Strandede havpattedyr i Danmark 2010 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle
|
|
- Ingelise Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strandede havpattedyr i Danmark 2010 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle
2 Strandede havpattedyr i Danmark 2010 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Udarbejdet af: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Naturstyrelsen, Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl Tekst: Charlotte Bie Thøstesen, Hans J. Baagøe, Lasse Fast Jensen & Ragnhild Skov Redaktion: Carl Christian Kinze, Henrik Lykke Sørensen, Jonas Teilmann & Trine Hammer Jensen Layout: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Tryk: Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Tilgængelig via: Foto forside: Finhvalen fra Vejle bugseres i land den 20. juni Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet Foto bagside: Finhvalen fra Vejle den juni Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet
3 Strandede havpattedyr i Danmark 2010 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Kære læser Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle har blandt andet til formål at sikre en effektiv indsamling af oplysninger om og en konsekvent registrering af strandede havpattedyr i Danmark. En vigtig del af beredskabsplanen er også at sikre en hurtig og skånsom aflivning af syge eller nødlidende havpattedyr. En del af de strandede havpattedyr bliver indsamlet og obduceret med henblik på at få vigtige oplysninger om og vurdere sundhedstilstanden hos den ellers vanskeligt tilgængelige dyregruppe. Desuden bliver der udtaget vævsprøver og sikret skeletdele, der kan indgå i forskningsprojekter. En systematisk indsamlingen af informationer om havpattedyr har fundet sted siden 1991 og foregår i et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum i København. Alle oplysninger om de registrerede og indsamlede havpattedyr samles i en database, der administreres af Fiskeri- og Søfartsmuseet og Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum. Hvert år samles registreringerne i en beredskabsrapport. I denne rapport er registreringerne af havpattedyr for 2010 samlet. Udover en afrapportering af registreringerne præsenterer rapporten, i korte træk, den igangværende revidering af Beredskabsplanen vedrørende Havpattedyr. Bagerst i rapporten findes et appendiks indeholdende procedure ved indberetning af havpattedyr. God læselyst! Indholdsfortegnelse English abstract... Seal records Cetacean records Revidering af Beredskabsplanen... Samlede indberetninger af havpattedyr Indberetninger af sæler Sundhedsstatus hos spættet sæl og gråsæl Sæl på afveje... Hvalros (Odobenus rosmarus)... Indberetning af hvaler Marsvin (Phocoena phocoena)... Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris)... Hvidskæving (Lagenorhynchus acutus)... Vågehval (Balaenoptera acutorostrata)... Langluffet grindehval (Globicephala melas)... Kortnæbbet almindelig delfin (Delphinus delphis)... Finhval (Balaenoptera physalus)... Appendiks A... Procedure ved indberetning af havpattedyr... Lokalitet... Artsbestemmelse... Kønsbestemmelse... Måltagning... Referenceliste
4 English abstract The national contingency plan concerning strandings of marine mammals in Denmark is run jointly by the Danish Nature Agency, the Fisheries and Maritime Museum in Esbjerg and the Natural History Museum of Denmark, Zoological Museum in Copenhagen. The primary objective of the plan is to record all stranded marine mammals along the Danish coastline. Tissue samples from stranded marine mammals are collected by the two museums in order to secure that important information is registered. Tissue samples and skeletal remains are stored under optimal conditions. Moreover, the contingency plan acts to secure that sick or distressed marine mammals are quickly euthanized, whenever possible. This publication reports on records of stranded marine mammals collected in Seal records 2010 In 2010 a total of 196 common seals, Phoca vitulina, six grey seals, Halichoerus grypus, and two unidentified seals were registered. Furthermore a walrus, Odobenus rosmarus, visited the coast of Denmark in February Post mortem examinations of seals either found dead or euthanized showed heavy infestations with lungworms. The sex-ratio among the common seals was not significantly diffe rent from unity (likelihood ratio test: p = 0.24). The sex was only determined for two of the six grey seals - one female and one male. Cetacean records cetaceans were registered in 2010 roughly the same amount as in 2009 (145 cetaceans). As in previous years harbour porpoises, Phocoena phocoena, made up the greater part of the registered cetaceans in 2010 (140 animals). The sex-ratio among the registered harbour porpoises was significantly different from unity (likelihood ratio test: p = 0,02). There were twice as many males as females. However it is important to notice that the sex had not been determined for 69 % of the registered harbour porpoises. As in previous years, the size of the registered harbour porpoises followed a normal distribution. Unfortunately a large per centage of the harbour porpoises was not measured data about size were only available for 77 of the 140 registered individuals in Besides harbour porpoise three white-beaked dolphins, Lagenorhynchus albirostris, two minke whales, Balaenoptera acutorostrata, one fin whale, Balaenoptera physalus, one longfinned pilot whale, Globicephala melas, one white-sided dolphin Lagenorhynchus actus, and two shortbeaked common dolphins, Delphinus delphis, were registered in
5 Revidering af Beredskabsplanen Den første Beredskabsplan vedrørende Havpattedyr og Havfugle blev udsendt i Siden er den blevet revideret i Beredskabet har siden 1997 indsamlet yderligere viden og erfaring i forbindelse med registrering og håndtering af strandede havpattedyr. Naturstyrelsen har derfor valgt at revidere den del af beredskabsplanen, som omhandler havpattedyr. Beredskabsplanen er nu opdelt således, at havpattedyr og oliefugle behandles hver for sig. Målet med revideringen er, udover en generel revidering af planen, også at give mere præcise retningslinjer for håndteringen af de strandede dyr levende såvel som døde. Naturstyrelsen og Center for Vildtsundhed står for revideringen af beredskabsplanen. I den forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen består udover repræsentanter fra Naturstyrelsen og Center for Vildtsundhed også af repræsentanter fra Fiskeri- og Søfartsmuseet, Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum og Danmarks Miljøundersøgelser. Den reviderede beredskabsplan er sendt i offentlig høring med frist for høringssvar den 1. oktober Samlede indberetninger af havpattedyr 2010 I indberetningsåret 2010 håndterede Beredskabet for Havpattedyr og Havfugle 355 havpattedyr (figur 1). Det var 131 færre individer end i Som det også var tilfældet i 2009, sås der igen i 2010 et fald i antallet af indberetninger i forhold til 2007 og 2008 (figur 1) og 2008 var to år kendetegnet ved en markant stigning i antallet af indberetninger (henholdsvis 449 og 556 havpattedyr) sammenlignet med foregående år. Siden 2000 blev der, indtil 2007, gennemsnitligt indberettet 238 havpattedyr om året varierende mellem 201 og 324 indberetninger per år. De høje tal for 2007 kunne tilskrives et stort antal indberettede spættede sæler, Phoca vitulina (312 dyr), grundet et uidentificeret sygdomsudbrud blandt sælerne på Anholt, som efterfølgende spredte sig til andre sælkolonier i Kattegat og Skagerrak (Jensen et al., 2009 & Härkönen et al., 2008). I 2008 skyldtes det høje antal indberetninger en markant, men uforklarlig stigning i antallet af indberettede marsvin, Phocoena phocoena (Thøstesen et al., 2010 a & Thøstesen et al., 2010 b ). Figur 1: Viser antallet af havpattedyr indberettet til Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle fra år 2000 til og med år Number of marine mammals registered by the Stranding Network from 2000 to Ud af den daværende Skov- og Naturstyrelses 19 lokalenheder var det kun enheden på Bornholm og enheden på Østsjælland, der ikke indberettede havpattedyr til beredskabet i 2010 (figur 2). Der var dog meget stor forskel på hvor mange dyr, de enkelte enheder indberettede i løbet af året. Som tidligere år blev der indberettet langt flest havpattedyr fra enhederne langs den jyske vestkyst. Blåvandshuk havde igen et særdeles travlt år, hvor de håndterede 83 havpattedyr. Lokalenhederne Vadehavet og Vestjylland havde også travlt 5
6 (henholdsvis 61 havpattedyr 48 havpattedyr). På den jyske østkyst havde Kronjylland (31 havpattedyr) det højeste antal registreringer, og på Sjælland og øerne blev der registreret flest havpattedyr hos lokalenheden Øresund (20 havpattedyr). Her var alle dyrene bifangede marsvin (figur 2), som blev indberettet til beredskabet af Danmarks Miljøundersøgelser i forbindelse med et forskningsprojekt. Også i Sønderjylland blev der kun indberettet marsvin. Indberetninger af sæler 2010 Der blev i 2010 indberettet henholdsvis 196 spættede sæler og seks gråsæler, Halichoerus grypus, til Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle. Figur 3 giver et overblik over fundlokaliteterne for de indberettede sæler. I 2010 var koncentrationen af indberettede sæler som foregående år størst langs den jyske vestkyst og ved vadehavskysten. Den nuværende Naturstyrelses enhed i Blåvandshuk indberettede for eksempel 72 sæler, mens enheden i Vadehavsregionen indberettede 47. Figur 2: Antal spættede sæler og gråsæler samt marsvin og øvrige hvalarter opgjort for den daværende Skov- og Naturstyrelses lokale enheder i The number of common seals and grey seals as well as harbour porpoises and other cetaceans registered by each district under The Danish Forest and Nature Agency in Bl: Blåvandshuk; Bo: Bornholm; Fy: Fyn; Hi:Himmerland; Ho: Hovedstaden; Kr: Kronjylland; Mj: Midtjylland; Ns: Nordsjælland; St: Storstrøm; Sø: Søhøjlandet; Sj: Sønderjylland; Th: Thy; Tr: Trekantsområdet; Va: Vadehavet; Ve: Vendsyssel; Vj: Vestjylland; Vs: Vestsjælland; Ør: Øresund; Øs: Østsjælland; GSM: Gesellschaft zum Schutz der Meeressäugetiere e. V. Figur 3: Fundlokaliteter for gråsæler og spættede sæler registrerede i Locations for common seals and grey seals registered in Kort og Matrikelstyrelsen 6
7 I 2010 blev der indberettet 137 færre spættede sæler end i 2009 (333 sæler) (Thøstesen et al., 2010 b). Fra 2007 til og med 2009 blev der årligt indberettet over 300 sæler. I 2007 kunne dette dog tilskrives det tidligere nævnte sygdomsudbrud på Anholt. Antallet af indberettede gråsæler har med undtagelse af året 2007, hvor 29 gråsæler blev indberettet, ligget på omkring 10 indberetninger per år. Indberetningstallet for 2010, var på seks gråsæler. Figur 5: Antal indberettede spættede sæler og gråsæler opgjort per måned i The total number of common seals and grey seals registered each month in Figur 4: Antal spættede sæler talt i Vadehavet fra 1975 til Bemærk årene 1989 og 2003 her skete der markante fald i antallet af sæler på grund af udbrud af sælpest (Phocine Distemper Virus PDV) i henholdsvis 1988 og Number of counted common seals in the Wadden Sea from 1975 to Notice the years 1989 and 2003 these years show a marked decrease in the number of counted seals due to outbreaks of PDV - Phocine Distemper Virus - in 1988 and (TSEG, 2010) Indberetningstidspunkterne for de spættede sæler i 2010 fordeler sig på samme måde som foregående år, med en klar top i sommermånederne (figur 5). I 2010 blev der indberettet færrest spættede sæler fra december til og med april (figur 5). I juni og juli lå indberetningsniveauet, trods de færre indberetninger, på næsten samme niveau som i 2008 og 2009 (Thøstesen et al., 2010 a & Thøstesen et al., 2010 b ). Dette viser, at det var i årets resterende måneder, at der var sket et fald i indberetningerne af spættede sæler sammenlignet med foregående år (figur 5). 7
8 I 2010 blev der indberettet gråsæler i fem af årets 12 måneder kun én sæl per måned på nær juni, hvor der blev indberettet to gråsæler (figur 5). Der tegner sig altså ikke et entydigt billede som hos de spættede sæler. andet leveår. I Vadehavet overlever 30 % af årsungerne normalt ikke deres første leveår (Reineking, 2003). En fuldvoksen gråsæl kan have en længde på op til cirka 230 cm (Jefferson et al., 1993). De nyfødte unger har en længde på cirka 100 cm (Kinze, 2001). Den mindste gråsæl, der blev registreret i 2010, havde en længde på 88 cm - en lille hun fundet ved Henne Strand den 22. januar På grund af sælens ringe tilstand blev den aflivet og efterfølgende indsamlet til Fiskeri- og Søfartsmuseet for at blive obduceret på DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus. Den største gråsæl, der blev registreret i 2010, var en stor han på 223 cm. Sælen blev fundet død på stranden ved Hvide Sande den 26. juni Den blev indsamlet af Fiskeri- og Søfartsmuseet og blev obduceret på DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus den 10. maj 2011 (figur 7). Figur 6: Størrelsesfordelingen hos de indberettede spættede sæler og gråsæler i Length distribution among the registered common seals and grey seals in Figur 6 giver et overblik over størrelsesfordelingen hos spættede sæler og gråsæler indberettet i Det er tydeligt, at hovedparten af de spættede sæler var unge dyr med en længde på 90 cm til 119 cm. Spættede sæler fra Østatlanten måler ved fødslen i gennemsnit cirka 81 cm. Fra at have nogenlunde den samme længde ved fødslen vokser hannerne og hunnerne forskelligt i deres første leveår. Når ungerne er 11 til 13 måneder, måler hannerne i gennemsnit 109 cm og hunnerne kun omkring 106 cm - varierende fra cm, hvilket betyder at sæler med en længde på under 95 cm i juni og juli måned er årsunger (Härkönen & Heide-Jørgensen, 1990). Hovedparten af de registrerede, dødfundne eller aflivede sæler, var derfor i deres første eller Figur 7: Obduktion af gråsæl fundet på stranden ved Hvide Sande den 26. juni Obduktionen fandt sted den 10. maj 2011 på DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus. Autopsy of a grey seal found at the beach in Hvide Sande on the 26 th of June The autopsy was performed at the DTU Veterinary, National Veterinary Institute the 10th of May Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet 8
9 Kønsfordelingen hos de spættede sæler (figur 8) viser, at der var en lille overvægt af hanner blandt de indberettede sæler. Dog er kønsfordelingen ikke statistisk signifikant forskellig fra 1:1 (likelihood ratio test: p = 0,24). Det er desuden værd at bemærke, at 89 af de indberettede spættede sæler blev kønsbestemt. Fra de resterende 107 sæler, hvor kønnet ikke blev bestemt, skal trækkes de 39 levende sæler, som blev vurderet som værende raske og derfor ikke blev aflivet. Det vil sige, at 68 sæler ikke blev kønsbestemt. I appendiks A beskrives det hvorledes, de to køn kendes fra hinanden. Hos gråsælerne blev to ud af de seks indberettede sæler kønsbestemt. Her var der tale om én han og én hun (figur 8). Sundhedsstatus hos spættet sæl og gråsæl 2010 Af de 196 spættede sæler, der blev indberettet i 2010, var 117 dødfundne. Af de 79 resterende sæler blev 40 aflivet på grund af deres ringe tilstand, mens 39 af sælerne blev vurderet som værende raske, og derfor efterladt. Kun én af de seks indberettede gråsæler, blev aflivet. De resterende fem gråsæler var alle dødfundne. I løbet af 2010 blev 18 af de i alt 157 dødfundne eller aflivede spættede sæler indsamlet for efterfølgende at blive obduceret. 12 dyr blev obduceret på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, og seks dyr blev obduceret på DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus. To af de seks indberettede gråsæler blev obduceret. De blev begge obduceret på DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus. Figur 8: Kønsfordelingen hos de indberettede sæler i Øverst ses kønsfordelingen hos gråsælerne, og nederst ses kønsfordelingen hos de spættede sæler. Bemærk at over halvdelen af de spættede sæler ikke blev kønsbestemt. The distribution of sex among the registered grey and common seals in Notice that the sex has not been determined for over half of the common seals. Figur 11: Maven fra en spættet sæl inficeret med parasitter. The stomach of a common seal infected with parasites. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet 9
10 Figur 10 viser den procentvise andel af de obducerede sæler, både spættede sæler og gråsæler, med henholdsvis parasitter i mave, lunger eller i både mave og lunger. Bemærk, at ingen af de obducerede sæler havde parasitter i hjertet. både lunger og mave (23%) (figur 10). Det er primært to arter rundorm, der inficerer luftvejene hos sæler: Otostrongylus circumlitus og Parafilaroides gymnurus. Desuden kan Otostrongylus circumlitus optræde i hjertet hos sæler. Disse to rundorm benytter sig formodentligt af fisk som mellemvært og inficerer derved sælerne via deres føde. Infektion med parasitter kan blokere luftrøret og luftrørets større forgreninger således, at sælen får åndedrætsbesvær, nedsat dykkeevne og sekundært udvikler lungebetændelse. De inficerede sæler er ofte afmagrede, da infektion af lungerne med parasitter kan påvirke sælernes mulighed for fødesøgning (figur 11). Figur 10: Den procentvise andel af de obducerede sæler, både spættede sæler og gråsæler, med henholdsvis parasitter i mave, lunger eller i både mave og lunger. Bemærk at ingen af de obducerede sæler havde parasitter i hjertet. 20 af de i alt 163 dødfundne eller aflivede spættede sæler og gråsæler blev obduceret. The percentage of the examined seals, both common seals and grey seals, infected with parasites in the lungs, stomach or in both the stomach and lungs. None of the seals were infected with parasites in the heart. Notice that in 2010 an autopsy was performed on 20 of the 163 common seals and grey seals either found dead or euthanized. Blandt sælerne, undersøgt på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, og hos DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus, var den dominerende lidelse parasitter i lungerne (42 %). Hertil skal også lægges de sæler, som havde parasitter i Figur 11: Lungerne fra en spættet sæl inficeret med parasitter. Lungs from a common seal infected with parasitter. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet 10
11 Det vides ikke hvor stor en del af sælbestanden, der er inficeret med parasitter i lungerne, uden at det i kritisk grad påvirker sælernes sundhed. Der er med andre ord stærkt brug for referencemateriale fra bestandene - ikke blot fra de svageste individer. Bifangede sæler spiller i den forbindelse en central rolle, da dødsårsagen hos disse individer må formodes ikke at være relateret til sygdom. Bifangede sæler bør derfor så vidt muligt indsamles til nærmere undersøgelser, så de kan indgå i det baggrundsmateriale, der muliggør en mere nuanceret vurdering af sundhedsstatus. Sæl på afveje Ved middagstid den 17. februar 2010 mødte en borger på Nordmors en spættet sæl midt på en vej. Dette undrede ham, da der var over 1 km til vandet. Sælen fortsatte efterfølgende sin vandring ind i landet og blev observeret igen sidst på eftermiddagen. Sælen havde på dette tidspunkt bevæget sig yderligere mod nordvest og havde krydset adskillige veje (figur 12). Sælen så umiddelbart sund og rask ud. Derfor blev det besluttet at forsøge at flytte dyret. Ved hjælp af en presenning, en kost og et stykke reb forløb flytningen uden problemer. Da sælen var vel ombord på en trailer, blev den transporteret til Feggesund Færgehavn, hvor den blev sluppet fri og hurtigt forsvandt til havs (beretning fra Klitplantør Henrik Schjødt Kristensen, Naturstyrelsens enhed i Thy). Hvalros (Odobenus rosmarus) Figur 12: Den 17. februar 2010 vandrede en spættet sæl indover Nordmors. Den spættede sæls vandringsrute er indtegnet med rødt. The 17 th of February 2010 a common seal was observed moving inlands at the northern part of Mors. The path of the seal is illustrated with red. Naturstyrelsen I februar besøgte en hvalros kort den jyske vestkyst (figur 13). Hvalrosser er sjældne gæster i danske farvande. Sidst en hvalros blev observeret i Danmark var i En lokal fisker observerede hvalrossen på Drejet ved Frederikshavn. Da Naturstyrelsens vildtkonsulent i området kom til lokaliteten, var dyret dog forsvundet (Tougaard, 2007). Tilbage i 1999 registrerede beredskabet en ung hvalros ved Uggerby i Vendsyssel. Den unge hvalros var en han, og dens tilstand var så ringe, at den blev aflivet. Ved den efterfølgende obduktion kunne det også konstateres, at dyret var stærkt afmagret (Tougaard, 2007). Hvalrosser lever i arktiske områder nær kysten, hvor der er relativt lavt vand. De ernærer sig af de invertebrater, der findes i havbunden først og fremmest muslinger (Kastelein, 2002). Der iagttages dog fra tid til anden strejfende hvalrosser i Nordsøen (Kinze, 2001). I 2010 blev hvalrossen først gang observeret ved Bjerghuse den 5. februar På baggrund af størrelsen blev hvalrossen vurderet til at være forholdsvis ung. En voksen han kan blive omkring 320 cm lang og kan veje kg. Hunner bliver omkring 270 cm og vejer kg. Hval- 11
12 rossens stødtænder var desuden relativt korte, hvilket er endnu et tegn på, at dyret var ungt. Man finder stødtænderne hos både hanner og hunner (Kastelein, 2002). Tænderne har en gennemsnitslængde på 35 cm, men de vokser hele livet og kan hos hannerne i sjældne tilfælde blive op til 1 meter lange (Tougaard, 2007). Det var svært at vurdere tilstanden hos den strandede hvalros, og derfor valgte beredskabet at se tiden an i stedet for at aflive dyret med det samme. Hvalrossen forsvandt dog også igen hen under aften. Den 7. februar 2010 blev hvalrossen igen observeret denne gang ved Trans/ Bovbjerg. Herefter forlod hvalrossen formodentligt dansk farvand. Indberetning af hvaler 2010 I 2010 blev der i alt indberettet 150 hvaler. Antallet af indberetningerne ligger på samme niveau som i 2009, hvor der blev indberettet 145 hvaler til beredskabet (Thøstesen et al., 2010 b) Figur 13: Diagrammet viser antallet af indberettede hvaler fordelt på art i The diagram shows the number of individuals of each cetacean species registered in Figur 13: Den 5. februar 2010 blev en hvalros observeret ved Bjerghuse. Hvalrossen forlod Bjerghuse hen under aftenen, men blev den 7. februar observeret ved Trans/ Bovbjerg før den forlod dansk farvand. The 5 th of February 2010 a walrus were observed on the beach by Bjerghuse. The walrus left Bjerghuse in the evening the same day, but were observed again at the 7 th of February at Trans/Bovbjerg. Foto:Fiskeri- og Søfartsmuseet Som de foregående år udgjorde marsvin, Phocoena phocoena, (140 dyr) langt hovedparten af de indberettede hvaler i 2010 (2006: 96 %; 2007: 89 %; 2008:95 %; 2009: 94 %) (Jensen et al., 2009, Thøstesen et al., 2010 a & Thøstesen et al., 2010 b). 12
13 Udover marsvinene blev der i 2010 indberettet tre hvidnæser, Lagenorhynchus albirostris, to vågehvaler, Balaenoptera acutorostrata, en finhval, Balaenoptera physalus, en langluffet grindehval, Globicephala melas, en hvidskæving, Lagenorhynchus acutus, og to kortnæbbet almindelig delfin, Delphinus delphis, (figur 14). På figur 15 og figur 16 ses fundlokaliteterne for alle de hvaler, der blev indberettet i Figur 16: Fundlokaliteter for registrerede marsvin i Locations for the registered harbour porpoises in Kort og Matrikelstyrelsen Marsvin (Phocoena phocoena) Figur 15: Fundlokaliteter for registrerede hvidskæving, vågehvaler, finhval, langluffet grindehval, hvidnæse og kortnæbbet almindelig delfin i Locations for the registered white-beaked dolphins, minke whale, fin whale, longfinned pilot whale, frasers dolphin and shortbeaked common dolphin in Kort og Matrikelstyrelsen I 2010 blev der indberettet 140 marsvin. Dette var omtrent samme antal som i 2009, hvor der blev indberettet 137 marsvin (Thøstesen et al., 2010 b). I 2008 blev der indberettet hele 224 marsvin til Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle (Thøstesen et al., 2010 a). I årene 2003 til 2007 blev der i gennemsnit indberettet 113 marsvin hvert år. Antallet af indberetninger i 2009 og 2010 var således omtrent på samme niveau som før Dette kan 13
14 tyde på, at indberetningerne i 2008 var et enkeltstående tilfælde. Normalt bliver der indberettet flest marsvin til Beredskabet i sommermånederne. Det var også tilfældet i 2010 (figur 17). Figur 18: Kønsfordelingen hos de indberettede marsvin i The distribution of sex among the registered harbour porpoises in Figur 17: Diagrammet viser antallet af indberettede marsvin fordelt på måned i The number of harbour porpoises registered each month in I 2010 blev 44 af de 140 indberettede marsvin kønsbestemt. Kønsfordelingen hos de indberettede marsvin kan ses på figur 18. Det ses, at der var en overvægt af hanner (30 dyr) i forhold til hunner (14 dyr). Fordelingen var signifikant forskellig fra 1:1 (likelihood ratio test: p = 0,02). På figur 19 er det især relevant at bemærke, at 45 % af de indberettede marsvin i 2010 ikke blev opmålt. Det kan måske skyldes, at de strandede marsvin var så henfaldne, at det ikke var muligt at få et realistisk stangmål (se appendiks A figur 30). Stangmålene for de 77 opmålte marsvin fordelte sig som foregående år (Jensen et al., 2009, Thøstesen et al., 2010 a & Thøstesen et al., 2010 b). Størstedelen af de indberettede marsvin havde en længde mellem 100 cm og 129 cm (figur 19). Som foregående år blev der i 2010 ikke indberettet mange helt unge og helt gamle dyr. Et voksent dyr har typisk en længde på op til 180 cm, mens en nyfødt unge måler cirka 75 cm (Kinze, 2001). Det mindste marsvin, der blev registreret i 2010, blev fundet den 19. maj ved Græm Strand og målte 50 cm noget mindre end et nyfødt marsvin. Der var kun tale om skeletrester og som følge deraf sandsynligvis et unøjagtigt stangmål. Desuden kan det nævnes, at to marsvin på 90 cm blev indleveret til Danmarks Miljøundersøgelser og blev obduceret i forbindelse med et forskningsprojekt omhandlende bifangst af marsvin. Begge marsvin var hanner bifanget i Øresund henholdsvis den 15. marts 2010 og den 22. april Danmarks Miljøundersøgelser indberettede i forbindelse med deres 14
15 Figur 19: Diagrammet viser størrelsesfordelingen hos de registrerede marsvin i Bemærk at der ikke forefindes data for 63 af de 140 indberettede marsvin. Size distribution among the registered harbour porpoises in Notice that there was no data available for 63 of the 140 registered harbour porpoises in forskningsprojekt i alt 24 bifangede marsvin i Derudover indsamlede Fiskeri- og Søfartsmuseet et marsvin bifanget i pighvargarn ved Åbenrå den 1. april Der var tale om en hun, som efterfølgende blev udleveret til Research and Technology Center Westcoast, Christian Albrechts University i Büsum, Tyskland i forbindelse med et forskningsprojekt Fiskeri- og Søfartsmuseet indsamlede desuden et marsvin der den 15. august 2010 var blevet bifanget i et sildegarn i Horsens Fjord ved Husodde (figur 20). Det var en han, som vejede 44 kg og målte 141 cm. Marsvinet blev obduceret på DTU Veterinærinstituttet i Aarhus den 10. maj 2011, hvor der blev observeret tydelige sår og mærker, som formodentligt stammende fra bifangsten i sildegarnet. Figur 20: Marsvin bifanget i sildegarn i Horsens Fjord ved Husodde den 15. august Bemærk de mærker, som marsvinet angiveligt har pådraget sig i forbindelse med bifangsten. A bycaught harbour porpoise. The harbour porpoise was caught in Horsens fjord near Husodde on the 15 th of August Notice the net marks that the porpoise probably acquired from being entangled in the fishing net. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris) I 2010 blev der indberettet tre hvidnæser, hvilket er halvt så mange som i 2008 og 2009 (Thøstesen et al., 2010 a & Thøstesen et al., 2010 b). To af de tre hvidnæser blev indberettet fra Naturstyrelsens enhed i Vendsyssel. En hvidnæse drev i land mellem Blokhus og Løkken den 30. maj I dette tilfælde var hvalen meget henfalden kun skelettet var tilbage. Den anden hvidnæse fra Vendsyssel var også henfalden og strandede den 12. marts
16 på Fjerritslev Strand ved Vester Thorup. I forbindelse med hårde vejrforhold drev hvalen til havs igen, inden det var muligt at sikre kadaveret. Den 7. juni 2010 strandede en hvidnæse på Rømø. Hovedet blev indsamlet af Fiskeri- og Søfartsmuseet. Hvidskæving (Lagenorhynchus acutus) Den 4. juni 2010 strandede en meget henfalden hval ved Nr. Lyngvig Fyr, Hvide Sande. Hvalen, der med alt sandsynlighed var en hvidskæving, havde et reb om halen. Dette kunne tyde på, at der var tale om en bifanget hval, som med reb og spil var bugseret over bord på et fiskefartøj (figur 21). Hvalen, der målte 2,3 meter, var meget henfalden. Selvom alt tyder på, at der er tale om en hvidskæving, er hvalens hoved indsamlet af Fiskeri- og Søfartsmuseet med henblik på en endelig artsbestemmelse efter, at kraniet er blevet masereret. Vågehval (Balaenoptera acutorostrata) I august 2010 strandede der to vågehvaler lige efter hinanden henholdsvis ved Torsminde Tange (den 2/8 2010) og ved Fjand (den 5/8 2010). Begge vågehvaler var meget henfaldne og manglede både hoved og andre kropsdele (figur 22). På grund af kadaverets ofte ringe stand kan det være svært at artsbestemme en vågehval. De mangler som regel den forreste del af hovedet med overkæberne, der bærer barderne samt det todelte blåsthul på toppen af hovedet, hvilket er kendetegnene for bardehvaler. At en henfalden hval mangler hovedet kan dog indikere, at der højst sandsynligt er tale om en bardehval, da tandhvaler som regel er mere intakte. Vågehvalen tilhører de såkaldte furehvaler, som har bugfurer, der gør dem i stand til at udspile mundhulen under fouragering. Derfor kan man med fordel undersøge bugen på den strandede hval - vågehvalen har bugfurer, der ender før navlen eller nogle gange lige før lufferne (Kinze, 2001). Figur 21: Henfalden hval strandet ved Nr. Lyngvig Fyr, Hvide sande den 4. juni Bemærk rebet omkring hvalens hale. Dette kan være en indikation for bifangst. An extremely decomposed carcass from a whale stranded at Nr. Lyngvig Lighthouse the 4 th of June Notice the rope around the tail of the whale. This can be a sign of bycatch. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet Figur 22: Vågehval strandet ved Fjand den 5. august Hvalen var meget henfalden. Minke whale stranded at Fjand the 5 th of August Foto: Brian Kjølhede Jensen, Skovløber og Naturvejleder, Naturstyrelsen Vestjylland 16
17 Langluffet grindehval (Globicephala melas) Den 22. maj 2010 strandede en langluffet grindehval i Isefjord. Hvalen blev indsamlet af Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum. Langluffet grind er en ægte oceanisk hvalart, men kan dog forekomme i de dybe dele af den danske del af Nordsøen og i Skagerrak (Kinze, 2007 b). Fra tid til anden strander der også grindehvaler langs de danske kyster. Sidst der strandede en grindehval i Danmark var i Det var på den jyske vestkyst mellem Husby og Søndervig (Jensen, et al., 2009). Kortnæbbet almindelig delfin (Delphinus delphis) Kortnæbbet almindelig delfin er en hvalart, der lever i subtropiske og varmt tempererede havområder. Nogle år ses den også ved den norske kyst og i Nordsøen, Kattegat og Bælthavet (Kinze, 2001). Den 1. november 2010 strandede en kortnæbbet almindelig delfin ved Hirtshals. Delfinen blev indsamlet af Fiskeri- og Søfartsmuseet og blev obduceret på DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus den 3. november Delfinen var en voksen han, der målte 177 cm - dog manglede delfinen halefinnen, så målet er registreret kortere end den længde delfinen måtte have haft. Under obduktionen blev det bemærket, at halefinnen var skåret af med et helt fint snit, og at der fandtes garnrester i et større sår omkring den højre forluffe. Desuden var forluffens knogler knust, og flere ribben var brækkede. Lungevævet viste forandringer, som kunne indikere, at delfinen var druknet. Tilsammen tyder disse skader på, at delfinen har siddet fast i et fiskegarn og er druknet. Måske er den efterfølgende med reb og spil blevet løftet udover en skibsside, hvorefter halen er blevet skåret af. I lungerne fandtes der desuden mange parasitter, som sandsynligvis var årsagen til lungebetændelsen. Desuden blev en kortnæbbet almindelig delfin indsamlet af Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum. Denne hval var strandet ved Skagen den 9. oktober Finhval (Balaenoptera physalus) I juni 2010 fik beredskabet en stor opgave i form af en strandet finhval i Vejle Fjord. Hvalen strandede tidligt om morgenen den 16. juni På strandingstidspunktet var finhvalen levende. Finhvalen var en 17,2 meter lang han, og beredskabets arbejde bestod i første omgang i at vurdere, om finhvalen ved egen hjælp kunne komme fri og finde ud af Vejle Fjord. Da dette ikke kunne lade sig gøre, vurderede beredskabet, i samråd med både danske og udenlandske eksperter, at det heller ikke var muligt at aflive den store hval på en human og samtidig forsvarlig måde, og at naturen derfor skulle have lov til at gå sin gang. Finhvalens stranding blev fulgt på tæt hold af medierne men også af mange tusinde interesserede borgere. Derfor bestod meget af beredskabets Figur 23: Den 20. juni 2010 blev finhvalen, foran tusindvis af interesserede borgere, bugseret i land på Vejle Lystbådehavn. The 20 th of June 2010 the fin whale was taken ashore in Vejle yachting harbour in front of thousands of spectators. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet 17
18 arbejde også i løbende at informere medierne samt de interesserede borgere om finhvalens situation. Den 20. juni 2010 døde finhvalen, og allerede samme aften blev den døde hval bugseret ind til lystbådehavnen i Vejle og bragt i land (figur 23) Denne proces forløb yderst professionelt med hjælp fra personalet på Vejle lystbådehavn, Vejle Brandvæsen samt det vognmandsfirma, som skulle løfte hvalen i land. Den 21. juni 2010 blev finhvalen obduceret på havnen i Vejle (figur 24). De lever blandt andet af sild og brisling, som de driver ind i fjordene, og fjordene fungerer på den måde som store ruser (Kinze, 2007 a). Finhvaler har let ved at manøvrere, når de svømmer. Det er derfor også sjældent, at de strander ved kysten (Aguilar, 2002). Da det hører til sjældenhederne, at der strander finhvaler i Danmark, kunne finhvalen fra Vejle Fjord bidrage med megen ny viden. I første omgang blev finhvalen obduceret for at fastslå dødsårsagen. Der blev desuden taget prøver af organer og væv til brug for forskning. Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum undersøgte for eksempel hvalens øje. Ved at måle indholdet af aminosyren aspartat i finhvalens øje, kan man undersøge hvalers alder. Der blev lavet fire analyser, og analyserne viste en alder på henholdsvis 131, 133, 136 og 140 år. Som ved de fleste andre metoder må man ved denne metode regne med en vis usikkerhed (figur 25). Figur 24: Den 21. juni 2010 blev finhvalen obduceret på Vejle Havn. The 21 st of June 2010 an autopsy was performed on the fin whale. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet Finhvalen er en oceanisk hval, men træffes til tider også i kystnære områder. Finhvaler har gennem tiden været observeret både levende og døde i de indre danske farvande med de mange fjorde. Hvalerne bruger fjorde til at fouragere. Figur 25: Finhvalens øje. The fin whale s eye. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet 18
19 Hjerte-lunge-karkirurgisk Forskningsafdeling ved Aarhus Universitetshospital, Skejby scannede finhvalens hjerte i håb om, ved sammenlignende studier, at få ny viden om menneskets hjerte, da hvalers hjerte har samme opbygning og funktion som menneskets (figur 26). Finhvalens hjerte vejer dog cirka 600 gange så meget som et menneskehjerte og udsættes for ekstreme forhold. Når hvalen dykker, bliver hjertet for eksempel udsat for et ekstremt stort tryk og skal klare sig med en meget lille mængde ilt. DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus foretog diverse undersøgelser af finhvalen for at forsøge at komme tættere på årsagen til strandingen. Konklusionen af undersøgelserne var, at der ikke blev fundet alvorlige sygdomsmæssige forandringer hos hvalen. Dog fandtes der en udvækst på en af ryghvirvlerne. Der blev heller ikke påvist smitsomme sygdomme der blev blandt andet undersøgt for brucellose (kalvekastningsfeber) og sælpest. I forbindelse med strandingen var der sket skader på hvalens indre organer, herunder lunger og blære, da de havde været udsat for et stort tryk. Maven blev fundet tom. Hvalen var desuden tydeligt afmagret og havde kun sparsomme fedtdepoter. Det tyder på, at hvalen gennem længere tid ikke har indtaget tilstrækkelig næring. Dette kan formodentligt have været den primære årsag til finhvalens svækkelse. DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus havde i forbindelse med deres undersøgelser ikke mulighed for at undersøge finhvalens hjerne, nervesystem samt indre øre. Derfor kan det ikke udelukkes, at den bagvedliggende årsag til dyrets svækkelse kan have været nedsat evne til at orientere sig på grund af sygdom i disse organer. Da Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum fik renset finhvalens knogler, kunne man konstatere flere knogleforandringer. Knoglernes overflade var usædvanlig skrøbelig og porøs. Flere af ryghvirvlerne var desuden sammenvoksede. I samarbejde med KU-LIFE (Landbohøjskolen) og PET-centret på Aarhus Universitetshospital CT-scannede man knoglerne for at sammenligne dem med knogler uden forandringer. Figur 26: Læger fra Hjerte-lunge-kar-kirurgisk Forskningsafdeling ved Aarhus Universitetshospital afhentede finhvalens hjerte. Physicians from the university hospital in Aarhus collected the heart of the fin whale for further examination. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet 19
20 Appendiks A Procedure ved indberetning af havpattedyr I henhold til Beredskabsplan vedrørende Havpattedyr og Havfugle (Jepsen, 1997) indsamles alle strandede hvaler i de danske farvande med undtagelse af marsvin, Phocoena phocoena. I henhold til det trilaterale Vadehavssamarbejde indsamles der, såfremt de er friske, ligeledes døde spættede sæler, Phoca vitulina, og gråsæler, Halichoerus grypus, fra vadehavsområdet. De indsamlede dyr undersøges på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, på Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum i København eller på DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus. Dyrene undersøges blandt andet for sygdoms- og parasitforekomst. Desuden opmåles dyrene, og der bliver udtaget vævsprøver fra for eksempel lever, muskel, spæk og nyrer. De registrerede oplysninger indgår i den årlige opgørelse. Indberetningen fra hver af Naturstyrelsens enheder foretages via Naturstyrelsens Intranet i et særligt skema. Naturstyrelsens enhed i Blåvandshuk videresender indberetningerne til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der udarbejder en rapport med udgangspunkt i indberetningerne. længde/bredde position fra et kort eller angivelse i form af lokale stednavne at foretrække. Artsbestemmelse Det næste trin ved fund af et havpattedyr er at bestemme hvilken art, der er tale om. Til hjælp ved artsbestemmelse er der i Beredskabsplan vedrørende Havpattedyr og Havfugle en kort beskrivelse af de oftest forekommende arter af havpattedyr i Danmark. Diverse håndbøger om havpattedyr kan ligeledes være til stor hjælp. Havpattedyr i Nordatlanten af Carl Christian Kinze eller Hvaler og delfiner i farver af Mark Carwardine kan i den forbindelse anbefales som udmærkede håndbøger på dansk. En del arter er lette at genkende, men i visse tilfælde kan artsbestemmelsen volde problemer. Det kan blandt andet være vanskeligt at adskille unge gråsæler og unge spættede sæler fra hinanden. Her er hovedformen et godt kendetegn. Hovedet hos den spættede sæl er hundelignende med et svaj i snudeprofilen, mens hovedet hos gråsælen er kegleformet med en lige snudeprofil. Desuden danner næseborene hos den spættede sæl et V, mens de hos gråsælen fremtræder som to klart adskilte streger på den bredere snude (figur 27). De følgende afsnit giver en kort gennemgang af de oplysninger, der er vigtige at notere ved fund af hvaler og sæler. Det drejer sig om: Lokalitet, art, køn og mål Lokalitet Den første vigtige oplysning om dyret, der bør registreres, er lokaliteten. Lokaliteten skal helst angives så præcist som muligt. Den nøjagtige GPS position er naturligvis det optimale. Hvis en GPS modtager ikke er tilgængelig, er 20
21 Figur 27: Øverst: Gråsælen (til venstre) kendes på sin lige snudeprofil, mens snudepartiet hos den spættede sæl (til højre) har en krumning. Nederst: Næseborene hos gråsælen (til venstre) er klart adskilte på den bredere snude, mens de hos den spættede sæl (til højre) sidder tættere og danner et V. Top: The grey seal (left) is known by its straight snout whereas the common seal (right) has a more curved snout. Bottom: The grey seals (left) nostrils are placed far apart on the broad snout. The common seal (right) has nostrils that form a V. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet 21
22 Sælernes tænder kan også være en god hjælp ved artsbestemmelsen. Den spættede sæl har udprægede tretakkede kindtænder, mens gråsælen har kegleformede tænder (figur 28). Gråsælen har ikke ynglet i den danske del af Vadehavet i næsten 100 år, men på baggrund af de senere års fremgangen i den tyske og den hollandske bestand kan man i fremtiden oftere forvente at støde på gråsæler langs den jyske vestkyst. I 2007 blev der observeret unger med lanugo-pels (embryonalpels) i den danske del af Vadehavet (Jensen et al., 2009). Det er derfor vigtigt, at man er ekstra opmærksom, når man skal artsbestemme sæler. Gråsælerne træffes ikke kun i Vadehavet, men også i de indre danske farvande i de senere år er der flere gange fundet unger i sælreservatet Rødsand vest for Gedser. Kønsbestemmelse Oplysninger om de indberettede dyrs køn er en meget vigtigt parameter i relation til artens biologi, og derfor gives der her en kort vejledning til kønsbestemmelse hos sæler og hvaler. Ved kønsbestemmelse hos sæler kendes hunnen på de to dievorter umiddelbart neden for navlen. Hannen har derimod en åbning til penis et stykke neden for navlen. Samtidig har hannen, under halen, kun én åbning (anus). Hunnen har to åbninger (anus og skede) (figur 29). For hvalernes vedkommende er kønsslidsens placering et godt kendetegn. Hos hunnen er kønsslidsen placeret tæt på anus. Hos hannen sidder den betydeligt længere fremme. Hunnen har desuden en dievorte placeret på hver side af kønsslidsen (figur 29). Figur 28: Tænderne er et godt kendetegn til at skelne en gråsæl fra en spættet sæl. Den spættede sæl (til øverst) har tretakkede kindtænder, mens gråsælen (nederst) har kegleformede kindtænder. It is easy to differentiate between a grey seal and a common seal by looking at their teeth. The common seal (top) has saw-toothed teeth and the grey seal (bottom) has teeth shaped like a cone. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet 22
23 Figur 29: Øverst: Kønsbestemmelse hos hvaler: Hannens kønsslids er placeret langt fremme. Hunnens kønsslids er placeret længere tilbage og er flankeret af to dievorter. Nederst: Kønsbestemmelse hos sæler: Hannen kendes på penisåbningen et stykke neden for navlen. Hunnen kendes på de to dievorter placeret umiddelbart neden for navlen samt skede og anus under halen. Top: Identification of sex in cetacean: In males the anus and the genital slit are far apart. Females have a small mammary slit on each side of the genital opening. Bottom: Identification of sex in seals: In males the genital slit is placed below the navel. In females the genital slit is placed underneath the tail. The females have to small mammary slits below the navel. Fiskeri- og Søfartsmuseet 23
24 Måltagning For at sikre pålidelig måltagning er det vigtigt, at dyret ligger fuldt udstrakt under opmåling. Det kan derfor være nødvendigt at rette dyret ud, inden man begynder opmålingen. Hos sælerne måles totallængden dvs. stangmål (ret linje langs jorden) fra snudespids til spidsen af baglufferne. Målet tages bedst, hvis sælen ligger på bugen med halsen strakt som vist på figur 29. Det er i de fleste tilfælde muligt at tage dette mål, selvom sælen er meget henfalden. Hos hvalerne måles standardlængden (stangmål) fra hakket i halen til snudespids (figur 30). Dette mål kan i de fleste tilfælde også tages på dyr, der er henfaldne. Figur 30: Øverst: Når man skal måle sælens længde tages stangmålet fra snudespids til bagluffespids. Nederst: Når man skal måle hvalens længde tages stangmålet fra snudespids til hakket i halen. Top: The length of a seal is measured from the tip of the snout to the tip of the hind flippers. Bottom: The length of a cetacean is measured from the tip of the snout to the middle of the tail where the two flukes meet. Fiskeri- og Søfartsmuseet Figur 31: Opmåling af spættet sæl på DTU, Veterinærinstituttet i Aarhus den 10. maj A common seal is being measured at DTU Veterinary, National Veterinary Institute the 10 th of May Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet 24
25 Referenceliste Aguilar, A. (2002) Fin Whale - Balaenoptera physalus in Perrin, F. W., Würsig, B., Thewissen, J. G. M., Encyclopedia of Marine Mammals, Kastelein, R. A. (2002) Walrus Odobenus rosmarus in Perrin, F. W., Würsig, B., Thewissen, J. G. M., Encyclopedia of Marine Mammals, Härkönen, T. & Heide-Jørgensen, M. P. (1990) Comparative Life Histories of East Atlantic and Other Harbour Seal Populations, OPHELIA 32 (3): Härkönen, T., Bäcklin, B.M., Barret, T., Bergman, A., Corteyn, M., Dietz, R., Hårding, K.C., Malmsten, J., Roos, A. & Teilmann, J. (2008) Mass mortality in harbor seals and harbor porpoises caused by an unknown pathogen Veterinary Record, 162, Jefferson, T. A., Leatherwood, S. & Webber, M. A. (1993) Marine Mammals of the World United Nations Environment Programme, Food and Agriculture Organization of the United Nations, Rome, Kinze, C. C. (2007 b) Langluffet grindehval i: H. J. Baagøe & T. S. Jensen: Dansk Pattedyr Atlas, Gyldendal, Reineking, B. (2003) Phocine distemper epidemic amongst seals in 2002, I CWSS Management of North Sea harbour and grey seal populations. Proceedings of the International Symposium at EcoMare, Texel, the Netherlands, November 29-30, Wadden Sea Ecosystem No. 17. Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany Tougaard, S. (2007) Hvalros i: H. J. Baagøe & T. S. Jensen: Dansk Pattedyr Atlas, Gyldendal, Thøstesen, C. B., Baagøe, H. J., Jensen, L. F. & Skov, R. (2010 a) Strandede havpattedyr i Danmark 2008 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Thøstesen, C. B., Baagøe, H. J., Jensen, L. F. & Skov, R. (2010 b) Strandede havpattedyr i Danmark 2009 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Jensen, L. F., Skov, R. & Baagøe, H. J.(2009) Strandede havpattedyr i Danmark Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Kinze, C. C. (2001) Havpattedyr i Nordatlanden, G. E. C. Gads Forlag Kinze, C. C.(2007 a) Finhval i H. J. Baagøe & t. S. Jensen: Dansk Pattedyr Atlas, Gyldendal,
26 Ved fund af døde eller nødlidende havpattedyr på de danske strande kontaktes den lokale enhed under Naturstyrelsen, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg eller Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum i København. Du finder kontaktoplysningerne herunder. Den relevante lokalenhed under Naturstyrelsen kan oplyses ved at kontakte Naturstyrelsens hovedkontor på tlf.: Naturstyrelsen Henrik Lykke Sørensen Naturstyrelsen Blåvandshuk Tlf.: Mobil: hls@nst.dk Fiskeri- og Søfartsmuseet Tlf.: Lasse Fast Jensen Tlf.: lfj@fimus.dk Ragnhild Skov Tlf.: rs@fimus.dk Charlotte Bie Thøstesen Tlf.: cbt@fimus.dk Zoologisk Museum Hans Baagøe Tlf.: hjbaagoe@zmuc.ku.dk Naturstyrelsen Bornholm Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Bon@nst.dk Naturstyrelsen Aalborg Arealforvaltning Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Aaf@nst.dk Naturstyrelsen Storstrøm Arealforvaltning Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Saf@nst.dk Naturstyrelsen Midtjylland Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Mjy@nst.dk Naturstyrelsen Nordsjælland Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Nsj@nst.dk Naturstyrelsen Kronjylland Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Kjy@nst.dk Naturstyrelsen Fyn Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Fyn@nst.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Sjy@nst.dk Naturstyrelsen Hovedstaden Tlf.: Tlf. skovfoged: Hst@nst.dk Naturstyrelsen Vestjylland Arealforvaltning Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Vaf@nst.dk Naturstyrelsen Østsjælland Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Osj@nst.dk Naturstyrelsen Ribe Arealforvaltning Tlf.: Tlf. skovfoged Vaf@nst.dk Naturstyrelsen Vendsyssel Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Vsy@nst.dk Naturstyrelsen Vestsjælland Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Vsj@nst.dk Naturstyrelsen Blåvandshuk Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Blh@nst.dk Naturstyrelsen Trekantsområdet Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Tre@nst.dk Naturstyrelsen Søhøjlandet Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Shl@nst.dk Naturstyrelsen Thy Tlf.: Tlf. vildtkonsulent: Thy@nst.dk Vågehval Foto: Fiskeri-og Søfartsmuseet 26
27 Sæler på Langli sand. Foto: Fiskeri-og Søfartsmuseet
28 Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2 &710 Esbjerg V Statens Naturhistoriske Museum Zoologisk Museum Universitetsparken København Ø Naturstyrelsen, Blåvandshuk Ålholtvej Oksbøl
Strandede havpattedyr i Danmark 2011 Beredskabet vedrørende Havpattedyr
Strandede havpattedyr i Danmark 211 Beredskabet vedrørende Havpattedyr Strandede havpattedyr i Danmark 211 Beredskabet vedrørende Havpattedyr Udarbejdet af: Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2 671
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereStrandede havpattedyr i Danmark 2012 Beredskabet vedrørende Havpattedyr
Strandede havpattedyr i Danmark 212 Beredskabet vedrørende Havpattedyr Strandede havpattedyr i Danmark 212 Beredskabet vedrørende Havpattedyr Udarbejdet af: Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2 671
Læs mereStrandede havpattedyr i Danmark 2008. Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle
Strandede havpattedyr i Danmark 28 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i Danmark 28 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Udarbejdet af: Fiskeri- og Søfartsmuseet,
Læs mereStrandede havpattedyr i Danmark 2009. Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle
Strandede havpattedyr i Danmark 2009 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i Danmark 2009 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Udarbejdet af: Fiskeri- og Søfartsmuseet,
Læs mereIndberettede ilanddrevne havpattedyr 2003
Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende
Læs mereStrandede havpattedyr i Danmark 2006-2007. Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle
Strandede havpattedyr i Danmark 2006-2007 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i Danmark 2006-2007 Beredskabet vedrørende Havpattedyr og Havfugle Strandede havpattedyr i
Læs mereStrandede havpattedyr i Danmark 2013
Beredskabet vedrørende Havpattedyr Beredskabet vedrørende Havpattedyr Udarbejdet af: Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2 6710 Esbjerg V Tekst: Lasse Fast Jensen & Charlotte Bie Thøstesen. Redaktion:
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereVadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET
Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Enestående i verden! Vadehavet er en del af den hollandske, tyske og danske Nordsøkyst, hvor 4.500 km 2 havbund blottes to gange
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Læs mereStrandede havpattedyr i Danmark
Strandede havpattedyr i Danmark 2006-2007 Beredskabet vedrørende havpattedyr og havfugle af Ragnhild Skov, Lasse Fast Jensen og Hans Baagøe Beredskabsrapport Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2006-2007
Læs mereSTRANDEDE HAVPATTEDYR I DANMARK 2015 og Beredskabet vedrørende Havpattedyr
STRANDEDE HAVPATTEDYR I DANMARK 2015 og 2016 Beredskabet vedrørende Havpattedyr STRANDEDE HAVPATTEDYR I DANMARK 2015 & 2016 Beredskabet vedrørende Havpattedyr UDARBEJDET AF: Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej
Læs mereVadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET
Vadehavet er fuldt af mirakler! Kom med! På opdagelsesrejse I VADEHAVET Enestående i verden! Vadehavet er en del af den nederlandske, tyske og danske Nordsøkyst. To gange i løbet af et døgn trækker vandet
Læs mereSTRANDEDE HAVPATTEDYR I DANMARK 2014 Beredskabet vedrørende Havpattedyr
Beredskabet vedrørende Havpattedyr Beredskabet vedrørende Havpattedyr UDARBEJDET AF: Fiskeri og Søfartsmuseet Tarphagevej 2 67 Esbjerg V TEKST: Lasse Fast Jensen LAYOUT: Charlotte Bie Thøstesen REDAKTION:
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Læs mereTALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 9622/241679 Den 19. maj 2011 TALEPUNKT til samråd
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereDestinationsmonitor. Januar til maj 2016. VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse
Destinationsmonitor Januar til maj 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 Månedens vejr Oktober 1998 juli 2003 John Cappelen Sektion for Vejr- og Klimainformation KØBENHAVN 2003 Teknisk Rapport 03-31 Page
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereNational rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud
National rapport for borgere om kvaliteten i behandlingen af patienter med hoftebrud 1. december 2010-30. november 2011 Kvaliteten i behandlingen af hoftebrud er i denne rapport opgjort i forhold til følgende
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs merehavpattedyr ved kyst og hav - skriv om havpattedyr
o te t havpattedyr ved kyst og hav - skriv om havpattedyr Almindelig delfin Finhval Grindehval Gråsæl Hvidnæse Marsvin Spækhugger Spættet sæl Vågehval Øresvin Copyright, udgivet af StoneCom ApS Forfatter:
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereSTRANDEDE HAVPATTEDYR I DANMARK Beredskabet vedrørende Havpattedyr
STRANDEDE HAVPATTEDYR I DANMARK 2017 Beredskabet vedrørende Havpattedyr STRANDEDE HAVPATTEDYR I DANMARK 2017 Beredskabet vedrørende Havpattedyr UDARBEJDET AF: Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2 6710
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mere2008 rekordår for antallet af anmeldelser
28 rekordår for antallet af anmeldelser De årlige indberetninger for 28 fra kommunerne til By- og Landskabsstyrelsen om rottebekæmpelse i kommunerne er nu indsamlet. Statistik over rottebekæmpelse siden
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs merePatienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereDanskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer
Rapport Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer voxmeter.dk info@voxmeter.dk +45 70 20 23 24 Vi har verdens Klogeste kunder 2 Indhold Indhold... 3 Om undersøgelsen... 4 Sammenfatning...
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Havets dyreliv - hvaler Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens afsnit om Havet og 1. sal Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereSØKORTRETTELSER 51-52
Kort & Matrikelstyrelsen 9. januar 2004 15. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 344-347 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereDanske hvalfund (strandinger) i perioden 1998-2007
Danske hvalfund (strandinger) i perioden 1998-2007 Carl Chr. Kinze 1, Thyge Jensen 2, Svend Tougaard 3, Hans J. Baagøe 4 Records of cetacean strandings on the Danish coastline during 1998-2007 The paper
Læs mereSiddende meditation nyttige tips
Siddende meditation nyttige tips Det betaler sig at bruge tid på at finde den siddestilling der passer dig bedst. Hensigten er at du sidder behageligt, stabilt, med ret, men ikke stiv ryg. Det er fint
Læs mereVi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser.
1 Vi har på Fod og ankel sektoren i Århus anvendt STAR ankelprotesen siden 1998. Frem til 1. juli 2008 havde vi indsat 188 ankelledsproteser. Der var 15 som var skiftet eller fjernet heraf 6 hos slidgigtpatienter
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,
Læs mereDet Medicinske Fødselsregister 1996
Det Medicinske Fødselsregister 1996 Kontaktpersoner: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Det Medicinske Sundhedsstyrelsen har siden 1968 foretaget detaljeret
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereKLIMATILPASNING VED RENOVERING
KLIMATILPASNING VED RENOVERING OPLÆG TIL CASE SBi 13.03.2015 2 1 IPCC 5 hovedrapport SBi 13.03.2015 3 In less than 40 years (2013-2050), world population will grow from 7,200 to 9,600 million inhabitants.
Læs mereLUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereTEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009
TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereMarsvin kender ingen grænser
Jonas Teilmann Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø Grete Teilmann Finn Larsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Geneviève Desportes Fjord- & Bæltcentret Rune Dietz
Læs mereKatalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen
BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereHjertestarter på Sdr. Vang Skole.
Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Demensklinikken Neurologisk Afdeling F Århus Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereVirussygdomme som årsag til massedødsfald blandt danske sæler Alstrup, Aage Kristian Olsen; Jensen, Lasse Fast; Jensen, Trine Hammer
Aalborg Universitet Virussygdomme som årsag til massedødsfald blandt danske sæler Alstrup, Aage Kristian Olsen; Jensen, Lasse Fast; Jensen, Trine Hammer Published in: Dyrlaegemagasinet for Praktiserende
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereEfterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010
Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...
Læs mereAf Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ
i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereJordforureningsattest
Jordforureningsattest Danmarks Miljøportal er under ombygning. Indholdet i denne attest er derfor ikke opdateret siden 28. december 2012. Danmarks Miljøportal anbefaler derfor at regionen og kommunen kontaktes
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mere