T Skov- og Naturstyrelsen

Transkript

1 J. medarb. Sagsnr. SN ~\\YdA Mijøministeriet T Skov- og Naturstyresen Sagstekst: Erindring: tekst/dato r, t r ((' C"... G. jour.nr. Sagshenvisning

2 Akt. nr.: 6 Svar på akt. nr.; q..... MILJØ & ENERGI M I N ISTERI E T Ejerauget Romerhusene V. J.Thomas Jensen Kingosvej Hesingør SKOV- OG NATURSTYRELSEN Bygningsfredningskontoret J.nr. SN 925/ Ref. BEF/cni/B10 Den 14. november 1995 Vedrørende Romerhusene i Hesingør. Med brev af 6. november 1995 har De ansøgt Skov- og Naturstyresen om tiadese ti at etabere ~æes antenneanæg for ovennævnte bebyggese, der er f~edet i henhod ti bygningsfredningsoven. Projektet omfatter nedgravning af kaber, der tisuttes hybridnettet og opstiing af iat 17 standere. Skov- og Naturstyresen ska hermed meddee tiadese.jævnfør bygningsfredningsovens 10 ti det ansøgte, under forudsætning af at eksisterende antenneanæg i bebyggesen fjernes, samt at terrænet retabe.res efter opgravningen.. venig hir. ~~ Bendt Friis Kopi ti : Hesingør Kommune, Teknisk Forvatning, Att. Per Gotfredsen, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Sto11- og N~tturstyresm. H~t r~t/jsg.uh K.benh""" Ø Tf F u 39 27!)8 99 Tein n11t11re tit

3 EJERLAUGET ROMERHUSENE Skov- & Naturstyresen Haradsgade København Ø att: Bent Friis A Modtaget Skov og Naturstyresen - 7 NOV HELSINGØR~ Orientering af Skov- & Naturstyresen om paner om etabering af fæesantenne-anæg for den fredede bebyggese Romerhusene i Bes~ngør. I maj 1995 modtog bestyresen for Romerhusene et yderst interessant tibud fra KTAS Kabe TV om etabering af fæesantenneanæg for hee bebyggesen - baseret på tisutning ti hybr~dnettet. På en ekstraordinær generaforsaming afhodt 14. juni bev det, med den nødvendige tisutning, besuttet at gøre brug af tibudet - ved koektiv tisutning af ae 60 huse..... Siden da har der været afhodt 3 projekteringsmøder meem KTAS Kabe TV og et ti opgavens gennemførese indsat antenne-udvag. Resutatet heraf foreigger nu i en form, så det er muigt at orientere Skov- & Naturstyresen om vore paner. Der vedægges kopi af referater fra møderne Endvidere vedægges kopi af den kabepan arbejdet er resuteret i - og en beskrivese (databad) af de standere, der i konsekvens af arbejdet vi bive opstiet på areaet, som en de af signafordeingsanægget. Det drejer sig om iat 17 standere, såedes: a. ie uden forstærker = STV (H*B*D) = b. forstærkermode (H*B*D) c. med strømforsyning = (H*B*D) 45 * 21,3 * 7,5 cm (13 stk) 66 * 26,4 * 14,3 cm ( 3 stk) 66 * 46,2 * 19,8 cm ( stk) I projekteringsforøbet er såve beboere som de af bestyresen nedsatte udvag bevet hørt, såedes * Det grønne udvag v/ Peter Hansen, Car Pcugevej 43 * Bygningsudvaget v/ Hans Oesen, Hoger Drachmannsvej S Det grønne udvag har gennemgået kabetraceen, og vi under arbejdets udførese påse, at bevoksningen ikke ider skade. Bygningsudvaget har ti paceringen af standere afgivet en indstiing, der i et og at er bevet fugt. Det fremsendte projekt ti signaforsyning af Romerhusene via hybridnettet er g d bevet endeig drøftet med bestyresen, under medvirken af nævnte udvagsformænd, og det bev efter indstiing fra antenne-udvaget godkendt ti udførese.

4 Bestyresen for Romerhusene ønsker derfor nu at orientere Skov- & Naturstyresen herom, og ska venigst anmode om styresens bemærkninger ti projektet, så det snarest kan reaiseres. Eventuee bemærkninger bedes venigst hurtigt meddet for tipasning i forbindese med kontraktindgåese. Efter ibrugtagning af fæesantenneanægget vi bestyrese og antenne-udvag organisere nedtagning af ae eksisterende TV-antenner. B a påtænkes på kommende fæes arbejdsweekend etaberet et nedtagningshod. Ti den årige generaforsaming vi der desuden bive udarbejdet en status over dette nedtagningsarbejde. Såfremt styresen ønsker det, vi denne status bive fremsendt ti orientering, indti nedtagningsarbejdet er afsuttet. Med reaisering af dette projekt går et brændende ønske hos mange Romere i opfydese: - at f fjernet de aange rædser rundt oa på husenes tage og deraed gøre bebyggesen endnu skønnere - I håbet om veviig behanding, b v Kopi sendt: -ti - orientering Hesingør Kommune Teknisk Forvatning Mørdrupvej Espergærde att: Per Godtfredsen - efter aftae d d med Hans Oesen Skrivesen udarbejdet af sekretær i bestyresen: J. Thomas Jensen regionchef - kan teefonisk træffes på J (dag) (aften) Bi.

5 Ejeraugat Romerhusene TBJ Referat af 3. projekteringsmøde afhodt 30.oktober 1995, k , Kingosvej 91, 3000 Hesingør. Detagere: Fra KTAS Kabe TV Susan Ludwig Lars Brønnum Bjarne Jensen (SLU) (LB) (SJ) Fra Ejeraugat Romerhusene Per Skagstad (PS) K Vogt Andersen (KVA) J Thomas Jensen (THJ) fa TRIA-antenneanæg fa Petri & Haugeted Kingosvej 89 Car Pcugevej 39 Kingosvej 91 ".. t Beat medem(referent) Afbud: Erik Skov Finn Lassen Henrik Specht (ES) (FL) (HS) Car Pougsvej 49 Car Pougsvej 17 Car P ougave j 13 Beat medem O. Indedning THJ bør vekommen og gjorde status på arbejdet såedes: Bemærkninger ti referat af 2. projekteringsmøde : ingen bemærkninger. Referatet godkendt. THJ anførte at referatet ofte er udbygget med viden og kendsgerninger som de foreå ved udarbejdesen d v s med detajer, som ikke nødvendigvis i ae enketheder var bevet drøftet - at i sagens interesse. OK, accepteret. Ti mødet foreå brev med ny principtegning, som den tidigere af , men nu i A3 format - modtaget få timer tidigere med posten, uden muighed for fordeing ti udvagets medemmer. Kopi af tegningen vedægges ti Ejeraugete medemmer. Fra Ejeraugat var efter aftae afsendt et fydigt materiae som ovet d Dette materiae var ikke endnu omsat ti detaiprojekt fordi TRIA mener, der er ønsker, der ikke het kan opfydes. Se herom senere. 0.4 PS opyste og SLU bekræftede, at beboere angs traceen fra Nannasvej ti Car Pougsvej havde fået tibud om tisutning ti KTAS Kabe TV. Biigste tisutning koster kr 995, - (exc gravning på egen grund) med en månedig afgift på 94,50 (Grundpakken) eer 205, (Stor pakke). I prisen indgår et kampagnenedsag på kr 1.000,- ved tisutning inden TBJ forespurgte ti gravetiadese fra Hesingør Kommune. LB opyste at ansøgning var indsendt uge 43, men tiadese foreå endnu ikke. LB vie foranedige kommunen rykket for en status, men så ikke probemer i sagen. 0.6 TBJ forespurgte ti størresen af standere, idet databadet rummer mange muigheder. LB opyste: der anvendes som tidigere anført 2 typer pus den der strømforsynes, såedes: a.ie uden forstærker= STV (B*B*D) = 45 * 21,3 * 7,5 cm (16 stk) b.forstærkermode = (B*B*D) = 66 * 26,4 * 14,3 cm ( 2 stk) c.med strømforsyning = (B*B*D) = 66 * 46,2 * 19,8 cm ( stk) Den ie mode er såedes mindre end den man kan se på Nannasvej. Denne er opmåt ti 63 * 27 * 9 cm. Det bev opyst at den er ca 3 år gamme, paceret af Petri & Haugsted, men det var dengang Siemens, der projekterede for KTAS.

6 . Herefter påbegyndtes en detajeret gennemgang af den tekniske øsning, såedes som den fremgår af vedagte principskitse. 1.1 Ved gennemgangen bev foretaget sammenigning med den af Bygningsudvaget udarbejdede A3 - skitse, dateret :.. Der er nu kun 17 standere, med føgende fordeing: a. ie mode uden forstærker, 13 stk b. forstærkermode, 3 stk c. med strømforsyning stk Paceringerne er på en enket nær bevet tipasset de fremsatte ønsker. Den ene = car Pougsvej 33 d v s den største, der hvor hovedforsyningen føres ind. Der bev på mødet opnået enighed, efter besigtigese på stedet, at standeren fyttes ind som ønsket af Bygn Udvag 13.10, på gaven af nr 33 mod HD vej nr 14. Standeren ud for CPvej 47 har het kunne undværes ved opgradering ti forstærkermode ved CPvej nr 41. Herudover er ønsker om kabe-føring angs søsti, angs CPvej mv bevet imødekommet. En gennemgang af Kratusker-rapport revideret vi dokumentere dette - med en enket undtagese: se skitse N: kabeføring tager ikke fornødent hensyn ti asfatbeægningen. LB vi ved detiprojektets udformning revurdere dette forhod. Hermed betragtes kabetraceringen færdigdrøftet og endeig udtegning i måforhod : 500 udføres af TRIA. 1.2 Herefter bev resutatet af høringen af de enkete huse gennemgået. TØJ udeverede kopi af senere modtaget svar fra 5 huse, hvorefter der nu foreigger skitser fra 49 huse d v s 11 manger. LB mente der ibandt de modtagne svar var mange ønsker, der ikke kunne imødekommes, men gennemgang af et par eksemper herpå afdækkede en misforståese: ejernes ønsker betyder ikke en ændring af hidti aftate princip hvor kabeprojektet afsutter med stikdåse i stuen - eer en øsning, der er igestiet hermed. (eksempe hus 21, 22 og 32: ind i garagen) Beboernes skitser ska betragtes som individuee ønsker og behov, der fortsat er et privat aniggende meem ejeren og antenneinstaatøren. Det bev drøftet hvoredes den enkete beboer vie bive kontaktet og vie opeve seve instaations-arbejdet. LB pointerede at arbejdet fadt i to tempi: først seve stikdåsen, dens pacering og udførese. Senere vie det enkete hus få besøg igen for gennemgang af interne kabefordeing. I hviket omfang den kunne genbruges måtte en nøjere besigtigese afsøre. I enkete situationer anførte LB dog at ønsket fra ejeren var så ringe en ekstraydese i forhod ti stikdåsen aene, at den vie bive udført i en arbejdsgang, men mod eræggese af merprisen. TØJ forhørte sig hvoredes TRIA vie gribe denne opgave an, og da TRIA ikke ønsker diaog på nuværende tidspunkt, foresog THJ at TRIA udarbejdede en istepris på amindeigt forekommende instaationer. Med denne som grundag vie THJ så kontakte den enkete ejer for nærmere specifikation af det kommende arbejde. Dette bev accepteret som en god ide.

7 En øsning fere ejere havde ønsket b a Hauchsvej nr 2 bev godkendt som de af kabeprojektet (hus nr 2, 4 og 51) Det bev ved gennemgangen pointeret at husinstaationen for ethvert hus starter i en stander d v s der kan ikke forsynes fra to sider (eks =hus nr 2, rettese kommer). Hus nr 3 ønsker forsyning ind via fyrrum = mod merpris ti gravning. Tisutning af hus nr 13 er fyttet fra haveside ti vejside som ønsket - da det er enkere at udføre. Efter denne gennemgang var der enighed om at der ikke var fundet større uøste probemer. 2. Det videre arbejde Det aftates herefter: - at TRIA udføre r detaiprojekt, såve beregninger som udtagning i pan 500. Tegningen ovedes færdig: så den kunne modtages ørdag 4. november. - antenneudavget vi afhode møde søndag 5. nov k O. 30. Særig indkadese føger. Der ska drøftes økonomi og endeig indstiing ti bestyresen, med den hensigt at kontrakten kan underskrives på kommende Bestyresesmøde. Tiføjese: Det aftate Bestyresesmøde er efterføgende bevet fyttet fra 8/11 ti 15/11 men da det viser sig at ae udvag denne aften ska panægge medemsmødet 29/11, overvejer formand og sekretær seperat antennemøde for bestyresen. - TRIA føger op på gravetiadeeer og strømforsyning ti stander - TRIA udformer Brev ti beboere, med istepriser på typiske husinstaationer og THJ stemmer dørkokker for orientering herom BJ opyste at såsnart startsigna modtages fra KTAS TRIA vi nyt gravehod starte på Ejeraugete area. Der startes fra stander bag CPvej 33. BJ opyser at varighed af gravning af ca m meem husene vi vare ca 14 dg. Arbejdsdagen begynder med opvarmning af maskiner k Et andet (erfarent) gravehod ska grave i offentig vej fra Nannasvej, men her kan frostvejr betyde forsinkeser, idet skaderne ved gravning i frostvejr biver for store (arbejdet indsties!). Trods dette forbehod gentog KTAS Kabe-TV tisagnet om at færdiggøre anægget inden ju i år! THJ

8 Ejeraugat Roaerhuaene TiJ Referat af 2.projekteringsaøde afhodt 2S.september 1995, k Kingosvej 91, 3000 Hesingør. Detagere: Fra KTAS KABEL TV Susan Ludwig Lars Brønnum Bjarne Jensen (SLU) (LB) (BJ) fa TRIA-antenneanæg fa Petri & Haugeted Afbud: Fra Ejeraug:et Romerhusene Erik Skov (ES) Car Pougsvej 49 K Vogt Andersen (KVA) Car Pougsvej 39 J Thomas Jensen (THJ) Kingosvej 91 Finn Lassen (FL) Car Pougsvej 17 Per Skogstad (PS) Kingosvej 89 Henrik Specht (HS) Car Pougsvej 13 Bast medem (referent) Bast medem O.Indedning THJ bød vekommen og resumerede arbejdet siden sidste møde såedes, 0.1 Bemærkninger ti referat af. projekterinqaaøde afsendt 16.08: ingen bemærkninger. Referatet godkendt. 0.2 Ejeraugat v/tj!j har i 2 omgange (21/ 8 o g 24/ 8) sendt det ovede materiae = tegninger m v OK 0.3 Fra KTAS Kabe TV er 26/8 modtaget o g 11/9 tibagesendt Aftae om avering: af signaer fra KTAS Kabe TV's net /9 har SL teefonisk opfordret ti at afhode 2. projekteringsmøde. TØJ udbad sig ved den ejighed tegning/skitse fra TRIA med forsag ti nedgravning af antennekabe, og denne er modtaget 19/9, kopieret og fordet ti udvaget 20/9 med skriftig indkadese ti dette møde.. Foraag ti nedgravning af antennekaber for~ Kabe TV af Panen bev gennemgået. Som hehed ser den fornuftig ud. Ingen ganeree bemærkninger. OK 1.2 LB bemærkede, at dobbetgravning d v s gravning på begge sider af samme hus, ikke het havde kunnet undgåes, men havde aigeve et beskedent omfang. 1.3 Interne veje biver krydset 3 gange, men krydsningen "skydes" under d v a uden opgravning. 1.4 Det bev kort berørt, om det var tiadt at gå "fra parce ti parce" som kabepanen forudsætter: i visse kommuner må stikedninger kun ægges fra offentig vej. TRJ fremviste her matrikepan og redegjorde for ejerforho9fne, hvor den enkete Romer ejer grunden under eget hus (15,0 * 14,7 m ) + 1/n af fæesdeen (opdet i matrike k, h og md) d v s kabet vi kun i få (= S) tifæde krydse/skære de interne ske.

9 1.5 såve BJ som KVA havde i terrænet spadseret den skitserede trace, uden at finde væsentige hindringer. BJ havde dog bemærkninger ti omfanget af bevoksning uden for "parceen" ( 15, O * 14, 7) TRJ redegjorde for Det grønne Udvag (DGU) s virke og kompetance og vie snarest rette henvendese ti DGU's formand Peter Hansen, Car Pcugevej 43 - nu hvor skitsen havde fået karakter af endeigt projekt. 1.6 TBJ udtrykte betænkeighed ved passagen i skråningen meem Car Pcugevej 51 (= formanden) og søen. Dette bev støttet af KVAder ved en ttdigere ejighed havde udført jordtrykaberøgninger på netop denne skråning, men LB mente den ringe gravedybde (= SO cm) ikke vie give probemer. 1.7 Ejeraugats detagere efteryste paner for pacering af standere, hvorti LB opyste, at dette p t afventede dagens drøftese. Nu hvor skitsen kunne godkendes som grundag for det videre arbejde, vie en sådan pan bive udarbejdet. 1.8 Det aftates at TBJ senest vie modtage 65 ekøp af egentige projekt optegnet så yskopiering eer fotokopiering var muig. I den anedning udånte TBJ Ejeraugats kake over hee areaet. LB vi på VST-tryk/Reproarfim heraf indtegne det egentige kabeprojekt med standere. 1.9 Det bev foresået at pacere hovedfordeingaakabet, hvorti strømforsyning ska etaberes, ud for Car Pcugevej 39 (= KVA's hus). LB anførte herti at det er eseskabet, der anviser den endeige øaning og pacering Da hovedforsyningskabet nu tænkes nedgravet meem Car Pougsvej 35 og 33 (Professor-trappen) vi der være gode muigheder for en ugenert pacering også her. Der benyttes 2 typer af standere * fordeingaskab med forstærker * fordeingsskab uden forstærker LB vi senest 6/10 sende/evere 65 kopier af databad over disse ti orientering af beboere m f TBJ udeverede skitse, der viser aføbsedning fra søen ti brønd meem Car Pcugevej 43 og 41. Der aftates føgende generee arbejdsfordeing i det videre arbejde: * KTAS/TRIA/P&H sørger edningsopysninger og gravetiadeeer m v sev a for at kontakt ved r med indhentning myndigheder af for * udvag fra Ejeraugat sørger for a orientering f høring af Romere 2. Bygnings- inataationer. 2. For 14 huse er det med det skitserede kabenet ikke muigt udefra at bore ind i stuen, for der at anbringe antennens kabedåse. Det gæder * Hoger Drachmannsvej 1,3,5,7,8 og 10 * Car Pcugevej 45,51 og 53 * Kingosvej 87,93 og 97 * Hauchsvej 2 og 11 For disse 14 huse vi kabedåsen bive ført ind i vareset. stuen via (gav-)

10 2. 2 TRJ vi udarbejde spørgeskema ti fordeing ti Romerne ørdag 7. oktober, for at få afkaret behovet og omfanget af ekstrastik og disses pacering i hvert enket hus.!øvrigt vi husinstaationsarbejdet foregå adskit fra kabearbejdet og med tæt kontakt ti beboerne. En nøgeordning vi bive overvejet med en hjemmegående beboerrepræsentant. 2.3 Prisen på ekstrastik bev kort berørt, idet Romerne tidigere har været orienteret herom. THJ refererede fra hukommesen, men har siden fundet "skriftstedet" ( =svar på spm fra Ørn): "Prisen på ekstrastik = ca 300,- så ænge forstærker ikke biver nødvendig d v s under ca 15 m. Ved ængere afstand bive prisen ca 1.000,- inc forstærker" OK? 3. Det videre arbejde. 3.1 SL bekræftede, at der nu foreigger aftaer, der kan i gangsætte gravning af forsyningskabe fra Nannasvej. Traceen vi gå ad Badersvej, Odinsvej, Gafionsvej og Kronborg Ladegårdsvej (nordside) ti Car Pougsvej. Traceen er ændret i forhod ti tidigere, for at maksimere antaet af muige aftaer. Længde ca L 700 m. 3.2 KTAS/TRIA vi s narest Hesingør Kommune, idet Romerhusene. foranedige gravetiadese udfærdiget P&H nu ska bruge ca 5 uger for at af nå 3.3 LB sender 1 afeverer ti TRJ senest 6/10'95 65 eksp af egentige kabepan. Tisvarende for databad vedr standere. 3.4 TRJ fordeer 7/10' 95 materiae ti de 60 huse, med svarfrist 14/10'95 k Svarene sames og brev afg!r 15/10 ti KTAS Kabe TV og TRIA (modtages 16/101). 3.5 rbj rienterer særskit * DGU * Bygn udvag evt med uddybende møde efter behov. Frist for kommentarer = 14/10'95 k TRJ foranediger en underretning om det kommende kabeanæg tigår a Hesingør Kommune a Predni.ngsstyresen 3.7 SL meddeta at KTAS Kabe TV ikke nu ønaker at Romerne på spørgeskema udformet af KTAS ska afgøre hviken "pakke" der ønskes. KTAS vi ade ae Romere stifte bekendskab med den fude pakke - gratis i ca mned og herefter indhente opysning om fremtidig everance hos hver enket. Senere omkobing er atid muig, men der beregnes en afgift herfor på 260,- pr hus pr gang (jvf brev af 25. aug'95).

11 4. Evt 4.1 BJ forhørte sig m h t interessen for at nedægge trækkerør ti brug for senere vejbeysningsprojekt. TØJ redegjorde for panerne, der nu adskier beysningsprojektet i a. kommunae gadebeysning b. adgangen ti det enkete hus Hverken a. eer b. har interesse i trækkerør, idet b. nu forudsættes forsynet individuet (Skotamper med tænd/sukke-reæ). Beysningsudvaget orienteres dog ved dette referat! 4.2 TØJ opyste at Ejeraugat utimo november afhoder et medemsmøde, hvor antenne-sagen het naturigt kommer på dagsordenen. 4.3 Der bev ikke aftat nyt møde, idet man enedes om at kunne mødes med kort frist efter behov. Den aftate arbejdsfordeing muiggør paraee titag. 4.4 SL afeverede Sagsaftae på programfordeingsanæg dateret 25. sept'95. Efter det opyste svarer Aftaen ti det fremagte skitseprojekt og tidigere afgivne tibud, men prisen er regueret ned ti nu kontant: kr ,- inc moms. Afventer endeige tegninger og betingeser mv. 4.5 SL opyste på forespørgse at aerede underskrevne aftae om signaevering (se pkt 0.3) og den under 4.4 nævnte aftae er dækkende for hee anægget, idet tidigere omtate service-aftae (øbende drift- og vedigehodese) nu er indehodt i signakontrakten. ref: TØJ kopi ti: KTAS, Rosenvængets Ae 11, 2100 Kbh ø (3 eksp) TRIA, Grusbakken S, 2820 Gentofte detagere og øvrige i udvaget Bestyresen for Ejeraugat DGU v/ Peter Hansen Bygningsudvaget vf Hans Oesen Beysningsudvaget vf Sven Thomsen Haves bemærkninger?,,-) - 1 ~\ -....,,... "-J t ---,. ' ). ) v._, '\.. /-._

12 Ejeraugat Roaerhuaene ''BJ Referat af.projekteringsmøde afhodt O.august 1995, k Kingosvej 91, 3000 Hesingør. Detagere: Afbud: Fra KTAS KABEL TV Susan Ludwig (SLU) Lars Brønnum (LB) fa TRIA-antenneanæg Bjarne Jensen (BJ) fa Petri & Haugsted ~{ {r-~~ Fra Ejeraugat Romerhusene Erik Skov (ES) Car Pougsvej 49 K Vogt Andersen (KVA) Car Pcugevej 39 Per Skagstad (PS) Kingosvej 89 J Thomas Jensen (THJ) Kingosvej 91 Beat medem (referent) ~ - Finn Lassen (FL) Car Pcugevej 17 Beat medem Indedning THJ bød vekommen ti Hesingør og det kommende samarbejde bev drøftet med henbik p! udarbejdese af projekt og gravepan m v. Føgende punkter bev behandet: Pkt O Pkt Pkt 2 Der indkades ti nyt projekteringsmøde når nedennævnte opgaver er udført og Ejeraugat har indhentet beboernes kommentarer ti det udarbejdede forsag, der ska J vi bive baseret på føgende: Der udføres projekt og anæg for samtige 60 huse. Skue det vise sig undervejs at enkete beboere ikke ønsker kabed!se opsat i sin stue, kan det evt overvejes at afsutte grave- og kabearbejdet som et kvej (i jord) udvendigt ved husmur. Grave- og kabearbejdet udføres mest hensigtsmæssigt efter "stjernemode": hovedfordeingskabe forøber via Kronborg Ladegårdsvej og Car pcugevej ud for nr 3-10 (korte tværvej i NØ-hjørne) og føres ind via Ejeraugete area ti en centrat paceret stander f eks meem Car Pcugevej 43 og Hoger Drachmannsvej 9/11. Pkt 3 Denne stander ska strømforsynes med 220 vot sevstændig m!er. antageig over Pkt 4 Pkt S Pkt 6 Pkt 7 Pkt 8 For hvert S - 8 huse ska yderigere paceres en stander (H ca 60 cm, B ca 30 cm og D ca 15 cm). Standerne findes i fere farver, men den.. rkegrønne bev anbefaet. Der var bred enighed om at fordeingsanægget meem de 60 huse, (i stjernemode, se pkt 2) mest hensigtsmæssigt kunne udføres via fæesanæggets g!rdrum d v s i det grønne terræn. Her vi det igge uforstyrret og her vi retaberingsomkastninger være minimae. De ca standere (fabrikat: AKODAN) forventes derfor anbragt tæt op ad husmure vendt mod fæesanæg. Risiko for beskadigese ved påkørse minima (anægsgartner der sår græs orienteres). Ejeraugat (= THJ) fremskaffer måfast tegning (1: eer bedre); sendes ti KTAS. På en pan over husene angives hvor stuen er paceret i ae 60 huse (=THJ).

13 Pkt 9 Pkt 10 Pkt 11 KTAS KABEL TV 1 Petri & Haugeted undersøger sev hos kommunen, hvor fjernvarmeedninger findes på området. KVA opyste at der tiige findes enkete aføbsedninger (b a fra søens NØ-hjørne videre mod NØ) Fordeingskabe ægges i ca SO cm dybde, med dækpader ca 10 cm over. Der forventes benyttet kabe-graver, der graver en rende ca 10 cm bred - under samtidig nedægning af kabet. Pkt 12 Maksimae afstand meem stander og kabedåse i stue er ca SO m - brug af antenneforstærker (søges undgået). uden Pkt 13 På udvendig husmur biver fordeingskabet beskyttet af gavaniseret dækjern. Afsuttes ved ombukning (sids). Højden biver under ca SO cm. Pkt 14 Der bores udefra gennem humur og kabedåse (fabrikat: WAGO) indvendig. afsutter Pkt 1S Pkt 16 Pkt 17 Pkt 18 Pkt 19 Pkt 20 Pkt 21 Det aftates at KTAS indhenter den kommunae godkendese, medens Ejeraugat sørger for godkendese hos Fredningsmyndigheden = Skov- og Naturstyresen (kontor 13) - med underretningsskrivese ti kommunen. Det aftates at KABEL TV (SLU) udarbejder et spørgeskema, som Ejeraugat (Bestyrese) kan benytte for registrering af hviken signapakke, det enkete hus ønsker everet (evt afmeding registreres) Ejeraugat vi i forhod ti KTAS KABEL TV fungere som et antenneaug. Der afregnes kvartasvis for såve easing af anæg som for signaevering. Ejeraugat administrerer dette. Enkete huse ønsker at afregne sin ande af anægsomkostningen kontant. Også dette administreres af Ejeraugat (tiføjese: evt som kontant udbetaing?) Det aftates at der under udføresen afhodes byggemøder for at udnytte hinandens viden m v Det bev ansået at etabering af hovedfordeingskabe fra Nannasvej (1.300 m) vie vare ca 3-4 uger. KTAS KABEL TV går sev ti pressen offentigheden og meddeer at nu udføres der Hybridnet ti Romerhusene, men man vi afvente ti kontrakt er indgået med Ejerauget. THJ

14 ... MILJØMINISTERIET Ejerauget Romerhusene V/ Anette Sjø Kingosvej Hesingør SKOV- OG NATURSTYRELSEN Akt. nr.: 8 ~var på akt nr.: Bygningsfredningskontoret J.nr. SN 925/ Ref. BEF/bes Den 30~ juni 1994 Vedrørende "Romerhusene", Hesingør.. Med brev af 28. marts 1994 har De fremsendt en revideret vejedning ti vedigehodese af ovennævnte bebyggese, der er fredet i henhod ti bygningsfredningsoven, såedes som aftat ved Styresens møde med Dem den 9. marts Vejedningen er udført på grundag af en mere detajeret vedigehodesesvejedning, som udarbejdedes på Skov- og Naturstyreeens foranedning i Det ska opyses, at Styresen finder, at den reviderede vedigehodesesvejedning vi være et nyttigt redskab i forbindese med den generee vedigehodese af bebyggesen. Endvidere gøres der rede for, hvornår Styresen ska ansøges om tiadese ti gennemførese af byggearbejder. Dette vi ette samarbejdet meem de enkete ejere og Styresen. Styresen foresår, at vedigehodesesvejedningen tages i brug nu i en prøveperiode på eet år, og at Ejerauget og Styresen omkring 1. august 1995 afhoder et møde med henbik på at forbedre og eventuet revidere vedigehodesesvejedningen. Skov-Gg Naturstyresen bekager den sene besvarese på Deres b r e ".t'.... Venig hi~ ~~ Bendt Friis Kopi ti: Hesingør Kommune, Teknisk forvatning, Att.: Per Gotfredsen, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde. Sto11- oz Nøttrf7Usen Hara/Jszøte Københørm Ø Tf FX Tein: nøt11u Jt

15 rt.od~~gct fkov- oq Nr.turstyre:~en 2 4 NAJ 1S tp c b-. r;><f.: J~. ø~~~ ;v~ ~.()--\. ~ ~ ~ - ~ --~~ J; tid~-~ ~~ -~ -~~-r ~~~ ~ - -~d-jd- ---~ ~ ~ ~--~-~ - ~~~ -8-b-.~. Mijøministeriet Skov- og Naturstyresen J.nr. s~ rr:1.t ':I -oci Akt. nr. i- ~.{ (S _q i

16 ... MILJØMIN I STERIET Ejerauget Romerhusene V/Anette Sjø Kingosvej Hesingør SKOV- OG NATURSTYRELSEN Akt. nr.: b Var på akt. nr.: f Bygningsfredningskontoret J.nr. SN 925/ Ref; BEF/MBP/B10 Den 13. apri 1994 Vedrørende Romerhusene, Hesingør. Med brev af 24. marts 1994 har De ansøgt Skov- og Naturstyresen om tiadese ti at udskifte de to eksisterende egehuse på ovennævnte fredede ejendoms fæesareaer med et nyt egehus. Skov- og Naturstyresen ska hermed meddee tiadese i henhod ti bygningsfredningsovens 10 ti det ansøgte. ~ Bendt Friis Kopi ti Hesingør Kommune, att. Per G6tfredsen, Teknisk Forvatning, Mørdrupvej 15, 3000 Hesingør. Skov- og Naturstyrtun Har~tJ.sgatt 53 ) 2100 Købmhavn Ø Tf. 39 / Fax Ttkx 21/85 naturt Jt

17 Ejerauget Romerhusene, Hesingør. BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSESVEJ LEDNING. Indhodsfortegnese: 1.0 Indedning. 2.0 Anvendese af vedigehodesesvejedningen. Beskrivese af de generee principper og myndighedsbehand ing. 3.0 Vedigehodesesvejedning for Romerhusene. Beskrivese, vejedning og regesæt for muige vedigehodesesarbejder, der kan udføres uden forudgående tiadese fra myndighederne. 4.0 Lovgrundag. 5.0 Adresseiste. Føgende findes hos formanden for Ejerauget Romerhusene: 6.0 Idekataog for muige ændringsarbejder. 7.0 Registrering af bebyggesen i forbindese med fredningen.

18 1.0 INDLEDNING: Romerhusene, der er tegnet af arkitekt Jørn Utzon, opførtes i tidsrummet af boigforeningen Kingo, Hesingør. Den første erkendese af at bebyggesen var arkitektonisk bevaringsværdigt fandt sted ved tingysning af den partiee bypanvedtægt nr. 11 i 1971 ( ). Som en af andets første bygningsfredninger i nyere tid af en større bebyggese (60 huse) bev Romerhusene og deres friareaer bygningsfredet med virkning fra 30. juni Hensigten med fredningen var at bevare bebyggesens ydre og indvendige udformning, såedes at de særige arkitektoniske kvaiteter bev bevaret. Som ejer af et Romerhus har man gæde af at bo i et bygningsfredet hus med tihørende fredede friareaer med de gæder og fordee det giver. Når man siger ja ti at bo i et Romerhus, siger man også ja ti at vedigehode og videreføre sit hus i den ånd, det var bygget. Netop fordi der sties krav ti materiaer, maing etc. har man den økonomiske muighed for via "forfad pr. år" at spare op ti vedigehodese både af større og mindre bygningsdee. Ved at husejerne biver frigjort for ejendomsskat og visse afgifter, har man endvidere et tiskud ti den øbende vedigehodese. For at ette den enkete ejers vedigehodese af husene er denne vejedning udarbejdet i et samarbejde meem Romerhusenes bestyrese og bygningsudvag samt Skov og Naturstyresen, 13. kontor og Teknisk forvatning i Hesingør Kommune. På bestyresens vegne Anette Sjø. Ejeraugsformand. F o rå ret 1994.

19 2.0 Anvendese af vedigehodesesvejedningen for Romerhusene i Hesingør: Ae 60 Romerhuse bev fredet med virkning fra den 30. juni 1987 b.a. "med begrundese af bebyggesens fremragende arkitektoniske kvaiteter". Det hedder videre i Skov- og Naturstyreisens skrivese af 9. nov at: "Skov- og Naturstyresen ska indedningsvis så fast, at formået med fred-ningen af Romerhusene hverken er at føre bebyggesen tibage ti dens oprindeige udseende eer fastfryse de nuværende forhod, så der ingen ændringer sker. Fredningen ska primært sikre at ae fremtidige (såve ud som indvendige) ændringer i bebyggesen sker med den størst muige respekt for den oprindeige arkitektur og ide". En fredet bygning må iføge bygningsfredningsoven ikke ændres uden forudgående tiadese fra Skov- og Naturstyresen, 13. kontor, hvorimod amindeige bygningsvedigehodese godt kan finde sted uden Skov- og Naturstyreisens tiadese. Hvornår der er tae om "ændringsarbejder'' og hvornår, det kades "vedigehodesesarbejder'' er imidertid idt mere vanskeig at definere præcis. Noge vedigehodesesarbejder giver normat ikke anedning ti diskussion, mens der findes en ang række grænsetifæde, hvor vedigehodesesarbejder måske snarere er ændringsarbejder. Ligeedes kan umiddebare kart definerede vedigehodesesarbejder give anedning ti diskussion. Ska f.eks. det defekte dørhåndtag udskiftes eer trænger vinduerne ti maing, så er det vedigehodese (og det kan sevføgeig gøres uden ansøgning). Men er det game dørhåndtag udformet på en sådan måde, der er i stærkt misforhod ti byggesti en, eer er de game vinduer tidigere maet i en het forkert farve, så kan man ikke umiddebart udskifte håndtaget henhodsvis mae vinduerne som eksisterende under henvisning ti, at dette er reguær vedigehodese. Man kan derimod godt montere et nyt dørhåndtag efter de retningsinier, der er beskrevet i vedigehodesesvejedningen og mae sine vinduer i de godkendte farver uden Skov- og Naturstyreisens tiadese. Det er muigt for den enkete ejer at foretage vedigehodese af sin boig uden ansøgning ti Skov- og Naturstyresen, såfremt de retningsinier der er givet i "vejedningen" overhodes. Omvendt kan det fastsås at ændringsarbejder, der ikke er omhandet af denne vejedning, ikke må udføres uden forudgående ansøgning. Er man i tviv om dette eer hint kræver tiadese, bør man atid henvende sig ti bestyresen for Ejerauget Romerhusene.

20 Vedigehodesesvejedningen er sevføgeig ikke fydetsgørende for ae muige vedigehodesestyper. En senere udbygning, efterhånden som de praktiske erfaringer indhentes, imødeses. Ved ændringer og tiføjeser ti bygninger, der går ud over amindeig vedigehodese, ska der atid søges om tiadese hos myndighederne, det vi sige henhodvis Hesingør kommune, Teknisk forvatning og Skov- og Naturstyresen, 13. kontor. Biag 1 giver en række eksemper på ændringer og tiføjeser, hvor der kan søges om tiadese hos myndighederne. Biag 2 giver en forkaring og henføring ti bygningsdeen af de tekniske bygningsbetegneser. Ansøgninger, der sendes ti begge myndigheder ska indehode en præcisering af dette. Det ska understreges, at Ejeraugat intet ansvar har for den tekniske beskrivese, der er angivet i denne ''Vedigehodesesvejedning for Romerhusene", hvorfor Ejeraugat ikke kan drages ti ansvar for evt. senere opståede byggetekniske fej og manger. 2.1

21 Biag 1. Ændringer der formentig kan godkendes af myndighederne, men som i hvert enket tifæde kræver kræver ansøgning ti Skov og Naturstyresen samt Hesingør kommune, Teknisk forvatning. 1. Tibygninger ti facader mod gårdareaer. 2. Udskiftning af tegtag og undertag. 3. Inddragese af garagen ti beboese. 4. Ændring af husets indvendige panøsning, dog med bevarese af den faste kerne (badeværese, fyrrum og køkken). 2.3

22 ORDFORKLARI NG 2.4 Biag 2 zinktagrende skotrende forskæing havemur afdækning_

23 ORDFORKLARING 2.5 rueskifte ~ ~ ~ 11 øber forbandt skrabefug~kor over i g ger - -- ~ h o= T ~ ~ ~ ~ ~ ](. T ~ ~ ~ ~ ~.!-r- ~ III II h I III I 11 III ~ ~standerskifte overigger ramme tremmer tremmer karm

24 3.0 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING FOR ROMERHUSENE. Vedigehodesesvejedningen indehoder anvisninger og vejedninger for vedigehodese af Romerhusenes forskeige bygningsdee. For hver bygningsde er des angivet en mindre redegørese over Romerhusenes oprindeige udformning af den pågædende bygningsde og des noge anvisninger og vejedninger for vedigeise af samme bygningsde. Vededningen er opdet i tre hovedgrupper der igen er opdet i noge bygningsdee som her angivet: DE UDVENDIGE ARBEJDER: VINDUER OG UDVENDIGE DØRE: INDVENDIGE ARBEJDER: Udvendig sokke Facademur Facadefuger Vindues- og døroverigger Rueskifte Havemur omkring gårdhaven Haveåge Tremmer foran vinduerne Såbænke Tagdækning Undertag Tag ved kip ndækninger ved taget Tagfod Tagrende Nedøbsrør Skotrende Udhæng Hoveddør Havedør meem entreen og gårdhaven Havedør meem stuen og terrassen Vinduer i stuen Vinduer ti væreser Køkken- og badeværesesvindue Garageport Partiet modsat garageporten Maerbehanding af udvendig træværk, vinduer og døre Vægge og ofter Guve Indvendige døre Badeværese Køkkeninventar

25 3.1 ØVRIGE VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER For hver bygningsde er angivet noge anvisninger og vejedninger, hvor der i venstre side af det efterføgende er angivet i A, B eer C bogstav. A: Vedigehodesesarbejder under bogstavet A må udføres uden tiadese fra fredningsmyndighederne, idet disse arbejder betragtes som vedigehodese af eksisterende forhod B: Arbejder nævnt under bogstavet B må ikke udføres uden tiadese fra Skov- og Naturstyresen. Såfremt det ansøgte og det udførte arbejder føger de retningsinier, der er beskrevet under bogstav B, er det Ejeragets opfatttese at det ansøgte vi bive godkendt af Skov- og Naturstyresen. C: Arbejder nævnt under bogstavet C må ikke udføres uden tiadese fra Skov- og Naturstyresen. Eksisterende bygningsdee, der er udformet som Romerhusene oprindeigt var udformet, må vedigehodes uden at ansøge Skov- og Naturstyresen, når udformningen ikke ændres i forbindese med vedigehodesesarbejdet, eer der ikke anvendes andre materiaer end de oprindeige, uanset sådanne vedigehodesesarbejder er beskrevet i det efterføgende eer ej. Ønskes udføresen af vedigehodsarbejder, som medfører ændringer af nuværende udformning, eer ønskes ændringer af det eksisterende, er dette kun muigt, når Skov- og Naturstyreisens (og Hesingør kommunes) tiadese foreigger.

26 3.2 DE UDVENDIGE ARBEJDER: Udvendig sokke: Romerhusene er opført med bankt murværk, der er udført ned under seve terrænet. Noge steder findes dog synigt pudset sokke- især ved større terrænfad. A: Ved reparation af den eksisterende sokkepuds ska det tistræbes, at overfaden og farven for det nye puds svarer ti den eksisterende sokkepuds. Sokkepudsen ska fremstå i grå cementfarve og må ikke maes. Facademur: Romerhusene er opført af gufammede maskintegsten i et øber - kop forbandt (se tegning) med en tibageiggende grå skrabefuge (se tegning), som ikke er gittet. A: Ved udskiftning af tegsten i eksisterende facademure ska der anvendes tegsten, der i overfade og farve nøje svarer ti den eksisterende væg (se materiaeisten). Tegsten i jordinjen og under terræn, ska tistræbes at svare ti de amindeige tegsten, sevom disse sten ska være frostfaste. Facadefuger: Romerhusenes facadefuger er tibageiggende i forhod ti murværket og fugeoverfaden er ikke gittet, men fremstår med grov udkradset struktur. A: Ti opmuring af nyt murværk eer reparation af eksisterende murværk ska anvendes kakbaseret murmørte med bakkegrus (se materiaeisten). Ved reparation af fugerne ska igeedes anvendes kakbaseret murmørte med bakkegrus, dog ska mørtemateriaet væges under hensyntagen ti det eksisterende murværk, såedes at størst muig ensartethed opnås. Vindues- og dørovertigger: Over køkken- og badeværesesvinduerne, over hoveddøren og over garageporten er Romerhusene udført med en pudset overigger, der er 3 skifter (5 skifter for garageporten) høj og ca 18 cm ængere i hver side i end vindues- henhodsvis dørhuet A: Ved reparation af disse overiggere ska anvendes kakcementbaseret puds. Hvor disse overiggere i forvejen er maet vedigehodes maingen med diffusionsåben hvid maing (se materiaeisten) A: Hvor overiggere fremstår i cementfarven og ikke er maet, kan disse overiggere fortsat vedigehodes uden bemaing, når det tistræbes at pudsfarven og -overfaden svarer ti eksisterende.

27 Rueskifte: Under køkkenvindue og badeværesesvindue er Romerhusene udført med et 4"(108mm) højt rueskifte (se tegning). Under vinduesfagene ti stue og under havedøren( e), samt under noge af garageportene henhodsvis partiet modsat garageporten er Romerhusene udført med et standerskifte. udvendige niche foran hoveddøren er ved noge af Romerhusene udført et muret rue-standerskifte i hee nichens udstrækning. Ae rueskifter og standerskifter (se tegning) er udført i tegsten svarende ti øvrigt murværk og mørtefugen svarer i farve ti øvrige murværk. A: Disse rueskifter og standerskifter ska vedigehodes som beskrevet for facademur, facadefuger og sokke. A: Hvor disse rueskifter og standerskifter forefindes ska disse vedigehodes og må ikke fjernes eer erstattes med andre materiaer. B: Ved udskiftning eer større reparation af eksisterende soker, der ikke er udført som beskrevet ovenstående, kan sekerne udføres med disse rue- henhodsvis standerskifter, når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. Havemur omkring gårdhaven: Murene omkring Romerhusenes gårdhaver er udført af en 23 cm bred massiv tegstensmur, der er er opført af sten og mørtefuger svarende ti det øvrige murværk. Muren er overdækket med opmurede tegtagsten, der svarer ti tegsten fra Romerhusenes tage. A: Vedigehodese af disse havemure udføres på samme måde som beskrevet ved facademur henhodsvis facadefuger. For afdækning af havemurene anvendes samme tegtagsten, som tagsten for seve huset. Bemærk at tagsten i venstre side ska være dobbetvinget, såfremt at havemuren ikke støder op mod andet murværk, der er højere end havemuren. Bunden i muråbningen for haveågen afsuttes med et rueskifte. A: Ved større reparation af havemuren, der ikke er udført som beskrevet ovenstående, kan anden afdækning ændres og udføres med tegtagsten som beskrevet. C: Vedigehodesesarbejder der medfører ændringer af havemurenes udstrækning, højde eer form, må ikke udføres uden tiadese fra Skov- og Naturstyresen. 3.3

28 Haveåge: Åbningen i havemuren er for noge af Romerhusene forsynet med en haveåge, hvis udformning varierer meget fra hus ti hus. A: Eksisterende haveåger kan vedigehodes, når udformningen ikke ændres. A: Ved større reparation af eksisterende haveåge må ågens form ikke ændres medmindre den svarer ti tegningsanvisningen. B: Ny haveåge kan udføres, når denne udføres som beskrevet i tegningsanvisningen, og når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. C: Eksisterende åbning i havemuren må ikke timures uden tiadese fra Skovog Naturstyresen. Tremmer foran vinduerne: Vinduerne foran køkkenvinduet og foran badeværesesvinduet er afbændet med tremmer. A: Vedigehodesen af disse tremmer er beskrevet under afsnittet for vinduer. Såbænke: Under vinduerne ti væreserne er Romerhusene udført med en såbænk af en spedaformet tegtagsten, der nøje svarer ti tagstenene for seve huset, men er udført med et odret bundstykke, der er paceret under vinduernes bundkarm. A: Ved reparation af disse såbænke ska anvendes nøje tisvarende tegsten og disse ska henmures i kakbaseret mørte, svarende ti facademurværket (se materiaeisten). Bemærk at såbænkstenen i venstre side ska være afsuttet med en dobbetvinget sten. Tagdækning: Romerhusene er udført med gufammede vingefastagsten fra det nu nedagte Nivå Tegværk (tegtagstenen kades fortsat Hierødmodeen). Der forekommer forhodsvis stor farveforske fra hus ti hus, idet noge tage er beagt med tegsten med en stor mængde rødt er i modsætning ti andre tage. Tagstene er nedagt (så vidt det vides) overat uden understrygning, og med et underiggende tegunderag. A: Ved udskiftning og reparation af eksisterende tagsten ska anvendes nøje tisvarende tegtagsten som de eksisterende (se materiaeisten). A: Ved udskiftning af tagsten på eksisterende tibygninger ska det bemærkes, at tagstenen i venstre side ska være dobbetvinget, når denne side ikke støder op mod en højere mur. B: Omægning af hee det eksisterende tegtag, f.eks. i forbindese med større reparation eer udskiftning af undertaget, kan udføres når Skov- og Naturstyresens tiadese foreigger. 3.4

29 B: Ved omægning af begge tagfader på huset kan anvendes en anden fastagsten, når udformningen og ikke mindst farvenuancerne svarer ti den oprindeige tagsten (se materiaeisten), når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. Undertag: Under tegtagstenene er udført et underag, der ska sikre at utætheder i taget og fygesne mv. øber ud i tagrenden. A: Reparation af eksisterende undertag kan udføres, når den nuværende udformning ikke ændres. B: Udskiftning af eksisterende tegundertag må udføres når der anvendes undertag af organisk materiae (se materiaeisten) og når Skov- og Naturstyresens tiadese foreigger. Tag ved kip: Romerhusenes tage er afsuttet udover den høje mur med et ca 3 cm fremspring. Tagsten på denne mur er udagt i mørte svarende ti facademurværket A: Ved reparation ska anvendes tisvarende materiaer og udformningen må ikke ændres. Bemærk at den høje mur også ska afdækkes med tegtagsten udfor skotrenden. Inddækninger ved taget: Tegtagstenene mod murværk er indhugget i disse og der er udført forskeiing (se tegning) over disse tagsten mod det højereiggede murværk. A: Ved reparation af tagstenene mod højereiggende murværk, dvs mod nabomur, skorstensmurværk og mod gavmur, udføres reparationen på traditione måde, hvor tegstenene indægges i en rie i murværket, og der udføres forskeiing over tagstenene (forskeing er påføring af mørte, så denne mørte igger i pan med murværket). A: Ved reparation af eksisterende zink- og byinddækning ved sammenskæring meem tagsten og højereiggende murværk ska denne zink- og byinddækning udskiftes og erstattes med traditione forskeing. (se ovenfor). Tagfod: Romerhusenes tage afsuttes forneden med et ie udhæng og en zinktagrende. Tagene er udført med ensartet fad uden hædningsændring ved tagfod. Tagrenden er forhodsvis avt paceret i forhod ti tagstenene. 3.5

30 Tagrende: For opsaming af regnvand er tagene forsynet med en 5"(125mm) zinktagrende med indadgående rendevuster. A: Ved reparation ska tagrendens form bevares. A: Ved reparation af tagrender af anden materiae ska hee tagrenden udskiftes ti en tagrende af zink nr 14 og være forsynet med indadgående rendevu s te. A: Rendejern for tagrender ska være af gavaniseret jern med fjeder. Der må ikke anvendes konsorendejern. B: For overgang meem tegunderaget og tagrenden kan udføres fodbrædt og fodbik af zink nr 14, når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. Fodbik eer tagpapundertag ska udføres under den nederste tagægte. Nedøbsrør: Begge tagrender for Romerhusenes tage er tisuttet samme tagnedøbsrør, der er udført af zink. Nedøbsrøret er paceret midt for træstopen meem vinduespartiet og havedøren. Nedøbsrøret for tibygningerne er udformet på forskeige måder. A: Reparation at eksisterende nedøbsrør kan udføres på traditione måde ved odning. A: Ved større reparationer og ved udskiftning af nedøbsrøret udføres røret af zink nr 14 med 76 mm diameter. Mod tagrendens udøbstud udføres nedøbsrøret med et bajonetknæ og mod tagnedøbsbrønden afsuttes med fodstykke centreret over brøndens muffe. (et bajonetknæ er i bikkensagersprog to skarpe knæk på nedøbsrøret) Nedøbsrøret monteres ti mur- og træværk med gavaniserede hængsestifter. Der udføres ikke vust på nedøbsrøret over hængsestifterne. (hængsestifterne er nedøbsrørets fasthodebesag) A: Ved udskiftning af eksisterende nedøbsrør, der ikke er udført af zink f.eks. past eer metakæde, ændres disse ti zinkrør som beskrevet ovenfor. 3.6

31 Skotrende: Meem tagfaderne er Romerhusene udført med en traditione zinkskotrende. A: Reparation af zinkrenden udføres ved odning på traditione måde. A: Ved større reparation og ved udskiftning af skotrenden udføres denne af zink nr. 14 og udagt på 1x7" (25x175mm) skotrendebrædder samt kantægter (kantægter kan undades såfremt den oprindeige skotrende ikke er forsynet med sådanne). A: For ukning af tagstenes bøger mod fugeindtrængning må anvendes gavaniseret metanet, imprægnerede trækodser (se materiaeisten). Der må ikke anvendes tagkit og ignende kunstprodukter. Udhæng: Tagets udhæng mod gårdhaven er i Romerhusene udført med vandret underside og i ca 35 cm bredde. Undersiden er bekædt med 1x2" (25x50mm) ru udhængsister, der er opsat jævnt fordet med ensartede uftspater. Bemærk at udhænget er udført uden stembrædt (odret brædt på spærenderne). Åbningen meem udhængsbrædderne og nederste tagægte er skjut af tagrenden. A: Ved reparation af udhænget udføres dette på en sådan måde, at udformningen ikke ændres. B: Ved større reparation af eksisterende udhæng, der ikke er udført vandret, kan dette ændres, når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. 3.7

32 VINDUER OG UDVENDIGE DØRE PORTE Hoveddør: Romerhusenes hoveddør består af en trækarm med bundstykke og en indadgående ukket trædørpade med udvendige odrette profierede træbrædder. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee af døren, f.eks.defekt dørgreb, dørås, ødeagt bundkarm, vandnæse eer et af de udvendige brædder, repareres eer udskiftes disse efter traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at dørens udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Ved udskiftning af dørgreb og dørås, ska der anvendes amindeige coupegreb af auminium eer rustfri stå (se materiaeisten) henhodsvis amindeige indbyggede døråse hvor nøgehuet, cyinderen og vrideren er paceret under dørgrebet. A: Ved større reparationer f.eks. udskiftning af fere udvendige brædder, ska døren udformes som angivet på tegningsanvisningerne. B: Udskiftning af døren kan udføres når denne udformes som angivet på tegningsanvisningen og når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. Havedør meem entreen og gårdhaven: Havedøren i Romerhusene er udført som en amindeige rammedør af træ med midterpost og med eet ag gas isat med udvendige gasister. Dørrammen, der er indadgående, er monteret i amindeig dørkarm af træ. Udvendig på dørrammen er monteret odrette tremmer af træ. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee af døren, f.eks. defekt dørgreb eer dørås og ødeagt bundkarm, vandnæse eer de udvendige tremmer, repareres eer udskiftes dette på traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at dørens udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Ved udskiftning af dørgreb og dørås, ska der anvendes amindeig coupegreb af auminium eer rustfri stå (se materiaeisten) henhodsvis amindeige indbyggede døråse, hvor nøgehuet, cyinderen og vrideren er paceret under dørgrebet. A: Ved større reparationer ska havedøren udformes som angivet på tegningsanvisningerne. A: Udskiftning af havedøren må udføres, når den nye dør udformes som Romerhusenes oprindeige havedør. B: Udskiftning af døren kan udføres når denne udformes som angivet på tegningsanvisningen og når Skov- og Natyrstyresens tiadese foreigger. 3.8

33 Havedør meem stuen og terrassen: Vedigehodes og/eer udskiftes efter samme retningsinjer som beskrevet under hoved- og havedør, samt tegninger. Vinduer i stuen: Vinduespartierne meem ophodstue og gårdhaven i Romerhusene er udformet som 5 stk ens vinduer, der er udført i fud højde fra guv ti rem for tagspærene. Vinduerne er udført i træ med midterpost (se tegning). Indvendig er udført opukkeige forsatsrammer med et ag gas og udvendig er monteret fast et ag gas, fasthodt med karmbrede gasiste/brædder i forskeige tykkeser. Vinduespartierne er ikke forsynet med opukkeige vinduesrammer, døre eer ign. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee, f.eks. defekte eer rådne gasister, karmstykker mv. repareres eer udskiftes disse efter traditione håndværksmæssige metode under forudsætning af, at vinduernes udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Udskiftning af itusået rude kan udføres, når gastykkesen og gastypen ikke ændres. A: Udskiftning af vinduespartierne må udføres, når de nye partier udformes som Romerhusenes oprindeige vinduespartier ti stuen. B: Eksisterende vinduer med kun et ag gas og med evt. indvendige forsatsrammer må forsynes med to ags termoruder, når tegningsanvisningerne føges og når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. Eksisterende indvendige forsatsrammer må afmonteres. Eksisterende vandret post må ikke fjernes. 8: Eksisterende forsatsrammer må udskiftes med nye trærammer med to ags termoruder, når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. B: Ved udskiftning af vinduespartier må de nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningerne, når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. A: Mindre reparation af eksisterende havedør, skydedør eer opukkeige vinduer i dette vinduesparti i stue må udføres, når den eksisterende udformning ikke ændres. B: Større reparation af disse opukkeige dee må ikke udføres uden Skov- og Naturstyreisens tiadese. Ved udskiftning af disse vinduer kan indbygges et forstærkningsprofi ( af 30x30x2 mm RHS-ståprofi med påsvejst 5x70x70 mm top- og fodpade), som vist på tegning fra arkitekterne Ruth og Søren Lundqvist. (denne tegning forefindes hos bestyresen for ejerauget Romerhusene) 3.9

34 Vinduer ti væreserne: Vinduerne ti væreser i Romerhusene er udført i et sammenhængende forøb uden meemiggende murpier. Udfor hver skievæg er dog opsat et meemstykke af træ for opnåese af nødvendig afstand af hensyn ti skiuevægstykkesen og ensartet udvendig gasiste/brædt De to vindueskarme udfor hvert værese er af forskeig højde. En karm med fast gas og en karm med tophængt opukkeig udadgående ramme igeedes med gas A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee, f.eks. defekte eer rådne gasister, karmstykker mv. repareres eer udskiftes disse på traditione håndværksmæssig måde, under forudsætning af at vinduernes udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Udskiftning af itusået rude kan udføres, når gastykkesen og gastypen ikke ændres. Der må ikke anvendes farvet gas. A: Udskiftning af vinduespartierne må udføres, når de nye partier udformes som Romerhusenes oprindeige vinduespartier ti væreserne. B: Eksisterende vindueskarme med et ag fast gas og evt. med indvendige opukkeige forsatsramme med gas må forsynes med to ag termoruder, når tegningsanvisningerne for nye vinduer føges og når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. Evt. indvendig forsatsrammer må afmonteres. B: Eksisterende kobede vinduesrammer må udskiftes ti nye rammer med to ags termegas når rammeprofiet ikke ændres og når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. B: Ved udskiftning af et vinduesfet, dvs. to vindueskarme udfor et værese, kan de nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningerne, når Skovog Naturstyreisens tiadese foreigger. Køkken- og badeværesesvindue: Disse to vinduer i Romerhusene er udført med en fast karm med indadgående tophængt ramme( r) med et ag gas. Køkkenvinduet er forsynet med odret post i karmen og to rammer. Vinduerne er paceret i pan med indvendig murfugt og udvendig uden på murværket er paceret odrette tremmer af træ. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee, f.eks.defekte eer rådne karmstykker, rammer mv. repareres eer udskiftes disse efter traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at vinduernes udformning ikke ændres. Ang1ående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Udskiftning af itusået rude kan udføres, når gastykkesen og gastypen ikke ændres. Der må ikke anvendes farvet gas. Montering af gasister på ekst. rammer må ikke finde sted.

35 3.11 A: Udskiftning af vinduerne må udføres, når de nye vinduer udformes som Romerhusenes oprindeige vinduer ti disse rum. B. Reparation af udvendige tremmer må udføres, når retningsinjerne angivet på tegningsanvisningerne føges. B: Ved udskiftning af vinduerne ska de nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningerne, når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. C: Montering af farvede gas må ikke finde sted uden Skov- og Naturstyreisens tiadese. Garageport: Garageporten i Romerhusene er udformet som en vippeport med fast karm uden bundstykke og et tæt portbad med odrette udvendige profierede brædder samt et vandret bundbrædt Porten er udført uisoeret og karmen er paceret tibagerykket i forhod ti facadefugten. En de af disse oprindeige porte i Romerhusene er udskiftede med isoerede faste partier, hvori der er paceret en udadgående enketdør. Disse isoerede partier er udvendigt set udformet på samme måde som ovenfor beskrevne porte, dog er karmen i pan med profibrædderne. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådne dee, f.eks. defekt greb, besag, eer rådne karmsstykker, profierede brædder mv, repareres eer udskiftes disse efter traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at porten eer partiet ikke ændres. A: Ved større reparation af porten ska den oprindeige udformning som beskrevet ovenstående overhodes. B: Ved udskiftning af porten eer portpartiet kan det nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningerne, når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. Partiet modsat garageporten: Træpartiet mod gårdhaven er i Romerhusene udformet så dette (i princip) udformningsmæssigt svarer ti portpatrtiet A: Dette parti vedigehodes i princippet som beskrevet for garageporten henhodsvis portpartiet C: Udførese af vinduespartier eer større reparationer af eksisterende vinduespartier i dette parti må ikke udføres uden Skov- og Naturstyreisens tiadese.

36 ' Maerbehanding af udvendige træværk, vinduer og udvendige døre: Ae vinduer, udv. døre og porte i Romerhusene er udført af træ og er maerbehandede med træbeskyttesesmidde. Oprindeigt er anvendt produktet Soignum i en maerkemisk sammensætning, der i dag ikke markedsføres b.a. af mijømæssige grunde A: Ved maervedigehodese af det udvendige træværk ska anvendes føgende farver uanset hviken farve de nuværende træværk har: Udhængsister, evt. vindskeder, remme og øvrige synig træværk ska være sortbrun. Faste vindueskarme, hoveddør, havedør, porte og udvendige tremmer ska være sortbrun. Opukkeig vinduesrammer mod gårdhaven ska være hvide. A: At udvendig træværk kan vedighodes med miebrændt trætjære evt. tisat farvepuver og/eer inoiefernis for opnåese af sortbrun farve og/eer anvendeig påføringskonsistens- eer, A: Der kan anvendes træbeskyttesesmidde (se materiaeisten). A: Nyt træværk herunder nye vinduer og døre kan behandes med des grundingsoie og des med efterføgende oiebaseret træbeskyttesesmidde indehodende den sortbrune farve (se materiaeisten) A: Træværk, der tidigere er behandet med vandbaserede maerprodukter, kan fortsat vedigehodes med sådanne maertyper. Det opfordres dog ti at disse vandbaserede overfadebehandinger afskrabes ti et acceptabet niveau,såedes at en efterføgende ny maerbehanding kan udføres med oiebaserede maerprodukter. C: Vedigehodese af træværk, der ikke er maet i sortbrun eer hvid farve, må ikke maervedigehodes med samme farver uden Skov- og Naturstyreisens godkendese.

37 . INDVENDIGE ARBEJDER 3.13 Vægge og ofter: Overfaderne for vægge og ofter i Romerhusene er oprindeig pudsede med en direkte maerbehanding eer tapetsering evt. efterfugt af en maerbehanding. Ae ydervægge og vægge omkring toiet og fyrrum er tegstensvægge medens skievæggene ofte er saggevægge. Lofterne er ae pudsede på træforskaing med rør eer ign. garagen er oftet dog udført som et tremmeisteoft svarende ti det udvendige udhæng. A: Ved reparation af indvendige pudsede vægge og ofter ska disse udføres med kakmørte på traditione håndværksmæssig måde. A: Eksisterende vægge og ofter, der ikke er pudsede, må vedigehodes med materiaer og metoder der svarer ti de eksisterende forhod. A: Maerbehandinger af indvendige væg- og oftoverfader må udføres med nutidige maerprodukter. A: Ved større reparation af eksisterende saggevægge eer ved genopførese af indvendige saggevægge må anvendes etbetonbokke (se materiaeisten). A: Med henbik på en indvendige efterisoering af det skrå oft i stuen må den nye oftoverfade være udført af gipskartonpader på forskaing. Det nye oft ska have samme hædning som taghædningen og må ikke være sænket mere end 8 cm i forhod ti det oprindeige oft. 8: Større reparation af eksisterende indvendige træbekædninger f.eks. profieret træoft i stuen må ikke finde sted uden Skov- og Naturstyreisens tiadese. A: Disse bekædninger må nedtages, hvis den (de) oprindeige overfade(r) ønskes retaberet. 8: Reetabering af tidigere nedtagne indvendige vægge må udføres når bygningsmyndigheders (Skov- og Naturstyresen og Hesingør kommune) tiadese foreigger. C: Nedtagning af eksisterende skievægge må ikke udføres uden diverse bygningsmyndigheders (Skov- og Naturstyresen og Hesingør kommune) tiadese. C: Ændringer af ofthædningerne og opsætning af træbekædninger eer anden bekædning må ikke finde sted uden Skov- og Naturstyreisens tiadese.

38 i Guve: 3.14 Guve i Romerhusene er oprindeig beagt med korkfiser direkte på betondækket, hvori der er indstøbt varmesanger. Guvet i badeværeset er terrazzoguv og amindeig cementguv i fyrrummet. Der er ikke opsat radiatorer i Romerhusene og a opvarming foregår ved guvvarme. A: Amindeig vedigehodese af det eksisterende guvbeægning uanset om dette er korkguv eer anden beægning må udføres på traditione måde. A: Erstatning af eksisterende beægning med korkfiser, samt udægning af anden beægning som f.eks. yst træguv, amindeige guvkinker og ign. må foretages. A: Ændringer af guvvarmeprincippet må ikke finde sted, hvorimod en sektionsopdeing af guvvarme med individue termostatstyring kan udføres. B: Ti et suppement af guvvarmen må opsættes radiatorer i væreserne, når Skov- og Naturstyreisens tiadese foreigger. C: Nedægning af fremmedartede guvbeægninger som f.eks. past- og pvc-produkter, mørke træsorter og ign. ikke må finde sted uden Skov- og Naturstyreisens tiadese. Indvendige døre: De indv. døre i Romerhusene er udført som traditionee gatte trædøre i trækarme med indfatninger, hvor at er maet. Sideindfatningerne (28x46mm) er udført fra guv og het ti oft, mens overindfatningen (19x46mm) er opsat på norma måde meem sideindfatningerne. A: Reparation af eksisterende døre må udføres når udformningen ikke ændres. A: Dørene vedigehodes med amindeig nutidige maerprodukter med ensartet farve. A: Større reparationer eer udskiftning af døre må udføres når den oprindeige ud formning ikke ændres. Opsætning af dørpader med yse træsorter, der ikke maerbehandes med farve må udføres. C: Opsætning af dørpader med fydninger eer anden profieringer må ikke finde sted uden fredningsmyndighedernes tiadese.

39 Badeværese: Badeværeserne i Romerhusene var oprindeig udstyret med toietskå, håndvask og siddebadekar i hvid udførese og med hvide 15x15cm vægfiser A: Amindeig vedigehodese af badeværeserne kan udføres, når eksisterende forhod ikke ændres. A: Opsætning af nye hvide og meget yse ikke mønstrede vægfiser må udføres. Nedtagning af eksisterende vægfiser og etabering af pudsede vægoverfader, der maerbehandes må igeedes udføres. A: Nedtagning af eksisterende siddebadekar og etabering af bruseinstaationer (og omvendt) må udføres. A: Opsætning af nyt hvidt sanitetinventar må udføres. C: Større reparation af eksisterende farvede sanitetsinventar og eksisterende farvede vægfiser må ikke udføres uden Skov- og Naturstyreisens tiadese. Køkkeninventar: køkkerne i Romerhusene er opsat to paraet pacerede køkkenborde med underskabe, hvor det ene er paceret op mod væg ti fyrrummet og det andet danner adskiese ti stuen. Over begge køkkenborde er opsat overskabe. Der findes ikke en traditione væg meem køkkenet og stue, hvorimod der meem overskabet og bordpaden mod stue er opsat skydeåger og over overskabet er ukket op ti oftet. Køkkeninventaret er udført af træ, der er maet. Lågerne er udført som skydeåger af tyndt krydsfiner i en træforramme. A: Det eksisterende køkkeninventar må vedigehodes, når udformningen og materiaerne ikke ændres. B: Opsætning af inventar svarende ti den oprindeige udformning må udføres. B: Opsætning af nyt køkkeninventar må udføres når den oprindeige pacering af køkkenbordene og overskabene bevares,og når inventaret udføres af træ i yse træsorter eer/og i yse farver. C: Køkkeninventar med pastaminater, metaprofier, fydninger eer andre profieringer/dekorationer må ikke udføres uden Skov- og Naturstyreisens tiadese. C: Væsentig ændret udstrækning eer ukning af åbningen meem køkkenet og stuen må ikke finde sted uden Skov- og Naturstyreisens tiadese.

40 Øvrige vedigehodesesarbejder: Ae andre vedigehodesesarbejder må udføres når det pågædende arbejde betragtes som et vedigehodese af eksisterende udformning og ikke et arbejde som må karakteriseres som ændring af eksisterende forhod. Fredningsmyndighederne dvs. Skov- og Naturstyresen og Teknisk Forvatning i Hesingør Kommune vi kunne rådgive om et konkret vedigehodesesarbejde vi kunne betragtes som vedigehodese eer som en ændring af det bestående. 3.16

41 MATERIALELISTE. Facadetegsten: 3.17 Normaformsten i farve og struktur som eksisterende. Ejerauget er ikke bekendt med hvor sådanne kan købes (på nuværende tidspunkt). Murmørte: Kakbaseret murmørte med bakkegrus. K 100/1200- bakkemørte (foresås af Kak- og Teginformation ved passivt mijø) Maing af vinduesoverigger: Diffusionsåben hvid maing. (Siikat maing) (type) Tagteg sten: Gufammede vingefastagsten fra Nivå Tegværk. (Nivå Tegværk er nedagt) Kan købes af Ejerauge så ænge ager haves. Produktion af nye sten (overvejes) forsøges gennemført af Ejerauget. Tegundertag: Underag af organiske materiaer. eo-board Oiehærdet masonitpader Haoten undertag fra Dansk Eternit. Såbænk af tegsten: Gufammede vingefastagsten som tagsten og med odret bundstykke. Ejerauge bekendt kan disse sten ikke fremskaffes. Produktion af nye sten (overvejes) gennemført af Ejerauget. Dørgreb for udv. døre: Am. coupegreb af auminium eer rustfri stå. CFP* nr , , (CFP betyder Car F. Petersen' s besagkataog, der findes hos træasthander og isenkræmmer).

42 Maing for udv. træ: 3.18 Udhæng, vindskeder og andet udvendigt træværk. Ru træ behandes 1 ti 2 gange med grundingsoie, som Soignum ntra Grundingsoie. Efterbehanding af grundingsoie behandet træ gives træbeskytteses midde, som Soignum Utra i farve 32-nød. Tidigere behandet træværk med oiebaserede produkter kan vedige-hodes med Soignum Utra i farve 32-nød eer Soignum Super Utra i farve 132- nød. (Soignum Acrydæk må kun anvendes hvor der tidigere er behandet med vandbaserede maerprodukter) Vindueskarme, dørkarme, dørpader, dørrammer, garageporte og tremmer: Behandes med sortbrun farve som ovenfor beskrevet. Vinduesrammer: Dækkende hvid farve (oiemaing) Indvendige vægge: Letbetonvægge. 1 O cm tykke gasbetonbokke forhandes af træasthander.

43 4.0 Lovgrundag. Som ejer af et Romerhus er forpigtiget ti at overhode nedennævnte ( kopi forefindes hos formanden) A Lov om Bygningfredning af31.marts Uddrag af oven omfattende kapite 3- Fredningens retsvirkninger. - Paragraf 9. En fredet bygning ska af ejeren eer brugeren hodes i forsvarig stand, herunder tæt på tag og fag. - Paragraf 1 O. Ae bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tiadese fra mijøministeren, hvis arbejderne går ud over amindeig vedigehodese. Det samme gæder opsætning af ysinstaationer og ignende samt skitning på facader herunder tagfader. Stk. 2. Ansøgninger om tiadeser efter stk 1 ska være edsaget af de nødvendige paner, tegninger og beskriveser ti forståese af projektet. Tiadeser kan gøres betinget af foranstatninger, som ikke er omfattet af ansøgningen. Stk. 3. Mijøministeren kan fastsætte nærmere reger om indhodet af ansøgninger om tiadese efter stk. 1 samt om, at ansøgninger ska indsendes gennem kommunabestyresen. Stk. 4. Såfremt der ikke inden tre måneder af mijøministeren er taget stiing ti en ansøgning om tiadese efter stk. 1, kan de af ansøgeren omfattende arbejder iværksættes. B. Partie bypanvedtægt nr. 11 for Romerhusene i Hesingør, tingyst den C. Bestemmese fra Hesingør Kommune den for pacering af pejse/brændeovne og tihørende skorstene. D. Bygningsregement E. Småhusregement F. Cirkuære om instruks for brandværnsforanstatninger under byggearbejder på fredede bygninger.

44 Vejedende pjecer: Skov- og Naturstyresen's informationsbade om bygningsbevaring (kan købes i Byggecentrums boghande). Cirkuærer: Schutz boghande. 4.1

45 5.0 Adresseiste. Skov- og Naturstyresen 13. kontor Haradsgade København Ø. Tf. nr Hesingør Kommune Teknisk forvatning Mørdrupvej Espergærde. Tf. nr Bygnings Frednings Foreningen, BYFO Svendsvej 8 B 2960 Rungsted Kyst. Tf. nr Byggecentrums boghande Doktor Neergårds Vej Hørshom. Tf. nr Schutz Boghande Vognmagergade København. Tf. nr

46 ~~ 'M ii<t>v M s +tik~ s~~~~ Mijøministeriet Skov- og Naturstyresen 1 f /<f-/i/ J.nr. SN C),25 j R_ 7-00~ Bi. 7 Akt. nr. S ')._?- X

47 Ej erauget Romerhusene,Hesingør. BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. Indhodsfortegnese: 1. Indedning 2. Anvendese af vedigehodesesvejedningen. Beskrivese af de generee principper og myndighedsbe handing. 3. Vedigehodesesvejedning for Romerhusene. Beskrivese, vejedning og regesæt for muige vedigehodesesarbejder, der kan udføres uden forudgåtiades fra myndighederne. 4. Lovgrundag. 5. Adresseiste. Føgende forefindes hos hos formanden for Ejerauget Romerhusene: 6. Idekataog for muige ændringsarbejder. 7. Registrering af bebyggesen i forbindese med fredningen. Mijøministeriet Skov- og Naturstyresen J.nr. SN '}! 5j217 co.)d- Akt. nr. '

48 INDLEDNING: Romerhusene, der er tegnet af arkitekt Jørn Utzon, opførtes i tidsrummet af boigforeningen Kingo. Den første erkendese af at byggeriet var arkitektonisk bevaringsværdigt fandt sted ved tingysning af den partiee bypanvedtægt nr. 11 i 1971 ( ). Som en af andets første bygningsfredninger i nyere tid af en større bebyggese (60 huse) bev Romerhusene og deres friareaerbygningsfredet med virkning fra 30.juni Hensigten med fredningen var at bevare bebyggesens ydre og indvendige udformning, såedes at de særige arkitektoniske kvaiteter bevares. Som ejer af et Romerhus, har man den gæde at bo i et bygningsfredet hus med tihørende friareaer med de gæder og fordee det giver. Når man siger ja ti at bo i et Romerhus, siger man også ja ti at vedigehode og videreføre sit hus i den ånd, det var bygget. Netop fordi der sties krav ti materiaer, maing etc. har man den økonomiske muighed for via " forfad pr. år" at spare op ti vedigehodese både af større og mindre bygningsdee. Ved at husejerne biver frigjort for ejendomsskat, har ~. man endvidere et tiskud ti den øbende vedigehodese. For at ette den enkete beboers vedigehodese af husene er denne vejedning udarbejdet i et samarbejde meem Romerhusenes bestyrese og bygningsudvag, Skov og Naturstyresen,13. kontor samt Teknisk forvatning i Hesingør Kommune. På bestyresens vegne tak ti de der har bidraget ti vejedningen, Anette Sjø. Formand. Foråret 1994.

49 Romerhusene i Hesingør Generet for vedigehodesesvejedningen for Romerhusene i Hesingør : Ae 60 Romerhuse bev fredet med virkning fra den 30. juni 1987 b. a. "med begrundese af bebyggesens fremragende arkitektoniske kvaiteter". Det hedder videre i Skov og Naturstyreisens skrivese af 9. nov at : " Skov og naturstyresen ska indedningsvis så fast,at formået med fredningen af Romerhusene hverken er at føre bebyggesen tibage ti dens oprindeige udseende eer fastfryse de nuværende forhod,så der ingen ændringer sker. Fredningen ska primært sikre at ae fremtidige (såve ud som indvendige) ændringer i bebyggesen sker med den størst muige respekt for den oprindeige arkitektur og ide. " En fredet bygning må iføge bygningsfredningsoven ikke ændres uden forudgående tiadese fra Skov og naturstyresen, 13. kontor, hvorimod amindeige bygningsvedigehodese godt kan finde sted uden Skov og Naturstyreisens tiadese. Hvornår der er tae om "ændringsarbejder" og hvornår, det kades "vedigehodesesarbejder" er imidertid idt mere vanskeig at definere præcis. Noge vedigehodesesarbejder giver normat ikke a nedning ti diskussion,mens der findes en ang række grænsetifæde hvor vedigehodesesarbejder måske snarere er ændringsarbejder. Ligeedes kan umiddebare kart definerede vedigehodesesarbejder give anedning ti diskussion. Ska f.eks. det defekte dørhåndtag udskiftes eer trænger vinduerne ti maing, så er det vedigehodese (og det kan sevføgeig gøres uden ansøgning). Men er det game dørhåndtag udformet på en sådan måde, der er i stærkt misforhod ti byggestien, eer er de game vinduertidigere maet i en het forkert farve, så kan man ikke umiddebart udskifte håndtaget henhodsvis mae vinduerne som eksisterende under henvisning ti at dette er reguær vedigehodese. Man kan derimod godt montere et nyt dørhåndtag efter de retningsinier, der er beskrevet i vedigehodesesvejedningen og mae sine vinduer i de godkendte farver uden Skov og Naturstyresens tiadese. Det er muigt for den enkete ejer at foretage vedigehodese af sin boig uden ansøgning ti Skov- og Naturstyresen,såfremt de retningsinier der er givet i "vejedningen'' overhodes. Omvendt kan det fastsås at ændringsarbejder, der ikke er omhandet af denne vejedning, ikke må udføres uden forudgående ansøgning.

50 Er man i tviv om dette eer hint kræver tiadese bør man atid henvende sig ti bestyrese for Ejeraugat Romerhusene. Vedigehodesesvejedningen er sevføgeig ikke fydestgørende for ae muige vedigehodesestyper. En senere udbygning, efterhånden som de praktiske erfaringer indhentes, forventes. Ved ændringer og tiføjeser ti bygninger, der går ud over amindeig vedigehodese, ska der atid søges om tiadese hos myndighederne, henhodvis Hesingør kommune, Teknisk forvatning og Skov- og Naturstyresen, 13. kontor. Biag giver en række eksemper på ændringer og tiføjeser, hvor der kan søges om tiadese hos myndighederne. Ansøgninger, der sendes ti begge myndigheder ska indehode en præcisering af dette. Det ska understreges, at Ejeraugat intet ansvar har for den tekniske beskrivese, der er angivet i denne "vedigehodesesvejedning for Romerhusene", hvorfor ejeraugat ikke kan drages ti ansvar for evt. senere opståede byggetekniske fej og manger. 6. Lovgrundag. Som ejer af et Romerhus er man forpigtiget ti at overhode

51 ~ nedennævnte ( kopi forefindes hos formanden) A Lov om Bygninsfredning af 3.marts Uddrag af oven omfattende kapite 3 - Fredningens retsvirkninger. -Paragraf 9. En fredet bygning ska af ejeren eer brugeren hodes i forsvarig stand, herunder tæt på tag og fag. -Paragraf 10. Ae bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tiadese fra mijøministeren, hvis arbejder ne går ud over amindeig vedigehodese.det samme gæder opsætning af ysinstaationer og ignende samt skitning på facader herunder tagfader. Stk. 2. Ansøgninger om tiadeser efter stk ska være edsaget af de nødvendige paner, tegninger og beskriveser ti forståese af projektet. Tiadeser kan gøres betinget af foranstatninger, som ikke er omfattet af ansøgningen. Stk. 3. Mijøministeren kan fastsætte nærmere reger om indhodet af ansøgninger om tiadese efter stk. samt om, at ansøgninger ska indsendes gennem kommunabestyresen. Stk. 4. Såfremt der ikke inden tre måneder af mijømini steren er taget stiing ti en ansøgning om tiadese efter stk., kan de af ansøgeren omfattende arbejder iværksættes. B. Partie bypanvedtægt nr. 11 for Romerhusene i Hesingør, tingyst den c. Bestemmese fra Hesingør Kommune den for pacering af pejse/brændeovne og tihørende skorstene. D. Bygningsregement E. Småhusregement 198- F. Cirkuære om instruks for brandværnsforanstatninger under byggearbejder på fredede bygninger. Vejedende pjecer: Skov- og Naturstyresen's informationsbade om bygningsbevaring ( kan købes i byggecentrums boghande). Cirkuærer: Schutz boghande.

52 7. Adresseiste Skov og Naturstyresen. 13. kontor. Haradsgade København Ø. Tf. nr Hesingør Kommune Teknisk forvatning. Mørdrupvej Espergærde. Tf. nr oo Bygnings Frednings Foreningen,BYFO Svendsvej 8 B Rungsted Kyst. Tf. nr Byggecentrums boghande. Doktor Neergårds Vej Hørsh om. Tf. nr

53 ~ Biag 1. Ændringer der formentig kan godkendes af myndighederne, men som i hvert enket tifæde kræver ansøgning ti Skov og Naturstyresen og Hesingør kommune, Teknisk forvatning.. Tibygninger ti facader mod gårdarea. 2. Udskiftning af tegtag og undertag. 3. Inddragese af garagen ti beboese. 4. Ændring af huset s indvendige panøsning, dog med bevarese af den faste kerne (badeværese, fyrrum og køkken).

54 . O ~r 1\oitt~ ~tu- ~ o~iw

55 2. opstat 1 : rtttttte/ 6-;<&\t:J, n u (r CJI J ID ~ L JL _j_ CJI 101 IO. ID! ICJL L 11 ICJI ID C:: o c o c o o c=: o c=: OD c::::jcj CJD 11 OD o r- [:::JCJ CJD o c=: 1 c::::::jd CJCJ cro o c= OD c:::jd OD O) o c= c::::jcj CJD ( -;::::: o c= c::::jd OD o c= c::jcj b di P9j OD 11 [:::JCJ! DC::: c::::jcj o c= ' C:=JD D L-... C:=JD CJ : C:=JCJ i o c=: [:::JCJ P91 DO o c= i 11 nn1 1, III 11 IIII~ JJtJ 1rn 1 ~ 1 Ti nn~~ \.

56 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING FOR ROMERHUSENE. Vedigehodesesvejedningen indehoder anvisninger og vejedninger for vedigehodese af Romerhusenes forskeige bygningsdee. For hver bygningsde er des angivet en mindre redegørese over Romerhusenes oprindeige udfomming af den pågædende bygningsde og des noge anvisninger og vej edninger for vedigeise af samme bygningsde. Vededningen er opdet i tre hovedgrupper der igen er opdet i noge bygningsdee som her angivet: DE UDVENDIGE ARBEJDER: Udvendig sokke Facademur Facadefuger Vindues- og døroverigger Rueskifte Havemur omkring gårdhaven Haveåge Tremmer foran vinduerne Såbænke Tagdækning Undertag Tag ved kip Indækninger ved taget Tagfod Tagrende Nedøbsrør Skotrende Udhæng VINDUER OG UDVENDIGE DØRE: Hoveddør Havedør meem entreen og gårdhaven Havedør meem stuen og terrassen Vinduer i stuen Vinduer ti væreser Køkken- og badeværesesvindue Garageport Partiet modsat garageporten 'vfaerbehanding af udvendig træværk, vinduer og døre INDVENDIGE ARBEJDER: Vægge og ofter Guve Indvendige døre Badeværese Køkkeninventar ØVRGE VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER

57 2 For hver bygningsde er angivet noge anvisninger og vejedninger. hvor der i venstre side af det efterføgende er angivet i A. B eer C bogstav. A: Vedigehodesesarbejder Wder bogstavet A må udføres uden tiadese fra fredningsmyndighederne. idet disse arbejder betragtes som vedigehodese af eksisterende forhod. B: Arbejder nævnt Wder bogstavet B må ikke udføres uden tiadese fra fredningsmyndighederne. Såfremt det ansøgte og det udførte arbejder føger de retningsinier. der er beskrevet Wder bogstav B. er det Ejeragets opfatttese at det :ansøgte vi bive godkendt af F redningsmyndighedeme. C: Arbejder nævnt Wder bogstavet C må ikke udføres uden tiadese fra fredningsmyndighederne. Eksisterende bygningsdee, der er udformet som Romerhusene oprindeigt var udformet må vedigehodes uden at ansøge Fredningsmyndighederne, når udformningen ikke ændres i forbindese med vedigehodesesarbejdet, eer der ikke anvendes andre materiaer end de oprindeige, uanset sådanne vedigehodesesarbejder er beskrevet i det efterføgende eer ej. Ønskes udførese af vedigehodesarbejder, som medfører ændringer af nuværende udfornming, eer ønskes ændringer af det eksisterende, er dette kun muigt, når fredningsmyndighedernes (og bygningsmyndighedernes) tiadese foreigger.

58 3 DE UDVENDIGE ARBEJDER: Udvendig sokke: Romerhusene er opført med bankt murværk, der er udført ned under seve terrænet. Noge steder fmdes dog synigt pudset sokke - især ved større terrænfad A: V ed reparation af den eksisterende sokkepuds ska det tistræbes, at overfaden og farven for det nye puds svarer ti den eksisterende sokkepuds. Sokkepudsen ska fremstå i grå cementfarve og må ikke maes. Facademur: Romerhusene er opført af gutammede maskintegsten i et øber- kop forbandt (se tegning) med en tibageiggende grå skrabefuge (se tegning), som ikke er gittet A: Ved udskiftning af tegsten i eksisterende facademure ska der anvendes tegsten,' der i overfade og farve nøje svarer ti den eksisterende væg (se materiaeisten). Tegsten i jordinjen og under terræn, ska tistræbes at svare ti de amindeige tegsten, sevom disse sten ska være frostfaste. Facadefuger. Romerhusenes facadefuger er tibageiggende i forhod ti murværket og fugeoverfaden er kke gittet, men fremstår med grov udkradset struktur. A: Ti opmuring af nyt murværk eer reparation af eksisterende murværk ska anvendes kakbaseret murmørte med bakkegrus (se materiaeisten). V ed reparation af fugerne skaigeedes anvendes kakbaseret murmørte med bakkegrus, dog ska mørtemateriaet væges under hensyntagen ti det ekst. murværk, såedes at størst muig ensartethed opnås. Vmdues- og døroverugger: Over køkken- og badeværesesvindueme, over hoveddøren og over garageporten er Romerhusene udført med en pudset overigger, der er 3 skifter (5 skifter for garageporten) høj og ca 18 cm ængere i hver side i end vindues- henhodsvis dørhuet A: Ved reparation af disse overiggere ska anvendes kakcementbaseret puds. Hvor disse overiggere i forvejen er maet vedigehodes maingen med diffusionsåben hvid maing (se materiaeisten) Rueskifte: A: Hvor overiggere fremstår i cementfarven og ikke er maet, kan disse overiggere fortsat vedigehodes uden bemaing, når det tistræbes at pudsfarven og -overfaden svarer ti eksisterende. Under køkkenvindue og badeværesesvindue er Romerhusene udført med et 4"(1 08mm) højt rueskifte (se tegning). Under vinduesfagene ti stue og under havedøren( e), samt under noge af garageportene henhodsvis partiet modsat garageporten er Romerhusene udført med et standerskifte. I udvendige niche foran hoveddøren er ved noge af Romerhusene udført et muret ruestand-erskifte i hee nichens udstrækning.

59 4 Ae rueskifter og standerskifter (se tegning) er udført i tegsten svarende ti øvrigt murværk og mørtefugen svarer i farve et det øvrigt murværk. A Disse rueskifter og standerskifter ska vedigehodes som beskrevet for facademur, facadefuger og sokke. A: Hvor disse rueskifter og standerskifter forfmdes ska disse vedigehodes og må ikke fjernes eer erstattes med andre materiaer. B: V ed udskiftning eer større reparation af eksisterende soker, der ikke er udført som beskrevet ovenstående, kan sekerne udføres med disse rue- henhodsvis standerskifter, når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Havemur omkring gårdhaven: Murene omkring Romerhusenes gårdhaver er udført af en 23 cm bred massiv tegstensmur, der er er opført af sten og mørtefuger svarende ti det øvrige murværk. Muren er overdækket med opmurede tegtagsten, der svarer ti tegsten fra Romerhusenes tage. A: Vedigehodese af disse havemure udføres på samme måde som beskrevet ved facademur henhodsvis facadefuger. For afdækning af havemurene anvendes samme tegtagsten, som tagsten for seve huset. Bemærk at tagsten i venstre side ska være dobbetvinget, såfremt at have muren ikke støder op mod andet murværk, der er højere end havemuren. Bunden i muråbningen for haveågen afsuttes med rueskifte. A: Ved større reparation at havemur, der ikke er udført som beskrevet ovenstående, kan anden afdækning ændres og udføres med tegtagsten som beskrevet. C: Vedigehodesesarbejder der medfører ændringer af havemurenes udstrækning, højde eer form må ikke udføres uden tiadese fra fredningsmyndighederne. Haveåge: Åbningen i havemuren er for noge af Romerhusene forsynet med en haveåge, hvis udformning varierer meget fra hus ti hus. A A Eksisterende haveåger kan vedigehodes når udformningen ikke ændres. Ved større reparation af eksisterende haveåge må åges form ikke ændres mednindre den svarer ti tegningsanvisningen. B: Ny haveåge kan udføres, når denne udføres som beskrevet i tegningsanvisningen, og når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Tremmer: C: Eksisterende åbning i havemuren må ikke timures uden tiadese fra fredningsmyndighederne. Vinduerne foran køkkenvinduet og foran badeværesesvinduet er afbændet med tremmer.

60 5 A: Vedigehodesen af disse tremmer er beskrevet under afsnittet for vinduer. Såbænke: Tagdækning: Under vinduerne ti væreserne er Romerhusene udført med en såbænk af en speciaformet tegtagsten, der nøje svarer ti tagstenene for seve huset, men er udført med et odret bundstykke, der er paceret under vinduernes bundkarm. A: V ed reparation af disse såbænke ska anvendes nøje tisvarende tegsten og disse ska henmures i kakbaseret mørte, svarende ti facademurværket (se materiaeisten) Bemærk at såbænkstenen i venstre side ska være afsuttet med en dobbetvinget sten. Romerhusene er udført med gufammede vingefastagsten fra det nu nedagte Nivå Tegværk (tegtagstenen kades fortsat Hierødmodeen). Der forekommer forhodsvis stor farveforske fra hus ti hus, idet noge tage er beagt med tegsten med en stor mængde rødt er i modsætning ti andre tage. Tagstene er nedagt (så vidt det vides overat) uden understrygning, og med et underiggende tegunderag. A: V ed udskiftning og reparation af eksisterende tagsten ska anvendes nøje tisvarende tegtagsten som de eksisterende (se materiaeisten). A: Ved udskiftning af tagsten på eksisterende tibygninger ska det bemærkes, at tagstenen i venstre side ska være dobbetvinget, når denne side ikke støder op mod en højere mur. B : Omægning af hee det eksisterode tegtag, f.eks. i forbindese med større reparation eer udskiftning af undertaget, kan udføres når Fredningsmyndihedernes tiadese foreigger. Undertag: B: V ed omægning af begge tagfader på huset kan anvendes en anden fastagsten, når udformningen og ikke mindst farvenuancerne svarer ti den oprindeige tagsten (se materiaeisten), når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Under tegtagstenene er udført et undertag, der ska sikre at utætheder i taget og fygesne mv. øber ud i tagrenden. A: Reparation af eksisterende undertag kan udføres når den nuværende udformning ikke ændres. B : Udskiftning af eksisterende tegundertag må udføres når der anvendes undertag af organisk materiae (se materiaeisten) og når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Tagved kip: Tagene for Romerhusene er afsuttet udover den høje mur med et ca 3 cm fremspring. Tagsten på denne mur er udagt i mørte svarende ti facademurværket

61 6 A: Ved reparation ska anvendes tisvarende materiaer og udformningen må ikke ændres. Bemærk at den høje mur også ska afdækkes med tegtagsten udfor skotrenden. Inddækninger ved taget: Tegtagstenene mod murværk er indhugget i disse og der er udført forskeiing (se tegning) over disse tagsten mod det højereiggede murværk. A: Ved reparation aftagstenene mod højereiggende murværk, dvs mod nabomur, skorstensmurværk og mod gavmur, udføres reparationen på traditione måde, hvor tegstenene indægges i en rie i murværket, og der udføres forskeiing over tagstenene ( forskeiing er påføring af mørte, så denne mørteigger i pan med murværket). A Ved reparation af eksisterende zink- og byinddækning ved sammenskæring meem tagsten og højereiggende murværk ska denne zink- og byinddækning udskiftes og erstattes med traditione forskeing. Tagfod: Romerhusenes tage afsuttes forneden med et ie udhæng og en zinktagrende. Tagene er udført med ensartet fad uden hædningsændring ved tagfod. Tagrenden er forhodsvis avt paceret i forhod ti tagstenene. Tagrende: For opsaming afregnvand er tagene forsynet med en 5"(125mm) zinktagrende med indadgående rendevuster. A: Ved reparation ska tagrendens form bevares. A: Ved reparation af tagrender af anden materiae ska hee tagrenden udskiftes ti en tagrende af zink nr 14 og være forsynet med indadgående rendevuste. A: Rendejem for tagrender ska være af gavaniseret jern med fjeder. Der må ikke anvendes konsorendejern. Nedøbsrør: B: For overgang meem tegunderaget og tagrenden kan udføres fodbrædt og fodbik af zink nr 14, når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Fodbik eer tagpapundertag ska udføres under den nederste tagægte. Begge tagrender for Romerhusenes tage er tisuttet samme tagnedøbsrør, der er udført af zink. Nedøbsrøret er paceret midt for træstopen meem vinduespartiet og havedøren. Nedøbsrøret for tibygningerne er udformet på forskeige måder. A: Reparation at eksisterende nedøbsrør kan udføres på traditione måde ved odning. A: Ved større reparationer og ved udskiftning af nedøbsrøret udføres røret af zink

62 7 nr 14 med 76 mm diameter. Mod tagrendens udøbstud udføres nedøbsrøret med et bajonetknæ og mod tagnedøbsbrønden afsuttes med fodstykke centreret over brøndens muffe. (et bajonetknæ er i bikkensagersprog to skarpe knæk på nedøbsrøret) Nedøbsrøret monteres ti mur- og træværk med gavaniserede hængsestifter. Der udføres ikke vust på nedøbsrøret over hængsestifteme. (hængsestifteme er nedøbsrørets fasthodebesag) A: V ed udskiftning af eksisterende nedøbsrør, der ikke er udført af zink f. eks. past eer metakæde, ændres disse ti zinkrør som beskrevet ovenstående. Skotrende: Meem tagfaderne er Romerhusene udført med en traditione zinkskotrende. A: Reparation af zinkrenden udføres ved odning på traditione måde. A: Ved større reparation og ved udskiftning af skotrenden udføres denne af zink nr. 14 og udagt på x7" (25x75mm) skotrendebrædder samt kantægter. Udhæng: A: For ukning aftagstenes bøger mod fugeindtrængning må anvendes gav. metanet, imprægneret trækodser (se materiaeisten). Der må ikke anvendes tagkip og ign.a.mstprodukter. Tagets udhæng mod gårdhaven er i Romerhusene udført med vandret underside og i ca 35 cm bredde. Undersiden er bekædt med x2" (25x50mm) ru udhængsister, der er opsat jævnt fordet med ensartede uftspater. Bemærk at udhænget er udført uden stembrædt (odret brædt på spærenderne). Åbningen meem udhængsbrædderne og nederste tagægte er skjut af tagrenden A B : Ved reparation af udhænget udføres dette på en sådan måde,at udfornuingen ikke ændres. Ved større reparation af eksisterende udhæng, der ikke er udført vandret, kan dette ændres, når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger.

63 8 VINDUER OG UDVENDIGE DØRE PORTE Hoveddør: Romerhusenes hoveddør består af en trækarm med bundstykke og en indadgående ukket trædørpade med udv. odrette profierede træbrædder. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee af døren, f.eks.defekt dørgreb, dørås, ødeagt bundkann, vandnæse eer et af de udv. brædder, repareres eer udskiftes disse efter traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af. at dørens udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Ved udskiftning af dørgreb og dørås, ska der anvendes am. coupegreb af auminium eer rustfri stå (se materiaeisten) henhodsvis amindeige indbyggede døråse hvor nøgehuet, cyinderen og vrideren er paceret under dørgrebet. A Ved større reparationer [eks. udskiftning af fere udvendige brædder, ska døren udformes som angivet på tegningsanvisningeme. B: Udskiftning af døren kan udføres når denne udformes som angivet på tegningsanvisningen og når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Havedør meem entreen og gårdhaven: Havedøren i Romerhusene er udført som en amindeige rammedør af træ med midterpost og med eet ag gas isat med udvendige gasister. Dørrammen, der er indadgående, er monteret i amindeig dørkann af træ. Udvendig på dørrammen er monteret odrette tremmer af træ. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee af døren, f.eks. defekt dørgreb eer dørås og ødeagt bundkann, vandnæse eer de udv. tremmer, repareres eer udskiftes dette på traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at dørens udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A Ved udskiftning af dørgreb og dørås, ska der anvendes am. coupegreb af auminium eer rustfri stå (se materiaeisten) henhodsvis am. indbyggede døråse, hvor nøgehuet, cyinderen og vrideren er paceret under dørgrebet A: Ved større reparationer ska havedøren udfonnes som angivet på tegningsanvisnmgeme. A Udskiftning af havedøren må udføres, når den nye dør udformes som Romerhusenes oprindeige havedør. B: Udskiftning af døren kan udføres når denne udformes som angivet på tegningsanvisningen og når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Havedør meem stuen og tejtassen: Vedigehodes og/eer udskiftes efter samme retningsinjer som beskrevet under

64 9 hoved- og havedør, samt tegninger. Vinduer i stuen: Vinduespartierne meem ophodstue og gårdhaven i Romerhusene er udformet som 5 stk ens vinduer, der er udført i fud højde fra guv ti rem for tagspærene. Vinduerne er udført i træ med midte.rpost (se tegning). Indvendig er udført opukkeige forsatsrammer med et ag gas og udvendig er monteret fast et ag gas, fasthodt med kannbrede gasiste/brædder i forskeige tykkeser. Vinduespartierne er ikke forsynet med opukkeige vinduesrammer, døre eer ign. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee, f.eks. defekte eer rådne gasister, kannstykker mv. repareres eer udskiftes disse efter traditione håndværksmæssige metode under forudsætning af, at vinduernes udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Udskiftning af vinduespartierne må udføres, når de nye partier udformes som Romerhusenes oprindeige vinduespartier ti stuen. B: Eksisterende vinduer med 1am et ag gas og med evt. indv. forsatsrammer må forsynes med to ags termoruder, når tegningsanvisningerne føges og når Fredmyndighedernes tiadese foreigger. Eksisterende indv. forsatsrammer må afmonteres. Eksisterende vandret post må ikke fjernes. B : B : Eksisterende forsatsrammer må udskiftes med nye trærammer med to ags termoruder, når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Ved udskiftning af vinduespartier må de nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningerne, når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. A: Mindre reparation af eksisterende havedør, skydedør eer opukkeige vinduer i dette vinduesparti i stue må udføres, når den eksisterende udformning ikke ændres. B: Større reparation af disse opukkeige dee må ikke udføres uden fredningsmyndighedernes tiadese. Ved udskiftning af disse vinduer kan indbygges et forstærkningspro fi( af 30x30x2 mm RES-ståprofi med påsvejst 5x70x.70 nnn top- og fodpade), som vist på tegning fra arkitekterne Ruth og Søren Lundqvist. Vinduer ti væreserne: Vinduerne ti væreser i Romerhusene er udført i et satrunenhængende forøb uden meemiggende murpier. Udfor hver skievæg er dog opsat et meemstykke af træ for opnåese afnødvendig afstand afhensyn ti skievægstykkesen og ensartet udv. gasiste/brædt De to vindueskarme udfor hvert værese er af forskeig højde. En karm med fast gas og en kann med tophængt opukkeig udadgående ramme igeedes med gas.

65 10 A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee, f.eks. defekte eer rådne gasister, karmstykker mv. repareres eer udskiftes disse på traditione håndværksmæssig måde, under forudsætning af at vinduernes udfonnning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Udskiftning af itustået ruder kan udføres, når gastykkesen og gastypen ikke ændres. Der må ikke anvendes farvet gas. A: Udskiftning af vinduespartierne må udføres, når de nye partier udformes som Romerhusenes oprindeige vinduespartier ti væreserne. B: Eksisterende vindueskarme med et ag fast gas og evt. med indv. opukkeig forsatsramme med gas må forsynes med to ag termoruder, når tegningsanvisningerne for nye vinduer føges og når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Evt. indvendig forsatsrammer må afmonteres. B: Eksisterende kobede vinduesrammer må udskiftes ti nye rammer med to ags termegas når rammeprofiet ikke ændres og når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. '!> B : Ved udskiftning af et vinduesfet, dvs. to vindueskanne udfor et værese, kan de nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningerne, når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. Køkken- og badeværesesvindue: Disse to vinduer i Romerhusene er udført med en fast karm med indadgående tophængt ramme(r) med et ag gas. Køkkenvinduet er forsynet med odret post i karmen og to rammer. Vinduerne er paceret i pan med indvendig murfugt og udvendig uden på murværket er paceret odrette tremmer af træ. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee, f.eks.defekte eer rådne kannstykker, rammer mv. repareres eer udskiftes disse efter traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at vinduernes udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Udskiftning af itustået ruder kan udføres, når gastykkesen og gastypen ikke ændres. Der må ikke anvendes farvet gas. Montering af gasister på ekst. rammer må ikke fmde sted. A: Udskiftning af vinduerne må udføres, når de nye vinduer udformes som Romerhusenes oprindeige vinduer ti disse rum. B. Reparation af udvendige tremmer må udføres, når retningsinjerne angivet på tegningsanvisningerne føges.

66 11 B: Ved udskiftning af vinduerne ska de nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningeme, når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. C: Montering af farvede gas må ikke f m de sted uden fredningsmyndighedernes tiadese. Garageport: Garageporten i Romerhusene er udformet som en vippeport med fast karm uden bundstykke og et tæt portbad med odrette udv. profierede brædder samt et vandret bundbrædt. Porten er udført uisoeret, og karmen er paceret tibagerykket i forhod ti facadefugten. En de af disse oprindeige porte i Romerhusene er udskiftede med isoerede faste partier, hvori der er paceret en udadgående enketdør. Disse isoerede partier er udvendigt set udformet på samme måde som ovenfor beskrevne porte, dog er karmen i pan med profibrædderne. A V ed reparation af beskadigede eer forrådne dee, f.eks. defekt greb, besag, eer rådne karmsstykker, profierede brædder mv, repareres eer udskiftes disse efter traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at porten eer partiet ikke ændres. A: Ved større reparation af porten ska den oprindeige udformning som beskrevet ovenstående overhodes. B: V ed udskiftning af porten eer portpartiet kam det nyudskiftede udføres som beskrevet på te~anvisningeme, når Fredningmyndighedemes tiadese foreigger. Partiet modsat garageporten: Træpartiet mod gårdhaven er i Romerhusene udformet så dette( i princip) udform~mæssigt svarer ti portpartiet A: Dette parti vedigehodes i princippet som beskrevet for garageporten henhodsvis portpartie t. C: Udførese af vinduespartier eer større reparationer af eksisterende vinduespartier i dette parti må ikke udføres uden fredningsmyndighedernes tiadese. Maerbehanding af udvendige træværk, vinduer og udv. døre: Ae vinduer, udv. døre og porte i Romerhusene er udført af træ og er maerbehandede med træbeskyttesesmidde. Oprindeigt er anvendt produktet Soignum i en maerkemisk sammensætning, der i dag ikke markedsføres af mijømæssige grunde. A: Ved maervedigehodese af det udvendige træværk ska anvendes føgende farver uanset hviken farve de nuværende træværk har: Udhængsister, evt. vindskeder,remme og øvrige synig træværk ska være sortbrun.

67 12 Faste vindueskarme, hoveddør, havedør, porte og udv. tremmer ska være sortbnm. Opukkeig vinduesrammer mod gårdhaven ska være hvide. A: At udvendig træværk kan vedighodes med miebrændt trætjære evt. tisat farvepuver og/eer inoiefernis for opnåese af sortbnm farve og/eer anvendeig påf~konsistens- eer, A Der kan anvendes træbeskyttesesmidde (se materiaeisten). A: Nyt træværk henmder nye vinduer og døre kan behandes med des grundingsoie og des med efterføgende oiebaseret træbeskyttesesmidde indehodende den sortbnme farve (se materiaeisten) A: Træværk, der tidigere er behandet med vandbaserede maerprodukter, kan fortsat vedigehodes med sådanne maertyper. Det opfordres dog ti at disse vandbaserede overfadebehandinger afskrabes ti et acceptabet niveau,såedes at en efterføgende ny maerbehanding kan udføres med oiebaserede maerprodukter. C: Vedigehodese af træværk, der ikke er maet i sortbnm eer hvid farve, må ikke maervedigehodes med samme farver uden fredningsmyndighedernes godkendese.

68 13 INDVENDIGE ARBEJDER V ægge og ofter: Overfaderne for vægge og ofter i Romerhusene er oprindeig pudsede med en direkte maerbehanding eer tapetsering evt. efterfugt af en maerbehanding. Ae ydervægge og vægge omkring toiet og fyrrum er tegstensvægge medens skievægge ofte er saggevægge. Lofterne er ae pudsede på træforskaing med rør eer ign. I garagen er oftet dog udført som et tremmeisteoft svarende ti det udvendige udhæng. A: Ved reparation af indv. pudsede vægge og ofter ska disse udføres med kakmørte på traditione håndværksmæssig måde. A: Eksisterende vægge og ofter. der ikke er pudsede, må vedigehodes med materiaer og metoder der svarer ti de eksisterende forhod. A: Maerbehandinger af indv. væg- og oftoverfader må udføres med nutidige maerprodukter. A: Ved større reparation af eksisterende saggevægge eer ved genopførese af indv. saggevægge må anvendes etbetonbokke (se materiaeisten). A: Med henbik på en indv. efterisoering af det skrå oft i stuen må den nye oftoverfade være udført af gipskartonpader på forskaing. Det nye oft ska have samme hædning som ~dningen og må ikke være sænket mere end 8 cm i forhod ti det oprindeige oft. B: Større reparation af eksisterende indv. træbekædninger f.eks. profieret træoft i stuen må ikke fmde sted uden Fredningsmyndighedernes tiadese. A: Disse bekædninger må nedtages, hvis den (de) oprindeige overfade(r) ønskes retaberet. B: Retabering af tidigere nedtagne indv. vægge må udføres når diverse bygningsmyndigheders tiadese foreigger. C: Nedtagning af eksisterode skievægge må ikke udføres uden diverse bygningsmyndigheders tiadese. C: Ændringer af ofthædningerne og opsætning af træbekædninger eer anden bekædning må ikke fmde sted uden fredningsmyndighedernes tiadese. Guve: Guve i Romerhusene er oprindeig beagt med korkfiser direkte på betondækket. hvori der er indstøbt varmesanger. Guvet i badeværeset er terrazzoguv og amindeig cementguv i fyrrummet. Der er ikke opsat radiatorer i Romerhusene og a opvarming foregår ved guvvarme. A: Amindeig vedigehodese af det eksisterende guvbeægning uanset om dette er korkguv eer anden beægning må udføres på traditione måde.

69 14 A: Erstatning af eksisterende beægning med korkfiser, samt udægning af anden beægning som f.eks. yst træguv, amindeige guvkinker og ign. må foretages. A: Ændringer af guvvarmeprincippet må ikke fmde sted, hvorimod en sektionsopdeing af guvvanne med individue termostatstyring kan udføres. A: Ti et suppement af guvvannen må opsættes radiatore i væreserne, når Fredningsmyndighedernes tiadese foreigger. C : Nedægning af fremmedartede guvbeægninger som f.eks. past- og pvc-produkter, mørke træsorter og ign. ikke må finde sted uden fredningsmyndighedernes tiadese. Indvendige døre: De indv. døre i Romerhusene er udført som traditionee gatte trædøre i trækanne med indfatninger, hvor at er maet. Sideindfatningerne (28x46mm) er udført fra guv og het ti oft, mens overindfatningen (19x46mm) er opsat på norma måde meem sideindfatningerne. A: Ved reparation af disse døre udføres dette uden ændring af udformningen. A: Dørene vedigehodes med amindeig nutidige maerprodukter med ensartet farve. A: Større reparationer eer udskiftning af døre må udføres når den oprindeige udformning ikke ændres. Opsætning af dørpader med yse træsorter, der ikke maerbehandes med farve må udføres. C: Opsætning af dørpader med fydninger eer anden profieringer må ikke fmde sted uden fredningsmyndighedernes tiadese. Badeværese: Badeværeserne i Romerhusene var oprindeig udstyret med toietskå, håndvask og siddebadekar i hvid udførese og med hvide 15x 15cm vægfiser. A: Amindeig vedigehodese af badeværeserne kan udføres, når eksisterende forhod ikke ændres. A: Opsætning af nye hvide og meget yse ikke mønstrede vægfiser må udføres. Nedtagning af eksisterende vægfiser og etabering af pudsede vægoverfader, der maerbehandes må igeedes udføres. A: Nedtagning af eksisterende siddebadekar og etabering af bruseinstaationer (og omvendt) må udføres. A: Opsætning af nyt hvidt sanitetinventar må udføres.

70 15 C: Større reparation af eksisterende farvede sanitetsinventar og eksisterende farvede vægfiser må ikke udføres uden fredning.myndighedernes tiadese. Køduminventar: I køekerne i Romerhusene er opsat to paraet pacerede køkkenborde med underskabe, hvor det ene er paceret op mod væg ti fyrrummet og det andet danner adskiese ti stuen. Over begge køkkenborde er opsat overskabe. Der findes ikke en traditione væg meem køkkenet og stue, hvorimod der meem overskabet og bordpaden mod stue er opsat skydeåger og over overskabet er ukket op ti oftet. Køkkeninventaret er udført af træ, der er maet. Lågerne er udført som skydeåger af tyndt aydsfmer i en træforramrne. A: Det eksisterende køkkeninventar må vedigehodes, når udformningen op materiaerne ikke ændres. -o B : B : Opsætning af inventar svarende ti den oprindeige udformning må udføres. Opsætning af nyt køkkeninventar må udføres når den oprindeige pacering af køkkenbordene og overskabene bevares,og når inventaret udføres af træ i yse træsorter eer/og i yse farver. C: Køkkeninventar med pastaminater, metapro fier, fydninger eer andre profieringer/dekorationer må ikke udføres uden fredningsmyndighedernes tiadese. C: Væsentig ændret udstrækning eer ukning af åbningen meem køkkenet og stuen må ikke finde sted uden fredningsmyndighedernes tiadese. Øvrige vedigehodesesarbejder: Ae andre vedigehodesesarbejder må udføres når det pågædende arbejde betragtes som et vedigehodese af eksisterende udformning og ikke et arbejde som må karakteriseres som ændring af eksisterende forhod. Fredningsmyndighederne dvs. Skov- og Naturstyresen og Teknisk Forvatning i Hesingør Kommune vi kunne rådgive om et konkret vedigehodesesarbejde vi kunne betragtes som vedigehodese eer som en ændring af det bestående.

71 16 MATERIALELISTE. F acadetegsten: Munnørte: Maing af vinduesover igger: Tagtegsten: Tegundertag: Såbænk af tegsten: Dørgreb for udv. døre: Maing for udv. træ: NonnaJformsten i farve og struktur som eksisterende. Ejeraugeter ikke bekendt med hvor sådanne kan købes. Kakbaseret munnørte med bakkegrus. K 100/1200- bakkemørte (foresås afkak- og Teginfonnation ved passivt mijø) Diffusionsåben hvid maing. (Siikat maing) (type) Gufammede vingefastagsten fra Nivå Tegværk. Kan købes af Ejerauget så ænge ager haves. Produktion af nye sten (overvejes) forsøges gennemført afejerauget. Underag af organiske materiaer. eo-board Oiehærdet masonitpader Haoten undertag fra Dansk Eternit. Gufammede vingefastagsten som tagsten og med odret bundstykke. Ejerauget bekendt kan disse sten ikke fremskaffes. Produktion af nye sten (overvejes) gennemført af Ejerauget. Am. coupegreb af auminium eer rustfri stå. CFP nr , , Udhæng, vindskeder og andet udvendigt træværk. Ru træ behandes ti 2 gange med grundingsoi e, som Soignum Intra Grundingsoi e. Efterbehanding af grundingsoie behandet træ gives træbeskyttesesmidde, som Soignum Utra i farve 32-nød. Tidigere behandet træværk med oiebaserede produkter kan vedigehodes med Soignum Utra i farve 32-nød eer Soignum Super Utra i farve 132-nød. (Soignum Acrydæk må kun anvendes hvor der tidigere er behandet med vandbaserede maerprodukter) Vindueskarme, dørkarme, dørpader, dørrammer, garageporte og tremmer. Behandes med sortbrun farve som ovenfor beskrevet. Vinduesrammer. Dækkende hvid farve (oiemaing) Indv. vægge: Letbetonvægge. O cm tykke gasbetonbokke forhandes af træasthander.

72 17 CFP* CFP betyder Car F. Petersen's besagkataog, der fmdes hos træasthander og isenkræmmer.

73 ~~~~~s;:r-r d ~ 3,f75'f. ~~ ~ ~ ~~~/Y'<~ ~~. '/AJ ~k~v(~, ({V( '

74 Modtaget 1 S«w- og Naturstyresen 2 8 MRS Hesingør Arkitekt Bent Friis, Skov og Naturstyresen,3. kontor. Arkitekt Per Godtfredsen, Teknisk forvatning, Hesingør kommune Hermed ansøges om tiadese ti opførese og pacering af et nyt egehus, se vedagte tegninger, på samme sted, hvor der i dag er paceret to egehuse. De to nuværende huse, der er udtjente, fjernes det nye egehus paceres samme sted, se vedagte kortskitse. Legehuset er udformet såedes, at det kan fyttes, hvis det senere måtte ønskes. Med venig hise~ pbv ~s(fl. Anette sjø. Formand for Ejerauget Romerhusene. Kingosvej 93, 3000 Hesirgør. Mijøministeriet Skov- o~ Naturstyresen J.nr. SN '1 2.s(2..t r") - oo 2JZ Akt. nr. ( Bi. )O 2.o/~ -CfY

75 12 13 Situationspan nord CJ MHjømnstertet, J.nr. SN 0 '2{; / t./7 -O O Z 2J 2 8 MRS Akt.nr. (

76 Ejerauget Romerhusene,Hesingør. BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. Indhodsfortegnese: 1. Indedning 2. Anvendese af vedigehodesesvejedningen. Beskrivese af de generee principper og myndighedsbe handing. 3. Vedigehodesesvejedning for Romerhusene. Beskrivese, vejedning og regesæt for muige vedigehodesesarbejder, der kan udføres uden forudgåtiades fra myndighederne. 4. Idekataog for muige ændringsarbejder. (Forefindes hos formanden for Ejerauget) 5. Registrering af bebyggesen i forbindese med fredningen. (Forefindes hos formanden for Ejerauget.) 6. Lovgrundag. 7. Adresseiste. M i )j øm i nisteret Skov- og Naturstyresen. J.nr. SNC'\':Lc::::>/..) ':t Akt nr.~ C'<.' j'._

77 INDLEDNING: Romerhusene opførtes i tidsrummet af boigforeningen Kingo med Jørn Utzon som arkitekt. Den første erkendese af at byggeriet var arkitektonisk bevaringsværdigt fandt sted ved tingysning af den partiee bypanvedtægt nr. 11 i 1971 ( ). Som en af andets første bygningsfredninger i nyere tid af en større bebyggese (60 huse) bev Romerhusene og deres umiddebare omgiveser fredet med virkning fra 30.juni Hensigten med fredningen var at bevare bebyggesens ydre og indvendige udformning, såedes at de særige arkitektoniske kvaiteter bevares. For at ette den enkete beboers vedigehodese af husene er denne vejedning udarbejdet i et samarbejde meem Romerhusenes bestyrese og bygningsudvag, Skov og Naturstyresen,13. kontor samt Teknisk forvatning i Hesingør Kommune. På bestyresens vegne Anette Sjø. Formand. Foråret 1994.

78 Romerhusene i Hesingør Generet for vedigehodesesvejedningen for Romerhusene i Hesingør: Ae 60 Romerhuse bev fredet med virkning fra den 30. juni 1987 b.a."med begrundese af bebyggesens fremragende arkitektoniske kvaiteter". Det hedder videre i Skov og Naturstyreisens skrivese af 9. nov at:" Skov og naturstyresen ska indedningsvis så fast,at formået med fredningen af Romerhusene hverken er at føre bebyggesen tibage ti dens oprindeige udseende eer fastfryse de nuværende forhod,så der ingen ændringer sker. Fredningen ska primært sikre at ae fremtidige (såve ud som indvendige) ændringer i bebyggesen sker med den størst muige respekt for den oprindeige arkitektur og ide." En fredet bygning må iføge bygningsfredningsoven ikke ændres uden forudgående tiadese fra Skov og naturstyresen, 13. kontor, hvorimod amindeige bygningsvedigehodese godt kan finde sted uden Skov og Naturstyreisens tiadese. Hvornår der er tae om "ændringsarbejder" og hvornår, det kades "vedigehodesesarbejder" er imidertid idt mere vanskeig at definere præcis. Noge vedigehodesesarbejder giver normat ikke anedning ti diskussion,mens der findes en ang række grænsetifæde hvor vedigehodesesarbejder måske snarere er ændringsarbejder. Ligeedes kan umiddebare kart definerede vedigehodesesarbejder give anedning ti diskussion. Ska f.eks. det defekte dørhåndtag udskiftes eer trænger vinduerne ti maing, så er det vedigehodese (og det kan sevføgeig gøres uden ansøgning). Men er det game dørhåndtag udformet på en sådan måde, der er i stærkt misforhod ti byggestien, eer er de game vinduertidigere maet i en het forkert farve, så kan man ikke umiddebart udskifte håndtaget henhodsvis mae vinduerne som eksisterende under henvisning ti at dette er reguær vedigehodese. Man kan derimod godt montere et nyt dørhåndtag efter de retningsinier, der er beskrevet i vedigehodesesvejedningen og mae sine vinduer i de godkendte farver uden Skov og Naturstyresens tiadese. Det er muigt for den enkete ejer at foretage vedigehodese af sin boig uden ansøgning ti Skov- og Naturstyresen,såfremt de retningsinier der er givet i "vejedningen" overhodes. omvendt kan det fastsås at ændringsarbejder, der ikke er omhandet af denne vejedning, ikke må udføres uden forudgående ansøgning.

79 J, /t' L.~.,.._ t.._d...~... ~ '-' -(_ t '- J Dette betyder ikke samtidig at andre vedigehodesesarbejder, der ikke er nævnt i vejedningen, ikke kan gennemføres uden tiadese. Fredningsoven siger nemig netop, at ae vedigehodesesarbejder er tiadt. Det er herefter op ti hver enket beboer at afgøre om det-pgædende- arbejde er vedigehoaese eermåske snarere er ændringer af det bestående. EjerTaUgets vedigehodesesvejedning er sevføgeig ikke fydestgørende for ae muige vedigehodesestyper. En senere udbygning, efterhånden som de praktiske erfaringer indhentes, vi være næriggende. Det ska imidertid præciseres, at denne vedigehodesesvejedning ikke medfører, at der kan foretages andre ændringsarbejder eer ændringer i forbindese med vedigehodesesarbejder, når bot der opnås den nødvendige tiadese i hvert enket tifæde. Ved ændringer og tiføjeser ti bygninger, der går ud over amindeig vedigehodese, ska der atid søges om tiadese hos myndighederne, henhodvis Hesingør kommune, Teknisk forvatning og Skov- og Naturstyresen, 13. kontor. Biag 1 giver en række eksemper på ændringer og tiføjeser, hvor der kan søges om tiadese hos myndighederne. Ansøgninger, der sendes ti begge myndigheder ska indehode en præcisering af dette. Det ska understreges, at Ejerauget intet ansvar har for den tekniske beskrivese, der er angivet i denne "vedigehodesesvejeq~ing for Romerhusene", hvorfor ejeraugetikke kan drages ti an~var for evt. senere opståede byggetekniske fej og mangef

80 6. Lovgrundag. Lov om Bygninsfredning af 3.marts Uddrag af oven omfattende kapite 3 - Fredningens retsvirkninger. -Paragraf 9. En fredet bygning ska af ejeren eer brugeren hodes i forsvarig stand, herunder tæt på tag og fag. -Paragraf 10. Ae bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tiadese fra mijøministeren, hvis arbejder ne går ud over amindeig vedigehodese.det samme gæder opsætning af ysinstaationer og ignende samt skitning på facader herunder tagfader. Stk. 2. Ansøgninger om tiadeser efter stk ska være edsaget af de nødvendige paner, tegninger og beskriveser ti forståese af projektet. Tiadeser kan gøres betinget af foranstatninger, som ikke er omfattet af ansøgningen. Stk. 3. Mijøministeren kan fastsætte nærmere reger om indhodet af ansøgninger om tiadese efter stk. samt om, at ansøgninger ska indsendes gennem kommunabestyresen. Stk. 4. Såfremt der ikke inden tre måneder af mijømini steren er taget stiing ti en ansøgning om tiadese efter stk., kan de af ansøgeren omfattende arbejder iværk sættes. Partie bypanvedtægt nr. 11 for Romerhusene i Hesingør, tingyst den Bestemmese fra Hesingør Kommune den for pa cering af pejse/brændeovne og tihørende skorstene. Bygningsregement Småhusregement 198- Vejedende pjecer: Skov- og Naturs~yresen's informationsbade om bygningsbe v~ting ( kan kø~es i byggecentrums boghande).

81 7. Adresseiste Skov og Naturstyresen. 13. kontor. Haradsgade København Ø. Tf. nr Hesingør Kommune Teknisk forvatning. Mørdrupvej Espergærde. Tf. nr oo 13 Bygnings Frednings Foreningen,BYFO Svendsvej 8 B Rungsted Kyst. Tf. nr Byggecentrums boghande. Doktor Neergårds Vej Hørshom. Tf. nr

82 Biag 1. Ændringer der formentig kan godkendes af myndighederne, men som i hvert enket tifæde kræver kræver ansøgning ti Skov og Naturstyresen og Hesingør kommune, Teknisk forvatning. ' 1. Pejs og brændeovne med tihørende ståskorsten. 2. Tibygninger ti facader mod gårdarea. 3. Udskiftning af tegtag og undertag. 4. Inddragese af garagen ti beboese. 5. Ændring af husets indvendige panøsning, dog med bevarese af den faste kerne (badeværese, fyrrum og køkken).

83 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING FOR ROMERHUSENE. Vedigehodesesvejedningen indehoder er angivet des en ie redegørese over Romerhusenes udformning af de forskeige bygningsdee og des noge muige vedigehodesesvejedninger for samme bygningsdee. Vejedningerne er opdet i noge bygningsdee der er angivet i venstre række og fordet under hovedgrupperne: De udvendige arbejder, Vinduer og udv. døre og De indvendige arbejder. A: Vedigehodesesarbejder under bogstavet A må udføres uden tiadese fra fredningsmyndighederne, idet disse arbejder betragtes som vedigehodese af eksisterende forhod. B: Arbejder under bogstavet B må udføres uden tiadese fra fredningsmyndighederne idet disse arbejder betragtes som: ) vedigehodese hvor kun mindre ændringer gennemføres eer 2) hvor den omtate bygningsændring på forhod er godkendt af myndighederne. C: Arbejder nævnt under bogstavet C må ikke udføres uden tiadese fra fredningsmyndighederne. Eksisterende oprindeige forhod må vedigehodes,uden at disse arbejder specifikt er beskrevet nedenstående, når udformningen ikke ændres i forbindese med vedigehodesarbejder, eer der anvendes andre materiaer end de oprindeige. Ønskes udførese af vedigehodesarbejder, som medfører ændringer af nuværende udformning, eer ønskes ændringer af det eksisterende, er dette kun muigt, når fredningsmyndighedernes (og bygningsmyndighedernes) tiadese foreigger. Mtijømtntstenet. J.nr. SN 2 1 FEB Akt. nr.

84 DE UDVENDIGE ARBEJDER: Sokke: Romerhusene er opført med bankt murværk, der er udført ned under seve terrænet. ~oge steder fmdes dog synigt pudset sokke - især ved større terrænfad. A: Ved reparation af den eksisterende sokkepuds ska det tistræbes, at overfaden og farven for det nye puds svarer ti den eksisterende sokke puds. Sokkepudsen ska fremstå i grå cementfarve og må ikke maes. Facademur: Romerhusene er opført af gufammede mask.integsten i et øber- kop forbandt (se tegning) med en tibageiggende grå skrabefuge (se tegning), som ikke er gittet. A: Ved udskiftning af tegsten i eksisterende facademure ska der anvendes tegsten, der i overfade og farve nøje svarer ti den eksisterende væg (se materiaeisten). Tegsten i jordinjen og under terræn, ska i videst muigt omfang svare ti de amindeige tegsten, sevom disse sten ska være frostfaste. Facadefuger: Romerhusenes facadefuger er tibageiggende i forhod ti murværket og fugeoverfaden er kke gittet, men fremstår med grov udkradset struktur. A: Ti opmuring af nyt murværk eer reparation af eksisterende murværk ska a{vendes kakbaseret murmørte med bakkegrus (se materiaeisten). Ved reparation af fugerne skaigeedes anvendes kakbaseret murmørte med bakkegrus, dog ska mørtemateriaet væges under hensyntagen ti det ekst. murværk, såedes at størst muig ensartethed opnås. Vindues- og døroverigger: Over køkken- og badeværesesvindueme. over hoveddøren og over garageporten er Romerhusene udført med en pudset overigger, der er 3 skifter (5 skifter for garageporten) høj og ca 18 cm ængere i hver side i end vindues- henhodsvis dørhuet Ved reparation af disse overiggere ska anvendes kakcementbaseret puds. Hvor disse overiggere i forvejen er maet vedigehodes maingen med diffusionsåben hvid maing (se materiaeisten) Rueskifte: A Hvor overiggere fremstår i cementfarven og ikke er maet, kan disse overiggere fortsat vedigehodes uden bemaing. når det tistræbes at pudsfarven og -overfaden svarer ti eksisterende. C" n der kokkenvindue og badeværesesvindue er Romerhusene udfon med et 4"(1 08mrn) hojt rueskifte (se tegning). Under vinduesfagene ti stue og under havedøren( e), samt under noge af garageportene henhodsvis partiet modsat garageporten er Romerhusene udført med et standerskifte. I udvendige niche foran hoveddøren er ved noge af Romerhusene udført et muret ruestand-erskifte i hee nichens udstrækning.

85 3 Ae rueskifter og standerskifter (se tegning) er udført i tegsten svarende ti øvrigt mwværk og mørtefugen svarer i farve et det øvrigt mwværk. A: Disse rueskifter og standerskifter ska vedigehodes som beskrevet for facademur, facadefuger og sokke. A: Hvor disse rueskifter og standerskifter forfmdes ska disse vedigehodes og må ikke fjernes eer erstattes med andre materiaer. B : Ved udskiftning eer større reparation af eksisterende soker, der ikke er udført som beskrevet ovenstående, kan sok.erne udføres med disse rue- henhodsvis standerskifter. Havemur omkring gårdhaven: Murene omkring Romerhusenes gårdhaver er udført af en 23 cm bred massiv tegstensmur, der er er opført af sten og mørtefuger svarende ti det øvrige murværk. Muren er overdækket med opmurede tegtagsten, der svarer ti tegsten fra Romerhusenes tage. A: Vedigehodese af disse havemure udføres på samme måde som beskrevet ved facademur henhodsvis facadefuger. For afdækning af havemurene anvendes samme tegtags ten, som tagsten for seve huset. Bemærk at tagsten i venstre side ska være dobbetvinget, såfremt at havemuren ikke støder op mod andet mwværk, der er højere end havemuren. Bunden i muråbningen for haveågen afsuttes med rueskifte. B c~ ~~~ Ved større reparation at havemur, der ikke er udført som beskrevet ovenstående, kan and~ af<:ækning ~s og udføres med tegtagsten som beskrevet. C: Vedigehodesesarbejder der medfører ændringer af havemurenes udstrækning, højde eer form må ikke udføres uden tiadese fra fredningsmyndighederne. Haveåge: Åbningen i havemuren er for noge af Romerhusene forsynet med en haveåge, hvis udformning varierer meget fra hus ti hus. A: Eksisterende haveåger kan vedigehodes når udformningen ikke ændres. A: Ved storre reparation af eksisterende haveåge ska ny åge udføres med form der svarer ti beskrevet nedenstående. A: Ny haveåge må udføres, når denne udfores som beskrevet på tegningsmateriaet Tremmer: C: Eksisterende åbning i havemuren må ikke timures uden tiadese fra fredningsmyndighederne. Vinduerne foran køkkenvinduet og foran badeværesesvinduet er afbændet med tremmer. A: Vedigehodesen af disse tremmer er beskrevet under afsnittet for vinduer.

86 4 Såbænke: Tagdækning: \ fe æ; c Undertag: c Tag ved kip: Under vinduerne ti væreserne er Romerhusene udført med en såbænk af en speciafonnet tegtagsten, der nøje svarer ti tagstenene for seve huset, men er udført med et odret bundstykke, der er paceret under vinduernes bundkann. A: Ved reparation af disse såbænke ska anvendes nøje tisvarende tegsten og disse ska henmures i kakbaseret mørte, svarende ti facademurværket (se materiaeisten) Bemærk at såbænkstenen i venstre side ska være afsuttet med en dobbetvinget sten. Romerhusene er udført med gufammede vingefastagsten fra det nu nedagte Nivå Tegværk ( tegtagstenen kades fortsat Hierødmodeen). Der forekommer forhodsvis stor farveforske fra hus ti hus, idet noge tage er beagt med tegsten med en stor mængde rødt er i modsætning ti andre tage. Tagstene er nedagt (så vidt det vides overat) uden understrygning, og med et underiggende tegunderag. A: Ved udskiftning og reparation af eksisterende tagsten og ved ev?fo_dskiftning af hee tagfader ska anvendes nøje tisvarende tegtagsten (se materiaeisten). ~ A: Ved udskiftning aftagsten på eksisterende tibygninger ska det bemærkes, at tagstenen i venstre side ska være dobbetvinget, når denne side ikke støder op mod en højere mur. B : ~ Ved omægning af begge tagfader for huset kan anvendes en anden fastagsten, når udformningen og ikke mindst farvenuancerne svarer ti den oprindeige tagsten (se materiaeisten). (F redningsmyndighedernes principiee godkendese af en anden sådan tagsten foreigger ikke på nuværende tidspunkt). Under tegtagstenene er udført et undertag, der ska sikre at utætheder i taget og fygesne mv. øber ud i tagrenden. A: Ved større reparation eer udskiftning af undertaget ska anvendes nyt tegunderag af organisk materiae, som f.eks. oiehærdede masonitpader, tagpapmembraner og ign. V ed udførese af nyt tegunderag må tagfaden ikke hæves i forhod ti eksisterende tagfadeniveau. Tagene for Romerhusene er afsuttet udover den høje mur med et ca 3 cm fremspring. Tagsten på denne mur er udagt i mørte svarende ti facademurværket. Inddækninger ved taget: A: Ved reparation ska anvendes tisvarende materiaer og udformningen må ikke ændres. Bemærk at den høje mur også ska afdækkes med tegtagsten udfor skotrenden.

87 5 Tegtagstenene mod murværk er indhugget i disse og der er udført forskæing (se tegning) over disse tagsten mod det højereiggede murværk. A A Ved reparation af tagstenene mod højereiggende murværk, dvs mod nabomur, skorstensmurværk og mod gavrnur, udføres reparationen på traditione måde, hvor tegstenene indægges i en rie i murværket, og der udføres forskeiing over tagstenene ( forskæing er påføring af mørte, så denne mørteigger i pan med murværket). ~j '/ {-t\j d,,zr. uf 4vti --u S~ //(. cl~ C t-'-( Ved reparation af eksisterende zink- og byinddækning ved sammenskæring meem tagsten og højereiggende murværk ska denne zink- og byinddækning udskiftes og erstattes med traditione forskeing. Tagfod: Romerhusenes tage afsuttes forneden med et ie udhæng og en zinktagrende. Tagene er udført med ensartet fad uden hædningsændring ved tagfod. Tagrenden er forhodsvis avt paceret i forhod ti tagstenene. Tagrende: For opsaming af regnvand er tagene forsynet med en 5"(125mm) zinktagrende med indadgående rendevuster. A A A Ved reparation ska tagrendens form bevares. V ~d reparation af tagrender af anden materiae ska hee tagrenden udskiftes ti en tagrende af zink nr 14 og være forsynet med indadgående rendevuste. Rendejem for tagrender ska være af gavaniseret jern med fjeder. Der må ikke anvendes konsorendejem. Nedøbsrør: B: For overgang meem tegunderaget og tagrenden kan udføres fodbrædt og fodbik af zink nr 14. Fodbik eer tagpapundertag ska udføres under den nederste tagægte. Begge tagrender for Romerhusenes tage er tisuttet samme tagnedøbsrør, der er udført af zink. Nedøbsrøret er paceret midt for træstopen meem vinduespartiet og havedøren. Nedøbsrøret for tibygningerne er udformet på forskeige måder. A Reparation at eksisterende nedøbsrør kan udføres på traditione måde ved odning. A: Ved større reparationer og ved udskiftning af nedøbsrøret udføres røret af zink nr 14 med 76 mm diameter. Mod tagrendens udøbstud udføres nedøbsrøret med et bajonetknæ og mod tagnedøbsbrønden afsuttes med fodstykke centreret over brøndens muffe. (et bajonetknæ er i bikkensagersprog to skarpe knæk på nedøbsrøret) Nedøbsrøret monteres ti mur- og træværk med gavaniserede hængsestifter.

88 6 Der udføres ikke vust på nedøbsrøret over hængsestifteme. (hængsestifteme er nedøbsrørets fasthodebesag) B : Ved udskiftning af eksisterende nedøbsrør, der ikke er udført af zink f.eks. past eer metakæde, ændres disse ti zinkrør som beskrevet ovenstående. Skotrende: Meem tagfaderne er Romerhusene udført med en traditione zinkskotrende. A: Reparation af zinkrenden udføres ved odning på traditione måde. B: Ved større reparation og ved udskiftning af skotrenden udføres denne af zink nr. 14 og udagt på x7" (25x75mm) skotrendebrædder samt kantægter. Udhæng: Tagets udhæng mod gårdhaven er i Romerhusene udført med vandret underside og i ca 35 cm bredde. Undersiden er bekædt med x2" (25x50mm) ru udhængsister, der er opsat jævnt fordet med ensartede uftspater. Bemærk at udhænget er udført uden stembrædt (odret brædt på spærendeme). Åbningen meem udhængsbrædderne og nederste tagægte er skjut af tagrenden. A: Ved reparation af udhænget udføres dette på en sådan måde,at udformningen ikke ændres. ( B: B: Y ed reparation af udhæng, der ikke er udfonnet som beskrevet ovenstående, udskiftes det eksisterende udhæng og nyt udføres som beskrevet. Ved større reparation af eksisterende udhæng, der ikke er udført vandret, ændres dette.

89 7 VI1"1DUER OG UDVENDIGE DØRE PORTE Hoveddør: Romerhusenes hoveddør består af en trækarm med bundstykke og en indadgående ukket trædørpade med udv. odrette profierede træbrædder. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee af døren, f.eks.defekt dørgreb, dørås, ødeagt bundkarm, vandnæse eer et af de udv. brædder, repareres eer udskiftes disse efter traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at dørens udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. B: Ved udskiftning af dørgreb og dørås, ska der anvendes am. coupegreb af auminium eer rustfri stå (se materiaeisten) henhodsvis amindeige indbyggede døråse hvor nøgehuet, cyinderen og vrideren er paceret under dørgrebet. B: Ved større reparationer og udskiftninger af døren, f.eks. udskiftning af tere udvendige brædder~ ska døren udformes som angivet på tegningsanvisningerne. C: Ønskes døren udfonnet på anden måde, må dette ikke ske uden tiadese fra fredningsmyndighederne. Havedør meem entreen og gårdhaven: Havedøren i Romerhusene er udført som en amindeige rammedør af træ med midterpost og med eet ag gas isat med udvendige gasister. Dørrammen, der er indadgående, er monteret i amindeig dørkarm af træ. Udvendig på dørrammen er monteret odrette tremmer af træ. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee af døren, f.eks. defekt dørgreb eer dørås og ødeagt bund.karm, vandnæse eer de udv. tremmer, repareres eer udskiftes dette på traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at dørens udformning ikke ændres. Angående maervedigeh.odese, se afsnittet om maerbehandinger. Ved udskiftning af dørgreb og dørås, ska der anvendes am. coupegreb af auminium eer rustfri stå (se materiaeisten) henhodsvis am. indbyggede døråse, hvor nøgehuet, cyinderen og vrideren er paceret under dørgrebet. (_ B: C: Ved større reparationer og udskiftninger af døren, udformes havedøren som angivet på tegningsanvisningen. Ønskes døren udfonnet på anden måde eer ønskes en større reparation udført på den eksisterende dør, må dette ikke ske uden tiadese fra fredningsmyndighederne. Havedør meuem stuen og terrassen: Vedigehodes og/eer udskiftes efter samme retningsinjer som beskrevet under hoved- og havedør, samt tegninger.

90 8 Vinduer i stuen: Vinduespartierne meem ophodstue og gårdhaven i Romerhusene er udformet som 5 stk ens vinduer, der er udført i fud højde fra guv ti rem for tagspærene. Vinduerne er udført i træ med midterpost (se tegning). Indvendig er udført opukkeige forsatsrammer med et ag gas og udvendig er monteret fast et ag gas, fasthodt med k:annbrede gasiste/brædder i forskeige tykkeser. Vinduespartierne er ikke forsynet med opukkeige vinduesrammer, døre eer ign. A Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee, f. eks. defekte eer rådne gasister, karmstykker mv. repareres eer udskiftes disse efter traditione håndværksmæssige metode under forudsætning af, at vinduernes udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. Eksisterende vinduer med kun et ag gas og med evt. indv. forsatsrammer må forsynes med to ags termoruder, når udvendig gasiste/brædder udføres uændret og når kun gasfasdybden ændres a.h. t. termogasset. Eksisterende indv. forsatsrammer må afmonteres. ~ "'-- Eksister.end~ vandret post må ikke (e'rnes. c B: Ved udskiftning af mere end to af de eksisterende fem vinduespartier ska de ( nyudskiftede udføres som beskrevet på teegsanvisn~rne eer som de oprindeige vinduer med et ag gas og forsatsramrner. C: Mindre reparation af eksisterende havedør, skydedør eer opukkeige vinduer i dette vinduesparti i stue må udføres, når den eksisterende udformning ikke ændres. Større reparation af disse opukkeige dee må ikke udføres uden fredningsmyn dighedernes tiadese. Ved udskiftning af disse vinduer kan indbygges et forstærkningsprofi( af 30x30x2 mm C. RHS ståprofi med påsvejst 5x70x70 mm top- og fodpade), som vist på tegning fra arkitekterne Ruth og Søren Lundqvist. Vinduer ti væreserne: Vinduerne ti væreser i Romerhusene er udført i et sammenhængende forøb uden me- ~ ~ emiggende murpier. Udfor hver skievæg er dog opsat et meemstykke af træ for opnåese af nødvendig afstand af hensyn ti skievægstykkesen og ensartet udv. gasistebrædt. De to vindueskarme udfor hvert værese er af forskeig højde. En k:ann med fast gas og en karm med tophængt opukkeig udadgående ramme igeedes med gas. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee, f.eks. defekte eer rådne gasister, karmstykker mv. repareres eer udskiftes disse på traditione

91 9 håndværksmæssig måde, under forudsætning af at vinduernes udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. (_ B: Eksisterende vindueskarme med et ag fast gas og evt. med indv. opukkeig forsatsramme med gas må forsynes med to ag termoruder, når udvendig gasister/brædder udføres uændret,og når kun gasfasdybden ændres a.h.t. termogasset Evt. indvendig forsatsrammer må afmonteres. ( B: Eksisterende kobede vinduesrammer må udskiftes ti nye rammer med to ags termegas når rammeprofiet ikke ændres og når vinduesrammebesagene ikke ændres væsentigt. c B: Ved udskiftning af et vinduesfet, dvs. to vindueskarme udfor et værese, ska de nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningerne eer udformes som de oprindeige vinduer med et ag gas og forsatsrammer henhodsvis kobede rammer. C: Større reparationer af eksisterende vinduer, der ikke er udformet efter ovenstående retningsinjer, og større ændringer af eksisterende vinduer må ikke fmde sted uden fredningsmyndighedernes godkendese. Køkken- og badeværesesvindue: Disse to vinduer i Romerhusene er udført med en fast karm med indadgående tophængt ramme( r med et ag gas. Køkkenvinduet er forsynet med odret post i karmen og to rammer. Vinduerne er paceret i pan med indvendig murfugt og udvendig uden på murværket er paceret odrette tremmer af træ. A: Ved reparation af beskadigede eer forrådnede dee, f. eks. defekte eer rådne karmstykk.er, rammer mv. repareres eer udskiftes disse efter traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at vinduernes udformning ikke ændres. Angående maervedigehodese, se afsnittet om maerbehandinger. A: Udskiftning at itugået gas skaigeedes udføres efter traditionee metoder med kitfas. Montering af gasister på ekst. rammer må ikke fmde sted. B. Større reparation eer udskiftning af udvendige tremmer må udføres,når retningsinjerne angivet på tegningsanvisningerne føges. (' B: Ved udskiftning af vinduerne ska de nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningerne eer som de for Romerhusene oprindeige vinduer. C: Montering af farvede gas må ikke fnde sted uden fred.ningsmyndighedemes tiadese.

92 O Garageport: Garageporten i Romerhusene er udformet som en vippeport med fast karm uden bundstykke og et tæt portbad med odrette udv. profierede brædder samt et vandret bundbrædt. Porten er udført uisoeret, og karmen er paceret tibagerykket i forhod ti facadefugten. En de af disse oprindeige porte i Romerhusene er udskiftede med isoerede faste partier, hvori der er paceret en udadgående enketdør. Disse isoerede partier er udvendigt set udformet på samme måde som ovenfor beskrevne porte, dog er karmen i pan med profibræddeme. A Ved reparation af beskadigede eer forrådne dee, f.eks. defekt greb, besag, eer rådne karmsstykker, profierede brædder mv, repareres eer udskiftes disse efter traditionee håndværksmæssige metoder under forudsætning af, at porten eer partiet ikke ændres. <.._ B: Ved større reparation eer udskiftning af porten ska den oprindeige udformning som beskrevet ovenstående overhodes- eer B : Ved udskiftning af porten eer portpartiet ska det nyudskiftede udføres som beskrevet på tegningsanvisningeme. Partiet modsat garageporten: Træpartiet mod gfu-dhaven er i Romerhusene udformet s~ dette( i princip) udformningsmæssigt svarer ti portpartiet A ~tte parti vedigehodes i princippet som beskrevet for garageporten henhodsvis portparti et. t C : Udførese af vinduespartier eer større reparationer af eksisterende vinduespartier i dette parti må ikke udføres uden fredningsmyndighedernes tiadese. Maerbehanding af udvendige træværk, vinduer og udv. døre: Ae vinduer, udv. døre og porte i Romerhusene er udført af træ og er maerbehandede med træbeskyttesesmidde. Oprindeigt er anvendt produktet Soignum i en maerkemisk sammensætning, der i dag ikke markedsføres af mijømæssige grunde. A Ved maervedigehodese af det udvendige træværk ska anvendes føgende farver uanset hviken farve de nuværende træværk har: Udhængsister, evt. vindskeder,remme og øvrige synig træværk ska være sortbrun. Faste vindueskarme, hoveddør, havedør, porte og ud v. tremmer ska være sortbrun. Opukkeig vinduesrammer mod gårdhaven ska være hvide. A At udvendig træværk kan vedighodes med miebrændt trætjære evt. tisat farvepuver og/eer inoiefernis for opnåese af sortbrun farve og/eer anvendeig påføringskonsistens- eer,

93 11 A: Der kan anvendes Soignurn træbeskyttesesmidde (se materiaeisten). B : B : Nyt træværk henmder nye vinduer og døre kan behandes med des grundingsoie og des med efterføgende oiebaseret træbeskyttesesmidde indehodende den sortbnme farve. Træværk, der tidigere er behandet med vandbaserede maerprodukter, kan fortsat vedigehodes med sådanne maertyper. Det opfordres dog ti at disse vandbaserede overfadebehandinger afskrabes ti et acceptabet niveau., såedes at en efterføgende ny maerbehanding kan udføres med oiebaserede maerprodukter. D: Vedigehodese af træværk, der ikke er maet i sortbnm eer hvid farve, må ikke maervedigehodes med samme farver uden fredningsmyndighedernes godkendese.

94 12 INDVENDIGE ARBEJDER V ægge og ofter: Overfaderne for vægge og ofter i Romerhusene er oprindeig pudsede med en direkte maerbehanding eer tapetsering evt. efterfugt af en maerbehanding. Ae ydervægge og vægge omkring toiet og fyrrum er tegstensvægge medens skievægge ofte er saggevægge. Lofterne er ae pudsede på træforskaing med rør eer ign. I garagen er oftet dog udført som et tremmeisteoft svarende ti det udvendige udhæng. A: Ved reparation af indv. pudsede vægge og ofter ska disse udføres med kakmørte på traditione håndværksmæssig måde. A: Eksisterende vægge og ofter, der ikke er pudsede, må vedigehodes med materiaer og metoder der svarer ti de eksisterende forhod. A: Maerbehandinger af indv. væg- og oftoverfader må udføres med nutidige maerprodukter. B : Ved større reparation af eksisterende saggevægge eer ved genopførese af ind v. saggevægge må anvendes etbetonbokke (se materiaeisten). B : B : Med henbik på en indv. efterisoering af det skrå oft i stuen må den nye oftoverfade være udført af gipskartonpader på forskaing. Det nye oft ska have samme hædning som taghædningen og må ikke være ~nket mere end 8 cm i forhod ti det oprindeige oft. Større reparation af eksisterende indv. træbekædninger f.eks. profieret træoft i stuen må ikke fmde sted. Disse bekædninger må nedtages, hvis den (de) oprindeige overfade(r) ønskes retaberet. C: Ændringer af ofthædningerne og opsætning af træbekædninger eer anden bekædning må ikke fmde sted uden fredningsmyndighedernes tiadese. C: Retabering af tidigere nedtagne indv. vægge må udføres når diverse bygningsmyndigheders tiadese foreigger. Guve: Guve i Romerhusene er oprindeig beagt med korkfiser direkte på betondækket., hvori der er indstøbt varmesanger. Guvet i badeværeset er terrazzoguv og amindeig cementguv i fyrrummet. Der er ikke opsat radiatorer i Romerhusene og a opvarming foregår ved guvvarme. A: Amindeig vedigehodese af det eksisterende guvbeægning uanset om dette er korkguv eer anden beægning må udføres på traditione måde. B : Erstatning af eksisterende beægning med korkfiser, samt udægning af anden beægning som f.eks. yst træguv, amindeige guvkinker og ign. må foretages.

95 13 Hvorimod nedægning af fremmedartede guvbeægninger som f.eks. past- og pvc-produkter, mørke træsorter og ign. ikke må fmde sted uden fredningsmyndighedernes tiadese. B: Ændringer af guvvarmeprincippet må ikke umiddebart fmde sted, hvorimod en sektionsopdeing af guvvarme med individue termostatstyring kan udføres. C: Opsætning af radiatorer ti et suppement ti guvvarme må ikke udføres uden fredningsmyndighedernes tiadese. Indvendige døre: De indv. døre i Romerhusene er udført som traditionee gatte trædøre i trækarme med indfatninger, hvor at er maet. Sideindfatningerne (28x46mm) er udført fra guv og het ti oft, mens overindfatningen (19x46mm) er opsat på norma måde meem sideindfatningerne. A: Ved reparation af disse døre udføres dette uden ændring af udformningen. A: Dørene vedigehodes med amindeig nutidige maerprodukter med ensartet farve. B : Større reparationer eer udskiftning af døre må udføres når den oprindeige udformning ikke ændres. Opsætning af dørpader med yse træsorter, der ikke maerbehandes med farve må udføres. C: Opsætning af dørpader med fydninger eer anden profieringer må ikke fmde sted uden fredningsmyndighedernes tiadese. Badeværese: Badeværeserne i Romerhusene var oprindeig udstyret med toietskå, håndvask og siddebadekar i hvid udførese og med hvide 15x5cm vægfiser. Køkkeninventar: A: Amindeig vedigehodese af badeværeserne kan udføres, når eksisterende forhod ikke ændres. B: Opsætning af nye hvide og meget yse ikke mønstrede vægfiser må udføres. Nedtagning af eksisterende vægfiser og etabering af pudsede vægoverfader, der maerbehandes må igeedes udføres. B: Nedtagning af eksisterende siddebadekar og etabering af bruseinstaationer (og omvendt) må udføres. B: Opsætning af nyt hvidt sanitetinventar må udføres. C: Større reparation af eksisterende farvede sanitetsinventar og eksisterende farvede vægfiser må ikke udføres uden fredningsmyndighedernes tiadese.

96 14 I køkkerne i Romerhusene er opsat to paraet pacerede køkkenborde med underskabe, hvor det ene er paceret op mod væg ti fyrrummet og det andet danner adskiese ti stuen. Over begge køkkenborde er opsat overskabe. Der fmdes ikke en traditione væg meem køkkenet og stue, hvorimod der meem overskabet og bordpaden mod stue er opsat skydeåger og over overskabet er ukket op tioftet Køkkeninventaret er udført af træ, der er maet. Lågerne er udført som skydeåger af tyndt krydsfmer i en træforramme. A: Det eksisterende køkkeninventar må vedigehodes, når udformningen og materiaerne ikke ændres. B: Opsætning af inventar svarende ti den oprindeige udformning må udføres. B: Opsætning af nyt køkkeninventar må udføres når den oprindeige pacering af køkkenbordene og overskabene bevares,og når inventaret udføres af træ i yse træsorter eer/og i yse farver. C: Køkkeninventar med pastarninater, metaprofier, fydninger eer andre profieringer/dekorationer må ikke udføres uden fredningsmyndighedernes tiadese. C: Væsentig ændret udstrækning eer ukning af åbningen meem køkkenet og stuen må ikke finde sted uden fredningsmyndighedernes tiadese. Øvrige vedigehodeses.prbejder: Ae andre vedigehodesesarbejder må udføres når det pågædende arbej de betragtes som et vedigehodese af eksisterende udformning og ikke et arbejde som må karakteriseres som ændring af eksisterende forhod. Fredningsmyndighederne dvs. Skov- og Naturstyresen og Teknisk Forvatning i Hesingør Kommune vi kunne rådgive om et konkret vedigehodesesarbejde vi kunne betragtes som vedigehodese eer som en ændring af det bestående.

97 15 1\IIATERIALELISTE. Facadetegsten: Murmørte: Maing af vinduesover igger: Tagtegsten: Såbænk af tegsten: Dørgreb for udv. døre: Maing for udv. træ: Normaformsten i farve og struktur som eksisterende. Ejeraugeter ikke bekendt med hvor sådanne kan købes. Kakbaseret murmørte med bakkegrus. K 100/1200- bakkemørte (foresås afkak- og Teginformation ved passivt mijø) Diffusionsåben hvid maing.???????(f: brika g. kri d d) a t og typenr. man er 1 s ven e stun Gufammede vingefastagsten fra Nivå Tegværk. Kan købes afejerauget så ænge Jager haves. Produktion af nye sten (overvejes) forsøges gennemført afejerauget. Gufammede vingefastagsten som tagsten og med Jodret bundstykke. Ejerauget bekendt kan disse sten ikke fremskaffes. Produktion af nye sten overvejes gennemført af Ejerauget. Am. coupegreb af auminium eer rustfri stå. CFP* nr , , eer tisvarende. Udhæng, vindskeder og andet udvendigt træværk. Ru træ behandes ti 2 gange med grundingsoie, som Soignum Intra Grundingsoi e. Efterbehanding af grundingsoie behandet træ gives træbeskyttesesmidde, som Soignum Utra i farve 32-nød;;- Tidigere behandet træværk med oiebaserede produkter kan vedigehodes med Soignum Utra i farve 32-nød eer Soignurn Super Utra i farve 132-nød. (Soignum Acrydæk må kun anvendes hvor der tidigere er behandet med vandbaserede maerprodukter) Vindueskarme, dørkarme, dørpader, dørrammer, garageporte og tremmer. Behandes med sortbrun farve som ovenfor beskrevet. Vinduesrammer. Hvid farve??????? (oiemaing) Indv. vægge: Letbetonvægge. O cm tykke gasbetonbokke forhandes af træasthand er. CFP* CFP betyder Car F. Petersen' s besagkataog, der findes hos træasthander og isenkræmmer.

98 . MUJøtnntstef\et, J.nr. SN 2 1 FEB Akt. nr.

99 Z. opstat 1:20 + ~ Mj ~,,/C ~ L IO IV D ICJC::::u:::::J D D L JO! I~Dc:::JCJ / IDe=. o c D 11 o c= c:::::jd DO o c= 11 DCJ o c= L c::::jd P' o c= c:::=jd c o oc= OD DCJ ITD c:::::jd b:! O) o c= c:::::jd ( ~ o c= c:::::jcj OD o c= c::::jd DCJ o c:= c::::jd OD o r-- c:::::jcj DCJ o c=.. c:::::jcj DO o c= c:::::jd OD o c= c::::::jcj c:::::jr o c= "ff"~"~ "., IIII~ 1 J 11 IIII 11 ~ 1 11 nh'd FEB \. Akt. nr.

100

101 2 Kopi aendt ti: Bjerauget Ra.arhuaene V/Anette Sj Heaing r &y.uaeu., Lars Bjern Madsen Heaing r Ko..unes Tekniske Forvatning, Per Gotfredsen

102 Hesingør, den Ti Skov- og Naturstyresen v/ Bent Friis Kontor nr. 13 Haradsgade 53, 2oo København ø. Modtaget Skov- og Naturstyresen 2 8 JULI1993 Miijtminfateriet Skov- og Naturstyresen J.nr. SN ct~c;-f-:: C'.)g_ Akt. nr.,f Vedr. Romerhusene, Hesingør - fredet område. Undertegnede Aase Bundesen Lykkebo, ejer og beboer af ejendommen Hauchsvej 4, matr. v + 1/19 af md af Kronborg Ladegård, i amindeig dagig tae kadet Romerhusene, Hesingør, vi gerne hermed komme med idt information ti Skov- og Naturstyresen i reat i on ti Romerhusenes fredning : Vort fæesarea, som jo indgår i fredningen af bebyggesen, er opdet i tre matriker, md, ke og h, hver i brøkdee tiskødet sin gruppe af husejere. Den sydigste fæesareamatrike, md, strækker sig fra Montabeos ske i øst ti Kingosvej i vest. Langs en de af sydskeet, nemig fra Hoger Drachrnannsvejs udmunding i Gurrevej op ti Kingosvej, består dette af et evende fæeshegn ind mod nabomatriker af He- singør Overdrev. Dette evende fæeshegn er naturigvis også fredet og ska også ifg. hegnsoven bevares. Det består af en trærække, østfra regnet poper, heraf meget stor og fot, kastanje, 2-3 ahorn, resten tjørn med en enket ask. Ahorn og kastanje er en fejpantning fra en tidigere nabos side, efter at han ca. 196o havde fædet noget af hegnet. De sidste o- 15 m af fæeshegnet, som bestod af tjørn, er fjernet inden for den sidste have snes år - uden forespørgse hos odsejerne - derfor kender jeg ikke det præcise tidspunkt. Denne trærække har atid været en markant de af fæesareaet og de eneste vækster, som har stået på areaet meget ænge før Romerhusenes tid. Den har skånet de nærmeste huse på matriken mod 6-8 skarpe gadeygter og 4 fodgænger ' amper ' på Gurrevej samt dæmpet trafikstøjen sammestedsfra. At dette er vekendt. Men skehegnet har også en historisk facet at føje ti det arkitektoniske og andskabernæssige i fredningen.

103 Vores jord hørte oprindeig ti Kronborg Sots adegård, som å, hvor nu Montebe o igger. Kronborg Ladegård brændte i første havde af 18oo-taet, bev nyopført noget nordigere og Montebeo bygget på dens pads. Jorden på den anden side af skeet hørte og hører ti Hesingør Købstads overdrev. Derfor skier hegnet tidigere kongsjord og byjord. Ydermere kan Hauchsvejs første de genfindes på game kort i hvert fad 2oo år tibage. Og ænge inden opføresen af Romerhusene var Hauchsvej tikørsesvej ti gården Kristinehøj ved det senere Kingosvej. Denne gård, hvis ader jeg ikke har søgt opysning om, er nu nedrevet, men den evende trærække har stået angs dens tikørse og fortæer om strid vind og nødvendigheden af æ - og denne opgave øser hegnet såmænd også i dag! I forbindese med de sidste 3-4 års gennemgribende beskæringer, fædninger og pantninger på fæesareaet kom turen så i foråret 1993 ti dette sydige skehegn. Jeg var noget nervøs for motorsaven og od ovenstående opysninger tigå bestyresen - og da gik det op for mig, at jeg muigvis er den eneste i hee bebyggesen, der sidder inde med denne viden, takket være min mands store interesse for okahistorie. Derfor gentog jeg opysningerne på generaforsamingen utimo maj, men måtte se mig fejciteret i referatet medio jui, hvorfor jeg mente, det var rigtigst også at underrette Skov- og Naturstyresen om denne speciee facet. Den midterste tredjede af hegnet er nu fædet og har fra fæesarea og noge huse givet udsigt ti en nabos angtfra kønne garagevæg samt et præfabrikeret pankeværk. Ifg. panerne ska der så genpantes ti efteråret. Det er nu mit håb, at Skov- og Naturstyresen vi skærpe opmærksomheden, såedes at den sidste de af skehegnet kan bevare sin oprindeige karakter af skærmende trærække og en nedskæring ikke reducerer Romerhusene ti en amindeig parcehusbebyggese. Også i en fredning som vor er det godt at kende sine ' rødder'. Med venig hisen ~2~k~kk~ Hauchsvej 4, 3ooo Hesingør Kopi ti: Ejerauget Romerhusene v. Anette Sjø Hesingør Bymuseum, Lars Bjørn Madsen Hesingør Kommunes tekniske Forvatning, Per Gotfredsen

104 2 Kopi sendt ti: Ejerauget Romerhusene vjanette Sjø Hesingør Bymuseum, Lars Bjørn Madsen Hesingør Kommunes Tekniske Forvatning, Per Gotfredsen

105 ~~~~~-- ~~4' j O ej O ~cf)rv. - ~- ~fj ~r ~ ~ "r'tct~dc. ~w.d- ~~~ ~~~~. M~~ct. ' ~ ~ ~ ~J-'VV\..er~ ~ ~~ -4_y cm ~ou.. /zd4~~ ~r Pf ~. _ ~~~_//p_"~~~a/,4~ ~. ~;:::_-~&~ ~ _ fr ~ ~ # t>~&vc ::z:t;;::v;t C i <!(..". ~,~ fr _ --~" Rv h_dr_, ~...q ~~cm. ~q al.j.. 3 v.j4.*l( -~. -..,..r.-,;j"-., ~ f ~ t''va-_ LJ(~{;xJ~ e ~ ~~.. ~.. L~~ S-~N ~./~~ ~ ~ ~~~ ~y"y"t-~?<- : Au-c~ ~ c~~,~~l;:z: ~~ ~_;_~~~~~~~~ y k~~~~/~~ ~~d~ ~~~ 6VL ~ a-~c-c ~~a~ ~ ~ o{.d. v ~~:r-0-(~:r~. ~~ ~"H~~- /kyy.,.,g4, ~~d A-c,J:..rØ<- ~ \.; jr ~0~~/-v<- ~~~v~~~ ~~~ ~-~~ g:.v ~ ~ 7 /" ~. :)2-J2v ~frt-~

106 t-750 -~> disk snit r ~ : L & J g opstat opstat ~ ;o--=-=,-=tc-,-;;====!'tr==rr=rr'=n==rr==n==rr='ir.:'===r--, ~---- ~ ~ \ r------~----- komfur ~ T disk g 275 *200 "' Materiaer m v. opstat,,.. jordvod : n: ~ ~u [~J Legehuset udføres af 22 mm vandfast imet krydsfinerpader (trykimp~gneret ti kasse AB efter DS 2122.) (tagpader udføres evt. med p~imet kunstofpode) Ae padekanter afrundes med en radius po 15 mm. ~~~~p~~ bkan~f; jn~~d~~o u~~~~:s ;_rykimprctgneret med CCP i hen- 2 Ae konter afrundes med en radius po 8 mm. r:~\~~ ets~s~~h~~~ptirbe~~/fsol~~~s~~i 4~~~1 ~g1 s~~~~e u~fø~~s c~a rm - CJ Legehuset moerbehandes med hovd11kkende jordfarver i max. tre kuører. Grunding 1 gang med GORI 22 farveøs Sutbehanding 2 gange med GORI 88 jordvod b~nk bord stige NOTE: Legehuset udføres so det er "fytbar". Mijøministeriet, J.nr. SN 2 8 MRS Akt. nr.! "-~ pan oversigtspan må 1:500 EJERLAUGE ROMERHUSENE EMNE' LEGEHUS ""' 1:20 PAN, SNIT OG OPSTALTER SIGN.: OD TEGN. NR.: LH IDE: FAMIUEN SCHARFF FAMIUEN DRAGØ/REINHARDT FAMILIEN STOLT/SVANTESSON BA.GGESENSVEJ 1 BAGGESENSVEJ 4 HOLGER DRACHMANNSVEJ 8

107 o!2 Fo rst. Sk ab D Stondor -Gr;vning