Kendelse af 16. juli 2008 i faglig voldgift: Danmarks Frisørmesterforening (advokat Marianne Granhøj) mod

Transkript

1 Kendelse af 16. juli 2008 i faglig voldgift: Danmarks Frisørmesterforening (advokat Marianne Granhøj) mod Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) Arbejde nytårsaftensdag

2 2 1. Uoverensstemmelsen og parternes påstande. Uoverensstemmelsen angår aflønningen for arbejde nytårsaftensdag, hvor der ifølge overenskomsten kun kan arbejdes til kl Spørgsmålet er som parterne har formuleret det om der kun skal betales løn for det faktiske antal arbejdstimer, eller om en reduktion i timetallet alene kan ske, hvis der indgås en aftale med den pågældende medarbejder om at holde fri i en eller flere af de timer, der på dagen ellers skulle være arbejdet i perioden frem til kl Klager, Danmarks Frisørmesterforening (i det følgende kaldet Frisørmesterforeningen), har nedlagt påstand om, at indklagede, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (i det følgende Frisørforbundet), skal anerkende, at 1, stk. 1, litra g, i den mellem parterne gældende overenskomst (om arbejde på nytårsaftensdag) i sammenhæng med overenskomstens lønbestemmelser skal fortolkes således, at der alene skal aflønnes for det faktiske antal arbejdstimer. Frisørforbundet har heroverfor påstået frifindelse. Frisørforbundet har endvidere nedlagt følgende selvstændige påstand: Danmarks Frisørmesterforening skal anerkende, at der alene kan ske reduktion i timetallet, jf. gældende overenskomsts 1, litra g, hvis arbejdstidsnedsættelsen er aftalt med de berørte medarbejdere, og da alene med det antal timer, som arbejdet stoppes før kl Frisørmesterforeningen har over for denne påstand påstået frifindelse. 2. Sagens behandling ved faglig voldgift Sagen er den 8. juli 2008 forhandlet for en faglig voldgiftsret bestående af næstformand Connie Mikkelsen og sektionsformand Ole Olsen, Frisørmesterforeningen, næstformand Mette Christensen og juridisk konsulent Pernille Meedom, Frisørforbundet, og som formand og opmand undertegnede højesteretsdommer Børge Dahl. Der er under forhandlingen afgivet forklaringer af formand Jens E. Behrndtz og direktør John Petersen, Frisørmesterforeningen, og forbundsformand Poul Monggaard, Frisørforbundet.

3 3 Da der efter votering ikke blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten var flertal for en afgørelse, skulle denne træffes denne af opmanden, som med en nærmere begrundelse meddelte, hvad denne vil gå ud på. Parterne er enige om, at afgørelse ved kendelse kan træffes uden fuldstændig sagsfremstilling og gengivelse af de afgivne forklaringer og parternes procedurer. 3. Opmandens bemærkninger 3.1. Overenskomstgrundlaget Den gældende overenskomst Parternes 2007-overenkomst indeholder bl.a. følgende bestemmelser: 1. Arbejdstid Stk. 1 a) Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles over 5 hverdage, eller således at der over en 4 ugers periode er 4 fridage. b) Ved ansættelsen skal parterne træffe aftale om, hvorledes ugens arbejdstid skal lægges, og der skal inden en måned efter ansættelsen udfærdiges en ansættelsesaftale. Den ugentlige arbejdstid kan variere, dog at den gennemsnitlige arbejdstid over en 16 ugers periode skal være 37 timer. I denne aftale kan ske afvigelser, når særlige forhold er til stede eller i uger med helligdage. I alle forhold skal parterne forhandle. c) Arbejdstiden må ikke begynde før kl På lørdage kan arbejdstiden begynde kl. 7.00, under forudsætning af, at arbejdstiden ophører senest kl Arbejdstiden slutter senest kl , en dag om ugen dog senest kl og lørdag senest Flytning af den lange arbejdstid til kl fra en ugedag til en anden skal varsles over for svenden 4 uger forud.... g) Nytårsaftensdag kan der arbejdes til kl Hvis det aftales, at salonen lukker tidligere end normalt nytårsaftensdag, kan arbejdstiden for den enkelte medarbejder reduceres med det antal timer, salonen måtte lukke tidligere end normalt på nytårsaftensdag. Søndagsarbejde

4 4 i) De sidste 6 hverdage før jul kan der arbejdes til kl Dette skal altid varsles med 4 uger. j) Grundlovsdag og juleaftensdag er fridage. Dagene betragtes som søgnehelligdage og honoreres via fagets S/H-ordning Lønbestemmelser fuldtidsansatte Stk. 1 En lønningsuge skal afregnes fra mandag til lørdag. Provisionsminimallønnen udgør fra 1. marts 2007 følgende: Pr. time kr. 111,80 + provision Pr. uge kr ,60 + provision. Når provisionsminimallønnen er indarbejdet 1½ gang pr. time, beregnes lønnen således: Pr. time kr. 111, % af al indtjening ud over kr. 167,70. Beløbet beregnes altid ud fra det faktiske antal arbejdstimer pr. uge. Hvis provisionsminimallønnen på kr. 111,80 + provision ikke udgør mindst kr. 116,25, skal der altid betales mindst garantilønnen på kr. 116,25 pr. time ( pr. uge kr ,25) Søgnehelligdage Stk. 1. Fast ugentlig fridag for svende i fast arbejde kan i uger med skæve helligdage flyttes til afholdelse indenfor den efterfølgende 16 ugers periode, eller der kan betales overarbejdstidsbetaling for dagen. Dersom en fast ugentlig fridag falder på en skæv helligdag, ydes anden fridag, som igen skal afholdes indenfor den efterfølgende 16 ugers periode. Parterne skal til enhver tid forhandle. Stk. 2. Organisationerne oprettede pr. 1/ en søgnehelligdagsfond. Stk. 3. Søgnehelligdagspengene skal kvartalsvis indbetales af mestrene til Frisør- og Kosmetikerfagets Ferieordning, sammen med ferieafregningen. Stk. 4. Blandt andet som følge af at grundlovsdag og juleaftensdag med virkning fra 1. januar 2005 betragtes som søgnehelligdage, ændres søgnehelligdagsbetalingen fra 3,5 pct. til: Pr. 1. januar 2005 udgør S/H 4 % + feriefridagsprocent 2,25 % = i alt 6,25 % Pr. 1. januar 2008 udgør S/H 5 % + feriefridagsprocent 2,25 % = i alt 7,25 %

5 5 Stk. 5. I uger med søgnehelligdage betales der kun løn for de timer, hvor der er udført arbejde Den tidligere overenskomst Det er oplyst, at bestemmelsen i den gældende overenskomsts 1, stk. 1, litra g, blev udvidet med 2. pkt. ved overenskomstforhandlingerne i 2000, hvor parterne enedes om at indføre en særlig ordning for søgnehelligdagsbetaling. I den tidligere overenskomst hed det bl.a.: 2 Arbejdstid Stk. 1. a) Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles over 5 hverdage, eller således at der over en 4 ugers periode er 4 fridage.... e) Nytårsaftensdag kan der arbejdes til kl Om aflønning for nytårsaftensdag efter den tidligere overenskomst har Jens E. Behrndtz forklaret, at der blev betalt løn for det antal timer, den pågældende medarbejder ellers skulle arbejde den pågældende ugedag. Poul Monggaard har forklaret, at der for ugen med nytårsaftensdag skulle betales løn for 37 timer, også selv om der nytårsaftensdag kun måtte arbejdes til kl Søgnehelligdagsordningen Søgnehelligdagsordningen kom som nævnt ind i overenskomsten i Parternes chefforhandlere var henholdsvis Jens E. Behrndtz og Poul Monggaard. Der er enighed om, at nytårsaftensdag ikke er omfattet af søgnehelligdagsordningen. Jens Behrndtz har forklaret, at søgnehelligdagsordningen kom ind i overenskomsten, fordi det var et stærkt ønske fra arbejdsgiverside, at der alene skulle betales løn for de timer, hvori der blev arbejdet, og det princip blev skrevet ind i overenskomstens 7, stk. 5. Ifølge Jens Behrndtz udgjorde nytårsaftensdag i den forbindelse ikke noget problem, fordi alle gerne vil have fri den dag det eneste, der derfor var behov for at skrive ind i overenskomsten, er det nye 2. punktum i 1, stk. 1, litra g, så det er klart, at aftale om tidligere lukning medfører en reduktion af arbejds-

6 6 tiden, så der kun betales løn for de faktisk præsterede timer; lukkes der før kl uden aftale derom, skal der betales løn til kl , men heller ikke mere. Jens Behrndtz har videre forklaret, at Frisørmesterforeningen lige siden indgåelse af 2000-overenskomsten har været af den opfattelse, at der for så vidt angår nytårsaftensdag skal betales for de faktisk på dagen præsterede timer og højst for timerne indtil kl , og de kan i Mesterforeningens lønsystem, som 70 % af medlemsvirksomhederne er tilsluttet, se, at der for nytårsaftensdag alene betales løn for det antal timer, hvori der faktisk er arbejdet den pågældende dag. Poul Monggaard har forklaret, at nytårsaftensdag er en arbejdsdag som alle andre med den modifikation, at der kun må arbejdes til kl , hvilket imidlertid ikke ændrer noget i forhold til, at alle arbejdsuger også dem med nytårsaftensdag er 37 timers uger. Op til 2000-overenskomsten skulle der ifølge Poul Monggaard betales for 37 timer om ugen, også selv om der nytårsaftensdag kun måtte arbejdes til kl Ved overenskomstforhandlingerne i 2000 blev der har Poul Monggaard videre forklaret om arbejde nytårsaftensdag ikke aftalt anden ændring heri end, at arbejdstiden for den enkelte medarbejder kunne reduceres ved aftale om tidligere lukning, hvilket imidlertid ikke i øvrigt indebar nogen ændring i, at nytårsaftensdag på helt sædvanlig måde indgår i de normale 37 ugentlige arbejdstimer. At der skal lukkes senest kl nytårsaftensdag lægger ifølge Poul Monggaard ikke andre byrder på arbejdsgiver end, at arbejdsgiver ved planlægning for en 16 ugers periode kan lade det forhold, at arbejdet ikke kan placeres efter kl nytårsaftensdag, indgå i arbejdsplanen for 16 uger omfattende ugen med nytårsaftensdag, så gennemsnittet for hele perioden bliver 37 timer pr. uge, selv om der kun arbejdes til kl nytårsaftensdag Parterne medlemsinformation Frisørmesterforeningen har i bladet Frisørfagets Info i årene i oktober/november bragt en orientering med overskriften Arbejde omkring jul og nytår. Disse orienteringer har haft 3 afsnit. I det første med overskriften Planlæg allerede nu hedder det i 2002: I ugen op til jul er der mulighed for at medarbejderne kan arbejde flere timer end normalt. Hvis salonen vil bruge denne mulighed, skal man være opmærksom på, at der er nogle varsler der skal overholdes. Salonen bør allerede nu begynde at overveje, hvordan salonen skal holde åbent i ugen op til jul og i ugen efter jul.

7 7 I år falder juleaftensdag på en tirsdag, hvor salonerne i henhold til lukkeloven har mulighed for at holde åbent. Svende og elever skal, såfremt der ikke er aftalt frihed, på arbejde frem til kl. 12. I det næste afsnit er gengivet overenskomstens bestemmelser om arbejde omkring jul og nytår, herunder 1, stk. 1, litra g. Det tredje afsnit har overskriften Helligdagsbetaling. Det hedder i dette afsnit i 2002: Helligdagene juledag og 1. nytårsdag er dage, hvor svenden får betaling igennem S/H-ordningen. Salonen skal ikke udbetale løn på disse dage. (Gælder ikke for elever, som skal have løn for alle dagene.) Teksten i de efterfølgende år varierer i afsnit 1 og 3, fordi juleaften falder på forskellige ugedage. I 2003 består variationen alene i, at det i afsnit 1 er angivet, at juleaftensdag falder på en onsdag. I 2004 er det i afsnit 1 angivet, at juleaftensdag falder på en fredag. I afsnit 3 med overskriften Helligdagsbetaling er det angivet, at helligdagene 1. juledag og 1. nytårsdag er dage, hvor svendene får betaling igennem S/H-ordningen. I 2005 er det i afsnit 1 angivet, at juleaftensdag falder på en lørdag, hvor salonerne ikke kan have deres medarbejdere på arbejde dagen er ifølge overenskomsten en S/H-dag, og svende skal ikke have løn for denne dag. I afsnit 3 hedder det, at 2. juledag får svendene betaling gennem S/H-ordningen Frisørforbundet har i bladet Spejlet i 2002 orienteret om julen, der nærmer sig, og herunder bl.a. oplyst: Fridage: Der kan i uger med helligdage ske afvigelser fra den i ansættelseskontrakten aftalte arbejdstid. En fridag kan eventuelt flyttes til en anden dag eller til afholdelse, når ugerne med skæve helligdage er overstået. Arbejdsgiveren kan ikke diktere en svend arbejde på en

8 8 normal fridag, begge parter er forpligtet til at forhandle sig frem til en løsning, som begge parter kan acceptere. Nytårsaften må der arbejdes til kl På Frisørforbundets hjemmeside har der om overenskomsten under Arbejdstid været givet følgende orientering: Der er mange regler for, hvordan en frisør må arbejde og en arbejdsuge kan lægges til rette på mange forskellige måder. Som det vigtigste skal det fastslås, at den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Du må gerne arbejde mere eller mindre i en uge, men kun hvis det er en del af din vagtplan. Og over en periode på 16 uger skal din arbejdstid være 37 timer i gennemsnit pr. uge. Hvordan arbejdet skal lægges til rette, skal mester og den enkelte svend blive enige om i fællesskab ved ansættelsen. Der er dog nogle grundlæggende regler. De er:... Fuldtidsansatte svende i en salon, der har åbent seks dage om ugen, vil have en ugentlig fridag. En arbejdsuge kan sammensættes på flere måder skematisk model. (kommer senere)... Overarbejde i uger med helligdage I uger med helligdage skal der ikke arbejdes fuld tid før reglerne om overtid træder i kraft. Det skal betragtes som overarbejde så snart du arbejder ud over den almindelige arbejdstid på de enkelte dage, selvom du sammenlagt ikke når op på 37 timer for hele ugen. Arbejdstid omkring jul og nytår Julen er en travl tid, ikke mindst for frisørerne. Arbejdsdagene kan være lange i salonerne. Derfor er der en række regler, der kun gælder i tiden op til jul og nytår.... Nytårsaftensdag kan der arbejdes til kl Hvis salonen lukker tidligere, fordi der ingen kunder er, skal du have løn til kl Ønsker du selv at holde fri hele dagen eller tå tidligere, er det for egen regning.

9 9 Poul Monggaard har forklaret, at teksten vedrørende nytårsaftensdag er ændret, fordi det med løn til kl kan misforstås. Det er forudsat, at der ved arbejde frem til kl ville blive erlagt det antal timer, der i den pågældende uge skulle præsteres til opfyldelse af kravet om en 37 timers uge over en samlet planlægningsperiode på 16 uger Praksis på området Det er Frisørforbundets opfattelse, at overenskomsten hidtil har været anvendt i overensstemmelse med forbundets forståelse, og at dette er årsagen til, at der ikke har været konkrete tvister på området. Det er modsat Frisørmesterforeningens opfattelse, at overenskomsten har været anvendt i overensstemmelse med foreningens forståelse. Frisørmesterforeningen har herved henvist til en sag vedrørende nytårsaften Denne sag blev rejst ved følgende brev af 20. marts fra Frisørforbundets afdeling i Jylland til Frisørmesterforeningens Sektion Jylland: I forbindelse med at vort medlem... er påbegyndt arbejde på nedsat tid 31/ med supplerende dagpenge hos... er det konstateret, at der mandag 31/12 er aflønnet for 5 timer ifølge modtaget dagpengekort. Da der ifølge overenskomstens 2, stk. 4, skal ske aflønning for minimum 6 timer på hverdage, vil der derfor skulle udbetales løn for yderligere 1 time pågældende dag. Vi forventer De kontakter Deres medlem, og at vort medlem får sit tilgodehavende udbetalt, samt at vi modtager dokumentation herfor. Frisørmesterforeningen Sektion Jylland svarede således i brev af 22. marts 2002: Vi kan se, at der her er tale om Nytårsaftensdag. Ved en deltidsansættelse skal der betales for minimum 6 timer på hverdage, men da der her er tale om Nytårsaftensdag, henviser vi til Overenskomstens 2, stk. 1 g), hvor der står at man i tilfælde af at man lukker tidligere end man plejer, kan aftale at reducere arbejdstiden for den enkelte medarbejder. Måtte vi høre fra Dem.

10 10 Dette brev besvarede Frisørforbundets Jyllands-afdeling den 26. marts 2002 således: I forbindelse med brev af 20. marts 2002, og Deres svar af 22. marts, vil jeg hermed frafalde kravet, da overenskomstens 2, stk. 1 g, selvfølgelig også skal bruges ved deltidsansættelse. Jeg undskylder fejlen, og det besvær det har medført. Samtidig vil jeg gøre A-kassen opmærksom på, at der skal udbetales dagpenge for den pågældende time. 2 i den dagældende overenskomst er 1 i den nugældende dagældende 2, stk. 1, litra g, altså lig med nugældende 1, stk. 1, litra g. Det er Frisørmesterforeningens opfattelse, at Frisørforbundet herved uden forbehold har tilsluttet sig Frisørmesterforeningens forståelse af overenskomsten. Frisørforbundet mener derimod, at det ved korrespondancen er oplyst, at der var tale om en aftalt arbejdstidsreduktion, som jo klart er omfattet af 1, stk. 1, litra g, 2. pkt Den aktuelle uoverensstemmelse I marts 2007 udsendes en vejledning fra Frisør- og Kosmetikerfagets Ferieordning. Det lægges efter bevisførelsen i overensstemmelse med John Petersens forklaring til grund, at der i det seneste udkast, som Frisørmesterforeningen havde fået forelagt, om nytårsaftensdag alene hed: Nytårsaftensdag: Nytårsaftensdag kan der arbejdes til kl hvilket vil sige, at der kan holdes ferie med feriegodtgørelse denne dag, der i så fald betragtes som en hel fridag. I den trykte Vejledning hedder det derimod: Nytårsaftensdag:

11 11 Nytårsaftensdag er en arbejdsdag til kl , hvilket vil sige, at der kan holdes ferie med feriegodtgørelse denne dag, der i så fald betragtes som en hel fridag. Hvis der arbejdes til kl , holdes der fri resten af dagen med løn fra arbejdsgiveren. Det lægges på denne baggrund i overensstemmelse med Poul Monggaards forklaring til grund, at det er en fejl begået i Frisørforbundets sekretariat, at Frisørmesterforeningen ikke har set den sidste sætning i den endelige tekst. Det er denne tilføjelse, som har udløst den foreliggende tvist, hvorom der er afholdt fællesmøde den 7. august Det hedder i referatet: Arbejdsgiversiden fastholdt, at overenskomsten skal fortolkes således, at der højst skal betales løn til kl Nytårsaftensdag. Arbejdstagersiden fastholdt, at der skal betales løn for hele dagen, såfremt Nytårsaftensdag falder på en arbejdsdag. Arbejdstagersiden anførte, at indførsel af S&H-ordningen i 2000 ikke medførte ændring af 2, stk. 1, g), vedrørende arbejde på Nytårsaftensdag. Samtidig opfordredes arbejdsgiversiden til at dokumentere, hvoraf det fremgår, at Nytårsaftensdag indgår i S&H-ordningen, idet det ikke kan komme arbejdstagersiden til skade, at arbejdsgiversiden ikke har indregnet Nytårsaftensdag i fastsættelsen af S&H-procenten i 7. Hertil anførte arbejdsgiversiden, at Nytårsaftensdag ikke er en søgnehelligdag, og således ikke indgår i S&H-ordningen. Man fastholdt endvidere, at overenskomstens ordlyd for så vidt angår det omtvistede spørgsmål efter arbejdsgiversidens opfattelse er klar. Endelig henviste man til det på forbundets hjemmeside anførte, hvorefter der skal betales løn til kl Nytårsaftensdag, samt til en af forbundet i 2002 rejst sag om aflønning af forbundets medlem den 31/ , hvor forbundet frafaldt kravet. Hertil bemærkede arbejdstagersiden, at indtil den 1. marts 2000 eksisterede der i frisørfagets overenskomst en fuldlønsordning for søgnehelligdage. Denne ændredes da til en opsparingsordning. Forannævnte vedrører ikke hverdage, herunder Nytårsaftensdag. Nævnte sag er fortolket fejlagtigt af lokalafdelingen og ændrer ikke overenskomstbestemmelsens faktiske indhold. Arbejdstagersiden bestrider arbejdsgiversidens fortolkning af det på forbundets hjemmeside anførte. Enighed kunne ikke opnås. Der var enighed om, at uoverensstemmelsen afgøres ved faglig voldgift Parternes argumentation Frisørmesterforeningen har anført, at parternes overenskomst skal forstås således, at der for nytårsaftensdag alene skal betales løn for det faktiske antal arbejdstimer, og at der alene kan

12 12 arbejdes frem til kl Det blev ved overenskomstindgåelsen i 2000 aftalt og det har lige siden været praktiseret at nytårsaftensdag er at sidestille med en almindelig arbejdsdag, idet der dog maksimalt kan arbejdes til kl og er mulighed for at indgå individuel aftale om en kortere arbejdstid. Overenskomsten er en timelønsoverenskomst, så der under alle omstændigheder kun skal betales for det faktisk præsterede antal arbejdstimer, jf. udtrykkeligt overenskomstens lønbestemmelser, der i 2 (om fuldtidsansatte) og i 3 (om deltidsansatte) konsekvent gennem bestemmelserne refererer til, at timelønsbeløbene altid beregnes ud fra det faktiske antal arbejdstimer pr. uge. 1, stk. 1, litra g, er en arbejdstidsbestemmelse, ikke en bestemmelse om betaling. At der kun skal betales for de timer, hvor der er udført arbejde, er endvidere udtrykkeligt udtalt i overenskomstens 7, stk. 5, hvorved bemærkes, at der i ugen med nytårsaftensdag altid vil være en søgnehelligdag. Frisørmesterforeningens standpunkt er på ingen måde uforeneligt med, at der efter overenskomsten opereres med en 37 timers norm den skal forstås med respekt af princippet om, at der alene skal betales for præsterede timer. Den i 1, stk. 1, litra g, indeholdte adgang til at reducere i den daglige arbejdstid på nytårsaftensdag med kortere åbningstid end til kl ville være ganske uden meningsindhold, hvis medarbejdere skulle have løn for en fuld arbejdsdag helt uafhængig af den faktiske arbejdstid. Frisørmesterforeningen og frisørmestrene har konsekvent gennem årene siden 2000 kommunikeret og administreret i overensstemmelse med Frisørmesterforeningens forståelse, og Frisørforbundet har ageret i overensstemmelse med Frisørmesterforeningens opfattelse, jf. særligt Frisørforbundets utvetydige udmelding på forbundets hjemmeside om løn til kl og i øvrigt sagen fra Jylland i foråret 2002 vedrørende nytårsaftensdag Det er endvidere i sig selv aldeles uklart, hvad Frisørforbundet mener med fuld løn for nytårsaftensdag. Frisørforbundets selvstændige påstand er uforenelig med ordlyden af 1, stk. 1, litra g. Reglen i bestemmelsens 2. pkt. angår nemlig alene lukning på andet tidspunkt end det for frisørsalonen normale lukketidspunkt, hvilket overenskomstmedholdeligt sagtens kan være et andet (dog ikke senere) tidspunkt end kl Frisørforbundet har anført, at der efter den tidligere overenskomsts 2, stk. 1, litra e, nytårsaftensdag ikke måtte arbejdes efter kl , men ifølge Jens Behrndtz forklaring fik den enkelte medarbejder løn til det tidspunkt, hvortil der ellers skulle arbejdes den pågældende ugedag. Den regel er uændret videreført i overenskomsten i 2000 tilføjelsen i 2. pkt. angår

13 13 alene en aftalt arbejdstidsforkortelse, dvs. en aftale om ekstra frihed. Overenskomstens 7, stk. 5, er et led i søgnehelligdagsordningen, og en bestemmelse herom kan ikke udvides til at gælde for nytårsaftensdag, som helt bevidst er holdt uden for søgnehelligdagsordningen. Overenskomsten siger helt klart, at den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og der er ikke grundlag for i strid med ordlyden af 1, stk. 1, litra g, at trække timer fra, fordi der kun kan arbejdes til kl Der er heller ikke i det oplyste om overenskomstforhandlingerne i 2000 grundlag for at foretage noget fradrag vedrørende nytårsaftensdag udover for individuelt aftalt ekstrafrihed, jf. 1, stk. 1, litra g, 2. pkt.; indførelsen af søgnehelligdagsordningen er uden betydning for pligten til afregning for 37 timer for så vidt angår nytårsaftensdag, som ikke er omfattet af søgnehelligdagsordningen. Der skal betales fuld løn for hele dagen, selv om der lukkes kl , reduktion i lønnen med henvisning til nytårsaftensdag forudsætter en individuel aftale om ekstrafri før kl Der er intet i Frisørforbundets gøren og laden som med rimelighed kan tolkes som en accept af Mesterforeningens forståelse. Forbundet har siden 2000 rådgivet i overensstemmelse med sit standpunkt under nærværende sag, uden at der i de forgangne 8 år af den grund er opstået nogen sager Opmandens bedømmelse Ingen af parterne har fremlagt dokumentation for, hvorledes der siden 2000 til i dag faktisk er aflønnet for nytårsaftensdag. Der er ikke i det af parterne fremlagte og forklarede noget grundlag for at fastslå, at nogen part skulle have informeret eller ageret på en måde, som med føje kan anses for en tilslutning til den anden parts standpunkt. Om konkrete aflønningsuoverensstemmelser vedrørende nytårsaftensdag foreligger alene oplysning om en enkelt sag fra Jylland om en enkelt medarbejder nytårsaftensdag 2001, og den sag må efter den fremlagte korrespondance anses for lukket med henvisning til 2 (nu 1), stk. 1, litra g, 2. pkt., om aftalt ekstrafrihed. Begge parter har under sagen anført synspunkter, som er uklare. Frisørmesterforeningen har således anført, at der for så vidt angår nytårsaftensdag alene skal betales for det faktiske antal arbejdstimer, men synes ifølge Jens Behrndtz forklaring samtidig at være af den opfattelse, at der for nytårsaftensdag skal betales løn indtil kl , hvis der uden aftale med den enkelte medarbejder lukkes før kl Frisørforbundet har anført, at der for så vidt angår nytårsaftensdag

14 14 skal betales fuld løn for hele dagen, selv om der lukkes kl , men synes ifølge Poul Monggaards forklaring samtidig at være af den opfattelse, at der for nytårsaftensdag som for enhver anden arbejdsdag skal betales løn for det antal timer, som inden for overenskomstens angivelse af, hvornår arbejdstiden tidligst kan begynde og senest skal slutte, er placeret nytårsaftensdag som led i en 16 ugers-plan, der sikrer en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Om overenskomstens regulering af arbejde på og aflønning for nytårsaftensdag skal det herefter indledningsvist bemærkes, at henvisningen til det faktiske antal arbejdstimer i lønbestemmelserne for fuldtidsansatte i overenskomstens 2 angår beregningen af periodens provisionsminimalløn, ikke garantiløn, og der ses ikke grundlag for at drage slutninger herfra vedrørende den foreliggende uoverensstemmelse angående nytårsaftensdag. Der er endvidere ikke grundlag for at drage slutninger vedrørende arbejde på og aflønning for nytårsaftensdag fra bestemmelsen i 7, stk. 5, hvorefter der i uger med søgnehelligdage kun betales løn for de timer, hvor der er udført arbejde. Der er tale om en bestemmelse, der indgår som et led i søgnehelligdagsordningen, og det har formodningen mod sig, at arbejdstagersiden som led i en aftale om en søgnehelligdagsordning skulle have givet afkald på løn for andre timer af de ugentlige 37 end dem, der er omfattet af søgnehelligdagsbetaling. Parterne er enige om, at nytårsaftensdag ikke er omfattet af søgnehelligdagsordningen, og der er ikke ved de afgivne forklaringer ført bevis for, at det skulle have været parternes fælles vilje, at 7, stk. 5, skulle have den betydning for lønafregning for nytårsaftensdag, at der kun skal afregnes for det den dag faktisk præsterede antal timer. Synspunktet om, at der kun skal afregnes for det nytårsaftensdag faktisk præsterede antal timer, kan endvidere ikke anses for rigtigt i den situation, hvor en medarbejder ifølge en 16 ugers-plan omfattende nytårsaftensdag med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer skulle arbejde til kl nytårsaftensdag, men hvor mester ensidigt beslutter at lukke kl Der kan derfor ikke gives Frisørmesterforeningen medhold i den nedlagte påstand, hvorefter der i alle tilfælde alene skal aflønnes for det faktiske antal arbejdstimer. Synspunktet om, at der ved arbejde nytårsaftensdag til kl holdes fri resten af dagen med løn fra arbejdsgiveren, kan ikke anses for rigtigt i den situation, hvor en medarbejder ifølge en

15 15 16 ugers-plan omfattende nytårsaftensdag med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer skulle arbejde til kl nytårsaftensdag. Overenskomstens 1, stk. 1, litra b, må nemlig i overensstemmelse med Poul Monggaards forklaring forstås på den måde, at en frisørmester efter forhandling kan lave en 16 ugers-plan, hvorefter der, da nytårsaftensdag kan anses for særlige forhold i bestemmelsens forstand, skal arbejdes et mindre antal timer nytårsaftensdag end normalt på vedkommende ugedag, men 37 timer om ugen i gennemsnit over hele perioden. Der ses i den forbindelse ikke at være noget til hinder for en plan, hvorefter der ikke skal arbejdes til kl nytårsaftensdag, men lukkes tidligere eller holdes helt lukket. Synspunktet om, at der i en situation, hvor der lukkes tidligere end kl nytårsaftensdag, skal betales løn til kl , er således kun rigtigt i den situation, hvor der efter den overenskomstmæssigt lagte plan skulle arbejdes til kl Efter denne forståelse af overenskomsten skal der således nytårsaftensdag arbejdes i og betales løn for det antal timer, som i overensstemmelse med en overenskomstmæssigt lagt plan, hvorefter der arbejdes i gennemsnit 37 timer om ugen, skal præsteres og faktisk præsteres den pågældende dag af den enkelte medarbejder. Er der ikke lagt en særlig plan for perioden omfattende nytårsaftensdag, og skal der efter den ordinære plan præsteres timer nytårsaftensdag efter kl , skal der betales løn for alle de planlagte timer den dag, altså ikke blot for de indtil kl præsterede timer, men også for de efter kl planlagte timer. En ensidig arbejdsgiverdikteret afvigelse fra den eksisterende plan hvad enten det er den ordinære eller en særlig lagt plan for perioden omfattende nytårsaftensdag om lukning tidligere end kl medfører ingen begrænsning i pligten til at betale løn for planlagte timer, som af den grund ikke realiseres, mens en gensidig aftale om at fravige den eksisterende plan medfører, at der ikke skal betales løn for de overenskomstmæssigt skemalagte timer, som af den grund ikke realiseres, hvilket kun kan være planlagte timer til kl timer i ordinær plan efter kl nytårsaftensdag er i strid med 1, stk. 1, litra g, 1. pkt., og aftalereglen i 1, stk. 1, litra g, 2. pkt., må efter det anførte anses for en regel, hvorefter der ved aftale kun kan ske en reduktion af den ugentlige arbejdstid på 37 timer med timer, som er planlagt med respekt af den særlige sluttidsbestemmelse for nytårsaftensdag i 1, stk. 1, litra g, 1. pkt. Det følger heraf, dels at en frisørmester ikke ensidigt kan reducere den ugentlige arbejdstid på 37 timer ved at lukke tidligere end ellers nytårsaftensdag, dels at arbejdstiden kan reduceres ved en

16 16 aftale mellem mester og svend om, at svenden holder fri i timer nytårsaftensdag, hvor der efter den gældende plan ellers skulle have været arbejdet i tiden inden kl , og endelig at en sådan aftale om reduktion af arbejdstiden ikke kan omfatte timer, der efter planen ligger efter kl Da indklagedes selvstændige påstand må anses for at være i overensstemmelse hermed, tages denne til følge i den for at undgå tvivl nedenfor angivne udformning. Thi bestemmes: Danmarks Frisørmesterforening skal anerkende, at en reduktion af en svends ugentlige arbejdstimetal på 37 forudsætter en individuel aftale med svenden derom, og at en sådan aftale vedrørende nytårsaftensdag kun kan angå timer, som ifølge den eksisterende arbejdsplan skulle præsteres før kl Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand. Børge Dahl