Arbejdsgruppe 4: Solceller Tidens energianlæg

Transkript

1 Arbejdsgruppe 4: Solceller Tidens energianlæg Solcelleanlæg er i voldsom vækst i denne tid. På årsmødet 2013 så arbejdsgruppe 4 derfor på sikkerheden ved drift og afbrydelser af solcelleanlæg. Overskrift for gruppemødet var Sikkerhed ved drift og afbrydelser af solcelleanlæg. Indlægsholderne var Jens Møller fra DESITEK A/S og Ib Slavensky fra Sikkerhedsstyrelsen. Jens Møller lagde ud med at vise en lille tegneserie, der er bygget på en hændelse fra det virkelige liv. Den viste tre kabelskabe, hvor der skulle arbejdes på det midterste. Skabene på begge sider af det skab, der skulle arbejdes på, blev afbrudt, men ved en måling viste det sig, at der var 150 volt mellem 2 faser. Folkene undrede sig og tjekkede igen, at der var afbrudt i naboskabene, men alligevel viste en ny måling, at der nu var 190 volt mellem faserne. Det viste sig, at problemet lå hos en lokal fyr, med en vindmølle. Han havde selv lavet vindmøllen, da han var en kombination af landmand og smed. En af hans kammerater, der vidste noget om el, havde hjulpet ham, selv om han ikke var elektriker, var det lykkedes ham, at få måleren til at løbe langsommere fortalte Jens Møller. Men heldigvis læste teknikerne situationen og undgik uheld. Man kan ikke lade være med at tænke; hvis de havde startet arbejdet klokken 7 om morgenen, hvor det ikke blæste, lavet kontrol af spændingsløs tilstand, var gået til frokost og kom tilbage, til en opgave der lige pludselig var med spænding på. Ja det kan man jo næsten ikke tænke til ende En anden elforsyning havde en værre historie. Det skete på en installation på en 10/0,4 station, der ligger som den sidste station på en radial. For at kunne arbejde på transformeren demonterede teknikerne det 10 kv højspændingskabel, der forsyner transformeren. Kablet blev jordet og kortsluttet, helt efter reglerne. Men montørene vidste bare ikke, at lavspændingsnettet går ud til en gård, hvor der er et ventilationsanlæg, som gerne skulle køre hele tiden. Landmanden startede sin traktor og fik en generator tilsluttet. Dette var naturligvis helt OK, men han fik også sat nogle lasker i en tavlesektion, så der også lige kom spænding i stuehuset. Det gav spænding på en del lavspændingskabler og på mandens stikledning, og det mærkede han jo ikke noget til, men

2 elforsyningsfolkene arbejdede stadig transformerstationen. Der gik en rum tid, og lige pludselig kom der et overslag på højspændingshornene på transformeren. Landmandens generator havde naturligvis kun produceret 400 volt men gennem transformeren var spændingen blevet transformeret op til omkring 8-10 kv. Montørerne fik et chok, men de kom ikke fysisk til skade. Disse to sager en blot nogle af de mange sager jeg hører på kundebesøg hos de danske elforsyningsselskaber Jens Møller opfordrede til, at alle får bragt oplysninger om ulykker og nær-ved-ulykker videre til Sikkerhedsstyrelsen, så alle kan lære af dem. I lande som Holland, Tyskland, Belgien, Schweiz eller Frankrig kunne ulykker af denne art ikke eller meget sjældent forekomme, for der bruger man DIN standarder, hvor vi i Danmark bruger bekendtgørelsen. Spørgsmålet er nemlig hvilke regler vi arbejder efter i de forskellige lande. Men inden vi når dertil, vil jeg lige blive hængende lidt ved energiretningen i vores forsyningsnet. Vi skal i højere grad end tidligere til at koncentrere os om, hvor spændingsforsyningen kommer fra. At tro på og gå ud fra at vi altid kender strømmens vej som det gamle kendte billede fra kraftværk til forbruger må vi allerede nu og bestemt meget mere i fremtiden, have ændret på. Der er ingen, der med 100% sikkerhed kan sige, hvor strømmen kommer fra. Det kan være fra generatorer, der drives af forskellige maskiner som føromtalte vindmølle eller en lille benzin generator fra Harald Nyborg, Bauhaus eller lignede steder. Energien kan naturligvis også komme fra UPS-anlæg af større elle mindre modeller. UPS-anlæggene minder meget om solcelleanlæggene, hvor det er kvaliteten af inverteren der bestemmer sikkerheden. Tænker vi på foredraget fra i går aftes om Smart-grid, kan man med en batteribank i en elbil, også godt forestille sig, at der kan komme et ret stort kortslutningsniveau. Solceller blev hurtigere populære end ventet For år siden troede man, at der ville gå 30 år, før solceller for alvor slog igennem. Nu ser verden noget anderledes ud. Dansk Solcelleforening forventer, at der i Danmark er anlæg inden årets udgang. Et solcelleanlæg kræver jo altid en inverter. Vi er alle klar over at den model eller type man vælger, skal være på EnergiNet.dk s positivliste, for at solcelleejeren får en god økonomi. Men

3 selv den bedste inverter kan fejle og komme til at sende en spænding ud på et ellers spændingsløst net. Selvfølgelig vil det gå galt. Hvis man regner med en gennemsnitlig levetid på inverterne på 8-10 år, betyder det, at der vil blive installeret/udskiftet over nye invertere inden for de næste år, og jeg vil da gerne møde ham der vil påstå at alle disse, bliver af en godkendt type, der ikke kan komme til at sende spænding ud på et afbrudt net. Selvfølgelig vil nogle af dem blive noget billigt skrammel, der er købt fra en landmands containersalg eller fra en hjemmeside hvor de ikke kender ordet vejledning. Af de anlæg bliver langt de fleste lavet efter forskrifterne, men nogle steder er folk kreative. For eksempel er den samme solcelleinverter blevet godkendt på flere adresser. Det minder om, at vi i Danmark måske også har knallerter. De må kun køre 30 kilometer i timen, men politiet regner med, at 80 procent er lavet om. Vi kan ikke bare stole på, at alle følger reglerne Jens Møller viste en helt frisk sag fra Middelfart. Jeg snakkede med installatøren, og de havde lige haft sag med en montør, der skulle ud og tilslutte et solcelleanlæg. Det var de ret spændte på, for de havde ikke hørt noget om anlægget. Manden havde selv været ude og købe et gør-selv-anlæg i den sydlige del af Europa. Det skulle bare lige tilsluttes, fortalte han. Installatøren målte heldigvis på klemmerne, inden han gik i gang, og godt for det, for der var allerede spænding på, inden det var tilsluttet til nettet. Kunden regnede med, at installatøren lige kunne lave en ansøgning til EnergiNet.dk. Nu må kunden, i stedet se om han kan sælge anlægget til en norsk feriehytte eller en energiglad kolonihavehus ejer. Lad derfor være med at tro, at der ikke er spænding på, bare fordi der er afbrudt. Eller at der ikke lige pludselig kan komme det, under arbejdet. Vi vil se ændringer, flytninger og ombytninger af anlæg. Det er min påstand, at det er svært at holde styr på de godkendte komponenter. I Tyskland, ikke så langt fra hvor vores fabrik ligger, har elforsyningen været med i et forsøg, der gik ud på at undersøge om inverterne afbryder som de skal. Og for at udfordre systemerne valgte de en installation hvor otte huse der ligger i en lille klynge, forsynes gennem en ret langt kabel. Med afbrydelse i transformerstationen, skulle det vise sig om de otte huse kunne køre videre som en Ø-drift installation. Altså en situation hvor den ene inverter fortæller den anden at den offentlige forsyning stadig er tilstede. Pludselig var det kun solceller, der forsynede, de otte huse. Og selvom det var i korte perioder at det lykkedes, kan man godt frygte hvad der sker, hvis man laver en kort afbrydelse og derved kommer til at koble ind på et ø-drift net. Hvordan er frekvensen og kan han ramme lige på drejefeltet? I Tyskland har de lidt svært ved at tro at masser af ukurante komponenter vil florere om 15 år for ordnung muss sein.

4 L-aus Reglerne for solcelleanlæg eller andre steder med risiko for anden VE I arbejdet med solcelleanlæg skal man være opmærksom på afsnit 5 og 6. Når man skal arbejde i spændingsløs tilstand, er der i afsnit 6 tre ting, man skal gøre: Lave en adskillelse, sikre mod indkobling og så teste for spændingsløs tilstand. Så kan vi ifølge afsnit 6 gå i gang, men ovre i afsnit 5 ser det lidt anderledes ud, fordi der stadig er steder i landet med luftledninger. Og hvor der er luftledninger, skal man altid lave en jording og kortslutning. Jens Møller viste et billede fra en tysk 10/0.4 kv station. Man kan se, at den er tysk, da der er et jordringspunkt på lavspændingssiden af transformeren og væggene er tapetseret med skilte. Der er ét skilt, der hænger i stort set alle stationer i Tyskland og i rigtig mange tavlerum, og det er deres bibel nemlig fempunktssikkerhedsreglen. 5-punktsreglen set i et dansk perspektiv: Først afbryder man, der sikres mod indkobling, kontrol af spændingsløs tilstand, jording og kortslutning (her er nogle undtagelser, hvor det ikke er nødvendigt) og så afdækning mod nærliggende spændingsførende ledende dele. Det minder om noget, som vi har hørt om før, men i Tyskland hedder det bare fempunktssikkerhedsreglen, og den går de meget op i.

5 Jeg har nu introduceret Jer for både en 3-punkts, 4-punkts- og en 5-punktsregel. Det er kun i Danmark at vi bruger 3- og 4-punktsreglen. I alle de før omtalte lande har man i de nationale regler fået indarbejdet 5-punktsreglen. I lande som både Polen, Tjekkiet og Ungarn er enhver elektriker også klar over hvad 5-punktsreglen er, for de bruger den også dagligt. Regel nr. Afsnit Afsnit DIN VDE Adskillelse. Frakobling. Afbrydelse. 2 Sikring mod indkobling Sikring mod indkobling Sikring mod indkobling 3 Kontrol af spændingsløs tilstand. Kontrol af spændingsløs tilstand. Kontrol af spændingsløs tilstand. 4 Kortslutning i tilfælde af luftledningsnet. Jording og kortslutning 5 Afdækning af spændingsførende dele i nærheden. I Sverige kender de skam også 5-punktsreglen men ofte vælger de derudover at betragte alt, som om der er spænding på, så hvis man skal skifte et kabelskab, der er kørt ned, så arbejder man med gummihandsker og så videre, hvilket Jens Møller mente også kan være en fin måde at gøre det på. Lavspændingsjordingsudstyr Der findes forskellige produkter og fabrikater. Jeg har taget nogle forskellige kortslutningskæder og udstyr med, både dem vi selv producerer på vores fabrik i Neumarkt og nogle af vores konkolega ers produkter. Vi har for nylig haft en sag, hvor vi skulle levere noget kortslutningsudstyr til lavspænding og vi begyndte at kigge på det pågældende forsyningsanlæg. De bruger mange Triax kabelskabe og ønsker at jorde og kortslutte helt ude i kabelskabene ( normalt gøres det i lavspændings sikringslisten i transformerstationen, der forsyner kabelskabene). Til dette formål passer vores udstyr ikke lige umiddelbart, men selskabet valgte, at bruge vore kæder og selv monterer Triax klemmer på enderne. Dette betyder så at forsyningsselskabet bliver producent af udstyr, men det ansvar må deres driftsleder så tage. Men Triax har faktisk selv et system til deres skabe. Og det ligger også nede på bordet bagerst i lokalet Nede på bordet, hvor jeg har lavet en lille samling af forskelligt lavspændingsudstyr, ligger de to artikler, jeg viste i starten af min præsentation, også. De findes naturligvis også på vores hjemmeside ligesom selve præsentationen. Jens Møller viste billeder af noget af det udstyr der findes og bl.a. det udstyr de selv producerer. Det skal monteres med sikkerhedsværktøj, hvor man hele tiden holder en afstand på 30 centimeter. Ved selve kæden gælder de samme regler for kæder til lav- og højspænding. Den skal have mærkninger, og hvis man selv laver den, så er man selv producent og står som driftsleder til ansvar for det, som man har lavet. En kortslutningskæde er faktisk et LAUS-værktøj og skal behandles som en sådan - uanset om man så skal bruge det til høj- eller lavspænding. Der skal være mærkning med tværsnit, materiale, producent og dobbelttrekant.

6 Ved den årlige gennemgang af L-AUS udstyret bør man huske gennemgang af alle selskabets jordingskæder. Den ene af de før omtalte artikler handler om denne gennemgang og hvordan normen beskriver den visuelle inspektion. Normen beskriver også lidt om en teknisk inspektion. Denne test er en destruktiv test der foregår på et laboratorium. Egne regler om besigtigelsen må være rigeligt. Isolationen skal derfor være gennemsigtig overalt, for at man kan se om kordellerne er blevet sorte. Medlemmernes nær-ved-ulykker Jens Møller spurgte, om nogen kendte til nogle nær-ved-ulykker, og det var der flere medlemmer, som gjorde. Et medlem mente, at det var en udfordring som solcelleleverandør, at der ikke findes nogen standarder i materialer, for er der noget, som leverandører er glade for, så er det standarder. Han mente, at solceller ikke som sådan er farlige, men hvis vi ikke kan få sikringerne til at sprænge på en lang radial, så har vi nogle termiske udfordringer undervejs. Han havde spurgt Sikkerhedsstyrelsen, hvad de mente om en komponent fra det norske marked. Branchen mangler i den grad standarder, mente medlemmet. Et andet medlem fortalte, at Energi Midt bruger den svenske model med at betragte alt som arbejde under spænding. Hvis der sidder en række kabelskabe, kan det være et stort arbejde at finde ud af, hvor mange man skal afbryde. Derfor etablerer deres teknikere altid foranstaltninger, der sikrer dem mod at komme i berøring med dele, der kan komme spænding ud af. De har tidligere haft episoder, hvor en generator har forsynet ind, selv om de troede, at de havde afbrudt.