Referat fra borgermøde for Ny bane til Aalborg Lufthavn

Transkript

1 Referat fra borgermøde for Ny bane til Aalborg Lufthavn Borgermødet blev afholdt den 25. marts 2015 i Hallen på Gammel Lindholm skole, 9400 Nørresundby. Der var 44 fremmødte til mødet ud over de tilstedeværende fra Banedanmark og Aalborg Kommune. Borgermødet varede fra kl. 19 til kl. ca Både før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for de fremmødte at tale med repræsentanter for Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets påvirkninger og indhold. Der var stor interesse for at benytte denne mulighed. Første del af mødet bestod i et oplæg fra Martin Munk Hansen, områdechef Banedanmark, og Iben Marcus-Møller, projektleder i Banedanmark, med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, gener i anlægsfasen samt projektets perspektiver. Efter pausen var der debat og spørgsmål fra salen i godt og vel en halv time. Denne del af mødet blev styret af Rådmand Hans Henrik Henriksen fra Aalborg Kommune. Martin Munk Hansen rundede mødet af med at fortælle om den videre proces, som er: Den offentlige høring kører indtil den 27. april 2015 Høringsnotatet offentliggøres efterfølgende, dvs. i løbet af sommeren 2015, på Banedanmarks hjemmeside Anlægget forventes at stå færdigt i 2019 Martin Munk Hansen indbød deltagerne til at henvende sig til Banedanmark med høringssvar til projektet, og opfordrede endvidere til, at man kan gå ind på det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor det er muligt mere detaljeret at se, hvilke konsekvenser projektet får lokalt.

2 Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede emner. Spørgerunden blev indledt af ordstyrer Hans Henrik Henriksen fra Aalborg Kommune. Økonomi og politik Spørgsmål: Jørgen Kristiansen, Julius Posselts vej Indgår der overvejelser om og/eller budget til forbedring af Lindholm Station? Nej, det ligger ikke inden for projektets rammer. Projektet handler om at lave en lufthavnsbane. I bevillingerne ligger der ikke midler til at forbedre Lindholm Station. Hvilke forbedringer savnes der? Uddybning af spørgsmål: Jørgen Kristiansen, Julius Posselts vej Hvis banen skal forbedres, har man problemer fra Limfjorden op til Lindholm Station, hvor man skal krydse Thistedvej og Vestergade, og der skal elektrificeres og måske udbygges til dobbeltspor. Det ville være rart, hvis en del af pengene blev brugt til disse forbedringer af den eksisterende bane op til Lindholm Station. Det ville øge kvaliteten af banen. Jeg vil give dig ret i, at forbedringer af den eksisterende bane vil være godt, men i denne sammenhæng er pengene afsat til en stikbane til lufthavnen og ikke til andet. De forbedringer, du nævner, kan måske komme på tale ved en senere lejlighed. Valg af løsning Spørgsmål: Agnete Møller Eriksen, haveforeningen Voerbjerglund Har man allerede besluttet, om det bliver den nordlige eller den sydlige løsning? De to løsninger er begge mulige. Hvis vi allerede havde valgt en løsning, ville vi have fremlagt det sådan, og ville have præciseret, at vi havde kikket på to løsninger, men fravalgt den ene, samt forklaret, af hvilke grunde den ene løsning var valgt frem for den anden. Når vi lægger det op som to løsninger, betyder det, at de begge er reelle muligheder. Vi holder netop høringen af projektet for blandt andet at få jeres synspunkter på valg af løsning, og på hvordan projektet i mindre omfang kan tilpasses, så vi i sidste ende får en bedre løsning. Vi har endnu ikke oplevet at have en høring, som

3 ikke har ført til, at dele af et projekt et blevet lavet om. Lokalt vil der jo ofte være en viden, som Banedanmark ikke nødvendigvis har været opmærksom på, og som det er vigtigt at inddrage i udformningen af løsningen. Spørgsmål: Anders Bundgaard Hvordan bliver processen med valg af en af de to undersøgte linjeføringer? Hvordan det besluttes i sidste ende vil afhænge af, hvilket billede der tegner sig her i høringsprocessen. Hvis der tegner sig et klart billede af, at den ene løsning må foretrækkes frem for den anden, vil vi fra Banedanmarks side lave en anbefaling af den bedste løsning og indstille til politikerne, at denne løsning vælges. Hvis der derimod ikke tegner sig et entydigt billede, vil vi i stedet lægge det åbent op til politikerne og pege på fordele og ulemper ved de to undersøgte løsninger. I sidste ende er det en politisk beslutning, hvilken løsning der bliver valgt. Spørgsmål: Vagn Kristensen, haveforeningen Voerbjerglund Kan I sige noget om, hvilken løsning I går ind for? Den nordlige løsning vil jo give en stor synsmæssig påvirkning ud over det store flade terræn. Det gør den sydlige løsning, som ligger tættere på byen, ikke. Som Ibens tidligere gennemgang af projektet pegede på, er der fra Banedanmarks synsvinkel forhold, som trækker en smule i retning af den sydlige løsning, hvis man vælger de lange perroner, da klargøringsanlægget så kan placeres på et lige stykke. Men dette forhold taler dog ikke så meget til fordel for den sydlige løsning, at den nordlige løsning må lades ude af betragtning. Begge løsninger er reelle muligheder. Hvis andet havde været tilfældet, ville vi have givet udtryk for det i vores miljøredegørelse som oplæg til høringsperioden. Det kan godt være, at anlægget vil kunne ses tydeligt, hvis man vælger den nordlige løsning, men hvad så med de mange mennesker, der bliver berørt ved den sydlige løsning? Tre haver i vores haveforening skal fjernes, haver bliver berørt med en bane i baghaven, og endelig vil der blive en 8 meter høj vej, hvorfra vi får vejstøj. Det læbælte af træer, der skulle tage en del af vejstøjen, fjernes også. Ved den nordlige løsning er der ikke et eneste hus langs banen, og banen placeres i et område, der i forvejen er udlagt som støjzone med både Lufthavnen, Thistedvej og den eksisterende bane i nærheden. Svar: Ordfører Hans Henrik Henriksen fra Aalborg Kommune: Der tages her hul på emnet om gener fra banen, som vi senere vil vende tilbage til. Der er tale om en holdningstilkendegivelse mht. hvilken løsning der ønskes, og det er jo en del af høringsprocessen at finde ud af, hvad holdningerne til projektet er, så vi tager det naturligvis med i

4 den videre proces. Det er korrekt, at der vil være konsekvenser forbundet med at bygge en bane. Banen kommer tættere på, og Thistedvej løftes. Spørgsmål: Kim Dahl Jeg synes, man skulle genoverveje en løsning, hvor man i stedet for en stikbane fra Lindholm Station, flytter banen, så tog der skal videre nordpå kører via Aalborg Lufthavn. På den måde vil også passagerer nordfra få glæde af en direkte forbindelse til lufthavnen. Det vil godt nok tage 2-3 minutter ekstra at køre den vej omkring, og det være dyrere at anlægge banen, men det vil give en bedre løsning. Det opdrag, Banedanmark har fået fra politikerne, er at anlægge en stikbane fra Lindholm Station til lufthavnen, og det sådan en løsning, der er bevilget penge til. Vi har allerede tidligere været igennem overvejelserne om en forlægning af banen, men det blev politisk besluttet at vælge stikbanen. Arealer Spørgsmål: Vivian Wichman Angående ny adgangsvej til kolonihaveforeningen Voerbjerglund: Vil der være mulighed for parkering, som der er nu ved eksisterende vejadgang? Det kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt i projektet, hvor vi endnu ikke har set så detaljeret på det. Det vil indgå i det videre arbejde. Ekspropriation Spørgsmål: Agnete Møller Eriksen, haveforeningen Voerbjerglund Hvad med de huse, der ligger lige op ad de huse, der eksproprieres. De bliver da usælgelige. Kan de få erstatning? Nej. Som hovedregel får man ikke erstatning, hvis ikke man skal eksproprieres. Det er kun de huse og de grunde, der berøres fysisk, så vi må ekspropriere dem, der gives erstatning for. De, der ligger ved siden af, får ikke erstatning. De må tåle den samfundsudvikling, der er tale om. Hvis man mener, at Banedanmark overskrider de såkaldte naboretlige hensyn til disse huse, kan man rette henvendelse til Ekspropriationskommissionen, når den kommer på besigtigelse, og fremføre sine synspunkter over for dem. Støj, vibrationer og øvrige gener Spørgsmål: Agnete Møller Eriksen, haveforeningen Voerbjerglund Bliver Voerbjerglund berørt af arbejdskørsel?

5 Spørgsmålet bliver nok stillet, fordi vi har vist bestyrelsen for Voerbjerglund et tidligere udkast til miljøredegørelsen, hvor vi havde forudsat at bruge en vej gennem Voerbjerglund som arbejdsvej. Efter at have talt med kolonihaveforeningen har Banedanmark efterfølgende fravalgt dette. Vi ved, at der er tre haver som skal væk, hvis den sydlige løsning vælges, men der er 8-10 haver som kommer til at ligge helt op ad jernbanen. Hvor mange haver berøres egentlig i haveforeningen Åblink? Spørgsmålet ligger i forlængelse af det tidligere spørgsmål om, hvorvidt man kan få erstatning, hvis man ikke eksproprieres. Det er klart, at når man får en jernbane til nabo og ikke har haft det før, så vil man føle, at man bliver berørt. Her er svaret igen, at det er Ekspropriationskommissionen, man skal henvende sig til, når de kommer på besigtigelse, og fremføre sine synspunkter over for dem. Når man er i sin have for at nyde den, er det ikke rart, at der kommer tog kørende. Hvor tit vil der køre tog forbi? Der vil køre to tog i timen i hver retning, altså fire tog i timen. Angående støjen fra Thistedvej, så har vi tidligere kæmpet for at få træer op som en form for støjværn. Jeg har hørt, at den første række træer mod vejen fjernes. Samtidig bliver vejen hævet, og der kommer ingen støjvold, så der vil komme mere støj og også skabes skygge i nogle af haverne. Når vi hæver vejen, vil det betyde, at de huse, der ligger tættest på vejen, vil få mindre støj end i den nuværende situation, mens de huse, der ligger lidt længere væk, til gengæld kan få en lille forøgelse i støjen. De udførte beregninger viser dog, at ingen huse udsættes for støj, som overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier. Spørgsmål: Vivian Wichman Hvor mange gener skal man som haveejer tåle i en anlægsperiode på op til 3 år? Mht. metrobyggeriet i København viste det sig jo, at støjgenerne for naboerne var meget større end man havde regnede med, og det førte efterfølgende til erstatninger. Anlægsperioden på den enkelte lokalitet vil være af meget kortere varighed end de 3 år, og fra Banedanmarks side vil vi naturligvis gøre, hvad vi kan for at begrænse generne. Men store infrastrukturanlæg kan ikke laves, uden at går ud over nogen. Det er desværre en konsekvens.

6 Banen til Aalborg Lufthavn kan slet ikke sammenlignes med metrobyggeriet i København. Det er et byggeri af meget mindre omfang, og endvidere er der i København tale om helårsboliger og ikke som her om kolonihaver, som ikke er beregnet til helårsbeboelse. Spørgsmål: Vivian Wichman Kan anlægsarbejdet begrænses til den periode, hvor vi ikke har brugsadgang til kolonihaverne? Det ville være rart for os, hvis vi kunne tilbringe sommeren i området uden generende arbejder. Jeg kan ikke love, at vi kan lave alt arbejdet uden for sommerperioden. Vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan, for ikke at genere for meget, men det er ikke alle typer anlægsarbejder, der kan laves om vinteren, og specielt når vi som her skal arbejde i bløde områder, er det vigtigt for os at have så tørt vejr som muligt at arbejde i. Svar: Ordfører Hans Henrik Henriksen fra Aalborg Kommune: Det bliver noteret, at der er ønske om, at der fortrinsvis arbejdes uden for sommerperioden. Klargøringsanlægget Spørgsmål: Anton Rasmussen Kan det i den nordlige løsning lade sig gøre at flytte klargøringsanlægget m, så det ikke kommer til at ligger i kurven? Nej, det kan det ikke, hvis vi skal have de lange perroner. Spørgsmål: Anton Rasmussen Kan linjeføringen ikke flyttes, så man får en lige strækning i den nordlige løsning? Hvorfor skal klargøringsanlægget lægges lige i kurven? Der skal være sporskifter, når man kommer fra den enkeltsporede strækning ind på den dobbeltsporede, og det skal der være plads til. Desuden kan kurver ikke undgås, da tog ikke kan slå skarpe sving, og fysisk er der ikke plads til at undgå kurven, når klargøringsanlægget skal placeres. Vi har undersøgt det, men jeg mener ikke, det kan lade sig gøre. Vi vil dog gerne kikke på det igen, og så vil det blive forklaret mere detaljeret i høringsnotatet. Hvornår afgøres det, om det skal være de korte eller de lange perroner, og dermed om der bliver problemer med kurven i den nordlige løsning?

7 Det vil vi lægge op som en del af den politiske beslutning. Pengene er bevilget ud fra de korte perroner, men hvis man ønsker, at landstrafikkens tog kan køre til lufthaven, så er det nødvendigt med de lange perroner. Anlægsomkostningerne skal altså afvejes mod de trafikale muligheder. Det vil fremgå af beslutningsgrundlaget til politikerne. Diverse spørgsmål Ved den sydlige løsning vil man komme ud i søerne. Er det undersøgt, at man ikke kommer til at forstyrre nogle frøer lige som på Egholm? Ved den sydlige løsning kommer I også ind på et gammelt lossepladsområde, og det er en tikkende bombe, som kommunen allerede er klar over. Hvis vi vælger den nordlige løsning kommer vi også ind på lossepladsens område, så det er noget, der under alle omstændigheder skal håndteres sammen med kommunen. Mht. tudserne så har vi set efter dem i forbindelse med vores naturbesigtigelser. Vi fandt dog ikke nogen. Spørgsmål: Erik Jørgensen, haveforeningen Voerbjerglund I de nordjyske aviser kan vi i dag læse, at alt hvad der hedder IC- tog i Nordjylland stopper til december, og så er banen vel helt unødvendig, hvis togene sydfra ikke kommer hertil længere? Hvorfor ikke anvende små transitbusser mellem Lindholm Station og Lufthavnen i stedet for at bygge en jernbane? Det ville være en billig og nem løsning. Jeg har også læst i pressen, at DSB fremover vil vende togene i Aalborg frem for i Lindholm, men jeg ved ikke andet om det, end hvad jeg har læst. Jeg kan ikke svare på, hvad DSB s tanker er med det. Der er en klar skelnen mellem Banedanmark og DSB, og det har der været siden Banedanmark ejer infrastrukturen, mens DSB er operatør, dvs. dem der kører togene. Banedanmark kan derfor ikke pålægge DSB, hvordan de skal køre. Men det er klart, at bygger man en bane til Lufthavnen, så er det fordi den skal bruges. Mht. busser: Ja, man kunne godt forestille sig en sådan løsning. Det opdrag vi har fået er dog at lave en bane, så vi har ikke kikket på en busløsning. Svar: Hans Henrik Henriksen, Aalborg Kommune Mht. til togbetjeningen: Naturligvis vil togene sydfra komme til at gå helt til lufthavnen. Der vil blive fundet en politisk løsning på det.

8 Spørgsmål: Jørgen Kristiansen Det er dyrt med en bane til lufthavnen, især hvis der ikke er så mange passagerer med toget. Vil det gå ud over busbetjeningen? Svar: Hans Henrik Henriksen, Aalborg Kommune Det er klart, at det skal ses i en sammenhæng. Banen til lufthavnen skal være med til at aflaste den resterende kollektive trafik. Hvordan kollektiv trafik har tænkt sig at håndtere det, det kan jeg ikke svare dig på. Men der vil jo i alt fald være en fortsat kollektiv trafikforpligtelse nordpå, så fremover vil vi nok både se en busbetjening og en togbetjening af lufthavnen. Men hvor meget og hvor lidt, kan jeg ikke svare på. Spørgsmål: Navn ukendt Hvordan deltager man i høringen? Det viser vi på en slide lige om lidt. Man kan skrive, maile eller ringe. Det, der er sagt her i dag, indgår også som høringssvar. Vi har optaget det hele, og kommentarer og spørgsmål refereres i vores høringsnotat, hvor vi vil kommentere på det. Men har man noget, som man vil være helt sikker på, at vi har fået ordentligt fat i, og har behov for at uddybe, så er det en god ide at skrive. Spørgsmål: Navn ukendt Hvornår forventes det, at Banedanmark laver en indstilling til folketinget? Vi har en tidsplan, som jeg kan vise dig her på denne slide. I år skal vi færdiggøre vores arbejde. Vi er i gang med høringen nu, og så gør vi den tekniske projektering færdig. Efter sommer lægger vi derpå projektet op til en politisk beslutning. Spørgsmål: Svend Larsen Hvornår kan vi forvente, at det første spadestik bliver taget? Vi skal være færdige med anlægsarbejdet i 2019, men forud for anlægsarbejdet går der en proces, hvor der bl.a. skal eksproprieres og eventuelt flyttes ledninger, hvis de ligger i vejen. Vi går næppe i gang med selve anlægsarbejdet før tidligst i slutningen af Spørgsmål: Svend Larsen Så vi kan godt nyde haverne fuldt ud i år? Ja.

9 Spørgsmål: Anton Rasmussen Hvilken løsning er dyrest hhv. billigst, og skal et tog ikke have mere fart på, når det skal over Thistedvej? Det er Thistedvej, der skal føres over banen, og ikke omvendt. Løsningerne koster nogenlunde lige meget, så vidt vi på nuværende, indledende stadie af projektet kan regne os frem til. Spørgsmål: Navn ukendt Hvornår kommer der en udmelding om, hvilken løsning der vælges? Vi kan ikke sige, hvornår politikerne får truffet et valg. Banedanmark laver et oplæg til politikerne til politisk beslutning efter sommer, men hvornår der bliver truffet et valg fra politisk side, kan vi ikke sige. Det skal besluttes ved lov i folketinget, hvilket tager tid, og inden da skal der være et politisk forlig om, hvilken løsning der skal vælges.