Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 17. september 2015 vedr. den danske klimapolitik og konkurrenceevne
|
|
- Fredrik Nøhr
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 67 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 17. september 2015 vedr. den danske klimapolitik og konkurrenceevne DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål C, D,E, F og G I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Maria Reumert Gjerding stillet ministeren følgende fem samrådsspørgsmål C, D, E, F og G: Kontor/afdeling Klima- og Energiøkonomi 7. september 2015 J nr. / Samrådsspørgsmål C: Er ministeren enig i, at en ambitiøs klimaaftale i Paris er afgørende for, at det bliver muligt at holde den globale temperaturstigning under to grader celsius? Samrådsspørgsmål D: Hvilket signal mener ministeren, det sender til resten af verden, når Danmark vakler på klimamålsætningen så kort tid inden det afgørende klimatopmøde i Paris? Samrådsspørgsmål E: Kan ministeren bekræfte, at det er Folketingets flertal, der bestemmer 1
2 2 klimaambitionerne, og at der ikke er flertal for at slække på CO2-målet? Samrådsspørgsmål F: Hvad kan ministeren oplyse om danske industrivirksomheders udgifter til el (inkl. PSO) i forhold til tilsvarende industrivirksomheder i det øvrige EU og om, hvorledes det påvirker konkurrenceforholdet for de danske industrivirksomheder? Samrådsspørgsmål G: Hvilken betydning har den grønne energiindustri for dansk økonomi og beskæftigelse, og hvilken betydning har den førte energi- og klimapolitik i Danmark herfor? Ministerens svartale: Jeg vil gerne starte med at takke for de fem spørgsmål, som jeg på bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende. Udmeldingen om, at regeringen ikke vil fastholde den forrige regerings nationale klimamål om at reducere drivhusgasudledningerne med 40 pct. i 2020, har givet anledning til en del debat. Især er det
3 3 blevet fremført, at det er problematisk at slække på de danske klimaambitioner forud for COP21 i Paris til december, hvor ambitionen er at lande en global klimaaftale for perioden efter Lad mig derfor starte med at besvare samrådsspørgsmål C. Jeg vil først bekræfte, at regeringen fuldt ud bakker op om den internationale politiske målsætning om, at den gennemsnitlige globale temperatur maksimalt må stige 2 grader over det præindustrielle niveau. Danmark forhandler gennem EU i FN s klimaforhandlinger. Her arbejder regeringen målrettet for, at der på COP21 i Paris til december indgås en ambitiøs, global og juridisk bindende klimaaftale med reduktionsmålsætninger for alle parter og især de store udledere. Regeringen arbejder også for, at den nye globale klimaaftale kommer til at indeholde et globalt langsigtet reduktionsmål udover 2- gradersmålsætningen. Konkret støtter regeringen, at EU arbejder for en henvisning til IPCCs anbefaling om et globalt reduktionsmål i den høje ende af pct. i 2050 ift
4 4 Men selv om en aftale i Paris vil være et stort skridt fremad, vil den sandsynligvis ikke være nok til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Derfor arbejder regeringen gennem EU for, at aftalen bliver fleksibel, så den globale reduktionsindsats kan øges løbende efter Paris. Og en ny global klimaaftale er kun en del af svaret på, hvordan vi reducerer de globale udledninger. Danmark har f.eks. bilaterale energisamarbejder med flere store vækstøkonomier - bl.a. Kina, Mexico, Tyrkiet, Indonesien og Sydafrika - for at fremme reduktionstiltag i landene. Det gavner både klimaet, dansk eksport og danske arbejdspladser. Der skal således ikke herske nogen tvivl om, at regeringen er helt enig i, at en ambitiøs klimaaftale i Paris er et vigtigt skridt på vejen i forhold til at sikre, at den globale temperaturstigning holdes på under 2 grader. Dette bringer mig videre til samrådsspørgsmål D. Danmark forhandler som nævnt gennem EU i de globale klimaforhandlinger.
5 5 EU og medlemsstaterne har som en af de første store aktører fremlagt et ambitiøst bidrag til den nye globale klimaaftale. Bidraget består i et EU-mål om mindst 40 pct. intern reduktion i drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til EU s bidrag er et af de mest ambitiøse bidrag til den nye globale klimaaftale, der indtil nu er blevet meldt ud, og Danmark er derfor en del af en meget ambitiøs blok i de globale forhandlinger. Og her er det vigtigt at slå fast, at ændringer i Danmarks nationale 2020-målsætning ikke vil ændre på det bidrag, Danmark via EU har forpligtiget sig til at levere til den nye globale klimaaftale. Her vil jeg godt benytte lejligheden til at rette en lille misforståelse, som jeg fornemmede bredte sig, da jeg havde fornøjelsen af at være i Europaudvalget i sidste uge. På vores møde i Europaudvalget blev der spurgt en ind til, om Danmark vil melde 37 eller 40 pct. CO2-reduktionsmål ind til EU eller FN forud for COP21.
6 6 Det er ikke sådan, at Danmark skal melde noget CO2-reduktionsmål ind til hverken EU eller FN forud for COP21 i Paris. Det er der heller ikke nogen andre EU-lande, der skal. Danmark og alle andre EU-lande bliver i de internationale klimaforhandlinger repræsenteret af et samlet EU. Så det er EU, der på vegne af alle medlemslandene forhandler. I COP21 vil EU som helhed gå til forhandlingerne med et meget ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningerne med 40 pct. i Danmark kommer ikke til at forhandle selvstændigt, ligesom vi ikke skal melde selvstændige mål ind som USA, Kina eller Indien. Det gør vi som en del af EU. Det gør nytte, at Danmark er en del af en større europæisk og international indsats og påtager sig de forpligtigelser, der følger af at være en del af EU. Sin størrelse taget i betragtning løfter Danmark en stor del af byrden internt i EU. De nationale mål for reduktioner i de danske drivhusgasudledninger, som følger af EU forpligtigelserne, udgør derfor i sig selv
7 7 ambitiøse reduktionsmål for den danske indsats på klimaområdet. Danmark har sammen med Luxembourg og Irland det højeste mål i EU for reduktion af udledningerne i 2020 i de ikke-kvotebelagte sektorer, der dækker over udledninger fra bl.a. transport, landbrug og individuel opvarmning. Her skal Danmark reducere udledningerne med 20 pct. i forhold til Et mål Danmark er godt på vej til at opfylde. Danmark kommer til at påtage sig en væsentlig del af indsatsen i forhold til at indfri EU s ambitiøse 2030-mål på 40 pct. reduktion af udledningerne. Danmark vil få et nyt klimamål for de ikke-kvotebelagte sektorer som landbrug og transport i Målet vil blive fastsat som led i byrdefordelingen mellem EU-landene i forbindelse med udmøntningen af det overordnede EU-mål for Forventningen er, at Danmark også her vil få et reduktionsmål i den høje ende sammenlignet med de øvrige EUlande. Vores klimaindsats inden for elsektoren og industrien er dog ikke underlagt nationale målsætninger, men reguleres på EU-niveau gennem EU s kvotehandelssystem. Her skal udledningerne reduceres i 2030 med 43 pct. i
8 8 EU samlet set. Det er godt for Danmark, at reguleringen foregår på EU-niveau, så danske virksomheder underlægges samme vilkår som deres konkurrenter i resten af EU. På den lange bane har regeringen et ambitiøst mål for energi- og klimaområdet. Målet er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, således at vi i 2050 kan producere vedvarende energi nok til at dække det samlede danske energiforbrug. Det ligger fint i tråd med, at Det Europæiske Råd har tilsluttet sig målet om at reducere EU's udledninger af drivhusgasser med % i 2050, sammenlignet med niveauet i 1990, hvilket er Europas langsigtede bidrag til at forhindre farlige klimaforandringer. Der er således en række ambitiøse målsætninger på klimaområdet helt frem mod 2050, som regeringen arbejder for at opfylde. Hertil kommer, at regeringen vil nedsætte en energikommission, som skal komme med anbefalinger til klima- og energipolitikken efter Hvis man kaster et blik på effekten af den danske klimapolitik, så vil de danske drivhusgasudledninger ifølge den seneste prognose være reduceret med ca. 37 pct. i 2020
9 9 i forhold til Det er en ganske omfattende reduktion, som især vil være båret af en markant omstilling af energisektoren til vedvarende energi. Danmark er langt fremme på dette område og er således et af de fem EUlande med den højeste andel af vedvarende energi i elproduktionen i dag. Her vil jeg for historieskrivningens skyld gerne lige minde om, at vi faktisk ser ud til at nå væsentligt længere med den grønne omstilling, end vi forventede, da vi lavede energiforliget. Da vi lavede energiforliget, var forventningen, at andelen af vedvarende energi i 2020 ville blive 35,8 pct. Det ser nu ud til at blive pct. Så vi når længere end forventet. Da vi lavede energiforliget, var forventningen, at fortrængningen af fossile brændsler ville blive 25 pct. i Det ser nu ud til at blive pct. i Så vi når længere end forventet. Da vi lavede energiforliget, var forventningen, at vi når op på at have halvdelen af vores elproduktion forsynet med vindkraft i Det mål ser vi også ud til at nå. Så på to centrale parametre for den grønne omstilling udbygning af vedvarende energi og
10 1 0 fortrængning af fossile brændsler der når vi længere, end forventet, da vi lavede energiforliget. Dengang var vi alle meget stolte, for det var og er en af de mest vidtgående og ambitiøse planer for grøn omstilling i hele verden. Og i dag kan vi se, at vi formentlig når længere end det. I den tidligere regerings klimaplan var forventningen, at drivhusgasreduktionen ville være 34 pct. i Det ser nu ud til at blive 37 pct. Så vi når længere end forventet. Samtidig er Danmark sammen med Sverige er det land i EU, der har udbygget andelen af vedvarende energi i det samlede endelige energiforbrug mest siden Forventningen er, som nævnt, at vedvarende energi i 2020 vil udgøre ca pct. af det samlede danske energiforbrug. Samlet set vil jeg således mene, at man må betegne den danske klimapolitik og den danske klimaindsats som særdeles ambitiøs. Jeg vil gerne understrege, at regeringen ønsker at bringe en grøn realisme ind i den danske
11 1 1 klimapolitik. Det betyder bl.a., at Danmark ikke skal løfte en isoleret dansk indsats, der ligger langt ude over de internationale klimaforpligtigelser og har minimal effekt på den globale opvarmning. Især ikke hvis konsekvensen er markante omkostninger for den danske statskasse og det danske erhvervsliv med tab af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne til følge. Mange tiltag i landbrugssektoren vil pålægge erhvervet yderligere omkostninger til fx reduktion af kvælstof eller behandling af gylle og dermed svække en branche, som i forvejen er hårdt presset og have konsekvenser for konkurrenceevne og beskæftigelse. Det samme gør sig gældende for tiltag i transportsektoren, hvor mobiliteten og væksten kan blive nedsat. Det er derfor vigtigt for mig at slå fast, at vi er og skal være ambitiøse på klimaområdet, men vi skal samtidig være realistiske. Hvis omstillingen bliver dyr for stat og erhvervsliv - og dermed forringer konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse - er der heller ingen i udlandet, der vil finde den danske vej attraktiv. Så er der samrådsspørgsmål E.
12 1 2 Hertil kan jeg sige, at hvis et flertal i Folketinget ønsker at fremsætte et forslag om målsætninger på klimaområdet, vil jeg tage stilling til det, når det foreligger. I mellemtiden vil regeringen arbejde for, at der er åbenhed omkring regeringens prioriteter og målsætninger på klimaområdet, samt at regeringen så vidt muligt vil arbejde for at sikre brede aftaler, når det gælder beslutninger om, hvordan den konkrete klima- og energipolitik skal udmøntes på længere sigt. Og nu til samrådsspørgsmål F Påvirkningen af konkurrenceevnen for industrien afhænger af udviklingen ift. udlandet i dels elpriserne (inkl. PSO og afgifter), dels elintensiteten. Helt overordnet set ligger elpriserne for industrien under gennemsnittet i EU. Det skal ikke mindst ses på baggrund af, at elafgiften til proces blev sat ned til EU's minimumsniveau pr 1. januar I forhold til elintensiteten ligger danske industrivirksomheder i den europæiske elite med hensyn til lavt energiforbrug pr. produceret enhed, også når der korrigeres for forskelle i
13 1 3 branchestruktur. Det er bl.a. resultatet af mange års energispareindsats. Lad os i forhold til elpriser se nærmere på de to lande, vi handler mest med, Sverige og Tyskland: Danske virksomheder betaler typisk mindre end deres tyske kollegaer i samlet elpris. I Tyskland er der imidlertid meget stor forskel på, hvad de forskellige virksomheder betaler i PSO, da de er underlagt meget forskellige vilkår alt afhængig af deres størrelse og elintensitet. En direkte sammenligning er derfor vanskelig. Men den virkelighed, som mange af de store danske elintensive virksomheder står overfor, er, at deres tilsvarende (store og elintensive) konkurrenter i Sverige og Tyskland betaler mindre i afgifter og PSO, end de selv gør. Også selv om man tager højde for de målrettede PSOtilskud, som vi lige har fået godkendt i EU. Til gengæld er der mange mindre og mellemstore tyske virksomheder, der betaler mere end deres danske konkurrenter. Under alle omstændigheder: Større PSO belaster konkurrenceevnen. Det er et faktum, som regeringen vil tage alvorligt. Regeringen vil derfor løbende vurdere behovet for at forbedre
14 1 4 rammerne for de elintensive og konkurrenceudsatte danske virksomheder. Dette skal ske samtidig med, at virksomhederne sikres enkle og robuste regler, så de administrative byrder for erhvervslivet begrænses. Endelig er der samrådsspørgsmål G Vi har i Danmark en stor grøn industri, der særligt bidrager til den danske eksport. Særlig positiv er udviklingen inden for energiteknologi, hvor eksport af grøn energiteknologi har været stigende og i 2014 udgjorde knap 60 pct. af den samlede eksport af energiteknologi. Den positive udvikling inden for grønne varer og tjenester betyder også jobskabelse særligt i industrien, hvor omkring halvdelen af jobbene inden for produktion af grønne varer og tjenester ligger. Den grønne industris succes skyldes bl.a. den støtte, der gives til produktionen af vedvarende energi i Danmark. Det har på den ene side udover at sikre en grøn produktion bidraget til at udvikle og fremme produktionen af varer og tjenester, men har også krævet finansiering i form af bl.a. PSO. Vi er meget optaget af at sikre en fornuftig balance mellem fordele og ulemper ved at give støtte til vedvarende energi.
15 1 5 Højere støtte til vedvarende energi vil øge PSOomkostningerne for erhvervslivet i forhold til udlandet og vil dermed alt andet lige forringe konkurrenceevnen og hæmme væksten for navnlig de energiintensive og konkurrenceudsatte danske virksomheder. Danske virksomheder producerede i 2013 grønne varer og tjenester for 165 mia. kr. Heraf udgjorde produktion relateret til vedvarende energi og energibesparelser den største andel på 104 mia. kr. Eksporten af grønne varer og tjenester var i 2013 på 65 mia. kr. Maskinindustrien udgjorde en væsentlig del heraf med 41 mia. kr. i kraft af vindmølleproduktionen. Samlet set udgjorde grønne varer og tjenester 6,4 pct. af den samlede danske eksport. Det er særligt inden for eksport af grøn energiteknologi, at der er sket en stigning i forhold til den samlede eksport. Eksporten af grøn energiteknologi, som primært dækker over udnyttelse af vedvarende energi og teknologi til at øge energieffektiviteten, var i 2014 på 43,6 mia. kr. svarende til 58,5 pct. af den samlede energiteknologieksport. Det er en stigning på 15,4 pct. i forhold til 2013.
16 1 6 Eksporten af øvrig energiteknologi, der primært består af energi- og produktionsteknologi inden for fossile brændsler, var i 2014 på 30,9 mia. kr. svarende til 41,5 pct. af den samlede energiteknologieksport og en stigning på 4,8 pct. i forhold til Den samlede beskæftigelse ved produktion af grønne varer og tjenester svarede i 2013 til fuldtidspersoner, omkring 2,7 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Heraf arbejder to tredjedele med grønne produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse som formål. 48 pct. af de "grønne" jobs er i industrien. Danmark ligger som sagt i førerfeltet, når det kommer til at have en ambitiøs klima- og energipolitik, og vi skal fortsat tilhøre førerfeltet. Det er med til at skabe grobund og gode afsætningsmuligheder for vores dygtige, grønne industri. Men det er ikke det samme som, at vi ukritisk skal støtte nye teknologier. Der skal sikres grøn realisme, også over for skatteyderne og elforbrugerne. Kan vi få sådan en dansk case op at stå, så vil den også kunne eksporteres til andre lande, og dermed skabe stabile afsætningsmuligheder på
17 1 7 den lange bane med flere produktive, grønne jobs i Danmark til følge. Vi skal være velovervejede i indsatsen. Tak for ordet.
Rammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereMinistertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00
Kommunaludvalget 2011-12 L 160, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 1 af 5 Samrådssvar 15. maj 2012 Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl.
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Klima, energi og ressourcer Klima blev et allemandsord efter klimatopmødet i København i 2009 og der har siden været fokus på klima og udledningen af drivhuspasser i kommunerne.
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereBesvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 28. april 2016 Dagsorden Side 1. Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige
Læs mere1. maj tale Marie-Louise Knuppert
1. maj tale Marie-Louise Knuppert Vi hører hele tiden, at vi lever i en globaliseret verden. Og vi mærker det hver dag. De virksomheder, som vi arbejder på, flytter deres produktioner ud til Polen, Kina,
Læs merePolitik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587
Politik for Miljø og Energi 2016 2020 Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har gennem mange år prioriteret indsatsen
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereCenter for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 11 Offentligt Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Oplevelser og kreative erhverv styrker Danmarks konkurrenceevne. v/ formand Hans Skov
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereCOP17 I DURBAN ÅBNER MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER PÅ DET GRØNNE OMRÅDE
December 2011 COP17 I DURBAN ÅBNER MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER PÅ DET GRØNNE OMRÅDE AF KONSULENT SUNE THORVILDSEN, SUNT@DI.DK OG KONSULENT LARS BACH JENSEN, LBJ@DI.DK FN s klimaforhandlinger under COP17
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C, D, Y og Z i Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg den 20.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 199 Bilag 67 Offentligt Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C, D, Y og Z i Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg
Læs mereInternationale udfordringer og lokale handlemuligheder
Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og
Læs mereAktuelle CO2-problematikker og fremtidens
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme
Læs mereResultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015
Resultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015 Der tales i landbrugskredse meget om, at landmændene skal være mere stolte af deres erhverv. Angiv på denne 10-punksskala
Læs mereDe danske skatteregler bygger grundlæg- Samrådsspørgsmål C - talepapir. Samrådsspørgsmål C. Skattereglerne opstiller.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 129 Offentligt Tale 18. juni 2014 J.nr. 13-6419017 Samrådsspørgsmål C - talepapir Samrådsspørgsmål C På baggrund af artiklen
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
Læs mereTi udfordringer for vækst
10. september 2010 Ti udfordringer for vækst Danmark står i lighed med det meste af Europa over for alvorlige udfordringer, som er blevet skærpet af den internationale krise. Danmark er i dag et velstående
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mere[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.
Retsudvalget 2011-12 L 55, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Strafferetskontoret Dato: 7. februar 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2011-731-0012 Dok.: 336117 UDKAST
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereKlage over afslag på 18-ansøgning
Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe / Mellemgade 15, 5600 Faaborg ATT.: Kommunalbestyrelsen Faaborg, den 29. april 2015 Børns Voksenvenner Faaborg-Midtfyn c/o Ungdomsskolen, Grønnegade 40.
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereSamrådsspørgsmål N. Svar:
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 309 Offentligt Samrådsspørgsmål N Ministrene bedes redegøre specifikt for, hvilke EU-retlige problemstillinger, der er forbundet med at lade
Læs mereAffaldsforbrænding, Kyotoprotokollen
Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereDansk eksport har mange styrker
Den 22. maj 212 Chefkonsulent Allan Sørensen Dansk eksport har mange styrker Dansk eksport er langt mere forskelligartet end i mange sammenlignelige lande, har en større up-market andel og en betydelig
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereVÆKST BAROMETER. Investering og innovation 2011. 20. januar 2011
VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Investering og innovation 2011 Syv ud af ti virksomheder forventer at investere eller udvikle nye produkter, services, markeder eller egen organisation i 2011. Det gælder
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereUddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt N O T A T Til medlemmerne af Folketingets Uddannelsesudvalg Tirsdag den 24. november 2009 er der åbent samråd i uddannelsesudvalget om direkte
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise
ANALYSENOTAT Kinesisk økonomi vigtig for Danmark men aktiekrise giver ikke altid økonomisk krise AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Vi har taget hul på 2016 med krise på det kinesiske aktiemarked.
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 586 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 586 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål X om borgerens retsstilling i relation
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereUdviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen
Udviklingssamtaler Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Du skal have den årlige medarbejdersamtale med en af dine medarbejdere, Rita Ravn. Rita er pligtopfyldende og dygtig, og hun udgør i høj grad
Læs mereOpdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom
Deloitte Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom Erhvervsstyrelsen har udsendt en opdateret vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning
Læs mereMulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse
Den 4. marts 2010 Mulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse I har ønsket en vurdering af mulighederne for at anvende uddannelsesklausuler som sociale klausuler i forbindelse med offentlige
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereMål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne
Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne I sin bog Danmarks udenrigspolitik fra 1965 beskrev udenrigsminister Per Hækkerup de udenrigspolitiske hovedlinjer og Danmarks stilling i den kolde krig. Uddrag.
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereVelkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 5. november 2014 Hollænderhallen, Dragør Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth Burgaard
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K
Læs mereVindenergi i energisystemet
Vindenergi i energisystemet Temamøde om vindmøller Randers kommune 25. februar 2015 Jørgen Krarup jkp@energinet.dk 51380130 Om Energinet.dk 2 Energisystemet: (1) Hvad er vindenergiens betydning for fremtidens
Læs mereOpsamling på workshops og dialogmøder. Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Opsamling på workshops og dialogmøder Frederik Giese og Morten Christensen Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Formålet med dialogprocessen er at sikre: Inspiration til nye tilgange, perspektiver
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereCaspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1)
Lovforslag nr. L xx Folketinget 2012-13 Fremsat den 13. marts 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,
Læs mere