Indledning 2. Praksis fra børnetilskudsområdet 3. Har parterne fælles husførelse? 4. Nyeste praksis 7
|
|
- Karina Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning 2 Side Praksis fra børnetilskudsområdet 3 Har parterne fælles husførelse? 4 Nyeste praksis 7 Kan parterne generelt set indgå ægteskab med hinanden? 10 Den bevismæssige vurdering 11 CPR-loven og bopælssager 15 Titel Reelt enlige ISSN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon ast@ast.dk Hjemmeside Udgiver Ankestyrelsen, marts 2013
2 2 Indledning Sager med spørgsmål om ret til ydelser som enlig indeholder ofte mange oplysninger og giver anledning til svære vurderinger. Vi vil i denne særudgivelse om reelt enlige dette tillæg uddybe praksis og hvilke elementer, man skal lægge vægt på. Vi vil samtidig belyse nogle af de udfordringer, som sagerne giver anledning til. Særudgivelsen skal ses som et supplement til de gældende regler, principafgørelser og vejledninger. I flere tilfælde afhænger retten til sociale ydelser eller ydelsernes størrelse af, om ansøgeren er enlig eller samlevende. Det er for eksempel kun enlige, som kan modtage ordinært og ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og størrelsen af social pension eller økonomisk fripladstilskud afhænger også af, om ydelsesmodtageren er enlig eller ej. Når en kommune eller Udbetaling Danmark behandler en ansøgning eller bliver opmærksom på at en person, der allerede modtager ydelser som enlig, måske ikke længere er berettiget til ydelserne, skal det vurderes, om den pågældende er enlig eller samlevende. Hvis der er tale om en person, der allerede modtager ydelser, skal det samtidigt vurderes, om de to parter har haft fælles husførelse i en længere periode tilbage i tiden. Hvis det er tilfældet, skal der tages stilling til, om der er grundlag for tilbagebetaling. Formålet med forhøjede ydelser til enlige Formålet med forhøjede ydelser til enlige er, at yde en form for kompensation for de fordele, som gifte og samlevende har ved at være to om husstandens udgifter og gøremål. Det er navnlig en kompensation af de økonomiske fordele i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, men også en kompensation for den manglende praktiske hjælp i hverdagen med opgaver som at hente, bringe og passe børn, indkøb, madlavning og rengøring m.v. I dette tillæg kan du læse om: Den langvarige praksis på området Vurderingen af fælles husførelse Seneste praksis om fælles husførelse Betingelsen om at parterne skal kunne indgå ægteskab sammen Den bevismæssige vurdering af sagens oplysninger CPR-loven og bopælssager
3 3 Praksis fra børnetilskudsområdet Praksis for, hvornår en ydelsesmodtager skal betragtes som enlig eller samlevende har udviklet sig på baggrund af reglerne om børnetilskud til enlige. Denne praksis anvendes også på andre områder, hvor retten til en ydelse eller ydelsens størrelse afhænger af, om ansøgeren er enlig eller samlevende. Ægteskabslignende forhold Det følger af praksis, at personer, der lever i et såkaldt ægteskabslignende forhold, skal betragtes som samlevende. En ydelsesmodtager skal betragtes som samlevende, når: ydelsesmodtageren har fælles husførelse med en anden person og parterne generelt set kan indgå ægteskab med hinanden Vægt på boligforhold og parternes indbyrdes forhold Det følger af fast praksis, at der, ved vurderingen af om der er fælles husførelse, lægges vægt på: karakteren af de involveredes indbyrdes forhold, navnlig om der er tale om sammenblandet økonomi, men også om der er tale om tidligere ægtefæller eller samlevende, der fortsat har hyppig kontakt, og om de eventuelt har fået børn sammen efter samlivsophævelsen og boligforholdene hos den person, som menes at leve sammen med ydelsesmodtageren Ved bevisvurderingen er det navnlig parternes egne forklaringer om deres indbyrdes forhold og økonomiske oplysninger, som vejer tungt. Se nærmere om den bevismæssige vurdering af sagens oplysninger i kapitlet herom nedenfor.
4 4 Har parterne fælles husførelse? Når det skal vurderes om parterne har fælles husførelse, skal der lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved at have et forhold til en anden person. Fordelene kan være økonomiske, i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, eller ikke-økonomiske, i form af praktisk hjælp i hverdagen med opgaver som at hente, bringe og passe børn, at købe ind, at lave mad og gøre rent mv. Det er afgørende for vurderingen, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har. Der vil i så fald være tale om økonomiske eller ikke-økonomiske bidrag til den fælles husførelse. Økonomiske fordele Når to personer deles om at betale faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, er det åbenbart, at de opnår økonomiske fordele ved at være to om at betale udgifterne. Faste udgifter er bl.a. udgifter til bolig, el, gas, vand, varme, forsikring, licens, telefon, internet og bil. Udgifter til dagligt forbrug er bl.a. udgifter til mad og andre daglig- eller husholdningsvarer, transport og benzin. Man vil også kunne nå frem til, at en person opnår fordele, hvis han/hun modtager beløb til at betale egne eller fælles udgifter, eller hvis personen ejer aktiver med en anden, som de begge betaler til. Forsørgelsespligt og børnebidrag I sager, hvor parterne har fælles børn, skal reglerne om forsørgelsespligt og børnebidrag herunder reglerne om skattemæssigt fradrag for bidrag inddrages. Dette gælder blandt andet, når det skal vurderes om et økonomisk bidrag udgør et bidrag til den fælles husførelse. Størrelsen af børnebidrag afhænger af indkomst og omfanget af samvær. Det samme gør sig gældende, når det skal vurderes, om et økonomisk bidrag skal betragtes som opfyldelse af forsørgerpligten eller helt eller delvist som bidrag til den fælles husførelse. Beløbets størrelse - set i forhold til den anden forælders indtægt og omfanget af samvær med barnet - er afgørende for, om der er tale om opfyldelse af forsørgerpligten eller bidrag til den fælles husførelse. Hvis der er tale om at opfylde forsørgerpligten, vil beløbet ikke kunne betragtes som bidrag til den fælles husførelse. Det vil derfor heller ikke kunne medregnes som en fordel for ydelsesmodtageren.
5 5 I de tilfælde, hvor der ikke er aftalt eller fastsat børnebidrag, er der stor sandsynlighed for, at et økonomisk bidrag skal betragtes som opfyldelse af forsørgerpligten, og ikke som bidrag til den fælles husførelse. I en ikke offentliggjort sag købte en far tøj og gaver til sine to børn for 500 kr. om måneden. Det fremgik af sagen, at der hverken var aftalt eller fastsat børnebidrag, at faren havde en forholdsvis lav indkomst, og at han og børnene havde udpræget samvær. I sagen så faren børnene næsten hver dag i forbindelse med, at faren eller farens forældre hentede børnene fra daginstitution. Hvis moren ikke var hjemme, efter at børene var blevet hentet, opholdt børnene sig på farens og bedsteforældrenes bopæl, indtil moren kom hjem. Fordi faren ikke betalte bidrag, skulle beløbet på 500 kr. om måneden betragtes som delvis opfyldelse af forsørgerpligten. Beløbet var ikke unormalt højt til trods for farens lave indtægt og omfanget af børnenes samvær med faren. Selv store beløb - eksempelvis i form af gaver og tøj til børnene - vil ikke skulle betragtes som bidrag til den fælles husførelse, hvis den anden forælder har en tilsvarende høj indtægt. Se Principafgørelse B-3-05 om skattemæssigt fradrag for bidrag, som kan indgå i vurderingen af, om der er fælles husførelse >> Ikke-økonomiske fordele Når to personer deles om det praktiske arbejde i hjemmet, er det åbenbart, at der samlet set vil være mindre arbejde for den enkelte. Praktisk arbejde kan være opgaver som: at hente, bringe og passe børn, indkøb, at lave mad, vaske tøj, gøre rent, ordne have mv. Enlige kan være nødsaget til at gå ned i tid på arbejdsmarkedet eller betale sig fra de praktiske opgaver for at få dagligdagen til at hænge sammen. Hvis en anden person hjælper med det praktisk arbejde i hjemmet, kan det derfor ses som fordele for ydelsesmodtageren og som bidrag til den fælles husførelse.
6 6 Barnets ret til samvær Når parterne i sagen har fælles børn, skal reglerne om barnets ret til samvær og forældreansvar også inddrages ved vurderingen. Det betyder, at den tid, som børnene tilbringer med den anden forælder, som udgangspunkt skal betragtes som samvær. Selv om en ydelsesmodtager opnår fordele ved, at den anden forælder henter eller bringer børnene til og fra institution eller passer børnene i forbindelse med skæve arbejdstider, vil fordelene ikke kunne medregnes ved den samlede vurdering af fordelenes omfang. Den tilbragte tid med børnene skal betragtes som samvær, og ikke som bidrag til den fælles husførelse. Når samværet primært foregår på ydelsesmodtagerens bopæl, vil spørgsmålet om samvær eller bidrag til den fælles husførelse afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen. Der kan f.eks. være konkrete grunde til, at det er bedst for børnene, at samværet foregår på ydelsesmodtagerens bopæl. Det kan dog pege i retning af fælles husførelse, hvis der er udpræget samvær på ydelsesmodtagerens bopæl, og den formodede samlever samtidig hjælper til med en række andre praktiske ting i hjemmet. Samlet vurdering af fordelenes omfang Udover de rene økonomiske og ikke-økonomiske fordele i dagligdagen kan en ydelsesmodtager også opnå andre fordele, som har en mere afgrænset karakter, og som ikke nødvendigvis har at gøre med dagligdagens udgifter eller gøremål, f.eks. i forbindelse med at holde ferie. Der skal foretages en samlet vurdering af de fordele, som ydelsesmodtageren opnår ved forholdet til den formodede samlever. Det er afgørende, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har. Kollektiver En person, der bor i kollektiv, skal ikke anses for samlevende. Når der ud over ydelsesmodtageren bor to eller flere voksne på adressen, skal ydelsesmodtageren ikke anses for samlevende, selv om personen opnår fordele ved, at flere voksne er fælles om at betale udgifter og deles om praktiske opgaver. Det skyldes, at man alene kan leve i et ægteskabslignende forhold med én anden person. Når en ydelsesmodtager bor i kollektiv, skal der dog foretages en konkret vurdering af, om ydelsesmodtageren kan anses for at have fælles husførelse med en enkelt person på adressen.
7 7 Nyeste praksis Uden tvivl fælles husførelse En pensionist skulle betragtes som samlevende i en sag om beregning af pension, fordi hun havde fælles husførelse med en anden person. Parterne ejede i fællesskab den andelslejlighed, som de boede i. De satte hver måned samme beløb ind på en fælles bankkonto til betaling af faste udgifter. Parterne havde tillige en madkasse, hvor de også lagde samme beløb i til forbrug og husholdning. Herudover deltes de ligeligt om madlavning, rengøring og lignende. Det var afgørende, at pensionisten opnåede fordele ved at have en bofælle/samlever, og at fordelene samlet set havde et omfang, som gifte og andre samlevende personer har. Se Principafgørelse 8-13 >> Sammenblandet økonomi I en sag om en kvinde, der modtog boligstøtte, børnetilskud og økonomisk fripladstilskud skulle kvinden betragtes som samlevende med faren til sine børn. Der blev navnlig lagt vægt på, at parterne fortsat havde udpræget sammenblandet økonomi. Manden overførte hver måned et større beløb til kvindens konto til at dække børnenes underhold og til at betale for fælles hæftelser, men også til betaling af bank- og forbrugslån, der alene var optaget af manden. Beløbet skulle også dække indbetalinger til mandens pensionsordning. Parterne spiste desuden jævnligt sammen på kvindens bopæl, og alt samvær med børnene foregik også på kvindens bopæl. Der blev endelig lagt vægt på, at parterne flyttede sammen igen, i forbindelse med at kommunen undersøgte, om ydelsesmodtageren var reelt enlig. Oplysningerne i sagen var tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at parterne havde levet og fortsat levede sammen i et ægteskabslignende forhold, og at kvinden mod bedre vidende havde modtaget børnetilskud og fået for meget i økonomisk fripladstilskud. Oplysningerne var dog ikke tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at manden havde fast ophold på kvindens bopæl. Der kunne således ikke træffes afgørelse om ophør og tilbagebetaling af boligstøtte på det foreliggende grundlag. Ankestyrelsen fastslog således, at der ikke stilles krav om, at parterne har fælles bopæl for at kunne nå frem til, at parterne lever i ægteskabslignende forhold med fælles husførelse. Jeg er enig i Helenes forslag
8 8 Se Principafgørelse >> Ikke fælles husførelse trods fælles bil Ankestyrelsen fandt, at en kvinde skulle betragtes som enlig, selv om hun havde en delebil med sin kæreste. Kvinden modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud. Det fremgik af sagen, at parterne havde købt en bil sammen, og at de i den forbindelse havde optaget et lån sammen. De satte begge penge ind på en fælles konto, hvor afdrag på lånet betaltes fra. Det fremgik videre, at kvinden ikke havde kunnet optage lånet alene, og at det primært var hende, som brugte bilen. Kæresten havde forklaret, at han var flyttet hjem til sine forældre efter sin skilsmisse fra en anden kvinde. Han havde et værelse på 8 m2 og adgang til at opholde sig i hele huset. Han betalte ikke husleje, men bidrog lidt ved at betale mad eller andet. Han havde samvær med sine børn fra sit tidligere ægteskab i huset og modtog sin post på adressen. Der var - udover en anonym anmeldelse - ikke oplysninger i sagen, som afkræftede forklaringerne. Om parternes indbyrdes forhold var det oplyst, at de bl.a. spiste sammen når de sås, og at de deltes om udgifterne på den måde, at kvinden betalte, når de spiste hjemme, og kæresten betalte, når de spiste ude. Det fremgik yderligere af sagen, at de havde været på ferier sammen. Det var dog uklart, hvor ofte og i hvilke perioder parterne havde set hinanden. Efter en samlet vurdering, nåede Ankestyrelsen frem til, at kvinden ud fra de foreliggende oplysninger ikke havde opnået fordele i et sådant omfang, at fordelene samlet set svarede til de fordele, som gifte og samlevende personer har. Se Principafgørelse >> Ankestyrelsen nåede i en anden sag tilsvarende frem til, at en kvinde, der modtog børnetilskud, skulle betragtes som enlig, selv om hun havde købt et sommerhus med sin kæreste. Parterne havde ud over sommerhuset adskilte økonomier. De havde hver deres bolig, og de så hinanden og spiste sammen hver onsdag, hver anden weekend og i ferier. Sagen er ikke offentliggjort. Sagerne viser, at det ikke er udelukket, at to personer kan være fælles om endog større aktiver uden at have fælles husførelse. Afgørende er som nævnt, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har.
9 9 Sat på spidsen kan man sammenligne eksemplerne med delebil-, delebåd, eller delesommerhusordninger. Det er ikke ensbetydende med, at man har fælles husførelse. selv om man har sådanne ejerfællesskaber.
10 10 Kan parterne generelt set indgå ægteskab med hinanden? Betingelsen om, at to parter generelt set skal kunne indgå ægteskab med hinanden betyder, at den blotte mulighed for ægteskab er tilstrækkelig for at betingelsen er opfyldt. Det vil sige, at det er uden betydning, om parterne er kærester, og om parterne har til hensigt at indgå ægteskab med hinanden. Se principafgørelse 8-13 (refereret ovenfor), hvor en pensionist skulle betragtes som samlevende, selv om pensionisten og bofællen ikke levede sammen som et par. Det betyder også, at en person som er gift, men har fælles husførelse med en anden person end ægtefællen, vil skulle betragtes som samlevende, fordi parterne vil kunne indgå ægteskab efter en evt. skilsmisse. Da søskende eller forældre og børn ikke vil kunne indgå ægteskab, vil denne gruppe af personer ikke kunne anses for at leve i ægteskabslignende forhold med hinanden. De vil derfor kunne bo sammen og have fælles husførelse samtidig med, at de modtager ydelser som enlige.
11 11 Den bevismæssige vurdering Sager om reelt enlige indeholder ofte rigtig mange oplysninger, og det er naturligvis med til at gøre bevisvurderingen vanskelig. Hertil kommer, at en oplysning kan tale for et resultat i en sag, men at en tilsvarende oplysning i en anden sag ikke kan anvendes, fordi der er andre eller modstridende oplysninger i sagen. Sandsynliggøre at borgeren er samlevende De samlede oplysninger i sagen skal ud fra en almindelig bevisvurdering sandsynliggøre, at borgeren har fælles husførelse med en anden person. Sagsbehandleren må altså danne sig et helhedsindtryk af sagens oplysninger, inden det vurderes, om en oplysning peger i den ene eller den anden retning, og med hvilken vægt oplysningen skal indgå. Beviserne skal samlet set skabe en velbegrundet formodning for, at ydelsesmodtageren har fælles husførelse med en anden person. Der skal altså være tungtvejende beviser, og der må ikke være uafklarede, modstridende oplysninger. Bevisvurderingen skal ses i lyset af, at myndigheden har ansvar for, at oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt til at der kan træffes afgørelse i sagen. Der kan ikke træffes afgørelse om ophør eller tilbagebetaling, hvis det ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er fælles husførelse mellem parterne,. Stor vægt på sammenblandet økonomi Oplysninger om sammenblandet økonomi tillægges i praksis meget stor vægt. Det skyldes bl.a., at økonomiske forhold er dokumenterbare, og en myndighed kan derfor have stor tillid til bevisernes troværdighed. Bankudskrifter, låne/gældsbeviser, kontrakter om fælles ejerskab af aktiver mm. vil typisk kunne anvendes som bevis for sammenblandet økonomi. Økonomisk dokumentation for at to personer frivilligt har valgt at stifte eller opretholde økonomiske mellemværender, vil derfor kunne tillægges stor vægt ved vurderingen af, om to parter har fælles husførelse. Anonyme anmeldelser ingen eller ringe vægt Troværdigheden af anonyme anmeldelser og motiverne bag vil ofte være svære at bedømme. En anonym anmeldelse vil derfor typisk alene kunne bruges som anledning til at undersøge en sag nærmere. Troværdigheden afhænger af, hvor detaljeret anmeldelsen er. Ud fra anmeldelsens karakter må det derfor vurderes, om anmeldelsen vil kunne bruges som udgangspunkt for en samtale med borgeren.
12 12 Bilobservationer ingen eller ringe vægt Systematisk overvågning af borgere vil ofte være i strid med proportionalitetsprincippet. Bilobservationer vil derfor have karakter af få og tilfældige observationer, som typisk strækker sig over en længere periode. Den bevismæssige betydning vil være yderst ringe som følge heraf, og observationerne vil ligesom anonyme anmeldelser - alene kunne bruges som anledning til at undersøge en sag nærmere. Husundersøgelse En husundersøgelse foretaget uden samtykke er en meget indgribende foranstaltning. Det vil ofte være et uproportionalt oplysningsskridt, fordi mindre indgribende tiltag vil være tilstrækkelige. Hvis det er nødvendigt for at oplyse sagen, er der derimod ikke noget i vejen for, at myndigheden - efter klar aftale med borgeren - besøger borgeren for at danne sig et indtryk af borgerens boligforhold. Afhængig af sagens konkrete omstændigheder kan observationer foretaget i hjemmet dog have ringe bevismæssig betydning. Der kan ikke lægges vægt på, at der er en dobbeltseng, og at kæresten har en tandbørste stående, når ydelsesmodtageren f.eks. har forklaret, at han/hun har en kæreste. Sådanne observationer vil alene bekræfte oplysningen om, at ydelsesmodtageren har en kæreste, og ikke nødvendigvis skabe en formodning om, at parterne har fælles husførelse. Hvis kæresten derimod har størstedelen af sine private og personlige ejendele hos ydelsesmodtageren, er situationen en anden. Facebook og andre sociale medier Det er muligt at indhente oplysninger fra relevante facebookprofiler eller lign., når profilerne er åbne og tilgængelige for alle brugere. Det vil dog igen være sagens konkrete omstændigheder, som bestemmer oplysningernes bevismæssige betydning. Hvis oplysningerne ikke er i modstrid med borgerens oplysninger, vil oplysningerne ikke have afgørende bevismæssig betydning. Da man godt kan have en kæreste og fortsat være berettiget til ydelser som enlig, vil det for eksempel ikke være afgørende for et evt. tilbagebetalingskrav, fra hvilket tidspunkt ydelsesmodtageren har stået som værende i et forhold. Sagen er en anden, hvis en ydelsesmodtager derimod har oplyst, at han/hun ikke har afholdt ferier med sin kæreste, og der er feriebilleder på eks. Facebook. Man kan tilsvarende forestille sig, at en formodet samlever på sin profil har ændret sin hjemby fra et tidligere tidspunkt end oplyst. Modstridende oplysninger i sagen Når der er modstridende oplysninger i en sag, må sagsbehandleren undersøge spørgsmålet nærmere eller undlade at lægge vægt på oplysningen til skade for ydelsesmodtageren. De modstridende oplysninger skal altså være tilbagevist af
13 13 myndigheden, hvis myndigheden skal kunne lægge vægt på forholdet til skade for borgeren i en afgørelse. Der kan for eksempel ikke lægges vægt på et lavt el-forbrug på en formodet samlevers adresse, når det er oplyst, at huset på adressen er under renovering, og der alene opvarmes enkelte rum. Sagsbehandleren må med en sådan oplysning undersøge forholdet nærmere, eller tro på parternes forklaring. Tilbagebetalingssager - beviser for hele perioden Ydelserne skal tilbagebetales, hvis en person har modtaget ydelser uden at være berettiget til dem og ydelserne er modtaget mod bedre vidende. Afgørelsens tidsrum er meget væsentligt. Der kan kun træffes afgørelse om tilbagebetaling for en periode, når oplysningerne i sagen vedrører hele den pågældende periode. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der alene er indhentet oplysninger om en borgers nuværende situation, hvis afgørelsen strækker sig over en længere periode. Ligesom der skal være beviser for fælles husførelse i hele perioden, skal der også være beviser for, at ydelserne er modtaget mod bedre vidende i hele den periode, som tilbagebetalingskravet vedrører. Tilbagebetaling kræver ond tro Hvis man har modtaget ydelser mod bedre vidende, kaldes det i daglig tale, at borgeren har været i ond tro. Ond tro skal ses i sammenhæng med borgerens pligt til at oplyse om forhold eller ændringer, som kan have betydning for hjælpen. Der foreligger ond tro, når borgeren vidste eller burde vide, at borgeren skulle oplyse myndigheden om nærmere bestemte forhold. Der foreligger ikke ond tro, når borgeren har oplyst om forhold, og myndigheden fortsat har udbetalt ydelsen, til trods for at borgeren ikke længere er berettiget. I den situation kan der træffes afgørelse om ophør af ydelsen, når myndigheden bliver opmærksom på, at borgeren ikke længere er berettiget til ydelsen, men der kan ikke kræves tilbagebetaling. Når der eksempelvis er tale om, at en ydelsesmodtager får en ny kæreste, er den klare streg i sandet, når kæresten er flyttet ind på adressen, og de deles om udgifterne. I den situation er der ikke tvivl om, at ydelsesmodtageren burde oplyse kommunen om de nye forhold. Men der kan være en forudgående periode, hvor kæresten har opholdt sig mere og mere på ydelsesmodtagerens bopæl, og hvor parterne i stigende grad har delt udgifterne. Det kan derfor være meget vanskeligt at bevise og begrunde ond tro i en sådan overgangsperiode.
14 14 Ligesom det kan være vanskeligt for myndighederne at vurdere, hvornår en person præcist går fra at være enlig til at skulle betragtes som samlevende, kan det også være vanskeligt for ydelsesmodtageren. Se Principafgørelse B-3-00 hvor det ikke var tilstrækkelig godtgjort, at ydelserne var modtaget mod bedre vidende, selv om det var godtgjort, at kvinden ikke havde været enlig. >> Ond tro skal begrundes konkret Borgerens onde tro skal begrundes konkret i afgørelsen. Man må forvente, at ydelsesmodtagere oftest mener, at de er enlige, hvis de modtager ydelser som enlig. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt blot at begrunde en afgørelse om tilbagebetaling med, at borgeren har underskrevet erklæringer om, at han/hun er reelt enlig eller at borgeren ikke har opfyldt sin oplysningspligt. Det skal fremgå, hvilke oplysninger ydelsesmodtageren har tilbageholdt overfor myndigheden, og begrundes, hvornår og hvorfor ydelsesmodtageren vidste eller burde vide, at pågældende skulle have oplyst om forholdene. Hvis en ansøger f.eks. frivilligt har bibeholdt en række økonomiske mellemværender med sin tidligere ægtefælle eller samlever, burde ansøgeren vide, at det kan have betydning for, om han/hun har ret til ydelser som enlig. Ansøgeren bør i den situation oplyse om, hvilke økonomiske mellemværender der er bibeholdt og hvorfor. Myndigheden må derefter tage stilling til, om det ud fra borgerens konkrete forhold også har betydning for retten til ydelsen.
15 15 CPR-loven og bopælssager Når en myndighed får mistanke om, at en ydelsesmodtager lever sammen med en anden person, kan der ofte være anledning til at tro, at den formodede samlever ikke er registreret korrekt i CPR-registeret. Det vil derfor være nødvendigt at indhente oplysninger om den formodede samlevers boligforhold. CPR-loven kan ikke anvendes som hjemmel til at indhente oplysninger i sager om reelt enlige, hverken om ydelsesmodtageren eller om den formodede samlever. Det er alene muligt at indhente oplysninger med hjemmel i CPR-loven, når der er oprettet en bopælssag på den person, som myndigheden mener kan være registreret forkert i CPR-registeret. Hvis kontrolsagskommunen beder om det, kan en anden kommune eller en anden del af samme kommune videregive relevante oplysninger fra bopælssagen. Det kræver naturligvis, at betingelserne for videregivelse er opfyldt. Eksempelvis vil oplysninger fra en samtale med den formodede samlever, oplysninger fra tele- og forsyningsselskaber eller Post Danmark A/S kunne bruges i kontrolsagen.
Folkeregistrering contra sociale sager (enlig)
Folkeregistrering contra sociale sager (enlig) Sag efter CPR - loven Sagerne med Fiktiv adresse-situationen (dvs. at to personer bor sammen, men opretholder hver sin adresse i folkeregistret) kan angribes
Læs mere- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige
- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation
Læs mere2013-27. Tilbagebetaling af sociale ydelser
2013-27 Tilbagebetaling af sociale ydelser En kommune modtog en anonym anmeldelse om, at en kvinde og en mand, der begge modtog sociale ydelser som reelt enlige, levede i et ægteskabslignende forhold.
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 17-12-2013 31-01-2013 10-13 5400015-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles
Læs mereForslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension
14. februar 2007 FM 2007/41 Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet fastsættes:
Læs mereENLIG ELLER SAMLEVENDE?
ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereNotat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes
Notat Til: Vedrørende: Social- Seniorudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles
Læs mereRSL 11, fastslår borgerens pligt til at give oplysninger, også om ændringer i deres situation.
Kvalitetsstandard for Team Kontrol Lovgrundlag for indsatsen mod socialt bedrageri Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RSL) 10 fastsætter, at kommunen har ansvaret for, at en
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereENLIG ELLER SAMLEVENDE?
ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?
Læs mereDet er forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2012.
Til jobcentre, kommuner, beskæftigelsesregioner, beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsen beskæftigelsesudvalg Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96. Oktober 2007
Ankestyrelsens undersøgelse af Hjælperordninger efter servicelovens 96 Oktober 2007 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Hjælperordninger efter servicelovens 96 Udgiver Ankestyrelsen, oktober 2007
Læs mere29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig
A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din
Læs mereServiceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122
Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122 Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov til pasning af den døende.
Læs mereSvar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 156 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 156 Offentligt Ministeren Dato: 10. februar 2011 J.nr.: 11/04028 Folketinget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Læs mereManden havde samværsret med sine to mindreårige særbørn i Danmark, der dengang var otte og ti år.
2013-23 Familiesammenføring med ægtefælle med to særbørn i Danmark En dansk mand klagede over, at Udlændingeservice (nu Udlændingestyrelsen) og Justitsministeriet havde givet hans ægtefælle afslag på opholdstilladelse,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereFN s børnekonvention og dansk national ret
Impossibilium nihil obligatio FN s børnekonvention og dansk national ret Børns rettigheder og samvær med forældre FN s børnekonvention siger i artikel 9: 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for
Læs mereTeam Kontrols årsrapport for 2011
Team Kontrols årsrapport for 2011 1. Indledning Denne rapport indeholder oplysninger om, hvilke opgaver/områder Team Kontrol har arbejdet med i året der er gået. 2011 har været Team Kontrols første hele
Læs mereTilbud om virksomhedspraktik Du bedes møde til jobsamtale vedrørende en praktikplads på denne virksomhed:
#[r_name] #[s_entity] #[s_office] #[s_address] #[s_postalcode]#[s_postaldistrict] Tlf.: #[s_telephone] www.jobnet.dk Dato: 16. august 2016 Ansvarlig: #[r_identifiertype].: #[r_identifier] Tilbud om virksomhedspraktik
Læs mereAnsøgningsskema: Godkendelse af nye plejefamilier og kommunale plejefamilier
Ansøgningsskema: Godkendelse af nye plejefamilier og kommunale plejefamilier Praktiske oplysninger Uddrag af 5 i lov om socialtilsyn Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse som
Læs mereFamiliekollektiver, ejendomsværdiskat og fikseret leje
- 1 Familiekollektiver, ejendomsværdiskat og fikseret leje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I år er Skat bl.a. ved at se nærmere på fast ejendom som særligt beskatningsområde. Stort set alle
Læs mere1. Er grænsegængere berettiget til alle sociale ydelser?
Bilag 1: Uddybning af spørgsmål til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om grænsegængernes ret til sociale ydelser og administration af dette Reglerne om grænsegængere, har
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs mereÅrsrapport 2013 Socialt bedrageri
Årsrapport 2013 Socialt bedrageri 1 Indledning I august 2010 oprettede Halsnæs Kommune Team Kontrol, som gennem en helhedsorienteret sagsbehandling, skulle afsløre og forebygge, at der ikke sker uretmæssige
Læs mereBekendtgørelse om plejefamilier
BEK nr 1554 af 18/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social, Børne og Integrationsmin., j.nr.
Læs mereANKESTYRELSENS HOTLINE. cand. jur. Jon Andersen
ANKESTYRELSENS HOTLINE af cand. jur. Jon Andersen Eksempel 1 på et svar fra Hotline af 27.maj 2015: Aktivloven har som udgangspunkt til formål at sikre et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K
Læs mereKvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118
Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereArtikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post
20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang
Læs mereHandleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg
Handleplan for sorg og krise Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg Denne handleplan skal bruges som
Læs mereBeskatning af tilflyttere nyt styresignal
- 1 Beskatning af tilflyttere nyt styresignal Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmålet om indtræden af skattepligt ved tilflytning til Danmark eller ved den blotte erhvervelse af bopæl
Læs mere2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.
2014-15 Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.
BEK nr 560 af 29/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Læs mereDigitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører
NOTAT April 2016 Digitaliseringsmodel for administrationen af 225- timersreglen - Inspiration til kommunerne og deres it-leverandører J. Nr. 16/05933 Digitalisering og Support Dette notat er tænkt som
Læs mereHar du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.
FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere
Læs mereSKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag
- 1 SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten og Skatterådet har indenfor de seneste måneder truffet to afgørelser om de
Læs mereInformation om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114
Information om støtte til handicapbil efter Servicelovens 114 Du kan søge om støtte til køb af bil, hvis du, som følge af et varigt handicap, ikke kan få dækket dit kørselsbehov på anden måde end ved brug
Læs mereAnsøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet
Ansøgningspakke FO/BF2_da_030616 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at søge om, at din opholdstilladelse ikke
Læs merePLEJE & SUNDHED MYNDIGHED. Støtte til bil. Ansøgning om støtte til køb af bil samt særlig indretning
PLEJE & SUNDHED MYNDIGHED Støtte til bil Ansøgning om støtte til køb af bil samt særlig indretning I denne pjece kan du læse om, hvordan du kan ansøge om støtte til køb af bil samt særlig indretning af
Læs mereDe pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereIndkaldelse Du indkaldes hermed til en samtale, hvor vi skal tale om dit cv på så vi sammen kan sikre, at det er ajourført og korrekt.
#[r_name] #[s_entity] #[s_office] #[s_address] #[s_postalcode]#[s_postaldistrict] Tlf.: #[s_telephone] www.jobnet.dk Dato: 16. august 2016 Ansvarlig: #[r_identifiertype].: #[r_identifier] Indkaldelse Du
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereDette gælder både udenlandske statsborgere og danske statsborgere.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Side 1 af 6 -- ** EDH-Navn -- ** EDH-Adresselinie2 -- ** EDH-Adresselinie3 -- ** EDH-Adresselinie4 -- ** EDH-Adresselinie5 -- ** EDH- DokumentDatoLang **- -
Læs mereVEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE
VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....
Læs merePrivat børnepasningsordning info til forældrene Indholdsfortegnelse
Privat børnepasningsordning info til forældrene Indholdsfortegnelse 1. Hvem kan få tilskud?... 2 2. Fra hvornår kan jeg få tilskud?... 2 3. Anvendelse af tilskuddet... 2 4. Tilskuddets størrelse... 3 5.
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereAfgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn
2012-19 Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn Ombudsmanden rejste på baggrund af en konkret sag om samvær mellem en pige anbragt uden for hjemmet og henholdsvis hendes forældre og bedsteforældre
Læs mereANSØGNING OM REFUSION af udgifter til behandling i EU/EØS-lande eller Schweiz efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort
ANSØGNING OM REFUSION af udgifter til behandling i EU/EØS-lande eller Schweiz efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort 1) Personoplysninger Navn CPR-nummer Adresse Postnummer og by Telefonnummer E-mail
Læs mereDen Sociale Database
Den Sociale Database Indsamling af oplysninger om kontanthjælp Kommune:.. Kontaktperson: Telefonnummer: E-post: Indberettes senest den 12. juli 2004 Indholdsmæssige spørgsmål rettes til: Integrationsministeriet,
Læs mereAtypisk arbejde og arbejdsløshedsforsikringen
Atypisk arbejde og arbejdsløshedsforsikringen Arbejdsdirektoratet September 2003 Denne pjece henvender sig til dig, der har et arbejde, som det kan være svært at definere som enten et lønmodtagerjob eller
Læs mereSkat af udlodning/ tilbagebetaling fra andelsboligforeningen
- 1 Skat af udlodning/ tilbagebetaling fra andelsboligforeningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En andelsboligforening fik 450.000 kr. tilbage fra SKAT efter en klagesag om foreningens
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereIntentionen bag forældreansvarsloven og lovens nyskabelser
Retsudvalget, Socialudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 510, SOU alm. del Bilag 321 Offentligt Intentionen bag forældreansvarsloven og lovens nyskabelser Hovedprincipper i den politiske aftale: Forældrenes
Læs mereAnsøgning om støtte til bil og fritagelse for vægtafgift
Ansøgning om støtte til bil og fritagelse for vægtafgift Efter Lov om Social Service 114 Cpr-nummer: Navn: Gade/vej, nr.: Postnummer, By: PERSONLIGE DATA: Tlf.-nummer: Civilstand: Enlig Samlever Gift Antal
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret som selvstændig
Om at være arbejdsløshedsforsikret som selvstændig A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Betingelser for at blive medlem... 3 2.1 Almindelige betingelser... 3 2.2 Ægtefæller,
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereVejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse
Ansøgningsblanket Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse Du kan ansøge om en vejledende udtalelse ved hjælp af denne blanket, hvis du har gennemført en udenlandsk uddannelse, men ikke kan fremskaffe
Læs mereArv og begunstigelse
Arv og begunstigelse Arv og begunstigelse Indsættelse af begunstiget Indsættelse af en begunstiget er et spørgsmål om, hvem du ønsker, der skal have ret til dine pensionsordninger, når du dør. Forskellige
Læs mereVejledning til skabelon for resultatlønskontrakt
GODT I GANG Vejledning til skabelon for resultatlønskontrakt Fase 4: Kontrakten udformes Formål Vejledningen giver svar på mange af de praktiske og juridiske spørgsmål, som bliver aktuelle i arbejdet med
Læs mereREFERAT SOCIALUDVALGET
REFERAT SOCIALUDVALGET den 19.02.2013 i Borgmesterens Mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Frivilligt socialt arbejde. Ansøgning fra Røde Kors Bramming om 18 støtte... 4 3 Orientering
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereFAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice
Til kommunernes Borgerservice Ref.nr.: Fagligt Nyt fra Udbetaling Danmark/ Oktober 2015 Oplys venligst ved henvendelse Indhold Ændrede sagsbehandlingsfrister i Udbetaling Danmark... 2 Boligstøtte... 3
Læs mereVi indkalder dig til samtale om din jobsøgning en jobsamtale
#[r_name] #[s_entity] #[s_office] #[s_address] #[s_postalcode]#[s_postaldistrict] Tlf.: #[s_telephone] www.jobnet.dk Dato: 16. august 2016 Ansvarlig: #[r_identifiertype].: #[r_identifier] Id: 7.4 Vi indkalder
Læs mereGuide: Sådan søger du om folkepension
Guide: Sådan søger du om folkepension Log ind med NemID Log ind med NemID. Du skal taste dit bruger-id og din adgangskode. Klik på Næste. Log ind med NemID Find dit nøglekort, og skriv nummeret, der står
Læs merePlejebolig. Kvalitetsstandard
Plejebolig Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for plejebolig Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om plejebolig. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau,
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereÅrsrapport 2013 Helhedsorienteret Sagsbehandling (HOS)
Årsrapport 2013 Helhedsorienteret Sagsbehandling (HOS) Kontrol med uretmæssig modtagelse af offentlige ydelser 1 Indledning: Kommunerne har ansvaret for at administrere langt de fleste af de sociale ydelser
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereUdlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark
Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2
Læs mereDer er i kontrolgruppen i perioden 01.01.2014 til 31.12.2014 gennemført kontrol og meddelt afgørelser der har ført til følgende besparelser:
Sagsnr. 00.01.00-A26-17-09 Dato 20-5-2015 Sagsbehandler Ann Elly Clemensen Status fra Kontrolgruppen 2014 Indsatsen mod og kontrol med misbrug af sociale ydelser i Næstved kommune foretages af kontrolgruppen
Læs mereK a n d i d a t s p e c i a l e
K a n d i d a t s p e c i a l e Ugifte samlevendes gensidige forsørgelsespligt Juridisk Institut, Aalborg Universitet Udarbejdet af: Line Rytter Christensen, 20092801 Afleveres: 17. november 2014 Vejleder:
Læs mereK E N D E L S E. Deklarationen havde bl.a. til formål at begrænse byggehøjde og taghældning på fremtidige bygningerne på grundene.
København, den 7. januar 2015 Sagsnr. 2014-523 /2KR/HCH 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X på vegne af klager klaget over indklagede, [bynavn]. Sagens tema: X har på vegne
Læs mereLøntilskud Privat virksomhed
Løntilskud Privat virksomhed Undgå misbrug af løntilskudsjob I denne pjece kan du læse mere om, hvad du som tillidsrepræsentant skal være opmærksom på, og hvor du kan søge mere information om løntilskudsjob.
Læs merePA3. Ansøgningsskema. Ansøgning om laissez-passer til udlænding i Danmark
Ansøgningsskema Ansøgning om laissez-passer til udlænding i Danmark Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette ansøgningsskema til at søge om: Laissez-passer Du kan få udstedt laissez-passer,
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2016 om førtidspension
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2016 om førtidspension I medfør af 8, stk. 4, 13, stk. 6, 14, stk. 3, 19, stk. 4, 25, 29, stk. 5, 41 og 43, stk. 9 i Inatsisartutlov nr. 40 af 9.
Læs mereSygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45
Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereDin ansøgning. Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger. Navn CPR-nr. - Stilling. . Kommune. Tlf.nr.
in ansøgning Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger Navn PRnr. Stilling Email Kommune Tlf.nr. Oplysninger om eventuelle børn under 21 år Navn PRnr. Navn PRnr. 1. Sygdom
Læs mereDækning af udgifter til advokatbistand. Hjemmel og klageadgang
Dækning af udgifter til advokatbistand Hjemmel og klageadgang 2010 Inden for den private forsikringsret har det længe været praksis, at nødvendige og rimelige advokatudgifter i personskadesager erstattes
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mereHøringsnotat vedrørende høring af udkast til ændring af bekendtgørelse
Høringsnotat Notat Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 raha@trafik- og Byggestyrelsen.dk www.trafik- og Byggestyrelsen.dk Dato 27. maj 2016 Høringsnotat vedrørende høring af udkast
Læs mereUndersøgelse af långivning til bilkøb
Undersøgelse af långivning til bilkøb 1 December 2010 1 Formål og metode Penge- og Pensionspanelet har bedt konsulentbureauet Servicemind undersøge, hvordan en tilfældig almindelig forbruger er stillet,
Læs mere5. Persondataloven 5.1. Indsamling, behandling, behandlingssikkerhed, videregivelse og oplysningspligt Indsamling Behandling
5. Persondataloven Persondataloven er indført bl.a. med det formål at sikre en så god beskyttelse af borgerne som muligt i forhold til den behandling, der finder sted af personoplysninger, og reglerne
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereMateriale til behandling af brev fra 12 private børnepassere
Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Info om: Kommunal dagpleje - der er d.d. 57 kommunale dagplejere. Godkendes og ansættes af Tønder Kommune til pasning af 4 børn med mulighed
Læs mereEr det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning vedr. varigt ansatte timelønnedes overgang til månedsløn
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Vejledning vedr. varigt ansatte timelønnedes overgang til månedsløn På baggrund
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mere