Mødeguiden. Professionelle

Transkript

1 Mødeguiden Professionelle

2 Indhold Mødeguiden er oprindeligt udviklet af Holstebro Kommune, i forbindelse med deres familieforberedelseskursus Familie med Hjerte og Parabole Grafisk Kommunikation. Mødeguiden er et værktøj for kommuner, der etablerer Familieiværksætterne. Det Obelske Familiefond har givet økonomisk støtte til udarbejdelsen af materialer til projektet. Vi har i Randers Kommune evalueret og tilpasset guiden til vores tilbud i marts Formål med Familieiværksætterne 4 Værdigrundlag 5 Temaer i Familieiværksætterne 6 Undervisningsform og pædagogiske metoder 7 Sundhedsplejersken og underviserne 10 Opstart af en gruppe 12 Oversigt over materialer 13 Oversigt over mødegangene 14 Fonden for Socialt Ansvar 2 Marts 2016 Mødegang

3 Indhold Mødegang Velkomst Barnets behov Økonomiske prioriteringer Orlovsmuligheder Mødegang Søge hjælp og støtte Juridisk sikring i familien Netværk Mødegang Fødslen Mødegang Det nyfødte barn Mødegang At blive en familie Mødegang Fødselsoplevelser Hverdagen med det lille barn Mødegang Sansemotorisk udvikling Syge børn Mødegang Barnets trivsel - individuel undersøgelse af børnene Mælk og mad til barnet Mødegang Kommunikation i familien Samspil med barnet Mødegang Barnets sproglige udvikling Den gode aflevering af barnet Mødegang Tandsundhed Sikkerhed og forebyggelse af ulykker Mødegang Barnets selvstændighed Grænsesætning og opdragelse Mødegang Aktivitet i gruppen Gruppens videre liv Mødegang årige børn i selvstændighedsalderen 3

4 Formål med Familieiværksætterne Familieiværksætterne skal støtte og styrke forældrene i de udfordringer, de møder i deres nye livssituation som børnefamilie. Gennem oplæg fra undervisere med forskellig faglig baggrund skabes der mulighed for drøftelser og refleksion, hvor forældrene udfordres på egne holdninger og værdier. Det sker gennem et fødsels- og familieforberedelses kursus over 14 mødegange i Randers Kommune: Familieiværksætterne. Der er årligt ca. 400 førstegangsfødende forældre i Randers Kommune. Familieiværksætterne tilbydes til førstegangsfødende forældre og er frivilligt. Kurset er et sammenhængende tilbud og indeholder en bred vifte af forskellige temaer, som alle er relevante for førstegangsforældre. Familieiværksætterne evalueres løbende af de deltagende forældre. Evalueringsmaterialet danner grundlag for at kvalificere mødeguiden. Kvalificering og tilpasning sker i dialog med alle undervisere. 4

5 Værdigrundlag forældre. Forældrene skal opleve, at indholdet og drøftelserne er relevante for deres egen situation. Mødeguiden lægger op til, at underviseren kan give plads til pludseligt opståede temaer, som optager gruppen. På den måde sikres det, at den viden, som præsenteres, giver mening, og er direkte anvendelig for de kommende forældre. Forældre eksperter i eget liv Alle førstegangsforældre i Familieiværksætterne er kompetente, og målet er derfor at styrke forældreskabet. Vi møder forældrene som en ressource og involverer dem i undervisningen. Derudover er de inddraget gennem bl.a. evaluering og er dermed aktive samarbejdspartnere til udvikling og justering af kurset. Familieiværksætterne skal støtte og styrke forældrene i de udfordringer, de møder i deres nye livssituation som børnefamilie. Gennem oplæg fra forskellige faglige undervisere skabes der mulighed for drøftelser og refleksion. Såfremt forældre i forløbet viser sig at have brug for yderligere støtte, henvises de til andre tilbud, sideløbende med deres deltagelse i Familieiværksætterne. Sundhedsplejersker og undervisere har en central rolle i forhold til at understøtte forældrenes glæde og positive forventninger til at skulle have barn og begynde deres forældreskab. Mening Forældrene får med Familieiværksætterne ny indsigt, og dermed øges deres kompetencer som Forskellighed er en styrke Gruppen sættes sammen udelukkende efter kvindernes termin. Forskelligheden i gruppen beriger og kvalificerer debatten på mødegangene, og samværet imellem forældrene udvikler ændringsog udviklingspotentialet hos den enkelte forælder. Åbenhed over for forskellighed styrker og inspirerer også til et aktivt medborgerskab til gavn for både familieliv og lokalmiljø. Forældregrupper er en effektiv indsats mod ulighed i sundhed, når gruppen sammensættes af både de socialt og psykiske ressourcestærke og ressourcesvage forældre. (Finn Diderichsen 2011 rapport fra Sundhedsstyrelsen - Ulighed i Sundhed). Fokus på fædre I Familieiværksætterne lægges der stor vægt på, at indhold og metoder henvender sig til fædrene på lige fod med mødrene. Metoder, drøftelser og øvelser er planlagt, så fædrene får anledning til at opleve en fællesskabsfølelse om at skulle være far for første gang. Faderen fremgår lige så ofte som moderen, når vi anvender billeder, videoklip og eksempler. Det er vigtigt at understrege, at faderen er lige så vigtig som moderen. 5

6 Temaer i Familieiværksætterne Graviditet og fødsel Fra individer til familie Forældrene får mulighed for at arbejde med forståelse og handlemuligheder i forhold til deres nye situation som familie. Der er fokus på, at forældrene føler sig trygge under fødslen, tager vare på deres nyfødte barn, og at de går styrket ind i forældreskabet. Indhold Graviditet - den fantastiske krop Barnets udvikling i livmoderen Fædres engagement i graviditet og fødsel Fødslen i faser Veer, smerte og afspænding Henvisning til fødegangen, konkrete handleanvisninger ved start af fødsel Forældrene forbereder sig forskelligt på forældreskabet i graviditeten Oplysninger om muligheder for individuelle råd og vejledning De nye roller, som mor og far, medfører personlig udvikling og ændrer relationerne og levevilkår for familien, hvilket kan give udfordringer for parforholdet. Det lille barns evne til at indlede, opbygge og vedligeholde relationer til andre bliver tilegnet i hjemmet gennem barnets første relation i livet - forældrene. Stærke og nære relationer mellem spædbarnet og forældrene er en god grobund for en sund udvikling hos såvel barn som forældre. Indhold Kommunikationen i familien har betydning for familiens trivsel Partnerens engagement i både graviditet og fødsel øger kvindens mestringsevne Partnerens holdning til amning har betydning for ammelængde Berige relationer mellem forældre og børn Partnerskab, kærlighed og opretholdelse af en harmonisk stemning i hjemmet, som barnet kan trives i Mænd og kvinder forbereder sig forskelligt på forældreskabet Mødet med det nyfødte barn og den første tid Seksualitet og parforholdets forandringer Hverdagsliv og familiedynamik Efterfødselsdepression og familieliv Tilknytning mellem barn og forældre Forældres netværk Økonomi og nye prioriteringer Juridisk sikring af hinanden Barsels- og forældreorlovsmuligheder Oplysninger om muligheder for individuelle råd og vejledning 6

7 Barnets udvikling og trivsel Netværk Formålet er at bidrage til at sikre barnet en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund tilværelse som voksen. Familieiværksætterne styrker familien gennem et øget kendskab til barnets udvikling og kompetencer. Der er fokus på, hvordan forældre er i stand til at etablere og udvikle en nær følelsesmæssig relation til deres barn. Samt formidling af viden om hvor forældrene kan søge hjælp og støtte i situationer, hvor barnets udvikling måske vækker bekymring. Indhold Barnets udvikling fra spæd til 2 år Amning og ernæring Betydningen af tilknytningen mellem barn og forældre for barnets trivsel og udvikling Barnets kompetencer, samspil og kommunikation Aktiviteter med barnet Forældres psykiske velbefindende i forhold til barnets udvikling Motorisk udvikling Sproglig udvikling Søvn, gråd og døgnrytme Sikkerhed i hjemmet Forældrevejledning når barnet bliver sygt Tandsundhed Pasning Opdragelse og hverdagsliv Oplysninger om muligheder for individuelle råd og vejledning Netværket ses som en ressource for den enkeltes forberedelse til forældrerollen, hvor der åbnes for gensidig støtte og erfaringsudveksling. Forældrene kan give hinanden hjælp rent praktisk, men også dele glæder og bekymringer. Derfor indgår netværksdannelse og brug af netværk, som et selvstændigt tema i Familieiværksætterne, og der arbejdes målrettet med at understøtte netværksdannelsen i de enkelte mødegange. Indhold Netværk som en ekstra ressource Brug af privat netværk - familie, venner, kollegaer og bekendte Forældregruppen giver den enkelte mulighed for dialog og indgå i nye relationer, herunder: Netværk mellem kvinder Netværk mellem mænd Netværk mellem par Netværk mellem børn Netværk som forum for sammenligning, diskussion, erfaringsudveksling og nysgerrighed i hinandens perspektiver og fortolkninger. Det giver den enkelte mulighed for refleksioner, hvilket styrker den enkeltes afklarethed omkring egen tilgang og holdninger Netværket giver forståelse for hinanden og identifikation med hinandens livssituation til trods for umiddelbare forskelligheder 7

8 Undervisningsform og pædagogiske metoder Familieiværksætterne er et frivilligt tilbud, der ligestiller mænd og kvinder i forældreskabet og som favner forskelligheder hos førstegangsfødende - f.eks. levevilkår, sociale samfundslag, kort som lang uddannelse og demografi. Mødegangene i Familieiværksætterne er en blanding af oplæg og aktiviteter. Oplæggene skal være med til at give deltagerne et fælles afsæt for de videre drøftelser i gruppen. Mødestruktur 1. Opfølgning fra sidste mødegang - hvad er I optaget af? 2. Præsentation af tema 3. Aktivitet - debat og drøftelser ud fra oplæg 4. Opsamling 5. Pause - evt. sceneskift til en ny oplægsholder 6. Sammenhæng til nyt tema 7. Aktivitet - debat - drøftelse ud fra oplæg 8. Opsamling 9. Afslutning - hvad skal vi mødes om næste gang Der er ikke valgmulighed i forhold til mødegangenes temaer. Det kan være vigtigt at prioritere tidsrammen vedrørende indholdet i forhold til gruppens behov. Når du forbereder dig, kan du nogle gange vælge imellem forskellige metoder, der er beskrevet i den enkelte mødegang. Eksempel: I nogle forældregrupper vil det måske give mere mening med gruppedrøftelser, i forhold til det gruppen er optagede af, i stedet for aktive øvelser, powerpoints, filmklip osv. 8

9 I Familieiværksætterne er undervisningen dialogisk og inddragende Gennemgangen af et konkrete tema starter med en aktivitet, visuel øvelse med billeder, film eller lyd, der vækker følelser, som deltagerne allerede sidder med i form af deres forventninger, håb og drømme til deres forældreskab. Underviseren anvender åbne spørgsmål, så gruppen aktiveres og viser lidt af sig selv for resten af gruppen. Det skaber mulighed for, at de efterfølgende henvender sig til hinanden i forhold til sammenligning, diskussion, erfaringsudveksling og nysgerrighed i hinandens perspektiver og fortolkninger. På nogle mødegange er aktiviteten planlagt som en øvelse, hvor deltagerne f.eks. opdeles i mindre grupper, par og par eller kønsopdelt m.m. Alle øvelser afsluttes med en opsamling af, hvad deltagerne har fået med sig fra øvelsen og ønsker at dele med de andre i gruppen. Det sker bl.a. med henblik på at understøtte netværksdannelsen. Der vil vise sig forskellige værdisæt, holdninger og opfattelser, både i form af personlige erfaringer, ny viden, myter og fordomme. Det øger mulighed for refleksioner hos den enkelte, som også opnår en afklarethed omkring sin egen tilgang, får mulighed for dialog og indgå i nye relationer. Dialogisk undervisning Deltagerne understøttes i at reflektere og foretage egne vurderinger og handlinger gennem en øget bevidstgørelse om dem selv og deres omverden. Udgangspunktet er, at mennesket bedst lærer gennem egne erfaringer, som kan opstå i samspil med andre. Den valgte pædagogik bygger på at præsentere viden, der stimulerer til refleksion, og det konkrete sundhedsfaglige kommer frem, som den viden deltagerne efterspørger i den dialogbaserede formidling frem for foredrag. Det er diskussionen om relevant viden, som får deltagerne til at tage stilling og relatere emnet til deres eget liv. (Kilde: Jensen BB & Schnack K 1993). 9

10 Sundhedsplejersken og underviserne Den tværfaglige og tværsektorielle deltagelse i Familieiværksætterne skal afspejle en koordineret og sammenhængende indsats. Der efterstræbes en synergieffekt, hvor underviserne komplementerer hinanden. Det tværfaglige samarbejde handler om at udnytte de forskellige holdninger, den forskellige viden og de forskellige handlemuligheder til at få nuanceret temaerne så meget som muligt, så det giver mening og udbytte for den enkelte deltager. En sundhedsplejerske fungerer som gruppeleder og er den gennemgående person igennem hele forløbet Sundhedsplejersken har øje for gruppeprocesser og arbejder for at få alle med i fællesskabet Sundhedsplejersken samler op på mødegangen og tager hånd om forældrenes evalueringer Sundhedsplejersken og underviserne er igangsættere, som inspirerer forældrene til at tænke med og tænke over, hvad de kan gøre i deres eget liv Sundhedsplejersken og underviserne kommer med viden og praktisk erfaring Sundhedsplejersken og underviserne støtter undervejs og viser vej til relevante tilbud og løsninger Samspillet mellem sundhedsplejersken og underviserne Der lægges op til et tæt og tværfagligt samspil mellem sundhedsplejersken og underviseren. Før en mødegang kontakter underviseren sundhedsplejersken, som fortæller om det enkelte hold og særlige hensyn f.eks. gruppedynamikken, tolk og afbud. Der efterstræbes dialog om indhold og rollefordeling, hvor underviserne er med til at definere deres rolle i forhold til, hvor meget de ønsker at medfacilitere processen i gruppen sammen med sundhedsplejersken. Udgangspunktet er, at jo bedre samspil der er mellem sundhedsplejersken og underviseren, jo større udbytte får deltagerne med hjem. Der efterstræbes et fagligt ping-pong mellem underviseren og sundhedsplejersken, som giver forældrene oplevelsen af høj faglighed og spændende gruppeprocesser. På mødegang 3-5 er lavet samarbejdsaftaler omkring rollefordelingen mellem jordemødre og sundhedsplejersker. 10

11 Brug af powerpoint Til alle mødegange er der udarbejdet powerpoints. De skal ses som en støtte for gruppelederen, der bliver uafhængig af et manuskript og fastholder fokus på emnet til inspiration for deltagerne. I powerpoint-præsentationerne henvises til korte filmklip. Den enkelte underviser er velkommen til at lave sine egne powerpoints, udvælge enkelte slides eller lave ændringer ud fra de eksisterende, så det passer til underviserens egen stil. Ved anvendelse af powerpoint opfordres til følge disse retningslinjer: Max. 7 powerpoints pr. mødegang Max. 7 budskaber på hver slide Tekststørrelse min. str. 32 Skriv overskrifter, eller stikord - aldrig det, du vil sige Brug Familieiværksætterne-skabelonerne til nye præsentationer. Skabeloner og de færdige powerpoints til mødegangene ligger på F-drevet: Mødegange Materiale. Eksterne undervisere supplerer med egne materialer. Eksempler på powerpoints 11

12 Opstart af en gruppe Når forældrene har tilmeldt Familieiværksætterne, udfyldes en oversigt over holdet med angivelse af navn, adresse, telefon og termin. Oversigten ligger på F-drevet. Ca. 6 uger før holdstart kontakter sundhedsplejersken familien pr. telefon eller via sms (hvis familien ikke svarer). Her afklares følgende: At familien har fået den fornødne information om Familieiværksætterne At familien får de første mødedatoer Om der er forhindringer eller særlige hensyn i forhold til deltagelse (transport, handicap, tolk eller andet) Eventuelle spørgsmål fra forældrene Aftale om afbud, hvis familien bliver forhindret Klargøring til holdstart Oversigt til registrering af fremmøde Navneskilt til alle forældrene, sundhedsplejerske og evt. underviser Lokalet gøres klar med stole, tavle, flip-over, projektor, computer, skriveredskaber og vand Kontakt til ekstern underviser - sted, tid, indhold, særlige hensyn i forhold til gruppen senest ugen før mødedato Vær klar med det praktiske, så du med ro kan tage imod familierne ca. 15 min. før start. Ca. 3 uger før holdstart sendes et brev ud med oversigt over datoer for forløbet. Hver familie får pr. brev: Oversigt over mødegange udfyldt med datoer Roll-up med oversigt over kursusforløbet Gruppeleders navn og telefonnummer. Dagen før hver mødegang sendes en reminder til forældrene på sms-system. HUSK at tjekke at gruppen er oprettet som FIV-forældregruppe i Novax. Skriv i mors noter, at hun deltager i FIV, på hvilket hold og med hvilken tovholder. Efter hver mødegang skal fremmøde registres på F-drevet. Skriv i konsulentaktiviteter, hvor mange deltagere, der har været. 12

13 Oversigt over materiale Mødeguiden Mødeguiden er en beskrivelse af indholdet og forløbet til hver mødegang. Det sikrer, at alle arbejder indenfor de samme rammer, så de nye forældre i jeres kommune kommer igennem det samme stof, når de deltager i Familieiværksætterne. Hver sundhedsplejerske har sin egen mødeguide, hvor der også er plads til egne noter. Beskrivelse af mødegangene i Mødeguiden Beskrivelserne giver overblik over hvordan temaer og indhold er fordelt på de enkelte mødegange, så forældrene får en kombination af viden, erfaringer, og øvelser i et aktivt dialogisk læringsmiljø. Arbejdsark i Mødeguiden Øvelser og opgaver til mødegangene. I mødeguiden kan sundhedsplejersken se, hvilke arbejdsark der skal bruges og hvornår. Arbejdsarkene er klar til at kopiere, så forberedelsestiden ikke går med at lave materiale, men sundhedsplejersken kan fokusere på sin rolle og på gruppen. Powerpoint og filmklip Der er udarbejdet powerpoints, der understøtter temaerne på de enkelte mødegangene. I Mødeguiden kan sundhedsplejersken se hvilke powerpoint, der skal bruges og hvornår. Der er udvalgt filmklip, som inspirerer til dialog og eftertanke. Der er sat henvisninger ind på powerpoints, så det er nemt at vide, når filmklippene skal vises på en mødegang. Filmklippene er også angivet i Mødeguiden. Du finder skabeloner og de færdige powerpoints til mødegangene på F-drevet: Familieiværksætterne. Eksterne undervisere introduceres i forhold til værdier og pædagogiske metoder i Familieiværksætterne. 13

14 Oversigt over mødegangene Møde Hvornår Tema Underviser uge Velkomst Sundhedsplejerske Barnets behov Økonomiske prioriteringer Orlovsmuligheder uge Søge hjælp og støtte Socialrådgiver Juridisk sikring i familien Advokat Netværk Sundhedsplejerske uge Fødslen Jordemoder uge Det nyfødte barn Jordemoder Sundhedsplejerske uge At blive en familie Jordemoder Sundhedsplejerske Fødsel 6. 1 mdr. Fødselsoplevelser Sundhedsplejerske Hverdagen med det lille barn 7. 3 mdr. Sansemotorisk udvikling Sundhedsplejerske Syge børn 14

15 Møde Hvornår Tema Underviser 8. 4 mdr. Barnets trivsel - individuel undersøgelse af børnene To sundhedsplejersker Mælk og mad til barnet 9. 5 mdr. Kommunikation i familien Psykolog Samspil med barnet Sundhedsplejerske mdr. Barnets sproglige udvikling Den gode aflevering af barnet Tale-hørekonsulent Pædagog Sundhedsplejerske mdr. Tandsundhed Tandplejer Sikkerhed og forebyggelse af ulykker Sundhedsplejerske mdr. Barnets selvstændighed Sundhedsplejerske Grænsesætning og opdragelse mdr. Aktivitet i familien Sundhedsplejerske Gruppens videre liv mdr. 2-3 årige børn i selvstændighedsalderen Sundhedsplejerske (forældreaften) 15

16

17 Velkomst Barnets behov Økonomiske prioriteringer Orlovsmuligheder Mødegang 1

18 Mødegang 1 Dagens program Sundhedsplejerske: Velkomst og introduktion til Familieiværksætterne Præsentation Barnets behov Pause Sundhedsplejerske: Økonomiske prioriteringer Sundhedsplejerske: Orlovsmuligheder Tak for i dag TIP! Der har været erfaring for, at det giver et bedre fremmøde, hvis sundhedsplejersken ringer til forældre, der udebliver uden afbud. Tid og hvem Tankerne bag Velkomst Sundhedsplejersken tager imod forældrene, så de føler sig velkomne. Første mødegang skal give forældrene en klar forventning om, hvad Familieiværksætterne indeholder. Indhold i forløbet og gruppens betydning Gruppens mest værdifulde ressource er medlemmerne og deres indbyrdes refleksioner, tanker og relationer. Værdien af forskelligheder tydeliggøres. Forældregruppen består af ligestillede med udfordringer, der er forbundet med at vente barn for første gang. 1.2

19 Økonomiske prioriteringer når to bliver til tre Der arbejdes med at få aktiveret forældrenes forestillinger om barnet i livmoderen ved at sætte fokus på, hvad barnet har behov for. Der er en kobling i temaerne Udstyr/Hvad har barnet behov for og forældrenes tidlige tilknytning til barnet. Oplæg om økonomi sætter tanker i gang i forhold til de øgede udgifter, de drømme og planer, som familien har for fremtiden Sundhedsplejerske Velkomst og introduktion til Familieiværksætterne Brug dias 1 Sundhedsplejersken byder velkommen Byd den enkelte velkommen, når de møder op Læg navneskilte klar Sundhedsplejersken præsenterer sig selv - faglighed Gruppeleder og gennemgående person i hele forløbet Orienterer om egen sundhedsplejerske og kort om sundhedsplejens formål og funktion Præsenter Familieiværksætterne forløbet ud fra roll-up Hovedtemaer: 1. Graviditet og fødsel 2. Familiedannelse 3. Barnets udvikling og trivsel 4. Netværk 1.3

20 Brug dias 2 Henvis til Roll-up Familieiværksætterne er et samlet forløb 14 mødegange indtil barnet er i 2 års alderen Mange forskellige undervisere Brug dias 3 Formen på undervisning foregår på forskellige måder Oplæg og øvelser som grundlag for drøftelser og overvejelser mellem gruppedeltagerne Vi har ansvaret for indholdet, men det er vigtigt, at I er deltagende, aktive og byder ind, så sikrer vi, at emnerne er nærværende og relevante for jer Brug dias 4 Vi ser jer som eksperterne i jeres eget liv. I bliver ikke bare fyldt op med ny viden - Familieiværksætterne er et sted, hvor I kan dele livserfaringer, overvejelser, tanker, reflektere med andre, få ny viden og danne eller blive mere sikre på egne holdninger. 1.4

21 Praktiske oplysninger Tidspunkt - pauser Opslag om lokale på info-tavlerne Toilet Kaffe, te og brød tillbydes. Medbragt mad er ok Afbud - sms til gruppeleder Se i øvrigt Præsentation af deltagerne Brug dias 5 Alle deltagerne præsenterer sig selv ved: Navn, termin, alder og hvad du interesserer dig for. Undlad at fortælle, hvad du laver - så er der noget at tale om i pausen! Vi forbinder ofte hinanden med job, så nu prøver vi en anden måde at præsentere sig på. Efter pausen får I mulighed for at tale lidt mere sammen. Brug dias 6 Brug dias med link til filmklip fra konferencen, som en lille introduktion til, at forældrene taler med hinanden om forventninger til Familieiværksætterne på næste mødegang. Filmen kan allerede nu sætte tanker i gang om, hvilket udbytte, der kan være ved at deltage i gruppen. Netværksøvelsen venter til mødegang 2, så deltagerene har tid til at se hinanden lidt an. 1.5

22 Hvad er vigtigt for det lille barn? Tankerne bag Vi ønsker, at forældre kan gøre sig tanker og overvejelser om det lille menneske i livmoderen. Vi tager udgangspunkt i barnets basale behov for tryghed, nærhed, varme og mad og hvad disse faktorer betyder for behovet for udstyr. Herved kobles forældrenes tilknytning til barnet med drøftelser omkring indkøb af udstyr. Ved at have fokus på hvad barnet har behov for skelner vi mellem, hvad barnet reelt har brug for af helt basale ting og forældrenes materielle behov. Målet er: At styrke forældrene i at bruge deres sunde fornuft i forhold til indkøb til barnet At forældrene primært tænker på barnets behov At styrke forældrene i at afstemme forventninger med hinanden om nødvendigt og ikke nødvendigt udstyr Brug dias 7 At være tæt på forældrene - hud mod hud er gratis! At blive passet og plejet (badekar, bleer, tøj, osv.) At få noget at spise (modermælk er gratis og modermælkserstatning kan anskaffes ved behov) At sove godt (barnevogn og lift er en god start) At blive transporteret (autostolen er nødvendig ved brug af bil af sikkerhedsmæssige hensyn) 1.6 Hvad har man behov for at anskaffe til barnet? Forældrene får reflekteret over hvilke værdier, der er vigtige for dem, når de skal vælge udstyr. De får inspiration fra hinanden og kønsforskelle i prioriteringer kan komme frem. Sundhedsplejersken kan bidrage med erfaringer for hvad, der på faglig baggrund anses, som det mest basale.

23 Brug dias 8 Aktivitet Hele gruppen Film: So fucking special 4 min. hvor der besøges en babybutik - en provokation til drøftelse. Drøftelse i fædregrupper og mødregrupper ca. 4 i hver: Hvad skal vi have anskaffet i vores familie inden barnet kommer? Find mindst 10 ting og skriv dem på små kort Gruppen skal nu diskutere prioritering af anskaffelserne. Læg kortene op i en diamant - det vigtigste øverst Opsamling på øvelsen Hør prioriteringer fra alle grupper. 1.7

24 Du bestemmer Alternativ øvelse: Øvelsen er en spørgeleg, hvor sundhedsplejersken kommer med en række udsagn. Forældrene rejser sig, hvis de er enige i udsagnet - lidt tempo er med til at gøre øvelsen sjov. Vi har købt barnevogn Vi har arvet det meste udstyr Vi får behov for en babyalarm Barnet har brug for legetøj fra starten Mit barn skal have uldbody på om vinteren Det er godt at sove ude i barnevognen Man kan godt bruge en brugt madras i barnesengen Jeg vil ikke bruge en brugt dyne Vi har ikke købt noget til barnet endnu Vi skal have en skråstol til barnet Vi tager en sut med på fødegangen Vi har købt en masse tøj til barnet Vi vil først have barnevognen hjem efter barnet er født Vi lytter efter de råd, de giver i butikken Vores barn må gerne være i hjemmestrik Vi har købt sutteflasker Vi får nok brug for shampoo, creme og olie Vores barn skal kun have økologiske produkter Vi vil gerne have købt det hele inden barnet kommer Vi ser efter gode tilbud for tiden Opsamling på øvelsen Jeg håber, at I er kommet nærmere til en afklaring af hvilke indkøb, der har størst værdi for jer - hvad der er mest basalt at starte med at købe! Giv evt eksempler på overflødigt udstyr: Bumbostol, gåvogn, hjertepude og giv faglige begrundelser. Husk at butikkerne også har åbent, når barnet er født - og I kan også ønske jer noget. Faktaboks Erfaringer fra sundhedsplejen Masser af overflødigt udstyr i hjemmene, så vent med at købe til I har behovet! Der er rigtig mange penge at spare! Lad jer ikke forblænde af reklamer og smarte nye opfindelser. Eksempel: Temperaturmåler i babyalarmer - pas på falsk tryghed! 1.8

25 Pause Sundhedsplejerske Tankerne bag Økonomiske prioriteringer Formålet er, at deltagerne gør sig overvejelser om de økonomiske forandringer, der sker før, under og efter barsel. Oplæg og debat danner baggrund for om familierne føler sig velforberedte på forandringerne. Vigtigt at sundhedsplejersken får fortalt: Fokus er på forandringerne i familiens økonomi og hvordan forældrene fordeler ansvaret. Derfor kan alle deltage i refleksioner og debat HUSK at blive på det generelle plan. Spørg ikke ind til de enkelte deltageres beskæftigelse eller boligsituation. Brug dias 9 At få et barn ændrer økonomien - nye indtægter, men flest nye udgifter! 70% af alle skænderier handler om økonomi, så det er ikke et uvæsentligt tema at drøfte! Økonomi er ofte en medvirkende faktor i skilsmisser Budget før barn - det har I styr på! Ellers hent hjælp i jeres bank. Engangsudgifter i forbindelse med barnet - det har vi talt om! Budget under barsel - hvad forandrer sig? Løn under barsel - far/mor Barselsdagpenge - hvor meget, hvor længe? Budget efter barnet er født 1.9

26 Brug dias 10 Ny indtægt - Børne og ungeydelse I 2015: kr. x 4 årligt = kr. Brug dias 11 Nye udgifter Pasning (priser juli-dec 2015 Randers Kommune): Dagpleje kr. pr. md. = kr. Vuggestue kr. pr md. + evt. madordning 529 kr. md. = kr. Økonomisk friplads er en rabat, der gør, at du ikke skal betale fuld pris for en plads i et dagtilbud og udregnes ud fra hustandens indkomst. Mad, tøj, diverse: Ca kr. årligt Derudover: Børneopsparing? Nedsat arbejdstid? Anden bil? Anden bolig? Andre udgifter? F,eks. barnedåb og forsikringer 1.10

27 Brug dias 12 Drømme og fremtidsplaner Bolig, job, ferie, fritid, familie (flere børn), orlov, pensionsordning Tal med banken, hvis I har behov for at lægge en plan Man regner med, at et barn koster kr. i løbet af de første 18 år! Øvelse Parvis Henvis eller udlever artikel i Politikken fra Nye forældre mangler sparegris Spørgsmål til gruppen. (Sum med partner 2 min. Enlige kan reflektere med en anden deltager eller gøre egne notater til debat med partner derhjemme). Hvem har ansvaret for økonomien hos jer? Er det mest den ene, der har overblik eller har begge lige stor indsigt? Er I tilfredse med den måde, I styrer økonomien på? (fælles økonomi, hver for sig, husholdningskonto, lommepenge, afsat faste beløb til udgifter, chekker konto løbende, nedskrevet budget eller på gefühl ) Der er mange måder at håndtere økonomi på Hvor har I lært om planlægning af privatøkonomi? Hvad kan vælte jeres planer? F.eks. arbejdsløshed, sygdom, ulykke, skilsmisse Hvordan kan I sikre jer mod uforudsete hændelser? Eller kan I? Du bestemmer Filmklip: Vis evt Filmklip: sekvens fra Luksusfælden på TV3 og læg op til en drøftelse af ansvar for økonomi. 1.11

28 Sundhedsplejerske Tankerne bag Orlovsmuligheder Forældrene præsenteres for de helt basale orlovsregler. Gennem debat i gruppen åbnes for nye tanker og muligheder i forhold til orlov. Forældrene bliver klar over, hvor de kan søge oplysninger om de ønsker, de har om orlov. Statistikken viser, at det fortsat er moderen, der tager langt den største del af barslen. Formålet med emnet er at få forældrene til selv at tage stilling til, hvad de synes er bedst, ved at vise den store fleksibilitet i orloven og måske rokke lidt ved nogle fordomme - både for mænd og kvinder. Ved at give eksempler på folk, der har valgt anderledes end flertallet, skal forældrene mærke efter og finde deres egen løsning. Brug dias 13 Faktaboks Mor har ret til 4 uger graviditetsorlov samt 14 ugers barselsorlov Far har ret til 2 ugers forældreorlov indenfor de første 14 uger efter barnets fødsel Efter de første 14 uger følger 32 ugers forældreorlov som kan deles Samlet set har et forældrepar ret til 52 ugers orlov med dagpenge, hvoraf 2 uger særligt er til far og 18 uger, som udgangspunkt er til mor Øvelse Hele gruppen Øvelse: De fire hjørner Præsenter gruppen for en øvelse med 4 muligheder i forhold til orlov 1. hjørne: Forældre deler orloven ligeligt. 2. hjørne: Far tager mere orlov end mor. 3. hjørne: Far tager 2 ugers orlov mor tager resten. 4. hjørne: Alternative muligheder? 1.12

29 Forældrene inddeles i 4 grupper (tælles ud til 4) Hver gruppe diskuterer fordele og ulemper ved den tildelte orlov Opsamling på gruppediskussionen: Spørg ind i alle grupper, så der kommer forskellige værdier og prioriteringer frem. Hvilke parametre spiller ind på beslutningen om orlov? (familieliv, økonomi, barnets pasning, arbejde og karriere) Arbejdsark ligger under Arbejdsark klar til kopiering Husk pointen Man kan sagtens være en god far på trods af hvor lidt eller hvor meget orlov far har taget. Og man kan sagtens være en god mor selv om man ikke tager en lang orlov. Siden 1996 har Svend Åge Madsen skrevet artikler om forholdet mellem far og barn: Spædbarnspsykologi, som henvender sig til fædre. Artiklens overskrift: Faderen bestemmer selv - hvilket forhold han vil have til sit barn Man lærer et lille barn at kende, når man er sammen med sit barn Bortset fra brysterne så er far ligeså god som mor Brug dias

30 Afslutning af emne Vær opsøgende på dine rettigheder angående barselsorlov Der er forskellige forhold: Studerende Ledig Ansat under overenskomst Ansat uden overenskomst Privat eller offentlig ansat Du kan henvende dig på borger.dk, men vigtigst, at du forhører dig på din arbejdsplads eller fagforening. Husk: Fristen for at meddele orlov er senest, når barnet er 8 uger gammelt. - er det nye udbetalingssystem for barselsdagpenge. Udskriv den nyeste folder om barsel og medbring den i gruppen, så forældrene kan blive inspireret (og du har mulighed for selv at være opdateret). Øvelse Hjemmeopgave Sundhedsplejersken afslutter med en opfordring til forældrene om at gå hjem og drøfte med hinanden, hvad der umiddelbart er vigtigt for dem, når der skal tages stilling til sammensætningen af orloven. Gør opmærksom på, at der er mange forældre, hvis prioriteringer og behov ændres efter at barnet er blevet født Sundhedsplejerske Tak for i dag Næste gang taler vi om, hvordan I kan få hjælp og støtte, hvis der bliver behov. - vi får besøg af socialrådgiveren. Til temaet Sikring af hinanden i familien får besøg af advokaten - og vi taler mere om netværk i gruppen. Brug dias

31 Søge hjælp og støtte Juridisk sikring i familien Netværk Mødegang 2

32 Mødegang 2 Dagens program Sundhedsplejerske: Velkomst Socialrådgiver: At søge hjælp og støtte Pause Advokat: Sikring af hinanden Sundhedsplejerske: Netværk Tak for i dag Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen og tak for sidst Velkommen - tag særligt imod, hvis der er nye på holdet, som ikke var der første gang. Afbud i dag fra. Brug dias 1 Tak for sidst, er der nogle som har nogle tanker, ideer som presser sig på siden sidste mødegang hvor vi talte om økonomi, udstyr og orlov? 2.2

33 Socialrådgiver Sundhedsplejersken understøtter og hjælper socialrådgiver med eventuelle konkrete eksempler i forhold til samarbejdet. Underviser laver selv dias eller andet materiale vedr. tema. Brug dias 2 At søge hjælp og støtte i kommunen Tankerne bag Udgangspunktet er, at alle familier kan komme i en situation, hvor de har brug for hjælp og støtte udover deres netværk. Familien skal blive bekendt med, hvornår og hvor de kan henvende sig med forskellige problematikker. Der præsenteres den brede vifte af muligheder for hjælp i kommunen, så familien kan henvende sig relevant i forhold til problemets art og tyngde. I præsentationen sættes familien og barnet i centrum. I forhold til Kommunens Børnepolitik ønskes en tidlig og forebyggende indsats Det er vigtigt, at familierne får en realistisk forventning til hjælpemuligheder. Kort præsentation af socialrådgiver og arbejdsfelt Socialrådgiveren interesserer sig for måden, hvorpå mennesker er sammen - barnets perspektiv er i centrum. Hvad skal der til for at få en udvikling, hvor mennesker trives og udvikles. Og hvem kan hjælpe, når der er udfordringer i familien. 2.3

34 Alle kan få brug for hjælp og støtte - det er ok at spørge om hjælp og guidning. Selvhjælp - hvilke tilgængelige tilbud er der i kommunen Støttemuligheder gennem Familieafdelingen Det helhedsorienterede samarbejde med forældre Tabu omkring familieafdelingen En snak om familieafdelingens funktion og fordomme, angst for anbringelse af barnet ved underretninger. Hjælpespørgsmål Hvilke situationer kan forældrene forestille sig kan udløse behov for hjælp og støtte fra familieafdelingen? Hvilke steder søger I efter hjælp, når der opstår situationer, hvor I føler, I ikke kan slå til? Hvornår kan I bruge netværket, familie og venner? Kan I forestille jer en situation, hvor det ikke slår til? Hvor meget kan relationer bære? Pause Advokat Sundhedsplejersken understøtter advokaten med eksempler og spørgsmål. Underviser laver selv dias eller andet materiale vedr. tema. Sikring af hinanden ved advokat Tankerne bag Oplægget skal danne baggrund for, at forældrene på et kvalificeret grundlag aktivt forholder sig til, om de har sikret sig selv og hinanden på den måde, som passer dem bedst. Oplægget skal være en overordnet præsentation af problemstillinger og muligheder. Forældrene må herefter selv søge konkret vejledning. 2.4

35 Brug dias 3 Sundhedsplejerske indleder Det år, hvor man får sit første barn, er en periode i livet, hvor der er meget, der skal nås på den samme tid! Etablering af arbejdsliv og uddannelse Økonomi Finde bolig Flytte sammen Blive forældre Høj forekomst af træthed, søvnbesvær og stress Skilsmisseprocenten er høj i småbørnsfamilier. Vi ved, at den lykkefølelse man oplever i graviditeten også bringer modsatrettede følelser frem, såsom bekymringer og angst for at miste. Vi vil igennem dagens tema stille familielivet i et mere alvorligt lys, og komme med vejledning og rådgivning til hvordan I kan sikre hinanden, hvis ulykken skulle ramme. Advokaten tager over Advokatens oplæg Forældrene bestemmer selv, hvor meget de vil oplyse af hensyn til privatlivet, så advokaten spørger ikke ind til deltagernes boligforhold eller ægtestand. Advokaten indleder og præsenterer sig Advokaten tager udgangspunkt i at deltagerne i gruppen er forskellige. Gennemgang af økonomi, forsikringer, pension, forældremyndighed og børnetestamente særligt ved samlivsophør/skilsmisse eller dødsfald. Barnets rettigheder. 2.5

36 Hvordan forbereder man sig inden et besøg hos en jurist? Hvad koster det? Vigtigt at advokaten lægger op til mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Advokatens oplæg kan udleveres Sundhedsplejerske Tankerne bag Netværk Erfaringerne har vist, at netværksdannelsen ikke sker af sig selv, men der er behov for, at sundhedsplejersken går ind og understøtter denne proces noget mere - også i forhold til, at der udvikles et sundt netværk i gruppen. Her er flere metoder som sundhedsplejersken kan vælge imellem. Vær opmærksom på, at der kan være familier, som er her første gang. Forældrenes forventninger og forestillinger om et netværk skal sættes i gang, for at de får øje for hinanden - og for at forskelligheder er en styrke i netværket. Alle kan bidrage med det de ønsker og man kan være aktiv på forskellige måder i gruppen. Vær opmærksom på, at forældrene kan være meget forskellige, men hold fokus på at støtte dem i at finde det fælles tredje som er forældreskabet og det kommende barn. At være lyttende er også at være aktiv! Brug dias 4 2.6

37 Forældrenes forventninger til Familieiværksætterne Du bestemmer Lad forældrene summe med sidemanden om arbejdsspørgsmålene eller Lav speeddating i 2 dobbeltcirkler Arbejdsspørgsmål til forældrene: Hvad interesserer dig i din fritid? Hvilket netværk har I, som kan støtte, hvis I får brug for det, efter I er blevet forældre? Hvilke muligheder ser du ved at være sammen med andre, som venter deres første barn? Øvelse Hele gruppen Øvelse: Speeddating Lad forældrene stille op efter termin (som en repetition fra mødegang 1) og dan herudfra en ydercirkel og en indercirkel. Forældrene står nu i to cirkler overfor hinanden og svarer på spørgsmål Efter 30 sek. svarer modparten på samme spørgsmål Efter endnu 30 sek - alle flytter én plads og der gives nyt spørgsmål Øvelse: Kontrakt Diskuter i plenum: Hvad er vigtigt... Hvad skal der til for at FIV er noget man prioriterer at komme til? Hvad er vigtigt for dig for, at Familieiværksætterne er et rart sted at være Disse aftaler/kontrakter skrives op på tavlen eller en flip-over. Gruppelederen samler op på øvelsen ved at få et par svar på hvert spørgsmål og fremhæver nogle af forældrenes udsagn. Afslutning på emne Der samles op ved at sætte fokus på fordele ved forældrenetværk og hjælpe gruppen til at drøfte andre former for netværk (Facebook, fædre med i weekenden og lign. Følges op på næste mødegang). Sæt fokus på, at Familieiværksætterne giver gode chancer for at møde andre, som giver en forstyrrelse, der skaber ny udvikling og refleksion. 2.7

38 Gruppelederen tager ansvar for, at Familieiværksætterne er et trygt sted at være, hvor der er plads til humor, gensidig respekt, plads til forskellige meninger og holdninger. Hjælp gruppen til netværksdannelse, da hele gruppen måske først er samlet igen efter fødslen. Eksempler på netværk Nogle grupper har gjort sig nogle gode erfaringer - f.eks.: Facebook Telefonliste - mailadresser Ses i gruppen ved siden af mødegangene Evt. ses i weekender, hvor begge forældre er med Ses i andre tilbud (åbent hus, sport og aktiviteter med baby) Hvilke ideer har I til netværksdannelse i jeres gruppe? Kan der være enighed om hvad gruppen beslutter sig for? Hvem vil tage ansvar for lister, Facebook eller andet? Der sendes en liste rundt til forældrene, hvor de har mulighed for at skrive kontaktoplysninger på. Listen renskrives og printes. Listen kan evt. udleveres på næste mødegang. Kontaktlisten ligger under Arbejdsark klar til kopiering 2.8

39 Sundhedsplejerske Tak for i dag Næste gang er det jordemoderen, som er underviser. Vi ses igen på mødegang 5. Vær opmærksom på undervisningstidspunktet (morgen eller over middag). Brug dias 5 2.9

40

41 Fødselsforberedelse er en del af Familieiværksætterne Familieiværksætterne skaber et sammenhængende forløb mellem graviditet, fødsel og den nye livsfase som forældre. På mødegang 3, 4 og 5 tages udgangspunkt i Region Midtjyllands fødselsforberedelsesmateriale En familie fødes, som er udviklet til alle førstegangsfamilier. En stor del af de kommende forældre er tilknyttet kendt jordemoderteam og vil møde de jordemødre, de skal føde med gennem undervisningen på Familieiværksætterne. Disse hold er dannet ud fra de kendte jordemoderteams. På disse mødegange kan der være deltagere, som ikke er med i den øvrige del af Familieiværksætterne. Før afholdelse af mødegang 3 sendes en mail til jordemoderen/kendt jordemoder team ift tovholderens navn, lokaler og ift evt. særlige hensyn i gruppen. Jordemoder er gruppeleder på de 3 mødegange og er ansvarlig for lokale, opsætning af vejviserskilt og drikkevarer. Jordemoder registrerer fremmøde, når sundhedsplejersken ikke er med. Mødegang 4 og 5 På mødegang 4 og 5 samarbejder jordemoder og sundhedsplejerske om undervisningen. Begge er til stede under hele mødegangen og supplerer med erfaring og viden. Den fælles undervisning afspejler samarbejdet i forbindelse med fødslen og den første tid herefter. Der tages udgangspunkt i Regionens Fødselsforberedelse - samt i sundhedsplejerskens eget materiale. Jordemødre og sundhedsplejersker er begge til stede, så forældrene oplever et sammenhængende forløb, hvor faggrupperne komplementerer hinanden. Foto: Lisbeth Justesen RH Viborg og Colourbox. Mødegang 3-5

42

43 Fødselsforberedelse - fødslen Mødegang 3 Tankerne bag Tanken med modulet fødslen er at styrke forældrene i at mestre fødslen. Dette vil ske gennem øvelser og viden om fødslen (se Regionens manual). Det er jordemoderen, der er ansvarlig for at gennemføre denne mødegang. Mødegang 3

44

45 Fødselsforberedelse - det nyfødte barn Mødegang 4 Tankerne bag Tanken med det nyfødt barn er at styrke forælderens kompetence til at forstå barnets sprog og behov. Forældrene får mulighed for at reflektere over egen rolle i forhold til barnets udvikling. Derudover gives forældrene konkret viden om hud mod hud og amning (se Regionens manual). Jordemoderen og sundhedsplejersken er fælles om at gennemføre denne mødegang. Mødegang 4

46

47 Fødselsforberedelse - at blive en familie Mødegang 5 Tankerne bag Tanken bag at blive en familie er, at de kommende forældre reflekterer over, at trivsel for barnet er, at forældrene trives. Parforholdet er vigtigt grundlag for, at familien fungerer godt og det er trygt at være barn. Forældrene styrkes i at være opmærksomme på hinanden i parforholdet og får viden om kommunikation som redskab. Forældrene introduceres til de normale og patologiske reaktioner efter en fødsel og signaler, de skal handle på (se Regionens manual). Jordemoderen og sundhedsplejersken er fælles om at gennemføre denne mødegang. Mødegang 5

48

49 Fødselsoplevelser Hverdagen med det lille barn Mødegang 6

50 Mødegang 6 Dagens program Sundhedsplejerske: Siden sidst og tillykke med jeres barn Sundhedsplejerske: Fødselsoplevelser Pause Sundhedsplejerske: Hverdagen med barnet Søvn og gråd (vurdér gruppens behov) Sundhedsplejerske: Efterfødselsdepression Tak for i dag Egen sundhedsplejersken kontakter gruppelederen omkring familier, der påkalder sig særlig opmærksomhed. Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen Sidste gang med jordemoderen talte vi om fødsel og det nyfødte barn, men nu er I så kommet over på den anden side - I har født. Jeg har glædet mig til at se jeres babyer - tillykke! Afbud i dag fra. Brug dias 1 6.2

51 Tankerne bag Forældrene har nu afsluttet kontakten med jordemødrene og mødes i gruppen for første gang med deres nyfødte barn på ca. 1 måned. Forældrene vil opleve et naturligt behov for at vise barnet frem og spørge ind til fødselsforløbet hos hinanden. Deres fødselsoplevelser er professionelt afsluttet hos deres egen jordemor, men rent socialt er det en stor glædelig begivenhed, som påkalder sig stor opmærksomhed i gruppen. Sundhedsplejersken skal lade sig begejstre af familiernes glæde. Familiernes egen sundhedsplejerske har været på besøg i hjemmet. Der er flere temaer, som du kan vælge imellem på denne mødegang, afhængig af gruppens behov. Amning berøres ikke direkte, da det er fokus i hjemmebesøget af egen sundhedsplejerske. Hvis familien har spørgsmål, som kræver opfølgning, henvises til egen sundhedsplejerske til individuel vejledning og vejning i et hjemmebesøg Du tager stilling til Vær opmærksom på om alle har født! De grupper der er på Facebook, er oplyste om hinandens fødsler På nogle hold kan start af gruppen eventuelt rykkes i samarbejde med koordinator Hvis der er enkelte der ikke har født - gennemføres mødegangen, men der tages forbehold for, at alle får deres oplevelser frem første gang, de kommer i gruppen efter fødslen 6.3

52 Tillykke Gruppen og jeg glæder os til at høre om jeres barn! Gennemgang af det praktiske i forbindelse med, at der nu er børn til stede Puslepladser, hygiejne med håndvask og brug af sprit Mulighed for selv at veje barnet Amning, opvarmning af mælk etc. Aktivitet Hele gruppen Præsentation af det enkelte barn Fædre opfordres til at fortælle om barnet, mor kan supplere. Har barnet fået navn? Hvornår blev barnet født? Kort beskrivelse af barnet på 2-3 sætninger, hvordan oplever forældrene barnet? Skriv navn og karakteristika op på flipover eller i dine egne noter. (gemmes til senere brug). Det er vigtigt for forældrene at præsentere deres barn, og det giver sundhedsplejersken en idé om, hvad forældrene har fokus på/er optaget af ved deres barn pt. Ved at give ordet først til far, sikrer vi, at de bliver hørt, da det ellers ofte er mor, der automatisk tager ordet hér. Det giver også forældrene en indgang til at tale med hinanden om deres børn. Hjælpeudsagn Vi oplever et barn, der sover og spiser Vi oplever et barn, der er meget vågent og har svært ved at sove Vi er først ved at lære barnet at kende Vi synes det er lidt svært at vide, hvad barnet har brug for Sundhedsplejersken følger op på de udsagn med f.eks. det urolige barn: Er der andre der har oplevet noget tilsvarende? Sundhedsplejersken supplerer med at samle op på, hvad der så virker. 6.4

53 Sundhedsplejerske Tankerne bag Fødselsoplevelser Fødslen er en stor begivenhed for den enkelte og gruppen får anledning til at dele fødselsoplevelserne. De kan få øje på ligheder og forskelligheder, og deres narrative fortællinger giver en fornemmelse af, hvad de hver især er optaget af. Er det selve fødslen, modtagelse af barnet, det første møde, eller er det barnet, som de oplever nu, barnets signaler og deres glæder og bekymringer? Vær opmærksom på, at den fælles snak holder sig til overskrifter fremfor små detaljer. Det er godt at undgå de dramatiske private oplevelser, da forældrene kan følge op på snakken i f.eks. pausen. Brug dias 2 Øvelse Mand og mand Kvinde og kvinde Opsamling på øvelsen Fortæl om din fødsel til en anden af dit eget køn Mand-mand, kvinde-kvinde, så alle får lov til at dele deres oplevelse med en af samme køn. Det er op til forældrene selv, hvordan og hvad de vil fortælle om fødslen. Enten to og to eller i små grupper. Hver forælder får 5 min. til at fortælle om fødslen. Sundhedsplejersken spørger hele gruppen om hvad der fra deres samtaler, har gjort mest indtryk? Gerne konkludere, at fødsel er en meget personlig oplevelse, som man vil huske resten af livet Det er meget individuelt hvordan vi bruger vores fødselshistorier Det kan være vigtigt at gemme minder til barnet, nogle laver scrapbøger, nogle billedalbums og andre digitalt osv. For barnet giver det altid en anledning til at glædes over begivenheden, at de blev netop jeres barn Tænk over, hvilken historie dit barn skal have med sig om sin egen fødsel Fortæl fødselshistorien så meget I har brug for, men mange par oplever forskel i behovet hos far og mor 6.5

54 Hjælpespørgmål Kan vi høre hvad der for dig Peter gjorde mest indtryk fra Sørens fortælling? Hvis vi fokuserer på noget glædeligt - hvad gjorde så mest indtryk Carsten? Hvad hvis vi skulle fremhæve noget svært, hvad gjorde så mest indtryk på dig Lise? Pause Sundhedsplejerske Tankerne bag Hverdagen med barnet Barnets tilstedeværelse ændrer hverdagen, hvilket skal i fokus. Det er vigtigt, at få vendt den nye hverdag med andre for at opnå erfaringsudveksling. Her fokuseres på hvad går godt, hvad er svært, hvilke erfaringer har de andre? Godt hvis der også bliver en understregning af børnenes forskelligheder - de er små personligheder. Samtalerne skal samtidig understøtte netværksdannelsen internt i gruppen. Brug dias 3 6.6

55 Sundhedsplejersken taler ud fra hverdagsbilleder Sundhedsplejersken taler ud fra erfaringer fra besøgsarbejde. Indledningen kan omhandle: Hverdagen med et spædbarn er et krævende fuldtidsjob for både mor og far. Der er ingen fyraften! Barnet har endnu ikke en rytme med mad og søvn. Den første måned oplever nogle et meget regelmæssig sovende barn, hvilket for de fleste ændres Nogle oplever nærheden med barnet med stor intensitet, andre føler det som frihedsberøvelse Det er afgørende for forældre om barnet kan beroliges, spise og sove Det er vigtigt at økonomisere med kræfterne Det handler om at lære sit barn at kende - hvilke tegn er tydelige når barnet er mæt, tilfreds, tilpas, træt eller overtræt. Det tager tid! Det er forældrene, der kender deres barn bedst og for hver dag der går lærer de barnet bedre og bedre at kende Godt at se tiden som øvetid - og godt hvis man er to (gerne hjælp fra netværk) Du bestemmer Temaer som sundhedsplejersken kan byde ind med: Det er helt normalt, at man reagerer på en så stor omvæltning i livet! Der er både det fysiologiske, hormonelle, psykiske og sociale, som er på spil. Det naturlige er, at forældrene emotionelt knytter sig til barnet og tager imod barnet. Forundring og begejstring Ambivalente følelser f.eks. kærlighedsbånd og frihedsberøvelse Søvnunderskud Ansvarsfordeling og at give hinanden plads, specielt ved vi, at kvinder ofte tager førertrøjen Hjælpe hinanden omkring pasning af barnet Urolige børn Usikkerhed omkring trivsel og ernæring Nye roller, identitet Det er normalt, at moderfølelse og faderfølelsen ikke er der fra dag 1 6.7

56 Oplæg, hvis gruppen har behov for det Søvn - hvad kan du gøre for at hjælpe barnet til at sove? Brug dias 4 Udlever pjecen Det lille barns søvn fra Libero Eksempler Brug gerne liften, da den er mobil og kan være tæt på jer eller lidt på afstand Lade omgivelserne signalere, at nu skal barnet sove Brug stemmen f.eks. Nu skal du sove, Jeg kan se, at du er træt og Jeg hjælper dig og putter dig Der, hvor barnet skal sove, skal der være forholdsvis stille, mørkt, køligt og sengen skal matche barnets alder og udvikling. Dynen skal passe i størrelsen, og først efter 1 års-alderen gives en passende hovedpude. Hvad er en søvncyklus Under søvnen sover vi igennem flere forskellige faser i et særligt mønster, som kaldes en søvncyklus. Den består af: Den lette søvn: Første stadie er en kort overgangsfase, hvor man døser hen og let kan komme tilbage til vågenheden. Andet stadie er rigtig søvn, man sover stabilt, men vækkes relativt let Den dybe søvn: Består også af to faser, men her er man meget svær at vække. Kroppen er helt afslappet Så går man tilbage op i den lette søvn i nogle minutter. Herefter går man ind i drømmesøvnen. Drømmesøvnen: Kaldes også for REM-søvn (Rapid-Eye-Movement), hvor der er kraftige øjenbevægelser og høj hjerneaktivitet 6.8

57 Søvncyklusen med de 3 typer søvn gentages adskillige gange i løbet af natten, men med varierende længde af de enkelte faser og stadier. Der er forskel på voksne og børn, også når det drejer sig om søvn Det nyfødte barn går fra vågen til søvn gennem REM-søvn, og har kun ganske korte vågenhedsperioder. REM-søvn udgør ca. 50% af barnets søvn ved fødslen, og mindskes kun lidt de første 10 år af livet. Det betyder, at vi kan forveksle deres REM-søvn med opvågning, hvor vi let vækker dem og afbryder deres søvn. I tre til seks måneders alderen er det meget individuelt, hvor længe børn sover i træk. Nogle sover 20 minutter flere gange om dagen, og andre tager færre men længere søvnperioder. I den alder er det lige hensigtsmæssigt. Barnet styrer selv, hvad der er bedst, hvis det får mulighed for at sove, når det er træt. Et barn vækkes relativt let under REM-søvnen, og da den udgør en stor del af barnets søvn, er der relativt stor risiko for, at det vågner. Derfor er det hensigtsmæssigt lige at se, om barnet beder om hjælp, når det klynker, eller om det selv lægger sig til at sove igen. Sidstnævnte er nogle børn bedre til end andre, og nogle lærer det hurtigere end andre. Efter seks måneders alderen opnår barnet den virkelige dybe søvn. Først derefter kommer der længerevarende vågenhedsperioder om dagen. Brug dias 5 Forebyg skæv hovedfacon Barnet skal sove på ryggen, men vær opmærksom på, at barnet vender hovedet til begge sider, sørg for andre stillinger i vågen tilstand. 6.9

58 Faktaboks Hvor meget skal spædbarnet sove? Spædbarnet sover almindeligvis omkring 16 timer i døgnet til at begynde med, men det kan svinge fra 10 til 23 timer, og være helt normalt. Spædbørn vågner ofte med to til tre timers interval for at spise, deres længste sammenhængende søvnperiode er oftest fire til fem timer, da sulten tit vækker dem. Det kan dog forekomme, at et spædbarn sover den dobbelte tid i et stræk. Det er helt i orden, hvis det er et sundt normalt barn. Hvis det er et barn med specielle ernæringsbehov, f.eks. hvis det har taget for lidt på eller har tabt sig, skal barnet vækkes hver anden eller tredje time, alt efter hvad I har fået rådlagt af lægen eller sundhedsplejersken. I de første måneder har de fleste børn ingen fast rytme med hensyn til at spise og sove. Den skal forældrene hjælpe barnet med at opbygge. Oplæg, hvis gruppen har behov for det Gråd - hvad er det udtryk for? Brug dias 6 Alle spædbørn græder - en del af spædbarnets adfærd, den er nødvendig, fordi gråd sikrer, at barn og forældre føres sammen. (fremmer amning, tilknytningen og beskyttelsen af barnet) 6.10

59 Brug dias 7 Alle børn er forskellige Man kan ikke forkæle et spædbarn. Barnets gråd er ikke selvstyret og fordi barnets hjerne ikke er udviklet tilstrækkelig til at kunne forstå, hvordan tingene hænger sammen. Efter 4-6 måneders alderen kan et barn bedre vente og er blevet bedre til selv at kunne regulere og styre gråden Gråd takles ved at opfylde spædbarnets grundlæggende behov: mad, træt - puttes til at sove, skiftes ble, behov for nærvær Marte Meo: Barnets grundlæggende behov er også at: Forældrene benævner barnets initiativer Forældrene følger barnets initiativer Forældrene benævner egne initiativer Det er en myte, at man kan høre og skelne mellem forskellige årsager til spædbarnets gråd - forældre lærer barnets temperament, rytme, personlighed og derved kan de aflæse sammenhænge mellem barnets adfærd og behov efter lidt tid. (Kilde: Hvorfor græder barnet, Komiteen for sundhedsoplysning 2010) Pjece, der udleveres til forældrene Hvorfor græder barnet? (Komiteen for sundhedsoplysning 2010) Forældre til et meget grædende spædbarn ved, hvor frustrerende og bekymrende spædbarnsgråd er. Når barnet græder mere og mere i de første uger og alle råd er afprøvet, bliver man frustreret, trist og modløs. Alle forældre kender til at være frustreret over afbrudt søvn og manglende søvn, udkørthed og desperation. 6.11

60 Henvisning til pjecen Risiko for at forældre i desperation og afmagt rusker barnet: Ruskning af barnet kan medføre blødninger i hjernen og være årsag til hjerneskade eller død Tæl til ti - ligger på socialstyrelsen.dk Øvelse 2 og 2 Case: Jeres barn har grædt længe og er helt utrøstelig Du synes, du har forsøgt alt, men intet hjælper. Angsten for hvad der kan være galt med barnet bliver stærkere. Magtesløsheden kommer snigende, du bliver måske bange for hvad du kan finde på at gøre, men hvad gør du? Brug 5 min. Opsamling på øvelsen Opsamling med fokus på gode løsninger Læg barnet et sikkert sted, i dets seng, kravlegård eller på guvlet og forlad rummet, så du kan falde til ro Gå tilbage til barnet når du er faldet til ro Kontakt en person, f.eks. nabo, kæreste, familie,ven, veninde, sundhedsplejerske eller læge og fortæl du har brug for hjælp Fortæl ærligt hvor desperat du er, og du er bange for at skade dit barn Bring barnet videre til nogen, der kan passe det sammen med dig eller for dig Øvelse 3-4 personer (Ikke egen partner) Summeøvelse: Jeres barns hverdag Fortæl om barnets hverdag. Skift, så alle får fortalt. Spørgsmål til hele gruppen: Kom der noget frem fra jeres drøftelser, som I ønsker at dele med os andre? Opsamling på øvelsen Med udgangspunkt i nogle af de erfaringer om hverdagen, som sundhedsplejersken har hørt i de enkelte grupper, opsummeres de typiske udfordringer, som forældrene står over for pt. 6.12

61 Sundhedsplejerske Tankerne bag Efterfødselsdepression Sundhedsplejersken kæder hverdagens nye udfordringer sammen med, at nybagte forældre befinder sig i en særlig sårbar periode. Den sammenhæng skal give parret anledning til at tale om, hvordan de kan drage omsorg for hinanden. Her lægger sundhedsfremme og forebyggelses tankegangen i, at parret kan forsøge at være særlig opmærksomme på hinanden. At der er nogle kendetegn på forældre, som ikke trives og som kan give anledning til at søge hjælp. Brug dias 8 Forskel på den normale følelsesmæssige reaktion fødselsreaktionen og så fødselsdepression, som diagnosticeres af en læge. Brug dias 9 Fødslen er en følelsesladet tid, hvor man også er meget åben og sårbar. Det kan være en periode, hvor du bliver trist og føler du synker i et sort hul. Det er normalt at opleve svingninger i humøret, men hvis man oplever at det er svært at komme ud af tilstanden igen, kan det være tegn på en efterfødselsreaktion Det er vigtigt at tale om det. 6.13

62 Med jeres partner eller andre personer, der er tæt på én. Forældregruppen i FIV Pas på hinanden, tænk på at det er vigtig, at I holder en form for tavshedspligt indenfor gruppen Tal med enten sundhedsplejersken eller egen læge, og ved ca. 3 måneder vil sundhedplejersken have fokus på efterfødselsdepression i besøget. Vigtigt at opfordre FAR til at deltage i besøget Egen læge tilbyder en samtale, hvis du er bekymret sundhedsplejerske Tak for i dag Næste gang vil vi fortælle om barnets sanse-motoriske udvikling. Vi skal lave små øvelser med barnet. Det andet tema er syge børn. Brug dias

63 Sansemotorisk udvikling Syge børn Mødegang 7

64 Mødegang 7 Dagens program Sundhedsplejerske: Samvær med barnet - sansemotorisk udvikling Pause Sundhedsplejerske: Siden sidst, syge børn Tak for i dag Tid og hvem Sundhedsplejerske indleder Velkommen Sidste gang handlede vores mødegang om den første tid efter fødslen. Nu er jeres børn ca. 3 måneder gamle - hvad har optaget jer siden sidst? Sundhedsplejersken kan skrive temaerne op på tavlen og vende tilbage til dem efter pausen. Brug 5 min. Afbud i dag fra Brug dias 1 7.2

65 Sundhedsplejerske: Tankerne bag Samvær med barnet - sansemotorisk udvikling Denne mødegang vil være præget af aktivt samvær med børnene i gruppen. Det er vigtigt, at aktivitet med børnene ligger først på mødegangen, da børnene formodes at være mest friske og vågne her. Hvordan støtter vi barnet bedst muligt i den naturlige udvikling: Sproglig udvikling Motorisk udvikling Følelsesmæssig udvikling Brug dias 2 Kommer udviklingen af sig selv? Barnet har naturlige instinkter og nysgerrighed, som fremmer en vis grad af udvikling, men påvirkning fra omgivelser er helt nødvendig for optimal udvikling. Hvad prøver dit barn at sige til dig med sine signaler og hvordan møder du dit barn med respekt Det 3 måneder gamle barn har brug for den tætte kontakt, men er også i gang med at udvikle sit selvværd. Barnet oplever, at det kan påvirke omgivelserne med sine initiativer: Øjenkontakt - hold øje for barnets behov for pauser Smil Gråd Pludrelyde bliver til pludresamtaler 7.3

66 Række efter legetøj - barnet sutter på hænder, ok med at ligge på ryggen, - det træner forsidens muskler. Barnet øver koordination mellem hænder og mund, fint med et sparkested, hvor barnet kan ligge selv og kigge Ligge på maven er vigtigt for barnets udvikling - barnet lærer at løfte hovedet og kigge sig omkring. Det giver balance og øger styrken i nakke-, skuldre- og rygmuskler Opmærksomhed, benævnelse af situationen, hvad ser barnet, følge barnets initiativ Øvelse Hele gruppen Øvelse: Syng en sansesang, med stimulation af følesansen Syng Hjulene på bussen. Barnet ligger på ryggen. (evt. en kopi af sang) Vi taler om følesansen, kommunikation, sang, gentagelser mm. Der ligger forslag til babysange under Arbejdsark klar til kopiering Øvelse Hele gruppen Rekvisitter f.eks lagner til svingture, stor motorikbold Øvelse: Tag børnene med ned på gulvet Både forældre og barn kan have brug for en tid til aktivitet, en tid til ro og nærhed og søvn. God ide, at indrette et gulvareal til bevægelseslege - bevægelsesglæde smitter. Barnet skal lære sin krop at kende gennem leg. Forældre er det bedste motorikredskab for barnet. Sansemotorik - hjernen og kroppen forbindes gennem vores sanser: Syn, hørelse, lugt, smag, berøring, labyrintsans og muskelledsans. Forbered alle bevægelser og aktiviteter med øjenkontakt, sæt ord på hvad der skal ske og vis positiv ledelse, så barnet bliver trygt: Grib om barnets hænder og lad barnet selv trække sig op fra rygleje. Støt evt. nakken Grib fat om barnets lægge og bøj knæ og hofte. Lad barnets underkrop rulle fra side til side. Stimulér evt. med legetøj 7.4

67 Læg barnet på maven. Stimulér barnet til at løfte hovedet Lav cyklebevægelser Lav krydsbevægelser - modsat arm og ben. Styrker samarbejdet mellem de to hjernehalvdele Brug dias 3 Øvelse Hele gruppen Drøftelse: Børn der ikke kan lide at ligge på maven? Det er en generel ting at indlæring og udvikling af nye færdigheder også rummer frustration. Når det er besværligt for barnet - kan forældre træde til, tage styringen og vise igen og igen, hvad næste skridt er! Det gælder i alle barnets forhold som det motoriske, det sproglige, ved spisning og falde i søvn gennem en fast rutine: Her viser forældrene vejen - gennem gentagelser og ledelse. Det hænger sammen med al opdragelse. Spørgsmål til gruppen Hvilke erfaringer har I med at lægge barnet på maven? Gode ideer og råd, hvis barnet ikke er glad for maveleje? Sundhedsplejersken viser: Støtte under brystkassen, stryg ned langs ryggen Samle arme under brystet og hjælpe barnet, så det gradvis får oplevelsen af at kunne løfte sig op Evt. maveliggende på en bold Undgå passive aktiviteter som vippestol, bumbositter, sækkestol, gåstol mm. 7.5

68 Pause Sundhedsplejerske Siden sidst Hvordan oplever I hverdagen med barnet i familien? Syge børn - bekymringer som et levevilkår for forældre Brug dias 4 Tankerne bag Det er et levevilkår for alle forældre, at børn bliver syge af og til. Et sygt barn stiller specielle krav til pasning og observation af en person, der kender barnet godt. Temaet er på dagsorden da Familieiværksætterne ønsker, at give forældrene redskaber til observation af det syge barn - handleanvisninger til pasning og rettidig henvendelse til bl.a. læge. Da Familieiværksætterne bygger på det almene og generelle sundhedsperspektiv, har vi afgrænset os til det generelle omkring feber og infektionssygdomme. Vi sætter fokus på hvor og hvornår forældre kan søge råd og vejledning. Henviser til links, specielt vigtigt med forældrevejledninger fra Region Midtjylland. Vi ønsker at legalisere følelser, som tvivl, bekymring og behov for sparring - erfaringsudveksling imellem forældrene som par. Alle børn bliver syge af og til, de fleste sygdomme kan behandles hjemme hos forældrene. Nogle sygdomme kræver telefonkontakt med lægen og det vil I høre nærmere omkring i dag. 7.6 Børnene er 2-3 måneder på denne mødegang Barnet er beskyttet af antistoffer fra fødslen og modermælken i de første måneder og bliver derfor sjældnere syge

69 Håndvask er den bedste forebyggelse vi har. Spædbarnet reagerer ofte ukarakteristisk på sygdom Det vil sige spædbarnet f.eks. godt kan være sygt uden at have feber, men uro eller slaphed, uforklarlig gråd, bleghed eller ændret opførsel bør give anledning til nærmere observation Spædbarnet regulerer temperaturen dårligt, får let høj feber, men afkøles også hurtigt Brug dias 5 Vurdér spædbarnet efter: Barnet virker dårligt - stol på din egen vurdering Er barnet sløvt, slapt eller klynkende Har påvirket hudfarve, bleg eller blålig Se efter udslæt små røde pletter i huden, som ikke forsvinder ved tryk Vil barnet amme eller drikke Tisser barnet normalt eller er der tørre bleer Har hurtig vejrtrækninger Har diarré, hyppig vandtynd afføring som evt. lugter Kaster op Har feber Hoster 7.7

70 Brug dias 6 Feber Normal temperatur er mellem 36 og 37,5 Ved høj feber: Afklæd eller Køl barnet af Giv ekstra væske i små portioner Hold øje med barnet Infektionssygdomme Rammer især børn > 4-5 måneder da medfødte antistoffer er forsvundet Vuggestuebørn har ca. 20 fraværsdage/år pga. sygdom, primært infektioner Oftest viral infektion - alternativt bakterie Immunsystem aktiveres, medfører temperatur stigning Feber er ikke farligt i sig selv Feber defineres som en rektaltemperatur på 38 eller højere Temperaturforhøjelse ved temperatur > 37,0 morgen og > 37,5 aften Øretemperatur evt. 0,5 grad lavere - afhængigt af fabrika Ustabil temperatur regulering hos børn - > svingende temperatur Overvej hvor meget du skal gå i dybden med temaet feberkramper Feberkramper Vi ved, at feber og risiko for, at barnet får feberkramper er angstprovokerende for de fleste forældre, derfor tager vi oplysninger med omkring det. Mange forældre frygter, når deres børn pludselig får høj feber fordi der kan opstå risiko for feberkramper, som kan optræde ved temperatur over 38. De opstår hyppigst, hvis temperaturen stiger brat og hurtigt og ses især den første sygdomsdag. Feberkramper ses som regel kun hos børn mellem et halvt og seks år. 7.8

71 Alle børn kan udvikle feberkramper, men det er kun 3-5%, der får det. Man kender ikke årsagen til feberkramper, men muligvis skyldes det, at børnene har en medfødt lavere krampetærskel. Det vil sige, at der ikke skal så meget til at provokere de centre i hjernen, hvorfra kramperne udløses. Feberen opstår hyppigst i forbindelse med de infektioner, som alle børn får under opvæksten - især luftvejsinfektioner og børnesygdomme. Risikoen for, at barnet får feberkramper afhænger også af, om det ofte har infektioner og høj feber. Almindelige kortvarige feberkramper - det vil sige kramper, der varer mindre end ca. 30 minutter, giver ikke hjerneskade, og børnene vokser fra krampetilbøjeligheden. Det er kun børn, der har mange, langvarige feberkramper, der kan have en lille risiko for varige mén senere hen. Hvordan ser feberkramper ud? Krampeanfaldet starter med, at barnet mister bevidstheden, og kort efter bliver kroppen samt arme og ben helt stive Hovedet bøjer bagover, hvorefter der kommer rykvise trækninger i arme og ben Huden bliver bleg - eventuelt blålig Anfaldet afsluttes efter et par minutter og trækningerne ophører Barnet bliver helt slapt og den normale kulør og bevidstheden vender langsomt tilbage Nogle børn vågner hurtigt, mens andre er sløve og døser i lang tid. Selv om anfaldet kun varer få minutter, føles tiden meget lang, for den der ser på Krampeanfald hos børn er altid en væmmelig oplevelse Feberkramper ligner de kramper, der optræder ved epilepsi, men har yderst sjældent noget med sygdommen at gøre 7.9

72 Brug dias 7 henvis til at forældrene selv kan finde filmklip om feberkrampe på Youtube Aktivitet Hele gruppen Øvelse 2 og 2 Film: Se feberkramper på YouTube (ca. 1 min.) Hvad kan man selv gøre ved feberkramper? Ved feberkramper skal lægen altid kontaktes Du skal ikke foretage dig noget, så længe krampen står på, blot pas på at barnet ligger på blødt underlag og du er hos det Kun hvis barnet begynder at kaste op, skal du ganske forsigtigt vende barnet om på siden eventuelt med hovedet let nedad. Derved hindrer du, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne Når kramperne er overstået, lægges barnet i aflåst sideleje Ved langvarige krampetilfælde eller flere krampeanfald hurtigt efter hinanden, skal du tilkalde ambulance ved at ringe 112 Første gang barnet får feberkrampe, bør det indlægges Øvelse: Case - Forældre diskuterer spørgsmålet 2 og 2 Du henter dit barn, der lige er vågnet i barnevognen. Det er vinter og han har godt med tøj på. Han har røde kinder og virker lidt slap. Har feberagtige øjne. Hvad vælger du at gøre? Vil du handle anderledes, hvis det er sommer? (Powerpoint skal komme i to etaper, efter hvert spørgsmål). 7.10

73 Du bestemmer Drøftelse hvis sundhedsplejersken synes, at der er tid eller behov for at tale om paracetamol i forbindelse med feber Dilemma med paracetamol ved feber: Forældre spørger sundhedsplejersker og deres egen læge i forhold til at give børnene en pille, for at få feberen til at falde. Det gør de, fordi de ønsker at sænke feberen, undgå feberkramper, mindske barnets smerter og ubehag samt hjælpe dem til at spise og sove bedre, når de er syge. Feber er et symptom: Det er ikke uproblematisk at give sit barn febernedsættende medicin. Artikel Forældre vil ikke have febersyge børn af Margareta Söderström, docent i almen medicin og lektor ved Københavns Universitet. Problemet er, at feber ikke er en sygdom i sig selv, men et symptom på en sygdom. Derfor bør man være varsom med at fjerne feberen, fordi det forvrænger billedet af sygdommen og forstyrrer immunforsvaret. Feber er et tegn på, at kroppen har fået en infektion, som den er i gang med at bekæmpe. Det har den brug for ro og hvile til. Brug dias 8 Den af forældrene, som har passet barnet, skal ringe til lægen, da han/hun kender forløbet og de små nuancer bedst. Vær forberedt på de spørgsmål, som lægen sandsynligvis vil stille: Barnets cpr. nummer. Barnets symptomer Temperatur Hvordan opleves barnet - vågent, træt, passivt, aktivt Udslæt Hvor meget drikker og tisser barnet 7.11

74 Faktaboks Hvad kan I selv gøre Være tæt på barnet Afklæde barnet for, at barnet ikke overophedes Rigelig væske, (tilbyd hyppigt) ellers forværres situationen Observere barnet om tegn på sygdom forandre sig Søge råd og vejledning ved læge og sundhedsplejen Når I ringer til lægen vil lægen spørge til: Barnets cpr. nummer Temperaturen Hvad drejer det sig om - hvor længe har det stået på? Hvordan oplever i barnet? (vågen, træt, aktiv, passiv osv.) Ses der udslet? Hvor meget har barnet drukket og spist - ses der vandladning? Ændrer symptomerne sig? Faktaboks Hygiejne God håndhygiejne nedbringer risiko for smitte af sygdomme! Forældrevejledninger Forældrevejledninger Vejledninger vedrørende: Forkølelse, astmatisk bronchitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse, halsbetændelse, øjenbetændelse, skoldkopper, lussingsyge,antibiotica, paracetamol, vaccination mm. Patienthåndbogen

75 Brug dias 9 Udlevér eller vis evt. pjecen Forældrevejledninger fra Region Midtjylland Sundhedsplejerske Tak for i dag Næste gang taler vi om mad til barnet og alle tilbydes en individuel undersøgelse samt vejning af barnet. Vær opmærksom på, at vi næste gang mødes kl og mødegangen varer 3 timer - og vi er 2 sundhedsplejersker. Brug dias

76

77 Barnets trivsel - individuel undersøgelse af børnene Mælk og mad til barnet Mødegang 9 Mødegang 8

78 Mødegang 8 Dagens program Sundhedsplejerske: Velkommen Sundhedsplejerske: Individuel undersøgelse af barnet Pause Sundhedsplejerske: Mælk og mad til barnet Tid og hvem Tak for i dag Denne mødegang er udvidet : Kl Husk at give alle familierne besked Sundhedsplejerske indleder Velkommen Brug dias 1 Sidste gang handlede vores mødegang om sansemotorisk udvikling og syge børn. Vi samler op på dette efter pausen - og bruger nu første del af denne mødegang på undersøgelse af børnene. Velkommen til den anden sundhedsplejerske, som er med til undersøgelserne i dag. Afbud i dag fra Tankerne bag Børnene er nu omkring 4-5 måneder gamle. Udviklingsmæssigt er det aktuelt at sætte skemad og drikke - overgangskosten på dagsorden. Forældrene får redskaber til at vurdere deres eget barns parathed og behov for skemad. Der sættes fokus på, at barnet udvikler et sundt og naturligt forhold til maden og måltidet.

79 OBS! Mødegang 8 med mad til barnet kan give udfordringer, da børnenes alder kan være spredt over 2 mdr. og dermed være enten for unge eller for gamle i forhold til om temaet er relevant. Forældrene får kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til amning, overgangskost samt jern, vitaminer og kostsammensætning. Målet er, at begge forældre føler sig velinformerede og trygge i forhold til at tilbyde barnet anden mad end mælk - de modtager denne information i gruppen, hvor de kan debattere og få ideer fra hinanden. Vi håber på gode ideer til, hvordan vi rammer både kvinder og mænds interesse. Mødegangen giver forældrene konkret vejledning til tilberedning og variation af barnets mad. Forældrene får flere perspektiver på de sunde valg samtidig med, at der skal være rum for forskellighed. På denne mødegang vil der være to sundhedsplejersker til stede, så der er rammer til den individuelle vurdering og undersøgelse af barnets trivsel. Det aftales i makkerskabet, hvem der er assisterende sundhedsplejerske Mødegangen tager 3 timer. Der påregnes 20 minutters konsultation pr. barn. I sundhedsplejerskens forberedelse til denne mødegang er der prioriteret tid til læsning af familiens journal inden undersøgelse. Sundhedsplejersken deler gruppen i 2. Den assisterende sundhedsplejerske får besked i god tid om de familier, som hun skal have til den individuelle undersøgelse. Der kan være behov for drøftelse med distriktssundhedsplejersken angående det enkelte barn og familie. Rekvisitter Mens sundhedsplejerskerne foretager individuelle undersøgelser, har den resterende gruppe tid til at snakke og lave aktiviteter sammen. Måtter lægges ud med bolde, legetøj og tæpper, så forældrene kan have indbyrdes og socialt samvær med deres børn imens. 8.3

80 Sundhedsplejersker Tilbud om individuel undersøgelse Brug dias 3 Aktivitet i ventetiden I ventetiden mellem undersøgelserne har forældrene tid til socialt samvær eller aktiviteter med børnene Der lægges rekvisitter frem, f.eks. lagner til at give børnene en forsigtig svingtur og store gymnastikbolde Ved undersøgelsen vurderes generel fysisk og psykomotorisk udvikling: Hovedkontrol - løfte i maveleje, medløft fra liggende stilling, siddende Hovedfacon Øje-hånd koordination og sikker gribefunktion, flytte ting fra hånd til hånd, putter ting i munden Øjenbevægelser evt. skelen Bevægemønstre og muskeltonus Begyndende rulle fra mave til ryg Varieret pludren, se barnets mund for f.eks. trøske Skelne fremmede fra kendte, sikker kontakt til forældre Barnet vejes afklædt, proportioner vurderes Barnet måles - længde og hovedomfang Hud vurderes - eksem eller andet Alt dokumenteres i barnets journal Dokumentation Der noteres på papir eller novax direkte, brug frasen : 4 mdr. undersøgelse i Familieiværksætterne Husk faneblade: Ernæring, vægt og højde og hovedomfang. 8.4 Der gives besked til egen sundhedsplejersken, hvis barnet ikke er undersøgt på mødegang 8 (udeblivelse eller ikke behov) samt besked og behov for opfølgning på undersøgelsen.

81 Pause Sundhedsplejerske Mælk og mad til barnet Brug dias 2 Jeres barn er nu omkring 4-5 måneder gammelt. Sundhedsstyrelsen anbefalinger er, at børn udelukkende ammes indtil 6 mdr. Der er ikke belæg for, at børn, der får flaske har en sundhedsmæssig gevinst ved at vente med skemad til 6 måneder. Vores fælles budskab - skemad introduceres tidligst ved 4 måneder og senest ved 6 måneder. Vi vil sammen tale om barnets parathed og behov for skemad. Det er fint at amme samtidig med at give skemad. Vi sætter fokus på, at barnet udvikler et sundt og naturligt forhold til maden og måltidet. Øvelse Hele gruppen Gruppeøvelse: Hvilken mad får dit barn? Gruppelederen tager en runde blandt forældrene, mens den assisterende sundhedsplejerske noterer barnets navn, alder og hvilken mad barnet aktuelt får på flip-over. Eksempler på vigtige ting, som sundhedsplejersken kan trække frem: De første mange måltider handler om at imødekomme barnets lyst til at undersøge og lege Vurdér barnets parathed (alder, vækst, nysgerrighed, mundmotorik, nattesøvn) Spis sammen med dit barn, så det er trygt og hyggeligt (rollemodel) Sluk støj for omgivelserne (TV, radio og telefon) Vigtigt at barnet sidder hos forældrene i starten. Senere eventuelt skråstol eller høj stol fra 6 måneder 8.5

82 God øjenkontakt, følge barnets initiativ ved at vente - ikke presse - idet mad skal være en positiv aktivitet Sæt ord på - brug sproget Barnet kan begynde at øve at drikke af kop ved opstart af skemad Fokusér på dét, at barnet skal lære, at maden kan komme fra ske og kop, frem for hvor meget barnet har spist Vis barnet respekt: Hvem bestemmer hvad? Forældrene bestemmer, hvad der serveres - barnet bestemmer hvor meget Ud fra dette tydeliggøre forskellighed i parathed til skemad. Aktivitet Hele gruppen Hjælp til uddybelse Overgangskost Film Medbring madkassen (som står på hylden i kopi rummet) til inspiration og fremhæv valget mellem den købefærdige mad og den hjemmelavede mad A. Barnets udvikling og tegn på parathed Spørg evt. gruppen om de ser tegn hos deres børn (følger mad med øjnene, hænder i munden, mere aktiv mundmotorik, stagnerende trivsel/vægt og påvirkning af søvnrytmen). OBS! Præmature. B. Maden (Nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen marts 2015) Hvis barnet ikke bliver mæt af mælk alene, kan man tidligst begynde med skemad, når barnet er ca. 4 mdr. Start med grød f.eks. lavet af majsmel, rismel, hirsemel, boghvedemel, hirseflager, boghvedeflager, havregryn o.l. Ris må gives et par gange om ugen. Glutenholdige produkter gives i variation med ikke-glutenholdige produkter og i stigende mængde fra barnet begynder på skemad. Mos laves af grøntsager f.eks kartofler, gulerod, blomkål, broccoli, squash, pastinak, persillerod og ærter og tilsættes modermælk eller modermælkserstatning og 1 tsk fedtstof f.eks plantemargarine, smør eller olie. Mos laves af frugt, f.eks modne æbler, pære, banan eller fersken, men frugtmos indeholder ikke energi nok til, at det egner sig som et selvstændigt måltid. I stedet kan det anvendes som smag til grød eller afslutning efter et 8.6

83 grøntsagsmåltid. Behovet for jern bør fra 6-måneders alderen dækkes af en jernholdig kost med blandt andet kød og fisk, dog ikke tun fra dåse og andre store rovfisk. Børn født for tidligt skal have jerntilskud. Barnet kan fra 9-måneders alderen få surmælksprodukter(sødmælksyoghurt nat., A 38, tykmælk) af sødmælkstypen i små mængder (stigende fra ½-1dl.) i overgangskosten. Først fra 1-års alderen anbefales letmælk. Faktaboks Variation: Barnet må gerne smage mange forskellige ting. Variationen i maden fremmer barnets smagsudvikling (Kilde: sundhedsplejersken.dk - Helene Hausner) På grund af Arsen i risgrød er det vigtigt at variere, så barnet ikke får risgrød hver eneste dag. Fedststoffer: Varier mellem animalske og vegetabilske fedtstoffer Købemad/hjemmelavet mad: Barnet vil gerne spise det samme som resten af familien. Maden skal tilpasses barnets udvikling. Købemaden overholder de danske regulativer (men indeholder ofte mere sukker end hjemmelavet) Sødestoffer: De sunde vaner grundlægges nu!! Sødt kræver ingen tilvænning for barnet. Alt andet skal læres ved gentagelser. Ingen børn er født kræsne. Rå gulerodsstave er først fra 3-års alderen C. Konsistens Øvelse, gentagelser, hver dag (genkendelighed og tryghed) Tungens naturlige bevægelser gør, at maden kommer retur. Kartofler skal moses ikke blendes, da de bliver slimet (tilføj f.eks gulerod) Godt at give barnet forskellige ting uden, at det moses sammen - mad smager og dufter forskelligt 8.7

84 Faktaboks De praktiske forhold: Som placering, overblik, positiv ledelse, samvær, god stemning under måltidet uden forstyrrelser - hver familie har deres egen madkultur og værdier for, hvordan de afvikler måltider Typisk dansk, at vi synes, der skal være fællesskab i måltidet. Vi kobler hygge og mad sammen Forældre er rollemodeller for det gode måltid D. Drikkevarer Påpeg hvor dygtig barnet bliver ved øvelse med kop, ved at komme i gang. Øv kontrollen af læberne Tilbyd kun vand og mælk (pas på tænder, også anlæg til tænderne skades) Sødmælk i maden - under 100 ml. i døgnet fra 9 måneder Fra 9 måneder - surmælksprodukter på sødmælksbasis i små mængder (stigende fra ml) Fra 1-års alderen anbefales letmælk Rengøring af flasker og sutter (særlig fokus her på bakterier), almindelig opvask af resten OBS på ændringer i barnets afføring - forstoppelse kan forekomme (væske og fibre) Husk tandbørstning x 2 dagligt fra den første tand viser sig E. Vitaminer D-vitaminer fra 14 dage til 2 år - hele barndommen for børn med mørk hud Hvis forældrene har brug for en mere uddybende vejledning eller rådgivning vedr. en specifik problematik henvises til at tage kontakt til egen sundhedsplejersken. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål om kost på næste mødegang. Materialer til forældre Mad til spædbørn og småbørn fra Sundhedsstyrelsen for forældrene. Kan downloades på Pjece udleveres: Mejeriforeningens Mad til børn og Randers Kommunes kostseddel: Barnets mad 8.8

85 Materialer til fagpersoner Anbefalinger for spædbarnets ernæring fra Sundhedsstyrelsen Mad til spædbørn og småbørn 2015 fra Sundhedsstyrelsen Baby - Led weaning er en anderledes måde at starte med anden mad til barnet. Det er en metode til at introducere fast føde på en måde som giver baby mulighed for at spise selv. Altså: Ingen ske - ingen mos/grød. Barnet sidder sammen med resten af familien ved middagsbordet og deltager når han/hun er klar. Forældrene tilbyder mad i størrelser og bidder som baby nemt kan håndtere og barnet mader derefter sig selv med fingrene. Barnet bestemmer selv hvad det vil spise, hvor meget og hvor hurtigt Sundhedsplejerske Tak for i dag Gør opmærksom på, at der vil være mulighed for at følge op på informationen om kost på mødegang 9. Brug dias 4 8.9

86

87 Kommunikation i familien Samspil med barnet Mødegang 9

88 Mødegang 9 Dagens program Psykolog og sundhedsplejerske: Familiedynamik - kommunikation i parforholdet, og mellem forældre og børn Pause Sundhedsplejerske og psykolog: Samspil med barnet Sundhedsplejerske: Opfølgning på mad og måltider i familien Tak for i dag Tid og hvem Psykologen samarbejder med sundhedsplejersken i undervisningen på hele mødegangen Sundhedsplejerske indleder Velkommen og tak for sidst Brug dias 1 Børnene er nu ca. 5 måneder. Der afsættes 10 min. i slutningen af mødegangen til opsamling på kostinformationen fra sidste mødegang. Afbud i dag fra. Forældrenes kommunikation med hinanden har afgørende betydning for barnets trivsel. Både kropssprog og det verbale sprog sætter præg på stemningen og atmosfæren i hjemmet. Forældrenes kommunikation og samvær med barnet hænger uløseligt sammen med familiens samlede trivsel. 9.2

89 Sundhedsplejerske og psykolog Psykolog er indholdsansvarlig. Sundhedsplejersken understøtter. Familiedynamik Tankerne bag Nu sætter vi fokus på familiedynamikken og forældrene inspireres til at skabe grundlag for en god kommunikation i familien - både forældrene indbyrdes og med barnet. Vi fokuserer på, hvordan det er at være individ og par, samtidig med at blive en familie ved at skabe dialog omkring værdier og prioriteringer. Hensigten med at sætte fokus på familiedynamikken er, at der kan udtrykkes forskellige oplevelser af det, at være individ og samtidig far og mor. Der lægges vægt på øvelser i gruppen, som kan give ideer til kommunikationen og forældrene øver sig i at fortælle og lytte kvalificeret til hinanden. Psykolog Psykologen introducerer temaet om kommunikation, livscirkler og arbejdsformen Temaet for i dag er kommunikation Dels mellem jer som forældre og partner og dels mellem jer og jeres barn. For barnet er det livsnødvendigt at lære at kommunikere og blive mødt i sin kommunikation for at forstå sin omverden. Stemninger mellem forældrene forplanter sig til barnet. Som nybagte forældre har man stor opmærksomhed over for barnet, så det er almindeligt, at fokus på at få talt med sin partner falder. Undersøgelser viser, at god kommunikation i parforholdet er den allervigtigste faktor for at kunne bevare et godt og langt parforhold. I første halvdel har vi fokus på kommunikationen mellem forældre indbyrdes. Hvordan forstår vi hinandens ord og signaler (krop og mimik) og hvordan bliver vi tydelige overfor hinanden og hvordan møder vi hinanden. Når vi som forældre har kendskab til hinandens forventninger, har vi større mulighed for at afstemme forventningerne til hinanden - og dermed større mulighed for at klare de udfordringer, som kommer. 9.3

90 Brug dias 2 Aktivitet Hele gruppen Film: Fra tv-serien Nikolaj og Julie Frank og Karina Familierne introduceres til temaet kommunikation, forhåbninger og forventninger til hinanden med filmklippet fra Nikolaj og Julie. Du bestemmer Evt. kort fælles brainstorm om, hvad gruppen synes kendetegner en god samtale med deres partnere. Forældrenes bidrag skrives op på tavlen eller flipover. Herefter introduceres gruppen til arbejdet med Forældrecirklen Hvad ønsker du skal prioriteres i jeres parforhold for, at jeres familieliv skal fungere? Hvilke forhåbninger har forældrene til deres liv i familien? Hvad er vigtigt og betydningsfuldt for dem hver især? Øvelse Individuel Øvelse: Forældrecirklen Gruppen udfylder individuelt deres egen forældrecirkel. De kan få inspiration fra kort med tekst/udsagn om forventninger/forhåbninger (kort med udsagn skal ligge på gulvet til inspiration under øvelsen). Hvis kun den ene af et par er tilstede udleveres en forældrecirkel til partneren til udfyldelse hjemme. Forældrecirklen skal kun drøftes i dialog mellem parret. 9.4

91 Brug dias 3 Arbejdsark ligger under Arbejdsark klar til kopiering Brug dias 4 Arbejdsark ligger under Arbejdsark klar til kopiering Øvelse Parvis Lytteøvelse: Fortæl din partner, hvad der er vigtigt eller betydningsfuldt for dig Øvelsen introduceres med rollespil mellem sundhedsplejerske og underviser. Forældrene arbejder parvis, de skiftes til at fortælle og lytte gennem lytteøvelse (gentagelse af det partneren siger uden kommentarer eller spørgsmål) I forhold til singler kan følgende alternativer overvejes: Evt. singler sættes sammen parvis. Hvis der kun er en enkelt single kan sundhedsplejerske indgå i lytteøvelse med denne. Lytteøvelsen kan dels tage udgangspunkt i den individuelle udfyldelse af forældrecirkler; hvis dette vurderes for personligt kan lytteøvelsen gennemføres ved at de enkelte fortæller om oplevelser fra deres liv som forældre. Øvelsen kan udvides med at lytte på forskellige måder som at være uopmærksom eller vise stoneface (som de tidligere har hørt om ved jordemødrene) 9.5

92 Øvelse Parvis Drøftelse af forældrecirklerne Forældrene ser parvis på forskellighederne mellem deres forældrecirkler og drøfter hvad og hvem, der er mest betydningsfuldt for den enkelte. Hvis der er tid afsluttes med udfyldelse af en fælles forældrecirkel. Øvelsen afsluttes ved at drage parallel mellem forældrenes indbyrdes kommunikation og kommunikation barn/forældre Fra hjerneforskere ved vi, at barnets nervesystem fra fødslen reguleres i kontakten med omsorgspersoner. Nervesystemets struktur fra fødslen bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne og samtidig er de svar nervesystemet får tilbage med til at ændre strukturen. De første måneder drejede det sig især om regulering af sult, søvn og vågenhed. Herefter har hver måned givet nye opdagelser af verden for jeres barn - og altid i tæt samspil med jer. Hjernen udvikler sig allermest i tiden før fødslen til barnet er et par år gammelt. I jeres samspil med barnet bidrager I til udvikling af nervecelleforbindelser, som danner grundlag for barnets udvikling resten af livet. (reference til Susan Hart om sansende, følende, mentaliserende hjerne) Gennem jeres følelsesmæssige reaktioner har barnet lært sig selv at kende, så barnet nu er i stand til at regulere sig selv i højere grad. Samtidig har I givet jeres barn mulighed for at udvikle fornemmelse og forståelse af andres følelser, hvilket danner grundlag for barnets mentaliseringsevne - det at kunne skabe mening i det barnet oplever, både den helt konkrete opfattelse af genstande i omverdenen og det mere komplekse - hvilke følelser, der er mellem mennesker. Barnets mentaliseringsevne skaber fundamentet for barnets senere muligheder for at indgå i sociale relationer med andre mennesker - både børn og voksne. Brug dias 5 Aktivitet Hele gruppen Film: Nye tider for alle Dion Sommer - del 3 9.6

93 Aktivitet Hele gruppen Brug dias 6 Film: Nye tider for alle Professor Dion Sommer om forskelle på mand/kvinde i forældreskabet. Fædre som omsorgspersoner - del 4 og 5. Del 3, 4 og 5 vises i umiddelbar forlængelse af hinanden. Du bestemmer Brug dias 7 Stående øvelse i mand / kvindegruppe Hvad er det vigtigste for mig ved at være far/mor? Hvordan giver jeg plads til min partner til at være mor/far? Hvordan er rolle/arbejdsfordelingen i forældreskabet i forhold til barnet Supplerende litteratur, som der kan henvises til Politiken om psykolog Tea Trillingsgaards undersøgelse af førstegangsforældre Parforholdet presses efter første fødsel og Forældre: Vi var et fantastisk team, men parforholdet eksisterede stort set ikke. Information: Vi udvikler et maskulint sprog til den moderne far Kristeligt Dagblad: Hvis folk vidste hvad de gik ind til, når de fik børn, kunne nogle skilsmisser undgås

94 Afslutning af emne Fortæl om andre kurser, der kan være relevante for et godt forældreskab. Eksempelvis PREP. Husk at uddele PREP-postkort! Information om udlevering af hjemmeopgave ved afslutning på dagen. Øvelse Hjemmeopgave Arbejdsark ligger under Arbejdsark klar til kopiering. Husk, at der er både en forside og bagside! Øvelse: Huskekort Læg de næste 3 dage mærke til de ting, du sætter pris på hos din partner i forhold til at være far/mor. Sig hver dag én af tingene til hinanden - se evt. på jeres forældrecirkler sammen Kl Pause Kl Sundhedsplejerske og psykolog Sundhedsplejersken er indholdsansvarlig. Psykolog understøtter. Samspil med barnet - kontakt, trivsel og tilknytning mellem barn og forældre Tankerne bag Forældrenes kommunikation med hinanden har afgørende betydning for barnets trivsel. Både kropssprog og det verbale sprog sætter præg på stemningen og atmosfæren i hjemmet. Forældrenes kommunikation og samvær med barnet hænger uløseligt sammen med familiens samlede trivsel. Oplægget med aktivitet med det lille barn er tilrettelagt for at give anvisninger til en positiv kontakt, hvor der er fælles opmærksomhed for forældre og barn gennem sang og bevægelse. 9.8

95 Oplæg omkring barnets signaler og det gode samvær, giver forældrene mulighed for drøftelser af deres egen hverdag med barnet. Oplægget og drøftelserne i den store gruppe kan give forældrene ideer til aktiviteter med barnet og forståelse for barnets behov. Hvis børnene bliver urolige undervejs, kan sangen lægges ind når som helst i mødegangen. Barnets udbytte af sang og musik: Beroligende Sproglig stimulering Nærhed Glad stemning Aktivitet sammen med forældre Øvelse Hele gruppen Der ligger forslag til babysange under Arbejdsark klar til kopiering Syng: Hjulene på bussen Udlevér kopi af babysange til forældrene. Husk fagter og bevæge børnene igennem sangen f.eks.: Hænder kører rundt = hjulene på bussen Næsen = hornet trykkes båt båt Arme = døre som åbner og lukker Gruppen bestemmer hvor mange vers, der skal synges. Forældrene lægger mærke til deres eget barns reaktioner. Barnets signaler og det gode samspil Vi kommer til at se på nogle eksempler, hvor forældre strukturerer deres aktiviteter med et barn. Måden man er sammen med barnet på i hverdagen - både hvordan man kommunikerer og med de aktiviteter, man laver med barnet - aflæser barnet og kopierer. Barnet er i en rivende udvikling og allerede i det første leveår tilegner det sig mange sproglige og sociale kompetencer. 9.9

96 Meget af vores samspil med spædbarnet sker automatisk og ubevidst. Filmklippet er med for at bevidstgøre: At alt, hvad vi foretager os med barnet, har en betydning! Det er væsentligt, at vi støtter barnet ud fra barnets udviklingsniveau og behov. Hvad er Marte Meo? Marte Meo er en arbejdsmetode, vi anvender i sundhedsplejen med henblik på at fremme kontakt, trivsel og tilknytning mellem barn og forældre. Metoden tager udgangspunkt i, at alle mennesker har styrker og kompetencer, der kan findes og udvikles - ved personens egen kraft. Når forældre oplever vanskelige hverdagssituationer med sit barn, kan video være en god hjælp i arbejdet med at løse problemet, da man via filmklip kan se de små ting, man ikke ser i selve situationen. Eksempler på problemer: Du oplever, at dit barn er svært at forstå Dit barn er uroligt og græder meget Du ønsker mere glæde i samværet med dit barn Dit barn har svært ved eks. at spise, falde i søvn, blive badet Du føler dig usikker og bange for ikke at slå til som forældre Dit barn har behov for særlig støtte til udvikling Brug dias 8 Aktivitet Hele gruppen Her gennemgås de 5 principper i Marte Meo: 1. At følge initiativ 2. At bekræfte initiativ positivt 3. At sætte ord på andres og egne initiativer 4. Turtagning 5. Positiv ledelse 9.10

97 Uddybningen af de 5 principper skal ses som en hjælp for underviseren og kan evt. anvendes ifm. visningen af filmen. At følge initiativ Ved at lytte, se, vente, svare, gentage, imitere, benævne barnets følelser og handlinger. Betydning for barnet: Styrker barnets selvværd/selvtillid. Barnet viser ved egne initiativer, hvad det er optaget af og støttes til nærmeste udviklingszone. Ved at benævne barnets handlinger og følelser, lærer barnet sig selv bedre at kende, det udvikler ord for sig selv og sit indre liv, dvs. stimulerer sproget. Fælles opmærksomhed øger barnets evne til koncentration. At positiv bekræfte Barnet føler sig set og anerkendt, når dets initiativer eller væren bliver forstørret ved brug af anerkendende udsagn. Betydning for barnet: Det vil opleve accept af sine følelser, hvilket vil styrke dets evne til selvregistrering og impulskontrol. Når barnet føler, det lykkes, vil det få det godt med sig selv, hvilket øger dets selvværd/selvtillid. At sætte ord på egne og andres initiativer Når mor og far bruger sproget, får barnet lyst til at se på dem. Mor/far bliver forudsigelige, og barnet lærer forældrene at kende. Betydning for barnet: Det giver tryghed, tillid og styrker tilknytningen mellem barn og forældre. Turtagning Dialogen, vente på hinanden. Betydningen for barnet: Når barnet lærer rytmen og dansen i dialogen og samværet, styrker det barnets sociale kompetencer. Positiv ledelse Kontakt med øjne og sproglig tilkendegivelse før en opgave eks. ved pusling, spisning, putning o.lign. er betydningsfuldt i samværet med barnet. Mimik, tone, stemning, afstand - en tydelig start og slutning - er vigtige elementer i positiv ledelse. Det er vigtigt at kunne fordele opmærksomheden mellem kontakt og opgave. Betydning for barnet: At benævne, hvad der skal ske, giver tryghed og tillid. At sætte ord på hvad der skal ske, og hvad barnet skal gøre, øger barnets samarbejdsevner. 9.11

98 Præsentation af filmen: Filmen vises med tre klip á ca. 1 minuts varighed. Den viser: Jonas 5 måneder der bliver skiftet af far, Jacob. Vis filmklip 1. Vis filmklip 2. Stikord til underviseren: Vis filmklip 3. Stikord til underviseren: Introduktion til 1. filmklip: Hav fokus på kontakten mellem far og søn og måden, de kommunikerer på. Derefter spørgsmål: Hvad tænker I om fars kontakt med Jonas? Hvad viser filmen? (skriv op på flipover - evt. af familiekonsulent) Introduktion til 2. filmklip: Hav fokus på Jonas s reaktioner og læg mærke til hvor hans opmærksomhed er henne. Derefter spørgsmål: Hvilke reaktioner ser I hos Jonas? Hvad er Jonas opmærksom på? Hvorfor Jonas følger far med blikket? Hvordan reagerer jeres eget barn i lignende situationer? Far tjekker Jonas > hvordan ser Jonas ud? (glad ud) Matcher Jonas s stemningsleje Far smiler > skaber god stemning Tjekker af flere gange - og holder kontaktafstanden (bøjer sig ned) Sætter ord på, hvad Jonas gør Sætter ord på Jonas s følelser Imiterer Jonas s lyde Roligt tempo - venter på Jonas Skaber struktur - klar start/klar slut Forudsigelighed - giver tryghed - og hjernen fred til at lære Lærer sin far at kende - god tilknytning Introduktion til 3. filmklip: Far er spændende at se på - læg mærke til hvad det er, der gør, at far er spændende at se på? (stop evt. filmen undervejs og vis det). Derefter spørgsmål: Hvorfor var far spændende for Jonas at kigge på? Hvordan kan I bruge principperne i samværet med jeres barn? Ved leg? I sove- spise- af- og påklædningssituationer? Vigtigt at understrege forskellen på at lege med sit barn, hvor det tager initiativet og at være i de situationer (sove, spise, påklædning m.m.) som kræver, at vi som forældre tager ledelse. 9.12

99 Faktaboks De basale behov Mad Søvn Rene bleer og babypleje Ro, tid, berøring, stemmer og følelsesmæssig nærhed. Barnet ved godt, når mor eller far er til stede. Det registrerer lyde, lugte, bevægelser i rummet, jeres ord, jeres nynnen, kiggen på det, vuggen, eller det, at I bærer rundt på det. Spædbarnet har brug for, at I aer det, giver det knus, trøster det, kysser det, synger for det, snakker og pludrer med det, søger øjenkontakt, smiler og griner og lægger mærke til, når det er træt og skal puttes. Det giver barnet en grundlæggende tryghed at få opfyldt sine behov. Det mærker, at det er elsket af sin far og mor Samspil. Alle dagens aktiviteter er læringsforum for den gode kontakt Man kan ikke forkæle et spædbarn ved at give for meget opmærksomhed. Allerede når barnet er 2 måneder kan det udtrykke sig nuanceret Med øjnene Med mimikken Med stemmen Med gråd Med kroppen Barnets udtryk har udviklet sig enormt fra fødslen og indtil nu. Øvelse 2 og 2 Summeøvelse 2 og 2 Hvilke initiativer tager dit barn til kontakt? Hvor i hjemmet opstår den gode kontakt nemmest? Hvornår på døgnet er dit barn oplagt til at pludre og lege? Hvordan reagerer du, når barnet smiler, ser på noget, pludrer, græder osv? Husk at din reaktion får barnet til at føle sig betydningsfuldt og i samspil med sin omverden - svar/gensvar, spejling. 9.13

100 Du bestemmer Du vælger selv mellem Det robuste og skrøbelige barn/barnets signaler /døgnrytme eller mere tid til Opfølgning på kost. Brug dias 9 Det robuste og det skrøbelige barn I den lille hjerne skal der dannes rigtig mange forbindelser i hjernes rodnet i barnets første år, før barnet kan kombinere forskellige sanseindtryk og informationer. Den modning, barnets hjerne gennemløber, betyder at spædbarnets hjerne ikke er i stand til at være beregnende eller udspekuleret. Barnet reagerer på forskellige måder alt efter, hvem det er sammen med. Spædbarnets evne til at skabe kontakt er enorm og det lille barn, op til 2-3 års alderen er styret af sine umiddelbare impulser, lyster og behov. Først når mennesket er 20 år, er hjernen fuldt ud udviklet. OBS! Barnets hjerne er specielt sårbar overfor skadelige påvirkninger udefra f.eks. hårdhændet behandling, slag og rusketure og kemisk påvirkninger fra rygning, alkohol og miljøgifte. Udvikling af nerveforbindelser i hjernen Nyfødt 1 måned 9 måned 2 år Voksen 9.14

101 Barnets signaler Hvert barn har sin egen grænse, har egne tegn på træthed eller overtræthed. Debat om barnets signaler og det gode samvær giver forældrene mulighed for drøftelser af deres egen hverdag med barnet. Drøftelserne i mindre grupper kan give forældrene ideer til aktiviteter med barnet og forståelse for barnets behov. Brug dias 10 Øvelse 3 og 3 Summeøvelse: 3 og 3 Hvordan signalerer jeres barn, at det er overtræt? Hvordan reagerer barnet, når aktiviteterne bliver for meget? Døgn rytme støt barnet i at finde en rytme Sundhedsplejersken trækker på gode eksempler/erfaring for vaner/rytmer. Vis tydeligt, at nu skal barnet sove (put barnet i barnevogn eller seng) Sig godnat og sov godt Barnet har ofte behov for søvn hurtigt igen efter nattesøvnen. Følg barnets behov - barnet er dog nu så gammelt, at det skal lære at kende forskel på nat og dag. Få ideer fra gruppen til, hvordan det bliver tydeligt for barnet, at det skal sove (stille aktiviteter den sidste time, dæmpet belysning, dæmpet stemme, nattøj på, soveritualer, sang, fast sovested, natflaske/amning osv.). 9.15

102 Brug dias 11 Øvelse Hele gruppen Øvelse: Guld på kontoen For at børn har noget at give af i forhold til at skulle høre efter jer, så er det en nødvendighed, at de bliver fyldt op. Ligesom der skal stå noget på en konto for, at der er noget at betale af. Hvordan bygger I kontoen op? Brug flipover Skriv gruppens ideer op og lad dem vise, hvordan de gør sammen med deres barn. Forstør vigtige elementer i kontakten. (stikord : At lege sammen, snakke sammen, rose, opmuntre, hjælpe, omsorg) Sundhedsplejerske Opsamling på kostinformation Tag udgangspunkt i familiernes behov Hvilke spørgsmål presser sig på i gruppen i forhold til opstart på skemad? Tag evt. en hurtig runde i forhold til, hvilke overvejelser familierne står i Sundhedsplejerske Brug dias 12 Tak for i dag Næste gang kommer en tale-høre konsulent og en pædagog fra en daginstitution og fortæller om barnets sproglige udvikling og pasning af barnet. Husk at melde afbud! 9.16

103 Barnets sproglige udvikling Den gode aflevering af barnet Mødegang 10

104 Mødegang 10 Dagens program Sundhedsplejerske: Velkommen Tale-hørekonsulent: Barnets sproglige udvikling Pause Pædagog: Den gode aflevering af barnet Tak for i dag Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen Brug dias 1 Sidste gang var psykologen på besøg. Hvilke reflektioner har det givet anledning til. Kort runde: hvad er I optaget af ift. jeres barn lige nu? Afbud i dag fra 10.2

105 Tale-hørekonsulent Tankerne bag Barnets tidlige sprogtilegnelse Familieiværksætterne giver forældrene forståelse og handlemuligheder i forhold til barnets udvikling og trivsel. Barnets alder er udgangspunktet for tidlig sprogudvikling. Der fokuseres på værdien af at være aktive med barnet. Oplægget indeholder konkrete forslag til aktiviteter, så forældre ser både en rollemodel i underviseren, opnår handleanvisninger og kan inspirere hinanden i forældregruppen. Oplægget inddrager forældre og vågne børn i gruppen, derfor lægges temaet først på mødegangen. Præsentation af underviseren - som person og faggruppe Invitation til forældrene om at præsentere dem selv og barnet Brug dias 2 Tidlig indsats Præsentation af Minisprogpakken. Nyeste forskning vedr. barnets sprogtilegnelse Fælles delt opmærksomhed Kvalitet i samtalen Jo bedre barnets sprog er fra det er 0-6 år gammelt, jo større sandsynlighed er der for at barnet bliver god til at læse og skrive Kort oplæg om barnets sprogudvikling det første år Hjælpespørgsmål Hvad nyder dit barn at lave sammen med dig? Hvad nyder du at foretage dig sammen med dit barn? 10.3

106 Faktaboks Jo flere ord ved 2-års alderen, jo bedre fundament for at lære at læse og skrive Samtalekvaliteten er den vigtigste enkeltstående indikator for, hvor veludviklet et sprog vi finder hos 3-årige børn Opsamling fra underviseren Øvelse 2 og 2 For at styrke sit barns sprogtilegnelse er det afgørende: At være nærværende og nysgerrig sammen med sit barn - mobilen væk At være den gode sprogmodel - sætte ord på i hverdagen At bruge tid på fælles delt opmærksomhed At tage alle sanser i brug, når nye ord skal læres At barnet får læst bøger og lytter til rim og remser Konkrete eksempler fra hverdagens oplevelser: Vise fagtesange, rim og remser Vise bøger som eksempler og henvise til bibliotek m.m Drøftelse med sidemanden Hvad gør I derhjemme for at stimulere jeres barns sprog? Hvis I er bekymrede for jeres barns sproglige udvikling, er det en god ide at tale med jeres dagplejer eller pædagog om det. De som passer barnet kan kontakte PPR med henblik på at holde et sproginspirerende møde, hvor der tilbydes vejledning og evt. anbefales en indstilling til PPR. En tommelfingerregel: Hvis barnet ved 2 års-alderen ikke siger ord (ikke nødvendigvis med korrekt udtale), bør man kontakte en tale-høre konsulent fra PPR. 10.4

107 Faktaboks Minisprogpakken Minisprogpakken er blevet uddelt til alle dagplejere og vuggestuer i Randers Kommune og er tilgængelig på Randers Kommunes hjemmeside. Minisprogpakken er med til at sikre en god overgang fra dagpleje eller vuggestue til børnehave. Husk også at tjekke vores hjemmeside omkring det ældre barn Giv et par eksempler på hvordan I samarbejder med forældre Er der spørgsmål fra forældrene? Pause Pædagog overtager undervisningen Tankerne bag Forældre på arbejde og barn i pasning I løbet af de næste måneder bliver det aktuelt for de fleste, at barnet skal passes udenfor hjemmet. Flere af børnene er måske allerede startet. Det kan være svært at give slip og stole på, at andre kan tage vare på barnet. Refleksion og input kan danne baggrund for en god start med realistiske forventninger. Barnet har brug for forudsigelighed og tryghed i overgangen. Det kræver, at forældrene føler sig parate til den nye fase i forældrerollen. Forældrerollerne kan blive anderledes, hvis begge forældre skal på arbejdsmarkedet. Opgaverne fordeles på en ny måde. Barnets hverdag forandrer sig rigtig meget. Alt er nyt og er krævende for et lille barn. Dialogen med dagplejer/institution er vigtig for barnet, da den danner baggrund for, hvordan barnet overdrages - har barnet sovet, er sultent, haft en god dag/nat osv. Tolkning af barnets behov dannes bl.a. på baggrund af oplysninger fra den, der afleverer barnet. Husk ligevægten mellem dagpleje og vuggestue. 10.5

108 Brug dias 3 Præsentation af underviser Oplæg fra pædagog Efter endt barselsorlov - brug for pasning i dagpleje eller i institution Hvad betyder mest for dig i forhold til, at barnet skal passes udenfor hjemmet? Hjælpespørgsmål Samme person hver dag Uddannet personale Fleksible åbningstider Få børn Mange muligheder for aktiviteter Brug dias 4 Når barnet starter - den gode indkøring Opstart i dagpleje/institution - gensidige forventninger og samarbejde mellem forældre og pasningstilbud - kommunikation, praktiske forhold som tøj, bleer, barnevogn, tidspunkter for aflevering og afhentning. 10.6

109 Brug dias 5 Dialog og samarbejde med dagplejer/institution har stor betydning for barnets trivsel, søvn, mad, døgnrytme. Brug dias 6 Overgange - en ny tid i barnets liv Hvordan påvirker det barnet og familien? Hvordan bliver overgangene gode oplevelser for barn og forældre? Brug dias 7 Samvær med nye personer, sove nyt sted og spise med andre - ny mad. 10.7

110 Aktivitet Hele gruppen Sygdom og hygiejne Hvornår er barnet så sygt, at det skal være hjemme? Hensyn til det syge barn/hensyn til de raske børn Hygiejne i forhold til sutter, legetøj, smitterisici - kan noget forebygges? Brug dias Sundhedsplejerske Tak for i dag Næste gang deltager en tandplejer - og vi vil desuden beskæftige os med sikkerhed og forebyggelse af ulykker i hjemmet. Husk at melde afbud! Brug dias

111 Tandsundhed Sikkerhed og forebyggelse af ulykker Mødegang 11

112 Mødegang 11 Dagens program Sundhedsplejerske: Velkommen Tandplejer: Tandsundhed Pause Sundhedsplejerske: Forebyggelse af ulykker Tak for i dag Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen Brug dias 1 Sidste gang var tale-hørekonsulent og dagplejepædagog på besøg i gruppen. Hvilke refleksioner har det givet anledning til? Kort runde: Hvad er I optaget af i forhold til jeres barn lige nu? Afbud i dag fra 11.2

113 Tandplejer Tandplejeren er indholdsansvarlig. Sundhedsplejersken understøtter. Underviser laver selv dias eller andet materiale vedr. tema. Tandsundhed - et vigtigt emne for barnets sundheds og trivsel Brug dias 2 Tankerne bag Inden barnet bliver 1 år har de fleste børn fået ca. 8 af de i alt 20 mælketænder. Det er forskelligt hvornår de første tænder bryder igennem og I vil være nysgerrige om barnet savler mere og tager hænderne i munden, fordi der er tænder på vej. Tandsundhed er et vigtigt emne for barnets trivsel og helbred. Gode vaner omkring barnets tandsundhed, skaber I allerede fra den første lille hvide spids, der kommer frem i munden. Vi møder mange forældre, som spørger til hvordan de kan passe godt på mælketænderne og det vil tandplejerne nu give et oplæg til. Det er sundhedsfremmende at gøre forældrene opmærksomme på: At forebygge caries allerede fra tandfrembrud At barnet ikke udvikler forkert tandstilling, som følge af overdreven brug af sut At forældrene opnår viden om, hvordan og hvornår den kommunale tandpleje kan kontaktes At forældrene får en viden om tandskadeforsikring At forældrene får forståelse for vigtigheden af regelmæssig tandkontrol og forebyggelse af caries 11.3

114 Hvordan oplever man tandfrembrud Tandbørstning, caries, tandbørste, tandpasta, tandtråd Sutter. Tandstilling, kontaktallergi, tommeltot, sutteflaske (indhold), erosioner, suttestop Medicin. Sukkerindhold (huller i tænderne) Tandskadeforsikring og hvorfor? Første besøg ved Tandplejen Sundhedsplejersken kan bidrage med erfaringer i forhold til: Materialer Tandbørstning efter amning eller flaske til natten kan indføres Konflikter ved tandbørstning Sige farvel til sutten - hvordan kan det gøres lempeligt? Forældre får materiale sendt rundt, så de har noget i hænderne f.eks.: Sutter, tandbørster, tandtråd, plancher, modeller af tandfrembrud. Tandplejerne svarer på spørgsmål undervejs. Der bliver udleveret pjece, tandbørste og tandpasta Pause Sundhedsplejerske Forebyggelse af ulykker Brug dias

115 Tankerne bag Når vi bliver forældre følger der bekymringer med som et levevilkår. Desværre sker der hvert år mange ulykker. Familieiværksætterne har fokus på forebyggelse af ulykker i hjemmet. Barnets alder (ca. 9 mdr.) og motoriske udvikling gør, at barnet bevæger sig mere og mere rundt. Forældre reflekterer over, hvad de kan gøre i hjemmet og i trafikken for at forebygge ulykker. Der er henvisninger til oplysning omkring sikkerhed. Faktaboks Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-19 år Hvert år kontaktes skadestuer af børn i forbindelse med ulykker Størstedelen af ulykkerne sker i hjemmet, herefter i daginstitutioner, skolen eller i forbindelse med fritidsaktiviteter De hyppigste ulykker i småbørnsalderen handler om: Noget galt i halsen Forgiftning Fald Skoldning Faldulykker er dominerende i denne aldersgruppe. Barnet øver sig i at blive motorisk sikker og er drevet af nysgerrighed. Barnet skal kunne håndtere verden med tiden ved f.eks. at lære at kravle baglæns ned fra sofaen med benene først. Tænk på, at barnet ofte opholder sig sammen med forældrene, også når der arbejdes i køkkenet, klippes hæk, slås græs, arbejdes med el-værktøj, malearbejde, kravles på stiger osv. Brug dias

116 Øvelse Fædre- og mødregrupper Drøftelse: Potentielle farer Lad gruppen komme med eksempler på potentielle farer. Diskussion i fædre- og mødregrupper. Lad især fædrene komme med eksempler på, hvad de har gang i derhjemme, hvor barnet snart kan komme indenfor rækkevidde. Diskussion ud fra dias 4 Hvor skal der foretages børnesikring? Hvad kan diskuteres og hvad er et must? Afskærm brændeovn og grill Sæt klemsikring på døre Sæt spærring på trapper, altan og vinduer Anskaf godkendt børneudstyr med DVN mærket - dansk varefakta nævn Seng, barnevogn, sele, puslepladsen, stole, autostole, kravlegård, legetøj Forebyg drukneulykker - badekar, havebassiner og vandhuller Medbring og vis kuffert fra Sikkerhedsstyrelsen Der findes mange gode sikkerhedshjælpemidler, der er alt for lidt kendt og anvendt. Giv alle familier en legetøjstester. Vis evt materiale fra Børneulykkesfonden Hvad er målet med at børnesikre hjemmet? Undgå farlige ulykker Giver barnet mulighed for at udforske Barnet kan undersøge omgivelserne uden opsyn Nedsætter mængden af Nej er, så guides positivt i stedet Eksempel Et lille barn har ingen medfødt refleks, der beskytter mod at blive brændt af f.eks. en kogeplade. Når barnet lægger hånden på den varme plade skal der gå besked op til hjernen om at pladen er varm og en besked retur til hånden om at den skal flyttes - og så har barnet brændt sig! Materiale til forældre Pjecen Børns sikkerhed fra Sikkerhedsstyrelsen udleveres. 11.6

117 Information til sundhedsplejerske BabySikker-boksen vises til forældrene. Der udleveres postkort til interesserede forældre, der selv kan bestille boksen. BabySikker-boksen kan bestilles hos Tjekliste ligger under Arbejdsark klar til kopiering Du bestemmer Øvelse 2 og 2 Øvelse: Forældrene får Tjeklisten til et sikkert hjem. 2 og 2 af samme køn udfylder listen og taler om relevans af sikringen Eller Tjeklisten til et sikkert hjem sendes med forældrene hjem til videre drøftelse Brug dias 5 Hvis ulykken alligevel sker! Henvisning til at søge information om førstehjælps kursus, der udbydes lokalt - vi underviser ikke i førstehjælp! Vi gennemgår kort de vigtigste ting, man selv kan gøre, hvis der opstår en akut situation. Husk at give eksempler! 11.7

118 Du bestemmer Husk at give eksempler! Du bestemmer, hvor mange af de følgende dias, du vil tage med i dit oplæg. Brug dias 6 Brug en dukke og vis hvordan Aktivitet Hele gruppen Noget galt i halsen Forsøg at fjerne fremmedlegemet Læg barnet over din arm eller knæ - giv 5 kraftige dunk i ryggen opad mod hovedet Vend barnet og giv 5 tryk mod brystbenet Film: Noget galt i halsen Vis filmen. Brug dias 7 Forsøg Hvis barnet bliver bevidstløs hjerte-lungeredning Tryk midt på den nederste 1/3 af brystbenet Tryk brystkassen 1/3 ned Tryk med en hastighed der svarer til mindst 100 tryk pr. minut Giv indblæsning til brystkassen hæver sig - 30 tryk og 2 indblæsninger 11.8

119 Aktivitet Hele gruppen Vis hjerte-lungeredning på en dukke, men lav ikke øvelser i gruppen. Eller Film: hjerte-lungeredning på børn: Falck.dk > førstehjælp Brug dias 8 Faldulykker Observér barnet - noget brækket eller hjernerystelse Symptomer på hjernerystelse: Hovedpine Svimmelhed Kvalme/opkastning Uklar og fjern Bevidstløshed Næse/øre blødning Brug dias 9 Forgiftning Hvis barnet indtager noget giftigt Undlad at frembringe opkastning - drik vand, så det fortyndes og spiserøret skylles Søg læge og medbring det barnet har indtaget 11.9

120 Brug dias 10 Ætsning (kan evt udelades) Skyl straks med vand Fjern tøj Kontakt lægen - fortsæt med at skylle Brug dias 11 Skoldning og forbrænding Sluk ild i tøjet Skyl straks med koldt vand Fjern løstsiddende tøj Skyl med køligt vand i mindst 1/2 time 11.10

121 Sundhedsplejerske Tak for i dag Næste gang vi mødes har vi fokus på barnets selvstændighed, grænsesætning og opdragelse. Brug dias

122

123 Barnets selvstændighed Grænsesætning og opdragelse Mødegang 12

124 Mødegang 12 Dagens program Sundhedsplejerske: Samvær og leg med barnet Barnets personlighed og selvstændighedsudvikling Opdragelse Pause Sundhedsplejerske: Afslutning af dagens tema, information om mødegang 13 og tak for i dag Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen Brug dias 1 Er det længe siden, at I har mødtes og har I behov for at få snakket indbyrdes kan vi imødekomme det med en lidt længere pause? Sidste gang har det givet anledning til noget, I ønsker vi skal drøfte i dag? Afbud i dag fra 12.2

125 Tankerne bag Denne mødegang lægger op til at emnerne prioriteres højt. Hvis forældrene har behov for andre emner bør sundhedsplejersken henvise til åbent hus eller egen sundhedsplejerske. Måske kan nogle spørgsmål besvares i pausen. Mødegangen bygger på værdien af: Alle forældre møder anerkendelse for deres forældrerolle og deres fælles rejse med gruppen siden barnet var i maven til barnet nu er ca. 12 måneder. Forældre får indsigt i barnets perspektiv og reflekterer over deres måde at være forældre på. Der er fokus på barnets behov for anerkendelse og opmuntring i forhold til leg og opdragelse. Gennem aktiviteter og konkrete udsagn, vil forældrene opleve en positiv anerkendelse af deres forældrerolle. Dette vil styrke forældrene til at møde barnet med anerkendelse, så det kan udvikle et godt selvværd. Kl Samvær og leg Selvværd og selvtillid Brug dias 2 Træet Stammen og rødderne = Selvværd: Handler om væren. Skal være stærke for, at træet ikke vælter. Mulden omkring er næringen = Familien, nære relationer. Kronen= Selvtillid. Handler om gøren. Det er hvad de andre ser: Vores præstationer. Det du er god til, giver selvtillid. 12.3

126 Baggrundsviden til sundhedsplejersken, ikke som et oplæg til forældrene Selvværd er oplevelsen/følelsen af at være værdsat, er betingelsesløst elsket uden hensyn til hvad vi kan præstere, hvor dygtige vi er, hvor smukke vi er eller hvor intelligente vi er. Hvis selvværdet får mulighed for at vokse sig stærkt i de første 4 år, er det ikke så let at nedbryde igen Børn med et godt selvværd er gode kammerater Børn med et godt selvværd har ikke behov for Se mig, se mig!. De er fyldt op Børn med selvværd bliver kompetente voksne, er kreative og produktive deltagere i samfundet Selvværd sætter os i stand til at sætte klare og sunde grænser for os selv, i forhold til andre og at vurdere hvad der er godt og skidt for vores liv Modsat vil lavt selvværd øge risikoen for: Usikkerhed, angst, ekstrem tilbageholdenhed, praleri, løgn, aggressivitet og destruktiv adfærd, indlæringsvanskeligheder, selvoptagethed og perfektionisme Eksempel Anders på 2 år tager en tur på rutchebanen og råber: Se mig far! Hvis far fremmer og beskytter Anders selvfølelse siger han: Du ser ud til at have det sjovt - hvis han ser ud, som om han har det skægt eller Nååh, hvor kører du stærkt - hvis Anders ser lidt betænkelig ud. Her anerkender far drengens virkelighed og sætter samtidig ord på Anders oplevelse af sig selv - Anders selvfølelse fremmes. Hvis far fremmer selvtilliden alene siger han: Hvor er du dygtig - vil Anders opleve, at far vurderer ham til enten at være dygtig eller dum. Anders bliver opmærksom på hans forældres vurdering af ham, med den bemærkning. Hvis far i stedet råber: Pas nu på du ikke slår dig! - hvad sker der så? Forhindrer Anders chancer for at gøre egne erfaringer Anders kan blive usikker på nye oplevelser, blive ængstelig ved rutschebaner osv. 12.4

127 Øvelse Hele gruppen Øvelse: Rollespil Sundhedsplejersken og en eller to forældre viser et rollespil: En er mor, den anden er barn på 1-1½ år. 1. Ikke børnestyret: Man styrer legen, er for højt i tempo, undlader at beskrive og sætte ord på, stiller spørgsmål, følger ikke barnets opmærksomhed, men henleder barnets opmærksomhed, på det man selv laver. 2. Børnestyret: Følger barnets initiativ ved at vente, sætte ord på hvad barnet ser eller gør eller føler. Den voksne sidder på sine hænder. Undgå at stille spørgsmål, hvis man gør det, svarer man selv. Efter hvert rollespil spørges: Hvilke forældreegenskaber så gruppen? Hvordan var mor? Hvordan var det mon at være barn? Hvad der blev gjort og sagt, som øger barnets selvværd/selvtillid? Brug dias 3 Aktivitet Hele gruppen DVD-klip fra Marte Meo med barn 12 måneder. Børnestyret leg barn/forældre Præsentation af film: Her er et nærværs-klip med mor, Lillian, der har Frida på knap 1 år. Der er filmet ved spisebordet, men det der sker mellem mor og datter kunne være hvor som helst. Frida er optaget af at lære sin mor at kende - legetøj er fortsat ikke det vigtigste for jeres børn. Det er jer forældre, der er vigtigst. Læg mærke til hvordan Lillian følger sin datter ved at vente (de pauser giver Frida lejlighed til selvregistrering - at mærke efter og tænke over hvad der sker for hende og samspillet med mor), imitere (de lærer hinanden at kende), og enkelte gange sætte ord på. Læg mærke til Fridas reaktion. 12.5

128 Opsamling på aktivitet Hvem følger hvem? Hvordan har Frida det her? Hvordan er øjenkontakten? Skriv principper på flipover eller vis dias 4. Brug dias 4 Øvelse Hele gruppen Øvelse: Børnestyret leg Sid hver især med jeres barn og leg med barnet ud fra de principper, som vi lige har fundet. Opsamling: Hvad lykkedes? Hvad er udfordrende for jer? Barnets selvstændighed og personlighed Brug dias 5 Aktivitet Hele gruppen Brainstorm: Hvad ser I af udviklingstræk ved jeres barn i forhold til selvstændighed og personlighed? Tag en runde hvor forældrene kommer på banen med hvad de ser af udviklingstræk hos barnet (aktiv, nysgerrig, pludren - små ord, spiser selv, gangfunktion osv.). 12.6

129 Opsummering efter alle er blevet hørt, hvor det tydeliggøres: At det stille, indadvendte barn har brug for opmuntring til at komme frem, dvs. man skal styrkes, når barnet løber en risiko eller vover sig frem Eksempel: Det pylrede og urolige barn vil modtage anerkendelse, hvor det er roligt og glad. Undgå at putte jeres børn i kasser. Undgå prædikat, som eksempelvis: Mit barn er altid så kræsen, urolig, hyperaktiv, genert osv. HUSK! Hvordan børnene omtales har en selvopfyldende profeti! Øvelse 1 Parvis Øvelse: Sæt forældre sammen parvis og bed dem foreslå tre-fire ord, som beskriver det de gerne vil fremhæve/se mere af hos deres barn. Pointe der fortælles til forældre: Den side af barnet, som I ønsker mere af, skal I holde øje med, når den ses og tydeliggøres ved at blive sagt højt. Jo flere gange dette gøres, jo mere fremelskes det. Eksempel Aktiv/stille, pylret/glad, opmærksom/uopmærksom, impulsiv/tålmodig, nysgerrig/keder sig, rolig/utålmodig. Brug dias 6 Den adfærd, man giver opmærksomhed, vil man se mere af. 12.7

130 Opdragelse Brug dias 7 Gode beskeder er vigtige i opdragelsen af jeres barn. Det er vigtigt at give gode beskeder og at forældre står sammen og viser fælles holdninger, i forhold til samvær og opdragelse af barnet. Baggrundsviden til sundhedsplejersken, ikke som et oplæg til forældrene Barnet er nu ca måneder og er nysgerrig på sin omverden Barnets rækkevidde øges i hastigt tempo Barnet vil afprøve sine færdigheder og er i fuld gang med at øve sig på mange områder. Barnet giver nu udtryk for sine personlige ønsker og behov på en mere tydelig måde Barnets forståelse for sit eget samspil med omgivelserne og omsorgspersoner er under udvikling Forældrene er forbilleder på alle måder - måden man taler til hinanden på, er hensynsfuld overfor andre osv. Barnet er afhængig af, at forældrene har realistiske forventninger til hvad barnet kan. Det er drevet af impulser til at udforske og eksperimentere. Barnet er lyststyret frem til ca. 7-års alderen. Barnet kan ikke bremse sig selv Når man taler om opdragelse, vil I opleve forskellige trends. F.eks. curlingforældre, Nanny -program med time out. Time out er no-go til børn under 3 år! Højt selvværd er ikke lig med egoistiske børn 12.8

131 Aktivitet Hele gruppen Brainstorm: Hvordan kan forældrene få barnet til at høre efter? Gode beskeder øger sandsynligheden for, at barnet vil samarbejde Gode beskeder anviser hvad, hvornår og hvordan barnet forventes at gøre Gode beskeder fremmer samarbejdet i familien og danner grundlag for en positiv udvikling for barnet i andre sammenhænge som i børnehave, skole, SFO sammen med jævnaldrende og voksne Gode beskeder: Vær realistisk i forhold til barnets alder Vær fysisk nær Hav øjenkontakt Vær så konkret som mulig Vær venlig og samtidig bestemt Vær tydelig og brug enkle ord Gentag beskeden Vælg det rette tidspunkt Giv beskeden direkte Undgå at give beskeden som et spørgsmål Én besked af gangen Følg op på beskeden med anerkendelse Eksempel Jeg vil gerne, at du sidder på stolen Anders, din mad skal blive på bordet hér - TAK for det Anders! Dårlige beskeder: Indeholder negative følelser (irritation, vrede, ked-af-det) For mange ord For mange beskeder på en gang Uden at sikre sig barnets opmærksomhed Usikker på sig selv Uhøflig Uden opfølgning fra den voksne Eksempel Sid ordentligt ved bordet (Hvad er ordentligt?) Hvor mange gange skal jeg sige, at du ikke må smide maden på gulvet? 12.9

132 Guide dit barn ligger under Arbejdsark klar til kopiering Obs på hvordan man kan indrette sit hjem, så der ikke er behov for så mange nej Obs på afledning og omdirigering. Meget anvendeligt til små børn! Før barnet hen til noget andet de kan/må Undgå for mange nej. Sig hvad barnet MÅ i stedet for det de IKKE MÅ. Barnet hører ikke ordet ikke. Uddel arket Guide dit barn. Brug dias 8 Øvelse Hele gruppen Egne vurderinger: Ingen svar er mere rigtige eller forkerte! Hvad lægger I vægt på hos jeres barn - byt plads med andre, der også rejser sig, hver gang du synes, at et udsagn er rigtigt: Barnet skal vide hvordan man opfører sig ordentlig - som de fleste andre Barnet skal have respekt for voksne Barnet skal kunne underholde sig selv - være god til at lege selv Barnet skal være kreativ Barnet må råbe og kravle i møblerne Barnet skal have gode bordmanér Barnet skal være høflig Barnet skal være opfindsom og eksperimentere Barnet skal hurtigt kunne klare sig selv med påklædning og spise selv med gaffel og kniv 12.10

133 Barnet skal være en god kammerat - lege med andre uden konflikter Barnet skal have mange ord for følelser og oplevelser Barnet skal være dygtig med kroppen, til bevægelse og sport Barnet må gerne flippe ud en gang imellem Pause Sundhedsplejerske Øvelse Hele gruppen Arbejdsark og ligger under Arbejdsark klar til kopiering Afslutning af tema Hvilke emner fra i dag har sat tankerne i gang? Hvad vil I arbejde videre med? Brug evt. posters eller arbejdsark Skraldespand og skattekiste. Hvad har gjort indtryk? Skraldespand og skattekiste Alle skal først individuelt udfylde et ark med en skraldespand og en skattekiste ud fra spørgsmålene: Hvad ønsker du at kassere fra den måde du selv er blevet opdraget på? Hvad ønsker du at tage med fra din egen opdragelse ind i opdragelsen af dit barn? 12.11

134 Sundhedsplejerske Orientering om næste og sidste egentlige mødegang Brug dias 9 Næste gang er sidste egentlige mødegang. Der er børnene ca mdr. Sundhedsplejersken skriver en mail til forældrene ca. en måned før afslutningen. Læg op til at forældrene byder ind med emner, de evt. ønsker skal tages op. Herudover skal temaet handle om vigtigheden af aktivitet i familien. Den sidste mødegang skal planlægges - hvem vil gøre det? Vi kan f.eks spise sammen, feste, komme med oplæg, lave aktiviteter med børnene og tale om gruppens fremtid. Brug dias

135 Nye udfordringer Bevægelse i familien Held og lykke fremover Mødegang 13

136 Mødegang 13 Dagens program Sundhedsplejerske: Bevægelse i familien Leg med barnet Pause: Hyggeligt samvær med fællesspisning Sundhedsplejerske: Evaluering og tak for denne gang Tid og hvem Sundhedsplejerske Velkommen og tak for sidst Sidste gang havde vi hverdagslivet i centrum, vi havde skattekisten og skraldespanden fremme. Har det givet anledning til noget I ønsker vi skal drøfte i dag? Afbud i dag fra Tankerne bag Denne sidste mødegang bygger på værdien af: Alle forældre møder anerkendelse for deres forældrerolle og deres fælles rejse med gruppen, siden barnet var i maven, til barnet nu er måneder. Gennem aktiviteter og konkrete udsagn vil forældre opleve en positiv anerkendelse af deres forældrerolle. OBS! Vær opmærksom på, at gruppen måske selv er kommet med ønsker til temaer på denne mødegang. Nedenstående emner er muligheder til denne mødegang. 13.2

137 Bevægelse i familien Hjælp dit barn til at være aktiv Nyere undersøgelser viser, at der helt ned til 9 måneders alderen er påvist sammenhænge mellem aktivitetsniveau og parametre som kolesterol, puls, fedtprocent og knoglemasse. Indlæringshastighed, sproglige kompetencer, trivsel og evnen til at koncentrere sig får også et løft, når barnet får mere bevægelse ind i hverdagen. Leg, bevægelse og motion er afgørende for en sund livsstil. Motion styrker børns knogler og er med til at forebygge overvægt, og vi ved, at fysisk aktive børn ofte er socialt stærke og har mere overskud til at lære nyt. Og så tyder det på, at forhindring af inaktivitet er bedre end effekten af egentlige motionsprogrammer. At forebygge børnefedme ved at forhindre inaktivitet går ud på at begrænse tv-kigning, computerspil og andre former for beskæftigelse, hvor barnet ikke er fysisk aktivt, samt opfordre til udendørsaktiviteter som boldspil mv. Målet er at få barnet til at opleve de fysiske aktiviteter som sjove og spændende. Motion er nemlig ikke kun et spørgsmål om sundhed. Det handler i lige så høj grad om at have det sjovt med andre børn, at mærke glæden ved at udfordre kroppen - og at gøre det sammen med andre. Her er det desuden en god idé, at I som forældre også ændrer adfærd, da barnet tager forældrene som forbillede. Det er vigtigt, at I er opmærksomme på, at en god opdragelse også involverer motivering for fysisk aktivitet. Undersøgelser tyder også på, at fysisk aktivitet i barnealderen er medvirkende til at sikre en mere aktiv livsstil som voksen (WHO, 1998). Få motion i en presset hverdag med småbørn Hvordan får man motion presset ind i en travl hverdag med arbejde og småbørn? Der er gang i den fra morgen til aften, og når man endelig har overstået job, indkøb, madlavning, aftensmad og godnathistorie, så er klokken blevet ni om aftenen, og så er det sin sag at få løbeskoene på og komme af sted. Men hvorfor ikke bruge tiden sammen med ungerne på at få sig rørt? At få motion handler ikke kun om at løbe 5 km på tid, og det er ikke nødvendigvis noget, man skal udsætte, til børnene er lagt i seng. Man kan også tage fitness-centret med ud i skoven eller parken og bruge tiden sammen med børnene til at få dyrket noget sjov motion. Så er det lettere at finde tiden til at få bevæget kroppen. 13.3

138 Husk at voksne skal røre sig mindst 30 minutter om dagen og at det er 60 minutter for børn. Øvelse Hele gruppen Aktivitet Hele gruppen Sørg for, at dit barn rører sig nok. Motion skal være en del af dagligdagen. Bær ikke dit barn, hvis det selv kan gå. Lad det gå eller cykle i stedet for at køre i klapvogn Leg med dit barn, så det får rørt sig. Tag i skoven og lad det gå balancegang på liggende træstammer. Giv det motoriske udfordringer Gå til forældre/barn gymnastik, gå i svømmehallen, spil bold sammen. Hvis I bor i en etageejendom, så bed barnet om at løbe nogle gange op og ned ad trappen hver gang, I kommer hjem Lad barnet klatre i træer Lær dit barn at sjippe, spille bold og bruge en hulahopring Gå til gymnastik, svømning, aerobic sammen med dit barn Snak med forældrebestyrelsen i dit barns daginstitution om, at den skal være opmærksom på børnenes mulighed for lege udendørs, tumle og udfordre sig selv motorisk Find selv flere gode muligheder Øvelse: Øvelser med bløde bolde, kravletunnel el lign Ipad og IT - Diskussion af fordele og ulemper Vær opmærksom på, at for lang tid ved skærmen kan tage tid fra bevægelse. Men også at Ipad er et pædagogisk redskab, der kan fremme børns leg, læring og udvikling Pause 13.4

139 Sundhedsplejerske Evaluering af hele forløbet og afslutning Vi har fulgt hinanden her i gruppen nu i 18 måneder og jeg håber, at I er med på en sidste lille leg: Øvelse Hele gruppen I får nu hver 3 minutter og tre Post-it sedler (store): Hvad er de vigtigste tre ting Familieiværksætterne, har givet dig til dit forældreskabs skattekiste? Hvad er det bedste, du har fået med fra Familieiværksætterne? Hvilke råd vil du give os i forhold til forbedring af forløbet? Evt. mundlig debat om nye ideer til Familieiværksætterne eller ting de gerne ville have anderledes Ordet frit - skriv en kommentar Sedlerne hænges op på tavlen, mens gruppen og sundhedsplejersken kommenterer de forskellige udsagn! Brug dias 10 Livet går videre - også uden mødegangene i Familieiværksætterne Har I nogle aftaler i gruppen? Vil I ses i andre sammenhænge? Held og lykke fremover! 13.5

140

141 2-3 årige børn i selvstændighedsalderen Mødegang 14

142 Mødegang 14 Forældreaften 2-3 årige børn i selvstændighedsalderen 14.2

143

144 Vi tager udgangspunkt i Sundhedsloven, lovbekendgørelse nr. 913 af 13/07/2010, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge : Etablere forbyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere, børn og unge. Samt lovgrundlag for hvorledes kommunalbestyrelsen og almen praksis bedst muligt kan tilrettelægge sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelsen nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Sundhedsloven angiver desuden, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet, sammenhæng i sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer, der er beskrevet i bekendtgørelse nr. 778 af 13/08/2009.