Bygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald

Transkript

1 Læseretning Program Granskning Aflevering Effektiv byggelogistik i praksis Indholdsstruktur for projektweb, rapportering og anvisninger Rapporteringen af erfaringer fra projektet er opbygget som en sammenhængende indsamling og bearbejdning af informationer fra byggesager til en samlende rapporteringer af projektets seks aktiviteter og forslag til 3-5 SBi-anvisninger. SBianvisningerne er proces- og aktørmålrettet, og de henviser til uddybninger på subweb og i sags- eller aktivitetsrapporter. B Y G G E R I O G S U N D H E D A. C. M E Y E R S V Æ N G E K Ø B E N H A V N S V S B I. D K C V R N I E L S H A L D O R B E R T E L S E N N H S B I. A A U. D K Indsamling og bearbejdning af informationer i projektet Ved indsamling og bearbejdning af informationer i projektet arbejdes der i princippet på følgende tre niveauer (se også figur til højre), og de er indbyrdes forbundne jf. eksemplet til højre: 1. Byggesager og afprøvning i praksis 1.1 Vapnagaard i Helsingør ved Enemærke og Petersen 1.2 Nordea domicil på Amager ved M T Højgaard (MTH) 1.3 Åbyhøjgaarden i Tilst ved AL2bolig og nu også MTH 1.4 Østergaarden på Østerbro ved PrivatBo 1.5 Sølvgade og Husum Skole ved Københavns Ejendomme. 2. Aktiviteter i projektet Effektiv byggelogistik i praksis 2.1 Byggerier, bygningsdele og lokalitet 2.2 Vejledninger, proces, aktører og organisering 2.3 Logistikkoncepter, -metoder og -programmer 2.4 Logistikdata, evaluering og perspektivering 2.5 Uddannelse, læring og kompetencer 2.6 Generel formidling og projektledelse 3. Processer, sagsfaser og aktører 3.1 Byggeprogram og udbud ved byg- og driftsherre 3.2 Projektering og projektgranskning ved projekterende 3.3 Byggeledelse, planlægning og aflevering ved byggeledelsen 3.4 Udførelse af byggeri ved byggesjak og fagentreprenører 3.5 Leverancer og transport ved distributører og producenter 3.6 Grund- og efteruddannelse ved skoler og organisationer 3.7 Love og normer ved myndigheder og organisationer. 1. Byggesager og udvalgte bygningsdele D A T O J O U R N A L N R. : Beskrivelse af logistik på sager i forhold til faser D&V Byggesager: 1. Vapnagård: 2. Nordea: 3. Åbyhøjgården: 4. Østergårder: 5. Sølvgade Skole: 2. Aktiviteter i forskningprojektet Effektiv byggelogistik i praksis Rapportering 1. Byggeprogram 2. Projektering 3. Byggeplaner 4. Udførelse 5. Leverancer 3. Processer, sagsfaser og aktører V V V V V D&V Første trin i indsamling af informationer sker i aktivitet 1 på udvalgte byggesager, faser og bygningsdele i form af notater, referater og data. Informationerne er på den ene side ordnet efter projektets seks aktiviteter (punkt 2) og på den anden side efter de syv processer, sagsfaser og aktørgrupper (punkt 3). Sagsrapporteringen kan fx ske i sagsrapporter med bilag eller som ringbind eller mapper på hjemmesiden for hver sag. Skriveretning Projektweb: Kildedata fra sager og andet Notater, referater og analyser 1. Sagsrapportering Andet trin i indsamlingen sker i forhold til forskningsprojektets seks aktiviteter (punkt 2). Her ordnes og bearbejdes de aktuelle sagsinformationer på tværs af byggesager og bygningsdele i forhold til de enkeltes aktiviteter. De kan desuden suppleres med notater, referater og data for hver aktivitet. Aktivitetsrapporteringen kan fx ske som aktivitetsrapporter med bilag eller som ringbind eller mapper på hjemmesiden for hver aktivitet. 2. Aktivitetsrapportering 3. SBi-anvisninger Projektet er støttet af:

2 Som tredje tin ordnes og bearbejdes sags- og aktivitetsinformationerne på tværs af processer, faser og aktører, og der udarbejdes forslag til 3-5 SBi-anvisninger jf. nedenstående bruttoliste over mulige SBi-anvisninger på området. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik Som resultat af projektet forventes et antal logistikvejledninger eller forslag til SBi-anvisninger i byggelogistik, som bygger videre på SBi-anvisning 191 Introduktion til byggelogistik. Det foreslås, at der udarbejdes forslag til 2-4 nye proces- og aktørmålrettede logistikanvisninger, og at Introduktion til byggelogistik redigeres i forhold til projektets nye erfaringer. Jf. forskningsprojektets arbejdsmodel, som ses til højre, arbejdes der med fire hovedgrupper af aktører (bygherre/projekterende, byggeledelse, byggesjak og leverandører). Disse fire aktørgrupper danner grundlag for forslag til fire nye anvisninger, som bl.a. målrettes de faser og dele i processen, som er væsentlige for dem. Om det bliver i alt 3, 4 eller 5 anvisninger må tiden vise. Leverandører Byggeledelse Materiel Byggevarer Affald Bygherre og projekterende S I D E 2 A F 9 Aktiviteter: 1 Sagsafprøvning 2 Vejledning i logistik 3 Udvikle transport 4 Bechmarking 5 Uddannelse Byggesjak Logistik-, produktivitets - og miljødata Forslag til bruttoliste over SBi-anvisninger i byggelogistik, som ud over teori, metoder, vejledninger og sagseksempler også kan indeholde perspektiver for byggesager, virksomheder og nationalplan: 1. Introduktion til byggelogistik revision af SBi-anvisning Byggeprogram og projektering af byggelogistik med udbud og projektgranskning målrettet byg- og driftsherrer (BH) og projekterende (PR). 3. Byggeledelse og planlægning af byggeplads med aflevering målrettet hoved- og totalentreprenørens byggeledelse (BL) og logistikspecialiser (LS). 4. Udførelse af bygningsarbejde på byggepladsen af byggesjak, logistiksjak og fagentreprenører målrettet håndværkere (HÅ) og fagentreprenører (FE). 5. Leverancer og transport til og fra byggepladsen af byggevarer, materiel og affald målrettet distributører, vognmænd og producenter. Bruttoliste over SBi-anvisninger 1. Introduktion (SBi-anv. 191) 2. Program og projektering 3. Ledelse og planlægning 4. Udførelse på byggeplads 5. Leverancer og transport Byggeprocessens forløb Den metode, der anvendes i projektet til indsamling af information, er altså induktiv 1, idet den gennemføres fra specifikke informationer og data på byggesager frem mod det generelle i projektaktiviteterne og i de 3-5 SBi-anvisninger, som er proces- og aktørmålrettet - Altså fra punkt 1, over punkt 2 til punkt 3 i figuren til højre. Læser man derimod om projektets erfaringer kan de læses deduktiv 2 nemlig fra de generelle anvisninger til det specifikke på byggesagerne - Altså i den modsatte retning fra punkt 3, over punkt 2 til punkt 1 i figuren til højre. Sagsrapportering Der er i forskningsprojektet ved at blive udarbejdet en samlet sagsrapportering for sag 1 Vapnagaard ved EogP. Med baggrund i de første udkast (dateret 16/2 2015) er der nedenfor givet forslag til, hvorledes denne sagsrapportering kan struktureres og færdiggøres i forhold til anvisninger, aktivitetsrapporter og projektweb. Se også bilag A med forslag til omstrukturering af version 16/ Byggesager og udvalgte bygningsdele 2. Aktiviteter i forskningprojektet Effektiv byggelogistik i praksis Rapportering 3. Processer, sagsfaser og aktører 1 Induktiv som metode er en slutning eller konklusion fra det eller de konkrete tilfælde til det generelle og overordnede. 2 Deduktiv er det modsatte af induktiv, idet man i den deduktive metode går fra det generelle og overordnede til en beskrivelse eller antagelse i det specifikke tilfælde.

3 Vapnagaard er gennemført i hovedentreprise og afprøvningen er gennemført i samarbejde med hovedentreprenør EogP, og afprøvningen omfatter kun faserne byggeledelse, udførelse og leverancer/transport (punkt ). På denne sag er der derfor ikke arbejdet med byggeprogram og projektering (punkt ). De faglige kapitler i sagsrapportering af Vapnagaard foreslås opbygget efter forskningsprojektets hovedaktiviteter i følgende punkter: 1. Byggerier, bygningsdele og lokalitet, og herunder kan fx beskrives: b) Byggesagen generelt med afprøvningens formål og indholdsoversigt, som fx henviser til de andre underkapitler. c) Bygninger, bygningsdele, udearealer og etaper, og hvor disse fysiske objekter er lokaliseret geografisk og indbyrdes fx i en 3D-model. Etape og underdeling af byggeriet i gennemførelsestrin lægger fx op til hovedtidsplanen under punkt 3. Desuden beskrives, hvilke bygningsdele der indgår i afprøvningen og deres andel af den samlede byggesag. d) Forbedringsområder og -muligheder på kommende byggesager. 2. Processer, aktører, organisering og vejledninger, og herunder kan fx beskrives: b) Organisering af hoved- og totalentrepriser (HE og TE) med angivelse af det ledelsesmæssige ansvar og relation til underentreprenører (UE), fagentreprenører (FE) og leverandører, samt hvem de er. Det suppleres med opdelingen i byggesjak og deres bemanding i forhold til de enkelte bygningsdele, herunder også hvilke UE de kommer fra. Bygherre og projekterende beskrives også. c) Mødestruktur, -omfang og -deltagere samt hvilke omkostninger og værdi møderne skabe, og hvilke dele af disse, der har med byggelogistik at gøre. d) Vejledninger, instruktioner og metodebeskrivelser med relation til byggelogistik, og som er anvendt og beskrevet på byggesag, i virksomheden eller på generel plan. e) Forbedringsområder og -muligheder på kommende byggesager. 3. Logistikkoncepter, -metoder og -programmer, og herunder kan fx beskrives: b) Byggesagens tidsplaner fx BH s og HE s hovedtidsplan, periodeplaner, ugeplane og områdeplan til beboerne samt cyklogrammer og web-skurbog. c) Byggepladsen, produktionsområder, skureområder, lagerområder, containere og transportveje samt udstyr og materiel som transportudstyr, stilladser, platforme og arbejdsstation samt arbejdsværktøjer og maskiner. d) Leverandestyring med aftaler, bestilling, afkald, transporter og monteringsplaner, som både er rettet mod byggeledelsen og leverandører. e) Forbedringsområder og -muligheder på kommende byggesager. 4. Benchmarking, evaluering og perspektivering, og herunder beskrives fx data til, på og fra byggepladsen, som også opdeles efter bygningsdele aktuelt for forskningsprojektet. De kan fx beskrives i følgende punkter: b) Byggevarers logistikdata med varearter, leverandører, mængder, destinationer, transporter, km og biltype. c) Udstyrs og materiels logistikdata med varearter, leverandører, mængder, destinationer, transporter, km og biltype. d) Affald, affaldsjord og nedrivnings logistikdata med varearter, leverandører, mængder, destinationer, transporter, km og biltype. e) Energiforbrug og miljødata fra transport af byggevarer, materiel og affald samt S I D E 3 A F 9

4 samlet overblik at transporter hentet fra punkt b)-d). f) Produktivitet på byggesagen og i leverandørledet samt fx timeforbrug, PPU og time-data fra web-skurbog. g) Perspektivering af mængder, transporter og km samt energi- og miljødata samt forbedringsmuligheder på kommende byggesager og på landsplan. 5. Uddannelse, læring og kompetencer, og herunder kan fx beskrives følgende punkter, idet der fx arbejdes med læring i logistik, digitalisering og innovation for målgrupperne byggeledelse/specialister og bygningshåndværkere, og der relateres til erfaringer fra aktivitet 1-4: b) Byggesagen og dens møder som læringsforum. c) Workshops og kurser på byggesagen. d) Uddannelse i virksomheder, på skoler og i organisationer. e) Forbedringsområder og -muligheder på kommende byggerier. S I D E 4 A F 9 For at kunne udgive sagsrapporteringen for Vapnagaard som SBi-rapport skal der desuden være et omslag, indholdsfortegnelse, forord, indledning, konklusion, litteraturliste og bagord. Der arbejdes derfor efter følgende færdiggørelsestrin frem til publiceringen af rapporten på 1. Rapportversion 16/2 2015, som den er udarbejdet af Henrik og Allan) ligger nu til supplering med manglende tekstklumper herunder sammendrag af erfaringer. 2. Aflevering af manglende tekst hertil ske senest den 19/ (Opgave: Finn, Michael, Allan og Henrik), og møde om ny version er aftalt til den 25/3 2015, kl på SBi (Opgave: Henrik og Niels). Se om kommentarer til manglende tekst og indholdsstruktur for ny version af rapport i bilag A. 3. SBi-redigering af rapport med kommentarrunde hos forfatterne og EogP samt efterfølgende redigering (Opgave: Niels). Planlægges i april. 4. SBi-udgivelse rapport inkl. med korrekturlæsning, omslag, slutredigering og kontrol samt publicering på med lille artikel og evt. pressemeddelelse (Opgave: SBi KOM-afdeling). Planlægges pt. maj/juni Aktivitetsrapportering og projektweb Til projektet er knyttet en åben projektweb hvor alle væsentlige notater, referater og analyser i projektet kan findes. Projektwebben er opbygget med en simpel mappestruktur med 2 x 5 hovedmapper, som følger opdelingen i projektets hovedaktiviteter jf. nedenstående. Den nederste række omfatter generel formidling og projektledelse af forskningsprojektet i forhold til aktivitet Byggesager 2. Vejledninger 3. Koncepter 3. Benchmarking 5. Uddannelse 61. Nyheder 62. Møder 63. Kontakter 64. Status 65. Aftaler Det er planlagt, at erfaringerne fra forskningsprojektets aktiviteter rapporteres i 3-6 aktivitetsrapporter, hvis indhold følger hovedopdelingen på projektwebben. Om det bliver 3, 4, 5 eller 6 aktivitetsrapporter, og om de udgives som SBi-rapport eller kun ligger digitalt på projektwebben aftales senere i projektet. I det efterfølgende er forslag til, hvorledes indholdet på projektwebbens enkelte mapper kan struktureres.

5 Ad 1. Byggesager og afprøvning Under 1. Byggesager findes fx de fem byggesager, som de er angivet på foregående side, og her beskrives, hvordan afprøvningen af byggelogistik er foregået i praisis. Under hver sag findes alle de i projektet offentliggjorte informationer om disse sager, og informationerne er opdelt dels efter forskningsprojektets seks aktiviteter og dels efter de syv processer. Der er dog kun beskrevet de dele, der er aktuelle for den givne sag. S I D E 5 A F 9 1. Sag Vapnagaard ved EogP Hovedentreprise - udførelse 1. Byggeriet, bygningsdele og lokalitet 2. Proces, aktører, organisering og vejledninger 3. Logistikkoncepter, -metoder og -programmer 4. Benchmarking, evaluering og perspektivering 5. Uddannelse, læring og kompetencer Kildedata om sag, virksomheder og andre området samt billeder og film. 2. Sag Nordea domicil ved MTH Totalentreprise - udførelse 1. Byggeriet, bygningsdele og lokalitet 2. Proces, aktører, organisering og vejledninger 3. Logistikkoncepter, -metoder og -programmer 4. Benchmarking, evaluering og perspektivering 5. Uddannelse, læring og kompetencer Kildedata om sag, virksomheder og andre området samt billeder og film. 3. Sag Åbyhøjgaarden ved AL2bolig og MTH Byggeprogram og udbud i totalentreprise 1. Rammeudbud og udviklingsprojekt 2. Udbudsmateriale og miniudbud 3. Tilbud fra 3 totalentreprenører 4. Kontrakt med MTH-team Projektering og planlægning 1. Byggeriet, bygningsdele og lokalitet 2. Proces, aktører, organisering og vejledninger 3. Logistikkoncepter, -metoder og -programmer 4. Benchmarking, evaluering og perspektivering 5. Uddannelse, læring og kompetencer. Udførelse og aflevering 1. Byggeriet, bygningsdele og lokalitet 2. Proces, aktører, organisering og vejledninger 3. Logistikkoncepter, -metoder og -programmer 4. Benchmarking, evaluering og perspektivering 5. Uddannelse, læring og kompetencer Kildedata om sag, virksomheder og andre området samt billeder og film. 4. Sag Østergaarden på Østerbro ved PrivatBo Byggeprogram, projektering og udbud i hovedentreprise 1. Byggeprogram 2. Projektering 3. Udbud i hovedentreprise

6 Kildedata om sag, virksomheder og andre området samt billeder og film. S I D E 6 A F 9 5. Sag Sølvgade Skole og Husum Skole ved Københavns Ejendomme Byggeprogram, projektering og udbud i fagentreprise 1. Byggeprogram 2. Projektering 3. Udbud i fagentrepriser Kildedata om sag, virksomheder og andre området samt billeder og film. Ad 2. Vejledninger, proces og produktivitet I denne aktivitet beskrives sags-, firma- og organisationsvejledninger samt forslag til SBi-anvisninger, som tager udgangspunkt i beskrivelse af processer, aktører og organisering. Beskrivelsen kan fx opdeles i følgende punkter: 1. Teori og metoder om proces, aktører og organisering af byggesager samt vejledningsprincipper og produktivitet. 2. Processer, aktører og organisering 3. Vejledninger på sager, i virksomheder og organisationer i logistik, digitalisering og innovation/læring. 4. Produktivitet teori, data og forbedringer 5. SBi-anvisning i byggelogistik 6. Forbedringsområder og -muligheder for kommende vejledninger. Ad 3. Logistikkoncepter og udvikling I denne aktivitet beskrives logistikkoncepter, -metoder og -programmer og deres udvikling set både fra byggesagens og leverandørernes synspunkt, og den kan fx beskrives under følgende punkter: 1. Teori, baggrundsviden, metoder og modeller for logistik og leverancestyring. 2. Byggesagens tidsplaner fx BH s og HE s hovedtidsplan, periodeplaner, ugeplane og områdeplan til beboerne samt cyklogrammer, 4D-modeller og VDC. 3. Byggepladsen, produktionsområder, skureområder, lagerområder, containere og transportveje samt udstyr og materiel som transportudstyr, stilladser, platforme og arbejdsstation samt arbejdsværktøjer og maskiner. 4. Leverandestyring til, på og fra byggepladsen med aftaler, bestilling, afkald, transporter og monteringsplaner, som både er rettet mod byggeledelsen og leverandører. 5. Forbedringsområder og -muligheder på andre byggesager. Ad 4. Benchmarking af logistik- og miljødata med perspektivering I denne aktivitet beskrives indsamling og analyse af logistik- og miljødata, evaluering og perspektivering, og det kan fx omfatte data om transporter til, på og fra byggepladsen opdelt i følgende punkter: 1. Teori, baggrundsviden, metoder og modeller for dataindsamling og analyser. 2. Byggevarers logistikdata med varearter, leverandører, mængder, destinationer, transporter, km og biltype. 3. Materiels logistikdata med varearter, leverandører, mængder, destinationer, transporter, km og biltype. 4. Affald, affaldsjord og nedrivnings logistikdata med varearter, leverandører, mængder, destinationer, transporter, km og biltype. 5. Energiforbrug og miljødata fra transport af byggevarer, materiel og affald. 6. Produktivitet og timeforbrug.

7 7. Perspektivering af mængder, transporter og km samt energi- og miljødata samt forbedringsmuligheder på andre byggesager og på landsplan. S I D E 7 A F 9 Som baggrundslitteratur kan fx henvises SBi-rapport 2013:21 Digitale leverancer ved aflevering af byggeri. Ad 5. Uddannelse og kompetenceløft I denne aktivitet beskrives uddannelse, læring og kompetenceløft for målgrupperne bygherre/projekterende, byggeledelse/specialister, håndværkere/ue og leverandører/distributører/vognmænd. Beskrivelse kan fx opdeles i følgende punkter: 1. Teori, baggrundsviden og modeller for læring. 2. Viden og kompetencer i logistik, digitalisering og innovation. 3. Uddannelse, møder, workshops og træning på byggepladsen. 4. Uddannelse i virksomheder. 5. Uddannelse på skoler og i organisationer grund- og efteruddannelse. 6. Forbedringsområder og -muligheder for kommende uddannelse. Ad 6 Formidling og projektledelse af forskningsprojektet Beskrivelsen kan fx opdeles i følgende punkter: 61. Nyheder på hjemmeside vises i datorækkefølge med yngste artikler først. 62. Møder og arrangementer vises i datorækkefølge med yngste møder først. 63. Kontakter og følgegruppe vises for forskellige grupper. 64. Statusrapporter og styregruppe vises i datorækkefølge for de enkelte typer. 65. Aftaler og budget vises samlet og for de enkelte parter. Der arbejdes nu på igangsættelse af projektwebben efter overstående struktur. Det er planen, at den vises på styregruppemøde den 25/2 2015, hvor hoved- og undermapper og første eksempler på filer og artikler kan vises for de tre mapper: Byggesager/1. sag Vapnagaard Uddannelse og kompetenceløft Formidling og projektledelse af forskningsprojektet. Den samlede projektweb fremlægges på workshop 6 den 16/ på SBi, men den kan offentliggøres før, hvis den er klar til det.

8 Bilag A: Afprøvning af indholdsstruktur på Vapnagaardrapport Evaluering af rapporteringen af Vapnagaard version 16/ i forhold til indholdsstrukturen under Sagsrapportering på side 2-4: 1. Byggerier, bygningsdele og lokalitet: b) Byggesagen generelt med afprøvningens formål. Side 4-6. c) Bygninger, bygningsdele, udearealer og etaper. Side 18. d) Forbedringsområder og -muligheder på kommende byggesager. 2. Proces, aktører, organisering og vejledninger: b) Organisering af HE, byggesjak, UE og leverandører. Side 7, 8, 11, 27. c) Mødestruktur, -omfang og -deltagere. Side d) Vejledninger, instruktioner og metodebeskrivelser. e) Forbedringsområder og -muligheder på kommende byggesager. 3. Logistikkoncepter, -metoder og -programmer: Side b) Byggesagens tidsplaner, cyklogrammer og web-skurbog. Side 19-25, 67. c) Byggepladsen, lagre, veje og udstyrstyper. Side d) Leverandestyring for både byggeledelsen og leverandører. Side 26. e) Forbedringsområder og -muligheder på kommende byggesager. Side Benchmarking, evaluering og perspektivering: Side 28-29, b) Byggevarers logistikdata. Side 27, c) Udstyrs og materiels logistikdata. Side d) Affald, affaldsjord og nedrivnings logistikdata. Side e) Energiforbrug og miljødata samt transportoverblik. Side 29, f) Produktivitet, timeforbrug, PPU og web-skurbog. Side 26, 46, 63-64, g) Perspektivering af logistik- og miljødata på landsplan. Side Uddannelse, læring og kompetencer: Side 59-62, b) Byggesagens møder som læringsforum. Side 62. c) Workshops og kurser på byggesagen. Side d) Uddannelse i virksomheder, på skoler og i organisationer. e) Forbedringsområder og -muligheder på kommende byggerier. Side 76. S I D E 8 A F 9 Aftale om færdiggørelse jf. projektmøde 19/ Finn: Logistikkoncepter set fra leverandørens side og med reference til eksempler fra Vapnagaard. Se siderne: 27-29, 47, 48 og 69. Der gives også forslag til forståelse af byggelogistik set fra byggesagens side jf. side 47, samt om produktivitetsforhold set fra leverandørers synspunkt jf. side 58. Teksten skrive i særskilt notat, og den kan senere udbygges og indsættes i under teori og metode i aktivitet 3. Michael: Benchmarkingmodel og beskrivelse af metode til indsamling og analyser af mængder-, logistik- og miljødata. Metoden skal kunne vises i skemaer og håndtere registrering, analyser af status gennem sagen samt de opnåede forbedringer og perspektivering på firma og landsplan. Se side 49. Det kan senere udbygges og indsættes under teori og metode i aktivitet 4. Michael/Finn: Kommentarer til skemaer og analyser på side 27, 30-45, Allan: Redigering af kapitel 4 efter ny indholdsstruktur. Henrik: Redigering af rapport efter ny indholdsstruktur og med modtagne notater.

9 Bilag B: Planlægning af sagsrapportering og udviklingsfokus S I D E 9 A F 9 Det efterfølgende skema kan anvendes til planlægning af udviklingsfokus for de enkelte sager og konkretisering af indholdet i rapportens enkelte aktiviteter/kapitler, hvis der er noget at rapportere eller udvikle under de enkelte aktiviteter/kapitlerl. Aktiviteter/kapitler Om indholdet i rapport Om udviklingsfokus 1. Byggerier, bygningsdele og lokalitet: b) Afprøvningens formål c) Bygningsdele og etaper d) Forbedringsområder 2. Proces, aktører, organisering og vejledninger: b) Organisering c) Mødestruktur d) Vejledninger e) Forbedringsområder 3. Logistikkoncepter, -metoder og -programmer: b) Byggesagens tidsplaner c) Byggepladsen og udstyr d) Leverandestyring e) Forbedringsområder 4. Benchmarking, evaluering og perspektivering: b) Byggevaredata c) Udstyrsdata d) Affaldsdata e) Energi- og miljødata f) Produktivitetsdata g) Perspektivering 5. Uddannelse, læring og kompetencer: b) Byggesagens møder c) Workshops og kurser d) Uddannelse eksternt e) Forbedringsområder