Information om konflikt ved OK-08

Transkript

1 1 Senest opdateret 28. april 2008 af Ettie Trier Petersen Seneste opdatering omfatter følgende afsnit: Kapitel 6: Spørgsmål og svar til A-kassen Information om konflikt ved OK-08 FOA har varslet ca medlemmer i strejke pr. 1. april 2008 ved døgnets begyndelse og varslet medlemmer i strejke pr. 14. april 2008 de udtagne områder kan ses på Forligsmanden har udsat strejken pr. 1. april 2008 i 2 uger. Det betyder, at hvis forhandlingerne i forligsinstitutionen ikke erklæres for afsluttet indenfor de 2 uger, og der ikke sker yderligere udsættelse i perioden, vil konflikten træde i kraft den 19. april ved døgnets begyndelse. FOA har på baggrund af udsættelsen meddelt KL og RLTN, at den pr. 14. april 2008 varslede strejke først vil blive iværksat den 28. april ved døgnets begyndelse. Økonomisk dækning under konflikt Hovedbestyrelsen besluttede den 21. september 2007 at yde støtte til medlemmer, der er indmeldt i forbundet senest den 1. januar 2008, under den varslede konflikt omfattende ca af forbundets medlemmer i kommuner og regioner. Medlemmer i konflikt vil modtage konfliktunderstøttelse svarende til den manglende lønudbetaling efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke skal svares arbejdsmarkedsbidrag af konfliktunderstøttelse. Feriepenge af beløbet vil ligeledes efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag - blive udbetalt sammen med konfliktunderstøttelsen. Der vil også blive indbetalt pensionsbidrag svarende til den manglende pensionsindbetaling. Udbetaling af konfliktunderstøttelse: Lokalafdelingerne registrerer de nødvendige oplysninger i FIKS, hvorefter udbetaling foretages af forbundet. Der udsendes særlig vejledning herom til afdelingerne. I tilfælde af lockout varsel fra arbejdsgiverside vil størrelsen af konfliktunderstøttelsen blive taget op til ny drøftelse i hovedbestyrelsen. Konfliktkontingent Hovedbestyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om opkrævning af eventuelt konfliktkontingent. Spørgsmål om konflikten Tillidsrepræsentanter, afdelinger og forbund vil sørge for at alle akutte spørgsmål under konflikten vil blive besvaret straks. Konfliktvejledningen findes elektronisk og vil løbende blive opdateret efter behov, så vær opmærksom om du har senest opdaterede version.

2 2

3 3 Konfliktvejledning Konfliktvejledningen er et opslagsværk for afdelinger, tillidsrepræsentanter og medlemmer, hvor der gives kortfattede svar på hyppigt stillede spørgsmål. For en mere detaljeret besvarelse eller uomtalte problemstillinger skal afdelingerne kontakte forbundets Forhandlingssektion. Afdelingerne bedes rette henvendelse via mail på Hvis besvarelsen af spørgsmål er af særligt hastende karakter, kan henvendelsen ske telefonisk. Vejledningen tager alene sigte på de varslede konflikter, der finder sted i forbindelse med en overenskomstfornyelse ikke på de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der finder sted i overenskomstperioden. Parterne i overenskomstforhandlingerne kan iværksætte kollektive kampskridt for at forsøge at få gennemtrumfet sine overenskomstkrav. Midlerne er fra forbundets side strejke eller blokade og fra arbejdsgiverens side lockout eller boykot. Der er under overenskomstforhandlingerne også adgang til at iværksætte sympatikonflikt på områder, som ikke direkte er omfattet af konflikten. Adgangen til at etablere lovlige konflikter er historisk bestemt. I de såkaldte hovedaftaler, som er parternes grundlov, er der typisk aftalt bestemmelser, der foreskriver fredspligt i overenskomstperioden. I hovedaftalen er der også typisk aftalt en såkaldt fortrædigelsesklausul, som indebærer, at arbejdet skal genoptages, så snart konflikten er afblæst, og at lønmodtagerne fortsætter i deres hidtidige stilling, således at ansættelsesforholdet alene anses for at have været suspenderet under konflikten. Hovedaftalen mellem KL og FOA 9 lyder:. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager de ansatte uden unødigt ophold deres arbejde på de hidtidige tjenestesteder. Der må ikke finde fortrædigelser sted i anledning af arbejdsstandsningen. Det skal præciseres, at kun overenskomstansatte ikke tjenestemænd er omfattet af en konflikt. Det skal også præciseres, at elever ikke er omfattet af konflikten

4 4 Indholdsfortegnelse Kapitel KONFLIKTVARSEL HVEM, HVAD, HVOR, HVORNÅR, HVORDAN... 7 BLOKADE... 7 ELEVER... 7 EKSTRAORDINÆRT ANSATTE MEDLEMMER... 8 FLEKSJOBBERE... 8 FORLIGSINSTITUTIONEN... 8 HJEMSENDELSE... 8 IKKE KONFLIKTRAMTE... 9 INDMELDELSE AF NYE MEDLEMMER... 9 JOB MED LØNTILSKUD... 9 JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR... 9 KOMBINATIONSBESKÆFTIGELSE... 9 KONFLIKTRAMT ARBEJDE KONFLIKTVARSLER LEDERE LOCKOUT NYANSÆTTELSER ORGANISATIONER ORIENTERING SKÅNEJOB SOLIDARITET STILLINGSOPSLAG SYMPATIKONFLIKT TIDSBEGRÆNSEDE ANSÆTTELSER TIDSPUNKT FOR IVÆRKSÆTTELSE AF KONFLIKT TILLIDSREPRÆSENTANTEN TJENESTEMÆND UORGANISEREDE VIKARBUREAUER VIRKSOMHEDSPRAKTIK Kapitel ØKONOMI UNDER KONFLIKTEN INDMELDELSE AF NYE MEDLEMMER LØNUDBETALING KONFLIKTKONTINGENT KONFLIKTUNDERSTØTTELSE REGISTRERING I AFDELINGEN SKATTEFRADRAG SKATTEKORT Kapitel ANDRE FORHOLD UNDER KONFLIKTEN (FERIE, BARSEL, SYGDOM OSV.) AFHOLDELSE AF ULØNNET ORLOV AFSPADSERING ANCIENNITET ATP BARSELSORLOV BIBESKÆFTIGELSE FERIEAFHOLDELSE FERIEHINDRING... 19

5 5 FERIEOPTJENING KATASTROFEBEREDSKAB KURSER OMSORGSDAGE OPSIGELSE SØGNE/HELLIGDAGSFRIHED (FO-DAGE) SYGDOM TVIVLSSPØRGSMÅL UDMELDELSE Kapitel NØDBEREDSKAB ALENEVAGTER ANCIENNITET ATP NØDBEREDSKAB Kapitel KONFLIKTENS AFSLUTNING GENOPTAGELSE AF ARBEJDET EFTER KONFLIKTEN Kapitel A-KASSESPØRGSMÅL - RET TIL DAGPENGE % -REGLEN AKTIVERINGSYDELSE ARBEJDE PÅ ANDET FAGLIGT OMRÅDE BEFORDRINGSGODTGØRELSE BØRNEPASNINGSORLOV EFTERLØN EFTERLØNSPRÆMIE, OPTJENING FERIE MED FERIEDAGPENGE FORMIDLING AF ARBEJDE G-DAGE HVAD SKAL A-KASSEN GØRE? HVEM ER OMFATTET AF KONFLIKTEN? HVILKE OPLYSNINGER SKAL FORBUNDET AFGIVE OG TIL HVEM LEDIGE I ANSÆTTELSE MED LØNTILSKUD OVERFLYTNING TIL ANDEN A-KASSE STATENS VOKSEN UDDANNELSESSTØTTE (SVU) TILKALDEVIKARER VEU-GODTGØRELSE - ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE SPØRGSMÅL OG SVAR TIL A-KASSEN A-KASSEN > FERIEDAGPENGE A-KASSEN > HVEM ER OMFATTET AF KONFLIKT A-KASSEN > OPTAGELSE A-KASSEN > OVERFLYTNING A-KASSEN > VEU Kapitel FORHOLD VED ANDRE FAGGRUPPERS ELLER FORBUNDS KONFLIKTER AFSPADSERING ALENEVAGTER FLYTNING AF TJENESTESTED MEDICINDOSERING OMLÆGNING AF TJENESTEN PLEJEHJEMSASSISTENTER OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER... 36

6 6 Kapitel 1 KONFLIKTVARSEL HVEM, HVAD, HVOR, HVORNÅR, HVORDAN BLOKADE Blokade er et kollektivt kampskridt, der består i, at lønmodtagerorganisationerne meddeler sine medlemmer, at de ikke må søge og tage ansættelse på et område omfattet af blokadevarslet. Forbundet varsler både strejke og blokade på de udtagne områder. Blokade er altså forskellig fra begrebet fysisk blokade, som ikke er et af de kollektive kampskridt, som organisationerne kan iværksætte. Arbejdsretten har fastslået, at fysisk blokade, hvor adgangen til og fra et arbejdssted bliver spærret, er et overenskomststridigt kampskridt, som organisationerne kan ifalde bod for at medvirke til eller for at undlade at tage afstand fra. Tilsvarende har Højesteret vurderet, at personer, der deltager i etablering af fysiske blokader kan straffes efter politivedtægten. Der må derimod gerne demonstreres foran arbejdsstedet, når blot der ikke herved sker en fysisk blokering af adgangen. ELEVER Det fremgår direkte af 7, stk.5, nr.2 i Hovedaftalen med KL, at elever og praktikanter ikke omfattes af arbejdsstandsninger. I Hovedaftalen med Danske Regioner er der ikke en tilsvarende bestemmelse, men det er forbundets opfattelse at elever og praktikanter heller ikke her omfattes af arbejdsstandsninger. Det betyder, at der ved iværksættelse af en strejke skal tages stilling til, hvordan elevers og praktikanters fortsatte uddannelse kan sikres. Elever/praktikanter må ikke sættes til at udføre andet arbejde end det, de normalt er beskæftiget med som led i deres uddannelse. Det er vigtigt at understrege, at elever ikke kan sættes til at udføre strejkeramt arbejde. Elever/praktikanter arbejder med uddannelsesformål under supervision og kan derfor ikke indgå i nødberedskabsarbejdet, da vejledning ikke er en nødberedskabsopgave. Det kan derfor være nødvendigt at flytte elever/ praktikanter til en anden arbejdsplads. Elever/praktikanter vil fortsat få løn og skal altså ikke have konfliktunderstøttelse. Elever som færdiggør deres uddannelse og har indgået skriftlig aftale om at tiltræde en ordinær stilling under konflikten, bliver omfattet af konflikten fra ansættelsen og dermed berettiget til konfliktunderstøttelse. En særlig problematik opstår, hvis lærerne på uddannelsesstederne (Social- og sundhedsskolerne og PGU) er i konflikt. I forbindelse med konflikt på skolerne i foråret 2007 blev der rejst en række spørgsmål, som findes på FOA-net/OK værktøj/vejledninger/ Spørgsmål og svar om forholdene for elever på konfliktramte skoler. Forbundet vil kontakte KL/RLTN for at få afklaret elevernes forhold, hvis konflikt på skolerne ser ud til at blive aktuel. EKSTRAORDINÆRT ANSATTE MEDLEMMER Ekstraordinært ansatte medlemmers deltagelse i konflikten skal vurderes på baggrund af karakteren af tilknytningen til arbejdsstedet. Se under Fleksjobbere, job med

7 7 løntilskud, job på særlige vilkår, skånejob og virksomhedspraktik og i øvrigt under kapitel 6 om A-kasse. Se nærmere om medlemmer i virksomhedspraktik o.l. under kapitel 6 om A-kasse spørgsmål. FLEKSJOBBERE Medlemmer ansat i fleksjob er omfattet af forbundets overenskomst og dermed omfattet af et konfliktvarsel. Disse medlemmer deltager altså på samme måde i konflikten som ordinært ansatte. FORLIGSINSTITUTIONEN Forbundet har pligt til at underrette forligsinstitutionen om afsendelse af konfliktvarsel. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan forligsmanden/forligskvinden indkalde parterne til forhandling med henblik på at afsøge mulighederne for forlig. Forligskvinden har mulighed for at udsætte en truende konflikt i op til 2 uger med henblik på at nå frem til et mæglingsforslag som kan forelægges parterne til afstemning. Hvis forligskvinden ikke finder grundlag for at fremsætte mæglingsforslag og en truende konflikt vil ramme livsvigtige samfundsinstitutioner, skal de øvrige forligsmænd inddrages for at afgøre, om konflikten skal udsættes yderligere 2 uger. Konflikten vil tidligst kunne iværksættes på 5. dagen efter udløbet af de 2 uger eller efter forligskvinden har tilkendegivet, at forhandlingerne er afsluttet. HJEMSENDELSE Hvis der på grund af konflikten opstår arbejdsmangel på en arbejdsplads, kan medlemmer, der ikke er varslet i konflikt, hjemsendes. Hvis hjemsendelse bliver aktuel, skal dette som udgangspunkt ske med den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel. Dog kan arbejdsgiverparten som modtræk til en varslet arbejdsstandsning, varsle lockout, hvorved lockoutvarslet træder i stedet for medlemmernes individuelle varsler. Se Lockout. IKKE KONFLIKTRAMTE Medlemmer, der ikke er omfattet af konfliktvarslet, og grupper, der undtages fra konflikt efter aftale, skal forholde sig neutrale og må ikke påtage sig andet og mere arbejde, end hvad de sædvanligt har beskæftiget sig med, ligesom sædvanligt arbejdstempo skal opretholdes. Det skal understreges, at det er vigtigt ikke at påtage sig arbejde, der er strejkeramt. Hvis medlemmer ansat på arbejdspladser, der ikke er varslet i konflikt, nedlægger arbejdet, bliver det behandlet som en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og forbundet vil blive indkaldt til fællesmøde efter reglerne herom. INDMELDELSE AF NYE MEDLEMMER Medlemmer, der indmeldes, efter at varslingen er afgivet, og som er beskæftiget på konfliktramte arbejdspladser, bliver automatisk omfattet af konflikten.

8 8 JOB MED LØNTILSKUD Ledige medlemmer, der ved konfliktens start er ansat i en konfliktramt virksomhed, er omfattet af overenskomsten og dermed af forbundets konfliktvarsel. Disse medlemmer deltager altså på samme måde i konflikten som ordinært ansatte medlemmer. JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR Medlemmer i aftalebaserede job på særlige vilkår er omfattet af overenskomsten og dermed af forbundets konfliktvarsel. Disse medlemmer deltager altså på samme måde i konflikten som ordinært ansatte medlemmer. KOMBINATIONSBESKÆFTIGELSE Når medlemmer, i henhold til en kombinationsbeskæftigelsesaftale, er ansat sådan, at der er timer på flere forskellige overenskomster, er formalia sådan, at hele ansættelsesforholdet henføres til den overenskomst der er flest timers beskæftigelse på. Er et medlem f. eks. ansat i en daginstitution til 17 rengøringstimer og 10 pædagogmedhjælpertimer pr. uge henføres til hendes ansættelsesforhold til rengøringsoverenskomsten. Når situationen er, at der er varslet konflikt for pædagogmedhjælperne, men ikke for rengøringsassistenterne, opstår spørgsmålet om, hvordan den ansatte, f. eks. i eksemplet ovenfor, skal forholde sig. Det er forbundets opfattelse, at når vi har varslet konflikt for pædagogmedhjælperarbejdet; så må dette arbejde betragtes som strejkearbejde (konfliktramt arbejde). Er den kombinationsbeskæftigede medlem af FOA, kan hun altså vægre sig mod at udføre arbejdet. I eksemplet ovenfor, skal medlemmet derfor møde på arbejde i sine rengøringstimer, og udføre sit sædvanlige arbejde. I pædagogmedhjælpertimerne nedlægger hun arbejdet, og er berettiget til konfliktunderstøttelse fra forbundet. KONFLIKTRAMT ARBEJDE Det arbejde, der skulle have været udført af de, der er omfattet af konfliktvarslet, er konfliktramt arbejde, og det er vigtigt, at dette arbejde ikke udføres. Dette skal man være opmærksom på, hvis man deltager i udførelsen af nødberedskabsarbejde, hvis man er tjenestemandsansat og derfor ikke er omfattet af konflikten, eller hvis man arbejder på et område, der ikke er varslet i konflikt. Som ansat i vikarbureau bør man tillige være opmærksom på, om man udsendes til udførelse af konfliktramt arbejde, hvis det er tilfældet, bør man gøre arbejdsgiveren opmærksom herpå. KONFLIKTVARSLER Det er forbundet, der sender konfliktvarsler til arbejdsgiverne på udvalgte områder. Yderligere oplysninger om konfliktvarslernes omfang findes på Tillidszonen.

9 9 LEDERE FOA kan varsle alle medlemmer i konflikt herunder også ledere. Ledere er således kun omfattet af konflikten, hvis FOA beslutter dette. LOCKOUT Lockout (og boykot) er de kollektive kampskridt, som arbejdsgiverne efter Hovedaftalen kan iværksætte under en konflikt. Lockouten er den mest anvendte. Lockout foreligger, når en eller flere arbejdsgivere foretager afskedigelser af en eller flere af de ansatte, eller nægter at modtage arbejdspræstationen, når disse skridt ikke er begrundet i driftsmæssige hensyn. NYANSÆTTELSER Hvis et medlem før konflikten har indgået aftale om ansættelse med tiltræden efter konfliktens start, bliver vedkommende omfattet af konflikten fra tiltrædelsesdagen. Under konflikten er ledige stillinger omfattet af blokadevarslet og kan ikke besættes. Se Blokade. ORGANISATIONER LO bliver orienteret om konfliktvarslet. Samtlige andre organisationer, der har medlemmer i og omkring de konfliktramte områder, vil blive orienteret af FOA og anmodet om solidaritetserklæring. Internationale samarbejdsorganisationer vil også blive orienteret om konfliktsituationen. ORIENTERING Under en konflikt vil forbundet løbende udsende orienteringer på forbundets hjemmeside på Der er tillige mulighed for at tilmelde sig SMS-nyhedstjeneste. SKÅNEJOB Medlemmer ansat i såkaldte skånejobs er omfattet af overenskomsten og dermed af forbundets konfliktvarsel. Disse medlemmer deltager altså på samme måde i konflikten som ordinært ansatte medlemmer på konfliktramte virksomheder. SOLIDARITET Forbundet opfordrer medlemmerne til at vise konsekvens under arbejdsstandsningen, således at kun livsvigtigt arbejde, som parterne er enige om, bliver udført. Medlemmerne opfordres til at overvåge og indberette, hvis andre organisationers medlemmer overtager konfliktramt arbejde. Der opfordres endvidere til at overvåge, at kolleger, såvel organiserede som uorganiserede, ikke påtager sig konfliktramt arbejde. Opmærksomheden henledes i særlig grad på, at uorganiserede kolleger uden nogen form for aktiv og solidarisk indsats opnår de af andre tilkæmpede goder. Kun ved en fælles solidarisk fast optræden vil det maksimale formål med arbejdsstandsningen kunne opnås fuldt ud. Se i øvrigt under Tvivlsspørgsmål. STILLINGSOPSLAG I forbindelse med arbejdsstandsningen vil afdelingerne på de konfliktramte institutioner/ kommuner samtidig blive omfattet af en blokade, hvilket medfører, at strejkeramte og ubesatte stillinger ikke kan besættes.

10 10 SYMPATIKONFLIKT Sympatikonflikt er særegen derved, at det accepteres, at der som supplement til en hovedkonflikt varsles strejke på et område, der ikke i øvrigt ikke er omfattet af konflikten, for at gøre hovedkonflikten effektiv. En sympatistrejke har til formål at forhindre den konfliktramte arbejdsgiver i at få udført det konfliktramte arbejde. Sympatikonflikten kan varsles på et område, der er undergivet overenskomstmæssig fredspligt. Det kan blive aktuelt at varsle sympatikonflikt mod private arbejdsgivere, der leverer ydelser til kommuner og regioner på de konfliktramte områder (frit-valgs leverandører og vikarbureauer inden for pleje- og omsorgssektoren). TIDSBEGRÆNSEDE ANSÆTTELSER Tidsbegrænset ansatte medlemmer er omfattet af konflikten. TIDSPUNKT FOR IVÆRKSÆTTELSE AF KONFLIKT Konflikten skal efter hovedaftalen og/eller forhandlingsaftalen varsles med mindst 4 ugers varsel og kan tidligst iværksættes den 1. april Se under Forligsinstitutionen om udsættelse af konflikten. TILLIDSREPRÆSENTANTEN Tillidsrepræsentanten er som andre omfattet af konflikten. Tillidsrepræsentanten vil have en vigtig rolle som formidler mellem medlemmerne og afdelingen. På områder, hvor der skal etableres nødberedskab, vil tillidsrepræsentanten have en central rolle i forbindelse med indgåelsen af lokale aftaler herom. Tillidsrepræsentanten vil også over for arbejdsgiveren skulle påtale eventuelle problemer ved gennemførelsen af nødberedskabet og medvirke til løsning heraf. TJENESTEMÆND Tjenestemandsansatte medlemmer og medlemmer i tjenestemandslignende stillinger (reglementsansatte) er ikke omfattet af konflikten og må ikke påtage sig andet og mere arbejde, end det de normalt udfører. En tjenestemand, der har planlagt at afholde sin ferie under en konflikt, kan blive pålagt at udsætte sin ferie, idet der for tjenestemænd er hjemmel til at udsætte ferie af tjenestegrunde. UORGANISEREDE Forbundets konfliktvarsel omfatter kun medlemmer af FOA. Se under Konfliktvarsler. VIKARBUREAUER FOA vil rette henvendelse til de private vikarbureauer og orientere dem om konfliktsituationen samt opfordre dem til ikke at udføre konfliktramt arbejde. Se Sympatikonflikt.

11 11 VIRKSOMHEDSPRAKTIK Medlemmer udsendt i virksomhedspraktik er ikke omfattet af overenskomsten og dermed ikke omfattet af forbundets konfliktvarsel. Arbejdsgiverne må ikke sætte de pågældende til at udføre konfliktramt arbejde.

12 12 Kapitel 2 ØKONOMI UNDER KONFLIKTEN INDMELDELSE AF NYE MEDLEMMER Nyindmeldte medlemmer, der ikke er nyansatte, vil ikke have ret til konfliktunderstøttelse. Se Konfliktunderstøttelse. LØNUDBETALING Hvis konflikten træder i kraft i løbet af måneden, vil arbejdsgiveren på det sædvanlige lønudbetalingstidspunkt skulle udbetale løn for tiden før konfliktens ikrafttræden, herunder tilgodehavende løn, som er optjent tidligere. KONFLIKTKONTINGENT Opkrævning af konfliktkontingent skal besluttes af hovedbestyrelsen. Opkrævning vil i givet fald ske, mens konflikten løber, og vil fortsætte efter konfliktens ophør i en periode afhængig af konfliktens omfang og længde. Konfliktkontingent er fradragsberettiget. KONFLIKTUNDERSTØTTELSE Hovedbestyrelsen har besluttet, at der udbetales konfliktunderstøttelse til de af konflikten omfattede medlemmer, der var indmeldt senest 1. januar 2008, eller som er nyansatte på FOA s område. Forbundet har til afklaring af spørgsmålet om indmeldelsestidspunkt udsendt orientering til afdelingerne ved brev af 7. december Heraf fremgår følgende: Ansatte før 1. januar 2008: Hovedbestyrelsen har besluttet at medlemskab af FOA skal være i kraft 1. januar 2008 for at medlemmet kan oppebære konfliktunderstøttelse. Dette gælder dog ikke for ansættelsesforhold der påbegyndes senere. Der kan være mange grunde til at dette vilkår på trods af god vilje ikke kan opfyldes, eksempelvis sygdom, julelukkede afdelingskontorer m.v. Det konkluderes derfor, at retten til konfliktunderstøttelse opnås, når skriftlig indmeldelsesbegæring med virkning fra 1. januar er FOA i hænde senest 15. januar Ansatte 1. januar 2008 eller senere: For ansættelsesforhold, der påbegyndes 1. januar 2008 eller senere, har hovedbestyrelsen ikke fastsat en frist. Det konkluderes, at retten til konfliktunderstøttelse opnås, når indmeldelse sker med virkning fra ansættelsesdagen. Overflyttede fra andre forbund: For så vidt angår medlemmer, som overflyttes fra andre forbund er der erfaringsmæssigt ofte en lang ekspeditionstid. Hvor denne ekspeditionstid i konkrete tilfælde kommer i strid med ovenstående frister, konkluderes det at der tages udgangspunkt i den dato, hvor et medlem har underskrevet begæring om overflytning. I de tilfælde hvor denne dato er i overensstemmelse med ovenstående frister, opnås ret til konfliktunderstøttelse. Undtagelser: Indmeldelse/overflytning med tilbagevirkende kraft udover ovenstående kan kun i ganske særlige tilfælde medføre ret til konfliktunderstøttelse. Det konkluderes, at der i disse tilfælde kræves enighed mellem den respektive afdelingsformand og forbundets formandskab. Henvendelse herom sendes pr. mail til forha001@foa.dk

13 13 Konfliktunderstøttelsen svarer til medlemmets sædvanlige løn, inkl. fast påregnelige tillæg, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af konfliktunderstøttelse. Dertil lægges en beregnet feriegodtgørelse på 12½ % af beløbet, samt indbetaling af manglende pensionsbidrag til medlemmets pensionsordning. For medlemmer, der deltager i beredskab og ydes løn herfor, samt medlemmer der modtager barselsdagpenge foretages en særlig beregning af konfliktunderstøttelsen. Tilsvarende foretages særskilt beregning af konfliktunderstøttelsen for medlemmer, der ville have været berettiget til supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Ved et eventuelt lockoutvarsel fra arbejdsgiverne vil Hovedbestyrelsen på ny vurdere beslutningen om konfliktunderstøttelse. REGISTRERING I AFDELINGEN Det er en forudsætning for modtagelse af konfliktunderstøttelse, at medlemmerne henvender sig i deres lokale afdeling og bliver registreret som strejkende. Den enkelte lokale afdeling træffer selv afgørelse om, hvornår, hvor og hvordan denne registrering skal finde sted. Afdelingen vil registrere medlemmets oplysninger med henblik på udbetaling af konfliktunderstøttelse, og medlemmet skal derfor medbringe kontonummer til den konto hvortil konfliktunderstøttelsen ønskes overført. I øvrigt vil afdelingen informere om aktiviteter i forbindelse med konflikten. SKATTEFRADRAG Under konflikten er medlemmer ikke længere i et ansættelsesforhold, og medlemmerne har derfor ikke ret til de ligningsmæssige fradrag, som er betinget af arbejdets udførelse (eksempelvis befordringsfradrag og standardfradraget for dagplejere). Det betyder med andre ord, at dagplejere, der er udtaget til konflikt, ikke er berettiget til standardfradraget for den konfliktramte periode. SKATTEKORT Medlemmer, som er omfattet af konflikten, er berettigede til at få udleveret deres skattekort.

14 14 Kapitel 3 ANDRE FORHOLD UNDER KONFLIKTEN (FERIE, BARSEL, SYGDOM OSV.) AFHOLDELSE AF ULØNNET ORLOV Ulønnet orlov kan afholdes uanset om orloven er påbegyndt før konflikten, eller påbegyndes under konflikten. Udløber en aftalt ulønnet orlov under konflikten, bliver medlemmet umiddelbart omfattet af konflikten ved sin tilbagevenden og bør hurtigst muligt rette henvendelse til sin lokale afdeling. Påbegyndes den ulønnede orlov under konflikten og fortsætter den efter konfliktens afslutning, kan der være grund til skriftligt at gøre arbejdsgiveren opmærksom på, at man ved konfliktens afslutning genindtræder i sin stilling men altså ikke genindtræder i tjeneste på grund af ulønnet orlov. Medlemmer på ulønnet orlov er ikke berettiget til konfliktunderstøttelse. AFSPADSERING Der optjenes ikke afspadsering, mens konflikten løber. Er afspadsering påbegyndt før konfliktens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmerne deltager således i konflikten fra starten. Er afspadsering aftalt til påbegyndelse efter konfliktens iværksættelse, kan afspadsering ikke finde sted, så længe konflikten løber. ANCIENNITET Ansatte i konflikt optjener ikke anciennitet. Dette gælder i relation til såvel opsigelsesvarsel som til løn. Konfliktperioden anses som en "død periode". ATP Da ansættelsesforholdet betragtes som suspenderet ved konfliktens ikrafttræden, bliver der ikke indbetalt bidrag til ATP under konflikten. Der skal ikke indbetales ATP af konfliktunderstøttelsen. BARSELSORLOV Medlemmer på barselsorlov er omfattet af konflikten og vil derfor ikke modtage løn fra arbejdsgiveren. Medlemmer på barsel vil modtage konfliktunderstøttelse svarende til den manglende lønudbetaling efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag med fradrag af barselsdagpenge, som kan udbetales ved henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen i bopælskommunen. Medlemmer, som har krav på løn fra 8 uger før forventet fødsel, vil modtage normal konfliktunderstøttelse fra FOA i perioden, indtil de er berettiget til dagpenge 4 uger før forventet fødsel; herefter vil der ske fradrag af barselsdagpengene. Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under barsel, forlænges ikke med den tid, konflikten har varet. BIBESKÆFTIGELSE Medlemmer, der har bibeskæftigelse, vil fortsat kunne varetage denne i samme omfang under konflikten, forudsat at bibeskæftigelsen ikke udføres på et konfliktramt område.

15 15 FERIEAFHOLDELSE 1. Ferie, der er påbegyndt senest samtidig med konflikten, skal afholdes som planlagt, uanset konflikten. Der udbetales sædvanlig løn under ferien. 2. Ferie, der er planlagt påbegyndt under konflikten, suspenderes og kan ikke afholdes under konflikten. Der ydes ikke erstatning for tab, som er opstået i forbindelse med at ferie suspenderes. Skillelinien mellem 1 og 2 kan illustreres med følgende eksempel: Konflikten er varslet med virkning fra døgnets begyndelse , og konflikten bliver ikke udsat af Forligsinstitutionen. Er medlemmets arbejdstid fra kl den (eller tidligere f.eks. fra kl. 23:00 den ) kan ferie afholdes som planlagt. Er medlemmets arbejdstid f.eks. først fra kl. 7:00 den , kan ferien ikke afholdes som planlagt. Ikke planlagt ferie kan ikke påbegyndes under konflikten. Se Ferieaftalens 23. Det betyder altså, at medlemmer ikke kan forvente at modtage konfliktunderstøttelse, hvis de på trods heraf rejser på ferie under konflikten. Der er grund til at understrege, at medlemmer, der er varslet i konflikt og modtager konfliktunderstøttelse fra FOA, har pligt til at møde op i den lokale afdeling. Hvis forligsmanden udsætter konflikten, kan ferie afholdes i udsættelsesperioden. Medlemmer, der mener at være i en ganske ekstraordinær situation med hensyn til ferieafholdelse under konflikten, kan rette henvendelse til deres TR/lokale afdeling med henblik på en vurdering af vedkommendes situation. Det er afdelingernes endelige vurdering om der er grundlag for at forelægge medlemmerne alternative løsningsforslag. På arbejdspladser, der ikke er konfliktramte, kan medlemmerne holde ferie på samme måde som hidtil. Se endvidere under Tjenestemænd. FERIEHINDRING En ansat, der på grund af konflikten har været afskåret fra at holde sin hovedferie inden ferieperiodens udløb den 30. september, har ret til at få udbetalt løn under ferie eller feriegodtgørelse for hovedferien, uden at ferie holdes. Se hertil Ferieaftalens 24. Den ansatte kan dog vælge at kræve ferien holdt på et senere tidspunkt i ferieåret. Se Ferieaftalens 23, stk. 2, som fastsætter varslingsregler, når ferie skal varsles på ny pga. konflikt. Når det ved ferieårets udløb den 30. april kan konstateres, at restferie ikke har kunnet holdes på grund af konflikten, kan der ske udbetaling af løn eller feriegodtgørelse. Se hertil Ferieaftalens 24. Der er dog for månedslønnede ansatte mulighed for at indgå skriftlig aftale med arbejdsgiveren om at få overført den ikke holdte ferie til følgende ferieår. Se hertil Ferieaftalens 25. FERIEOPTJENING Der optjenes ikke ret til betalt ferie under konflikt. Medlemmerne bør være opmærksomme på, at der som en del af konfliktunderstøttelsen udbetales et beløb svarende til de manglende feriepenge til brug ved senere ferieafholdelse. KATASTROFEBEREDSKAB Ved tilstand, der kan betegnes som katastrofe, træder alle konfliktramte straks i arbejde og forbliver i arbejde, indtil katastrofesituationen igen er afblæst. Alle konfliktramte er herefter igen omfattet konflikten.

16 16 KURSER Konfliktramte medlemmer, som ved konfliktens iværksættelse er på et af arbejdsgiveren betalt kursus, skal i princippet ophøre på kurset ved konfliktens start. FOA har dog intet at indvende imod, at kurset fortsætter efter nærmere aftale med arbejdsgiveren, således at vedkommende først deltager i konflikten efter kursets afslutning eller ikke deltager i konflikten i de enkeltstående dage, hvor kurset afholdes. Det samme gælder kurser, der før konfliktens iværksættelse er planlagt til afholdelse efter konfliktens start. OMSORGSDAGE Afholdelse af omsorgsdage kan ikke påbegyndes under konflikt. Er afholdelse af omsorgsdage påbegyndt før konfliktens start, kan de afholdes som planlagt. Der udbetales ikke løn til medlemmer, der afholder omsorgsdage under konflikten, men disse vil kunne modtage konfliktunderstøttelse. OPSIGELSE Individuel opsigelse afgivet før konfliktens start, får virkning efter sin ordlyd. Hvis et medlem, der er omfattet af konflikten, ønsker at opsige sin stilling, anbefaler forbundet, at opsigelsen sendes til arbejdsgiveren med afleveringsattest. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål, skal det pågældende medlem rette henvendelse til sin afdeling. SØGNE/HELLIGDAGSFRIHED (FO-DAGE) Der optjenes ikke ret til søgne/helligdagsfrihed, mens konflikten løber. Hvis medlemmet deltager i nødberedskab på en søgne/helligdag optjenes honorering som timelønnet med 100% eller 200% af timelønnen, jvnf. arbejdstidsaftalen med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening, 22, stk. 2. og 21, stk. 2. Dvs. der ikke optjenes frihed. Er afholdelse af søgne/helligdag påbegyndt før konfliktens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmerne deltager således i konflikten fra starten. Planlagt søgne/helligdagsfrihed kan ikke afholdes under konflikten. Ikke afholdt søgne/helligdagsfrihed må aftales afholdt efter konfliktens ophør. SYGDOM Medlemmer, som er omfattet af konflikten, og som ved dennes start er sygemeldte, vil ikke modtage løn, men vil modtage konfliktunderstøttelse med fradrag af eventuelle sygedagpenge, som medlemmet kan få udbetalt ved henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen i bopælskommunen. Ved konfliktens afblæsning skal alle medlemmer genoptage arbejdet. For eventuelt sygemeldte gælder det, at de omgående skal meddele dette til arbejdsgiveren, hvorefter de er berettigede til normal løn under sygdom. Sygdom skal under konflikten ikke meddeles arbejdsgiverne, medmindre man deltager i nødberedskabet. Sygefravær under konflikten medregnes ikke i opgørelsen over sygedage. Under konflikten skal medlemmerne ved sygdom give meddelelse til afdelingen. TVIVLSSPØRGSMÅL Medlemmer, der er i tvivl om, hvorledes de skal forholde sig, skal rette henvendelse til tillidsrepræsentanten. Såfremt denne ikke kan løse problemet, skal der rettes henvendelse til afdelingerne. Orientering vil i øvrigt primært ske via FOA's hjemmeside eller på anden måde.

17 17 UDMELDELSE Udmeldelse af forbundet kan ikke finde sted fra det øjeblik, varsling er sket, og så længe konflikten løber.

18 18 Kapitel 4 NØDBEREDSKAB ALENEVAGTER I en situation, hvor det af hensyn til de ansattes sikkerhed eller tryghed er forudsat, at der er to personer i vagt, er det vigtigt at understrege, at der alene skal udføres det arbejde i vagten, som har karakter af nødberedskab, dvs. livsvigtige opgaver. ANCIENNITET Hvis et medlem arbejder i nødberedskab i mere end 8 timer om ugen i gennemsnit, vil dette kunne medregnes i ancienniteten. ATP Ved betaling af løn for udførelse af arbejde i nødberedskab, vil der tillige blive indbetalt ATP. NØDBEREDSKAB Hovedaftalens 7, stk. 5 fastslår, at en arbejdsstandsning ikke omfatter ansatte, der undtages ved aftale mellem parterne. I Hovedaftalens 8 fastslås det, at der skal indgås en aftale med arbejdsgiverne, som sikrer et nødvendigt beredskab inden for de områder, der berøres. Før konfliktens iværksættelse forhandles de generelle rammer for nødberedskabet på plads mellem forbundet og KL/RLTN. Disse rammeaftaler er udgangspunktet for forhandlingerne om de lokale aftaler på de enkelte arbejdspladser, som skal indgås mellem den enkelte arbejdsgiver og TR/den lokale FOA-afdeling. Disse forhandlinger vil først finde sted umiddelbart inden konfliktens mulige ikrafttræden. Aftalerne vil straks efter indgåelsen blive udsendt til afdelingerne. Nødberedskabet skal sikre, at der udføres arbejde, der er livsvigtigt eller uopsætteligt/påkrævet for at undgå helbreds- og/eller varigt førlighedstruende følger samt med bevarelse af store værdier. Det aftalte beredskab skal udgøre et absolut minimum; det skal nøje vurderes, at der ikke udføres andet og mere end det, som er absolut påkrævet. I tilfælde af uoverensstemmelser med arbejdsgiver om omfanget af nødberedskabet enten i forbindelse med forhandlinger om en lokal nødberedskabsaftale eller i forbindelse med udførelsen af nødberedskabsopgaverne, bør afdelingen hurtigst muligt kontakte forbundet. Hvis arbejdsgiveren giver et medlem en tjenstlig ordre om at udføre en opgave, som medlemmet og tillidsrepræsentanten/afdelingen mener, falder uden for nødberedskabsdefinitionen, bør denne opfattelse meddeles arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren fastholder sin tjenstlige ordre, må opgaven udføres, og spørgsmålet øjeblikkeligt videregives til forbundet. Beredskabsarbejde skal afregnes overfor den enkelte medarbejder. Overenskomstens bestemmelser om løn og arbejdstid finder anvendelse, således at der efterfølgende skal ske regulering i det omfang der bliver aftalt forbedringer med virkning fra 1. april 2008.

19 19 Kapitel 5 KONFLIKTENS AFSLUTNING GENOPTAGELSE AF ARBEJDET EFTER KONFLIKTEN Når Forbundet meddeler, at arbejdsstandsningen skal ophøre, er alle medlemmer, som er konfliktramte i henhold til hovedaftalens 9 (se indledningen) forpligtede til uden ophold at genoptage arbejdet i samme omfang som før konflikten. Tidspunktet for genoptagelse af arbejdet aftales med arbejdsgiveren. Arbejdet udføres efter den vagtplan, der er gældende på tidspunktet for arbejdets genoptagelse, uanset at medlemmerne ikke har været bekendt med den 4 uger før. Arbejdsgiver bør udarbejde to vagtplaner, mens konflikten løber, en plan for det aftalte nødberedskab og en plan, der ville have fungeret, såfremt der ikke havde været konflikt. Kapitel 6 A-KASSESPØRGSMÅL - RET TIL DAGPENGE For yderligere vejledning om a-kasse relaterede spørgsmål skal A-kassen kontaktes. 65 % -REGLEN Ifølge Arbejdsløshedslovens 61, stk. 3, skal der lukkes for dagpengene til alle ledige medlemmer af a-kassen, hvis 65 % af a-kassens medlemmer er omfattet af en konflikt. De 65 % skal ses i forhold til FOAs A-kasses samlede medlemstal. Beregningen af de 65 % omfatter medlemmer, som ikke modtog ydelser fra A-kassen og medlemmer, som modtog supplerende dagpenge ved konfliktens start. AKTIVERINGSYDELSE Der er kun ret til aktiveringsydelse, hvis man ville have ret til dagpenge under konflikten. Hvis a-kassen omfattes af 65 % -reglen, stopper udbetalingen af aktiveringsydelsen. Hvis medlemmet i forbindelse med uddannelsen skal i praktik i en konfliktramt virksomhed, kan der ikke udbetales aktiveringsydelse. Spørgsmålet om konfliktunderstøttelse afgøres af forbundet. ARBEJDE PÅ ANDET FAGLIGT OMRÅDE Et medlem, hvis dagpenge har været standset på grund af konflikt, og som opnår arbejde på et andet fagligt område, vil være dagpengeberettiget ved ledighed i den a-kasse, medlemmet er blevet overflyttet til, hvis arbejdet har været af mindst 5 ugers varighed, og det nye arbejde ikke er omfattet af konflikt. Et medlem, som ikke har fået dagpenge på grund af 65 % -reglen, og som opnår arbejde på et andet fagligt område, vil være dagpengeberettiget ved ledighed i den a-kasse, medlemmet er blevet overflyttet til, hvis arbejdet har været af mindst 5 ugers varighed, og det nye arbejde ikke er omfattet af konflikt.

20 20 BEFORDRINGSGODTGØRELSE Der kan udbetales befordringsgodtgørelse, hvis medlemmet deltager i uddannelse med enten aktiveringsydelse eller VEU til uddannelse. Da befordringsgodtgørelsen ikke er betinget af, at der er ret til "uddannelses-ydelsen" - men blot at man deltager i uddannelsen - kan der udbetales befordringsgodtgørelse, selvom a-kassen ikke kan udbetale eksempelvis VEU, fordi medlemmet er startet på uddannelse, efter at konflikten er startet. Hvis a-kassen omfattes af 65 % -reglen, stopper udbetalingen af befordringsgodtgørelsen. BØRNEPASNINGSORLOV Der kan ikke bevilliges børnepasningsorlov, hvis man er omfattet af en konflikt. Hvis man har fået bevilliget børnepasningsorlov, inden konflikten starter, men først skal starte orloven efter konflikten er startet, kan man godt starte på orloven, men der kan ikke udbetales børnepasningsorlovsydelse, før konflikten er afsluttet. Spørgsmål om konfliktunderstøttelse henvises til forbundet. Hvis man er startet med at få udbetalt børnepasningsorlovsydelse inden konfliktens start, kan man fortsætte med at få udbetalt børnepasningsorlovsydelse. EFTERLØN Medlemmer kan, hvis de almindelige betingelser om ret til efterløn er opfyldt, overgå til efterløn selvom. Dette gælder også selvom det arbejde de opsiger for at gå på efterløn, er omfattet af konflikt. Medlemmet kan også gå på efterløn selv om hun ikke har ret til dagpenge på grund af 65 % -reglen. Konfliktunderstøttelse, udbetalt af Forbundet, tæller ikke som løntimer. Konfliktunderstøttelse kan derfor ikke medregnes til optjening af 2-årskravet (3.120/2.496 timer). Konfliktunderstøttelse kan heller ikke medregnes til optjening af skattefri præmie. Hvis et medlem arbejder i perioden med fleksibel efterløn, og arbejdet omfattes af konflikt skal der ske fradrag i udbetalingen af efterløn. Fradraget udgør det antal timer, der i gennemsnit er blevet fradraget for i de seneste 4 uger forud for konflikten. EFTERLØNSPRÆMIE, OPTJENING Konfliktunderstøttelse, udbetalt af forbundet, gælder ikke som løntimer. Konfliktunderstøttelse kan derfor ikke medregnes til optjening af skattefri præmie. FERIE MED FERIEDAGPENGE 1. Påbegyndelse af ferie med feriedagpenge inden konfliktens start: Hvis ferie er afholdt eller påbegyndt inden konfliktens start, kan der udbetales feriedagpenge for hele ferieperioden. 2. Påbegyndelse af ferie med feriedagpenge efter konflikten er startet: a. Medlemmer, der er i arbejde (både deltid og fuldtid) og omfattet af konflikten, kan ikke få udbetalt feriedagpenge. b. Medlemmer, der er i arbejde og som er omfattet af konflikten, skal blot udskyde hovedferien til efter konflikten c. Medlemmer, der er i arbejde og ikke er omfattet af konflikt, kan få udbetalt feriedagpenge efter de normale regler

21 21 d. Ledige medlemmer kan afholde ferie og få udbetalt feriedagpenge som normalt, hvis de ikke er omfattet af konflikten. Hvis a-kassen omfattes af 65 % -reglen, kan der ikke udbetales feriedagpenge hverken til beskæftigede eller til ledige. FORMIDLING AF ARBEJDE Efter 6 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats må Jobcentrene ikke formidle arbejdskraft til virksomheder, der er omfattet af konflikt, før end konflikten er hævet, kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Ledige medlemmer vil altså kunne formidles arbejde på virksomheder, der ikke er omfattet af konflikt og uden for A-kassens faglige område i øvrigt. Deltidsansatte, der arbejder på en konfliktramt virksomhed er omfattet af konflikten. Disse medlemmer vil derfor ikke kunne få udbetalt supplerende dagpenge. Medlemmet vil kunne formidles arbejde på ikke berørte virksomheder, medmindre medlemmet vælger at framelde sig Jobcentret under konflikten. Lockouter arbejdsgiveren medlemmer, vil fuldt ledige medlemmer - så længe 65 % -reglen ikke overskrides - fortsat kunne være til rådighed og vil derfor kunne formidles arbejde på ikke berørte virksomheder samt uden for kassens faglige område. Overskrides 65 % -grænsen skal A-kassen lukke for dagpenge for samtlige medlemmer. I denne situation vil ingen af A-kassens medlemmer kunne anvises arbejde indenfor A- kassens faglige område. Medlemmer, vil kunne formidles arbejde uden for A-kassens faglige område. G-DAGE Arbejdsgiveren skal ikke udbetale G-dage for medlemmer, hvis arbejdsophøret skyldes, at arbejdspladsen omfattes af konflikt. HVAD SKAL A-KASSEN GØRE? FOAs A-kasse skal ved konfliktens start opgøre følgende: 1. Antallet af medlemmer, der er omfattet af konflikten. 2. Antallet af medlemmer, som ikke modtager ydelser fra A-kassen, bortset fra supplerende dagpenge. A-kassen skal inden 3 dage efter konfliktens start afgøre, om der kan udbetales dagpenge i forhold til 65 % -grænsen. Hvis A-kassen afgør, at der ikke kan udbetales dagpenge, skal kassen meddele dette til Arbejdsdirektoratet. HVEM ER OMFATTET AF KONFLIKTEN? Man kan ikke få udbetalt dagpenge, hvis man er omfattet af konflikt. Ifølge arbejdsløshedslovens 61 anses et medlem for omfattet af konflikt, hvis: 1. Medlemmet ved konfliktens start er ansat på en af virksomhederne. Det omfatter også deltidsansatte. 2. Medlemmet er ansat i konfliktberørt virksomhed ved konfliktens start, og medlemmets løn- og arbejdsvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald. 3. Medlemmet efter en eventuel lockouts start bliver afskediget, fordi arbejdsgiveren ønsker at lukke virksomheden, indtil de strejkende vender tilbage. Medlemmet anses dog først for omfattet af konflikt fra den første ledige dag efter opsigelsesvarslets udløb.

22 22 4. Medlemmet er arbejdsløs, og a-kassen er omfattet er 65 % -reglen (se afsnittet om 65 %-reglen). Arbejdsdirektoratet har truffet enkelte afgørelser om, hvem der i øvrigt anses for omfattet af konflikt. Ved tvivlstilfælde skal der rettes henvendelse til FOAs A-kasse. HVILKE OPLYSNINGER SKAL FORBUNDET AFGIVE OG TIL HVEM Til Jobcentrene (den statslige del) og pilotcentrene i de konfliktramte regioner samt til alle A-kasser skal følgende oplyses: 1. At der pr. en given dato starter en overenskomstmæssig strejke/lockout. 2. Hvilke navngivne virksomheder, der er omfattet af strejken/-lockouten. 3. Hvor mange medlemmer konflikten omfatter. 4. Kopi af brevet skal sendes til ledelsen i FOAs A-kasse Staunings Plads 1-3, 1790 København V. 5. Udvidelse af konflikten skal straks meddeles til Jobcentrene (den statslige del) og pilotjobcentrene med kopi til FOAs A-kasse, jf. punkt 4. Meddelelse til Jobcentrene, pilotcentrene og A-kasserne skal sikre, at disse ikke formidler arbejdskraft til de konfliktramte områder. Ovenstående fremgangsmåde er nødvendig for at sikre, at A-kassen kan afgøre, om 65 % - reglen er overskredet. LEDIGE I ANSÆTTELSE MED LØNTILSKUD Ledige, der ved konfliktens start er ansat i en konfliktramt virksomhed, er omfattet af konflikten og vil være berettiget til strejkeunderstøttelse som alle andre, forudsat de er medlem af FOA. OVERFLYTNING TIL ANDEN A-KASSE Overflytning kan ikke ske fra det tidspunkt hvor der er afgivet varsel om konflikt for det arbejde, der danner grundlag for overflytningen. Konfliktvarslet skal gælde medlemmets arbejdsplads og den konkrete arbejdsfunktion. Overflytninger, der er begæret før konflikten blev varslet, kan ekspederes. Det er varslingsdatoen, der er afgørende. Overflytning kan først ske efter konfliktens ophør. Arbejde i varslingsperioden kan medregnes til kravet om 5 ugers arbejde, som er en betingelse for overflytning på grundlag af arbejde, jf. nedenfor. Et medlem der arbejder i mindst 5 uger med en gennemsnitlig arbejdstid på mindts 10 timer ugentligt, kan overflyttes på grundlag af arbejdet, medmindre medlemmet fortsat har arbejde af større omfang inden for den hidtidige a-kasses område. Se afsnittet Arbejde på andet fagligt område. STATENS VOKSEN UDDANNELSESSTØTTE (SVU) Medlemmer, der deltager i en uddannelse, når konflikten starter bevarer deres ret til SVU. Medlemmer, der er omfattet af konflikt, når uddannelsen starter, kan starte på uddannelsen, men kan ikke få udbetalt SVU, så længe konflikten varer.

23 23 TILKALDEVIKARER For at være omfattet af en konflikt, skal medlemmet være ansat på en konfliktberørt virksomhed ved konfliktens start. Tilkaldevikarer er i princippet ikke ansat mere end en dag ad gangen. De regnes som opsagt hver dag, når de går hjem. Det gælder også, selv om de har indgået aftale om arbejde på et senere tidspunkt. Tilkaldevikarer er derfor ikke omfattet af en konflikt. VEU-GODTGØRELSE - ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Medlemmer, der deltager i en uddannelse, når konflikten starter, bevarer deres ret til VEUgodtgørelse. Medlemmer, der er omfattet af konflikt, når uddannelsen starter, kan starte på uddannelsen, men kan ikke få udbetalt VEU-godtgørelse, så længe konflikten varer. SPØRGSMÅL OG SVAR TIL A-KASSEN A-KASSEN > FERIEDAGPENGE Spørgsmål: Konflikten er udsat til 10. april 2008 for visse områder (dagplejen). Medfører det ændring i forhold til den mail, der tidligere er udsendt (7. marts) om håndtering af feriedagpenge? Svar: Det vigtige omkring feriedagpenge er, at de kan udbetales én (1) uge før ferien starter. Derved kan vi komme på mellemhånd ved at udbetale feriedagpenge for en periode, hvor der er startet konflikt. Forslaget, der er beskrevet i førnævnte mail, er at forsinke udbetalingen til vi ved, om konflikten bryder ud, bliver udsat eller bliver afblæst. Spørgsmål: Et medlem er ansat på en arbejdsplads, hvor der er varslet konflikt. Medlemmet ønsker ferie i perioden april 2008 med feriedagpenge. Kan hun holde ferie de pågældende dage, hvis konflikten er i gang? Hvis ikke kan hun så få feriedagpengene på et senere tidspunkt eller få dem udbetalt uden at holde dem? Svar: Hvis konflikten er startet ved feriens start, har medlemmet ikke ret til feriedagpenge, så længe konflikten er i gang. Indeværende ferieår slutter d. 30. april. Hvis medlemmet ikke har brugt (har kunnet bruge) alle de dage, hun havde ret til, vil retten til disse bortfalde. Spørgsmål: Et a-kasse-medlem er ansat på det lokale sygehus. Der er iværksat konflikt på hendes afdeling. Hun er ikke medlem af faglig afdeling (FOA). Er hun berettiget til feriedagpenge i næste uge ( april)? Svar: Nej, hun har ikke ret til feriedagpenge (under forudsætning af, at konflikten fortsat er i gang). Hun er omfattet af konflikten. Det er hun, fordi hun er ansat på en konfliktberørt arbejdsplads ved konfliktens start og 1) er medlem af en a-kasse, indenfor hvis faglige område der er iværksat konflikt eller 2) hendes lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.

24 24 Hun er medlem af FOAs a-kasse. Hendes arbejdsvilkår vil blive direkte berørt af konfliktens udfald, fordi hun er ansat på FOAs overenskomst. A-KASSEN > HVEM ER OMFATTET AF KONFLIKT Spørgsmål: Et medlem er vikar på en konfliktberørt virksomhed. Vikariatet slutter søndag d. 20. april Er medlemmet omfattet af konflikten? Svar: Medlemmet er omfattet af konflikten til og med søndag d. 20. april. Begrundelsen er, at hun var ansat, da konflikten startede. Hun er ikke længere omfattet af konflikten fra d. 21. april. Dette skyldes, at hun ikke bliver ledig som følge af konflikten. Hun bliver ledig, fordi den aftalte ansættelsesperiode udløber. Spørgsmål: Et medlem har for flere uger siden aftalt at skulle vikariere på en konfliktberørt virksomhed i perioden april Er hun omfattet af konflikten? Svar: Nej, hun er ikke omfattet af konflikten. Hun er kun omfattet af konflikten, hvis hun var ansat ved konfliktens start. Dette gælder, uanset hun har en mundtlig eller skriftlig aftale om vikariatet. Spørgsmål: Et medlem har indgået aftale om at starte i en ny stilling på en konfliktberørt virksomhed pr. 1. maj Hun har sagt sit nuværende arbejde op til fratræden d. 30. april. (Her forudsættes at konflikten varer til efter 1. maj!) 1) Er hun omfattet af konflikten? 2) Hvordan er hun stillet pr. 1. maj 2008? Svar: 1) Medlemmet er ikke omfattet af konflikten ifølge A-kasse reglerne. Hun er kun omfattet af konflikten, hvis hun var ansat ved konfliktens start. Dette gælder uanset at medlemmet har fået et ansættelsesbrev eller ej. 2) Medlemmet kan vælge at melde sig ledig pr. den 1. maj. Medlemmet skal opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge søge arbejde, CV, m.m. Medlemmet bliver omfattet af bekendtgørelserne om rådighed og selvforskyldt ledighed. Medlemmet er ikke selvforskyldt ledig pr. 1. maj. Hvis hun har sagt sit arbejde op 30. april, fordi hun skulle starte andet arbejde den 1. maj, har hun en gyldig grund. Det er forudsætningerne på tidspunktet, hvor hun siger op, der er gældende. Det betyder at hun havde en gyldig grund, uanset at hun ikke kan tiltræde det nye arbejde, før konflikten er ophørt. Spørgsmål: Et medlem er tilknyttet et vikarbureau. Hun får løn via vikarbureauet. Hun har arbejdet på en konfliktberørt virksomhed, men bliver opsagt i forbindelse med starten af konflikten. 1) Er hun omfattet af konflikten? 2) Kan hun få udbetalt dagpenge fra a-kassen? Svar: 1) Arbejdsdirektoratet oplyser: Ligeledes skal et medlem, som udfører arbejde på en konfliktberørt virksomhed, men som er ansat og aflønnet af en anden arbejdsgiver, og som hjemsendes eller opsiges på grund af arbejdsmangel som følge af konflikten, heller ikke anses for omfattet af konflikt. Dette kan fx dreje sig om en vikar udsendt af et vikarbureau eller rengøringspersonale ansat i et rengøringsselskab. Det er dog en betingelse, at medlemmets egen arbejdsgiver ikke selv er konfliktberørt.