Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Transkript

1 E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens forslag til kongresvedtagelse vedrørende et fremtidigt specialundervisningsbegreb. Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. Baggrunden for dette politikpapir er, at flere aktører inden for skoleområdet har peget på, at at flere opgaver skal kunne klares indenfor undervisningsdifferentieringen og færre i specialundervisningen eller på, at den almindelige specialundervisning helt kan afskaffes som begreb, og erstattes af undervisningsdifferentiering. Danmarks Lærerforenings bud i notatet klargør, hvad der vil kunne klares indenfor undervisningsdifferentiering, og hvad der skal specialundervisning eller anden særlig indsats til. Undervisningsdifferentiering er en del af den almindelige undervisning jf. 18 i folkeskoleloven. Undervisningsdifferentiering sker inden for klassen (fællesskabets) undervisning, i form af undervisningsmateriale, organisationsformer mv. Når en elev har brug for en mere individualiseret indsat, der er særligt tilrettelagt og afpasset den enkelte elevs behov, hører undervisningsdifferentieringen op. Den særlige indsats der skal til, når undervisningsdifferentieringen ikke slår til, spænder i dag meget vidt. En stor del af den almindelige specialundervisning i forbindelse med normalundervisningen har karakter af at være forebyggende indsatser, som skal sikre, at eleverne ikke udskilles til segregerede tilbud. Målet med at tage initiativ til en klargørelse og en ny opdeling af undervisningsbegrebet er at bringe foreningen i offensiven med et fremadrettet bud på specialundervisningen som er i tråd med virkeligheden, og som søger at sikre følgende: At der lovgivningsmæssigt fortsat skal være et retskrav på de forebyggende indsatser, og at der ved en evt. ændring af specialundervisningsbegrebet fortsat skal afsættes resurser til disse

2 At signalere, at foreningen går ind for inklusion, og at ikke alle behov kan tilgodeses ved undervisningsdifferentiering inden for klassens rammer ved at vi omdefinerer den almindelige specialundervisning til inkluderende støtteforanstaltning At det understreges, at der er behov for en sikring af kvaliteten af alle undervisningstilbud, herunder også til elever med vidtgående behov. Side 2 af 6

3 E.1.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Notat Kvalitet i specialundervisningen Folkeskoleloven fastslår, at børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, har et retskrav på at få specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Det indebærer, at en elev har ret til et undervisningstilbud, der er særligt tilrettelagt og afpasset efter elevens særlige behov, hvis den almindelige undervisning via undervisningsdifferentiering ikke kan tilgodese elevens behov. Specialundervisningsbegrebet i dag dækker over en meget bred specialpædagogisk indsats, idet det rækker fra elever, der i en periode har behov for faglig eller anden støtte i forbindelse med den almindelige undervisning, eksempelvis et læsekursus eller som AKT-bistand i klassen, til elever med vidtgående behov, der modtager al undervisning på en specialskole. I Danmark anvendes ca. 20 % af folkeskolens resurser til specialundervisning. Det ligger på niveau med, hvad andre lande anvender. Hvor store andele, der anvendes til almindelige specialundervisning og den vidtgående specialundervisning er vanskeligt at opgøre, bl.a. fordi resurserne til specialklasserækker og enkeltintegrerede elever indgår i tildelingen til den almindelige specialundervisning på skolerne. Undersøgelser viser, at den specialpædagogiske indsats i forbindelse med den almindelige undervisning finder sted i en mangfoldighed af former. Der er endvidere mange steder indført overgangsformer mellem holddannelse, tolærerordninger og traditionelle former for specialundervisning. Samtidig viser mange undersøgelser, at mange elever i dag ikke får den undervisning, de har behov for, og at en overvejende del af de resurser, der i dag tildeles til den almindelige specialundervisning på skolerne, bruges til inkluderende indsatser, eksempelvis i form af læsekurser mv. Disse aktiviteter prioriteres højt, da de forebygger en senere udskillelse til specialtilbud. Samtidig viser undersøgelser, at der stadig er behov for en forbedret indsats på området. Denne indsats må imidlertid ikke underminere resurserne til den vidtgående specialundervisning. Der er således brug for en ny definition på begrebet specialundervisning Indtil den 1. august 2009 har al specialundervisning skulle bygge på en PPR- vurdering af elevens behov for en specialundervisning og specialpædagogisk bistand med forslag til indhold og omfang af tilbuddet, og denne vurdering har skolelederen skulle brug som grundlag for beslutningen om, hvilket undervisningstilbud der skal iværksættes. Efter den er der ikke længere krav om, at PPR skal inddrages i forbindelse med støtte i enkelte fag. Det skal kun ske, hvis skoleledelsen Side 3 af 6

4 eller forældrene ønsker det. Ellers vil det være skolelederen, der efter en vurdering fra specialundervisningslæreren træffer beslutning om undervisningstilbuddet til elever i enkelte fag. En stor del af den almindelige specialundervisning på skolerne er hermed blevet en undervisningsopgave i sammenhæng med den almindelige undervisning. Det vil derfor være relevant at vurdere, om den del af specialundervisningen, der er knyttet til den almindelige undervisning, i højere grad bør beskrives adskilt fra den del af specialundervisningen, der foregår i specialklasser, specialskoler mv. Ved specialundervisning knyttet til den almindelige undervisning er der ofte tale om aktiviteter, der har til formål at sikre, at skolen kan inkludere flere elever i normalundervisningen. Det er imidlertid vigtigt, at der sikres resurser til disse aktiviteter, så alle elever kan få det undervisningstilbud, de har behov for. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at opdele undervisningsbegrebet på følgende måde: Almindelig undervisning med undervisningsdifferentiering Inkluderende støtteforanstaltninger (støtteundervisning/specialpædagogisk indsats) i forhold til den almindelige undervisning, iværksat v. skoleledelsens beslutning, typisk uden formel inddragelse af PPR Specialundervisning Inkluderende støtteforanstaltninger i forhold til den almindelige undervisning kan bl.a. omfatte faglig støtte i klassen og på hold, fx intensive læsekurser, turbodansk. to-lærerordninger forebyggende indsatser AKT-opgaver to-sprogsundervisning vejledningsfunktioner (læsning + AKT), supervision Specialundervisning gives til eleverne efter skolepsykologisk udredning på specialskoler i specialklasser i gruppeordninger eller til enkeltintegrerede elever Elevernes ret til specialundervisning skal fastholdes Folkeskoleloven giver som tidligere beskrevet i dag elever med særlige behov et retskrav på specialundervisning. Det indebærer, at der skal afsættes resurser til dette. En forudsætning for, at opdelingen af det nuværende specialundervisningsbegreb kan accepteres, er, at retskravet til de inkluderende støtteforanstaltninger, der hidtil har været benævnt specialundervisning, fastholdes. Det kan ske ved at indsætte et krav i lovens 3 om, at der skal iværksættes inkluderende støtteforanstaltninger eller anden særlig tilrettelagt undervisning til elever, der for en periode har behov for dette. Kvaliteten i tilbuddene til elever med særlige behov Det skal gennem en bekendtgørelse sikres, at der er kvalitet i skolernes tilbud såvel i specialundervisningen som i den inkluderende indsats. Undersøgelser viser, at højt kvalificerede Side 4 af 6

5 specialundervisningslærere giver den bedste effekt af den specialpædagogiske indsats. Derfor skal der i bekendtgørelsen stilles krav til de faglige kvalifikationer hos de lærere, der varetager den inkluderende indsats og specialundervisningen. Derudover skal der være et krav om, at disse lærere er tilknyttet et specialundervisningscenter på skolen, eller hvis skolen ikke er i stand til at etablere et sådant, så til et specialundervisningscenter på en nærliggende skole. Specialundervisningscenteret skal fungere som rådgivnings-, planlægnings- og styringsorgan for den specialpædagogiske indsats på skolen og som resursepersoner for de inkluderende støtteforanstaltninger i den almindelige undervisning. For at sikre, at den enkelte skoles specialundervisningscenter har mulighed for at få rådgivning og vejledning til deres arbejde, bør der i bekendtgørelsen stilles krav til et tæt samarbejde mellem PPR og de enkelte skoler. Det vil sige, at PPR har en rådgivende forpligtelse i forhold til skolernes specialundervisningscentre. Det vil være vigtigt, at både skoleledere/ lærere og forældre har mulighed for hurtigt at få en vurdering fra PPR omkring tilrettelæggelsen af undervisningsforløbet for den enkelte elev. Den nuværende bekendtgørelses beskrivelse af proceduren i forbindelse med beslutning om specialundervisning giver forældrene nogle rettigheder. Disse skal ligeledes fastholdes i forhold til en evt. ændring af loven og bekendtgørelsen. Nødvendige kvalifikationer på specialundervisingscentret Det er Danmarks Lærerforenings opfattelse, at for at sikre en tilstrækkelig kvalitet i såvel den inkluderende indsats som specialundervisningen, skal der til en skoles specialundervisningscenter som minimum udover nogle af skolens lærere med uddannelse/ erfaring indenfor undervisning af elever med særlige behov være knyttet en lærer med speciallæreruddannelse/pd i specialpædagogik, en lærer med uddannelse og erfaring inden for AKT /PD i AKT og en læsevejleder samt tilknyttet en psykolog fra PPR. Det er skolelederens ansvar at sikre, at alle elever, der har behov for en særlig hensyntagen eller støtte, får denne, samt at deres forældre får rådgivning og vejledning om deres barns muligheder for støtte. Skolens ledelse skal derfor have meget tæt kontakt og samarbejde med specialundervisningscenteret, og støtte op i forhold til dets arbejde, da det er herfra resurser til den inkluderende indsats og specialundervisningen koordineres, fordeles og iværksættes. Resurserne til den inkluderende indsats på skolen fordeles via specialundervisnings- centeret, og det er dettes opgave i samarbejde med skolelederen at sikre den specialpædagogiske faglighed i den indsats, der finder sted. Den vidtgående specialundervisning gives til en lille elevgruppe, pt. omkring 4% af folkeskolens elever, kendetegnet ved alvorlige komplikationer, der fordrer omfattende specialpædagogisk kompetence, som den enkelte skole ikke vil kunne tilvejebringe alene. Det er derfor afgørende for kvaliteten i disse tilbud, at der opretholdes en fælles, central kommunal visitation og administration af dette område. For så vidt angår en række specielle, sjældent forekommende mentale og fysiske handicaps vil de fleste kommuner fortsat være nødsaget til at etablere løsninger i fællesskab med andre kommuner/regionen. Tildeling af resurser til skolerne Hvis bekendtgørelsen får et krav om, at alle skoler skal tilbyde inkluderende støtteforanstaltninger, vil det blive op til den enkelte kommune - ligesom i dag - at tage stilling til omfanget på den Side 5 af 6

6 enkelte skole. Denne resurse udmeldes til og administreres af den enkelte skole, under hensyn til den enkelte elevs retskrav på den nødvendige støtte. Resurserne til specialundervisning jf. det nye begreb, hvor PPR skal inddrages, bør efter foreningens opfattelse koordineres, tildeles mv. fra en central pulje i kommunen ud fra saglige og faglige vurderinger af det til enhver tid foreliggende behov jf. gældende bestemmelser. Side 6 af 6