Dialogbaseret aftale mellem. Familieafdelingen v/mikkel Hastrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

Transkript

1 Dialogbaseret aftale mellem Familieafdelingen v/mikkel Hastrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

2 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed. Aftalen udarbejdes årligt, og følger kalenderåret. Aftalen er et dialogredskab til at sikre afstemning af forventninger til opgaven og øge bevidstheden om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Institutionsbestyrelser og MED-udvalg inddrages i denne proces. Aftalen tilpasses til de enkelte institutionsområder, så den så vidt muligt kan erstatte andet lovpligtigt dokumentationsmateriale. Aftalen forpligter institutionen på nogle få overordnede mål og synliggør, hvad den skal have særligt fokus på i det kommende år. Ved siden af de skitserede mål kan institutionen/aftaleenheden formulere andre/nye initiativer som man ønsker at fremme. Aftalemodellen sikrer, at institutionerne bevarer deres decentrale ledelsesrum og frihed til at være innovative og udvikle kvaliteten. Aftalen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne målsætninger og budget for politikområdet hvorunder institutionen/ aftaleenheden hører til, og suppleres af direktionen/forvaltningen med yderligere mål og aftaler om indsatsen. De vedtagne målsætninger, effektmål og budget fremgår af budgetstyringsdokumentet Mål og Midler, der vedtages af Byrådet i oktober måned. Aftalen er på ingen måde udtømmende i forhold til forventningerne til den enkelte driftsenhed. Med formulering af et antal mål, bliver det synligt, hvad enheden skal have særligt fokus på det kommende år. Målene er udtryk for en prioritering mellem ønsker og muligheder. Målene er også udtryk for et håndslag mellem politikere, ledere og medarbejdere, og det gøres synligt, hvilke forventninger, der er til den service der skal ydes til borgerne. De valgte mål skal nås indenfor den økonomiske ramme, der er tildelt enheden. Kerneydelse og enhedens service til brugerne fortsættes og videreudvikles sideløbende med, at der arbejdes med de skitserede mål. Aftalen tjener således flere formål: Den skal fungere som et dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden Skabe synlighed og sammenhæng mellem de politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter Sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området. 2

3 1. Fokusområder i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund Sigende overskrift bestående af et eller ganske få ord Familieiværksætterne Her citeres den målsætning eller det indsatsområde, som effektmålet henviser til. Der henvises til den pågældende politik sektorpolitik eller tværgående politik som målet/indsatsområdet kommer fra. Hvis målsætningen/indsatsområdet har baggrund i fx en servicedeklaration, et lovkrav eller aktuelle politiske prioriteringer - henvises til disse. I Børne- og Ungdomspolitikken Lys i øjnene udpeges Sundhedsfremme og tidlig indsats som tværgående målsætning og indsats. Det er blandt andet Byrådets mål: - at trivsel underbygges af en tidlig indsats på alle måder - at der er særlig bevågenhed omkring en fælles og tværgående tidlig indsats på 0-6 års området Viborg Kommune har i gennemført pilotprojekt, hvor førstegangsfødende er tilbudt forældreuddannelsesforløbet Familieiværksætterne. Familieiværksætterne er et kursusforløb til nye forældre og har til formål: - at give nye forældre de bedste mulige forudsætninger for at lykkes som forældre - at sikre at alle børn uanset økonomisk og sociokulturel baggrund får mulighed for at vokse op i trivsel og tryghed - at sikre, at de nye familier tager aktivt og kompetent ansvar for at give børnene de bedst mulige vækst- og udviklingsvilkår Forløbet består af i alt 16 kursusgange, hvor forskellige temaer med relevans for nye familier gennemgås. Effektmål Et effektmål skal formuleres i én sætning. Effektmål skal være kvantitative og målbare, dvs. at kriteriet for målopfyldelsen skal være angivet. Tidspunktet for målopfyldelse skal fremgå. Hvordan måler vi? Såfremt der er delmål, så angives de i tabellen nedenfor. Løber effektmålet over flere år, skal der angives forventet målopfyldelse for hvert år, jf. nedenstående tabel. Beskrivelse af forudsætninger for måling og målemetode angives. Typiske måder at evaluere målopfyldelsen baseres på: Før- og eftermålinger Registrering og dataudtræk

4 Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) Interview (borgere, medarbejdere, ledere) Dataudtræk fra Danmarks børn benyttes til at belyse det gennemsnitlige antal behovsbesøg pr. førstegangsfødende i perioden 1-6 måneder efter fødslen. Udgangspunktet for målingen er antal behovsbesøg i tilsvarende periode for Indsatser for at nå målet Her beskrives de indsatser, der iværksættes for at opfylde effektmålet. Indsatser beskrives kvantitativt og målbart, så det er muligt at følge op på, om man har levet op til de påtænkte indsatser. Konkret iværksættes kursusforløb for alle førstegangsfødende, sammensat af 16 temaer fordelt over 16 kursusgange. Der startes allerede inden fødslen og fortsættes indtil barnet er 1 1/2 år. Der undervises af såvel kommunale som regionale og private aktører. Økonomi / ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? fx arbejdstimer, investeringer, udviklingsomkostninger Familieafdelingen skal deltage på en kursusdag på hvert forløb, fordelt mellem 4-5 rådgiver. Er der i budgettet afsat beløb til at gennemføre indsatsen? nej Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 4

5 Titel for effektmålet Baggrund Sigende overskrift bestående af et eller ganske få ord Den Tværfaglige Model og TOPI Her citeres den målsætning eller det indsatsområde, som effektmålet henviser til. Der henvises til den pågældende politik sektorpolitik eller tværgående politik som målet/indsatsområdet kommer fra. Hvis målsætningen/indsatsområdet har baggrund i fx en servicedeklaration, et lovkrav eller aktuelle politiske prioriteringer - henvises til disse. I Børne- og Ungdomspolitikken Lys i øjnene udpeges Sundhedsfremme og tidlig indsats som tværgående målsætning og indsats. Det er blandt andet Byrådets mål: - at trivsel underbygges af en tidlig indsats på alle måder Det gør vi ved: at trivsel hos alle børn og unge i aldersgrupperne 0-16/18 år vurderes systematisk 3 gange årligt at anvende en fælles analysemodel i forhold til de børn, som viser tegn på mistrivsel. Analysemodellen anvendes til at undersøge barnets signaler nærmere som grundlag for en tidlig indsats at koordinere og samarbejde indsatserne omkring sundhed og forebyggelse Viborg Kommune har fra deltaget i forskningsprojekt sammen med Socialstyrelsen om udvikling af model for opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og problemudviklingen som muligt. På baggrund af erfaringer hermed og virkningsevaluering gennemført 2014 er der i 2015 fokus på implementering og tilpasning af modellen. Effektmål Et effektmål skal formuleres i én sætning. Effektmål skal være kvantitative og målbare, dvs. at kriteriet for målopfyldelsen skal være angivet. Tidspunktet for målopfyldelse skal fremgå. Såfremt der er delmål, så angives de i tabellen nedenfor. Løber effektmålet over flere år, skal der angives forventet målopfyldelse for hvert år, jf. nedenstående tabel Hvordan måler vi? Beskrivelse af forudsætninger for måling og målemetode angives. Typiske måder at evaluere målopfyldelsen baseres på: Før- og eftermålinger Registrering og dataudtræk Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) Interview (borgere, medarbejdere, ledere) 5

6 Indsatser for at nå målet Her beskrives de indsatser, der iværksættes for at opfylde effektmålet. Indsatser beskrives kvantitativt og målbart, så det er muligt at følge op på, om man har levet op til de påtænkte indsatser. Fortsat implementering og tilpasning af såvel Den Tværfaglige Model og TOPI med tilhørende værktøjer. Økonomi / ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? fx arbejdstimer, investeringer, udviklingsomkostninger Udvides i 2015 til også at gælde det specialområdet (handicap teamet). De fremskudte rådgiver vil deltage i de møder hvor der ikke er en rådgiver på barnet. Er der i budgettet afsat beløb til at gennemføre indsatsen? nej Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 6

7 Titel for effektmålet Baggrund Sigende overskrift bestående af et eller ganske få ord Sundhedsaftale Her citeres den målsætning eller det indsatsområde, som effektmålet henviser til. Der henvises til den pågældende politik sektorpolitik eller tværgående politik som målet/indsatsområdet kommer fra. Hvis målsætningen/indsatsområdet har baggrund i fx en servicedeklaration, et lovkrav eller aktuelle politiske prioriteringer - henvises til disse. Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis i perioden Sundhedsaftalens formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Effektmål Et effektmål skal formuleres i én sætning. Effektmål skal være kvantitative og målbare, dvs. at kriteriet for målopfyldelsen skal være angivet. Tidspunktet for målopfyldelse skal fremgå. Såfremt der er delmål, så angives de i tabellen nedenfor. Løber effektmålet over flere år, skal der angives forventet målopfyldelse for hvert år, jf. nedenstående tabel Hvordan måler vi? Beskrivelse af forudsætninger for måling og målemetode angives. Typiske måder at evaluere målopfyldelsen baseres på: Før- og eftermålinger Registrering og dataudtræk Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) Interview (borgere, medarbejdere, ledere) Indsatser for at nå målet Her beskrives de indsatser, der iværksættes for at opfylde effektmålet. Indsatser beskrives kvantitativt og målbart, så det er muligt at følge op på, om man har levet op til de påtænkte indsatser. Økonomi / ressourcer Udvikling og implementering af indsatser som følge af Sundhedsaftalen. For uddybning af indsatserne for at nå målet henvises (evt.) til overordnet implementeringsplan for Sundhedsaftalen. Hvad er det forventede ressourceforbrug? fx arbejdstimer, investeringer, udviklingsomkostninger 7

8 Er der i budgettet afsat beløb til at gennemføre indsatsen? Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 8

9 Titel for effektmålet Baggrund Sigende overskrift bestående af et eller ganske få ord Styrket indsats for 0-3 års området Her citeres den målsætning eller det indsatsområde, som effektmålet henviser til. Der henvises til den pågældende politik sektorpolitik eller tværgående politik som målet/indsatsområdet kommer fra. Hvis målsætningen/indsatsområdet har baggrund i fx en servicedeklaration, et lovkrav eller aktuelle politiske prioriteringer - henvises til disse. I Børne- og Ungdomspolitikken Lys i øjnene udpeges Sundhedsfremme og tidlig indsats som tværgående målsætning og indsats. Det er blandt andet Byrådets mål: - at trivsel underbygges af en tidlig indsats på alle måder - at der er særlig bevågenhed omkring en fælles og tværgående tidlig indsats på 0-6 års området - at børn og unge mestrer deres eget liv og bliver robuste - at fysisk og mental sundhedsfremme bidrager til, at børn og unge foretager sunde valg Det gør vi ved: at tilbudsviften i forhold til opsøgende og forebyggende tiltag bliver udvidet og tilpasset generelt og for 0-6 årige i særdeleshed Børne- og Ungdomsudvalget har desuden fokus på en styrket indsats for 0-6 årige. Effektmål Et effektmål skal formuleres i én sætning. Effektmål skal være kvantitative og målbare, dvs. at kriteriet for målopfyldelsen skal være angivet. Tidspunktet for målopfyldelse skal fremgå. Såfremt der er delmål, så angives de i tabellen nedenfor. Løber effektmålet over flere år, skal der angives forventet målopfyldelse for hvert år, jf. nedenstående tabel Hvordan måler vi? Beskrivelse af forudsætninger for måling og målemetode angives. Typiske måder at evaluere målopfyldelsen baseres på: Før- og eftermålinger Registrering og dataudtræk Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) Interview (borgere, medarbejdere, ledere) Indsatser for at nå målet Her beskrives de indsatser, der iværksættes for at opfylde effektmålet. 9

10 Indsatser beskrives kvantitativt og målbart, så det er muligt at følge op på, om man har levet op til de påtænkte indsatser. Udvikling og implementering af indsatser, som underbygger en styrket indsats for 0-3 årige. Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Hvad er det forventede ressourceforbrug? fx arbejdstimer, investeringer, udviklingsomkostninger Er der i budgettet afsat beløb til at gennemføre indsatsen? 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 10

11 Titel for effektmålet Baggrund Sigende overskrift bestående af et eller ganske få ord Styrket netværksinddragelse og samarbejde Her citeres den målsætning eller det indsatsområde, som effektmålet henviser til. Der henvises til den pågældende politik sektorpolitik eller tværgående politik som målet/indsatsområdet kommer fra. Hvis målsætningen/indsatsområdet har baggrund i fx en servicedeklaration, et lovkrav eller aktuelle politiske prioriteringer - henvises til disse. I Børne- og Ungdomspolitikken Lys i øjnene udpeges forældre og sammenhæng og udsyn som tværgående målsætninger og indsats. Det er blandt andet Byrådets mål: - at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med at sikre børn og unges trivsel og læring - at forældrenes ressourcer og muligheder altid er i spil, at forældrene støtter og prioriterer de sociale fællesskaber barnet indgår i - at der er sammenhæng og helhed i børn og unges liv fra 0-18 år - at der i indsatsen fokuseres på inddragelse og aktivering af netværket omkring børn og unge Effektmål Et effektmål skal formuleres i én sætning. Effektmål skal være kvantitative og målbare, dvs. at kriteriet for målopfyldelsen skal være angivet. Tidspunktet for målopfyldelse skal fremgå. Såfremt der er delmål, så angives de i tabellen nedenfor. Løber effektmålet over flere år, skal der angives forventet målopfyldelse for hvert år, jf. nedenstående tabel Hvordan måler vi? Beskrivelse af forudsætninger for måling og målemetode angives. Typiske måder at evaluere målopfyldelsen baseres på: Før- og eftermålinger Registrering og dataudtræk Spørgeskemaundersøgelser (borgere, medarbejdere, ledere) Interview (borgere, medarbejdere, ledere) Indsatser for at nå målet Her beskrives de indsatser, der iværksættes for at opfylde effektmålet. Indsatser beskrives kvantitativt og målbart, så det er muligt at følge op på, om man har levet op til de påtænkte indsatser. Økonomi / Udvikling og implementering af indsatser, som underbygger en styrket indsats for 0-3 årige. Hvad er det forventede ressourceforbrug? fx arbejdstimer, investeringer, udviklingsomkostninger 11

12 ressourcer Er der i budgettet afsat beløb til at gennemføre indsatsen? Ja - der er ansat en medarbejder til at sikre at processen omkring netværksinddragelse har fokus. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 12

13 Titel for fokusområde/effektmål Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Mål/effektmål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Omlægning af indsatsen på forebyggelses- og anbringelsesområdet I forbindelse med økonomisk stabilisering af Familieområdet og som led i implementeringen af Barnets reform, hvor der bl.a. sættes fokus på, at sikre en tidligere indsats, at sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn, at sikre kontinuitet i anbringelsen af det enkelte barn samt kontinuitet i barnets relation til familie og netværk vedtog Børne- og Ungdomsudvalget den at sætte gang i en omlægning af indsatsen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Øget brug af forebyggende tiltag frem for anbringelser. Det betyder en ændret udgiftsprofil fra en udgiftsfordeling i 2013 på 69% på anbringelser og 31% på forebyggelse til fordeling på 65% på anbringelser og 35% på forebyggelse i Ændret mønster i forhold til valg af anbringelsestype. Der vil fremadrettet blive arbejdet på en øget brug af netværks- og plejefamilier og mindre brug af opholdssteder og institutioner. Det er målet at 65% af alle anbringelser i 2014 sker i plejefamilier, herunder netværks- og kommunale plejefamilier samt ophold på eget værelse kombineret med kontaktpersonsordning for gruppen af unge. Anbringelser sker fremover med udgangspunkt i nærhedsprincippet. Det betyder at anbringelse af børn og unge fra Viborg Kommune som hovedregel sker i Viborg Kommune, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Månedlig budgetopfølgning samt kvalitativ opfølgning med team- og afdelingsledere i Familieafdelingen. Udarbejdelse af servicestandarder Tæt samarbejde om den forebyggende indsats i Den Tværfaglige Model Opkvalificering af plejefamilieområdet Afdække grundlag og muligheder for at oprette intern mor/barn institution i Viborg Kommune (i samarbejde med døgnområdet og Nørresø børnepension). Inden for Familieafdelingens ramme. 13

14 Titel for fokusområde/effektmål Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Bedre overgange fra barn til voksen - analyse Overgangen fra barn til voksen er en brydningsfuld periode i alle unges liv. Der er meget, de skal forholde sig til, som fx uddannelse, job og bolig, og der bliver stillet større krav om bl.a. selvstændighed og ansvar, når den unge fylder 18 år. Det er kendetegnende ved unge, uanset karakteren af deres udfordringer, herunder psykiske, at de i høj grad ønsker det samme som andre unge i form af uddannelse, job og familie. De større krav, som opstår i overgangen fra barn til voksen, kan dog være svære at håndtere for udsatte unge og unge med psykiske vanskeligheder. Undersøgelser viser da også, at unge med psykiske vanskeligheder har sværere ved at gennemføre og færdiggøre en uddannelse og fastholde et job, og at medarbejdere i kommunale jobcentre og socialpsykiatrien i stigende omfang møder unge med psykosociale problemer, som står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 1 og har brug for særlig støtte til at gennemføre en uddannelse og/eller komme i beskæftigelse 2. Mål/effektmål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Endelig er indsatsen for disse unge ofte spredt på mange forskellige aktører fra forskellige dele af den kommunale forvaltning. Viborg Kommune ønsker at gennemføre afprøvning af nye samarbejds- og organisationsformer, der kan bidrage til at øge sammenhængen i den samlede indsats for de unge. Afprøvningen udvikles på baggrund af tværorganisatorisk analyse af, hvordan kommunen kan øge kontinuiteten i indsatsen på tværs af de eksisterende forvaltnings- og myndighedsgrænser. Målgruppen for projektet er udsatte unge i Viborg Kommune mellem 15 og 25 år. Projektet har samlet til formål, at: Skabe større sammenhæng og kontinuitet i den samlede indsats for udsatte unge i Viborg Kommune Skabe større konsensus i den metodiske tilgang og tænkning i arbejdet med de unge på tværs af indsatserne Afprøvning af overgangsmodel for unge med psykiske vanskeligheder forventes at medføre: At unge med psykiske vanskeligheder og deres forældre oplever at få den nødvendige sammenhængende og helhedsorienterede støtte fra kommunen og øvrige relevante parter i deres begyndende voksenliv, således at de i høj grad formår at blive inkluderet i samfundet. Styrket samarbejdet og kommunal indsats i forbindelse med overgangen fra barn til voksen med fokus på en tidlig og sammenhængende indsats, hvor der er særligt fokus på at gøre de forskellige skift mellem forvaltninger (børn-unge, skole, voksen, beskæftigelse), samarbejdsflader (regional psykiatri, børneungepsykiatri og voksenpsykiatri, praktiserende læge) og livsarenaer (fx skole, ungdomsuddannelse, job, 1 KL: Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats: 2 Unge med psykiske lidelser, Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje Taastrup Kommune; Det Lokale Beskæftigelsesråd i Høje Taastrup Kommune, 2009, og Dansk Sundhedsinstitut: Opgaveudvikling på psykiatriområdet. Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger:

15 Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? egen bolig) så smidige for den unge som muligt. Mere sammenhængende og helhedsorienteret støtte og dermed: At de unge i højere grad kan mestre relevante kompetencer (psykiske, kommunikative, sociale) og tage ansvar for eget liv, således at de unge i højere grad formår at blive inkluderet i samfundet, herunder deltage i uddannelse og job på lige vilkår med andre unge. Der udvikles for det andet overgangsmodel for sikring af effektmålene. Modellen involverer: Samarbejdsprocedurer for involverede aktører i forbindelse med indsatsen for unge med psykiske vanskeligheder Udpegelse af guider for unge i målgruppen Etablering af netværksgrupper i relation til unge i målgruppen Anvendelse af fælles værktøjer og redskaber som fx netværkskort, mit overblik og mine udviklingsmål De unges udvikling i forhold til deres udgangssituation og inden for egne mål følges løbende, bl.a.: Ved at gennemgå oplysningerne i værktøjet mine udviklingsmål Der udvikles overgangsmodel for sikring af effektmålene. Modellen involverer: Samarbejdsprocedurer for involverede aktører i forbindelse med indsatsen for unge med psykiske vanskeligheder Modellen afprøves på 18 unge i 2013 og yderligere 10 unge i 2014 Udpegelse af guider for unge i målgruppen Etablering af netværksgrupper i relation til unge i målgruppen Involverede aktører introduceres og støttes løbende i anvendelsen af modellen. Udgifter til analysearbejde afholdes inden for rammen. Til udvikling og afprøvning af overgangsmodel for unge med psykiske vanskeligheder har Viborg Kommune modtaget tilsagn om puljemidler. Midlerne dækker dog ikke den samlede ressourceindsats og alle involverede afdelinger bidrager med egenfinansiering. 15

16 Titel for fokusområde/effektmål Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Styrket kvalitet i sagsbehandlingen Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Revisionen for 2013 peger på at der skal ske en indsats på følgende områder (foretaget i juni 2014): Manglende skriftlighed i sags arbejdet (journalisering), så rådgiveres faglige vurdering af grundlaget for den udbetalte ydelse ikke fremgår klar af sagen. Manglende dokumentation af den bevilget / iværksatte støtte. Dette skyldes b. la manglende skriftlighed / kontinuerlig journal føring. Manglende lovpligtig opfølgning på handleplaner, og revurdering af disse. Mangler og fejl i forhold til den børnefaglige undersøgelse. Manglende afholdelse af børnesamtalen Mål/effektmål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Det er målet at der sker en markant nedgang i fejl og mangler i sagsbehandlingen - indenfor det områder tilsynet har påpeget, samt at det generelle sagsarbejde hæves. Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Der tages udgangspunkt i revisionens rapporter og det løbende ledelsestilsyn - effekten kan først forventes at være synlig i sit fulde omfang i revision for året 2015 (modtages først i 2016). Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Se kontrakt med PWC og politisk godkendt handleplan, samt ansættelse af en Socialfaglig koordinator. Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Indkøb af eksterne konsulenter, samt ansættelse an en medarbejder (Socialfaglig koordinator) 16

17 Status for mål ved opfølgning i på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Evt. kommentar til status 17

18 2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Baggrund/udfordring Beskrivelse af baggrunden for, at der er særlig fokus på området i aftaleperioden Mål Her beskrives målet med den indsats der iværksættes Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Indsatser for at nå målet Hvilke aktiviteter/initiativer/projekter iværksættes for at opfylde målet? Økonomi/ressourcer Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Evt. kommentar til status 18

19 3. Aftaler i aftaleperioden Aftaler, der indgås mellem aftaleparterne, som har betydning for institutionen/aftaleenheden i aftaleåret. Emne Aftale Dialog Økonomi Personaleforhold Andet 19

20 4. Opfølgning Der foretages en årlig opfølgning i november-december i aftaleåret, hvor evalueringen af aftalen samtidig er optakt til indgåelse af aftale for det følgende år. Emne Generelt om aftaleperiodens forløb Aftale Succeser Forbedringsområder Opfølgning er foretaget af Dato for opfølgning 20

21 5. Bilag Mål og Midler forside for udvalgsområdet (link) Mål og Midler for politikområdet, som aftaleenheden hører til (link) Eventuelle øvrige styringsdokumenter og lovpligtigt dokumentationsmateriale: 21