Styrke seksualundervisningen i indskolingen og på mellemtrinet
|
|
|
- Ernst Ravn
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for folkesundhed NOTAT Styrke seksualundervisningen i indskolingen og på mellemtrinet Afledt af ungepolitikerdagen har Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, F, Charlotte Lund og Karina Vestergaard Madsen, Ø den 9. december 2015 stillet spørgsmål til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om at styrke folkeskolernes seksualundervisning særligt i de små klasser i forhold til at sætte grænser, hatespeach, tabuer etc. Nedenstående notat omhandler indsatser i forhold til seksualundervisning - og belyser samtidig nedenstående spørgsmål: Hvilke klassetrin har man materiale til? Hvad omfatter materiale og omfatter materialet ovennævnte temaer (grænser, hatespeech og tabuer)? Er der nogle af ovennævnte temaer, der ikke indgår? Har Københavns Kommune viden om hvilke klasser og hvor mange, der tager imod tilbuddet/materialet? Har man indtryk af, at tilbuddene til de små klasser anvendes i lige så høj grad som tilbuddene til de store klasser? Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Luise Moustgaard Frandsen Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Luise Moustgaard Frandsen Nuværende indsatser ifht. seksualundervisning i folkeskolen Emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i folkeskolen fra klasse. Emnet er ikke tillagt et selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag. Det er de enkelte skolers ansvar at træffe beslutning om, hvilke fag seksualundervisningen skal foregå i. I henhold til Undervisningsministeriet skal seksualundervisningen være opdelt i tre trinforløb svarende til klasse, klasse og klasse med alderssvarende kompetence- og udviklingsmål indenfor nogle definerede færdigheds- og vidensområder. I indskolingen er færdigheds- og vidensområderne sundhedsfremme, livsstil, levevilkår, rettigheder, personlige grænser, følelser, normer og idealer, krop, familieliv og reproduktion. På mellemtrinnet omfatter færdigheds- og vidensområderne sundhedsfremme, livsstil, levevilkår, rettigheder, personlige grænser, venskaber, normer og idealer, pubertet og seksualitet. For udskolingen er færdigheds- og vidensområderne sundhedsfremme, livsstil og levevilkår, ulighed i sundhed, personlige grænser, relationer, seksuel sundhed, normer og idealer og seksuelle rettigheder. Folkesundhed KBH Sjællandsgade 40 I, København N Telefon [email protected] EAN nummer
2 Den obligatoriske seksualundervisning i folkeskolen understøttes primært af fem kommunale og organisatoriske tiltag: 1. Vejledning til sundheds- og seksualundervisning 2. Supplerende seksualundervisning i klasse 3. Kompetenceudvikling af lærere og sundhedsplejersker 4. Uge Sex kampagnen 5. Normstormerne 1) Vejledning til sundheds- og seksualundervisning Københavns Kommunes vejledning til sundheds- og seksualundervisning er blevet til som følge af statspuljeprojektet Kvalitetssikring af seksualundervisningen 2014/2015. Konkret er vejledningen udarbejdet i et samarbejde mellem Sex & Samfund, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Vejledningen er trindelt med et hæfte til henholdsvis klasse, klasse og klasse. Hvert af de tre hæfter er inddelt med overskrifter, der netop stemmer overens med Undervisningsministeriets definerede færdigheds- og vidensområder. Under hvert færdigheds- og vidensområde gives forslag til, hvordan lærere, pædagoger og sundhedsplejersker kan omsætte de lovpligtige mål for seksualundervisningen til en konkret alderssvarende undervisning. Endvidere gives forslag til hvilke undervisningsmaterialer, der kan benyttes. Personlige grænser er et gennemgående tema på alle klassetrin. I indskolingen er målet, at eleven lærer at kunne give udtryk for egne grænser. På mellemtrinnet er målsætningen, at eleven lærer at respektere egne og andres personlige grænser. Ambitionen for udskolingen er, at eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges. Hate speech er et begreb, der typisk vil blive introduceret i udskolingen. Fundamentet for at arbejde med Hate Speech er dog, at man allerede på de yngre klassetrin arbejder med temaer som normer, anerkendelse af mangfoldighed, sprog og sprogbrug samt viden om rettigheder. Dette er alt sammen indeholdt i kommunens vejledning til sundheds- og seksualundervisning med inspiration til konkrete undervisningsforløb. Tabuer er en tværgående problematik, der tages op under de enkelte færdigheds- og vidensområder. I indskoling kan tabuer eksempelvis drøftes i forhold til færdigheds- og vidensområdet krop hvordan er vores kroppe forskellige, hvad er en flot og sund krop, hvem definerer det? I relation til færdigheds- og vidensområdet Familieliv kunne normer om, hvad der er rigtig familie blive drøftet kan en familie bestå af to mødre og ét barn?, Af en mor, tre børn og en hund osv.? 2
3 Vejledningens betydning for kvaliteten af sundheds- og seksualundervisning er i 2015 evalueret af UC Syddanmark som led i en større evaluering af det omtalte satspuljeprojektet, som ca. 15 skoler fra Københavns Kommune har været involveret i. Samtlige skoleledere fra Københavns Kommune, der har deltaget i evalueringen, vurderer, at vejledningen har bidraget til at kvalificere seksualundervisningen på skolen. Resultatet peger på, at der fremadrettet er en række faglige potentialer i at sikre, at vejledningen er kendt på samtlige skoler i kommunen. Da ansvaret for varetagelsen af seksualundervisningen ligger på de enkelte skoler, og der således kun er krav om, at skolernes undervisning skal leve op til de kompetence- og udviklingsmål, Undervisningsministeriet har defineret i forbindelse med skolereformen, så er det valgfrit om skolerne benytter vejledningen, eller om de enkelte undervisere hellere lader sig inspirere andet steds. Det vides ikke i hvor stort omfang vejledningen benyttes på skolerne, og ej heller om hæftet til indskolingen benyttes i lige så stor udstrækning som hæftet til udskolingen. Vejledningen er netop redigeret, så den stemmer overens med de nye færdigheds- og vidensområder, som er defineret efter skolereformen. Den står derfor ikke for at skulle redigeres inden for den nærmeste fremtid. 2) Supplerende seksualundervisning i klasse Den supplerende seksualundervisning finansieres af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen under udmøntningsplanen til seksuel sundhed. Undervisningen er målrettet klasse, og er et supplement til den obligatoriske seksualundervisning i folkeskolen. Undervisningen varetages af Sex & Samfunds underviserkorps, der benytter metoden ung til yngre undervisning. Her er rig mulighed for at komme omkring både grænsesætning, hate speech og tabuer, da det i høj grad er eleverne, der er med til at sætte dagsordenen for, hvad der tales om. Det er primært klasserne, der benytter sig af tilbuddet om supplerende seksualundervisning (se tabel 1) Tabel 1: Klasser, der har deltager i supplerende seksualundervisning i kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Antal elever Elever i % 15 % 39 % 33 % 7 % 2 % 3
4 3) Kompetenceudvikling af lærere og sundhedsplejersker En delindsats under udmøntningsplanen for seksuel sundhed er kompetenceudvikling af lærere og sundhedsplejersker, så de bliver endnu bedre rustet til at varetage en god og tidssvarende seksualundervisning. Kompetenceudviklingen finansieres under udmøntningsplanen til seksuel sundhed og varetages af kompetente medarbejdere i Sex & samfund. 4) Uge Sex kampagnen Uge Sex kampagnen er et nationalt tiltag, og kampagnen er således landsdækkende. Hvert år i forbindelse med planlægningen af Uge Sex defineres et tema, som er afsættet for kampagnen, og Sex & Samfund udvikler undervisningsmaterialer til samtlige klassetrin i folkeskolen. I 2014 satte Uge Sex kampagnen fokus på grænser. I 2016 er omdrejningspunktet for Uge Sex kampagnen, at forældre skal tale med deres børn om brugen af de sociale medier, fordi hate speech er en del af børnenes hverdag. Kampagnen benytter blandt andet tre plakater med disse budskaber: Mine klassekammerater har unfriended mig på Facebook mine forældre ved det ikke Mine venner siger mit profilbillede på Facebook er klamt mine forældre ved det ikke Mine venner har taget et nøgenbillede af mig, og de vil ligge det på nettet mine forældre ved det ikke Københavns Kommune støtter op om uge sex kampagnen dels ved at bidrage til formidlingen af Uge Sex budskaberne, dels ved at mange københavnske skoler deltager i kampagnen. I 2016 er der tilmeldt 105 københavnske skoler til Uge Sex kampagnen, af tabel 2 ses, at det særligt er klasserne, der deltager i kampagnen. Tabel 2: Antal tilmeldte københavnske klasser til Uge Sex i 2016 Klassetrin Antal klasser ) Normstormerne Børne- og Ungdomsforvaltningen finansierer Normstormer indsatsen. Formålet med indsatsen er at styrke skolernes undervisning inden for området LGBT for at skabe øget inklusion af bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og alle andre, der ikke passer ind i normerne for kønsidentitet og seksuel orientering, samt modarbejde mobning og mistrivsel med relation til kønsidentitet og seksuel orientering. Indsatsen tager således i høj grad fat om problemstillinger som grænser, hate speech og tabuer. 4
5 Bevillingen til Normstormerne udløb med udgangen af Da der har været positive erfaringer med indsatsen, ville man gerne fortsætte med tiltaget. Derfor sendte Det radikale venstre et medlemsforslag til budgetforhandlingerne 2016 med henblik på at udvide den nuværende indsats til også at omfatte mellemtrinnet, da det er meningsfuldt at tale om normer og tabuer i forhold til seksualitet og køn allerede på mellemtrinnet. Der blev imidlertid kun bevilliget midler til at fortsætte den igangværende indsats i udskolingen. Vurdering af om seksualundervisningen skal styrkes i de mindre klasser I kraft af at den obligatoriske seksualundervisning understøttes af såvel vejledningen til bedre seksualundervisning, tilbuddet om supplerende seksualundervisning, Uge Sex og normstormerne, så er der gode forudsætninger for en grundig og alderssvarende seksualundervisning på alle klassetrin i København. Det vurderes også, at emnerne grænser, hate spreech og tabuer bliver berørt i tiltrækkeligt omfang med de nuværende tiltag. Det umiddelbare forbedringspotentiale ligger i at få udbredt kendskabet til kommunens vejledning til bedre seksualundervisning, så den er kendt på flere skoler, og dermed i endnu højere grad benyttes i undervisningen i såvel indskolingen som på mellemtrinnet og i udskolingen. 5
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Når katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, [email protected] Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt
Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Lone Smidt, Sex & Samfund Hanne Lund Larsen, Odsherred Kommune Lone Dam Pedersen og Hans-Jørn Riis, Silkeborg Kommune Formål
Gentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Resultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Maglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer
1. RETTEN TIL... Fra sex & samfunds oprindelige øvelser: Retten til mig (Myter om kroppen, side 11). Retten til kærlighed (Kærlighed, venskab og familie, side 10). Seksuelle rettigheder (Sex, seksualitet
Skolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
MÅL FOR INFORMATIONSMØDET OM TOSPROGEDE ELEVER
Velkommen! MÅL FOR INFORMATIONSMØDET OM TOSPROGEDE ELEVER at tydeliggøre, hvordan reformen skaber endnu bedre muligheder for at styrke tosprogede elevers faglighed PROGRAM 20.3.14 Kl. 11.00 11.10 Velkomst
Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Kalundborg kommunes ssp-team og lokalpoliti. Kriminalitetsforebyggende undervisning
Kriminalitetsforebyggende undervisning Indholdsfortegnelse 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Forord 4. 0. klasse: Gå prøve 5. 6. klasse : Det er Sejt at sige Nej 6. Mød os Lokalt! - og på Facebook 7.
MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Nibe Skole - 2011. Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart
Resume Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart Nibe Skole - 2011 Dette resume er en gennemgang af hovedresultaterne af den undersøgelse, der har været lavet over Nibe Skoles rullende skolestart i
BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail [email protected] Kommunikationsstrategi
Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Anmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Vejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Hvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
TRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
0. = 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 531 7 8 9 4 5 6 1 2 3 100 Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal
Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd [email protected] Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen
Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der
Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Om besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
