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, der forventes at føre til fuld arbejdsdygtighed. Det er en betingelse, at der ud fra en lægelig vurdering, er en sikker forventning om, at borgeren genoptager erhvervsmæssig beskæftigelse. Aalborg Kommune er af den opfattelse, at reglen f.eks. typisk kan anvendes, hvis en borger har genoptaget sit arbejde delvist og samtidig er i gang med genoptræning. Mange borgere er helt raske indenfor 9 mdr. efter første sygedag, og reglen vil da typisk kunne blive anvendt i den forbindelse. I nogle af sagerne havde nogle af kommunerne bevilget jobafklaringsforløb, selvom en borger havde genoptaget arbejdet delvist og i løbet af et kortere tidsrum ville være helt raske. I nogle kommuner havde det også vist sig, at når en borger var bevilget jobafklaringsforløb med den lavere ydelse, meldte vedkommende sig efterfølgende rask f.eks. til a-kassen. Det kunne tyde på, at kommunen ikke forinden havde været skarp nok ift. vurdering af, om den sygemeldte reelt var uarbejdsdygtig pga. sygdom og dermed opfyldte betingelserne for at få jobafklaringsforløb. Kommunerne blev på mødet ikke enige i hinandens vurderinger, men nærmede sig dog hinanden. Det forventes, at 6-byernes praksis i fht. visitation til jobafklaringsforløb vil nærme sig hinanden efterhånden som de nye lovregler bliver implementeret og at der foreligger afgørelser fra Ankestyrelsen. Jobcenter Aalborgs vurderinger vedr. bevilling af jobafklaringsforløb i stedet for at forlænge sygedagpenge På landsplan forventes det, at der i løbet af 2015 henvises borgere til et jobafklaringsforløb. Det svarer til ca. 220 borgere i Aalborg Kommune. I 2013 var der knap 150 borgere i Aalborg Kommune, som mistede retten til sygedagpenge, og som efterfølgende blev henvist til forsørgelse af ægtefælle alternativ kontanthjælp. Der er altså en forskel mellem Aalborg Kommunes hidtidige niveau og de forudsætninger, som ligger til grund for sygedagpengereformen. Det indikerer, at Aalborg Kommune i højere grad anvender forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovgivningen end hovedparten af kommunerne i Danmark. Det underbygges af, at Aalborg Kommune også har en større andel af langvarige sygedagpenge udover 52 uger (andel på 18% mod 15% på landsplan). Derimod har Aalborg Kommune færre på fleksjob og førtidspension, hvilket tyder på at det i højere grad lykkes at hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære betingelser. kl Side 31 af af 543

35 De nye lovregler om varighedsbegrænsning efter 22 uger og jobafklaringsforløb trådte som nævnt i kraft fra 1. juli Det tager tid at implementere lovændringer med tilhørende ny praksis. Tilsvarende var Aalborg Kommune lang tid om at komme i gang med at bevilge ressourceforløb ifm. førtids- og pensionsreformen fra 1. januar Men nu følger vi landsgennemsnittet på dette område. Forskellen i ydelsen mellem sygedagpenge og jobafklaringsforløb er omkring kr. om måneden, hvis man ikke har forsørgerpligt overfor børn. (sygedagpenge kr. mdl., ressourceforløbsydelse kr. mdl.). Det har selvfølgelig stor betydning for den enkelte borger. Men det har også stor betydning for en evt. arbejdsgiver, der vil miste refusion, idet der kun gives refusion for den ydelse, som borgeren kan modtage. Hvis en arbejdsgiver kun kan få refusion for det, der svarer til ressourceforløbsydelsen, er der en risiko for at der er sygemeldte, som bliver sagt op alene pga. dette. Fastholdelse af tilknytning til den sygemeldtes arbejdsplads har afgørende betydning for borgerens mulighed for raskmelding og dermed tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er jobcentrets vurdering, at hvis en borger har genoptaget beskæftigelse delvist ved revurderingstidspunktet, eller er i gang med behandling, der vil genskabe arbejdsdygtigheden, vil det normalt ikke være et jobafklaringsforløb, der skal bevilges, men derimod en forlængelse via sygedagpengereglerne. Aalborg Kommune kommer formentlig ikke op på den høje andel jobafklaringsforløb, som man har i andre kommuner. Men antallet er voksende. Ultimo februar 2015 har Aalborg Kommune bevilget 126 jobafklaringsforløb, svarende til ca. 4,6% af alle fuldtidspersoner på sygedagpenge. Der er en vækst i kommunen på omkring 20 borgere om måneden. Der er tale om ny lovgivning og en ny målgruppe, som indebærer nogle fortolkningsmæssige udfordringer. Erfaringer fra andre lignende situationer viser, at kommunernes praksis vil nærme sig hinanden over tid blandt andet som følge afgørelser fra ankesystemet. Sygedagpengehuset vil have skærpet ledelsesmæssig og socialfaglig bevågenhed på området og etablere undervisning og faglig udvikling på de områder, hvor der er behov. I Sygedagpengehuset vil der især være fokus på følgende områder: skærpet vurdering af uarbejdsdygtighed i hele sygeperioden, også når der skal tages stilling til forlængelsesmuligheder og i forlængelsesperioden ved vurdering og beslutning om forlængelse, skal der være en konkret plan for efterfølgende indsats skarp vurdering af indsats og fremdrift i de bevilgede jobafklaringsforløb, herunder fokus på den arbejdsmarkedsrettede indsats udvikling i antallet af jobafklaringsforløb følges tæt i 2015 iværksættelse af målrettet undervisning og ledelsestilsyn Afgørelser fra Ankestyrelsen Aalborg Kommune får sædvanligvis stadfæstet en meget stor del af afgørelserne. Det forventes, at de første principafgørelser foreligger i løbet af foråret På det tidspunkt kan man vurdere, om Aalborg Kommune følger de lovgivningsmæssige retningslinjer eller skal ændre praksis. Økonomien forbundet med jobafklaringsforløb I økonomiaftalen mellem Regeringen og KL er konsekvenserne af sygedagpengereformen indregnet i kommunernes budgetter for Det fremgår af KL s budgetvejledning, at der i 2015 forventes helårspersoner (både borgere bevilget i 2014 og tilgang i 2015) i jobafklaringsforløb på landsplan. Det svarer til ca. 260 helårspersoner i Aalborg Kommune. Som det er nævnt tidligere i sagsbeskrivelsen har der hidtil i Aalborg Kommune været en tilgang til jobafklaringsforløb på ca. 20 om måneden. Hvis denne takt fortsætter i 2015 vil der bliver visiteret yderligere 240 personer til et jobafklaringsforløb i løbet af Det svarer til ca. 120 helårspersoner. Hertil skal lægges de borgere, som blev visiteret til jobafklaringsforløb i kl Side 432 af af 543

36 Samlet set vil antallet af helårspersoner alt andet lige komme meget tæt på KL s budgetvejledning og de forventede ca. 260 helårspersoner. Hvis 6-bykommunerne fortsætter den omtalte visitationspraksis vil det samlede antal personer i jobafklaringsforløb komme noget over samlet personer på landsplan. Der er altså noget som tyder på, at 6- byerne samlet set visiterer flere til jobafklaringsforløb end forudsat ifm. lovforslag og de økonomiske forhandlinger med KL om budget byerne har 25% af landets sygedagpengesager. Desuden ser det også ud til, at landets kommuner som helhed visiterer flere borgere til jobafklaringsforløb. Ved udgangen af 2014 var der samlet på landsplan fuldtidspersoner i jobafklaring. Hvis det efterfølgende viser sig, at Aalborg Kommune ender på ca. 260 helårspersoner, mens det samlede antal jobafklaringsforløb på landsplan overstiger de helårspersoner vil det medføre et økonomisk tab for Aalborg Kommune, idet udgiften til sygedagpenge er større end udgiften til jobafklaringsforløb. Det skyldes, at der foretages en midtvejsvurdering. Denne vurdering kan medføre en midtvejsregulering af kommunernes bloktilskud som følge af udviklingen på landsplan af udgifterne til budgetgaranterede udgifter og overførsler. Midtvejsreguleringen sker ifm. økonomiaftalen mellem KL og regeringen medio Henvendelse fra Forvaltningsdirektørerne i 6-byerne til Beskæftigelsesministeriet Direktørerne besluttede på deres møde den 6. januar 2015 at sende en henvendelse til STAR, hvor man gør opmærksom på ovenstående forskel mellem kommunerne i praksis omkring visitation til jobafklaringsforløb med henblik på, at STAR kan tage skridt, der kan sikre en mere ensartet praksis i landets kommuner. Man gør endvidere opmærksom på, at der har været store forskelle på udviklingen i antal sygedagpengesager med en varighed på mere end 52 uger indenfor det seneste år. STAR opfordres til at holde nøje øje med denne udvikling samt udviklingen i antallet af jobafklaringsforløb for at sikre, at sygedagpengereformen fører til de forudsatte positive beskæftigelseseffekter. Aalborg Kommune har ikke oplevet hverken stigning eller fald i antal sygedagpengesager. I nedenstående tabel fremgår seneste status på bevillingen af antal jobafklaringsforløb i 6-byerne. Antal jobafklaringsforløb og andel ud af fuldtidspersoner på sygedagpenge, ultimo februar 2015 Jobafklaringsforløb Andel Odense ,0% Randers ,8% Aarhus ,0% Esbjerg ,4% Aalborg 126 4,6% København 214 3,5% Total ,1% kl Side 533 af af 543