Reumatologisk Ambulatorium 270. Finsensgade 35, 6700 Esbjerg. Vibeke Overgaard Nielsen

Transkript

1 BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon Reumatologisk Ambulatorium 270 Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Vibeke Overgaard Nielsen Klinisk vejleder Klinisk sygeplejelærer Herdis Gregersen, tlf: Mail: herdis.gregersen@svs.regionsyddanmark.dk Dato December Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisa-toriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, orga-nisation og struktur Reumatologisk Ambulatorium har eksisteret siden 1983 og modtager fortrinsvis patienter fra Sydvestlig del af regionen. Årligt modtages der ca patienter. Patienterne kommer både til kontroller og til infusionsbehandlinger. Reumatologisk Ambulatorium hører under Medicinsk afdelingsledelse A, hvor Conny Olesen er ledende oversygeplejerske og bl.a. har ansvar for følgende specialer: hæmatologi, onkologi og reumatologi med dertilhørende senge og ambulatorie funktion. Reumatologisk Ambulatorium er placeret i Næsen på 4. etage, Sydvestjydsk Sygehus Esbjerg. Ansvaret for den daglige ledelse samt pleje og behandling, varetages af klinikchef og ledende overlæge Leif Ejstrup samt specialeansvarlig sygeplejerske Tina Jensen. Afdelingssygeplejersken er Rigmor Allerslev, og deles med afd Værdier og målsætning tager udgangspunkt i SVS s mål og værdier og kan ses på: 1b) Værdigrundlag og målsætning for syge-plejen Det tilstræbes i vores sygepleje, at tage ansvar for, men ikke fra, det enkelte menneske. Der bestræbes på at patienterne har/får et indgående kendskab til valgmuligheder, samt konsekvenser heraf, således at patientens valg kan træffes på et så nuanceret grundlag som muligt. Desuden arbejdes der meget for, at patienterne opnår compliance, i forhold til deres hjemmebehandlinger og behandlinger generelt set. Der er stor fokus på patientens kulturelle sociale

2 fysiske - psykiske og åndelige forhold. 1c) Det kliniske områdes patient/bruger-kategorier Reumatologisk ambulatoriums patientkategori er: 1. reumatoid artrit (leddegigt) 2. Psoreasis artrit ( psoreasis gigt) 3. Morbus Bectherev ( gigt i rygsøjlen) 4. Polymyalgi ( muskelgigt) 5. Juvenil artrit ( børneleddegigt) 6. Wegeners granulomatose 7. SLE 8. Skleodermi Der findes mange andre sekundære sygdomme til de forskellige former for gigt og bindevævs sygdomme. Som hovedhjørnesten kan siges, at tidlig diagnostik og behandling, er afgørende for en god prognose. Reumatologisk ambulatoriun er en afdeling, hvor der hovedsageligt kommer voksne patienter, til ambulante behandlinger. Dog er der børne ambulatorium, den første torsdag i måneden. Behandlingen til vores patienter har mange facetter, men kan f. eks være : infusionsbehandlinger med biologiske lægemidler, smertelindrende behandling, oplæring i hjemmebehandling med biologisk injektion, tåre og spyttest og meget andet. En del af patienterne, kommer også til flerdages- kure, og disse sendes i den tilhørende gruppe i afdeling 271. Her er det personalet på afdelingen, som varetager plejen og observationen. På reumatologisk ambulatorium foregår protokollerede behandlinger; dvs patienter som indgår i en form for randomiserede behandlingsforløb og undersøgelser. Der kommer mange patienter, der har været kronisk syge i mange år. Desuden kommer der en del nyhenviste, og unge patienter. Uanset, hvilken patient det er, omfatter det en række sundhedsfaglige aspekter af faglig og etisk karakter, at udøve sygepleje, til disse patienter. Ved ambulant besøg bestræbes der på, at patienterne kan hjælpes, så de kan tage hjem igen så hurtigt som muligt, så de evt kan møde på arbejdet igen, efter en evt. infusionsbehandling. Reumatologisk ambulatorium er en specialafdeling, og har ofte et tæt samarbejde med andre sygehusafdelinger- såsom sengeafdeling 271, klinisk mikrobiologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, røntgen, øre-næse- halsafdelingen,osteoperoseklinikken og kirurgisk afdeling. Ligeledes samarbejdes der tæt med sygehusapoteket, primær sundhedstjeneste, hudlæger, tandlæger og praktiserende læger. Desuden samarbejdes der med serviceafdelinger såsom kørselskontoret, portørtjenesten, teknisk afdeling, køkken, depot etc.

3 1d) Organisering af sygeplejen Det er sygeplejerskerne, som varetager den daglige observation, pleje og behandling af de reumatologiske patienter, som kommer til infusion og injektion. Pga. opgaveglidning foretages nogle ambulante konsultationer alene af sygeplejersken. Det er specifikt telefonkonsultationerne, sygeplejerskerne tager sig af. Hvis noget rækker ud over sygeplejerskens kompetencer, drøftes det med en læge, ved den daglige konference kl , hvor der vil kunne blive lagt en plan for den givne patient. Af og til, efter en telefonkonsultation, kan det ske, at patienten får en akut tid, ved en af lægerne på ambulatoriet. Derudover, er en af sygeplejerskens vigtige opgaver, at informere patienter, der kommer fra en kontrol, ved en læge, i evt opstart af ny medicin, screene til biologisk behandling etc. Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejleder-uddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse De fleste patienter henvises fra andre sygehusafsnit eller egen læge. Enkelte kommer via andre ambulatorier. Vejledningsstruktur: På afdelingen er der ansat 1 klinisk vejleder, som er tilknyttet alle patientgrupper på reumatologisk ambulatorium. Den kliniske vejleder er ansat i dagvagt og der er mulighed for, at de studerende følger den kliniske vejleder kontinuerligt, i alle ugens hverdage. Den kliniske sygeplejelærer har Diplomuddannelse i Pædagogik fra CVU samt egen praksiserfaring indenfor det medicinske speciale. Den kliniske sygeplejelærer er ansat i stabsfunktion og har SOSUelever og sygeplejestuderende som ansvars- og funktionsområde. Den kliniske sygeplejelærer skal sammen med sygeplejersker i ambulatorium og den kliniske vejleder være ansvarlig for den kliniske vejledning og uddannelse af sygeplejestuderende. 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videre-uddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse Der er et højt fagligt niveau på Reumatologisk ambulatorium, dette sikres ved kontinuerligt kompetenceudvikling af det faste personale. Sygeplejerskerne er ressourcepersoner inden for relevante sygeplejefaglige områder. Der arbejdes med kvalitetssikring i form patientforløb og der udarbejdes retningslinier og instrukser. Viden og a`jour føring af faglig viden tilegnes gennem kurser, undervisningstilbud(intern som ekstern) efteruddannelse, konferencer.1 sygeplejerske varetager afdelingens projektudvikling. I ambulatoriet er der kun ansat sygeplejersker. En del af personalet har mange års klinisk erfaring indenfor den reumatologisk sygepleje. Den studerende tilknyttes den kliniske vejleder, der er ansvarlig for det mere formelle; planlægnings og evalueringsmøder - studiesamtaler og intern klinisk prøve. Som studerende vil der være rig mulighed for at være sammen med alle sygeplejerskerne i forskellige patientsituationer, derved er der også mulighed for at have

4 flere rollemodeller. 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere Det tilstræbes at der i ambulatoriet er ansat 1 klinisk vejleder med klinisk vejlederuddannelse, samt en klinisk sygeplejelærer med diplomuddannelse i pædagogik. Den kliniske vejleder har mulighed for at deltage i 2 årlige temadage på UC-syd samt årskurset for kliniske vejledere. Desuden deltager de i erfaringsudvekslingsmøder, 3 gange årligt, med de øvrige kliniske vejledere på de medicinske afdelinger på SVS, samt 2 årlige møder med underviserne fra sygeplejerskeuddannelsen på uc-syd. 2. Sygeplejefaglige forhold Årsager til ambulante besøg ved reumatoid artrit, kan være: Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb En del af vores patienter, bliver henvist fra egen læge, hvis de opfylder kriterierne for, at have en reumatoid artrit, så de nærmere kan udredes, og den rette behandling kan iværksættes. En anden årsag kan også være de regelmæssige kontroller/- infusionsbehandlinger eller det kan være udsprunget af en telefonkonsultation, med sygeplejersken. Et eksempel, fra en telefonkonsultation kan være, at patienten har flere led, der er ømme og hævede (artrit), og at den givne behandling ikke længere er tilstrækkelig, så der suppleres med yderligere medicin eller evt en ultralydsvejledt ledpunktur (udtømning af ledvæske). Beskrivelse af typisk patientforløb i Reumatologisk ambulatorium: En 24 årig kvinde Hanne ( fiktivt navn) henvises til reumatologisk ambulatorium af egen læge til videre udredning af reumatoid artrit (RA). Kvinden har efter egen læges observationer opfyldt kriterierne, der giver mistanke til RA. Havde sin debut af symptomer ( morgenstivhed specielt i fingrene, artrit i hændernes led (håndled, MCP- PIP-led), symmetrisk artritter, forhøjet blodsænkning og positiv Reuma faktor ), kort efter fødslen af sit første barn. Har to børn nu. Efter grundig udredning, med de obligatoriske undersøgelser; diverse blodprøver, kliniske fund samt røngten, stilles diagnosen seropositiv reumatoid artrit. Man forsøger sig med smertestillende behandling (NSAID) og enkelt DMARD behandling. ( Disease Modifying Anti Reumatic Drugs). Desværre er det ikke muligt på forhånd at afgøre, hvilke typer af patienter der vil have gavn af en given behandling, hvorfor man må forsøge sig frem hver gang, en behandling på op til 6 måneders varighed, før man kan vide, hvilken effekt stoffet har. Dette gør, at det kan være en lang proces for både patient og læge, at opnå den

5 rette behandling. Dette blev også tilfældet for Hanne, da hun ikke havde stor effekt af DMARD behandlingen, trods hun til sidst fik 3- stofs- behandling. Ydermere var bivirkningsprofilen også meget høj; med kvalme, opkastning og diarre. Led og funktionsmæssigt, fik Hanne det dårligere, og havde svært ved at klare de daglige gøremål i hjemmet, børnene og sit arbejde. Hanne blev mere og mere træt, en træthed, som ikke kunne soves væk. Hun blev mere og mere isoleret fra omverdenen, da hun ikke magtede at være sammen med for mange ad gangen, og ikke magtede at skulle forsvare at en ung kvinde som hende, ikke kunne holde til ret meget. Man forsøgte at give hende en lavdosis prednisolonkur, som havde nogen effekt. Samtidig besluttede man sig for, at prøve et biologisk præparat, Remicade. Det er en infusionsbehandling, Med TNF alfa hæmmere, som gives inde i ambulatoriet med ca, 6-9 ugers mellemrum, afhængig af behovet. Hanne bliver screenet for Tuberkulose og hepatitis (leverbetændelse), inden biologiske lægemidler må anvendes. Screeningen iværksætter sygeplejersken, og indebærer anlæggelse og aflæsning af mantoux, blodprøvetagning samt røngten af thorax. Desuden opretter sygeplejersken Hanne i databasen Danbio, for ny diagnosticerede RA patienter, eller patienter der får anden biologisk medicin. Hanne skal udfylde et skema, der vil give et billede af, hvor meget aktivitet der er i hendes sygdom aktuelt. Desuden skal sygeplejersken ledvurdere hende. Alt dette til sammen giver en DAS 28 Score (Disease Activity Score), som sygeplejerske og læge, kan arbejde udfra, for at opnå den bedste mulighed for at Hanne får remmision i sin sygdom ( ro). Remicaden blev givet i kombination med den lille dosis prednisolon, og Hanne opnår en virksom effekt heraf. Morgenstivheden og ledhævelserne aftager stille og roligt. Efter 3. behandling er Hanne nu i så fuld vigør, at der ikke er problemer med at klare hjemmet eller arbejdet, og er stille begyndt at trappe ud af prednisolonen. Hanne kommer stadig i ambulatoriet til remicade behandling, og har passeret den 25. behandling. Klarer nu et leder job, dagligdagen og sine børn. Hanne er oftest i remission,men artritterne kan veksle, og vi som sygeplejersker følger hende tæt i vores sygepleje, når hun kommer til behandling i afdelingen, eller ved vores Das 28 scoringer, som mindst skal foretages hvert ½ år. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder Sygeplejerskens ansvars- og funktionsområde. Overordnet har sygeplejersken et klinisk, undervisnings, udviklings og

6 ledelsesmæssigt ansvarsområde som kan beskrives som følgende: Daglig patientpleje ud fra specielle og grundlæggende behov incl. profylaktiske tiltag. Akut sygepleje til patienter med smerter, respirationsproblemer, feber, assistere ved ledpunkturer og håndtere prøvematerialet forsvarligt ( spec ved uundersøgelse for krystaller), ledhævelser (artritter) m.m. Modtagelse og evt. indlæggelse af af patienter. Psykisk pleje til patienterne, støtte til mestring og compliance. Administrative opgaver eks. dokumentation af sygeplejen i sygeplejejournalen inspireret af VIPS-modellen, dokumentere i SAMBO, dokumentere telefonkonsultationerne i Harmoni og indberette disse i PASS systemet. Administration af medicin pr oralt, im, sc og iv, samt administration iv-væsker ( Nacl, opløste biologiske stoffer og ikke opløste biologiske stoffer) Koordinere, udføre eller uddelegere ordinationer eks medicin ændringer. Specielle sygeplejeopgaver eks. anlæggelse af venflon, kateter, håndtere biologisk medicin,information og oplæring i de forskellige behandlinger, ledvurderinger, Das 28 Score, anlægge og aflæse mantoux, tjekke blodprøver, Samtaler, rådgivning, information, undervisning til patienter og pårørende Koordinerer tværfagligt både internt i afdelingen og med eksterne samarbejdspartnere eks sengeafdelingen, portører, bioanalytikere, hudlæger, regions tandplejen, praktiserende læger etc. Derudover er der samarbejde med koordinatorerne fra primær kommunerne Vejledning og undervisning af nye kollegaer, elever og studerende 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere På reumatologisk ambulatorium er der ansat 4 sygeplejersker til at varetage observationen, undersøgelse, pleje og behandling af patienterne 1 sygeplejerske er specialeansvarlig 1 sygeplejerske er klinisk vejleder 1 sygeplejerske er projekt sygeplejerske Derudover består personalegruppen af 1 afdelingssygeplejerske der deles med afd. 271, en adfelingsportør, som også deles med afdeling 271, 5 sekretærer, 1 ledende overlæge og klinikschef, 2 overlæger, reservelæger, læger i introstillinger og 1 klinisk sygeplejelærer, der deles med afdeling 271.

7 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter. Reumatologisk ambulatorium arbejder ud fra principperne om Den Lærende Organisation, og man arbejder med udvikling og kvalitetssikring. Personalet deltager på skift i relevante temadage. Der er 1 gang om ugen undervisning af det sygeplejefaglige personale ½ - 1 time. Underviserne er afdelingens egne sygeplejersker, læger, men det kan også være eksterne undervisere eller konsulenter. Der arbejdes i øjeblikket på instruksudvikling og patientforløb i forhold til den danske kvalitetsmodel med henblik på akkreditering i det danske sundhedssystem. 3. Uddannelsesmæssige forhold Reumatologisk ambulatorium har årligt 4 studerende på 6. modul. Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): På SVS er det hensigten, at alle lærer, både når de er under uddannelse, og når de arbejder. Vi tror på, at det er vigtigt, at vi bruger hinandens ressourcer, at vi lærer sammen og af hinanden. Hos os er det god tone at tænke nye tanker og prøve nyt. Alle erfaringer, gode som mindre gode, ses som udgangspunkt for ny læring. Vi ønsker at den studerende bruger alle sine kompetencer, også dem den studerende har tilegnet sig i privat- og fritidslivet. Reumatologisk ambulatorium har følgende generelle forventninger til afdelingens studerende. Vi forventer at den studerende: 1 Udviser ansvarlighed og har engagement og vilje til at gennemføre egen uddannelse 2 Har kendskab til afdelingens mål og værdier og vil efterleve disse i den kliniske periode. 3 Er åben og ærlig omkring egne forudsætninger og forventninger til læring i klinisk undervisning 4 Overholder aftaler eks. om skriftlige refleksioner, mødetider ved sygdom / raskmelding 5 Kan arbejde efter semestrets mål via den individuelle studieplan 6 Er skriftlig forberedt til samtalerne/møderne 7 Afgrænser sit ansvars- og kompetenceområde i samarbejde med klinisk vejleder og/eller klinisk sygeplejelærer 8 Siger fra over for situationer og sygeplejehandlinger, som vedkommende ikke har kompetence til 9 Er nysgerrig, opsøgende, undrende, spørgende og handlende i

8 kliniske situationer. 10 Er reflekterende omkring egne og andres refleksioner, handlinger eller oplevelser i klinikken. 11 Afleverer udfyldt evalueringsskema inden intern klinisk prøve. Tilrettelæggelse af klinisk undervisning på modul 6: Den kliniske sygeplejelærer er i samarbejde med den kliniske vejleder ansvarlig for at der afholdes studie- og evaluerings samtaler ca. hver 14. dag, hvor udgangspunktet er den studerendes individuelle studieplan. 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan Klinisk sygeplejelærer afholder refleksionstimer ca. 4 gange a 2 timer i løbet af perioden. Også på modul 6 er der mulighed for, at de studerende kan følge med patienter til undersøgelser og behandlinger i og udenfor afdelingen. Der tilrettelægges et patientforløb for RA patienter, hvor den studerende for mulighed at følge patientens vej igennem systemet. Det indebærer røngten,osteoperose klinikken, øre-næse-halsafdelingen, tandlæger og hudlæger. Følge patienten til flerdages kurene inde i afdelingen, med efterfølgende udskrivningsforløb. Samtale vedr. svar på patologiundersøgelser, røngten, scanninger (MR, CT) og blodprøver. I løbet af de første uger beder vi vore studerende lave en læringsstils- test, for at vi, i vejledningen til den studerende, kan tage udgangspunkt i den studerendes foretrukne læringsstil. Den studerende vil få mere at vide om hvorfor og hvordan, når vedkommende kommer i klinisk undervisning på modul 6 hos os. Derudover har vi fokus på før-vejledning som pædagogisk metode, for at kvalificere og optimere vore studerendes læring i arbejdet med patienterne. 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser Der er rig mulighed for at fordybe sig i sygeplejens mange facetter hos os. Der er ofte mulighed for at læse i afdelingens materiale (bøger og mapper), reflektere med det andet personale, skrive noter, arbejde med den individuelle studieplan eller søge viden på Infonettet og Internettet. Den studerende følger, så vidt det er muligt, den kliniske vejleders arbejdsplan. 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT Hvis den kliniske vejleder er fraværende pga. ferie, kurser eller lign. Vil daglige vejledere være klar til at støtte den studerendes læreproces. 2 gange årligt afholder de kliniske sygeplejelærer på de medicinske afdelinger på SVS møder med afdelingssygeplejerskerne og oversygeplejerskerne. På disse møder drøftes og evalueres studie-

9 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering og læringsmiljøet blandt andet på baggrund af de studerendes evalueringer, og der drøftes strategier for videreudvikling af kvaliteten af klinisk undervisning. Der er blandt andet udarbejdet retningslinier til de kliniske vejledere omkring modul 6 studerendes kompetencer i forbindelse med medicin-givning, samt instrukser for modul 6 studerendes kompetencer i forbindelse med udskrivelse af patienter. Der er også udarbejdet retningslinier til de studerende på de forskellige semestre vedrørende deres kompetencer i forbindelse med pleje af patienter med iv-adgang, hvori der gives iv-medicin. 3 gange årligt holder de kliniske vejledere og de kliniske sygeplejelærere fra de medicinske afdelinger møder, hvor uddannelsesmæssige spørgsmål identificeres, drøftes og udviklingsmæssige tiltag drøftes og implementeres. Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside.