Notat. Status for sti mellem Lundbyvej og Elvira Madigans Vej på Tåsinge

Transkript

1 Notat - Status for sti mellem Lundbyvej og Elvira Madigans Vej på Tåsinge LE34 Odense Hestehaven 21J 5260 Odense S Tlf : Web: René Aggersbjerg Direkte: Mobil: rag@le34.dk Dato: Projekt: Dokument: D Svendborg Kommune v/lotte Madsen har bedt om en vurdering af, hvorvidt en sti fra Lundbyvej til Elvira Madigansvej kan administreres som offentlig sti. Spørgsmålet kommer på baggrund af, at Klaus Jørgensen, der ejer ejendommen matr. nr. 6e Lundby By, Landet, hvorover stien forløber, ønsker stien slettet fra kommunens stiregister. Faktiske oplysninger om stien Vi har fået oplyst, at matr. nr. 6e tidligere husede den gamle Lundby Skole, som lukkede i 1962, hvor bygningerne overgik til privat eje (Klaus Jørgensen købte ejendommen i 2003). Det er desuden oplyst, at stien er en gammel kirkesti, og at den i dag tjener som adgang for offentligheden, bl.a. som skolesti. Den første del af stien fra Lundbyvej fremgår ikke af matrikelkortet i dag. På matrikelkortet er der i dag kun en stump af stien på matr. nr. 6e langs skellet til matr. nr. 7b og den sidste del af stien til Elvira Madigansvej på matr. nr. 1a. På matrikelkortet fra perioden er den sidste del af stien (mod Elvira Madigansvej) angivet som kirkesti, men heller ikke på dette kort kan man finde den midterste del af stien (vest for matr. nr. 6e). Af dette kort fremgår den første del af stien fra Lundbyvej, men denne del er her beliggende på det daværende matr. nr. 7 (som i dag er udstykket i matr. nr. 7a og 7b). På matrikelkortet fra perioden kan man se, at matr. nr. 7 omkring 1980 (Geodatastyrelsens j.nr. U1980/16391B) er blevet udstykket i matr. nr. 7a og 7b, og den del af stien, der lå på matr. nr. 7 er ved samme lejlighed blevet slettet på matrikelkortet, uden at der i stedet er optaget sti på matr. nr. 6e. Vi har fra kommunen modtaget: LANDINSPEKTØRFIRMAET LE34 A/S Søren Boysen l Lars Vognsen Christensen l Dorte Ellegaard l Jørgen Bang Jakobsen l Steen Nielsen Henrik Lennartz-Johansen l Steen Lund l Jens T. B. Madsen l Anders Nygaard Møller l Henrik Weiersøe Jensen Medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening

2 uddrag af kommunens fortegnelse over offentlige stier fra 1990/91, hvoraf fremgår, at stien går fra Lundbyvej mod nordvest/nord over matr. nr. 7-a langs matr. nr. 6-e og 3- b og 6-e langs matr. nr. 7-b samt matr. nr. 1-a til Elvira Madigans Vej vest for matr. nr. 1-al (alle Lundby) forskellige dokumenter i relation til kommunens revision af vej- og stiregister i 2002 uden særlige bemærkninger fra den daværende ejer af matr. nr. 6e om stien forskellige dokumenter, der viser, at kommunen har vedligeholdt stien et måleblad fra 1963 (i forbindelse med vejudvidelse), hvor stien synes at være placeret på matr. nr. 6e et måleblad fra 1978 i forbindelse med udstykningen af matr. nr. 7, hvor stien også er vist på matr. nr. 6e et uddrag af kommunens Rosyregister fra 2002, hvor stien uden nærmere beskrivelse er angivet med navn Elvira Madigans Vej 23 som S619 med en længde på 441 m (hvilket nogenlunde harmonerer med den samlede længde fra Lundbyvej til Elvira Madigans Vej) en række luftfotos, hvoraf navnlig et foto fra synes at vise stien med et forløb på matr. nr. 6e Kommunen har derimod ikke kunnet finde ældre stiregistre fra perioden kun vejregistre fra tidligere Tåsinge Kommune og før det Landet Kommune. Reglerne om stiers status som offentlige Efter vejbestyrelsesloven 1 47, der for stiers vedkommende var gældende fra 1. august 1957 til 1. oktober 1972, var offentlige stier de stier, der var optaget på stifortegnelserne for de enkelte kommuner. Efter lovens 48 kunne kommunerne 2 inden for deres område overtage bestående stier som offentlige, og de kunne anlægge nye offentlige stier. Det var således efter vejbestyrelseslovens ordlyd afgørende for, om en sti i denne periode var offentlig sti, at stien var kommunens stifortegnelse. Var stien ikke på kommunens stifortegnelse i perioden, var den ikke offentlig sti. 1 Lov nr. 95 af 29. marts 1957 om bestyrelsen af de offentlige veje 2 Der var forskel på kommunerne, idet amtsrådene, byrådene og Frederiksberg Kommunalbestyrelse selvstændigt kunne træffe disse beslutninger efter 48, stk. 1, mens kommunalbestyrelserne i de til amtsrådskredsene hørende kommuner (sognekommunerne) kun kunne træffe beslutningerne med amtsrådets samtykke. I forhold til kommunernes stifortegnelser var der også forskel, idet vejbestyrelsen efter 49, stk. 1, udfærdigede en fortegnelse over de stier, der fremtidig skulle være offentlige. I sognekommunerne skulle fortegnelsen efter 49, stk. 2, fremlægges og efterfølgende indsendes til amtsrådet, der herefter bestemte, hvilke stier der skulle henhøre under den pågældende kommunes bestyrelse. Fortegnelserne skulle revideres hvert 5. år og kunne for sognekommunernes vedkommende kun ændres med amtsrådets samtykke. Side 2 af 7

3 Da vejloven 3 blev vedtaget i 1971 og trådte i kraft den 1. april 1972, blev vejbestyrelseslovens regler om offentlige stier i første omgang videreført. Reglerne om offentlige stier kom først ind i vejloven med lov nr. 286 af 7. juni 1972 om ændring af lov om offentlige veje. Herefter har en sti været offentlig, når den administreres af stat(, amtskommune) eller kommune i henhold til vejloven, jf. lovens 96. Vejbestyrelsen har med hjemmel i lovens 97 kunnet anlægge og nedlægge offentlige stier og overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Vedrørende veje og vejarealer har Vejdirektoratet i mange afgørelser slået fast, at det er en forudsætning for, at en vej eller et vejareal i dag er offentligt, at vejen eller arealet enten før 1. april 1972 i henhold til vejbestyrelsesloven var optaget i vejregistret, eller at vejen eller arealet efterfølgende af kommunen er optaget som offentligt vejareal, jf. vejlovens 23. Tilsvarende burde umiddelbart gælde for offentlige stiers vedkommende (dog med 1. oktober 1972 som skæringsdato og med 97 som hjemmel for optagelse af stien). Imidlertid fremgår det af Ministeriet for offentlige arbejders skrivelse af 4. februar 1981, at stiregulativer udfærdiget efter [gangstiloven af 4. juli 1850] skulle i henhold til overgangsbestemmelsen i vejbestyrelseslovens 60 forblive i kraft, indtil der i henhold til 49 i vejbestyrelsesloven blev udarbejdet nye stifortegnelser. Ministeriet præciserede med hjemmel i [vejbestyrelses]lovens 59 i cirkulære af 21. december 1957, at udfærdigelse af stifortegnelserne burde bero på gennemførelse af bivejsrevisionen, som igen i cirkulære af 6. november 1957 var sat i bero på fastsættelsen af hovedlandevejsnettet, hvilket skete ved cirkulære af 11. oktober Landevejene blev klassificeret ved cirkulære af 21. november 1969, og kommunernes bivejsfortegnelser godkendtes af ministeriet i september Ministeriets cirkulære af 13. december 1972, der blev udstedt i henhold til lov om offentlige [veje], der trådte i kraft 1. oktober 1972, bebudede i pkt. 50 nye regler om stifortegnelser i henhold til lovens 98. Disse forelå ved cirkulære af 26. maj Det betyder, at det helt frem til cirkulære nr. 90 af 26. maj 1975 om retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelse over offentlige stier reelt kunne være stifortegnelser (stiregulativer) fra før vejbestyrelsesloven, der var udfærdiget efter gangstiloven fra 1850, som viste kommunernes offentlige stier. Stiens status som offentlig sti Kommunen kan ikke på nuværende tidspunkt dokumentere, at stien har været optaget på en stifortegnelse før den fortegnelse fra 1990/91, som vi har modtaget, og kommunen kan efter det oplyste ikke dokumentere en beslutning om at optage stien som offentlig sti før dette tidspunkt. 3 I dag: Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011 Side 3 af 7

4 På stifortegnelsen fra 1990/91 er stien beskrevet med en beliggenhed på matr. nr. 7a svarende til den tidligere beliggenhed på matrikelkortet. Denne beliggenhed svarer ikke til den beliggenhed på matr. nr. 6e, som kommunen i dag vil gøre gældende. Uanset, at stien (på baggrund af ikke mindst de ældre luftfotos, herunder luftfotoet fra ) muligvis eller måske endda formentlig har været beliggende på matr. nr. 6e i hvert fald siden 1963 (og også før dette tidspunkt), og uanset at matr. nr. 6e dengang var den lokale skole, som var ejet af kommunen, og hvor kommunen derfor dengang ikke havde behov for at gøre det klart, at der lå en sti på ejendommen, er det vores vurdering, at de ovennævnte forhold fører til, at kommunen næppe vil kunne få Vejdirektoratet til at acceptere, at stien kan administreres som offentlig. Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at stien ikke kan dokumenteres optaget på et gammelt stiregister efter gangstiloven/vejbestyrelsesloven, at stien på stifortegnelsen fra 1990/91 er beskrevet med en beliggenhed, der adskiller sig fra den faktiske beliggenhed for den sti, som ifølge kommunen i dag skulle være en offentlig sti, at de nærmere omstændigheder omkring stiens optagelse på stifortegnelsen ikke lader sig dokumentere, og at der på matrikelkortet har været vist en sti på naboejendommen (svarende til beskrivelsen i stifortegnelsen) frem til ca Stiens status, hvis den ikke er offentlig sti Kommunen kan som nævnt ovenfor med hjemmel i vejlovens 97 overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. En privat fællessti er i privatvejslovens 4 10, nr. 4, defineret som et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Almene stier var i den tidligere privatvejslov (jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008) defineret som stier, der er åbne for almenheden, men som ikke administreres af det offentlige i henhold til lov, vedtægt eller deklaration. Denne definition er nu videreført i vejlovens 23, jf Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje Side 4 af 7

5 Vi er ikke blevet præsenteret for oplysninger om, at stien tjener som færdselsareal for bestemte ejendomme. Stien kan derfor på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke administreres som privat fællessti, og kan der for heller ikke optages som offentlig sti på dette grundlag. En del af stien (den del, der er beliggende på matr. nr. 1a) har på matrikelkortet været benævnt kirkesti, mens den første del af stien ved Lundbyvej på det fremsendte måleblad fra 1963 er benævnt skolesti. Sammenholdt med luftfotos, der viser et sammenhængende (sti)forløb via indkørslen til matr. nr. 6e og videre over matr. nr. 3b og 1a, og den fremsendte korrespondance med Lundby Skole om vedligeholdelse af stien i 1998 taler meget for, at der er tale om en sti, som i mange år har været brugt af almenheden. Stien har i givet fald formentlig ligget på matr. nr. 6e, mens der stadig var skole på ejendommen, og er efterfølgende blevet brugt som blandt andet skolesti. Dette er også sket efter kommunens salg af ejendommen til familien Toftegaard og gennem de første knapt 10 år af Klaus Jørgensens ejertid, uden at disse ejere har protesteret mod brugen. Ejerne kan på den måde siges at have accepteret, at der er tale om en almen sti. Desuden har kommunen i sin ejertid accepteret, at der var tale om en almen sti. Netop ejerens anerkendelse er efter Vejdirektoratets praksis afgørende for, om en sti kan administreres som almen sti og herefter optages som offentlig sti. Offentlighedens ret til at benytte en almen sti hviler således ifølge Vejdirektoratet på stiejerens anerkendelse af, at offentligheden har en sådan ret. I tilfælde af uenighed mellem stiejeren og offentligheden (kommunen) er det dog kun domstolene, der kan tage stilling til, om stien har status af almen sti. Konklusion Som nævnt vil kommunen næppe kunne få Vejdirektoratet til at acceptere, at stien umiddelbart kan administreres som offentlig sti, og stien vil på baggrund af de foreliggende oplysninger heller ikke kunne administreres som privat fællessti. Tilbage for kommunen er muligheden for, at stien eventuelt kan administreres som almen sti og herefter kan optages som offentlig sti. Da det som udgangspunkt er en forudsætning for at kunne administrere stien som almen sti, at stiejeren (Klaus Jørgensen) anerkender, at offentligheden har ret til at benytte stien, anbefaler vi, at kommunen i første omgang retter henvendelse til Klaus Jørgensen med henblik på at Side 5 af 7

6 afklare, om han kan anerkende, at der er tale om en almen sti. Vi har derfor udarbejdet nedenstående udkast til brev til Klaus Jørgensen. Hvis Klaus Jørgensen ikke vil anerkende, at der er tale om en almen sti, vil vi ikke på forhånd helt udelukke, at stien alligevel kan administreres som almen sti på baggrund af de historiske forhold, men dette vil være afhængig af, hvad Klaus Jørgensen svarer, og vil under alle omstændigheder kræve en omhyggelig begrundelse. I modsat fald vil det være nødvendigt enten at få fastslået stiens status som almen sti ved domstolene eller at foretage ekspropriation til en offentlig sti. Udkast til brev til Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen Lundbyvej Svendborg Stien på din ejendom Lundbyvej 99, matr. nr. 6e I brev af 13. september 2012 har du rettet henvendelse til Svendborg Kommune vedrørende den gamle skole-/kirkesti på din ejendom. Du mener, at stien ikke er offentlig sti, og på den baggrund anmoder du os om at slette stien i vores stiregister og offentliggøre denne sletning. Som begrundelse for, at stien ikke er offentlig sti, bemærker du, at der ikke er tinglyst servitutter vedrørende stien på din ejendom. Der er angivet 173 m 2 vej på ejendommen, men det er resten af den oprindelige vej(/sti), som kommunen tillod nedlagt i 1979 på matr. nr. 7a. Denne sti fremgår også af jeres matrikelkort. Da jeres ejendom er en gammel skole, som Svendborg Kommune solgte midt i tresserne, burde kommunen have fået tinglyst en servitut i forbindelse med salget, hvis kommunen mente, at der var en offentlig sti på ejendommen. Vi har gennemgået sagen igen efter din henvendelse. Efter denne gennemgang af sagen må vi erkende, at vi næppe har grundlag for på nuværende tidspunkt at administrere stien på din ejendom som offentlig sti. Det er derimod vores opfattelse, at stien er en almen sti. På de gamle matrikelkort fra perioderne og er der angivet en kirkesti på matr. nr. 1a. Denne kirkesti ender på matrikelkortet i en 5 m bred privat fællesvej langs vestskellet på matr. nr. 3b, 7b og 1c. På luftfotos helt tilbage fra 1945 kan man imidlertid konstatere, at stien fysisk er fortsat videre langs skellet mellem de nuværende ejendomme matr. nr. 7b og 3b og videre på din ejendom til Lundbyvej. Det ses også tilbage til i hvert fald 1963, at Side 6 af 7

7 den sidste del af stien til Lundbyvej ikke har været beliggende på den nuværende matr. nr. 7a, men på din ejendom matr. nr. 6e. Vi er desuden i besiddelse af måleblade, der er udfærdiget dels i 1963 i forbindelse med en vejudvidelse (hvor stien benævnes skolesti), dels i 1978 i forbindelse med udstykningen af matr. nr. 7 i de nuværende matr. nr. 7a og 7b. På begge måleblade er stien beliggende på matr. nr. 6e. Denne sti har således fungeret som kirke- og skolesti i hvert fald siden I den periode, hvor der var kommuneskole på din ejendom, har kommunen anerkendt offentlighedens brug af stien til dette formål. Vi har heller ikke i de efterfølgende ca. 50 år registreret indsigelser mod brugen, hverken fra familien Toftegaard eller fra dig før dit brev. Vi har i mange år vedligeholdt stien af hensyn til offentlighedens brug, blandt andet på baggrund af en henvendelse fra skolebestyrelsen ved Lundby Skole i Heller ikke vores vedligeholdelsesarbejder, herunder asfaltering af stien, har ført til protester mod offentlighedens brug af stien. Vi må herefter lægge til grund, at også de senere ejere har anerkendt, at offentligheden har ret til at bruge stien. Stien har en vigtig funktion både som en sikker genvej for svage trafikanter, der skal fra Landet til Lundby og omvendt. Med muligheden for at benytte stien slipper de for at skulle ud på rute 9, og samtidig sparer de ca m. På baggrund af ovenstående kan vi oplyse, at vi på nuværende tidspunkt påtænker at slette registreringen af stien som offentlig sti, men at vi i stedet vil registrere stien som almen sti. Vi skal bede om dine bemærkninger til ovenstående, særligt hvis du mod forventning ikke skulle anerkende, at offentligheden har ret til at benytte stien. I givet fald beder vi dig nærmere begrunde, hvorfor du ikke længere vil anerkende denne ret, som er udøvet igennem mere end 50 år, herunder i 8-9 år af din ejertid uden indsigelser fra de forskellige ejere af din ejendom. Hvis du har spørgsmål til dette brev, er du velkommen til at kontakte os. Side 7 af 7