Vindmøller ved Stakroge. Forvaltningens kommentarer til de indkomne bemærkninger fra. Debatperioden den 8/10 til og med 5/ BILAG 2

Transkript

1 Vindmøller ved Stakroge Forvaltningens kommentarer til de indkomne bemærkninger fra Debatperioden den 8/10 til og med 5/ BILAG 2

2 Notat omkring de indkomne bemærkninger til debatoplæg for Vindmølleområdet T22 ved Stakroge De tidligere indkomne bemærkninger fra debatfase og partshøring i 2014 er ligeledes fremsendt til projektejer og konsulenten der skal udarbejde plangrundlaget for projektet, så de kan indgå i den kommende planlægning for vindmølleprojektet. For forvaltningens behandling af disse, henvises til dagsorden fra den 15. december 2014, punkt nr. 203 og den 5. januar 2015, punkt nr. 14. Der er indkommet i alt 6 bemærkninger i debatfasen 2015, fra: I) Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted. II) Ejerne af Blåkærvej 6 i Karstoft. (Ejendommen er beliggende ca. 6-7 km fra projektområdet) III) Ejeren af ubebygget landbrugslod, matr. 38d, Sønderlandet, Sdr. Felding. (Matriklen er beliggende lige vest for de eksisterende vindmøller i T22) IV) Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur - Planlægning, Smed Sørensens vej 1, 6950 Ringkøbing. V) Ejeren af Engebækvej 22, 7270 Stakroge (Beboelsesejendom i Stakroge) VI) Advokat Kompagniet, på vegne af ejerne af de eksisterende vindmøller i T22. Oversigt over emner i de indkomne bemærkninger: 2 bemærkninger omhandler vindmølleområder og -projekter i andre kommuner, 2 bemærkninger omhandler forholdet til kommuneplanens rammer og placeringen af vindmøller uden for vindmølleområdet T22, 2 bemærkninger omhandler afstand og samspil mellem vindmølleparker, 2 bemærkninger omhandler påvirkning af landskabet, 2 bemærkninger omhandler støj og lavfrekvent støj, 1 bemærkning omhandler skyggepåvirkning, 1 bemærkning omhandler det større uforstyrrede landskab, 1 spørgsmål omhandler aflønning af konsulenter der udarbejder VVM, 1 bemærkning omhandler natur og dyreliv, 1 bemærkning omhandler værditab på ejendom, 1 bemærkning omhandler fotopunkter, 1 bemærkning omhandler afstandskrav til vindmøller, 1 bemærkning omhandler påvirkningen af de eksisterende vindmøller. Resumé af bemærkninger I) Bemærkning af 10. oktober 2015 fra Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted 1.Billund Kommune orienterer om placeringen af to vindmølleområder som er udlagt i Billund Kommuneplan og rammebestemmelserne herfor. Det drejer sig om områderne ved Møbjergvej og ved Tarm Landevej. VII) Bemærkning af 27. oktober 2015 fra ejerne af Blåkærvej 6 i Karstoft (Ejendommen er beliggende ca. 6-7 km fra projektområdet) 2. Borgerne er bekymrede over, at der kan opstilles vindmøller så tæt på det større uforstyrrede landskab, delvist uden for det eksisterende rammeområde T De påpeger, at retningslinjerne i kommuneplanen præciserer, at der skal tages højde for påvirkning udefra og ind i et større uforstyrret landskab og er bekymrede - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på

3 over, hvordan de fem nye vindmøller vil påvirke det større uforstyrrede landskab, sammen med de fem eksisterende vindmøller. 4. De spørger til, hvem der aflønner de konsulenter, der udarbejder VVMredegørelsen for projektet. 5. De ønsker, at Herning Kommune arbejder for Byrådets mål om at bevare og forbedre de større uforstyrrede landskaber. III) Bemærkning af 28. oktober 2015 fra ejeren af ubebygget landbrugslod, matr. 38d, Sønderlandet, Sdr. Felding. (Ejendommen er uden bebyggelse) 6. Han undrer sig over, at man arbejder videre med at beholde de gamle vindmøller sammen med de nye vindmøller, da han mener, at der skal være 28 x totalhøjden mellem vindmølleparker. 7. Han ønsker, at støjpåvirkningen fra de gamle og de nye vindmøller for hans ejendom belyses i VVM-redegørelsen. 8. Han ønsker skyggepåvirkningen fra de gamle og de nye vindøller belyst. 9. Han undrer sig over, at det kan være landskabeligt acceptabelt at opstille fem nye vindmøller på 150 meter sammen med de fem eksisterende vindmøller. Han har tidligere modtaget et brev om, at det ikke var landskabeligt acceptabelt at opstille vindmøller på 130 meter sammen med de fem, der står der i forvejen. 10. Han gør opmærksom på, at der i år har været traner med unger, ulv og kronvidt på hans ejendom. 11. Han mener, at prisen for hans ejendom ved evt. salg vil være forringet, hvis der opstilles flere forskellige vindmøller på så tæt hold. IV) Bemærkning af 4. november 2015 fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur - Planlægning, Smed Sørensens vej 1, 6950 Ringkøbing. 12. Ringkøbing-Skjern Kommune orienter om, at de tidligere har besluttet at igangsætte planlægningen for et vindmølleprojekt ved Knaplund, mellem Hoven og Stakroge. Planlægningen er dog sat i bero, idet projektets samlede volumen skal undersøges. 13. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at vindmølleprojektets påvirkning ind i Ringkøbing-Skjern Kommune vurderes. 14. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at samspillet mellem de to vindmølleprojekter bør vurderes. 15. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at blive orienteret om igangsætning af planlægningen for vindmøller ved Stakroge med henblik på at drøfte den samlede vindmølleplanlægning i området. V) Bemærkning af 4. november 2015 fra ejeren af Engebækvej 22, 7270 Stakroge (Beboelsesejendom i Stakroge) 16. Borgeren ønsker, at der skal være mindst to fotopunkter tættere på vindmøllerne blandt andet fra Stakroge. 17. Han spørger til hvad afstanden er fra den nærmeste vindmølle til den nærmeste bebyggelse. 18. Han ønsker, at sygdomsfremkaldende virkninger ved høj- og lavfrekvent støj belyses ved alle vindhastigheder i menneskehøjde ved reelle målinger. 19. Han mener, at vindmøllerne bør stå på havet af hensyn til menneskers sundhed. 20. Han mener, at der bør være mindst meter fra vindmøllerne til nærmeste bolig

4 VIII) Bemærkning af 5. november 2015 fra Advokat Kompagniet, på vegne af ejerne af de eksisterende fem vindmøller i T Der henvises til høringssvar indsendt den 25. november Det fremhæves, at ændring af det udlagte vindmølleområde overordnet virker som en ekspropriationsmæssig foranstaltning i forhold til ejerne af de fem vindmøller på Sønderlandet ved Stakroge. 23. De ønsker produktionstab beskrives indgående ved opsætning af et nyt vindmølleprojekt. De ønsker beregning af den produktionsnedgang, ved opstilling af nye vindmøller inden for 400 meter. 24. De ønsker, at den øgede og gensidige turbulens mellem vindmølleprojekterne beskrives indgående. 25. De mener ikke, at der ved opstilling af nye vindmøller så tæt på de eksisterende, vises hensyn og respekt for den tidsubegrænsede tilladelse som de eksisterende vindmøller har. Ved opstilling af nye vindmøller bør den indskrænkning der vil være for de eksisterende vindmøller belyses, herunder de økonomiske konsekvenser. Forvaltningens kommentarer til de indkomne bemærkninger: Vindmølleområder og -projekter i andre kommuner (pkt. 1, 12 og 15) Orienteringen fra Billund Kommune tages til efterretning. Det konstateres at oplysningerne fra Billund Kommune er i overensstemmelse med oplysningerne i debatoplægget for vindmøller ved Stakroge, der har være i høring i Projektet ved Knaplund vil indgå og belyses i VVM-redegørelse som et muligt kommende projekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Forvaltningen i Herning Kommune vil invitere Ringkøbing-Skjern Kommune til en drøftelse af den samlede vindmølleplanlægning i området. Forholdet til kommuneplanens rammer og placeringen af vindmøller uden for vindmølleområdet T22 (pkt. 2 og 22) Med energiaftalen fra 2012 afspejler en bred politisk opbakning til en ambitiøs grøn omstilling i Danmark, med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af blandt andet flere vindmøller. Med aftalen energiaftale sikres en markant ekstra udbygning med vindkraft, svarende til godt 1½ mio. husholdningers årlige forbrug. Dermed vil vindkraft i 2020 dække omkring halvdelen af vores elforbrug mod en fjerdedel i Aftalen betyder bl.a. at der skal etableres op mod 1000 MW havmøller inden 2020 og at vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landmøller med en samlet kapacitet på MW frem mod Målet er udfase fossile brændsler som kul, olie og gas. En udfasning af fossile brændsler vil styrke den langsigtede forsyningssikkerhed og bidrage til at reducere CO 2-udslippet. Produktion af elektricitet ved hjælp af vindmøller udgør en vigtig del af den danske energipolitik, og derfor er det nødvendigt, at der opstilles vindmøller på land. Herning Kommune har vedtaget en klimaplan, hvor en af målsætningerne er 60 MW ny vindmølleenergi inden

5 I forbindelse med udarbejdelsen af Herning Kommunes vindmølleplan, tillæg nr. 20 til Kommuneplan , er hele kommunens areal analyseret for at finde egnede lokaliteter til placering af vindmøller. Afgrænsningen af vindmølleområde T22 ved Stakroge blev dengang baseret på afstandskravet til boliger på 4 x vindmøllernes totalhøjde. Efterfølgende har det vist sig, at en bygning i området ikke længere skal betragtes som beboelse, da den ikke har været beboet i over 3 år, jf. Planlovens 56, stk. 2, hvorved det er muligt at udvide det område hvori der er mulighed for at opstille vindmøller. Afstandskravet til boliger på 4 x vindmøllens totalhøjde er stadig overholdt. Det er Herning Kommunes holdning at få store møller enkelte steder i landskabet er at foretrække frem for mange små områder med små møller. Derfor bør de eksisterende udlagte vindmølleområder udnyttes så effektivt som muligt med henblik på at skåne andre områder for vindmøller. Afstand og samspil mellem vindmølleparker (pkt. 6, 9 og 14) Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal anlæggenes påvirkning af landskabet belyses, herunder hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig, jf. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Det skal undersøges, om den landskabelige påvirkning af de nye vindmøller, sammen med eksisterende eller planlagte vindmøller under ét kan anses som ubetænkelig, det vil sige, om samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet og møllegrupperne opfattes som adskilte anlæg. Denne vurdering og begrundelsen herfor vil blive foretaget i VVM-redegørelsen for vindmølleprojektet. Herunder blandt andet vurderingen af det visuelle samspil mellem de nye og eksisterende vindmøller, og om det er landskabeligt ubetænkeligt at opstille nye vindmøller i området, inden de eksisterende vindmøller nedtages. På baggrund af vurderingerne i VVM-redegørelsen vil der blive taget stilling til, om der skal stilles krav om, at de eksisterende vindmøller skal nedtages inden der opsættes nye vindmøller i området. Projektet ved Knaplund vil indgå i VVM-redegørelsens vurdering som et muligt kommende projekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Påvirkning af landskabet (pkt. 9 og 13) I VVM-redegørelsen vil der blive vurderet på det nye vindmølleprojekts visuelle påvirkning af landskabet, herunder hvorfra vindmøllerne vil være dominerende i landskabet og vindmøllernes påvirkning ind i Ringkøbing-Skjern Kommune. Energistyrelsen har tilbage i 2012 arbejdet på at udbyde statsligt ejede arealer til opstilling af vindmøller. Herunder de statslige arealer inden for vindmølleområde T22. Herning Kommune har dengang vurderet, på baggrund af de daværende opstillingsforslag, at det ikke var hensigtsmæssigt at opstille nye vindmøller inden for vindmølleområde T22, førend de eksisterende fem vindmøller er nedtaget. Støj og lavfrekvent støj (pkt. 7, 18 og 19) - 4 -

6 Genevirkninger fra støj, herunder også lavfrekvent støj, vil blive beskrevet i VVMredegørelsen. Støj fra vindmøller bliver reguleret efter Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 og fastlægger støjgrænsen til at være 42 db(a) ved 6 m/s og 44 db(a) ved 8 m/s for boliger i det åbne land. Bekendtgørelsen fastlægger også, at den samlede lavfrekvent støj fra vindmøller indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke må overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 6 og 8 m/s. VVM-redegørelsen vil på kort vise en kurve for de ovenstående støjgrænser. Fokus vil primært være på beboelsesejendomme, og ikke på ubebyggede landbrugslodder. VVM-redegørelsen vil ikke belyse den hørbare radius af støj, da denne er afhængig af flere faktorer, som f.eks. vindretningen og ørerne der hører og derfor kan være meget varierende. De grænseværdier for støj, der er fastsat i den gældende lovgivning, er den grænse som naboer til støjkilder må tåle, om det så gælder støj fra veje, vindmøller, virksomheder o.l. Støjgrænsen er sat efter, at størstedelen af befolkningen (90 %) kan tåle støjen. Dette er ikke ensbetydende med, at man ikke kan høre vindmøllerne, biltrafikken på vejen eller virksomheden, men at man kan høre lyden uden at blive generet af den. Der vil dog altid være et mindretal, der føler sig generet af støjen. Delta har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Rapporten er offentliggjort den 9. marts Rapporten konkluderer, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra andre støjkilder i vores dagligdag, og at hørbar infralyd ikke forekommer. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme niveau. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem støj og stressniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. Der er ikke vist direkte sammenhæng mellem helbredseffekter og vindmøllestøj. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. For lavfrekvent støj gælder det, at for mange støjkilder som for eksempel bilmotorer indeholder støjen en større andel af lavfrekvent støj end vindmøller. I 2006 blev der igangsat et projekt, som skulle afklare, om støjen fra moderne vindmøller har et væsentlig højere indhold af lave frekvenser og infralyd end de mindre vindmøller. Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Risø DTU, DONG Energy, Aalborg Universitet (AAU) og DELTA. AAU er senere trådt ud af projektet, og den lyttetest som AAU skulle bidrage med, blev i stedet for udført af Salford University i England. Den endelige rapport fra 2010 EFP-06 project. Low Frequency Noise from Large Wind Turbines fastslår, at det ikke er påvist, at store vindmøller udgør et specielt problem i forhold til lavfrekventstøjpåvirkning hos naboer til vindmøller, og at store vindmøller på over 2 MW ikke udsender mere lavfrekvent støj end tidligere generationer af mindre vindmøller. Grænseværdien for lavfrekvent støj fra vindmøller er fastsat til 20 db som indendørs støjniveau ved både 6 m/s og 8 m/s. Problemstillingen omkring støj og sundhed vil blive belyst i VVM-redegørelsen. Herning Kommune forlanger, at støjberegninger i VVM-redegørelse skal indeholde støjbidrag fra de eksisterende møller, så den kumulative (sammenlagte) støjpåvirkning fremgår i VVMredegørelsen. Støjgrænserne i henhold til Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller, gælder også for den kumulative støj

7 Af VVM-redegørelsen skal metoden for de udarbejdede støjberegninger fremgå, herunder en begrundelse for de anvendte tal for kildestøj på de eksisterende vindmøller. Hvis kildestøjen for de eksisterende vindmøller tager afsæt i en konkret målerapport, kræver Herning Kommune denne målerapport fremsendt til en konkret vurdering af om målerapporten opfylder kravene i støjbekendtgørelsen. Vurderes den konkrete målerapport ikke at opfylder kravene i støjbekendtgørelsen, så kræver Herning Kommune, at eksempelvis Miljøstyrelsens tabelværdier for kildestøj anvendes. Skyggepåvirkning (pkt. 8) Genevirkninger fra skyggekast fra vindmøllerne, herunder også den kumulative effekt med skyggekast fra de eksisterende vindmøller, vil blive beskrevet i VVM-redegørelsen. Herning Kommune stiller generelt krav til vindmølleprojekter om, at ingen naboboliger må udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året. Der er ingen lovgivningsmæssige eller vejledende grænseværdier for skyggekast i erhvervsområder eller på ubebyggede arealer. Det større uforstyrrede landskab (pkt. 3 og 5) Der vil i VVM-redegørelsen blive foretaget en vurdering af vindmøllernes betydning for de omkringliggende landskabelige værdier, herunder det større uforstyrrede landskab, de særlig værdifulde landskabsområder og rekreative interesser. Herunder den kumulative landskabspåvirkning fra de nye og de eksisterende vindmøller i vindmølleområde T22. For hvad angår spørgsmålet om bevaring og forbedring af de større uforstyrrede landskaber, kan dette blive et emne ved en eventuel fremtidig revidering af udpegningen af de større uforstyrrede landskaber i Herning Kommune. Aflønning af konsulenter der udarbejder VVM (pkt. 4) I Herning Kommune er det projektejer, der skal betale for udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljørapport for et VVM-pligtigt projekt. VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdes af en konsulent i tæt dialog med Herning Kommune. Herning Kommune fører tilsyn med, at rapportens indhold og kvalitet er fyldestgørende i henhold til de lovgivningsmæssige krav herom inden plandokumenterne sendes til politisk behandling. Natur og dyreliv (pkt. 10) Projektets påvirkning af dyrelivet i nærområdet, herunder også traner, ulve og kronvildt, samt andre fugle og dyr i og omkring projektområdet, vil blive belyst i VVM-redegørelsen. Værditab på ejendom (pkt. 11) Der er oprettet en værditabsordning for naboer, der måtte lide værditab på deres ejendom. Ordningen styres af Energinet.dk. Som en del af VE-loven (Lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013) kan der søges om erstatning for værditab på ejendomme som følge af opstilling af nye vindmøller. Ejendomme inden for 6 x totalhøjden fra nye vindmøller kan gratis anmelde krav om værditab til Energinet.dk. Ejendomme længere væk end 6 x totalhøjde skal betale et gebyr på kr., når anmeldelsen indsendes til Energinet.dk

8 I forbindelse med den offentlige høring af plandokumenterne for vindmølleprojektet vil der blive afholdt et borgermøde, hvor Energinet.dk vil informere om muligheden for at søge om værditabserstatning. Hold øje med dagspressen, hvor borgermødet vil blive annonceret. Det er Energinet.dk, der behandler alle anmeldelser om værditab, og det er en uafhængig taksationsmyndighed, der fastsætter størrelsen på værditabet. Kommunen spiller således ingen rolle i denne proces. Ansøgninger om værditab skal ansøges online på Energinet.dk under fanen Værditabsordning. Hvis der er spørgsmål til ordningen, bedes disse rettes til Energinet.dk De Fire Vindmølleordninger på telefon Fotopunkter (pkt. 16) Der udarbejdes en række visualiseringer i forbindelse med VVM-redegørelsen for projektet. Ønsket om, at der udarbejdes mindst to visualiseringer tæt på vindmøllerne, blandt andet fra Stakroge, er taget til efterretning. Afstandskrav til vindmøller (pkt. 17 og 20) Afstandskravet til boliger er fastlagt i lovgivningen, nærmere bestemt med Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Herning Kommune har ikke mulighed for at stille krav om, at afstandskravet skal skærpes i forhold til det i lovgivningen fastsatte afstandskarv. Afstandskravet fra vindmøller til nabobeboelse skal være minimum 4 gange vindmøllernes totalhøjde. Det betyder at der ved opsætning af vindmøller med en totalhøjde på 150 meter skal være minimum 600 meter til nærmeste nabobolig. Projektet lever op til afstandskravet til boliger. Afstandskravet til boliger vil blive yderligere belyst i VVM-redegørelsen, hvoraf den præcise afstand til de nærmeste naboboliger vil fremgå. Påvirkningerne af de eksisterende vindmøller (pkt. 21, 22, 23, 24 og 25) De tidligere indkomne bemærkninger fra debatfase og partshøring i 2014 er ligeledes fremsendt til projektejer og konsulenten der skal udarbejde plangrundlaget for projektet, så de kan indgå i den kommende planlægning for vindmølleprojektet. For forvaltningens behandling af disse, henvises til dagsorden fra den 15. december 2014, punkt nr. 203 og den 5. januar 2015, punkt nr. 14. Ønsket om, at der skal udarbejdes beregninger og beskrivelser af påvirkninger, herunder produktionsnedgang for de eksisterende vindmøller og vindmølleprojekternes gensidige turbulens, er taget til efterretning. Udskiftning af vindmøllerne vil altid kræve en ny anmeldelse og fornyet sagsbehandling og tilladelse ved Herning Kommune. I henhold til Herning Kommuneplan anses udskiftning af tårnet for en nedtagning/udskiftning af vindmøllen. Ved eventuel ændring af kommuneplanrammen for vindmølleområde T22 til ikke længere at omfatte de eksisterende vindmøller, vil det ikke længere være muligt at få tilladelse til at udskifte de eksisterende vindmøller med nye vindmøller

9 Planlægning er erstatningsfri regulering. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil, dvs. med de nuværende vindmøller. Private økonomiske forhold er ikke et emne som skal behandles når der foretages en vurdering af virkningen på miljøet for et givent projekt. Dette vil derfor ikke blive belyst i VVMredegørelsen