Ansvarlig udskænkning. Mia Fischerman, Afdelingslæge Sundhedsstyrelsen

Transkript

1 Ansvarlig udskænkning Mia Fischerman, Afdelingslæge Sundhedsstyrelsen

2 Ansvarlig udskænkning Bygger på: svenske og danske erfaringer sparring fra ekstern arbejdsgruppe af repræsentanter fra kommune, politi, branche, retsvæsen

3 Hvad siger forskningen? Nordiske resultater Sverige: projekt Ansvarsfull alkoholservering i Stockholm: 29% mindskelse af alkoholbetinget vold samlet økonomisk gevinst på 39 gange det investerede beløb sundhedsgevinster på 3-4 liv med normalt helbred Norge: 1 times udvidelse af åbningstid øger voldstilfældene med 17% i weekend- nætter Ref: Rossow, Norstrøm. The impact of small changes in bar closing hours on violence. The Norwegian experience from 18 cities. Online publ Ansvarsfull alkoholservering i krogmiljö. Kostnader, besparingar och hälsovinster. Folkehelseinstitutet.Sverige

4 Hvad siger forskningen? Alkoholindtagelse har afgørende betydning ifm vold Vold hyppigere ved overfyldte steder og ved højere beruselse Lukketidspunktet har betydning for omfanget af vold Uddannelse af serveringspersonale er et godt initiativ Ref: Rossow, Norstrøm. The impact of small changes in bar closing hours on violence. The Norwegian experience from 18 cities. Online publ Ansvarsfull alkoholservering i krogmiljö. Kostnader, besparingar och hälsovinster. Folkehelseinstitutet.Sverige

5 Myndighedsopgaven med alkoholbevillinger Kommunen - hvad siger loven? Der kræves alkoholbevilling for at udskænke alkohol på restaurationer Kommunen giver, i samarbejde med politiet, alkoholbevillinger og regulerer vilkårene Bevillinger gives under hensyntagen til eksempelvis samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og byplanmæssige hensyn

6 Politiets myndighedsopgaver Hvad siger loven? Der kræves lejlighedstilladelser for at udskænke alkohol ved arrangementer som fx byfester, fester på uddannelsesinstitutioner Politiet har ansvaret for at give lejlighedstilladelser og regulerer vilkårene Politiet fører løbende tilsyn og kontrol med restauranter, diskoteker mv. samt arrangementer for lejlighedstilladelser

7 Mange aktører skaber rammer for unges festliv Aktørerne har forskellige interesser, men samtidig et fælles ønske om at skabe et trygt natteliv for de unge Politi Kommune Restauratører Detailhandel Forældre Uddannelsesinstitutioner Taxa

8 Ansvarlig udskænkning Idegrundlag Bevillingsopgaverne gennemføres med alkohol- og stofforebyggende sigte og i samarbejde med de lokale aktører Målet er at skabe et trygt natteliv for de unge Metoden Lokal mobilisering og samarbejde Udarbejdelse af restaurationsplan og plan for lejlighedstilladelser Uddannelse af relevant personale Effektivt tilsyn og opfølgning

9 20 kommuner arbejder med alkoholforebyggelse 9 af kommunerne afprøver ansvarlig udskænkning i Bornholm, Faxe, Herning, Holbæk, Holstebro, Kalundborg, Sorø, Stevns og Århus Holstebro og Århus havde i forvejen arbejdet med Ansvarlig udskænkning i lignende projekter: "Byens Natteliv - helt sikkert og "Trygt Natteliv" COWI evaluerer Evaluering. Ansvarlig udskænkning 9 lokalområders samarbejde om en aktiv bevillingspolitik. Sundhedsstyrelsen udgives medio dec 2011

10 Kommunens opgaver Nedsætter samarbejdsgruppe med de relevante aktører, fx politi, restauratører, detailhandel, uddannelsesinstitutioner, forældre Beslutter hvor bevillingsopgaven fremover varetages - i samarbejdsgruppen, i bevillingsinstans eller i bevillingsnævn Udsteder bevillinger og udarbejder samlet restaurationsplan med alkoholog stofforebyggende perspektiver

11 Politiets opgaver Udsteder lejlighedstilladelser og udarbejder samlet plan for lejlighedstilladelser med alkohol- og stofforebyggende sigte Udfører tilsyns- og kontrolopgaven med alkohol- og stofforebyggende sigte

12 Opgaverne i samarbejdet Skaber fælles platform Fælles aftaler, fx om at undgå hård udskænkning og aggresiv markedsføring Skaber klare rammer for arbejdet: Alkohol- og stofpolitikker ved fx kommune, restaurant, gymnasium Kurser fx til udskænkningspersonale Samarbejde om tilsyn og kontrol Evt. anvendelse af ID-kort

13 Hvordan er det gået? Kommunerne kan over en to-årig periode udvikle Ansvarlig udskænkning lokalt og forankre indsatsen fremover Stor opbakning til samarbejdet Aktørerne tager et fælles ansvar for at skabe gode rammer for de unges festliv

14 Hvordan er det gået? Der er oprettet samarbejdsfora i alle kommuner Restaurationsplaner og planer for lejlighedstilladelser er vedtaget eller på vej i næsten alle kommuner Der er afholdt kurser for serveringspersonale i flere kommuner Restaurationer og uddannelsesinstitutioner vedtager alkohol- og stofpolitik

15 Eksempler på konkrete ændringer Ændrede lukketider Regler om at undgå hård udskænkning i restaurantionsplan Ændret tidsramme for fornyelse af bevilling Alkohol- og stofpolitik er forudsætning for at få lejlighedstilladelse Bedre gadebelysning i indre by Ændret køreplan i indre by

16 Ansvarlig udskænkning et godt eksempel på, hvordan kommunen kan styrke den alkohol- og stofforebyggende indsats gennem lokalt samarbejde og uden større forbrug af ressourcer Tak for opmærksomheden