Dansk Byggeris sprogguide

Transkript

1 Dansk Byggeris sprogguide

2 Indhold 3 Forord 4 Før du skriver 4 Hvem er afsenderen? 5 Hvad er mit budskab? 5 Hvem skriver jeg til? 6 Generelt, når du skriver 6 Kom til sagen 7 Ryk udsagnsleddet frem i sætningen 8 Undgå lange og uoverskuelige sætninger 8 Undgå lange ord 8 Undgå sætningsord og passiver 9 Ordbøger, stavekontrol og korrekturlæsning teknikker til at skrive korrekt 10 Retningslinjer 10 Tegnsætning 10 Komma 10 Tankestreg 11 Bindestreg 11 Stort eller lille efter kolon? 12 Citater 12 Fremhævning 13 Moderne retskrivning 13 Vær konsekvent med navne 14 Skrifttype og -størrelse 14 Margen 15 Tal eller bogstaver? 15 Kr. efter beløbet 15 Fuge-s 15 Undgå generelt forkortelser 15 Punktopstilling 16 Når du skriver breve 16 Brevhoveder skal være ens 16 Skriv ikke hr., fr., frk. 16 Brug gerne punktopstilling 16 Skriv ikke "vedr." i overskriften 17 Få brevet til at se pænt ud 18 Når du skriver artikler og pressemeddelelser 18 Rubrik og underrubrik 18 Brug underoverskrifter 19 Typiske fejl 20 Udover eller ud over? 21 Orddeling 21 T eller ej 22 Bilag 1: Ét eller to ord 22 Husk at skrive i to ord! 23 Bilag 2: Lange ord og vendinger, der kan erstattes med korte 26 Bilag 3: Ti gode råd, når du skriver 2

3 Forord Hvis Dansk Byggeri skal have gennemslagskraft, skal vi være opmærksomme på, hvordan vi skriver til medlemmerne, pressen, myndighederne og politikerne. Selv de bedste argumenter og synspunkter bliver overhørt, hvis de er elendigt formuleret. Dansk Byggeris kommunikation skal være målrettet den enkelte modtager. Vi skal altså ikke skrive på samme måde til ministeren som til tømrermesteren i Lemvig. Derfor har vi i Dansk Byggeri denne sprogguide, som forhåbentlig kan være med til at inspirere os alle sammen til at tænke en ekstra gang over, hvordan vi skriver. Sprogguiden kan bruges som generel inspiration og kan måske også give konkrete svar på en række sproglige spørgsmål. Nøgleordet er konsekvens. Både i den konkrete tekst, du skriver lige nu, og som helhed i alle organisationens tekster. God læse- og skrivelyst! Lars Storr-Hansen 3

4 Før du skriver Ligegyldigt hvilken tekst, du skriver det kan være et brev, en artikel, en pressemeddelelse eller en notits på nettet har din tekst tre "parter", nemlig afsender, budskab og læser. Afsender Hvem er du? Hvem og hvad repræsenterer du? Budskab Hvad vil du sige, og hvad vil du opnå? Læser Hvem skriver du til? Hvem er afsenderen? Det er dig, der skriver, men du skriver som repræsentant for Dansk Byggeri. Skriver du jeg, er det dig, der udtaler dig, og skriver du vi, er det vi i Dansk Byggeri. Bruger du disse former, fremstiller du Dansk Byggeri som en organisation, der består af mennesker. Det kan være en god idé i breve, e- mails og andre sammenhænge, hvor du vil opnå nærhed til læseren. Men det kan være lige så godt at skrive Dansk Byggeri i sammenhænge, hvor Dansk Byggeri skal fremstå som en samlet enhed. Eksempel Metrocityringen er et trafikalt tigerspring, som vi er meget glade for nu at se i regeringens nye lovprogram. Hvis du mener, der skal skabes mere opmærksomhed om uddannelsen, vil jeg foreslå, at du sender en særlig skrivelse til 50 af de største medlemmer af Dansk Byggeri. I Dansk Byggeri finder vi, at stormskaderne ikke giver anledning til kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren. Eksempel Det er mig en glæde at kunne meddele, at Dansk Byggeri sammen med Københavns Murerlaug og Københavns Tømrerlaug støtter NN med i alt X kr. Det er katastrofalt, at regeringen ikke udnytter det gunstige økonomiske klima til at få flere i arbejde, mener Dansk Byggeri. 4

5 Hvis du skriver Dansk Byggeri, skal du være opmærksom på, at det er en enhed, du bruger som afsender. Derfor skal du også være opmærksom på, at tillægsord skal stå i ental. Det er vigtigt at vælge den rigtige form til formålet, men lige så vigtigt er det at være konsekvent med den form, du har valgt. Eksempel Forkert: Dansk Byggeri er i særdeleshed tilfredse med, at det bliver muligt at trindele uddannelserne, hvis der er en klar jobprofil. Rigtigt: Hvad angår erhvervsuddannelserne, er Dansk Byggeri enig med regeringen i målet, men ikke i midlerne. Hvad er mit budskab? Når du har gjort dig klart, hvad dit primære fokus er, er det nemmere at strukturere din tekst, så dit budskab bliver knivskarpt. I afsnit 3.1. "Kom til sagen" kan du blandt andet læse mere om nyhedstrekanten, og om hvordan du skriver, så du nemmere bliver forstået i første forsøg. Hvem skriver jeg til? Hvordan dit budskab skal formidles, og hvem du skriver som afsender, afhænger af, hvem du skriver til. Prøv at sætte dig i læserens sted og forestil dig: hvilke informationer, han eller hun kunne efterspørge hvilke informationer, han eller hun allerede har hvilke ord og vendinger, han eller hun forstår hvilke ord og vendinger, han eller hun ikke forstår Overvej desuden, hvad du kan gøre for at møde din læser i øjenhøjde. Fx skal jurister skrive til jurister, som jurister gør det kaldes fagsprog. Men til de fleste andre mennesker skal der skrives på en anden måde for, at de forstår, hvad meningen er. 5

6 På samme måde har mange af Dansk Byggeris medlemmer ikke en akademisk baggrund, og for at du bliver forstået i første forsøg, kræver det, at dit sprog ikke bliver for akademisk eller højtravende. I mange tilfælde kan en spade godt kaldes en spade. Generelt, når du skriver Dansk Byggeri kommunikerer i mange forskellige sammenhænge, men det er ikke nogen hindring for, at der er en rød tråd i, hvordan vi kommunikerer. En moderne og forståelig sprogbrug sender et signal om en moderne og nærværende organisation. Kom til sagen Tekstens budskab bliver klarest for læseren, hvis du skriver lige ud og uden omsvøb. Kort sagt bliver du nemmere forstået, hvis du skriver det vigtigste først og detaljerne bagefter. I kancellisprog er tendensen modsat, nemlig at detaljer og forklaringer står først og hovedsagen til sidst. Det øger risikoen for, at læseren har tabt tråden, inden han eller hun har forstået, hvad sagen drejer sig om og det vil vi selvfølgelig gerne undgå. 6

7 Hvis du bygger din tekst op efter nyhedstrekanten, er du godt på vej til at få dit budskab igennem. Du kan se på figuren, hvordan en tekst skrevet efter nyhedstrekanten præsenterer det vigtigste først og detaljerne til sidst: Det er sådan, mange avisartikler og tekster til nettet er bygget op, og nyhedstrekanten kan også være en god model at skrive breve og s efter. Ryk udsagnsleddet frem i sætningen De vigtigste sætninger skal altså stå først i teksten, og samme princip gælder i de enkelte sætninger, hvor de vigtigste ord skal komme først. De vigtigste ord er dem, der udtrykker den handling, der foregår i sætningen, og det er dem, der kaldes udsagnsord eller verber. Man siger, at udsagnsleddet også kaldet det finitte verbum skal så langt frem i sætningen som muligt for at skabe "bagvægt". Det er nemlig sådan, at jo flere informationer, der er puttet ind på pladsen før udsagnsleddet, jo mere skal læseren holde styr på, før det Eksempel Sætning med forvægt: Baggrunden for henvendelsen vedrørende en aftale om en landsomfattende ordning for sikkerhedsstillelse i forbindelse med udførelse af fjernvarmearbejde er, at en ordning om sikkerhedsstillelse vil være naturligt for Dansk Byggeri i forlængelse af den overenskomst, Dansk Byggeri har i forbindelse med sikkerhedsstillelse ved autorisation af VVSinstallatører. Samme sætning, men med bagvægt: Jeg skriver til dig, fordi det vil være naturligt for Dansk Byggeri med en landsomfattende ordning om at stille sikkerhed i forbindelse med, at fjernvarmearbejde bliver udført. Vi har nemlig allerede en overenskomst om sikkerhedsstillelse i forbindelse med, at VVS-installatører bliver autoriserede. 7

8 bliver udtrykt, hvilken handling der er tilknyttet disse informationer. Derfor er sætninger med "bagvægt" lettere at læse og forstå end sætninger med "forvægt". Du skal altså være opmærksom på at få udsagnsleddet så langt frem i sætningen som muligt. Dermed skubber du "det tunge stof" bagud og hjælper læseren med gradvist at sætte sig ind i alle detaljerne. Undgå lange og uoverskuelige sætninger En generel regel siger, at sætninger ikke må være længere end ord. Men hvis en tekst udelukkende består af mellemlange sætninger, bliver den monoton og kedelig at læse. Derfor er det en god idé at variere længden af dine sætninger, så korte og mellemlange sætninger afløser hinanden. En anden tommelfingerregel er, at du kun bør præsentere læseren for én ny oplysning pr. sætning. Når du har det i tankerne, undgår du også nemmere at skrive lange og uoverskuelige sætninger. Undgå lange ord Ord, der er sammensat af flere forskellige ord, kan blive så lange, at de er svære at forstå. Overvej derfor, når du er ved at skrive et langt ord, om der er et kort ord, der er lige så dækkende, eller om det er en fordel at dele det lange ord op. Eksempel Boafgiftsgrundlag kan med fordel deles op i flere ord: grundlag for boafgiften. Undgå sætningsord og passiver "Sætningsord" er navneord, der er dannet af udsagnsord, og du kan kende dem ved, at de tit ender på -ing, -ning, -else, -sel og -ion. De gør teksten tung og passiv, og de fleste kan nemt erstattes af aktive udsagnsord. 8

9 Når du bruger aktive udsagnsord træder både afsenderen og modtageren tydeligere frem i teksten. Når din læser kan se, at der er et menneske bag teksten og ikke bare en upersonlig organisation kan han eller hun bedre forholde sig til budskabet i det, du skriver. Eksempel I stedet for at skrive Ved indsendelse af... kan du fx skrive Når du sender... Se i øvrigt bilag 2 for mere inspiration. Ordbøger, stavekontrol og korrekturlæsning teknikker til at skrive korrekt I Dansk Byggeri følger vi generelt Dansk Sprognævns retningslinjer for retskrivning. Hvis du bliver i tvivl om et ords stavemåde eller betydning, er der hjælp at hente i Retskrivningsordbogen på Dansk Sprognævns hjemmeside dsn.dk eller sproget.dk. Det er altid en god idé at læse korrektur på det, du har skrevet. Få helst en kollega til at nærlæse din tekst, da man nemt kan komme til at stirre sig blind på noget, man har siddet med gennem længere tid. Der er også hjælpe at hente hos Skrivegruppen, hvis medlemmer du finder på intranettet under Sproghjørnet. 9

10 Retningslinjer Tegnsætning Du kan variere din tekst ved hjælp af tegnsætningen, men dit udgangspunkt bør være, at dit budskab skal understreges af ord og ikke tegn. Komma I Dansk Byggeri følger vi de gældende grammatiske kommaregler det er o x x o det, som sættes efter "kryds og bolle-metoden" (kryds under grundled x o og bolle under udsagnsled). Kommaet adskiller sætninger, der indeholder x o x o både et grundled og et udsagnsled. I Dansk Byggeri har vi valgt at sætte det o x valgfrie startkomma. Tankestreg Tankestregen kan du bruge i stedet for punktum, komma eller parentes omkring indskud og tilføjelser. Tankestregen kan markere et naturligt ophold i sætningens rytme og kan gøre teksten mere dynamisk. Men for mange tankestreger kan også gøre teksten sværere at læse, så brug dem med måde. Eksempel Indskudte sætninger - som har tankestreger - kan - i øvrigt - hæmme læsevenligheden. Bindestreg Bindestregen ligner tankestregen, men er kortere og uden mellemrum til de ord eller tal, den forbinder. Den bruges, som navnet antyder, til at binde ord, tal og tegn sammen, så det fremgår, at de hører tættere sammen, end hvis de var skrevet hver for sig. 10

11 Bindestreg er obligatorisk i sammensætninger med:! Bogstaver eller forkortelser: vvs-branchen, lokal-tv, t-shirt, vej-t, Taltegn og symboler: 80-årig, -henvisning, MEN fx toårig, sekstal, procentberegning uden bindestreg Sidestillede led: Lolland-Falster, sort-hvid, tæt-lav bebyggelse Ord, hvis første led består af flere ord (gruppesammensætninger): kryds og bolle-metoden, -adresse Ingen regler uden undtagelser. Ubåd, uland og iland skrives uden bindestreg. Bindestregen kan lette læsningen af lange ord eller forvirrende sammenhænge, men er ikke obligatorisk: tantiemeregulerings-forhandlingerne, ikke-omsættelig, bindestregs-storforbruger. Se i øvrigt afsnit 3.4 om at undgå lange ord. Det kan også ofte være en hjælp for din læser at bruge bindestreg til at forbinde egennavne med andre ord fx Farum-modellen. Stort eller lille efter kolon? Kolon kan bruges i betydningen følgende, som følger, nemlig, fx, dvs. Står der en helsætning efter kolon, skriver du med stort efter kolon. Alt andet skal du skrive med lille begyndelsesbogstav. Citater I Dansk Byggeri bruger vi nyt afsnit indledt med tankestreg til at markere et citat. Eksempel på citat - De positive tendenser fra Rockwoolfondens seneste rapport viser dermed vejen for den siddende regering, nemlig [ ], siger Torben Liborius 11

12 Fremhævning Hvis du vil markere fx et begreb, titlen på en bog eller et foredrag, kan du også bruge citationstegn. Til forskel fra citater sættes kommaet uden for citationstegnene. Se eksemplet. Eksempel Bogens titel er "Personale- og lønadministration", og du kan købe den i Servicebutikken. Hvis du vil fremhæve et eller flere ord i en sætning, er der flere forskellige måder, du kan gøre det på. Du kan bruge fed skrift, understregning eller kursiv. Fed skrift og understregning kan især bruges, hvis du vil fremhæve et tidspunkt eller andet, der umiddelbart skal springe læseren i øjnene. Det er kun det aller-allervigtigste, du fremhæver på denne måde. Og det aller-allervigtigste står som regel kun en enkelt gang i en tekst, så pas på med at misbruge fremhævninger. Meningen går tabt, og fremhævningerne drukner i kampen om opmærksomhed, hvis du overdriver. Hvis du vil forklare fx et ords betydning, kan det være en god idé at bruge kursiv til at markere ordet med. Vær i øvrigt opmærksom på, at tekst i kursiv er anstrengende at læse på skærmen. Det vigtigste er, at du bruger de forskellige måder at fremhæve på på samme måde gennem hele din tekst. Ellers virker det rodet og forvirrende for læseren. Eksempel Østaftalen ses skrevet både med stort og lille begyndelsesbogstav. Moderne retskrivning I Dansk Byggeri bruger vi den nyeste og mest moderne retskrivning. Der er flere danske ord, som kan staves på mere end én måde, og det kan give anledning til forvirring. Men hvis du støder på et ord, der kan staves på to forskellige måder, som fx ressource/resurse, skal du bruge den nyeste stave- 12

13 måde (resurse) de nyeste stavemåder er fremtiden, så vi kan lige så godt vænne os til dem! Du kan få hjælp på Dansk Sprognævns hjemmeside dsn.dk eller sproget.dk. Du kan også få hjælp hos Skrivegruppen, hvis medlemmer du finder på intranettet under Sproghjørnet. Vær konsekvent med navne Det kan let skabe forvirring hos læseren, hvis ord og navne ikke konsekvent skrives på samme måde. Fx er det vigtigt, at store og små bogstaver altid bruges på samme måde, når du skriver navne på kurser, firmaer, arrangementer og andet. Kært barn har mange navne, og BYG GARANTIORDNING er ingen undtagelse.! Ordningen hedder rettelig BYG GARANTIORDNING, og grunden til, at man ikke valgte bare at kalde den BYG GARANTI, er, at det sandsynligvis ville være i strid med markedsføringsloven, der siger, at man kun må omtale noget som en garanti, hvis forbrugeren bliver stillet væsentlig bedre end efter gældende ret. Nogle vil mene, at det ikke er tilfældet med BYG GARANTIORDNING. Men fordi det er håbløst og ikke videre pænt at skrive BYG GARANTIORDNING igen og igen i en tekst (se bare på denne tekst), kan du variere din omtale af ordningen. Ved navns nævnelse skriver du altid BYG GARANTIORDNING. Det fremhæver brandet. Første gang ordningen dukker op i en tekst er det som regel ved navns nævnelse I sammensætninger som BYG GARANTI-dækning, er det brandet, der nævnes, og derfor skrives det med store bogstaver Når du omtaler ordningen uden navns nævnelse, kan du omtale den som ordningen, garantien, garantiordningen, Byg Garanti eller Byg Garantiordningen 13

14 Et eksempel er østaftalen, som ses skrevet både med stort og lille begyndelsesbogstav. Dansk Sprognævn anbefaler imidlertid, at man starter med lille ø, da ordet ikke har karakter af navn. Skrifttype og -størrelse Også den skrifttype og skriftstørrelse, som du bruger, når du skriver i word, er med til at give et ensartet billede af Dansk Byggeri. Ifølge designmanualen, som ligger på nettet, skal alle i Dansk Byggeri bruge skrifttypen Arial i størrelsen pkt. Margen I Dansk Byggeri bruger vi flydende højremargen. Det gælder både i breve, på nettet og i trykte publikationer. Tal eller bogstaver? I Dansk Byggeri skriver vi tallene fra et til ti med bogstaver, og tallene fra 11 og derover skriver vi med tal. Denne regel gælder med mindre tallet indgår i en talmæssig og matematisk sammenhæng. Tal med mange cifre kan være svære at overskue. Men det hjælper, hvis du sætter punktum ved tusinder og millioner, fx Kr. efter beløbet Når du skriver et beløb, skal kr. stå efter og ikke før beløbet. Når du skriver 100 kr., skriver du det, som det siges, og det gør teksten lettere at læse for modtageren. Desuden virker det gammeldags at skrive kr. 100, og vi vil gerne være en organisation, der følger med tiden. 14

15 Fuge-s I Dansk Byggeri har vi valgt ikke at bruge fuge-s i de tilfælde, hvor det er valgfrit, fx i videndeling eller videnbank. Når der er tale om et navneord, der indeholder fuge-s, fx Vidensportalen, skal det naturligvis bruges. Undgå generelt forkortelser I Dansk Byggeri skal vi forsøge at undgå forkortelser. Når der findes flere forskelllige måder at forkorte på, bruger vi: mia. og mio. (ikke mill.) adm. direktør fx og % Punktopstilling Punktopstillinger er opstillinger, hvor man skifter linje mellem de enkelte punkter. De kan bruges til at fremhæve og tydeliggøre hovedpunkterne i en tekst. Punktopstillinger kan markeres ved hjælp af særlige tegn fx stjerner, bullets, tankestreger, tal eller bogstaver foran de enkelte punkter. Men vær forsigtig med at bruge tal eller bogstaver, hvis punkterne ikke skal se ud, som om de er ordnet efter vigtighed eller kronologisk rækkefølge. Vi anbefaler, at man benytter følgende retningslinjer ved punktopstilling: Skriv som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i punktopstillinger Lad være med at sætte komma mellem de enkelte punkter i en punktopstilling og med at skrive og mellem næstsidste og sidste punkt Undlad at afslutte de enkelte punkter med et punktum Undlad at sætte slutpunktum efter sidste punkt i en punktopstilling Sørg for at punkterne i en punktopstilling er sprogligt set parallelle, det vil sige formuleret med samme type sætninger eller samme type indledningsord 15

16 Når du skriver breve Også de ydre rammer som adressehoved, skrifttype og -størrelse, titulering, tiltale og så videre spiller en rolle, når vi gerne vil give folk indtryk af konsekvens i Dansk Byggeris kommunikation. Brevhoveder skal være ens Alle breve fra Dansk Byggeri skal se ens ud. Den samme person kan i princippet modtage flere breve fra Dansk Byggeri på samme dag, skrevet af forskellige personer. Et signal! Ved træk fra ForeningPro kan der være forskelle i den måde, navne og firmanavne står på. om konsistens i, hvad Dansk Byggeri siger, begynder ved førstehåndsindtrykket. Øverst skriver du navnet på den person, brevet er stilet til Brug ikke att. Skriv ikke hr., fr., frk. Men gerne titel, fx murermester, bestyrelsesformand, adm. direktør etc. Brug gerne punktopstilling Hvis det gør dit budskab mere overskueligt. Skriv ikke "vedr." i overskriften Lav alligevel en overskrift, der dækker dit budskab. Skriv din overskrift med fed skrift, og sæt ikke punktum efter. Og følg så vidt muligt den tommelfingerregel, der siger, at en overskrift skal bestå af højst otte ord. 16

17 Få brevet til at se pænt ud Det virker måske som en petitesse, men et brevs overordnede udseende har noget at sige. Igen er det signalet om konsistens fra Dansk Byggeris side, der er vigtigt for troværdigheden. Tag derfor et ekstra kig på dit brev, før du udskriver og sender det. Du kan bruge følgende tips til at rette brevet til: Betragt brevet som bestående af to dele: Brevhoved og indhold. Indholdet består af dato/sagsnr., overskrift og selve teksten Du kan flytte indholdet længere ned på siden. Det gør brevet pænere, hvis du giver lidt luft op til brevhovedet, så indholdet står mere på midten af siden Lav ikke mere end en linjes mellemrum mellem dato/sagsnr. og overskrift eller mellem overskriften og teksten En tommelfingerregel siger, at der skal være tre linjers mellemrum ned til "Med venlig hilsen" og igen tre linjers mellemrum ned til dit navn. Men det er selvfølgelig mere hensigtsmæssigt at få dit brev inklusive afskedshilsen til at være på én side, end det er at overholde denne regel 17

18 Når du skriver artikler og pressemeddelelser Rubrik og underrubrik Først og fremmest skal rubrikken, også kendt som overskriften, sige noget om, hvad der står i teksten. Men den skal ikke gentage en passage fra teksten ordret. Hvis det er muligt, og det i øvrigt passer til mediet og situationen, kan du prøve at udforme rubrikken således, at den kan skabe et billede i læserens hoved. Det er ikke en helt nem disciplin, men chancen for, at din læser bider på krogen, er større. Rubrikken fremhæves altid med fed skrift, og den skal aldrig afsluttes med punktum. Underrubrikken skal i store træk beskrive nyhedens eller sagens hovedindhold. I pressemeddelelser skriver vi underrubrikken i kursiv. Vi afslutter ikke underrubrikken med et punktum. Brug underoverskrifter Underoverskrifter gør det nemmere at skimme en tekst igennem. Underoverskrifter er, som overskrifter i almindelighed, ligesom en etiket, man kan sætte på det følgende indhold, uden at den i øvrigt skal gentage, hvad der står senere i teksten. Se i øvrigt vejledningen "Sådan skriver du til pressen" på intranettet for at læse, hvordan du skriver en pressemeddelelse, en kommentar, et læserbrev, et debatindlæg eller en kronik. Læs også, hvordan du fanger læsernes interesse. 18

19 Typiske fejl Nogle fejl er mere almindelige end andre, når vi skriver. Her er nogle af de mest typiske fejl samlet for at hjælpe dig med at undgå nogle af faldgruberne i sproget. Eksempler Han har lige fået brev hjemmefra (adverbium). Han har lige fået brev hjemme fra sin familie (præposition). Selvom vejret var godt, sad de indenfor i mødelokalet (adverbium). Kommentere på er en anglicisme. På dansk kommenterer man noget eller kommer med en kommentar. Om/omkring Omkring bruges ofte på steder, hvor der skulle være brugt om i stedet. Når der er tale om en begivenhed, kan vi tale om den, men ikke omkring den. Omkring kan du bruge, når du omtaler noget, der enten bogstaveligt eller billedligt talt omkranser noget andet. Inden+for, over+for, uden+for, neden+for etc. Ordene ovenfor kan skrives i et eller to ord. Men det er ikke lige meget, Vi forhandler inden for de givne rammer (præposition). Huset ligger inden for kommunegrænsen, men carporten ligger uden for (præposition her er det underforstået, at carporten ligger uden for kommunegrænsen). Skraldespanden står udenfor i carporten (adverbium). Der bliver bygget på huset over for vores (præposition). Der bliver bygget på huset overfor (adverbium). Vi tager stilling til problemerne hen ad vejen (præposition, billedlig betydning). Han foretrak at stemme blankt frem for at lægge sig ud med nogen af dem (præposition, billedlig betydning). hvornår du gør det ene, og hvornår du gør det andet. Reglen er, at skriver du indenfor, er det fordi, du bruger ordet som adverbium, og skriver du inden for, bruger du ordet som præposition. 19

20 Hvis denne regel ikke hjælper så meget, så tænk på, at hvis du kan pege på noget, fx gennem vinduet, og sige, at det, du peger på er udenfor, overfor, indenfor etc., ja, så er det et adverbium. Præpositioner har derimod en tilknytning til noget andet i sætningen. Man siger, at præpositioner har en styrelse. Det, som en præposition styrer, står ofte lige efter præpositionen. Det hænder, at det kan være underforstået og derfor udeladt af sætningen, men alligevel skal du skrive præpositionen i to ord. Se eksemplerne til højre. Eksempel Forkert: Vi talte sammen tidligere omkring indkøbsordningerne. Rigtigt: Derfor er det også uendeligt vigtigt, at politikerne tænker sig godt om, når de vil justere rammerne omkring efteruddannelsen. Du kan se en liste over problem-ordene i Bilag 1. Udover eller ud over? "Udover" og "ud over" er to vidt forskellige udtryk og skal som oftest skrives i to ord: "Ud over" bruges til at beskrive, at noget kommer i tillæg til noget andet. "Ud over" har også andre betydninger, hvor man også skriver det i to ord: "Udover" betyder meget specifikt i retning væk fra noget mod noget mere åbent. Eksempler Ud over at skrive tekster for virksomheder, underviser hun også i at skrive godt. Maskinen kan ikke noget ud over at brygge kaffe. Eksempler Hun hældte fløden ud over jordbærrene. Det gik ud over kunderne, at leverandøren svigtede. Eksempler Skibet tog kurs udover efter at have sejlet langs kysten. Til gengæld skal ord som "herudover" og "derudover" altid skrives i ét ord. 20

21 Orddeling Sammensatte navneord bliver ikke delt på dansk, som man gør det på engelsk. Hvis et ord bliver for langt, kan du for overskuelighedens skyld sætte en bindestreg ind. Læs mere om brugen af bindestreg i afsnit Du kan følge den tommelfingerregel, der siger, at hvis du kan sætte en eller et foran det sammensatte ord (altså hvis ordet kan bøjes), så skal det skrives i ét ord. T eller ej Adverbialer, der er dannet af adjektiver med endelsen -ig, får tilføjet et -t, når de betegner den måde, noget forholder sig på eller foregår på. I andre tilfælde er det valgfrit, om du vil bruge t eller ej i slutningen af adverbialer dannet af adjektiver med endelsen ig. Du kan tjekke, hvilke ord det drejer sig om, i Retskrivningsordbogen. Hvis der står som adv. også uden t, vælger du selv, om du vil afslutte ordet med et t så længe du altså er konsekvent og gør det på samme måde gennem hele din tekst. Hvis der ikke står sådan i Retskrivningsordbogen, er t et obligatorisk. 21

22 Bilag 1: Ét eller to ord Husk at skrive i to ord! Det er især ordforbindelser som de følgende, der kan drille med hensyn til, om de skal skrives i ét eller to ord. De skal alle sammen skrives i to ord, når de styrer noget: bag efter bag i bag om bag på bag ved frem for (aldrig i ét ord) hen ved (aldrig i ét ord) ind ad inde fra inden for inden i ind imellem ind under (næsten aldrig i ét ord) midt for midt i midt på ned af nede fra neden for neden under ned over op ad oppe fra oven for oven i oven over oven på over for ud ad ude fra uden om uden på ud over (næsten aldrig i ét ord) Fra Politikens Håndbog i Nudansk, 3. udgave,

23 Bilag 2: Lange ord og vendinger, der kan erstattes med korte adspørge spørge af begrænset omfang lille af betydeligt omfang stor afbenyttelse brug afholde holde afholde udgifter til betale alene kun anføre nævne angående om anmode bede anvende bruge beklageligvis desværre benytte bruge besvarelse svar betydelig stor borteliminere fjerne den kendsgerning at at dersom hvis det faktum at at efterfølgende senere eftersom da, fordi endvidere også finde anvendelseanvendes, bruges finde sted ske for nærværende nu forefindes findes forespørge spørge Fra Gentofte Kommunes Sprogpolitik: 23

24 foretage lave forløbne sidste formentlig sikkert fortfarende stadig fortrinsvis især forud for før forøget øget, større fremsende sende følgelig derfor først og fremmest især gående ud på om har til opgave at skal hengå gå henkaste ofte: kaste henligge ligge heromhandlede denne, dette, disse, nævnte hvorledes hvordan hyppigt ofte i besvarelse af som svar på i forbindelse med ved i henhold til ifølge i indeværende år i år i mange tilfælde ofte i nær fremtid snart i tilfælde af at hvis i væsentligt omfang i høj grad ifald hvis imidlertid men (+ ændret ordstilling), dog indbetale betale indeværende dette indtræffe ske med den begrundelse af fordi med det formål at for at modtage få 24

25 muligvis måske omhandlede denne, dette, disse omkring om opstart start overvejende især primært især på et senere tidspunkt senere på grundlag af ud fra, ifølge på nuværende tidspunkt nu på årsbasis årligt, om året påbegynde begynde, starte samt og samtlige alle som følge af at da, fordi skrivelse brev størsteparten det meste, de fleste såfremt hvis således derfor således at så tilkendegivelse erklæring tillige også tilsende sende tilstille sende tilstrækkelig nok uagtet skønt udarbejde lave udbede sig bede om udelukkende kun, alene udtale sige vedblivende stadig vedkommende han, hun, de vedrørende om væsentlig vigtig, stor 25

26 Bilag 3: Ti gode råd, når du skriver Kom til sagen budskabet skal stå først Undgå lange sætninger og ord Udsagnsordet skal frem i sætningen Skriv i nutid Pas på med fagudtryk Brug den nyeste stavemåde Lug ud i passiverne (udsagnsord som ender på -ing, -else og -ion) Overdriv ikke brugen af tankestreger, kursiv og fed skrift Undgå forkortelser Vær konsekvent Kontakt Skrivegruppen, hvis du har spørgsmål. 26

27 27

28 December 2010