Efterskolens indholds- og årsplan 2014/2015

Transkript

1 Efterskolens indholds- og årsplan 2014/2015 GJ Glamsbjerg Fri- og Efterskole 2014/2015

2 Indholdsfortegnelse Indledning Formål Værdigrundlag Vedtægter Se De fysiske rammer 3 Eleverne 4 Dagsrytme 4 Undervisningen Fag Skema Evaluering 6 De boglige, prøveforberedende fag Indholdsplan for dansk i 9. og 10. klasse Indholdsplan for engelsk i 9. og 10. klasse 14 Indholdsplan for tysk i 9. og 10. klasse 18 Indholdsplan for fransk i 9. og 10. klasse 21 Indholdsplan for historie i 9. klasse 24 Indholdsplan for kristendom i 9. klasse 26 Indholdsplan for samfundsfag i 9. klasse 27 Indholdsplan for matematik i 9. og 10. klasse 29 Indholdsplan for biologi i 9. klasse 33 Indholdsplan for fysik/kemi i 9. og 10. klasse 35 Indholdsplan for geografi i 9. klasse 37 De praktisk/musiske fag Linjer o Designlinjen o Musiklinjen o Kokkelinjen o Fodbold- og Håndboldlinjen o Livsstilspiloterne Valgfag 48 Efterskolefag Indholdsplan for fællestime Samfundsfag for 10. klasse 62 Hustimer og huslærerfunktion 64 Skolevejledning 66 Emneugerne 66 Startugen 66 Muscialugen 67 Opgaveugen

3 Norgesturen 68 Efterskolelivet 68 Årsplan, ministerielt skema til godkendelse 70 Indledning: Grundlæggende for skolesynet på Glamsbjerg Fri- og Efterskole er interessen for det enkelte menneske og det folkelige fællesskab. Vi har som udgangspunkt, at vi er forskellige og har forskellige ideer med vores tilværelse. Vi ser livet i og omkring skolen ikke blot som en forberedelse til et liv i en fremtid, vi ikke kender. For os har barndommen og ungdomsårene selvstændig værdi. Det er her og nu det sker, og det er nu livet skal leves. Vi lægger vægt på næstekærlighed og gensidig respekt som grundlæggende forudsætninger for retten til forskellighed. Skolelivet skal udfolde sig ikke på trods af, men tværtimod i kraft af vores forskellighed. Der skal være plads til os alle. Det skal gælde for skolen, og det bør gælde for et samfundsliv i et folkeligt fællesskab. Vi ønsker, vores skole skal være et godt sted for børn og unge, et rum, hvor de lærer at tage ansvar og beslutninger, og hvor de får mulighed for at udvikle og bruge egne forudsætninger, et sted, hvor de lærer at leve sammen og bruge hinanden, et godt og trygt værested i en ofte konfliktfyldt og rodløs samtid. Formål: Institutionens formål er at drive en grundtvig/koldsk fri- og efterskole. Undervisningen sker i henhold til de til enhver tid gældende love for fri- og efterskoler og de af Undervisningsministeriet fastsatte bestemmelser. Efterskolens værdigrundlag: Glamsbjerg Fri- og Efterskole vedkender sig de grundtvig/koldske tanker om menneskelivet og skolelivet som udgangspunkt for efterskolens værdigrundlag: Vores grundholdning er, at mennesker er forskellige, og at der i denne forskellighed ligger en stor styrke. Vi mener, at mennesker har brug for positive oplevelser af egne kræfter og evner. Vi ønsker derfor at stimulere de unge menneskers selvværd ved at give den enkelte passende udfordringer så vel fagligt som menneskeligt, ligesom vi ønsker at udvikle det hele menneske. Efterskolelivet er et forpligtende anliggende for såvel skolens ansatte som for de unge mennesker, der skal opleve et værdifuldt fællesskab, hvor de gennem medindflydelse og medansvar oplever sig selv som en vigtig del af helheden. 3 De fysiske rammer: Efterskolens elever bor i 7 huse med elever af begge køn. Husene har 2-, 3- og 4-sengs værelser med eget bad til hvert værelse. I hvert hus bor elever på henholdsvis drenge- og pigeværelser. Undervisningen foregår i ny-renoverede undervisningslokaler og i de mange fælles faglokaler og værksteder, som fri- og efterskolen råder over. I hovedbygningen "Kernehuset" findes gymnastiksal, spisestue, køkken, foredragssal med teaterscene, bibliotek, computerrum, billedværksted, opholdsstue med pejs, vaskerum, lærerværelse og kontorer. Udover faciliteterne i Kernehuset har skolen tekstillokale, musiklokale, sløjdhus og naturvidenskabeligt hus med geografi-, biologi- og fysiklokale.

4 Skolen har endvidere egne boldpladser til bl.a. fodbold, håndbold, basketball, samt multibane. Skolen råder desuden over Solhuset, hvor skolefritidsordningen har til huse, bålsted, bjælkehytte, samt mange udendørs områder til leg og andre aktiviteter. Derudover benytter skolen sig af nogle af lokalsamfundets faciliteter, eksempelvis idrætshal og friluftsbad. Eleverne: Efterskolen har plads til 98 elever, der kommer fra hele landet, ligesom vi altid har elever fra Grønland. De sidste par år har vi desuden haft en enkelt eller to elever med indvandrerbaggrund, og en gang imellem også elever fra Færøerne. Størstedelen af eleverne går i 10. klasse, men vi har som regel et eller to hold, der undervises på niende klassetrin. I efterskolen tilstræbes en nogenlunde ligelig fordeling af drenge og piger. I elevhusene bor både drenge og piger, naturligvis på henholdsvis drenge- og pigeværelser. Ud over skolens almindelige fagtilbud undervises de grønlandske elever i dansk for tosprogede. Undervisningssproget er dansk, men da læreren også behersker grønlandsk, fungerer hun samtidig som en ekstra kontaktperson for de grønlandske elever. Hun informerer dem om forskellige tiltag og arrangementer for grønlandske elever og samarbejder bl.a. med Det grønlandske Hus i Odense. Derudover arrangerer hun sammen med eleverne grønlændertræf for grønlandske efterskoleelever på Fyn. Dansk for tosprogede henvender sig både til grønlandske elever, evt. færøske elever og elever med indvandrerbaggrund. Skolen har desuden lektiecafé på skemaet 1-3 gange ugentligt, hvor bl.a. elever, der har svært ved dansk, kan få ekstra hjælp. Dagsrytme: Mandag - Fredag Inden 7.30 Værelset ordnes Værelsestjek og dernæst morgenmad. Fælles beskeder Morgenmotion Morgensang (Dog ikke fredag, hvor undervisningen begynder 8.30) Skema Formiddagspause Skema Middagsmad og pause Skema Pause. Eftermiddagste. Tidspunktet varierer fra dag til dag og fra fag til fag. Skema Daglig oprydning i elevhusene Aftensmad Fredag slutter skoledagen I elevhusene til oprydningstjek Lektiecafé Fritid, aktiviteter. En computerfri aften i løbet af ugen Hjemmetid på skolen. Aften-te Hjemmetid i elevhusene. Pc erne stilles i skabet. Fællesområderne ordnes efter behov og godkendes Sengetid Lyset slukkes 4

5 Morgensang Skoledagen begynder for både fri- og efterskole med fælles morgensang. Morgensang er en vigtig del af skolens liv. Her mødes alle elever og lærere hver dag. Morgensangen består af en morgensang/morgensalme, et fadervor og en sang eller et andet indslag, valgt af eleverne. Derudover er der orientering om stort og småt vedrørende skolens daglige liv. Måltiderne De fælles måltider er en vigtig del af efterskolelivet, og derfor er det vigtigt for os at skabe gode rammer omkring dem. Der er mødepligt til de tre hovedmåltider, og der arbejdes bevidst på at bibringe eleverne værdier og normer for det gode måltid. Middagsmaden er varm mad de 4 første dage om ugen. Om fredagen er der koldt bord, da de fleste, hvad enten de bliver på skolen eller tager hjem, får varm mad fredag aften. Til daglig består aftensmaden af rugbrød og et godt udvalg af diverse former for pålæg, samt enkelte lune retter. Der vil som regel være mulighed for at supplere med andet brød og frugt. Foruden de tre hovedmåltider er der mulighed for eftermiddagste og aftente med boller og frisk frugt, og i forbindelse med hustimen om torsdagen er der som regel hjemmebagt kage. I de almindelige weekender spiser vi som regel morkost kl og varm mad om aftenen. Om aftenlivet, fritiden og weekends henvises til afsnittet om efterskolelivet. Undervisningen: Et efterskoleår er på 42 uger, bestående af 30 uger med fast skema, 4 prøveuger, 7 emneuger samt 1 uges brobygning for elever i 10. klasse og en faguge for elever i 9. klasse. I ugerne med almindeligt skema arbejdes der med: 5 Obligatoriske prøveforberedende fag Elever i 9. klasse Antal ugentlige lektioner Elever i 10. klasse Antal ugentlige lektioner Dansk 5 Dansk 5 Engelsk 4 Engelsk 4 Tysk/fransk 4 Matematik 5 Samfundsfag/kristendom/historie 4 Prøveforberedende Matematik 4 valgfag for 10. klasse Fysik/kemi 4 Tysk/fransk 4 Biologi og geografi 2 Fysik/kemi 4 Øvrige obligatoriske fag Elever i 9. klasse Antal ugentlige lektioner Elever i 10. klasse Antal ugentlige lektioner Fællestime 1 Fællestime 1 Idræt 2 Idræt 2 Hustimer 2 Hustimer 2 Linjer: Musiklinje, Designlinje, Fodboldlinje, Livsstilspiloter og Kokkelinje 5-8 Linjer: Se 9. klasse 5-8 Øvrige valgfag i 1, 2. 3 eller 4 kvartaler Elever 9. og 10. klasse Antal ugentlige lektioner Elever i 9. og 10. klasse Antal ugentlige lektioner Beachvolley 2 Lektiecafé 2 Blandet idræt 2 Løb 2

6 Boksning 2 Løbeklub 2 CrossFit 2 Mad på SU 2 Filosofi 2 Mountainbike 2 Fodbold 2 Nørdmatematik 2 Foto & film 2 Psykologi 2 Golf 2 Scrapbooking 2 Grammatik 2 Taekwondo 2 Guitarundervisning 2 Tekstil 2 I form til ski 2 Økonomi 2 Elever i 10. klasse skal vælge min. 6 lektioner med valgfag, inkl. tysk/fransk og fysik/kemi. Da skolen vægter de praktisk-musiske fag højt har vi valgt, at linjefag er obligatorisk for alle elever. På den måde sikrer vi, at eksempelvis elever i 9. klasse, som er blevet pålagt mange obligatoriske prøveforberedende fag, også har praktisk-musiske fag på deres skema. Se efterskolens skema: Lektion Tidspunkt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Morgensang Dansk 9 Matematik 9 Engelsk 9 Matematik 9 Dansk 9 Engelsk 10 Dansk 10 Matematik 10 Dansk 10 Engelsk 10 Pause Middag Dansk 9 Matematik 10 Tysk 9 Tysk 10 Fransk Tysk 9 Tysk 10 Fransk Lektiecafé Musiklinje Designlinje Kokkelinje Livsstilspiloter Fodboldlinje Hustime Fællestime Fysik 9 Husrengøring Musiklinje Fysik/kemi Designlinje Valgfag Hustime Musiklinje Kokkelinje Designlinje Idræt Livsstilspiloter Valgfag Kokkelinje Fodboldlinje Livsstilspiloter Valgfag SHK 9 SHK 9 Fodboldlinje Valgfag Valgfag Valgfag Bio/Geo 9 Fysik/kemi 10 Valgfag Fysik/Dansk 9 Dansk/Mat 10 Weekend AP: Anne Poulsen, AS: Anton Siersbæk, EJ: Erik Jegsen, Kr: Kristoffer Pedersen, LD: Line Dam, MD: Mikael Date, MJ: Mogens Mulle Johansen, ML: Marianne Lauritsen, MM: Mette Mule, RH: Rasmus Hansen, Ro: Morten Rohde, TS: Torben Søder Grønne timer er linjetimer, Blå timer er valgfag/tilbudsfag. Evaluering: I efterskolen har vi valgt at arbejde med elevernes realkompetencer. Vi fokuserer på tre hovedområder, nemlig faglige kompetencer, personlige kompetencer (herunder ansvarlighed og selvindsigt) og sociale kompetencer. Når eleverne begynder på skolen, udfylder de et forholdsvist omfattende afkrydsningsskema (beskrivelsesværktøj) om de ovennævnte kompetenceområder mm. Skemaet danner udgangspunkt for en elevsamtale

7 med huslæreren i begyndelsen af september, og herefter skriver huslæreren elevernes afkrydsninger samt hovedpunkter fra elevsamtalen ind i en udviklingsplan i vores intranet. Forud for skolehjemsamtalerne i november finder endnu en omgang elevsamtaler sted, som huslæreren fører ind i udviklingsplanen, hvor også faglærerne skriver deres faglige vurderinger af elevens udbytte af undervisningen. Forældre og elev har mulighed for at læse udviklingsplan på intra, samt skrive kommentarer til den. På forældredagen i november er det muligt at komme til samtale med de fleste af elevens lærere, og som minimum foreslås en samtale med huslæreren. I januar måned, forud for ansøgningerne til ungdomsuddannelserne, giver faglærerne karakterer og vurderer i samarbejde med skolevejlederen om den enkelte elev er uddannelsesparat. I foråret foretages endnu en evaluering af elevens samlede udbytte af undervisning og efterskoleophold. Faglærere, emneugelærere og huslærere skriver deres evaluering ind i udviklingsplanen, der danner baggrund for et realkompetencebevis. Huslærer og elev har forud for dette haft endnu en samtale, og eleven har været med til at beskrive udbytte af efterskoleåret. Realkompetencebeviset udarbejdes af huslæreren, og der lægger vægt på at beskrive elevens udbytte, udvikling, ressourcer, kompetencer og styrkesider. Realkompetencebeviset udleveres sammen med projektopgave- eller DOSO-udtalelse og afgangsbevis til eleven ved skoleafslutningen. Eleverne får ikke karakterer i den daglige undervisning, men skriftlige afleveringsopgaver o. lign. evalueres som oftest skriftligt og/eller mundtligt i forbindelse med rettearbejdet. Derimod får eleverne karakterer i de prøveforberedende fag 3 gange årligt; første gang i forbindelse med novembers forældresamtaler, anden gang forud for tilmeldingen til ungdomsuddannelser og tredje gang forud for prøverne i maj. På de ugentlige efterskolelærermøder er elever et fokusområde, og der tages ofte enkeltelever op på møderne. Hvis en elev har haft behov for særlig opmærksomhed eller støtte, er det bl.a. her, der er mulighed for at vurdere om der er en positiv udvikling i gang. Her kan også drøftes handleplaner for enkeltelever. Derudover informeres forældrene om, at de altid har mulighed for at kontakte skolen, i praksis ofte huslæreren, hvis de har behov for at høre om, hvordan det går med deres søn eller datter. 7 De boglige, prøveforberedende fag: Superfag, almindelige fag og Dansk som andetsprog: I dansk, engelsk og de naturvidenskabelige fag har vi, foruden de helt alt almindelige hold, hvor der undervises efter Folkeskolens Ny Fælles Mål, oprettet tre superhold: Superdansk, Superengelsk og Superscience. Disse hold er tiltænkt elever i 9. og 10. klasse, der er ekstra fagligt sultne, og som gerne vil have ekstra udfordringer inden for et eller flere af disse fag. Superholdene undervises også efter Ny Fælles Mål, men her er inddraget nogle ekstra stofområder, undervisning på lidt højere niveau eller undervisning med flere udfordringer og forventninger til eleven. Indholdet i Superfagene kan læses efter indholdsplanerne for hhv. dansk, engelsk og de naturvidenskabelige fag, da de bygger oven på disse. Dansk som andetsprog henvender sig til vores grønlandske elever samt andre tosprogede elever, der har svært ved dansk. Indholdet i faget kan læses efter indholdsplanen for Superdansk. Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: På Glamsbjerg Efterskole underviser vi alle vores hold, så eleverne kan aflægge hhv. 9. kl. afgangsprøve og 10. klasseprøven, og så eleverne kan komme videre på en ungdomsuddannelse. Som et ekstra tilbud har vi valgt at oprette en række superhold for de elever i 9. og 10. klasse, der gerne vil have endnu flere faglige udfordringer. Du kan vælge superhold i dansk, engelsk og science (matematik og fysik/kemi). Hvis du vælger et eller flere af superholdene, skal du være indstillet på at være meget aktiv i undervisningen. Du kommer sandsynligvis til at gå på hold med en række unge mennesker, der påtænker en gymnasial

8 uddannelse, men du kan også vælge et eller flere af holdene, hvis du skal på en erhvervsuddannelse, bare du er fagligt ambitiøs og har de basale færdigheder i orden. Skolen tilbyder desuden gymnasieforberedende kurser som valgfag i almen grammatik og nørdmatematik. Du kan læse mere om de gymnasieforberedende kurser og om superholdene via spotfelterne til højre. Indholdsplan for dansk i 9. og 10. klasse: Undervisere: Dansk 9: Kristoffer Pedersen, Dansk 10: Rasmus Hansen, Superdansk: Kristoffer Pedersen, Dansk som andetsprog: Anne Poulsen Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget dansk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Slutmål efter 9. klasse Det talte sprog: tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse 8 Det skrevne sprog læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse

9 vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon. forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog 9 Slutmål efter 10. klasse Det talte sprog udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation

10 anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede kommunikationssituationer lytte til norsk og svensk med forståelse Det skrevne sprog læse læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier bruge læsning som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse og forstå norske og svenske tekster Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen selvstændigt fra idé til færdig tekst skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation beherske formel sproglig korrekthed kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidling skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen Sprog, litteratur og kommunikation 10

11 anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog Delmål: Fagets delmål er identiske med Folkeskolens trinmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Indhold: Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget dansk følges. Timetal og holdstørrelse: Faget har et timetal på 5 ugentlige lektioner. Holdstørrelsen er ca. 20 elever. Antal hold: 1 hold på 9. klassetrin og 4 hold på 10. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende: Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin og med FS10- prøven efter 10. klassetrin. Tekst til hjemmeside: Dansk, der dur! Dansk er et fag for hoved og hjerte I dansk bliver din verden større, du udvider din horisont, og i mødet med andre menneskers tankegang og oplevelser og andre tiders måder at opfatte tilværelsen på bliver du klogere på dig selv og din omverden, på din fortid og nutid, ja måske også din fremtid. Dansk er den levende dialog i klasseværelset og det selvstændige arbejde ved bøgerne eller computeren. Dansk er bøger, film, noveller, digte, drama og meget mere. Vi læser, skriver, debatterer og diskuterer. Vi oplever og fordyber os. Vi påvirker hinanden, og vi påvirkes selv. I dansk arbejder vi med at læse med indlevelse og forståelse, og vi arbejder med at give udtryk for oplevelser og erfaringer, tanker og følelser, synspunkter og holdninger, både skriftlig og mundtligt. Ved du, hvem der står bag citaterne til højre? Hvis ikke, kan du få svaret ved at holde markøren hen over dem. Du kan læse mere om dansk i skolens indholdsplan 11 Indholdsplan for Superdansk

12 Fagets formål: Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget engelsk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Delmål: Fagets delmål er identiske med Folkeskolens trinmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Fagets indhold: Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget dansk følges. Eleverne får et stort kendskab til de forskellige genrer inden for litteraturen i videste forstand, og de træner dels at genkende, beskrive, analysere og fortolke de forskellige genrer, ligesom de undervises i at udtrykke sig inden for mange forskellige genrer. Derudover arbejdes der i mundtlig dansk med 5 større værker og med litteraturhistorie. I skriftlig dansk skal der afleveres 5 større skriftlige opgaver, og der vil derudover være tilbud om varierende skriftlige opgaver ca. hver anden uge. Timetal og holdstørrelse: Faget har et timetal på 5 ugentlige. Holdstørrelsen er ca. 20 elever. Antal hold: 1-2 hold hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende: Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin og med FS10- prøven efter 10. klassetrin. Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Superdansk Dansk er super! Holder du af at læse, og kan du lide at udtrykke dig både mundtligt og skriftligt, så skulle overveje at vælge superdansk. Superdansk består af alle de elementer, du kender fra danskundervisningen, men i superdansk går vi dybere, og vi når længere. Du skal være indstillet på et højt aktivitetsniveau i undervisningen, og vi forventer naturligvis, at du deltager aktivt. Vi skal arbejde med mange forskellige genrer indenfor faget, og vi skal både arbejde med analyse og fortolkning og med selv at udtrykke os skriftligt i den enkelte genre. Skal du på gymnasiet, vil du være godt klædt på, for vi dykker også ned i litteraturhistorien. 12 Superdanskholdet fungerer samtidig som skolens journalisthold, der bidrager med nyhedsartikler, reportager, interviews, blog-indlæg og meget mere til fx vores hjemmeside og efterskole.dk. Også her lærer du altså at udtrykke dig inden for forskellige genrer og igennem forskellige medier.

13 Udover din dansklærer er der tilknyttet en universitetsuddannet dansklærer til superdansk. De to lærere supplerer hinanden godt og planlægger i vidt omfang undervisningen sammen. Læs mere om dansk her eller i skolens indholdsplan. Indholdsplan for Dansk som Andetsprog Fagets formål: De tosprogede elever skal, på baggrund af deres individuelle sproglige og kulturelle forudsætninger, have mulighed for at tilegne sig færdigheder i at anvende det danske sprog, forståelse for deres egen tilegnelsesstil og sproglige udvikling samt viden om dansk sprog og kultur. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i efterskolelivet samt elevens eventuelle senere uddannelse og deltagelse i det danske samfund. Undervisningen skal stimulere elevernes lyst til at bruge dansk i - og ikke mindst udenfor Efterskolen. Faget tilbydes på skolen, som selvstændigt fag, når der er elever nok til det. I år har faget samme timetal som dansk. Altså 6 lektioner ugentligt fra sommerferie til jul og 4 lektioner fra jul til sommerferie. Nogle år er der ikke så mange elever der har behov for DSA. Her vil der blive tildelt færre timer, og de vil typisk ligge der hvor de danske elever har tysk el. fysik. Dansk som andetsprog arbejder som andre sprogfag med de 4 centrale kundskabs- og færdighedsområder, nemlig: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Viden om sprogtilegnelse og læring Sprog, kultur og samfundsforhold. Undervisningen i Dansk som andetsprog bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs: sproglige forudsætninger på modersmålet og andre sprog sproglige forudsætninger på dansk alder evt. tidligere skolebaggrund kulturelle baggrund Generelt er det sådan at elevernes danskkundskaber og sprog er på meget forskellige niveauer. Derfor er undervisningen i høj grad differentieret, og der tages udgangspunkt i hver enkelt elev og deres sprog forkundskaber. Gennemførelse Hver elev bliver testet i forhold til det talte og skrevne sprog. De har en samtale med læreren her fortæller de om sig selv og deres drømme for livet og de udfylder en grammatik og ordforråds prøve. Herefter arbejder eleverne efter trinmålene på det niveau, hvor de befinder sig. Undervisningen bliver tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger som kommunikativ, task-baseret undervisning og hver elev arbejder på egne udviklingsområder og trinmål. Undervisningen foregår i et fast klasselokale, hvor hver enkelt elev har mulighed for individuelt at arbejde med opgaver indenfor dansk som andetsprog på eget niveau samt at anvende diverse undervisningsmidler som f.eks. Film, lydbånd og pc-opgaver. 13

14 En af de første opgaver eleverne arbejder med, er et power point show hvor de fortæller om sig selv og viser foto fra deres hjemland. De viser deres PP for både store og små på skolen, og bliver således hurtigt tvunget til at bruge sproget til at kommunikere oplysninger og viden. Den daglige undervisning er baseret på genkendelighed og en dobbelt lektion kunne se således ud: Fællesbeskeder gennemgås, hjernegymnastik, ugeprogrammet for skolen. Derefter individuelt arbejde med Fx tekst med oplæsning, udtale, nye ord, opgaver til tekst/ CL opgaver eller tøm billedet for ord og sætninger. Eleverne træner vokal lyde og udtale, og endelig har de tid til frilæsning. I løbet af året arbejdes der med flere temaer Fx familie, dansk kultur og H.C. Andersen. Eleverne kommer på flere ekskursioner, bl.a. til et landbrug og en tur til H.C. Andersens hus i Odense. Turene ligger ofte som indledning eller afslutning på arbejdet med et tema. Elevernes sproglige udvikling vurderes løbende. Der samarbejdes med elevernes øvrige lærere, bl.a. omkring genreundervisning og hjælp til opklaring af sprogforvikling og forvirring. Sprog Tekst til hjemmeside: Sprog på efterskolen Engelsk, tysk og fransk Engelsk er et obligatorisk fag, tysk er et tilbudsfag og fransk er et valgfag, men for alle tre fag gælder det, at vi vil snakke sproget med dig i øjenhøjde; dvs. vi møder dig på dit niveau øve præcision, når vi skriver engelsk; vi kommer ikke uden om lidt grammatik se film, lytte til musik, læse tekster, gå på nettet for at du kan få mere at vide om livet i fx New York City, Los Angeles, London, Sidney, Vancouver, Cape Town, Berlin og Paris. Vi bruger glæde, energi og humor; vi lærer mest og bedst, når vi har det rart sammen faglig dygtighed og ambition; vi er dygtige lærere, som godt vil stille krav til dig og din indsats gensidig respekt; der er ligeværd mellem dig, dine holdkammerater og læreren Fransk Vi er begyndere (næsten) og fortsættere på samme hold. Vi begynder derfor helt fra bunden, men går ret hurtigt fremad, så der bliver udfordringer til dig, uanset hvor god du er til fransk, når du starter. Selvom det er basis-fransk, er det ikke barnagtige ting, vi laver: Vi ser film, læser tekster og går på nettet for at du kan lære om livet i Frankrig og lære at udtrykke meninger og holdninger på fransk. Undervisningen er en god forberedelse til fransk i gymnasiet 14 Indholdsplan for engelsk i 9. og 10. klasse: Undervisere: Engelsk 9: Katja Pedersen, Engelsk 10: Anne Poulsen, Superengelsk: Rasmus Hansen Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget engelsk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Slutmål efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier omen række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans

15 forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel Sprog og sprogbrug anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden omskriveprocessens faser være bevidste omegne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis 15

16 Kultur- og samfundsforhold anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel Slutmål efter 10. klassetrin Kommunikative færdigheder forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasse udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel Sprog og sprogbrug anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre 16

17 Sprogtilegnelse vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden omskriveprocessens faser være bevidste omegne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis Kultur- og samfundsforhold anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens trinmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget engelsk følges. Timetal og holdstørrelse Faget har et timetal på 4 ugentlige lektioner i både 9. og 10. kl. Holdstørrelsen er ca. 20 elever. Antal hold 1 hold på 9. klassetrin og 4 hold på 10. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin og med FS10- prøven efter 10. klassetrin. 17 Indholdsplan for Superengelsk: Fagets formål:

18 Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget engelsk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Indhold Ved starten af skoleåret vil eleverne blive præsenteret for et forslag til en årsplan. Eleverne vil få mulighed for indflydelse på årets pensum gennem dialog på klassen. Hver enkelt elev kommer med sin specifikke baggrund, viden og oplevelser i forbindelse med engelskfaget. For at sikre motivationen er det afgørende at fagets indholdsmæssige side interesserer og udfordrer elevgruppen. Undervisningsmaterialer Materialerne vil dels være almindelige tekster som fx artikler og noveller, men en stor del af undervisningen vil tage udgangspunkt i Internettet med de muligheder det indebærer. Teksternes sværhedsgrad vil være højere end almindelige engelskhold, ligesom elevernes abstraktionsniveau i forhold til den indholdsmæssige side af faget i højere grad vil blive udfordret. Særligt den internationale dimension er året igennem et tema, hvor eleverne bl.a. skal kommunikere med mennesker i brændpunkter rundt om i verden. Derudover vil hver enkelt elev få en pen pal fra et engelsktalende land. Arbejdsformer Arbejdsformen er varieret med fx rollespil, tekstanalyse, film, lytteøvelser, læseøvelser og sprog- og sprogbrugsøvelser. Igennem de forskellige forløb skal eleverne løbende præsentere emneområder for klassen, samt egne bearbejdninger af disse. Den skriftlige del af faget fylder betydeligt i undervisningen. Eleverne vil komme til at arbejde procesorienteret med egne produktioner. Evaluering Evalueringen af elevens mundtlige og skriftlige produktioner er integreret gennem både elev-, klasse- og lærerrespons. Tekstil til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Superengelsk Vil du udfordres? Går du i 10. klasse, og vil du gerne udfordres i engelsktimerne, så er superengelsk, faget for dig! Timerne foregår naturligvis på engelsk, og arbejdsformen er varieret med fx rollespil, tekstanalyse, film, lytteøvelser, læseøvelser og sprog- og sprogbrugsøvelser. Igennem skoleåret vil vi have løbende kontakt med engelsktalende elever fra andre lande, så der vil i høj grad være en international dimension i faget. Derudover vil der blive lagt ekstra vægt på fagets skriftlige dimensioner, hvor vi i løbet af året vil dykke ned i særlige grammatiske problemområder. Derudover vil det være muligt, i samråd med læreren, at få indflydelse på den indholdsmæssige side af faget. Niveaumæssigt vil teksterne have en højere sværhedsgrad end almindelige engelsktimer, og faget vil fungere som gymnasieforberedende. Forventninger til dig: Du skal være fortrolig med skriftligt arbejde Du skal læse romaner løbende ved siden af Du skal kunne/ville formulere dig flydende på engelsk. 18 Indholdsplan for tysk i 9. og 10. klasse: Undervisere: Tysk 9: Anton Siersbæk, Tysk 10: Marianne Lauritsen Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget tysk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009.

19 Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Slutmål efter 9. klasse Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog vælge relevante lytte- og læsestrategier vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster 19

20 vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer Slutmål efter 10. klasse Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster deltage i samtaler om kendte emner fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster 20

21 vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk. vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens trinmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget tysk følges. Timetal og holdstørrelse Faget har et timetal på 4 ugentlige lektioner. Holdstørrelsen er ca. 22 elever. Antal hold 1 hold på 9. klassetrin og 1-2 hold på 10. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin og med FS10- prøven efter 10. klassetrin. 21 Indholdsplan for fransk i 9. og 10. klasse: Underviser: Birgit Ræder Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget fransk i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Slutmål efter 9. klasse Kommunikative færdigheder

22 forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emner forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende et grundlæggende kendskab til fransk sætningsopbygning anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk udnytte viden om ligheder mellem fransk og andre sprog vælge relevante lytte- og læsestrategier vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande drage sammenligninger mellem fransksprogede kulturer og egen kultur anvende fransk som kommunikationsmiddel i mødet med fransktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer 22

23 Slutmål efter 10. klasse Kommunikative færdigheder forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om kendte emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster deltage i samtaler om kendte emner fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner. Sprog og sprogbrug udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse vide, hvordan man bedst tilegner sig fransk udnytte deres viden om ligheder mellem fransk og andre sprog udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er for at anvende fransk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk. vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner anvende fransk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med fransktalende i og uden for skolen 23

24 vise forståelse for andres levevis og deres kulturer Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens trinmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget fransk følges. Timetal og holdstørrelse Faget har som udgangspunkt et timetal på 4 ugentlige lektioner. Er der meget få elever, der vælger fransk, er der 2 ugentlige lektioner, samt evt. andre aktiviteter med fransk i forbindelse med forberedelsen til de afsluttende prøver. Holdstørrelsen er ca. 10 elever. Antal hold 1 hold bestående af elever på 9. klassetrin og 10. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Samfundsfag, historie og kristendom i 9. klasse Underviser: Erik Jegsen Tekst til hjemmeside: SHK for 9. klasse Samfundsfag, historie og kristendom Eleverne i 9. klasse skal have samfundsfag, historie og kristendom. Fagene indgår i rækken af udtræksfag ved afgangsprøverne. Vi har slået de tre fag sammen og kalder dem i daglig tale SHK. Ud over de fire ugentlige lektioner på skemaet har eleverne i 9. klasse en emneuge med samfundsfag, historie og kristendom. I denne uge er der mulighed for at arbejde med fagene på andre måder end i dagligdagen; for eksempel kan der arbejdes mere projektorienteret. Eleverne i 10. klasse har samfundsfag som et efterskolefag og skal ikke til prøve i faget. Fælles for samfundsfag i 9. og 10. klasse er, at faget handler om mennesker og samfund, danskere og Danmark. Det lille land og den store verden. Intet emne er i virkeligheden for småt eller stort til samfundsfag, så længe det har betydning for vores forståelse af os selv og vores verden. Fortiden, nutiden og fremtiden er hele tiden med i en god undervisning i samfundsfag. For at kunne påvirke fremtiden i den rigtige retning, skal du forstå dit eget samfund i dag. Et samfund som fortidens mennesker har skabt ud fra deres ønsker. Det hele hænger sammen, og disse sammenhænge interesserer samfundsfag sig for. 24 Indholdsplan for historie i 9. klasse: Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget historie i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring.

25 Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål efter 9. klasse Udviklings- og sammenhængsforståelse gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie fund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng Kronologisk overblik gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser afmagt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Fortolkning og formidling analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrundemulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Historiekanon Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri. Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens slutmål efter 9. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget dansk følges. Timetal og holdstørrelse Faget har sammen med kristendom og samfundsfag et timetal på 3 ugentlige lektioner, samt en opgaveuge, hvor der gås i dybden med flere af fagenes discipliner. Holdstørrelsen er ca. 22 elever. Antal hold 1-2 hold på 9. klassetrin i hele skoleåret. 25

26 Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin, hvis faget udtrækkes. Indholdsplan for kristendomskundskab i 9. klasse: Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget kristendomskundskab i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Slutmål efter 9. klasse Livsfilosofi og etik reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke-kristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser Bibelske fortællinger udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser 26

27 gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens slutmål efter 9. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget kristendom følges. Timetal og holdstørrelse Faget har sammen med historie og samfundsfag et timetal 3 ugentlige lektioner, samt en opgaveuge, hvor der gås i dybden med flere af fagets discipliner. Holdstørrelsen er ca. 22 elever. Antal hold 1-2 hold på 9. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin, hvis faget udtrækkes. Indholdsplan for samfundsfag i 9. klasse: Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget samfundsfag i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Slutmål efter 9. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark give eksempler på hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat 27

28 se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over retsstatens betydning for demokratiet reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen, redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens slutmål efter 9. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget samfundsfag følges. Timetal og holdstørrelse Faget har sammen med kristendom og historie et timetal på 3 ugentlige lektioner, samt en opgaveuge, hvor der gås i dybden med flere af fagets discipliner. Holdstørrelsen er ca. 22 elever. Antal hold 1-2 hold på 9. klassetrin i hele skoleåret. 28

29 Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin, hvis faget udtrækkes. Den naturvidenskabelige fagrække Undervisere: Line Dam, Mikael Date, Mikkel Kirketerp Tekst til hjemmeside: Naturvidenskab Matematik, fysik/kemi, biologi, geografi og superscience De naturvidenskabelige fag har medvind for tiden. I 9. klasse har eleverne matematik, biologi, geografi og fysik/kemi og skal til afgangsprøve i matematik, fysik/kemi og enten biologi eller geografi. I 10. klasse er fysik/kemi et prøveforberedende valgfag, som vælges af mange elever. I faget "Superscience" har dygtige og aktive elever muligheden for at samlæse matematik med fysik/kemi. Det giver eleverne i gennemsnit 8 lektioner om ugen i disse fag og dermed en dybdegående undervisning på et højt fagligt niveau. Vi prøver at få fagene til at fremstå som aktive værkstedsfag med både teori og praksis. Eleverne skal erkende, at teorien og den virkelige verden er tæt forbundne, og at det i et naturvidenskabslokale ofte er muligt at afprøve disse sammenhænge. Naturvidenskaben har på Glamsbjerg Efterskole en fremtrædende plads med gode lokaler, inventar og god økonomi til indkøb af bøger og materialer. I naturvidenskabeligt hus har vi speciallokaler til fysik/kemi, biologi, geografi og matematik, og flere hold ad gangen kan undervises med internet-baserede platforme og med interaktive tavler og mikrokameraer. Et af vores gymnasieforberedende kurser hedder Introduktion til naturfagsundervisning eller i daglig tale Nørdmatematik. Det kan du vælge, hvis du ikke kan få nok af naturvidenskaben, eller hvis du har et par huller, du skal have fyldt ud, inden du skal videre med faget på din ungdomsuddannelse. 29 Indholdsplan for matematik i 9. og 10. klasse: Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisning i faget matematik i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Slutmål efter 9. klasse stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes (tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence)

30 udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt vælge og benytte regneregler og formler bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri i arbejdet med geometri at benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener fra dagligdagen undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer arbejde med forskellige typer af tegninger arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative data læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier forbinde sandsynligheder med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Matematik i anvendelse matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers beskrivelse af virkeligheden anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden Matematiske arbejdsmåder deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner 30

31 undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger og potentialer. Slutmål efter 10. klasse Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer forstå og anvende procentbegrebet kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler forstå og anvende kendte og ikke-kendte formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer 31

32 vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder i arbejdet med geometri at kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras sætning arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller Matematik i anvendelse anvende matematik knyttet til problemstillinger, der vedrører natur, samfund og kultur arbejde med økonomiske forhold, bl.a. vedrørende arbejde, fritid og sundhed anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår benytte it til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, bl.a. vedrørende energiforbrug og ressourcer forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder i medierne erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag Matematiske arbejdsmåder deltage i udvikling af strategier og metoder med støtte i bl.a. it undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere 32

33 veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk forberede og gennemføre mundtlige og skriftlige præsentationer af eget arbejde med matematik, bl.a. med inddragelse af it arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, bl.a. i projektorienterede forløb arbejde individuelt og sammen med andre om problemløsning i mundtligt og skriftligt arbejde give respons til andre i arbejdet med matematik, bl.a. ved at spørge aktivt. Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens slutmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget matematik følges. Timetal og holdstørrelse Faget har et timetal på 4 ugentlige lektioner på 9. klassetrin og 5 ugentlige lektioner på 10. klassetrin. Holdstørrelsen er ca. 20 elever. Antal hold 1-2 hold på 9. klassetrin og 3-4 hold på 10. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin og med FS10- prøven efter 10. klassetrin. 33 Indholdsplan for biologi i 9. klasse: Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisning i faget biologi i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Slutmål De levende organismer og deres omgivende natur kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme

34 kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. Miljø og sundhed beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. Biologiens anvendelse undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens slutmål efter 9. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget følges. Timetal og holdstørrelse Faget har et timetal på 1 ugentlig lektion. Faget samlæses med fysik/kemi og geografi, således at disse fag i alt har 5 lektioner om ugen. Holdstørrelsen er ca. 22 elever. Antal hold 1 hold på 9. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin. 34

35 Indholdsplan for fysik/kemi i 9. og 10. klasse: Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisning i faget fysik/kemi i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Slutmål efter 9. klasse Fysikkens og kemiens verden benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr 35

36 anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer Slutmål efter 10. klasse Fysikkens og kemiens verden anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø Arbejdsmåder og tankegange formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater 36

37 vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr, benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens trinmål efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget følges. Timetal og holdstørrelse Faget har et timetal på 3 ugentlige lektioner. På 9. klassetrin samlæses faget med biologi og geografi, således at disse fag i alt har 5 lektioner om ugen. Holdstørrelsen er ca. 22 elever. Antal hold 1 hold på 9. klassetrin og 1-2 hold på 10. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin og med FS10- prøven efter 10. klassetrin. Indholdsplan for geografi i 9. klasse: Fagets formål Formålet er identisk med formålet med undervisning i faget geografi i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. 37 Slutmål Regionale og globale mønstre give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening

38 Naturgrundlaget og dets udnyttelse beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed Kultur og levevilkår kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold Arbejdsmåder og tankegange undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for hensigt med forskellige digitale informationer Delmål Fagets delmål er identiske med Folkeskolens slutmål efter 9. klassetrin. Indhold Undervisningen tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for faget følges. Timetal og holdstørrelse Faget har et timetal på 1 ugentlig lektion. Faget samlæses med fysik/kemi og biologi, således at disse fag i alt har 5 lektioner om ugen. Holdstørrelsen er ca. 22 elever. 38

39 Antal hold 1 hold på 9. klassetrin i hele skoleåret. Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er prøveforberedende. Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klassetrin. Indholdsplan for Superscience Fagets formål er identisk med formålet med undervisning i fagene matematik og fysik/kemi i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, Superscience er en ny måde at lære de naturvidenskabelige fag på. Ud over fagformålet skal faget højne interessen og det faglige niveau ved at samlæse matematik med fysik/kemi. De to fag vil i fællesskab perspektivere naturvidenskaben. I naturen optræder de to fag altid sammen og udformer den verden vi kender og det afspejles i undervisningen. I praksis vil matematikundervisningen i overvejende grad bruge fænomener og problemstillinger hentet fra fysik/kemiens univers og i sidstnævnte fag vil matematiske modeller og løsninger ofte drages ind. Niveauet i undervisningen vil være højt, og undervisningen vil finde sted i det Naturvidenskabelige Hus, som er specielt indrettet til matematik, fysik/kemi, biologi og geografi. Meget af undervisningen er IT-baseret og mange af undervisningsmaterialerne er lavet specielt til faget af lærerne omkring Superscience. Ud over traditionelle emner fra Fælles Mål vil der være emner som: Trigonometri, eksponentialligninger og logaritmer, udvidet brug af Excel, atomfysik med fokus på Einstein, energiniveauer i atomet (Niels Bohr), optik og geometri, organisk kemi med vægt på systematik og støkiometri. Eleverne vil også lære at skrive fysik/kemirapporter, der vil optræde med mellemrum. Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Superscience Naturfagene på højt niveau Superscience er en ny måde at have de naturvidenskabelige fag på. Du får det bedste fra matematikken til at hjælpe med at sætte emner fra fysik/kemi i perspektiv, og vi bruger fysik/kemien til at forstå matematikken. I naturen optræder de to fag altid sammen og udformer den verden vi kender, så vi finder det naturligt, at det afspejles i undervisningen. Niveauet i undervisningen er højt, og du vil blive undervist af en eller flere lærere i det Naturvidenskabelige Hus, som er specielt indrettet til matematik, fysik/kemi, biologi og geografi. Stort set alle undervisningsmaterialerne er lavet af lærerne omkring Superscience. Du vil bl.a. møde emner som: Trigonometri, eksponentialligninger og logaritmer, atomfysik med fokus på Einstein, energiniveauer i atomet (Niels Bohr), optik og geometri, organisk kemi og støkiometri. Du lærer også at skrive fysik/kemirapporter. Udvidet brug af Excel er også med. Er det ikke nok, så meld dig til valgfaget Nørdmatematik. 39 Linjer: Alle efterskolens elever vælger en linje for ½ år ad gangen. Der er således mulighed for at være på to forskellige linjer i løbet af et skoleår, men der vil som regel også være mulighed for at vælge den sammen linje begge gange. Der er 5 linjer: Designlinje

40 Musiklinje Kokkelinje Livsstilspiloter Fodboldlinje Formål Ideen med linjerne er: at give eleverne mulighed for fordybelse at lade efterskolen syde af kreative/praktiske aktiviteter for alle elever flere gange om ugen at give den enkelte elev en undervisning, hvor eleven udvikler sine evner og dygtiggør sig indenfor linjefagenes områder at give eleverne mulighed for at prøve kræfter med sider/evner, de måske ikke før arbejdet med. Tekst til hjemmeside: Linjer på Glamsbjerg Efterskole Dyrk det og bliv dygtigere Alle elever på skolen skal vælge en linje foret halvt år ad gangen, og som oftest har du mulighed for at være på den samme linje hele året, hvis du ønsker det. Linjerne giver dig mulighed for at dykke ned i og have god tid til noget, du godt kan lide at beskæftige dig med. Og de varer tilpas længe til, at du kan nå at blive rigtig dygtig. Ud over linjerne har vi en hel del valgfag, som du vælger for et kvart år ad gangen. Her har du mulighed for at prøve en masse forskellige ting. Designlinjen: Indholdsplan for Designlinjen: Designlinjen på GFE er i høj grad et værkstedsfag, og derfor tager undervisningen enten udgangspunkt i konkret arbejde med værkstedets faciliteter, redskaber og materialer, eller der tages afsæt i en idé eller et design, der så bearbejdes til et håndgribeligt udtryk. Formål: At styrke elevernes lyst og evne til at arbejde selvstændigt og kreativt inden for et eller flere af de 3 fag, billedkunst, sløjd og tekstil At udvikle elevernes håndværksmæssige færdigheder og kvalitetsbevidsthed At udvikle elevernes sans for håndværk, kunst og design At give eleverne mulighed for at fordybe sig og finde glæden ved at stille sig realistiske, høje mål og forfølge dem indtil de er opnået. At lære eleverne at Ting Tager Tid og at deres koncentration og fordybelse har stor betydning for det færdige resultat At lære eleverne at stå ved deres gennembearbejdede, færdige produkter At vise eleverne, at de udtryksmuligheder, der er inden for de 3 fag på designlinjen, spiller en væsentlig rolle i dagens samfund At gøre eleverne selvhjulpne, så de er i stand til at arbejde selvstændigt inden for fagområdet Metode: På Designlinjen lærer eleverne at begå sig i billedværkstedet. De får kendskab til og øvelse i at bruge værkstedets faciliteter, redskaber og materialer. Undervisningen har ind i mellem karakter af kortere kurser, der belyser og bearbejder en deldisciplin både teoretisk og praktisk. 40

41 Sommetider stilles eleverne over for konkrete, bundne opgaver, der dygtiggør dem inden for et særligt område. Sådanne opgaver følges ofte af friere individuelle arbejder, hvor eleverne kan prøve kræfter med den erhvervede færdighed og viden. Eleverne præsenteres for designere/kunstneres færdige arbejder, enten ved at besøge udstillinger eller professionelle værksteder eller ved at få besøg af gæstelærere. Eleverne arbejder sommetider individuelt til andre tider i grupper alt efter hvad der er mest formålstjenligt. Læreren fungerer som instruktør, vejleder og opmuntrer, læreren har ofte rollen som den der hjælper med at fastholde slutmålet og kommer med inspiration og konstruktiv kritik. Rammer: Design og - formgivningsprocesserne er udgangspunktet for den daglige undervisning på Designlinjen. Designlinjen vælges for et halvt år ad gangen. Samtidig med linjen kan eleven også vælge om han/hun ønsker at have tekstil som et valgfag ved siden af og dermed få et ekstra stort udbytte af skolens kreative designfag. Det kan godt lade sig gøre at vælge den samme linje i begge halvår. Undervisningen er tilrettelagt for både elever der vælger ½ år på linjen og for elever der vælger faget hele året. For begge halvår gælder: o o o Eleverne udstiller stort set alt hvad de fremstiller. Eleverne tager på en linjetur af kortere eller længere varighed, formålet med turen er at se og opleve design/kunst i den virkelige verden. Hvert år forsøger vi at imødekomme interesser og trends, det påvirker selvsagt årsplanen. Det betyder at det er ud fra ovenstående liste der arbejdes, og vi når i løbet af et år ikke nødvendigvis alle discipliner. Der lægges vægt på grundig indlæring frem for en kalejdoskopisk tilgang til faget. Design og livsstil: På designlinjen kommer eleverne til at arbejde med begrebet Livsstil. Når man som ung skal finde ud af hvem man er, hvad ens hænder kan fremstille, hvilket område man har mulighed for at brillere i, hvilket liv man vil leve - er det bl.a. ud fra tesen Ved at skabe du lærer dig selv at kende. På designlinjen arbejder eleverne med hvilken betydning design har for dem personligt og for det samfund vi lever i. Vi vil besøge designere og kunstnere for at få et personligt indtryk af, hvad det vil sige at arbejde som designer og kunstner, og vi vil ind imellem bruge udøvende designere og kunstnere som gæsteundervisere. Herigennem kan eleverne få indblik i uddannelses- og arbejdsforhold samt de udfordringer kunstnerne står overfor i en, især på designområdet, globaliseret verden hvor der er nem adgang til masseproducerede designs. Design er meget mere end smart tøj, fancy smykker og dyrt keramik. Det er en kæmpe industri i Danmark, der masseproducerer produkter for milliarder af kroner. Vi skal arbejde med det skabende i designprocessen, og vi skal arbejde med de forskellige udtryk, der er i det masseproducerede og i det personligt producerede. Vi skal inspireres på mange forskellige måder. Både ved personlig kontakt med kunstnere og designere, ved samarbejde med andre og ved fast definerede opgaver. Vi udstiller vores arbejder her på skolen, i lokalsamfundet og i forbindelse med arrangementer vi deltager i. Indhold i Billedkunst: Tegning: grundlæggende klassisk tegning Maleri: farvelære og komposition, der anvendes mange forskellige materialer og teknikker, Keramik: keramiske grundteknikker, pladeteknik, modellering og også drejning. Eleverne vil komme til at arbejde meget med leret i læderhård tilstand. Støbning af keramik i egne forme hvis der er interesse for det. 41

42 Alt efter interessen på holdet vil der blive arbejdet med forskellige muligheder for glasering og brænding. Smykker: grundlæggende arbejde med kobber og sølv, eleverne skal lære at save, file og smede metallerne, de vil også lære at arbejde med at lodde. Fremstilling af kæder, korte teknikkurser. De skal selv tegne og designe deres smykker, lave modeller i kobber og bagefter fremstille dem med brug af de teknikker de har lært. Smykkefremstilling henvender sig til begge køn, der er mulighed for at fremstille ret rå smykker Ovnformet glas: grundlæggende og videregående skæreteknik, fremstilling af små og mellemstore ting i glas, ophæng og mulighed for at eksperimentere, evt. selv fremstille forme. Skulpturarbejde: modellering i ler, gips m.m. Eleverne skal både prøve at arbejde at sammenføje materiale til et færdigt udtryk og fjerne (f.eks. skære bort) materiale for at opnå det ønskede resultat. Indhold i Tekstil: Undervisningen i tekstil tager udgangspunkt i de tre hovedområder indenfor faget, nemlig Design og produkt, Håndværksmæssige arbejdsområder og det samfundsmæssige og Kulturelle indhold. 1. halvår: Symaskinekursus: Eleverne gennemgår et grundlæggende symaskinekursus og deres første arbejde er en enkel sy opgave, en pude. Denne skal have en dekoration af applikation. Eleverne får en grundig indføring i teknikken og får samtidig trænet deres symaskinefærdigheder. Fotoprint: Eleverne arbejder med egne fotos på computeren, disse bearbejdes, samples og printes derefter på stof, ved hjælp af Bubble jetset Stoffet med fotoprint viderebearbejdes og anvendes til et større arbejde. F.eks. Tasker, bluser. Maskinbroderi: Eleverne lærer grundteknikken i maskinbroderi. Eleverne bliver præsenteret for mange forskellige maskinbroderi-retninger, brugskunst, kunst. Stoftryk: Vi arbejder med ramme og stenciltryk. Herunder inspiration fra streetart. Denne teknik kan bruges på alt andet de syr resten af året. 2. halvår: Håndbroderi: Eleverne får en indføring i moderne frit broderi. De lærer 3-4 grundlæggende broderisting. Den første opgave er Fyld gaden med liv, et foto af en tom gade der fyldes med broderet liv. Strikning og hækling: Eleverne får en indføring i grundlæggende strik og hækling. De udfører enkelte arbejder og alt efter kundskaber og evner kan de fortsætte med stører projekter. Beklædningssyning: Indenfor dette område lære eleverne at tage mål og skitsetegne modeller af det tøj de gerne vil sy. I år er det enkelte nederdele og kjoler, der er i fokus. Herunder arbejdes der i designprocessen med inspiration og arbejdsgangen i processen. Eleverne vil stifte bekendtskab med mønstertilretning, tilpasning og dekoration. Andre materialer: Vi skal sy nederdele af plastikfolie, Chips-pose-folie. Her er det det eksperimenterende element der kommer ind i undervisningen, vi skal udforske materialet og dets muligheder og finde frem til metoder der gør det muligt at sy tøj i det. Vi vil koncentrere os om at lave nederdele der kan anvendes som beklædning. Genbrugsdesign: Vi arbejder med re-design og costumizing af gammelt tøj. Hvad vi kan få fat på i genbrugsbutikken, afgør hvad vi syr. Vi lader os inspirere af Pinterest og internettet generelt. Her er det en individuel opgave eleverne arbejder med; de teknikker de har lært i løbet af året, skal alle bruges i det produkt, de arbejder med. Forløb: Designlinjen vælges for ½ år ad gangen. Lektioner: Billedkunst: 5-7 lektioner om ugen, Tekstil 3-5 lektioner om ugen. Elever: Kan vælges af alle elever med lyst til at dygtiggøre sig inden for billedkunstfagets fagområder. Undervisere: Anne Poulsen, Mette Mule Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: 42

43 Designlinjen Ved at skabe lærer du dig selv at kende På designlinjen skal du i høj grad bruge dine hænder, for vi arbejder meget i vores værksteder. Du udvikler dine håndværksmæssige færdigheder, du lærer at udtrykke dig kreativt, og du udvikler din kvalitetssans inden for håndværk, kunst og design, både når vi arbejder i værkstederne, og når vi tager ud og oplever, hvad andre designere og kunstnere beskæftiger sig med. Vi arbejdet ud fra mottoet Ting Tager Tid, for din evne til at koncentration og fordybelse har stor betydning for de ting, du arbejder med. Hvis du kun vil billedkunst, kan det godt lade sig gøre, men hvis du vil have ekstra udbytte af designlinjen, kan du tillige vælge tekstil som valgfag. I Billedkunst arbejder vi bl.a. med tegning, maleri, keramik, skulptur, smykker og ovnformet glas. Tekstil indeholder emner som symaskinekursus, fotoprint, genbrugsdesign, beklædningssyning, tryk, strik, broderi og meget mere. Læs mere om Designlinjen her (indholdsplanen) Musiklinjen: Formål: At eleverne oplever glæden ved at indgå i et musikalsk fællesskab. At give eleverne musikalske færdigheder af såvel teoretisk som praktisk karakter, så de derigennem udvikler deres musikalske forståelse. At give eleverne passende udfordringer, så de udvikler deres musikalske kunnen. At eleverne oplever, at de ved at samarbejde kan arbejde sig frem til et færdigt produkt, de kan dele med andre. At eleverne i et vist omfang kan blive selvstændigt udøvende musikere, i hvert fald på fritidsniveau. Indhold: Musiklinjen består af nedenstående elementer: Sammenspil: Sammenspil er omdrejningspunktet på musiklinjen, mens de øvrige elementer kan betragtes som fagets byggesten. I sammenspil indøves numre, som spilles ved forskellige arrangementer, fx Geo s Garage, som er et caféarrangement for efterskolen og friskolens overbygning. Der øves også musik til musicalugen. Musikken kan sprede sig over forskellige genrer, men tager oftest udgangspunkt i elevernes musikinteresser og musiksmag. I sammenspil arbejdes der også med at arrangere musik, og der er arbejdes med, at eleverne bliver så selvhjulpne, at de kan danne deres egne bands. Band-træning: Efter behov arbejder de bands, eleverne har dannet, på egen hånd med læreren som konsulent. Puls & rytme: Puls og rytme er fundamentet for al rytmisk musik. Her udfordrer vi motorikken og starter med at træne simple rytmer og bygger videre på dem, så de bliver mere komplekse. Musikteori indeholder bl.a. nodelære, harmonilære og musikhistorie. Musik og Medier: I musiklokalet er der mulighed for at bruge forskellige musikprogrammer, bl.a. Cubase, til indspilninger af fx egne numre, til komposition og arrangementer. Vi arbejder desuden med musikvideoer til Youtube og til skolens hjemmeside. Årets gang: Musiklinjen skal være synlig til morgensang og vil derfor bidrage til morgensang mindst 1 gang om måneden. 43

44 Musiklinjen undersøger muligheden for at lave GFEs egen festival i foråret, hvor skolebands fra landets efterskoler deltager. Musiklinjen dokumenterer årets gang i lyd og billeder. Musiklinjen deltager i sangskriverkursus; gerne uden for skolen. Musiklinjen skal til koncert i fx Assens, Aarup eller Odense. Forløb: Musiklinjen vælges for ½ år ad gangen. Lektioner: 7 lektioner om ugen fordelt på 2 lektioner mandag eftermiddag, 3 lektioner tirsdag eftermiddag og 2 lektioner om torsdagen. Elever: Musikere og sangere. Øvede eller begyndere med god vilje til at lære og øve. Underviser: Arnbjørn Hansen Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Musiklinjen - er for dig, der vil noget med musikken. Musiklinjen består af flere elementer: Sammenspil Band-træning Puls & rytme Musikteori Musik og Medier På musiklinjen bruger vi en stor del af tiden på at spille sammen og at indøve numre, vi kan spille ved forskellige arrangementer. Vi spiller musik fra forskellige genrer, og eleverne på linjen er naturligvis med til at sætte deres præg på valget af numre. Musiklinjen byder på en masse gode oplevelser i et fællesskab omkring musik. Eleverne udvikler deres musikalske evner og lærer igennem forløbet selv at arrangere numre. Sammenspil er omdrejningspunktet på musiklinjen, mens puls & rytme og musikteori er de musikalske byggesten, som er med til at udvide elevernes musikalske færdigheder. Kan du ikke spille et instrument i forvejen, er det vigtigt, at du vil bruge en del tid på at lære det, og at du også vil bruge fritid på at øve. Vi skal ud over rampen med det, vi laver, så vi spiller ved forskellige arrangementer på skolen, vi tager til musikfestival, og vi indspiller musikvideoer til fx Youtube og hjemmesiden. Vil du læse mere om musiklinjen, så klik her (link) 44 Kokkelinjen: Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig teoretiske og praktiske færdigheder i forbindelse med fødevarernes vej fra jord til bord, samt at de oplever glæden ved at kunne mestre de håndværksmæssige og kreative færdigheder, som god madlavning kræver. Indhold: Der arbejdes både teoretisk og praktisk. Eleverne undervises i kostsammensætning, råvarekendskab og råvarehåndtering, tilberedningsmetoder og forskellige teknikker inden for madlavning og præsentation. Eleverne lærer at begå sig i køkkenet og lærer om vigtigheden af god køkkenhygiejne. De stifter bekendtskab med køkkenets forskellige arbejdsstationer og med egenkontrol. Der arbejdes med smag og sanser,

45 mad til forskellige lejligheder, årstidernes råvarer og meget mere. Nedenstående områder kan være flettet ind i undervisningen: Årets gang: Råvareteori (indhold, ernæring, årstider) Naturens spisekammer (svampe, urter, frugt, bær) Højtider. Tradition og fornyelse Bageri Konserveringsteknikker De 8 kostråd Menu-sammensætning. Kokkelinjen medvirker ved/bidrager til flg. arrangementer i løbet af året: Efterskolernes Dag, Geos Garage, Allehelgens aften, Mortens aften, Julearrangementer, Danmarksindsamling, Fastelavn, Påske, Forældredage og Grill-aften. Forløb: Kokkelinjen vælges for ½ år ad gangen. Lektioner: 7 lektioner om ugen fordelt på 2 lektioner mandag eftermiddag, 3 lektioner tirsdag eftermiddag og 2 lektioner om torsdagen. Elever: Kan vælges af alle elever med lyst og vilje til at udvikle sig inden for kokkefaget. Undervisere: Annemarie Date, Mette Tolberg Andersen Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Vil du være god til at lave lækker mad? På kokkelinjen beskæftiger vi os med mad på mange forskellige måder. Du lærer at håndtere råvarer, du lærer at begå dig i køkkenet, og du lærer forskellige tilberedningsmetoder og andre dele af håndværket og teknikkerne bag god madlavning. Vi arbejder også med emner som ernæring, præsentation, smag og sanser, samt årstidernes råvarer. Vi skal prøve så meget som muligt, så vi bager, laver sund mad, laver mad til mange, laver gastronomi-mad og meget mere. Overvejer du en uddannelse inden for levnedsmiddel, fx kok, gastronom eller bager, kan kokkelinjen give dig en forsmag på, hvad der venter under din uddannelse. Du kan læse mere om kokkelinjen i skolens indholdsplan. 45 Fodboldlinje: Fodbold Formål: Det udviklende miljø er meget vigtigt på Glamsbjerg Efterskole. Vores vigtigste formål er derfor, at vores elever på fodboldlinjen kan sige, at de er blevet en bedre fodboldspiller og var glæde for træningen, når de er færdige med at gå på Glamsbjerg Efterskole samt at de fortsat har lysten til at spille fodbold. Derudover vil vi give eleverne indsigt og forståelse for fodboldspillet både træningsmæssigt og holdningsmæssigt. Derfor arbejder vi med fairplay-dimensionen, det at indgå i det forpligtende fællesskab og hvordan mental energi har indflydelse på holdspillet. Endvidere arbejder vi med grundlæggende elementer i fodboldspillet teknisk som taktisk DBU s spillestilsbolden. Indhold:

46 Træningen omhandler alle spillets facetter og vi arbejder med fodboldrelevant tekniske og taktiske færdigheder, fysisk-træning og sidst men ikke mindst deltager vi i forskellige turneringer. Undervisningsmaterialer: Vi arbejder bl.a. ud fra diverse kursusmaterialer fra DBU s licenstræneruddannelse. Arbejdsformer: Vi arbejder med bolden i centrum, hvilket betyder, at stort set alle øvelser/træning foregår med bold. Træningen er forberedt, så der trænes intensivt 3 gange om ugen på græsbane og kunststofbane og kan sammenlignes med klubtræning. Vi arbejder efter DBU s principper, hvilket betyder, at vi teknisk/taktisk ønsker at udnytte de ressourcer og kompetencer, der er til rådighed på holdet med henblik på at vinde fodboldkampe. Vi ønsker at sætte de tekniske færdigheder ind i en taktisk sammenhæng. Metoder: Vores træner er DBU-uddannet, og vi arbejde med de metoder, som vi finder rigtige ud fra elevernes niveau. Generelt bygges en træning op med mange forskellige elementer; opvarmning, småspil, afslutninger, boldbesiddelse/ikke-boldbesiddelse, omstilling, teknik, spilsystemer samt spil i forskellig omfang. Forløb: Fodboldlinjen vælges for ½ år ad gangen. Lektioner: 6 lektioner om ugen fordelt på 2 lektioner mandag eftermiddag, 2 lektioner tirsdag eftermiddag og 2 lektioner om torsdagen. Elever: Kan vælges af alle elever med lyst og vilje til at udvikle sig inden fodbold. Underviser: Rasmus Hansen Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Fodbold Hvis du er tosset med sport Vi træner fodbold tre gange om ugen med en DBU-uddannet træner med B-licens. Du vælger fodbold, fordi du er glad for legen med bolden, fællesskabet og lysten til at udvikle dig som fodboldspiller. Vores træning har fokus på det tekniske, taktiske, fysiske og mentale i fodboldspillet, og bolden er det vigtigste omdrejningspunkt. Der vil også blive arbejdet med livsstil, og ind imellem vil der være teoretisk undervisning. Vi deltager i Efterskolernes turnering og arrangerer kampe mod Friskolen, lokale efterskoler og Glamsbjerg Idrætsforening. Vi forventer, at du har spillet fodbold, og at du har dit eget fodboldtøj: Støvler, benskinner, tøj osv. Glamsbjerg Efterskole har bolden til dig, egen fodboldbane og desuden adgang til hal og multibane. 46 Livsstilspiloterne: Formål: Linjens vigtigste formål er, at livsstilspiloterne kan sige, at de er blevet en klogere på sig selv og hinanden. De skal være bevidste om, hvordan deres potentialer kan udnyttes til at skabe en forbedret livskvalitet. Vores mål er, at den enkelte elev forbedrer sin fysiske form samt oparbejder en glæde ved fysisk træning og får en forståelse af de langsigtede effekter fysisk træning har på kroppen. Endvidere arbejder vi ud fra dogmet et sundt sind i et sundt legeme. Indhold: Fysisk træning: o Coretræning via cirkeltræning

47 o Crossfit o Løb/O-løb o Mountainbike o Mini-triatlon o Styrketræning ud fra individuelle kriterier o Afspænding og yoga. Selvindsigt: o Coaching-samtaler med henblik på selvindsigt, selvrealisering og personlig målsætning o Indblik i selvværd i forhold til gruppedynamik. o Klar til at flytte hjemme fra kursus i hjemmeøkonomi, madlavning mm. o Sund kost: Kostens bestanddele samt indvirkning på kroppen. o Psykologi: teori og praksis indenfor selvpsykologi. o Reality-tv vs. real life Undervisningsmaterialer: Vi arbejder ud fra: o Søren Lynges bog Vaner o Jyllandspostens undervisningsmateriale om hjemmeøkonomi. o Kys livet: Håndbog i psykologi o Kostkompendier o Dokumentarfilm: Menneskedyret Arbejdsformer: Vi arbejder med en blanding af fælles og individuelle træningsformer. Træningen er differentieret efter elevernes niveau og formåen. Eleverne har indflydelse på vægtningen af de forskellige træningselementer. Via individuelle coachingsamtaler får eleven fastlagt personlige målsætninger som løbende evalueres af elev samt underviser. På klassen foregår der både klassesamtaler/diskussioner samt individuelle øvelser der giver indblik og udvikling for elevens forståelse af sig selv. Metoder: Vi er et lærerteam, der med forskellige forcer bidrager til en alsidig og kompetent undervisning, der fremmer elevens udvikling. Evaluering: Vi laver samtaler med eleverne, hvor vi evaluerer. Både individuelle og i fællesskab. Forløb: Livsstilslinjen vælges for ½ år ad gangen. Lektioner: 7 lektioner om ugen fordelt på 2 lektioner mandag eftermiddag, 3 lektioner onsdag eftermiddag og 2 lektioner om torsdag formiddag. Elever: Elever, der har gode intentioner om en sundere livsstil, både når det gælder kost og motion, og som har lyst til at vide mere om sig selv og andre. Underviser: Kristoffer Pedersen, Line Dam og Mikkel Kirketerp Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Livsstilspiloterne Krop, sundhed og psykologi Mange tager på efterskole for at blive den bedste udgave af sig selv. Mange har gode intentioner om en sundere livsstil, både når det gælder kost og motion, og mange har lyst til at blive klogere på sig selv og andre. Livsstilspiloterne sætter turbo på udviklingen. Hvis du vil lære noget om dig selv, din krop og psyke, din livsstil og din omverden, er den denne linje, du skal vælge. 47

48 Vi arbejder i løbet af året med at komme i god form, og vi arbejder med forskellige værktøjer inden for fx træning, sundhed, økonomi og psykologi, der kan give dig mulighed for at træffe gode valg for din tilværelse. Inden for forskellige fagområder vil du komme til at arbejde med sund livsstil generelt. Du vil blive præsenteret for en værktøjskasse med redskaber til en kritisk stillingtagen og faglig tilgang til dig selv og dine valg i forbindelse med motion og livskvalitet. Valgfag: Fagrækken Lektioner: 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Mandag Tirsdag lektion Onsdag lektion Onsdag Torsdag Valgfag aften Mandag Mandag og onsdag Tirsdag og torsdag Guitar Guitar Guitar Guitar Mountainbike Foto & Film Psykologi Beachvolley Lektiecafé Lektiecafé Lektiecafé Lektiecafé Crossfit Mad på SU Blandet idræt Mountainbike Lektiecafé Lektiecafé Lektiecafé Lektiecafé Guitar Guitar Guitar Guitar Håndbold Håndbold Håndbold Håndbold Grammatik Nørdmatematik Økonomi Filosofi Beachvolley I form til ski Foto & Film Crossfit Løb Løb Løb Løb Fodbold Fodbold Fodbold Fodbold Tekstil Tekstil Tekstil Tekstil Boksning Boksning Boksning Boksning Løbeklub Løbeklub Løbeklub Løbeklub Taekwondo Taekwondo Taekwondo Taekwondo 48 Beachvolley Formål: Formålet med valgfaget er, at eleverne oplever glæden ved fysisk aktivitet i tæt samarbejde og fælleskab med andre. Eleverne forbedrer deres fysiske form, idet de udvikler deres balance og koordinations- og reaktionsevner. Indhold: Undervisningen består af opvarmning og tekniske øvelser i eksempelvis forskellige slagtyper, sammenspilsøvelser og træningskampe. Omfang: Beachvolley 1. kvartal: Onsdag x 1 time Beachvolley 4. kvartal. Mandag x 1 time Underviser: Mikael Date Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Idræt med fokus på fællesskabet. Beachvolley er både for begyndere og øvede. Det er en social sport, der styrker fællesskabet og udvikler dine samarbejdsevner, din koncentration og dine reaktions- og koordinationsevner, samtidig med at du forbedrer din fysiske form.

49 Vi træner teknik og forskellige slagtyper, for spillet bliver sjovere, når du kan nogle grundlæggende bevægelser og slag. Derudover er der rig mulighed for at grine, svede og lege, for øvelser og spil foregår altid sammen med de andre på holdet. Vi har beachvolley på programmet i 2 kvartaler, nemlig ved skolestart og i slutningen af skoleåret. Blandet idræt Formål: Formålet med valgfaget er, at eleverne får kendskab til mange forskellige måder at får rørt sig og motioneret på og derigennem bliver motiveret til at finde den motionsform, der passer til dem. De skal opleve glæden ved at bevæge sig og udvikle deres kropsbevidsthed og fysiske form. Indhold: Faget er en palet af anderledes idrætsdiscipliner og motionsaktiviteter. Undervisningen følger årets rytme og foregår hhv. ude og inde, alt efter vejret. Undervisningen kan bestå af elementer som idrætslege, kampsport, frisbee golf, amerikansk fodbold, atletik mv. Omfang: Blandet idræt har 2 ugentlige lektioner i 3. kvartal Underviser(e): Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Sjov og anderledes idræt. På dette valgfag bliver du præsenteret for en palet af anderledes idrætsdiscipliner og aktiviteter. Hvis du ikke er udpræget idrætsmenneske, bliver du måske motiveret til at finde lige præcis den motionsform, der passer til dig. Det vigtigste er, at vi får rørt os og har det sjovt med hinanden samtidig. I undervisningen kan der indgå idrætslege, elementer fra kampsport og atletik, og det kan også være, at vi skal afprøve en gang frisbee golf, amerikansk fodbold eller CrossFit. Du kan få blandet idræt i 1 kvartal, hvis du ikke har andet på skemaet samtidig. 49 Boksning Formål: Gennem god og alsidig træning skal eleverne opleve glæden ved at bevæge sig og samarbejde med andre om træningen. Formålet er desuden, at eleverne øger deres kropsbevidsthed og udvikler deres fysiske form. Indhold: Der er tale om boksetræning med udgangspunkt i klassiske boksning. Der arbejdes med teknik, koordination, balance og fysisk grundtræning. Omfang: Boksning har 1 time om ugen hele skoleåret. Underviser: René Bendtsen Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Hvis du har lyst til at lære om god og alsidig fysisk træning, og hvis du har lyst til at svede, er du velkommen på bokseholdet. I boksning tager vi udgangspunkt i klassisk boksning med teknik, koordination, balance og fysisk grundtræning. Boksning er et populært valgfag. Derfor er der boksetræning hver mandag aften i alle almindelige skoleuger hele året igennem. CrossFit

50 CrossFit er en intensiv, alsidig og naturlig træningsform. Træningen bygger på kroppens naturlige bevægelser og de elementer, vi har omkring os. Formål: Formålet med valgfaget er, at eleverne motiveres for fysisk aktivitet, og at eleverne oplever, at de nære omgivelser, fx i naturen, kan anvendes til styrketræning og motion, at øge elevernes kropsbevidsthed, og at lære eleverne glæden ved at bevæge sig og betydningen af at være i god fysisk form. Eleverne udvikler deres fysiske form inden for bl.a. styrke, smidighed, balance og hurtighed. Indhold: Undervisningen foregår som udgangspunkt på skolens varierede udearealer eller i den nærliggende skov, og det er primært naturen og de elementer, der forefindes på stedet, der udgør idrætsredskaberne. Undervisningen er bygget op som en form for cirkeltræning med forskellige øvelser, der varierer i bevægelsesmønster, således at hele kroppen bliver trænet igennem. Omfang: CrossFit har 1-2 ugentlige lektioner i 1. og 4. kvartal. Underviser(e): Tekst til hjemmesiden/valgfagsønskeseddel: Kan du lide at have det sjovt med sved på panden? CrossFit er en træningsform, der udnytter de forskellige elementer, der findes i naturen lige omkring os. Vi arbejder med forskellige øvelser i bevægelse, styrke, smidighed, balance og speed og får trænet hele kroppen igennem. CrossFit er for alle, uanset køn og træningserfaring. Det kan være intensivt og hårdt, men det er samtidig sjovt, for du bliver udfordret på nye måder, og alle på holdet kæmper, hjælper og støtter hinanden gennem træningen. 50 Vi har CrossFit på skemaet i 1. og 4. kvartal, hvor vejret plejer at være godt, selv om dårligt vejr ikke er nogen hindring for CrossFit. Filosofi som valgfag Ordet filosofi er græsk og betyder kærlighed til viden og visdom. På Glamsbjerg Efterskole betyder det desuden evnen til og glæden ved at undre sig. Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur. Målet er, at eleverne udvikler evnen til at forholde sig til filosofiske spørgsmål, og at de får en klarere opfattelse af hvorledes filosofiske opfattelser er involveret i andre fagområder samt i etiske og politiske grundopfattelser. Eleverne lærer at forholde sig kritisk, og de udvikler deres evne til at kommunikere, argumentere og diskutere. Indhold: At filosofere er det modsatte af at være overfladisk. I filosofi beskæftiger vi os med de store spørgsmål i tilværelsen, vi undrer os, og vi går til tingenes rod. Filosofi handler om forskellige virkelighedsopfattelser og grundbetingelser for menneskers viden og måder at handle på. Vi stiller spørgsmål ved normer og regler, fordomme og alment accepterede sandheder, og vi diskuterer tidens etiske dilemmaer. Nedenstående emner kan tages op i større eller mindre omfang, afhængigt af det aktuelle elevhold: Store filosoffer og filosofiske retninger gennem tiden.

51 Filosofiske begreber, retorik og argumentation Filosofiske spørgsmål og dilemmaer o Har vi en sjæl? o Hvad er ondskab? o Har vi en fri vilje eller er alt fastlagt fra fødslen? o Hvad er rigtigt og hvad er forkert. o Er det i orden at slå ihjel, at gå i krig, at yde aktiv dødshjælp? o Findes Gud? Og hvad er religion? Undervisnings- og arbejdsformer: I undervisningen blandes teoretiske tekster og oplæg med eftertanke, samtale, debat og diskussion. Det er ikke nødvendigvis målet at komme frem til konkrete svar på problemstillinger, men snarere at udvikle evnen til at undre sig og til at forholde sig til komplekse problematikker. Omfang: Filosofi 3. kvartal: Onsdag ca. 7 x 1 time Filosofi 4. kvartal: Onsdag ca. 7 x 1 time Underviser(e): Tekst til hjemmesiden/valgfagsønskeseddel: At filosofere er det modsatte af at være overfladisk. Valgfaget filosofier for elever, som kan lide at undre sig, at blive udfordret og blive klogere på sig selv, verden og de andre. Vi læser lidt, undrer os meget, og vi snakker og diskuterer nogle gange så det slår gnister. Vi beskæftiger os med livets store spørgsmål og dilemmaer. Du får viden om filosofiske tænkere og retninger, og du bliver bedre til at reflektere over livet og tilværelsen, samtidig med at du udvikler din evne til at forholde dig kritisk, analysere og argumentere. Emnerne i filosofi kan være: Hvordan kan vi vide, at vi faktisk eksisterer? Har vi en sjæl? Hvad er ondskab? Har vi en fri vilje eller er alt fastlagt fra fødslen? Er det i orden at slå ihjel, at gå i krig, at yde aktiv dødshjælp? Findes Gud? Hvad er religion? Og selvfølgelig meget mere. Kan du lide at undre dig og stille spørgsmål samtale og diskutere blive provokeret tænke over livet og meningen med det Så er valgfaget filosofi nok noget for dig! 51 Fodbold Formål: Gennem praktisk træning forbedrer eleverne deres fysiske form og udvikler deres evner inden for fodbold med udgangspunkt i deres aktuelle niveau. Derudover er det fagets mål, at eleverne oplever glæden ved at dyrke idræt i fællesskab, og der er fokus på, hvordan man skaber og fastholder den gode holdånd. Indhold: Træningen lægger sig op ad den træning, du kan opleve i fodboldklubber rundt om i landet, og der er fokus på de 3 hovedområder i fodbold: Fysisk træning - kondition, herunder hurtighed og udholdenhed, koordinationsevne og styrke Taktisk træning - offensiv, defensiv, skabelontræning m.m. Teknisk træning - udvikling af tekniske færdigheder. Afleveringer, driblinger, afslutninger Omfang: Fodbold: Torsdag kvartaler á 7 x 1,5 timer

52 Underviser(e): Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Vi har fodbold som valgfag hele året, og valgfaget er et tilbud til alle, som har lyst til at prøve kræfter med den lille runde. Træningen lægger sig op ad den træning, du kan opleve i fodboldklubber rundt om i landet. Der er intet krav om den store erfaring, blot at du har lyst til at dygtiggøre dig og forbedre dit niveau. Vi vil have fokus på de 3 hovedområder i fodbold: Fysisk træning - kondition, herunder hurtighed og udholdenhed, koordinationsevne og styrke Taktisk træning - offensiv, defensiv, skabelontræning m.m. Teknisk træning - udvikling af tekniske færdigheder. Afleveringer, driblinger, afslutninger Derudover vil vi fokusere på, hvad det vil sige at være en del af et hold, og hvordan man skaber og fastholder den gode holdånd. Vil du have mere fodbold, kan det være en god idé at vælge fodbold på linje Foto & Film Formål: Gennem arbejdet med fotografi og filmmediet får eleverne et praktisk og teoretisk kendskab til disse medier og mulighederne for at bruge dem som fagligt og personligt udtryksmiddel. Eleverne får færdigheder inden for forskellige fototeknikker, billedredigering, enkel filmproduktion og filmredigering. Indhold: Der arbejdes med forskellige kameratyper, heriblandt digitalt spejlreflekskamera, og der arbejdes fototeknikker, billedredigering, filmoptagelse og filmredigering inden for forskellige genrer eller områder som fx Det gode portræt, En historie i film og billeder, Formidling, PR, billed- og filmreportager fra forskellige begivenheder på skolen. Omfang: Foto & Film 2. kvartal: Mandag x 1 time Foto & Film 3. kvartal: Onsdag x 1 time Underviser(e): Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Kan du lide at tage billeder og filme, og vil du gerne lære forskellige fototeknikker, samt redigering? Så er valgfaget Foto & Film noget for dig. Vi skal være efterskolens fotografer og tage billeder og filme livet på efterskolen, både i hverdagen, ved arrangementer og på ture og lejrskole. På valgfaget lærer du forskellige fototeknikker med et digitalt spejlreflekskamera samt film- og billedredigering. Vi har Foto & Film på programmet i 2 kvartaler i løbet af et skoleår. 52 Golf Formål: Formålet med golf på skemaet er at give elever, der allerede spiller golf, mulighed for at holde deres træning og form vedlige. Indhold: Golf på skemaet er for elever, der kan spille golf, og som er medlem er DGU. De introduceres til den nærliggende golfbane af en af skolens lærere, men skal i øvrigt passe deres træning selv; én eftermiddag ugentligt ifølge deres skema, og efter eget ønske i deres fritid og weekender på skolen. Omfang: Golf på skemaet: 1 eftermiddag om uge hele skoleåret, hvis eleven ønsker det.

53 Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: God til golf? Efterskolen ligger i nærheden af Fyns flotteste golfbane, så hvis du er golfspiller, vil du helt sikkert nyde at bruge den. Er du medlem af DGU, kan du faktisk begynde med det samme. Som udgangs punkt adskiller sig golf sig fra de andre valgfag ved at være et lærerløst valgfag. Det betyder, at vi indretter jeres skema således at I har mulighed for at træne og spille golf en eftermiddag om ugen og så selvfølgelig i jeres fritid. Ved skoleårets begyndelse får I introduktion til golfbanen af en af skolens lærere, og ellers er det op til jer selv og jeres øvrige skema, hvor meget I vil benytte den. Grammatik Formål: Formålet med undervisningen er at udvide elevernes kendskab til grammatik og grammatiske færdigheder, således at de er godt rustet i dansk og sprogfagene på deres ungdomsuddannelse. Indhold: Undervisningen beskæftiger sig med grammatiske begreber og betegnelser, med ordklasser og kongruens, og der arbejdes desuden med tegnsætning og brug af opslagsværker, både trykte og digitale. Omfang: Grammatik 1. kvartal: Onsdag x 1 time Underviser: Anton Siersbæk Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Almen grammatik som gymnasieforberedelse. Hvis du skal i gang med en gymnasial uddannelse, kan almen grammatik give dig et forspring i dansk og sprogfagene. Vi får styr på de grammatiske begreber og deres betegnelser på latin. Vi arbejder med ordklasser og kongruens, og vi træner tegnsætning og brug af opslagsværktøjer, både de trykte og dem på pc en. Har du huller i din grammatiske viden fra grundskolen, prøver vi også at fylde dem ud. Der er almen grammatik på valgskemaet i 1 kvartal i løbet af skoleåret. 53 Guitarundervisning Formål: Guitarundervisning kan vælges af både begyndere og øvede. Formålet med faget er, at den enkelte elev lærer at udtrykke sig i og om musik, samt at bibringe eleven forudsætninger for aktiv deltagelse i musiklivet. Målet er, at eleven udvikler sig fra sit nuværende niveau, udvikler sit guitarspil og får kendskab til begreber som akkorder, noder og becifringer. Indhold: Eleverne inddeles på mindre hold efter niveau, og der arbejdes med øvelser og opgaver tilpasset niveauet. Gennem dansk og udenlandske musiknumre i forskellige sværhedsgrader og gennem et akkordkendskab, der gradvist øges, stifter eleverne bekendtskab med forskellige teknikker til at spille guitar, ligesom de introduceres til processer i forbindelse med at lære nye numre. Eleverne skal være indstillet på at øve sig i deres fritid også. Omfang: Guitar 1: Mandag kl kvartaler á 7 x 1 time Guitar 2: Onsdag kl kvartal á 7 x 1 time Underviser: Torben Søder Tekst til hjemmesiden/valgfagsønskeseddel:

54 For både begyndere og øvede. En del af vores elever kan spille et instrument i forvejen. Andre er begyndere og vil rigtigt gerne lære at spille guitar. Både begyndere og øvede kan vælge guitarundervisning, for I bliver inddelt på mindre hold efter niveau. Guitarundervisning ligger som et valgfag 2 gange om ugen hele året. Hvis du vil være god, skal du være indstillet på at øve en del i din fritid. Håndbold Formål: Formålet er at gøre eleverne dygtigere til at kaste og gribe under bevægelse, idet det er forudsætningen for at blive bedre til at spille håndbold. Derudover skal de lære forskellige angrebs- og forsvarsopstillinger. Det vigtigste er dog at eleverne oplever at træningen er sjov, så de glæder sig hver gang der er træning. Indhold: Der arbejdes primært med, at bolden er med i alle træningsøvelser, uanset om det er teknisk, taktisk eller fysisk træning. Det er vigtigt, at den enkelte spiller udvikler sine færdigheder, men det er også vigtigt, at eleverne forstår at indgå i holdspillet, således at vi som hold opnår de bedst mulige resultater, når vi spiller kampe. Endvidere er det vigtigt at den enkelte spiller forstår, at fairplay og holdånd er en naturlig ting, når man spiller håndbold. Evaluering på fodbold- og håndboldlinjen: Vi evaluerer gennem fagudtalelser og realkompetencesamtaler to gange i skoleåret. Forløb: Fodbold- og håndboldlinjen vælges for ½ år ad gangen. Lektioner: 4-8 lektioner om ugen afhængigt af holdstørrelse og elevernes præferencer. Er der mange der både fodbold og håndbold, vil de som regel afvikles som to separate linjer, hvor eleverne kan vælge om de vil være på én eller begge linjer. Er der færre elever vil nogle af lektionerne afvikles som fælles lektioner for både fodbold- og håndboldspillere. Elever: Kan vælges af alle elever med lyst og vilje til at udvikle sig inden for hhv. fodbold og håndbold. Undervisere: Morten Rohde, Rasmus Hansen og Mogens Mulle Johansen 54 Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Fodbold & Håndbold Hvis du er tosset med sport Vi træner fodbold tre gange om ugen med en DBU-uddannet træner med B-licens. Du vælger fodbold, fordi du er glad for legen med bolden, fællesskabet og lysten til at udvikle dig som fodboldspiller. Vores træning har fokus på det tekniske, taktiske, fysiske og mentale i fodboldspillet, og bolden er det vigtigste omdrejningspunkt. Der vil også blive arbejdet med livsstil, og ind imellem vil der være teoretisk undervisning. Vi deltager i Efterskolernes turnering og arrangerer kampe mod Friskolen, lokale efterskoler og Glamsbjerg Idrætsforening. Vi forventer, at du har spillet fodbold, og at du har dit eget fodboldtøj: Støvler, benskinner, tøj osv. I håndbold træner vi to-tre gange om ugen, og vi træner i Glamsbjerghallen, som ligger 5 minutters gang fra skolen. Vi træner næsten udelukkende med bold, både i den tekniske, taktiske og fysiske del af træningen, men vi arbejder også med livsstil og har ind imellem teoretisk undervisning.

55 Vi deltager i efterskolernes turnering i både håndbold og fodbold og arrangerer kampe mod andre skoler og klubber. Vi har god tradition for, at fodbold- og håndspillerne hjælper hinanden. Glamsbjerg Efterskole har bolden til dig, egen fodboldbane og desuden adgang til hal og multibane. I form til ski Formål: Valgfaget har til formålet at udvikle elevernes fysiske form, specielt med henblik på vinterlejrskolen, hvor eleverne både bliver præsenteret for langrend og alpinski. Skitræningen forbereder kroppen på de nye og anderledes bevægelser og belastninger, så eleverne får mest mulig glæde af lejrskolens aktiviteter. Indhold: I undervisningen trænes de muskler, der kommer i anvendelse under skiløb igennem eksempelvis parkour, løb og styrketræning. Giver vejret mulighed for det trænes der også på ski og snowboard i nærområdet. Omfang: I form til ski ligger i 2. eller 3. kvartal, afhængig af vinterlejrskolens placering. Onsdag kvartal 7 x 1 time Underviser(e): Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Kom i form og stemning til vinterlejrskolen eller skiferien. På dette valgfag skal vi lave forskellige idrætsaktiviteter, der styrker din skiform og desuden hyggelige aktiviteter, der får dig i den helt rigtige stemning til vinterlejrskolen. Vi skal bl.a. lave parkour, se skifilm, løbe, styrketræne, og hvis stemningen bliver rigtig ski-agtig, og vi er så heldige at der falder sne i Glamsbjerg, kan vi finde et par snowboard og ski frem og bruge dem i nærområdet. 55 Lektiecafé Formål: Lektiecafé giver eleverne mulighed for at få hjælp og mere tid til det skolearbejde, de behøver ekstra støtte eller træning i. Samtidig oplever de fordelen ved at skemalægge deres selvstændige skolearbejde eller lektier og glæden ved at lave lektier i samarbejde med andre. Indhold: Indholdet er individuelt, da det primært er den enkelte elevs lektier eller træningsopgaver, der fokuseres på. Eleverne kan arbejde selvstændigt eller sammen, og de kan få hjælp af læreren eller af hinanden. Har eleven ingen lektier at arbejde med, bruges tiden til læsning eller træningsopgaver. Omfang: Lektiecafé tirsdag i lektion: 4 kvartaler á 1,5 time Lektiecafé onsdag i lektion: 4 kvartaler á 1,5 time Underviser(e): Torben Søder Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Vil du have styr på lektierne? Du kan vælge lektiecafé som valgfag 1-2 gange ugentligt, hvis du ikke har andet på skemaet på det tidspunkt. Vælg lektiecafé, hvis du godt kan lide at lave lektier sammen med andre ofte har brug for hjælp til lektierne

56 synes det er rart at have en fast tidspunkt til lektielæsning Der er også lektiecafé på lærerværelset hver aften i stilletimen. Her kan tilsynslærerne og eventuelt dine kammerater hjælpe dig med lektierne Løb Formål: Formålet med valgfaget er, at eleverne udvikler deres fysiske form og oplever, at det kan lade sig gøre at dyrke motion næsten alle steder og med relativt lidt udstyr. De får kendskab til forskellige måder at dyrke løb på og får vejledning om tøj og sko, væskebalance, opvarmning og udstrækning. Indhold: Undervisningen består af en tredjedel teori og to tredjedele løb. I den teoretiske del af undervisningen bliver eleverne præsenteret for forskellige løbestile og løbeprogrammer; herunder brugen af pulsure osv. De får praktisk vejledning om sko og korrekt snøring, om løbetøj og andet udstyr. De vejledes i opvarmning og udstrækning. Eleverne løber hver gang, der er løb på skemaet. Løbeturen er tilpasset den enkelte elevs niveau, samt årstid og vejrforhold. Omfang: Løb: Torsdag kl kvartaler á 7 x 1,5 time Underviser: Torben Søder Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Løb dig glad. Løb er både for nybegyndere og øvede. Vælger du løb, kan du lægge grunden til gode motionsvaner. Du kan vælge løb som valgfag i et kvart, et halvt eller et helt skoleår. Du får udfordringer, der passer til det niveau, du er på, når du begynder. Glamsbjerg Løbeklub holder til på vores skole, så du har også mulighed for at løbe i løbeklubben 1-3 gange om ugen, hvad enten du er nybegynder eller øvet. Du har selvfølgelig også mulighed for at deltage i nogle af de løb, som løbeklubben deltager i. 56 Mad på SU Formål: Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår viden om og kendskab til, hvordan man kan lave sund og lækker mad på en økonomisk måde. Indhold: Undervisningen er overvejende praktisk, og gennem arbejdet med forskellige opskrifter og ingredienser, samt undervisning i forskellige råvarer og deres udnyttelse opnår eleverne færdigheder inden for madlavning og råvarehåndtering. Omfang: Mad på SU 2. kvartal: Tirsdag i lektion 7 x 1,5time Underviser: Line Dam Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Billig mad på den spændende måde. De fleste unge vil i en periode af deres liv opleve at have en stram økonomi, og så er det godt at kunne nogle tricks til at få god mad alligevel. Vi arbejder med en kogebog, hvor opskrifterne er samlet efter, at maden skal passe til en studieøkonomi. Hver gang vil have et tema, fx kylling, hakket gris, oksekød eller vegetar, og så skal der ellers laves en masse forskellige ting.

57 Vi får hjælp af en kok, som kommer med ideer til, hvordan man laver billig mad på den spændende måde. Når vi har lavet maden, skal vi selvfølgelig smage den, og som afslutning på forløbet kunne vi måske invitere hele efterskolen til spisning. Mountainbike Formål: Formålet med valgfaget er, at eleverne motiveres for fysisk aktivitet i naturen, at øge elevernes kropsbevidsthed, og at lære eleverne glæden ved at bevæge sig og betydningen af at være i god fysisk form. Indhold: Udover træning og ture i den nærliggende skov og naturen i lokalområdet lærer eleverne at rengøre og vedligeholde cyklerne. Omfang: Mountainbike 1. kvartal: Mandag x 1 time Mountainbike 4. kvartal: Tirsdag x 1,5 timer Underviser(e): Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Glamsbjerg Efterskole er nabo til et stort skovareal. Skoven og andre naturområder danner rammen for vores mountainbikeruter. Skolen råder over en række nye og toptunede mountainbikes, som giver dig rig mulighed for at komme ud i naturen. Mountainbike som valgfag er på programmet i første og fjerde kvartal, når vejret er godt. Du har selvfølgelig også mulighed for at tage din egen mountainbike med i undervisningen. Nørdmatematik Formål: Formålet med faget er, at de elever, der påtænker en gymnasial uddannelse, får et indledende kendskab til nogle af de matematiske områder, de skal arbejde med i fremtiden, så de får et lille forspring på deres ungdomsuddannelse. Formålet er desuden, at alle elever, der har lyst, får repeteret områder fra grundskolematematikken eller får fyldt huller ud i deres matematiske færdigheder og viden. Indhold: Undervisningen er differentieret og tager udgangspunkt dels i gymnasiematematik, dels i den enkelte elevs ønsker og behov. Gymnasiematematikken har eksempelvis fokus på førstegradsligninger, trigonometri og eksponentialligninger, mens de elever, der skal have repeteret matematiske områder, ofte har brug for undervisning i fx ligninger, brøker, reduktion og algebra. Omfang: Nørdmatematik 2. kvartal: Onsdag x 1 time Underviser: Mikael Date Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Ikke kun for nørder. Valgfaget er et gymnasieforberedende kursus i matematik, men der er plads til alle, som kan lide faget. Det er altså ikke en forudsætning, at du er dygtig til matematik. Der er god tid og udfordringer til alle. Til dem, der gerne vil snuse til gymnasiematematikken, er der førstegradsligninger, trigonometri og eksponentialligninger, vi arbejder med. Til andre, der gerne vil have nogle områder frisket op, er det ofte emner som ligninger, brøker, reduktion og algebra, der vælges, men det planlægger vi sammen efter dine ønsker. Det skal være hyggeligt at have nørdmatematik, så vi drikker te, arbejder i grupper efter behov og aftaler ingen lektier. 57

58 Pedeltjans Formål: Formålet med valgfaget, at eleverne lærer at føle medansvar for og stolthed ved at holde skolen pæn og ordentlig, samt at de lærer nogle simple håndværksmæssige færdigheder. Indhold: Eleverne arbejder sammen med pedel og evt. rengøringsassister og køkkenpersonale om fx bord- og stoleopstilling, pyntning af spisesal, caféområde, pejsestue osv. Derudover medvirker eleverne ved simple vedligeholdelsesopgaver og undervises derigennem i de færdigheder, der er relevante for opgaven. Omfang: Pedeltjans: Fredag lektion 4 kvartaler á 7 x 1,5 time Underviser: Steffen Frydendal Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Kan du spille med musklerne eller er du god til at skabe hygge? I valgfaget pedeltjans arbejder du sammen med pedellen om at gøre skolen til et rart og velfungerede sted at være. I flytter rundt på borde og stole, laver mindre vedligeholdelsesopgaver og sørger for at fællesområder som fx spisesalen og pejsestuen er rare og hyggelige stedet at være. Psykologi (som valgfag og på livsstil) Psykologi er læren om mennesket; om hvorfor vi er som vi er og hvorfor vi reagerer som vi gør. Formål: Faget skal bidrage til udvikling af kompetencer, der gør eleverne i stand til at reflektere over eget liv og forholdet til andre. Ligeledes får de gennem psykologi bedre muligheder for forståelse og respekt for menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer, hvilket er med til at gøre dem kompetente til at navigere i en foranderlig verden. Indhold: Udgangspunktet er elevernes liv og hverdag. Undervisningen fokuserer på nedenstående emner i større eller mindre omfang afhængig af det aktuelle elevhold: Udviklingspsykologi; herunder barndommens betydning Din usynlige rygsæk; herunder emner om o Selvtillid/selvværd o Opdragelsesmetoder mm. o Søskenderelationer Kommunikation o Kropssprog o Konflikthåndtering o Girafsprog Dit liv og dine valg o Intelligenser og læringsstile o Mine styrker og svagheder o Hvem har ansvaret for mit liv o Bryd vanen og nå dine mål Hjernen o Hjernens opbygning og centre. o Hvordan virker hjernen og kan den snydes? o Hvad var det hvide snit og hvorfor brugte man det? o Alkohol og euforiske stoffers påvirkning af hjernen? o Søvn Gruppepsykologi o Gruppedannelser og gruppedynamik o Kliker 58

59 o Signaler; herunder tøj, udsmykning og kropssprog o Fordomme og stereotypier Kend de store psykologer o Freud og drømmetydning o Gardner og intelligens o Pavlovs hunde o Piaget og indlæring Øvrige emner, der kan arbejdes med, når det er relevant: o Kærlighed og kærester o Stresshåndtering o Psykisk førstehjælp o Psykiske problemer, fx depression, fobier, selvskadende adfærd, misbrug, angst o Samfundsaktuelle emner Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen blander teori med øvelser og giver dig masser af værktøjer til at takle din hverdag og blive endnu bedre til at forstå dig selv og andre, til samarbejde og kommunikere og evt. til at bryde mønstre og sætte mål for din tilværelse. Vi bruger skrevne tekster, oplæg, film, diskussioner, teoretiske og praktiske øvelser med mere, så undervisningen bliver så afvekslende som muligt. Undervisningsmaterialer: Lisbeth Iglum Rønhovde: Under ombygning Om hjernen, teenagere og pædagogisk praksis (2009) Ann-Elisabeth Knudsen: Hallo er der hul igennem? (2008) Torben Wiese: Bryd vanen og nå dine mål (2005) Søren Lynge: Få dig et liv Et godt liv er ikke en selvfølge (2003) + diverse film om personlig udvikling Pia Beck Rydahl: Teenpower (2008) Anna Lynge: Se livet gennem nye briller (2005), Når det skærer i hjertet (2007), samt hjemmesiden Girltalk Diverse aktuelle artikler fra fagblade, aviser og internet. Omfang: Psykologi som valgfag 1: 2. kvartal - Onsdag ca. 7 x 1 time Psykologi som valgfag 2: 3. kvartal Mandag ca. 7 x 1 time Psykologi for livsstilspiloterne: 1. kvartal Torsdag lektion ca. 7 x 1,5 time Psykologi for livsstilspiloterne: 3. kvartal Torsdag lektion ca. 7 x 1,5 time Underviser(e): Hjemmesidetekst om psykologi som valgfag: Bliv klogere på dig selv og andre. Psykologi som valgfag tager udgangspunkt i dit liv og din hverdag. Undervisningen kan bestå af emner som dem, du ser herunder, men vi tager også samfundsaktuelle emner op, eller emner, som er aktuelle, fordi de berører jeres liv og hverdag lige her og nu. Din usynlige rygsæk; herunder emner om o Selvtillid/selvværd o Opdragelsesmetoder mm. o Søskenderelationer Dit liv og dine valg o Intelligenser og læringsstile o Mine styrker og svagheder o Hvem har ansvaret for mit liv o Bryd vanen og nå dine mål Gruppepsykologi o Gruppedannelser og gruppedynamik o Kliker 59

60 o Signaler; herunder tøj, udsmykning og kropssprog Hjemmesidetekst om psykologi for livsstilspiloterne: Som livsstilspilot skal du også udvikle dine kompetencer indenfor psykologi. Vi blander teori med øvelser og giver dig masser af værktøjer til at takle din hverdag og til at blive endnu bedre til at forstå dig selv og andre, til samarbejde og kommunikere og evt. til at bryde mønstre og sætte mål for din tilværelse. I løbet af året arbejder vi med emner som Udviklingspsykologi; herunder barndommens betydning Din usynlige rygsæk; herunder emner om o Selvtillid/selvværd o Opdragelsesmetoder mm. o Søskenderelationer Kommunikation o Kropssprog o Konflikthåndtering o Girafsprog Dit liv og dine valg o Intelligenser og læringsstile o Mine styrker og svagheder o Hvem har ansvaret for mit liv o Bryd vanen og nå dine mål Hjernen o Hjernens opbygning og centre. o Hvordan virker hjernen og kan den snydes? o Hvad var det hvide snit og hvorfor brugte man det? o Alkohol og euforiske stoffers påvirkning af hjernen? o Søvn Gruppepsykologi o Gruppedannelser og gruppedynamik o Kliker o Signaler; herunder tøj, udsmykning og kropssprog o Fordomme og stereotypier Kend de store psykologer o Freud og drømmetydning o Gardner og intelligens o Pavlovs hunde o Piaget og indlæring 60 Scrapbooking Formål: Formålet med undervisningen er styrke elevernes lyst og evne til at arbejde kreativt, samt at præsentere dem for scrapbooking som et værktøj til at fastholde, præsentere og formidle minder, oplevelser og personlige erfaringer visuelt. Desuden har scrapbooking til formål at vise, at man netop kan anvende scrap, altså rester og andre materialer, der umiddelbart kunne virke ubrugelige og kassable. Indhold: Udgangspunktet for undervisningen er elevernes egne oplevelser og deres ønske om at gemme og/eller præsentere dem visuelt. Der arbejdes kreativt med materialer som lim, saks, hobbykniv, papir, bånd, rester og scrap med henblik på at fremstille personlige bøger, kort, billeder osv. Omfang: Scrapbooking 1. kvartal: Onsdag x 1 time Scrapbooking 4. kvartal: Onsdag x 1 time Underviser: Line Dam

61 Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Kreativ hygge med lim, saks og papir. Scrapbooking er en anderledes måde at gemme og præsentere sine oplevelser og minder på. Det kan blive til den bog, hvor du samler alle dine GFE-minder. Eller det kan blive en måde, du dekorerer dit værelse på. I dette fag er der ingen rigtige og forkerte løsninger, men der nogle teknikker, det er godt at lære for at kunne præsentere sit billede bedst muligt. Du lærer fx noget om opbygning, skitser, rammer og pynt. Når man scrapper kan man bruge stort set hvad som helst. Skolen har en del materialer til rådighed, men det kan også være, at du selv eller din familie har en skatkiste gemt derhjemme i form af papirrester, knapper, bånd osv. Tekstil Formål: Undervisningen har til formål at styrke elevernes lyst til og evne for at arbejde kreativt og håndværksmæssige inden for tekstil- og håndarbejdsområdet. Eleverne skal lære, at Ting Tager Tid, og at deres koncentration og fordybelse er af stor betydning for kvaliteten af det færdige produkt. Indhold: Der arbejdes med udvalgte områder og teknikker indenfor håndarbejdsfaget. Der kan arbejdes med eksempelvis maskinsyning, arbejdstegninger, tilretning, broderi, genbrug og meget andet. I valgfaget forsøger vi at imødekomme interesser og trends, så fagets læseplan udvikler sig i løbet af skoleåret. Omfang: Tekstil: Torsdag kvartaler á 7 x 1,5 time Underviser: Anne Poulsen Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Vild med stof og kreative udfordringer? Hvis du kan lide at være med på beatet, når det gælder mode og design, så skal du vælge tekstil som valgfag. Du vil kunne udfolde dine kreative evner og komme til at lave dine egne design. Du lærer at lave arbejdstegninger og at bruge symaskinen til at sy dine egne kreationer, samt at rette dem til, så de sidder perfekt. Vi syr enkle og trendy modeller, fx hættetrøjer og buksedragter, og vi arbejder med tasker, tørklæder og andet, der rører sig på modescenen. Der er mange muligheder inden for tekstil, og vi når ikke dem alle, men her kan du læse om nogle af områderne: Vintagefund: Vi går på jagt i de lokale genbrugsbutikker og gør helt sikkert nogle gode fund. Du lærer at customize dine vintagefund, så de med få ændringer kan passe ind i din garderobe. Andre materialer: Vi syr i andre materialer end stof, eksperimenterer med hverdagens materialer, fx chipsposer og plastikposer. Hvor langt ud kan vi drive materialet, hvad kan vi lave af det, og hvor godt holder det? Vi skulle gerne nå frem til at fremstille nogle anvendelige og anderledes brugsting. Broderi: Du bliver introduceret både til hånd- og maskinbroderi. Broderi er på vej ind i modebilledet, og det vil være hot de næste mange år, så du skal lære, hvor meget 3-4 helt enkle sting kan bruges til; både til dekoration af tøj, men også som en måde at udtrykke sig selv på. Du lærer også at sy billeder på symaskinen. Der er meget at udforske og meget, du ikke ved, du kan endnu! Har du tekstil på designlinjen, kan du fortsætte arbejdet på dine projekter i valgfagstimerne. 61 Vi har tekstil som valgfag på skemaet hele skoleåret, og skulle du have noget andet på dit skema på det tidspunkt, kan du jo altid vælge tekstil på designlinjen. Økonomi Formål:

62 Valgfaget har til formål at give elever kendskab til forskellige økonomiske begreber, som de vil møde, når de skal i gang med at styre deres egen privatøkonomi, samt præsentere dem for konsekvenserne af forskellige privatøkonomiske dispositioner, således at de bliver bedre til at træffe fornuftige økonomiske beslutninger i deres fremtid. Indhold: Der arbejdes med udvalgte områder inden for løn og skat, forbrug og budget, bolig og forsikringer, lån og opsparing. Undervisningen tager udgangspunkt i materialet Dig og dine penge, udarbejdet af TrygFonden og Jyllandsposten/Undervisning. Arbejdsformerne er dels klasseundervisningen, gruppearbejde og selvstændigt arbejde på pc. Omfang: Økonomi 3. kvartal: Onsdag x 1 time Underviser: Line Dam Tekst til hjemmeside/valgfagsønskeseddel: Vil du undgå at havne i Luksusfælden? Så skulle du måske vælge Økonomi. Valgfaget hjælper dig med at få styr på begreber som fx fradrag, trækprocent og renter og giver dig kendskab til konsekvenserne af forskellige økonomiske handlinger. Du lærer at lægge et budget, og du lærer hvilke farer, du skal være særligt opmærksom på at styre udenom i økonomijunglen, så du forhåbentligt bliver i stand til at træffe nogle fornuftige økonomiske valg i fremtiden. Der er økonomi på skemaet i 1 kvartal i løbet af skoleåret. Efterskolefag Indholdsplan for fællestime: Formål: at opøve elevens evne til at lytte at oplyse og oplive eleverne at give eleven viden og forståelse om livets mangfoldigheder Indhold beskrivelser af menneskelivets forskelligheder personbiografier rejseoplevelser litteraturhistorier aktuelle temaer Underviser(e): Fællestimen varetages som oftest af forstanderen. Fortælletimen kan også være en fællestime for lærere og elever, hvor aktuelle emner fra efterskolens dagligdag drøftes. Timetal 1 lektion pr. uge hele året Holdstørrelse og antal hold Fællestime med alle elever 1 hold Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er ikke prøveforberedende 62 Samfundsfag for 10. klasse

63 Formål: Formålet er identisk med formålet med undervisningen i faget samfundsfag i Folkeskolen som beskrevet i Undervisningsministeriets Nye Fælles Mål, 2009: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Indhold: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform reflektere over forbindelser mellem politiske ideer og andre værdianskuelser i samfundet og i eget hverdagsliv redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie og reflektere over samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektiv reflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og som deltager i et globalt samfund give eksempler på hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt give eksempler på hvordan informationsteknologien påvirker politisk deltagelse og magtudøvelse lokalt, nationalt og globalt forklare hvordan forskellige former for magt og ressourcer medvirker til konflikt og samarbejde på lokalt, nationalt og globalt plan anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv reflektere over mediernes rolle i den politiske proces analysere politisk retorik i den offentlige debat og selv udvikle politisk argumentation reflektere over retsstatens betydning og betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur diskutere og vurdere, hvordan centrale aktører på arbejdsmarkedet kan få tilgodeset deres interesser i den politiske beslutningsproces redegøre for og diskutere, hvordan markedsmekanismen spiller en rolle i det økonomiske kredsløb 63

64 reflektere over, hvordan det enkelte individ som forbruger og producent indgår i det økonomiske kredsløb redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globaliseret verden give eksempler på, hvordan den økonomiske globalisering påvirker det enkelte individ som forbruger og producent diskutere og vurdere mulige individuelle og kollektive handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over, hvordan interesser hos forskellige aktører i samfundet har indflydelse på disse udsagn redegøre for og diskutere centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater reflektere over, hvordan den økonomiske situation i det danske samfund har betydning for den danske velfærdsmodel redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø reflektere over, hvordan såvel den enkelte samfundsborger som samfundet som helhed kan bidrage til bæredygtig udvikling reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget, herunder hvordan miljøpolitikken kan have indflydelse på samspillet mellem økonomisk udvikling og naturgrundlag. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem fremskaffe og anvende empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og i levevis, tilhørsforhold og forestillinger blandt andet gennem egne undersøgelser skelne imellem institutioner og organisationer knyttet til velfærd, arbejde, uddannelse og meningsdannelse forklare forskelle i befolkningens leve- og arbejdsvilkår, uddannelse, livsformer, tilhørsforhold og forestillinger på baggrund af udviklingen i arbejdsdelingen og i politiske og kulturelle institutioner reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet vurdere betydningen af og mulighederne for, at forskellige sociale og kulturelle grupper indgår i det økonomiske, politiske og sociale liv som aktive medborgere anvende deres viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handlemuligheder i relation hertil. Timetal 1 lektion pr. uge hele året 64

65 Holdstørrelse og antal hold Fællestime med eleverne i 10. klasse. 1 hold og 2 lærere Prøveforberedende/ikke prøveforberedende Faget er ikke prøveforberedende Underviser: Anton Siersbæk Hustimer og huslærerfunktion Til hvert elevhus er knyttet 1-2 huslærere, som er elevernes primære kontaktpersoner i dagligdagen. Sammen med eleverne afholder de to ugentlige hustimer, hvor stort og småt vedrørende efterskolelivet og bofællesskabet tages op. Huslæreren kan også vælge at undervise i konfliktløsning, sundhed og hygiejne, personlig udvikling, sociale kompetencer osv. Formål: Formålet med hustimerne og huslærerfunktionen er bl.a. at støtte den enkelte elev i dennes personlige udvikling og dannelse at hjælpe den enkelte elev til at erkende sine styrkesider og støtte eleven i at arbejde med sine svage sider at lære den enkelte at opstille personlige mål og vise dem nogle redskaber til at forfølge disse mål at indgyde den enkelte elev tryghed og mod, når denne står over for nye udfordringer at støtte den enkelte elev i udviklingen af personlige og sociale kompetencer at synliggøre konsekvensen af handlinger og væremåde at stimulere eleverne til at tage del i og tage ansvar i det forpligtende fællesskab at lære eleverne at samarbejde at formidle at det individuelle og det fælles er sider af samme sag og hinandens forudsætning at lære eleverne mødekultur og synliggøre deres medbestemmelse i eksempelvis bofællesskabet og elevholdets fællesskab at lære eleverne om demokratiets muligheder og spilleregler Formålet med hustimerne og huslærerfunktionen er i videste forstand en udfoldelse af skolens værdigrundlag. Praksis: Huslærerne støtter vi bl.a. de enkelte elever igennem den personlige samtale. De viser dem, at de ønsker at lære elever at kende, og at de kan rumme både deres gode og deres svage sider. Det er vigtigt for os, at den enkelte elev bliver set, og vi fortæller derfor eleverne om deres kvaliteter og roser dem, når de bruger dem godt. Derudover støtter vi naturligvis eleverne, når de forsøger at arbejde med deres svage sider; vi hjælper dem eksempelvis med at opstille personlige mål, og vi forsøger at give dem nogle redskaber til selvudvikling og til at lade deres potentiale komme til udfoldelse. Når de enkelte elever står overfor store udfordringer, er det bl.a. huslærerens opgave at indgyde dem tryghed og livsmod til at give sig i kast med udfordringen. Eleverne oplever selvfølgelig også, at de bliver set, når deres adfærd er mindre hensigtsmæssig, og her er det bl.a. huslærerens opgave at kommentere, kritisere og opstille forventninger til en ændret adfærd. Huslæreren medvirker altså til, i ord og handling, at vise eleverne konsekvensen af deres væremåde og handlinger. Oplevelsen af det forpligtende fællesskab er en af hjørnestenene i et efterskoleliv, og det finder sted i forskellige fora. Huslæreren støtter og stimulerer eleverne i at tage del i det forpligtende fællesskab, når elev- 65

66 huset har nogle opgaver der skal udføres, for eksempel i forbindelse med praktisk arbejde. Her kan huslæreren være behjælpelig med at lave en fornuftig arbejdsdeling og påpege vigtigheden af, at alle bidrager ligeligt og lige ansvarsfuldt til opgavens løsning. En anden type opgave kan være elevhusets bidrag til revy eller aftenaktiviteter. Her er det vigtigt, at huslæreren påpeger, at løsningen af opgaven er et fælles ansvar, men samtidig understreger, at eleverne er forskellige og har forskellige ressourcer, og derfor ikke forventes at bidrage med lige meget, men tværtimod betragter forskelligheden som en styrke, hvor de ressourcestærke kan få store udfordringer, og de mere tilbageholdende kan blive udfordret på et niveau, der passer til dem. Også i forbindelse med det forpligtende fællesskab er huslærerens kendskab til den enkelte elev af stor værdi. Huslæreren snakker med eleverne om deres roller og opgaver i forhold til hinanden og bidrager således til, at der finder en læring om sociale kompetencer sted. Når det for eksempel drejer sig om værelsesflytninger inden for elevhuset er huslærerens kendskab til den enkelte elev og de sociale relationer af stor vigtighed. Huslæreren påpeger det fælles ansvar i forhold til, at alle elever i huset trives og har det godt, og huslæreren skal samtidig vise, at det kan være nødvendigt, at eleverne går på kompromis med egne ønsker af hensyn til fællesskabet. Huslæreren skal være lydhør og opmærksom og sørge for, at alle kommer til orde. Elevernes oplevelse af medindflydelse og medansvar er naturligvis afhængig af alt det ovennævnte, men derudover er det også vigtigt, at huslæreren medvirker til at skitsere for eleverne, hvad de har indflydelse på, og hvad de ikke har. Også her skal eleverne føle, at der bliver lyttet til dem, og huslæreren medvirker aktivt ved eksempelvis at punktsætte elevønsker på efterskolelærermøderne. Huslæreren lærer eleverne, hvordan de kommer videre med idéer og initiativer og er behjælpelig med, at der konkret kommer noget ud af deres forslag. Huslærerens ansvarsområder: Huslæreren skal jævnligt (2-3 gange ugentligt) orientere sig om eleverne gennem intras vagtbog og være parat til at træde til ved akutte problemstillinger. Ud over hustimerne tirsdag og torsdag er der efter behov husmøde den aften, huslæreren har tilsyn. Huslæreren forestår kontakten til hjemmene vedrørende enkelt-elever, og huslæreren deltager ofte i samtaler med forældre. Huslæreren udarbejder udviklingsplan sammen med den enkelte elev i forbindelse med de 2 årlige elevsamtaler og skriver elevens afsluttende realkompetencebevis. Undervisere/huslærere: Mette Mule, Anne Poulsen, Line Dam, Erik Jegsen, Kristoffer Pedersen, Rasmus Hansen, Mikkel Kirketerp 66 Uddannelsesvejledning: Uddannelsesvejledning varetages af UUO, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odense. Uddannelsesvejledning har til formål at forberede eleven på dennes fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder, samt at rådgive og vejlede i forbindelse med uddannelsesplan, ungdomsuddannelse og fagvalg. Uddannelsesvejlederen holder sig løbende orienteret om nye tiltag på uddannelsesområdet og deltager i kurser og konferencer. Eleverne i 10. klasse er i 1 uges brobygning i en ungdomsuddannelse. For nogle af eleverne kan arbejdet med Den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse og deltagelse i samfundsugen virke afklarende i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg. Uddannelsesvejlederen har ugentlig kontortid for eleverne, der desuden har mulighed for at træffe ham i løbet af undervisningstiden og aftentilsynet. Uddannelsesvejleder: Annemarie Balslev Emneugerne

67 Emneugerne består af: Startugen, som er en introduktionuge til efterskolen og efterskolelivet. Musicalugen, hvor hele efterskolen i fællesskab sætter en musical op. Opgaveugen, hvor 9. klasse laver projektopgave og 10. klasse laver obligatorisk selvvalgt opgave. Norgesturen, som er en lejrskoleuge i hytter/lejligheder og på ski i Norge. Emneuge op til påske. Indholdet planlægges af de lærere, der deltager i ugen, og indholdet er ofte hemmeligt. Sidsteugen, hvor vi får sluttet af og sagt ordentligt farvel til hinanden. Ugen indeholder bl.a. Kernehusrengøring, overnatningstur, hovedrengøring af elevhusene, aktiviteter og konkurrencer, planlægning af revy og afslutningsfest. Ugen har til formål at sætte gang i den proces, det er at få taget ordentlig afsked med hinanden. Derudover indeholder skoleåret forskellige emnedage, eksempelvis idrætsdag, juleridag, fagformiddag og uddannelsesdag. Desuden har eleverne i 9. klasse faguge i den uge, hvor 10. klasse er i brobygning. Omdrejningspunktet for fagugen er fagene samfundsfag, historie og kristendom Dagsrytmen i emneugerne følger som hovedregel den normale dagsrytme. Emneugerne var genstand for skolens selvevaluering i 2004/2005, og derudover evalueres de årligt ud fra den enkelte emneuges formålsbeskrivelse og skolens værdigrundlag. Denne evaluering finder sted umiddelbart efter emneugens afvikling, og evalueringen lægges på lærerintra, så der løbende kan foretages justeringer. Der evalueres ligeledes på den enkelte elevs udbytte af emneugen, og denne evaluering skrives ind i evalueringsskema for elever. Startugen: I startugen lærer eleverne deres kammerater i huset og deres huslærere at kende. De får kendskab til nogle af efterskolelivets rutiner, herunder "det praktiske arbejde", ugeskemaet og mange andre ting. De får stiftet bekendtskab med nogle af skolens fagtilbud. Og de får set skolens faciliteter og fritidsmuligheder, ligesom de lærer Glamsbjerg By og skolens omgivelser at kende. Der tages hul på arbejdet med realkompetencer. Eleverne udfylder et spørgeskema, som danner udgangspunkt for en samtale med huslæreren om personlige og sociale kompetencer og elevens mål for personlig og faglig udvikling. Det er formålet med startugen, at eleverne sammen med deres nye kammerater og lærere skal få nogle gode oplevelser på skolen og i naturen, samt at de skal blive fortrolige med dagsrytme, samværsregler osv. Undervisere: Anton Siersbæk, Anne Poulsen, Arnbjørn Hansen, Erik Jegsen, Kristoffer Pedersen, Line Dam, Mikael Date, Mikkel Kirketerp, Mette Mule, Rasmus Hansen. 67 Musical-ugen: Formål: Alle elever skal i løbet af ugen i fællesskab skabe en velfungerende forestilling. Musicalugen skal medvirke til at styrke fællesskabsfølelsen. Eleverne skal opleve medbestemmelse, indflydelse og medansvar. Eleverne skal have en god oplevelse af, hvad de kan bidrage med i forbindelse med musicalugen; enten ved at prøve kræfter med nye udfordringer, eller ved at arbejde videre indenfor deres styrkeområder. Praksis: I løbet af dramaugen, fra mandag morgen til fredag morgen, opbygges en musicalforestilling. Eleverne bidrager ved at arbejde på et eller flere af følgende værksteder: Skuespil, dans, musik, scene, kulisser og rekvisitter, lys & lyd, kostumer og sminke, medier og café.

68 Arbejdstiden går som hovedreglen fra , men man giver naturligvis en ekstra hånd med, når det er nødvendigt. Ugen slutter af med, at forestillingen vises for friskolen, eventuelt andre efterskoler og til forældredag lørdag. Kommentarer i forhold til værdigrundlag Alle elever skal bidrage og deltager i arbejdet med at lave ting, som bliver brugt til noget. Alle bidrager til et fælles projekt, konkret udmøntet i, at alle er på scenen til den afsluttende fællessang og publikumshyldest. Mange elever får ansvaret for delelementer i ugens løb: Kostumer, rekvisitter, musik. Eleverne vælger sig selv ind på et arbejdsområde, hvor de føler, der er udfordringer, eller hvor deres styrkesider er. I arbejdsgrupperne er der rige muligheder for elevindflydelse og engagement. Til slut har alle medvirkende en fællesskabsfølelse over at have bidraget til et flot slutprodukt. Er der flere om buddet, (fx skuespillere), giver den nødvendige udvælgelse en realistisk selvopfattelse, og den kan opfattes som et livsvilkår. Undervisere: Anne Poulsen, Arnbjørn Hansen, Erik Jegsen, Line Dam, Mikael Date, Mette Mule. Opgaveugen: I opgaveugen skriver elever i niende klasse projektopgave, eleverne i tiende klasse laver obligatorisk selvvalgt opgave i overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet i Undervisningsministeriets vejledning til de to opgaver. Det er dansklærerne, der er elevernes primære vejledere i denne uge, men de har også mulighed for vejledning fra faglærere og skolevejleder. Undervisere: Anne Poulsen, Erik Jegsen, Kristoffer Pedersen, Rasmus Hansen 68 Vinterlejrskole: Formål: Norgesturen er en vinterlejrskole med alle de muligheder, det giver. Dens formål er blandt andet: Fysiske aktiviteter i sneen, især slalom og snowboard At styrke følelsen af fællesskab både på ture og i bogrupperne At give eleverne undervisning på ski på baggrund af den enkelte elevs niveau og derigennem opnå at den enkelte får passende udfordringer og mærker, at han/hun udvikler sig. Praksis: Eleverne bor i hytter eller lejligheder og står selv for madlavningen, oprydningen og rengøringen. Eleverne opdeles i hold efter niveau. De som ikke har prøvet det før, får en grundig instruktion og undervisning. Der er passende udfordringer til alle, og selv begyndere når langt! Undervisere: Arnbjørn Hansen, Ejvind Rosenvang, Kristoffer Pedersen, Line Dam, Mikkel Kirketerp, Mikael Date, Mette Mule Efterskolelivet Medindflydelse og medansvar: På Glamsbjerg Efterskole er begreber som medindflydelse og medansvar meget vigtige. Vi arbejder løbende på at give eleverne muligheder for indflydelse både i undervisningen og på deres øvrige skoleliv. I det daglige har vi nogle "forsamlinger", hvorigennem eleverne kan gøre deres indflydelse gældende. To gange om ugen er der hustimer, som er timer sammen med huslæreren. Her kan alt vedrørende det daglige liv på skolen og i huset debatteres. Desuden er der mulighed for at afholde fællesmøder, som er samarbejdsmøder for elever og personale. Husformændene kan være med til at udarbejde dagsordenen til mødet, bl.a. på baggrund af punkter foreslået i hustimerne. Mellem fællesmøderne fungerer husformændene som en slags elevråd, der løbende arbejder med sager af betydning for eleverne.

69 I det daglige har eleverne desuden medansvar for, at skolen også rent fysisk - er et rart sted at være. Derfor deltager alle elever i det praktiske arbejde, der består i rengøring i eget hus (værelser og fællesarealer) samt rengøring i og omkring hovedbygningen. På skift er husene ansvarlige for borddækning og afrydning i forbindelse med måltiderne, ligesom eleverne på skift arbejder med i køkkenet. Fritiden: Fritid er tid til afslapning, fordybelse eller tid til andre aktiviteter. Det er vigtigt, at også den tid bruges til at få de oplevelser og det samvær, som gør et efterskoleophold til noget særligt. I byen er der udover forretninger, mulighed for at benytte sig af en biograf, svømmehal, en stor sportshal (skolen har den til rådighed en aften om ugen) og i sommermånederne et friluftsbad. Lige over for skolen ligger Krengerupskoven, som er smuk at færdes i både sommer og vinter. På skolen kan eleverne benytte sig af de mange faglokaler og udendørs sportsfaciliteter. I gymnastiksalen kan der arrangeres alle former for boldspil og andre aktiviteter. I musiklokalet kan de, der vil, spille sammen. Derudover er der mulighed for at arbejde med billedkunstlokalet, tekstillokalet, motionsrummet og i sløjd, hvis der er en lærer til stede. Meget ofte er der desuden arrangementer på og udenfor skolen, som eleverne deltager i. Det kan være teaterforestillinger, foredrag, fælles biografture, strandture og arrangementer planlagt af eleverne på skift. Endelig er det blevet en tradition, at vi én eller to gange om året besøger en anden efterskole, som også besøger os. Aften: I stilletimen efter aftensmaden er der lektiecafé på lærerværelset; her tilbyder de lærere, der har aftentilsyn, hjælp til lektierne. Der er fast to lærere på arbejde om aftenen, og ofte et aftentilbud derudover, fx boksning, løbeklub og taekwondo, som forestås af andre. Weekend: Weekenderne er meget vigtige for en elevs oplevelse af et rigtigt efterskoleår. Selvom der skal være tid til afslapning, prioriterer vi også, at der er et indhold eller en aktivitet, der samler eleverne. Der er som oftest 1-2 lærere på arbejde, og i 3 af skoleårets weekender har vi et på forhånd planlagt program, der kører som et tema hen over weekenden. I disse weekender skal alle elever blive på skolen. I andre weekender er der aktiviteter på værkstederne, og eleverne har god mulighed for at få indflydelse på weekendens program. Skolen opfordrer eleverne til at være på skolen i en del weekender i løbet af skoleåret, for det er bl.a. her man får mulighed for at opleve andre sider af sig selv, sine kammerater og lærere, og man knytter nye venskaber. Tilsynslærerens opgaver: Til hverdag er der to lærere, der har aftentilsyn. Den ene møder kl. 17 og stiller aftensmad frem sammen med eleverne, og den anden møder og deltager i aftenmåltidet. De to tilsynslærere laver en arbejdsfordeling for køkkentilsyn, stilletime, lektiehjælp, tilsyn med evt. syge elever og aftenaktiviteter. Aftentilsynet var til hhv. kl. 23, når der er sagt godnat til eleverne, og til kl. 24, hvor nattevagten tager over. I weekenden er bemandingen og aktivitetsniveauet baseret på antallet af elever, men der vil som regel være forskellige tilbud og aktiviteter i løbet af en weekend, ligesom eleverne her hjælpes med det praktiske arbejde. I de større arrangementsweekender er det som oftest lærerne, der står for planlægningen, mens indholdet i andre weekender er blevet til i samarbejde med eleverne. Tilsynslærerne forestår en række aktiviteter og tilbud til eleverne og kan i den forbindelse medvirke til, at eleverne får positive oplevelser af egne evner og kræfter. Tilsynslærerne medvirker til, at skolens skrevne og uskrevne regler respekteres og bidrager således til den enkelte elevs socialisering og til at skabe rammerne om en god og tryg atmosfære på skolen. Tilsynslærerne føler sig forpligtede til at tage sig af såvel den enkelte elevs som elevholdets trivsel, og de bidrager hertil på forskellig vis. Kommunikationen om elever, f.eks. i Dagbogen og vagtbog og på efterskole- 69

70 lærermøderne, medvirker til, at lærerne følger godt med i, hvad der rører sig blandt de enkelte elever og på holdet. Tilsynslærerne støtter elevinitiativer og medvirker til, at eleverne lærer, hvordan man fører idéer ud i livet, eksempelvis igennem udvalgsarbejde. Tilsynslærere: Anton Siersbæk, Anne Poulsen, Arnbjørn Hansen, Erik Jegsen, Kristoffer Pedersen, Line Dam, Mette Mule, Mikael Date, Mikkel Kirketerp, Rasmus Hansen 70