VEJLEDNING TIL VURDERING AF VISITATIONSTEST DSA C, B OG A
|
|
- Frida Jeppesen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDNING TIL VURDERING AF VISITATIONSTEST DSA C, B OG A INTRODUKTION TIL VEJLEDEREN Vejledningen til vurdering af den skriftlige visitationstest til DSA C, B og A består af tre dele: et vurderingsskema, en beskrivelse af kravene til indplacering på fire niveauer (A, B, C og ikke adgang ) og endelig fire modeltekster med tilhørende analyse og anbefalet indplacering på hvert af de fire niveauer. I vurderingsskemaet afkrydser vejlederen felterne som opsamling på gennemgang og analyse af kursistens sproglige kompetencer. Det medfører at skemaet også vil blive et godt redskab for de kommende undervisere der hermed har et værdifuldt indblik i kursistkompetencerne som afsæt for at bringe sine kursister videre i den sproglige udvikling. Beskrivelsen af kravene til indplacering angiver de fire niveauer (A, B, C og ikke adgang ). De fire analyserede kursistbesvarelser skal vejlederen bruge som grundlag for sine vurderinger af den enkelte kursistbesvarelse.
2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL VEJLEDEREN 1 1. VURDERINGSSKEMA SKRIFTLIGE VISITATIONSTEST DSA C, B OG A 4 2. BESKRIVELSE AF KRAVENE TIL INDPLACERING PÅ NIVEAUERNE VED INDPLACERING PÅ 0-A: VED INDPLACERING PÅ 0-B VED INDPLACERING PÅ 0-C VED INDPLACERING UNDER C (IKKE ADGANG) 8 3. EKSEMPLER PÅ KURSISTBESVARELSER MED ANALYSER OG INDPLACERING INDPLACERING: 0-A Indplacering Overordnet vurdering ANALYSE 0-A Genre/teksttype Morfologi Kongruens Syntaks Ortografi Tegnsætning Ordforråd og semantiske netværk Tekstsammenhæng INDPLACERING: 0-B Indplacering Overordnet vurdering ANALYSE 0-B Genre/teksttype Morfologi Syntaks Ortografi og tegnsætning Ordforråd (semantiske netværk) Tekstsammenhæng INDPLACERING: 0-C Indplacering Overordnet vurdering ANALYSE 0-B Genre/teksttype Morfologi Kongruens Gradbøjning Syntaks Ortografi og tegnsætning Ordforråd og semantiske netværk Tekstsammenhæng INDPLACERING: UNDER C (IKKE OPTAGET) Indplacering Overordnet vurdering ANALYSE IKKE OPTAGET Genre/teksttype Morfologi Syntaks 35 DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
3 3.8.4 Ortografi Tegnsætning Ordforråd og semantiske netværk Tekstsammenhæng 36 DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
4 1. Vurderingsskema skriftlige visitationstest DSA C, B og A Navn: Ringe forståelse Usikker forståelse En vis systematik Stor sikkerhed Fejlfri Morfologi Verbalmorfologi 1. præsens 2. præteritum 3. perfektum 5. modalverber + infinitiv 4.plusquamperfektum 6.verbalkonstruktioner med infinitiv Substantivmorfologi 1. genus (en/et) 2. ubestemt og bestemt form ental 3. Ubestemt og bestemt form flertal Adjektivmorfologi 1.kongruens med subjektet 2.komparation Pronomenbøjning 1.personlige subj.pron. (fx jeg, han, man, vi) 2.oblik form (som objekt eller styrelses i præp.forbindelse) (fx mig, ham, en) 3.possesive pronomener (fx min/mit/mine, hans, sin, ens) Syntaks Ledsætningstyper: 1 1. Substantiviske 2. Adverbielle 3. Adjektiviske Ledsætningskompleksitet: 1 Substantiviske ledsætninger er objekt, subjektsprædikativ eller egentlig subjekt i den overordnede sætning (fx som objekt: Han havde hørt at der var problemer). Adverbielle ledsætninger er adverbial i den overordnede sætning (fx: tidsadverbial: Han ringer når han kommer; årsag: hun var glad fordi hun skulle ud at rejse; betingelse: Jeg kommer hvis jeg ikke skal på arbejde). DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
5 ledsætninger af fx 1., 2. eller 3.grad Inversion Placering af centraladverbier 1. i helsætninger 2. i ledsætninger Ortografi og tegnsætning Ordforråd Ortografi/stavning Tegnsætning Semantiske netværk Faste udtryk Præpositionsforbindelser Variation og sprogbrug ud over hverdagssproget Tekstsammenhæng Global sammenhæng: 1. indholdsmæssig og sproglig sammenhæng i teksten i sin helhed fra start til slut 2. indholdsmæssig og sproglig sammenhæng i de enkelte afsnit Lokal sammenhæng: Indholdsmæssig og sproglig sammenhæng mellem de enkelte sætninger Genrekendskab 1.referentiel/fortæll ende/informerende sprogbrug 2. holdninger og vurderinger uden belæg/argumenter 3. holdninger og vurderinger med belæg/argumenter Omfang Meget kort Middel Længere Indplacering A B C Ikke adgang DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
6 DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
7 2. BESKRIVELSE AF KRAVENE TIL INDPLACERING PÅ NIVEAUERNE 2.1 Ved indplacering på 0-A: Kursisten demonstrerer tydelig systematik i morfologi både mht. verbalmorfologi, substantivmorfologi og adjektivmorfologi. Der er stor sikkerhed i syntaksen. Der er variation mht. leddenes placering fx mht. anvendelse af andre led end subjekter på førstepladsen. Der er overvejende korrekt inversion og korrekt placering af sætningsadverbialer i både hel- og ledsætninger; der anvendes forskellige typer ledsætninger (både substantiviske, adjektiviske og adverbielle ledsætninger). Der anvendes ledsætninger af både 1. og 2. og måske 3. grad. Ortografien er stort set sikker, og tegnsætningen har kun få mangler. Ordforrådet er varieret, og kursisten anvender korrekt ord og sprogbrug, der ligger ud over dagligsproget, fx ord og sprogbrug inden for de semantiske netværk der knytter sig til tekstens emne og indhold samt ordforråd knyttet til argumenterende og vurderende sprogbrug. Der er en overvejende sikker indholdsmæssig og sproglig sammenhæng både globalt (i teksten som helhed og i de enkelte afsnit) og lokalt (mellem de enkelte sætninger). Teksten har således en klar strukturel opbygning, der gør det muligt for læseren at følge tekstens ide og hensigt. Den sproglige sammenhæng globalt og lokalt etableres vha.: 1. det ordforråd der indgår i de forskellige semantiske netværk, kursisten anvender, 2. relevant anvendelse af tempusformer, 3. relevant anvendelse af hhv. ubestemt form, bestemt form og pronominelle referencer, 4. relevante tekstforbindere som adverbialer og sideordningskonjunktioner. Der demonstreres ret sikker genrekendskab både mht. fortællende, referentiel sprogbrug og mht. argumenterende, vurderende sprogbrug, hvilket kursisten demonstrer ved at mestrer forskellige sproghandlinger: referentielle, vurderende og argumenterende sproghandlinger. Endelig løfter besvarelsen sig ud over det konkrete niveau. 2.2 Ved indplacering på 0-B Kursisten demonstrerer en vis systematik og relativ stor sikkerhed i morfologi på dansk både mht. verbalmorfologi, substantivmorfologi og adjektivmorfologi og har kun i få, afgrænsede områder usikkerhed og manglende systematik. Der er generel sikkerhed i syntaksen, der er varieret, og der er overvejende korrekt brug af ledsætninger, inversion og placering af adverbialer. Ortografien er forholdsvis korrekt, og kursisten demonstrerer forståelse af principper i dansk retstavning. Tegnsætningen har mangler, men fungerer. Ordforrådet er nogenlunde velfungerende, og kursisten anvender ord og sprogbrug, der rækker ud over dagligsproget; fx anvendes relevante ord inden for de semantiske netværk der knytter sig til tekstens emne og indhold samt ordforråd knyttet til argumenterende og vurderende sprogbrug. Der er en overvejende sikker indholdsmæssig og sproglig sammenhæng både globalt (i teksten som helhed og i de enkelte afsnit) og lokalt (mellem de enkelte sætninger). Teksten har således en nogenlunde strukturel opbygning, der gør det muligt for læseren at følge tekstens ide og hensigt. Den sproglige sammenhæng globalt og lokalt etableres vha.: 1. det ordforråd der indgår i de forskellige semantiske netværk, kursisten anvender, 2. relevant anvendelse af tempusformer, 3. relevant anvendelse af hhv. ubestemt form, bestemt form og pronominelle referencer, 4. relevante tekstforbindere som adverbialer og sideordningskonjunktioner. Der demonstreres ret sikker genrekendskab både mht. fortællende, referentiel sprogbrug og mht. argumenterende, vurderende sprogbrug, hvilket kursisten demonstrer ved at mestrer forskellige sproghandlinger: referentielle, vurderende og argumenterende sproghandlinger. Endelig løfter besvarelsen sig ud over det konkrete niveau. 2.3 Ved indplacering på 0-C Kursisten demonstrerer en god forståelse af og systematik i morfologi på dansk, men inden for visse områder demonstreres usikkerhed og manglende systematik. Syntaksen er enkel, men varieret med flere sætningsled, der overvejende er korrekte. Brug af inversion er generelt sikker. Sætningsadverbialerne placeres overvejende korrekt i både hel- og ledsætninger. Ortografisk demonstrerer kursisten god forståelse af principper i dansk retstavning, og kun få ortografiske afvigelser virker meningsforstyrrende. Tegnsætningen har mangler, men fungerer. Ordforrådet rækker ud over dagligsproget, fx anvendes ord og DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
8 sprogbrug tilknyttet de semantiske netværk der knytter sig til tekstens emne og indhold, samt ordforråd knyttet til argumenterende og vurderende sprogbrug. Der er en vis indholdsmæssig og sproglig sammenhæng både globalt (i teksten som helhed og i de enkelte afsnit) og lokalt (mellem de enkelte sætninger). Teksten har således en nogenlunde strukturel opbygning, der gør det muligt for læseren at følge tekstens ide. Den sproglige sammenhæng globalt og lokalt etableres vha.: 1. det ordforråd der indgår i de forskellige semantiske netværk, kursisten anvender, 2. relevant anvendelse af tempusformer, 3. relevant anvendelse af hhv. ubestemt form, bestemt form og pronominelle referencer, 4. relevante tekstforbindere som adverbialer og sideordningskonjunktioner. Der demonstreres et vis genrekendskab både mht. fortællende, referentiel sprogbrug og mht. argumenterende, vurderende sprogbrug, hvilket kursisten demonstrer ved at bruge forskellige sproghandlinger: referentielle, vurderende og evt. argumenterende sproghandlinger. Endelig løfter besvarelsen sig ud over det konkrete niveau. 2.4 Ved indplacering under C (ikke adgang) Kursisten demonstrerer usikker eller ringe systematik i morfologi på dansk, og der er flere fejltyper både i verbernes, substantivernes og adjektivernes bøjning. Syntaksen er enkel med få eller ingen ledsætninger, og brug af inversion er usikker. Sætningsadverbialernes placering mangler systematik. Ortografien er usikker eller ringe og ind imellem meningsforstyrrende. Der mangler tegn. Der optræder mange ord, der demonstrerer manglende forståelse af principper i dansk retstavning. Ordforrådet er enkelt og rækker ikke væsentligt ud over dagligsproget. Der er flere sammenbrud i tekstsammenhængen både i teksten som helhed, i de enkelte afsnit og mellem de enkelte sætninger, hvilket bl.a. skyldes 1. begrænset brug af relevant ordforråd der indgår i de semantiske netværk, kursisten anvender, 2. begrænset anvendelse af relevante tempusformer, 3. usikker og begrænset anvendelse af hhv. ubestemt form, bestemt form og pronominelle referencer, 4. usikker og begrænset brug af tekstforbindere som adverbialer og sideordningskonjunktioner. Læseren kan flere steder have svært ved at følge tekstens ide. Der kan evt. demonstreres et vis genrekendskab, men teksten understøttes ikke af genrens sproglige kendetegn, og teksten fremstår mekanisk eller usikker dvs. kursisten mestrer ikke at veksle mellem de nødvendige sproghandlinger inden for referentielt, vurderende og argumenterende sprog, og kursisten bevæger sig primært på det konkrete niveau. 3. EKSEMPLER PÅ KURSISTBESVARELSER MED ANALYSER OG INDPLACERING Følgende afsnit indeholder fire eksempler på kursistbesvarelser. Hver besvarelse er tilføjet det anbefalede begyndelsesniveau med en efterfølgende grundig analyse. Formålet er at hjælpe lærerne til at kunne vurdere kursisternes besvarelser af visitationstesten. Samtidig peger det på nødvendigheden af et særligt sprogligt fokus i den efterfølgende undervisning, fordi dansk som andetsprog skal opfattes som et fremmedsprogsfag for kursisterne. 3.1 INDPLACERING: 0-A På arbejdspladsen er der altid positive og negative sider, som bestemmer hvor tilfreds man er med sit job. En af de arbejder jeg var tilfreds med er jobbet som tjener i min families restaurant i Italien. Jeg plejede at arbejde der i weekender og i min fritid og det var godt for forskellige grunder. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kollegerne og ledelse. Det var godt at min mor var også min ledelse fordi det var nemt at forstå hinanden. Selvfølgelig har der været tider hvor vi ikke var enige eller vi skændes lidt, men det var også nemt at sige alt til hinanden, både de gode og de dårlige ting. En kunne tænke at, fordi det var min families restaurant, fik jeg fordeler DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
9 sammenlignet med de andre medarbejder, men sådan var det ikke. Jeg plejede at får samme løn og samme behandling som de andre og det kunne jeg godt lide. Jeg havde også en god forhold med de medarbejdere og de følte som vi var mere venner end kolleger. Jeg tror, at medbestemmelse på arbejdet er også relevant fordi det gør, at man føler sig en del af noget. Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre at lytte til min mening også. De spurgte om, hvad jeg syntes vi kunne gøre for at lave restauranten bedre, og hvilke begivenheder kunne være interessant for kunderne. Det er også meningsfuld, at man kan arbejde i en team. Det er fordi hvis man vælger et job hvor man er nødt til at arbejde med andre, bliver teamarbejde en stor del af ens hverdagen. Man skal være god til at vedrøre med andre og dele arbejde. Fordele ved teamarbejde er, at man kan få hjælp når man er usikker med noget og konsultere hinanden når for eksempel skal der tage en seriøs beslutning. I teamarbejde findes en følelse at tryggehed hvor man er aldrig alene og har støtte fra folk som er i samme situation. Det er også nemmere at lære at kende de andre som man arbejder med, og få nogle gode venner. De er tingene som gøre, at man bliver glad for sit job. Det er også noget ulemper ved teamarbejde. For eksempel man er på en måde forceret at dele med andre, bruge sin tid på snakker og taler som nogle gange kan være ubrugelige og man skal have en ansættelsesforhold, selvom man kan måske ikke lide det. Jeg synes alligevel, at man skal kende sig selv og vide om man vil gerne have et job hvor man arbejde selvstændigt. I så fald skal man ikke vælge en arbejdsplads der kræver teamarbejde Indplacering Kursisten anbefales DSA A-niveau Overordnet vurdering God længde. Overvejende sikkerhed i morfologi: både inden for verbal-, substantiv- og adjektivmorfologi. Også ok bøjning inden for de relevante pronomener. Demonstrerer stor kompleksitet inden for syntaks: Gør brug af alle de tre ledsætningstyper; bruger en meget kompleks syntaks med mange komplekse sætningskonstruktioner der indeholder ledsætninger af både 1., 2. og 3. grad. Udviser overvejende sikkerhed mht. inversion/v2. Sikker mht. centraladverbialernes placering i helsætninger. Gennemgående problemer med placering af centraladverbialerne i ledsætninger - har tilsyneladende ikke opdaget at centraladverbialernes placering i ledsætninger er forskellig fra placeringen i en helsætning. Velmarkeret tekstsammenhæng både globalt og lokalt. Bruger et velfungerende referentielt, vurderende og argumenterende sprog. 3.2 Analyse 0-A Genre/teksttype Den opgavetype informanten skal besvare, kræver både: 1. referentielt/fortællende/informerende sprogbrug 2. der skal udtrykkes holdninger 3. der skal argumenteres/gives belæg for disse holdninger Der er eksempler på disse genrer i besvarelsen: Referentielt/informerende/fortællende sprog: fx: Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre at lytte til min mening også. De spurgte om, hvad jeg syntes vi kunne gøre for at lave restauranten bedre, og DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
10 hvilke begivenheder kunne være interessant for kunderne. Holdninger, fx: Jeg synes, at det er meget vigtigt, at man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kollegerne og ledelse - to synspunkter der dog ikke følges op med argumenter/begrundelser. Udtrykker de øvrige steder holdninger der følges op med argumenter/begrundelser, fx: Jeg tror, at medbestemmelse på arbejdet er også relevant (holdning/synspunkt) fordi det gør, at man føler sig en del af noget. (argument/begrundelse for sin holdning) og her også efterfulgt af konkret eksempel på hvordan forældrene forvaltede medbestemmelse: Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre at lytte til min mening også. De spurgte om, hvad jeg syntes vi kunne gøre for at lave restauranten bedre, og hvilke begivenheder kunne være interessant for kunderne. Argumenterer også både for og imod teamarbejde: Det er også meningsfuld, at man kan arbejde i en team (holdning/synspunkt efterfulgt at argumenter for og imod); Fordele: 1. Man skal være god til at vedrøre med andre og dele arbejde.fordele ved teamarbejde er, 2. at man kan få hjælp når man er usikker med noget og 3. konsultere hinanden når for eksempel skal der tage en seriøs beslutning. 4. I teamarbejde findes en følelse at tryggehed hvor man er aldrig alene og har støtte fra folk som er i samme situation. 5. Det er også nemmere at lære at kende de andre som man arbejder med, og få nogle gode venner. Ulemper: Det er også noget ulemper ved teamarbejde (holdning/synspunkt) efterfulgt af to argumenter:1. For eksempel man er på en måde forceret at dele med andre, bruge sin tid på snakker og taler efterfulgt af begrundelser: 1. som nogle gange kan være ubrugelige 2. og man skal have en ansættelsesforhold, selvom man kan måske ikke lide det. Og endelig følger en opsamlende vurdering vedr. teamsamarbejde samt en anbefaling: Jeg synes alligevel, at man skal kende sig selv og vide om man vil gerne have et job hvor man arbejde selvstændigt. I så fald skal man ikke vælge en arbejdsplads der kræver teamarbejde. Eksempler på vurderende sprogbrug der følges op af holdninger: altid positive og negative sider både de gode og de dårlige ting fordele og ulemper jeg var tilfreds med jeg synes, jeg tror.. jeg synes, det er vigtigt det var godt det kunne jeg godt lide medbestemmelse er relevant det er meningsfuld Morfologi Verbalmorfologi: Nutid/præsens: bruges sikkert, fx: som bestemmer, føler, vælger, kræver (kun et enkelt sted mangler præsensendelsen: hvor man arbejde* og en manglende bøjning i præsens: som gøre*). Datid/præteritum: bruges korrekt både de regelmæssige og de ureglemæssige, fx arbejdede, plejede, følte, spurgte, var, havde, fik, syntes; enkelt fejl: vi skændes*, hvor der mangler et præteritums-t Der er to anvendelser af perfektum som er korrekt: Selvfølgelig har der været tider, man er forceret. Sikker brug af modalverbum + infinitiv både i præsens og præteritum, fx: kan arbejde/få/lide, skal være/tage/have/kende/vælge, kunne tænke/lide/gøre/være; der er også eksempler med flere infinitiver knyttet til samme modalverbum: man skal kende sig selv og vide, man kan få hjælp. og konsultere, hvilket hun behersker trods afstand mellem infinitiven konsultere og modalverbet skal. Bruger en del forskellige verbalkonstruktioner + infinitiv, hvilket også vidner om sproglig kompleksitet fx: det var nemt at forstå/sige; plejede at lytte, er nødt til at arbejde, være god til at vedrøre, man er forceret at dele (dog manglende præposition til i den faste verbalkonstruktion: tvunget/forceret(?) til at); behersker også verbalkonstruktioner med flere infinitiver (nemmere at lære at kende samt endnu en infinitiv på distance: at få ): det er nemmere at lære at kende de andre.. og at få; to ukorrekte konstruktioner: jeg DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
11 plejede at får*(ukorrekt infinitiv), bruge sin tid på snakker og taler (manglende infinitiv-at og ukorrekte infinitiver). Passiv: uden korrekt endelse: når for eksempel skal der tage* en seriøs beslutning Substantivmorfologi: næsten sikker brug med kun ganske få fejl. Køn: hovedsagelig korrekt fælleskøn og intetkøn både i ubestemt og bestemt form, fx: en beslutning, et job, arbejdspladsen, restauranten, jobbet; også ved possessive pronomener: sit job, minø ledelse; et par fejl med fælleskøn i stedet for intetkøn: en*.. forhold, en* team, en* ansættelsesforhold. Korrekt brug af flertalsbøjninger: Flertal ubestemt, fx: fordele (dog også eksempel med fordeler*), forældre, de* medarbejdere, gange, sider, kolleger, ulemper, de.. tingø. Demonstrerer således at hun kan bruge alle tre flertalsformer: e-, -er og nul/ø-endelse. Fejlvalgt flertalsendelse: grunder* Flertal bestemt, fx kunderne, sine kollegerne dog ikke med dobbelt bestemthed på dansk enten possesivt pronomen (sine kolleger med korrekt pluralisendelse e på pronoment) eller bestemthedsendelse på substantivet (-ne). Andre steder viser hun at hun behersker denne regel, fx: mine forældre Kongruens Hovedsageligt sikker brug med enkelte fejl. Ental ubestemt fælleskøn, fx: hvor tilfredsø man er, en* godø forhold, en storø del, en seriøs beslutning, man bliver glad. Ental ubestemt intetkøn, fx: det var godt/nemt; dog manglende intetkønskongruens: det var også meningsfuld* Flertal, fx: positive og negative sider, de gode og de dårlige tingø, vi.. var enige, nogle gode venner, forskellige grunder Dog: begivenheder kunne være interessant* - manglende flertals-kongruens på adjektivet; bruge sin tid på snakker og taler som nogle gange kan være ubrugelige*; korrekt form: ubrugeligt da subjektet som viser tilbage til hele den sætning det lægger sig til.. Gradbøjning: tre eksempler på korrekt anvendelse af komparativ (2. grad): nemmere, mere, bedre). Adverbialbøjning Der er også et eksempel i teksten der viser at kursisten ikke blot kan kongruensbøje adjektiver, men også kan tilføje adverbial-t når adjektivet indgår som adverbialled: man arbejde selvstændigt. Pronomenbøjning Kursisten anvender både personlige pronomener som subjekt de bøjes ikke: jeg, det, der. Pronominet man bruges hyppigt, hvilket passer til genren. Et enkelt fejlgreb hvor hun i stedet for man bruger en som subjekt: En kunne tænke at. ( = man kunne tro at..) Possesive pronominer i ental fælleskøn, fx: Min familie/fritid/mor/mening, sin arbejdsplads/tid, i intetkøn: sit job, og i flertal: mine forældre. Har også styr på at det possesive pronomen sin refererer tilbage til subjektet i sammen sætning: Man bliver glad for sit job og Man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kolleger. Hun har også et enkelt eksempel hvor hun demonstrerer at hun også behersker reglen for pronomener der ikke henviser til subjektet i sammen sætning: Det er fordi hvis man vælger et job hvor man er nødt til at arbejde med andre, bliver teamarbejde en stor del af ens hverdagen, hvor det possesive pronomen ens ikke henviser til subjektet i samme sætning, teamarbejde, men til pronomenet man, der er subjekt i den foregående sætning. Der anvendes også et par refleksive pronomener: man føler sig velkommen, man skal kende sig selv, der også refererer til subjektet i samme sætning Syntaks Har gennemgående en meget kompleks, varieret og forholdsvis korrekt syntaks. DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
12 Sideordnede helsætninger fx: Jeg plejede at arbejde der i weekender og i min fritid og det var godt for forskellige grunder. Fx: Selvfølgelig har der været tider hvor vi ikke var enige eller vi skændes lidt, men det var også nemt at sige alt til hinanden, både de gode og de dårlige ting. I dette eksempel to sideordnede helsætninger, der i øvrigt hver især er komplekse; den første indeholder en relativ ledsætning (tider hvor vi ikke var enige eller vi skændes lidt;) den anden en verbalkonstruktion med infinitiv (det var også nemt at sige alt til hinanden). Ledsætningstyper Demonstrerer at hun behersker alle tre ledsætningstyper: Substantiviske ledsætninger fx: Det er også meningsfuld, at man kan arbejde i en team. Denne ledsætning står som egentlig subjekt, og Det i den overordnede sætning er foreløbig subjekt, mens meningsfuld er subjektsprædikat/omsagnsled til grundled. Eksempel med to sideordnede ledsætninger der begge står som objekt for den overordnede helsætning ( De spurgte om ): De spurgte om, hvad jeg syntes vi kunne gøre for at lave restauranten bedre, og hvilke begivenheder kunne være interessant for kunderne. Til den første ledsætning indgår endvidere en underordnet ledsætning: hvad jeg syntes vi kunne gøre for at lave restauranten bedre. Denne ledsætning står som objekt for syntes i den overordnede ledsætning og er således en substantivisk ledsætning. Følgende helsætning indeholder to substantiviske ledsætninger: Jeg synes, at det er meget vigtigt, at man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kollegerne og ledelse. Til den overordnede helsætning Jeg synes lægger sig en omfangsrig substantivisk ledsætning, at det er meget vigtigt, at man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kollegerne og ledelse. Hele denne ledsætning står som objekt for den overordnede helsætning jeg synes. Denne substantiviske ledsætning indeholder imidlertid en ny ledsætning: at man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kollegerne og ledelse. Det er også en substantivisk ledsætning, da den i forhold til den overordnede at-sætning: at det er meget vigtigt varetager ledfunktion: egentlig subjekt. 2 Adverbielle ledsætninger: Fx: Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre at lytte til min mening også. Ledsætningen er adverbiel eftersom den udtrykker tid/hvornår angivet ved underordningskonjunktionen da. Fx: Jeg tror, at medbestemmelse på arbejdet er også relevant fordi det gør, at man føler sig en del af noget. Et eksempel på en adverbiel ledsætning der udtrykker årsag/hvorfor med underordnngskonjunktionen fordi. I denne årsagssætning indgår der desuden en substantivisk ledsætning der står som objekt i den overordnede ledsætning: fordi det gør, at man føler sig en del af noget. 2 For at tydeliggøre den anden ledsætnings ledfunktion som egentlig subjekt kan vi forkorte lidt og dernæst omskrive: (. at) det er meget vigtigt, at man føler sig velkommen.. : verballed: er; det: foreløbig subjekt; meget vigtigt: subjektsprædikat/omsagnsled til grundled; at man føler sig velkommen: egentlig subjekt og dermed en ny substantivisk ledsætning. Omskrivning: at man føler sig velkommen er meget vigtigt. Er: verballed; at man føler sig velkommen: nu subjekt; meget vigtigt: subjektsprædikat til det nye subjektet dvs. det tidligere egentlige subjekt. DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
13 Fx: man skal have en ansættelsesforhold, selvom man kan måske ikke lide det. Eksempel på en adverbiel indrømmelsesledsætning med underordningskonjunktionen selvom. I følgende helsætning indgår der også to adverbielle ledsætninger (der udtrykker tid): Fordele ved teamarbejde er, at man kan få hjælp når man er usikker med noget og konsultere hinanden når for eksempel skal der tage en seriøs beslutning. Den første når-ledsætning er indlejret som adverbialled i en anden ledsætning: at man kan få hjælp, og det samme er den anden adverbielle når-ledsætning : at man kan. konsultere hinanden når der skal tage en seriøs beslutning. Adjektiviske ledsætninger fx: En af de arbejder jeg var tilfreds med er jobbet som tjener i min families restaurant i Italien. På arbejdspladsen er der altid positive og negative sider, som bestemmer hvor tilfreds man er med sit job. Relativsætningen (som bestemmer sit job) har adjektivisk funktion til positive og negative sider i den overordnede sætning. Relativsætninger er altid adjektiviske. I denne adjektiviske sætning indgår der imidlertid en ny ledsætning: positive og negative sider, som bestemmer hvor tilfreds man er med sit job. Denne ledsætning har ledsætningsfunktion i relativsætningen, hvor den står som objekt, og derfor er det en substantivisk ledsætning. Selvfølgelig har der været tider hvor vi ikke var enige Vi kan bemærke at kursisten korrekt anvender relativsætninger både uden relativ pronomen (i 1. eksempel) og med relativ pronomen (det andet eksempel oa.). Endvidere har hun også korrekte anvendelser af hvor (refererer tilbage til led der udtrykker tid og sted) som relativpronomen. Ledsætningskompleksitet Som det allerede indirekte er fremgået af foregående gennemgang, er ledsætningskompleksiteten høj i teksten. Der er kun ni helsætninger uden underordnede ledsætninger tilknyttet, og der er eksempler på ledsætninger af både 1., 2. og 3.grad. Ledsætninger af 1. grad, fx: 0 3. En af de arbejder 1. jeg var tilfreds med 0.er* jobbet som tjener i min families restaurant i Italien Selvfølgelig har der været tider 1. hvor vi ikke var enige eller vi skændes lidt 1. Da jeg arbejdede hos min mor, 0. plejede mine forældre at lytte til min mening også. Ledsætninger af 2. grad, fx: 0. På arbejdspladsen er der altid positive og negative sider, 1. som bestemmer 2. hvor tilfreds man er med sit job. 0. Jeg synes, 1. at det er meget vigtigt, 2. at man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kollegerne og ledelse. 0. Det var godt 1. at min mor var også min ledelse 2. fordi det var nemt at forstå hinanden. 0. En kunne tænke 1. at, 2. fordi det var min families restaurant, 1. fik jeg fordeler sammenlignet med de andre medarbejder, 0. De spurgte om, 1. hvad jeg syntes 2. vi kunne gøre for at lave restauranten bedre, 1. og hvilke begivenheder kunne være interessant for kunderne. 3 Den overordnede helsætning er altid 0. grad. 4 Når man inddeler i grader, opstiller man det ofte i et trappediagram, hvilket anskueliggør kompleksiteten tydeligere, fx det første eksempel: 0. En af de arbejder, 0. er jobbet som tjener, 1. jeg var tilfreds med DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
14 0. Fordele ved teamarbejde er, 1. at man kan få hjælp 2. når man er usikker med noget 1. og konsultere hinanden 2. når for eksempel skal der tage en seriøs beslutning. 0. I teamarbejde findes en følelse at tryggehed 1. hvor man er aldrig alene og har støtte fra folk 2. som er i samme situation. 0. De er tingene 1. som gøre, 2. at man bliver glad for sit job. Ledsætninger af 3. grad, fx: 0. Jeg tror, 1. at medbestemmelse på arbejdet er også relevant 2. fordi det gør, 3. at man føler sig en del af noget. 0. Det er 1. fordi 2. hvis man vælger et job 3. hvor man er nødt til at arbejde med andre, 1. bliver teamarbejde en stor del af ens hverdagen. 0. Jeg synes alligevel, 1. at man skal kende sig selv og vide 2. om man vil gerne have et job 3. hvor man arbejde selvstændigt. Inversion/V2 Kursisten viser også stor sikkerhed i anvendelsen af inversion/v2 i helsætningen 5, fx: På arbejdspladsen er der altid positive og negative side Selvfølgelig har der været tider hvor vi ikke var enige I så fald skal man ikke vælge en arbejdsplads der kræver teamarbejde Tre eksempler hvor kursisten har valgt at placere adverbialler på førstepladsen. Konsekvens: subjektet forvises til en plads efter verballeddet. Også i sætninger hvor kursisten har valgt at placere en hel ledsætning på førstepladsen, lykkes det også at fastholde verballedet på anden pladsen og placere subjektet efter verballeddet, fx: Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre Også i de følgende to eksempler med en række led og ledsætninger før vi når frem til verballed og subjekt i den overordnede sætning, lykkes det for kursisten at anvende korrekt V2/inversion: Det er fordi hvis man vælger et job hvor man er nødt til at arbejde med andre, bliver teamarbejde en stor del af ens hverdagen. En kunne tænke at, fordi det var min families restaurant, fik jeg fordeler Ved en nærmere analyse kan man iagttage at der faktisk er tale om to V2-placeringer/inversioner i to ledsætninger: Dels i en adverbiel årsagsledsætning: fordi hvis man vælger et job hvor man er nødt til at arbejde med andre, bliver teamarbejde en stor del af ens hverdagen. 5 Reglerne for V2 også kaldet inversion gælder i princippet kun i helsætninger. Reglen er at verballeddet altid skal stå på andenpladsen i helsætningen som i den ligefremme ordstilling hvor subjektet står på førstepladsen, fx: Hun kommer i morgen. Hvis der står et andet led end subjektet på førstepladsen (fx et objekt eller et adverbialled), gælder det stadig at verballeddet skal stå på plads nummer to, fx: I morgen kommer hun. Som vi kan se indebærer det at subjektet nu ikke længere kan stå før verballeddet, men må følge efter verballeddet det er det som nogen også kalder for inversion. Dansk er et såkaldt V2-sprog dvs. verballedet står altid på plads nummer to. dog to undtagelser: ja/nej-spørgsmål (fx: kommer du?) og imperativer (fx: kom nu!) hvor verballeddet altså står på førstepladsen. Tysk er fx også et V2-sprog hvor man har inversion/v2, men det er engelsk fx ikke, hvilket har følgende konsekvenser: i morgen kommer hun vs tomorrow she comes. DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
15 Dels en substantivisk ledsætning: at, fordi det var min families restaurant, fik jeg fordeler Hvad er grunden til at der så skal være inversion? Det er at der lige efter de to underordningskonjunktioner, fordi og at, følger en ny ledsætning, dels en adverbiel betingelsesledsætning med underordningskonjunktionen hvis, og dels en årsagsledsætning med fordi. I begge tilfælde har det som konsekvens at den efterfølgende sætning fremmes til at få helsætningsstatus i forhold til de to ledsætninger og som konsekvens skal der være inversion i den efterfølgende sætning hvor verballedet så skal stå på plads nummer to nøjagtig som i det mindre komplekse eksempel ovenfor: Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre. Yderst sofistikeret sprogbeherskelse fra kursistens side. Lad os prøve at se hvad der sker hvis vi fjerner den interfererende ledsætning der skaber problemet for den ortodokse ledsætningsordstilling: Det er fordi hvis man vælger et job hvor man er nødt til at arbejde med andre, bliver teamarbejde teamarbejdet bliver en stor del af ens hverdagen. En kunne tænke at, fordi det var min families restaurant, fik jeg jeg fik fordeler. Konsekvensen er, som man kan se, at der ikke længere er nogen grund til inversion leddet der forårsagede inversionen er væk, og ledsætningen bevarer sin typiske subjekt-verballed-ordstilling. Der er kun et enkelt eksempel hvor kursisten ikke overholder V2/inversions-reglen: For eksempel man er på en måde forceret at dele med andre* Centraladverbialernes placering 1. i helsætninger I alle helsætninger placeres centraladverbialet korrekt efter subjekt og verballed, fx: Jeg havde også en god forhold Det er også meningsfuld På arbejdspladsen er der altid Jeg synes alligevel I så fald skal man ikke vælge, 2. i ledsætninger I ledsætningerne, hvor reglen er at centraladvebialerne skal stå før verballeddet, går det mindre godt: Det var godt at min mor var også min ledelse* (betydningsmæssigt skal også faktisk ikke stå i ledsætningen men i helsætning: Det var også godt). Jeg tror, at medbestemmelse på arbejdet er også relevant* (her gælder det også at også faktisk hører til i helsætningen: jeg tror også ) en følelse at tryggehed hvor man er aldrig alene* man skal have en ansættelsesforhold, selvom man kan måske ikke lide det* Jeg synes alligevel, at man skal vide om man vil gerne have et job* Én korrekt placering før verballeddet: bruge sin tid på snakker og taler som nogle gange kan være ubrugelige Som det fremgår anvender hun i alle sine ledsætninger bortset fra én - samme ordstilling som i helsætningen dvs. placering af centraladverbialerne efter verballeddet Ortografi Kursisten har fejlfri stavning. DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
16 3.2.6 Tegnsætning Tegnsætning: korrekt brug af punktum, men helt inkonsekvent kommatering. Hun anvender dels grammatisk komma, fx: Jeg synes, at det er meget vigtigt, at man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kollegerne og ledelse. En kunne tænke at, fordi det var min families restaurant, fik jeg fordeler sammenlignet med de andre medarbejder, men sådan var det ikke. Det er også meningsfuld, at man kan arbejde i en team. De er tingene som gøre, at man bliver glad for sit job. Dels anvender hun funktionskomma, fx: Selvfølgelig har der været tider hvor vi ikke var enige eller vi skændes lidt, men det var også nemt at sige alt til hinanden, både de gode og de dårlige ting. Det er fordi hvis man vælger et job hvor man er nødt til at arbejde med andre, bliver teamarbejde en stor del af ens hverdagen Det var godt at min mor var også min ledelse fordi det var nemt at forstå hinanden I teamarbejde findes en følelse at tryggehed hvor man er aldrig alene og har støtte fra folk som er i samme situation. Det er også nemmere at lære at kende de andre som man arbejder med, og få nogle gode venner. I så fald skal man ikke vælge en arbejdsplads der kræver teamarbejde. Dels sætter hun sig mellem to stole i forhold til de to kommateringssystemer, fx: På arbejdspladsen er der altid positive og negative sider, som bestemmer hvor tilfreds man er med sit job. En af de arbejder jeg var tilfreds med er jobbet som tjener i min families restaurant i Italien. Jeg tror, at medbestemmelse på arbejdet er også relevant fordi det gør, at man føler sig en del af noget. Fordele ved teamarbejde er, at man kan få hjælp når man er usikker med noget og konsultere hinanden når for eksempel skal der tage en seriøs beslutning. Jeg synes alligevel, at man skal kende sig selv og vide om man vil gerne have et job hvor man arbejde selvstændigt. De spurgte om, hvad jeg syntes vi kunne gøre for at lave restauranten bedre, og hvilke begivenheder kunne være interessant for kunderne. Dels mangler hun kommaer mellem en række sideordnede helsætninger, fx: Jeg plejede at arbejde der i weekender og i min fritid og det var godt for forskellige grunder. Jeg plejede at får samme løn og samme behandling som de andre og det kunne jeg godt lide. Jeg havde også en god forhold med de medarbejdere og de følte som vi var mere venner end kolleger. Korrekt kommatering (ud fra begge kommateringssystemer): Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre at lytte til min mening også Ordforråd og semantiske netværk Kursisten anvender et relevant ordforråd til at redegøre for og vurdere forskellige aspekter ved en arbejdsplads og specifikt i forhold til sine forældres restaurant som arbejdsplads, fx medbestemmelse, teamarbejde, kollegaskab og sine holdninger til disse forhold både mht. fordele og ulemper. DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
17 Præpositionsforbindelser: usikkerhed i brugen af præpositioner for forskellige grunder, i sin arbejdsplads Dog også korrekte: de arbejder jeg var tilfreds med; have en god forhold til; være godt til at; bliver glad for; ulemper ved; på en måde; Bruger et varieret ordforråd af både konkrete og abstrakte ord, som overskrider hverdagssproget, fx: positive og negative sider; fordele og ulemper; forskellige grunde; føler sig velkommen; har en god forhold til sine kolleger; ledelse; selvfølgelig har der været tider; fik jeg fordeler sammenlignet med de andre; få samme løn og samme behandling; medbestemmelse på arbejdet, relevant, man føler sig som del af noget, begivenheder; meningsfuld, teamarbejde bliver en del af ens hverdagen; konsultere hinanden når for eksempel skal der tage en seriøs beslutning; i teamarbejde findes en følelse at? tryghed hvor man er aldrig alene og har støtte fra folk som er i samme situation; man skal kende sig selv og vide om man vil gerne have et job hvor man arbejder selvstændigt. I så fald skal man ikke vælge en arbejdsplads der kræver teamarbejde. Eksempler på skæv men ikke uforståelig sprogbrug, fx: Min mor var også min ledelse De følte som vi var mere venner end kolleger man skal være god til at vedrøre med andre man er forceret at buge tid på snakker.. som kan være ubrugelige at lytte til min mening De er tingene som gøre Jeg synes alligevel, at man skal kende sig selv og vide om man vil gerne have et job hvor man arbejde selvstændigt Tekstsammenhæng Der er en velfungerede sammenhæng i teksten, både globalt og lokalt. Etablering af global såvel som lokal tekstsammenhæng gennem sin brug af genrer Ikke mindst kursistens sammenhængende vekslen mellem den fortællende eksemplificerende sprogbrug vedr. forældrenes restaurant som arbejdsplads kombineret med holdninger og argumenter danner et solidt fundament for sammenhæng i teksten. Se eksemplerne og analyserne i afsnittet om genrer. Analyserne demonstrerer hvordan holdninger, argumenter og ræsonnementer bindes sammen, og hvordan der konkretiseres med eksempler fra forældrenes restaurant, hvor kursisten selv har arbejdet. Etablering af global og lokal tekstsammenhæng vha. tempus Kursistens anvendelse af skiftende tempusformer til forskellige formål er også med til at skabe både global og lokal sammenhæng i teksten. Kursisten anvender på nær et enkelt sted passende tempus i forhold til de tidsforhold hun vil udtrykke i sin tekst. Hun veksler mellem at fortælle om generelle forhold, holdninger og vurderinger som hun argumenterer for, i præsens og at eksemplificere sine holdninger og synspunkter ved at fortælle om forskellige forhold fra hun arbejdede i forældrenes restaurant i præteritum. 1. Indledende introduktion til teksten i præsens: På arbejdspladsen er der altid positive og negative sider, som bestemmer hvor tilfreds man er med sit job. 2. Præsenterer et job hun har været glad for, i præteritum: En af de arbejder jeg var tilfreds med er* jobbet som tjener i min families restaurant i Italien. Jeg plejede at arbejde der i weekender og i min fritid og det var godt for forskellige grunder. Et enkelt brud på tid-tempus-relationen er skiftet til præsens, hvor hun bryder med overensstemmelse i tempus inden for det øvrige afsnit. Enten kan hun bruge præteritum og gennemføre det; eller også kan hun bruge perfektum i stedet for præteritum og så bevare sin præsensform. DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
18 3. Udtrykker en holdning om vigtigheden af at føle sig godt tilpas på sin arbejdsplads i præsens: Jeg synes, at det er meget vigtigt, at man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kollegerne og ledelse. Eksemplificerer med sine tidligere arbejdsforhold hos forældrene i præteritum: Det var godt at min mor var også min ledelse fordi det var nemt at forstå hinanden. Selvfølgelig har der været tider hvor vi ikke var enige eller vi skændes* lidt, men det var også nemt at sige alt til hinanden, både de gode og de dårlige ting. En kunne tænke at, fordi det var min families restaurant, fik jeg fordeler sammenlignet med de andre medarbejder, men sådan var det ikke. Jeg plejede at får samme løn og samme behandling som de andre og det kunne jeg godt lide. Jeg havde også en god forhold med de medarbejdere og de følte som vi var mere venner end kolleger. Det ene skift til perfektum er ikke et brud på tid-tempusrelationen, men en måde at henvende sig til sin læser i nu et på dvs. der skabes ved brugen af perfektum en forankring op til nu et og til modtageren hvorved modtageren inddrages; det er en af de væsentlige pragmatiske funktioner perfektum varetager. 4. Udtrykker sin holdning vedr. medbestemmelse i præsens og eksemplificerer derefter konkret medbestemmelse fra hun arbejdede hos forældrene i præteritum: Jeg tror, at medbestemmelse på arbejdet er også relevant fordi det gør, at man føler sig en del af noget. Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre at lytte til min mening også. De spurgte om, hvad jeg syntes vi kunne gøre for at lave restauranten bedre, og hvilke begivenheder kunne være interessant for kunderne. 5. I resten af teksten udtrykker kursisten sine holdninger til teamarbejde som hun argumenterer for med både fordele og ulemper; derefter samler hun op alt sammen i præsens: Det er også meningsfuld, at man kan arbejde i en team. Det er fordi hvis man vælger et job hvor man er nødt til at arbejde med andre, bliver teamarbejde en stor del af ens hverdagen. Man skal være god til at vedrøre med andre og dele arbejde. Fordele ved teamarbejde er, at man kan få hjælp når man er usikker med noget og konsultere hinanden når for eksempel skal der tage en seriøs beslutning. I teamarbejde findes en følelse at tryggehed hvor man er aldrig alene og har støtte fra folk som er i samme situation. Det er også nemmere at lære at kende de andre som man arbejder med, og få nogle gode venner. De er tingene som gøre, at man bliver glad for sit job. Det er også noget ulemper ved teamarbejde. For eksempel man er på en måde forceret at dele med andre, bruge sin tid på snakker og taler som nogle gange kan være ubrugelige og man skal have en ansættelsesforhold, selvom man kan måske ikke lide det. Jeg synes alligevel, at man skal kende sig selv og vide om man vil gerne have et job hvor man arbejde selvstændigt. I så fald skal man ikke vælge en arbejdsplads der kræver teamarbejde. Kursistens anvendelse af skriftende tempusformer til forskellige formål er således med til at skabe både global og lokal sammenhæng i teksten. Tekstens opbygning Som det fremgår af ovenstående gennemgang består teksten af fem afsnit hvor den gennemgående røde tråd i kursistens fremstilling drejer sig om forskellige forhold på en arbejdsplads og hvilke forhold der er centrale for at skabe en god arbejdsplads. Disse forhold giver hun konkrete eksempler på fra sin tid i forældrenes restaurant, og hun argumenterer for sine holdninger. 1. afsnit er en kort overordnet introduktion til emnet I 2. afsnit introducer hun kort sit job i forældrenes restaurant som eksempel på et job hun var meget glad for. I 3. afsnit fremhæver hun nogle af de forhold hun synes er centrale for en god arbejdsplads, fx et godt forhold til kolleger og ledelse, og at hun var glad for at have sin mor som leder, men at forældrene på ingen måde gav hende særlige fordele i forhold til kollegerne: men sådan var det ikke. Jeg plejede at får samme løn og samme behandling som de andre og det kunne jeg godt lide. I 4. afsnit ræsonnerer og argumenterer hun for vigtigheden af medbestemmelse på ens arbejdsplads fordi det gør, at man føler sig en del af noget. Det uddyber hun yderligere med et konkret eksempel fra arbejdet DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
19 på forældrenes restaurant: Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre at lytte til min mening også. De spurgte om, hvad jeg syntes vi kunne gøre for at lave restauranten bedre, og hvilke begivenheder kunne være interessant for kunderne. I 5. afsnit har hun fokus på fordele og ulemper ved at arbejde i team, hvor hun til slut samler op hvad der skal være grundlag for om man vælger en arbejdsplads hvor man arbejder i teams: Jeg synes alligevel, at man skal kende sig selv og vide om man vil gerne have et job hvor man arbejde selvstændigt. I så fald skal man ikke vælge en arbejdsplads der kræver teamarbejde. Det er ikke helt klart hvad alligevel relaterer sig til i sammenhængen; måske mener hun noget i retning af under alle omstændigheder, Sammenhæng markeres også med pronominelle referencer og sammenbindere og faste vendinger som: selvfølgelig men også En kunne tænke at men fordele ved Der er også ulemper for eksempel Jeg synes alligevel I så fald I teksten nedenfor markeres nogle af de sproglige faktorer der bidrager til at binde teksten sammen mellem afsnittene og sætningerne. På arbejdspladsen er der altid positive og negative sider, som bestemmer hvor tilfreds man er med sit job. En af de arbejder jeg var tilfreds med er jobbet som tjener i min families restaurant i Italien. Jeg plejede at arbejde der i weekender og i min fritid og det 6 var godt for forskellige grunder. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at man føler sig velkommen i sin arbejdsplads og har en god forhold til sine kollegerne og ledelse. Det var godt at min mor var også min ledelse fordi det var nemt at forstå hinanden. Selvfølgelig har der været tider hvor vi ikke var enige eller vi skændes lidt, men det var også nemt at sige alt til hinanden, både de gode og de dårlige ting. En kunne tænke at, fordi det var min families restaurant, fik jeg fordeler sammenlignet med de andre medarbejder, men sådan var det ikke. Jeg plejede at får samme løn og samme behandling som de andre og det kunne jeg godt lide. Jeg havde også en god forhold med de medarbejdere og de følte som vi var mere venner end kolleger. Jeg tror, at medbestemmelse på arbejdet er også relevant fordi det gør, at man føler sig en del af noget. Da jeg arbejdede hos min mor, plejede mine forældre at lytte til min mening også. De spurgte om, hvad jeg syntes vi kunne gøre for at lave restauranten bedre, og hvilke begivenheder kunne være interessant for kunderne. Det er også meningsfuld, at man kan arbejde i en team. Det er fordi hvis man vælger et job hvor man er nødt til at arbejde med andre, bliver teamarbejde en stor del af ens hverdagen. Man skal være god til at vedrøre med andre og dele arbejde. Fordele ved teamarbejde er, at man kan få hjælp når man er usikker med noget og konsultere hinanden når for eksempel skal der tage en seriøs beslutning. I teamarbejde findes en følelse at tryggehed hvor man er aldrig alene og har støtte fra folk som er i samme situation. Det er også nemmere at lære at kende de andre som man arbejder med, og få nogle gode venner. De* er tingene som gøre, at man bliver glad for sit job. Det er også noget ulemper ved teamarbejde. For eksempel man er på en måde forceret at dele med andre, bruge sin tid på snakker og taler som nogle gange kan være ubrugelige og man skal have en ansættelsesforhold, selvom man kan måske ikke lide det. 6 Understregning af led angiver af de etablerer indholdsmæssig sammenhæng med forudgående udsagn eller eller afsnit. DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
20 Jeg synes alligevel??, at man skal kende sig selv og vide om man vil gerne have et job hvor man arbejde selvstændigt. I så fald skal man ikke vælge en arbejdsplads der kræver teamarbejde. DSA, HF VEJLEDNING TIL VISITATIONSTEST
Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereGrammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium
Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke
Læs mereChristian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse
Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs mereFIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE
FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE Program Præsentation af den nye skriftlige prøves opbygning og opgavetyper Bedømmelseskriterier Opgavetyper Eksempler på træningsopgaver
Læs mere1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),
1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx. Gl-Spansk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx Gl-Spansk digital Den digitale prøve i spansk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereCensorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan
Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereFORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle
FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker
Læs mereUNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste
Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereLa Gramática. Spansk grammatik
GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale
Læs merePeriodemål 7.-9. klasse
Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene
Læs mereTil skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning
Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder
Læs meresubstantiver/navneord
appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,
Læs mereVejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital
Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx Gl-Fransk digital Den digitale prøve i fransk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering
Læs mereENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.
ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017
Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) maj/juni 2017 Oktober 2017 1. Evaluering af skriftlig eksamen i spansk A (hhx) 2017 Sommer 2017 var der to opgavesæt til den skriftlige prøve i spansk A,
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereIndhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.
Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereNiveau Gennemsnit (ikke beståede i %) Begyndersprog A 3,5 (26,0) Begyndersprog A med netadgang 5,26 (3,5) Fortsættersprog A 4,3 (5,3)
Uddannelsesaftaler Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A (hhx) maj/juni 2017 Oktober 2017 1. Evaluering af skriftlig eksamen i fransk A (hhx) 2017 Sommer 2017 var der tre opgavesæt til den skriftlige
Læs mereDansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -
Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereAlmen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3
Indholdsfortegnelse Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2 Hvad er sprog? 3 Grammatik Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? 4 Sætningsanalyse 5 Ordklasser 12 Helsætning og ledsætning
Læs mereCensorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve
Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN OG VEJEN DERHEN. 12/11/15 Side 1
SKRIFTLIG EKSAMEN OG VEJEN DERHEN Side 1 Skriftlig eksamen 2015 STX B på vej Antal eksaminander til prøve Landsgennemsnit baseret på censorindtastninger 14.06.15 Landsgennemsnit fra www.uddannelsesstatistik.dk
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mereLytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.
Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå
Læs mereSkriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer
Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...
Læs mereCensorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494
Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens
Læs mereTræningsopgaver på Dansk3-6
Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS
Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.
Læs mereGrammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:
Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.
Læs mereDe bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.
Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,
Læs mereCensorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014
Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...
Læs mere306 4,2 (4,7) 19,3 (21%) Karakter Antal I alt 1909
. August 2019 1. Overblik Til eksamenstermin sommer 2019, den 28.maj, var der to opgavesæt i spil til den skriftlige prøve i spansk hhx. En prøve i begyndersprog A jf. læreplanen 2013, gl. spansk analog
Læs mereFordeling af karakterer
Dansk som andetsprog niveau G skriftlig fremstilling maj termin 2015 Der er indgivet 38 censorrapporter fra beskikkede censorer på baggrund af 921 besvarelser. De besvarelser fordeler sig som følger på
Læs mereSubstantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling
Læs mere4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)
4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,
Læs mereFordeling af karakterer
Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog D skriftlig fremstilling Maj termin 2015 Der er indgivet beretning af 26 beskikkede censorer på grundlag af 606 besvarelser Besvarelserne fordeler
Læs mereGrammatisk talt. Anbefalede sproglige betegnelser DANSK SPROGNÆVN. Grammatisk talt. Redigeret af. Dansklærerforeningen. Dansk Sprognævns skrifter 24
DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt Grammatisk talt Anbefalede sproglige betegnelser Redigeret af HENRIK GALBERG JACOBSEN Dansklærerforeningen 1996 Dansk Sprognævns skrifter 24 DANSK SPROGNÆVN Grammatisk talt
Læs mereElevens udvikling i skriveprocessen med LST
Elevens udvikling i skriveprocessen med LST Inspireret af afsnit i bogen Det gode skriveforløb af Ingvar Lundberg, hvor udgangspunktet er LST-fokus. Skriveprocessen forløber ikke altid i den lineære rækkefølge.
Læs mereLars Løkke Rasmussens tale.
Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store
Læs mereArbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence
FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 1 / 8 Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence Stile, karakterer, begrundelser, rammer og arbejdsvilkår Af Eleonora Duarte og Peter Bruhn
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt 2011 09 07 Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereEksempel på undervisningsplan i tysk 8. klasse
Eksempel på undervisningsplan i tysk 8. klasse Tysk 8. klasse Tema: Reisen Opstart: august 2013 Indhold: at opleve verden Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning. En del af det, at kunne begå
Læs mereSvar på Grammatikportens opgaver
Svar på Grammatikportens opgaver NB: Her gives i reglen kun svar på opgaver, hvor der kan gives entydige svar. Friere opgaver er ikke medtaget. BASISDEL De sproglige niveauer B ORDENE INTRO TIL ORDKLASSER
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereSammendrag af censorrapporter Dansk D sproglig prøve maj 2016 Opgavesættet består af 8 opgaver, som inddrager en række kernestofområder:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Sammendrag af censorrapporter Dansk D sproglig
Læs mereGrammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs mereTeoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks
Opgave 1: Vigtige begreber 1. Syntagmerne, som udgør sætningens byggesten, er helheder bygget op af ét hovedord, der kan knytte foranstillede og efterstillede bestemmelser til sig. 2. Det rekursive princip,
Læs mereHelle Bonderup 2
Helle Bonderup hebs@via.dk 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 3 Helle Bonderup hebs@via.dk 5 Helle Bonderup hebs@via.dk 6 Helle Bonderup hebs@via.dk 7 Helle Bonderup hebs@via.dk 8 Helle Bonderup hebs@via.dk
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereBedømmelse i henhold til de faglige mål
Bedømmelse i henhold til de faglige mål Heino Aggedam Birgit Kastberg Program Kort oplæg Bedømmelse af elevbesvarelser i henhold til faglige mål Diskussion: opgaverne som prøvegrundlag Opsamling af bedømmelse
Læs mere-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)
Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis
Læs mereDansk Vejledende karakterbeskrivelse
Dansk Vejledende karakterbeskrivelse Dansk, Læsning Skriftlig, Bundne prøvefag 12 Fremragende Læsefærdighederne i forhold til forskellige typer tekster er præget af overblik og stor sikkerhed. Læsehastigheden
Læs mereKapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster
Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner
Læs mereKarakterer på 7-trinsskalaen
Om 7-trins-skalaen I det danske uddannelsessystem anvender vi 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Hvis der er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4,
Læs mereOptagelsesprøve i dansk
Optagelsesprøve i dansk 19. Maj 2015 v/jens Norlyk fagkonsulent STUK Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Prøvens konstruktion varighed 2 timer Læsning 4 læsetekster 20 multiple
Læs mereÅrsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Tysk/KS
Årsplan for 9. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Tysk/KS Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Thema: Ferieerlebnisse Der Sprung S. 6-11 + 14-22 + 26-31 Du bist
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereGrammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.
Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mere10 typiske skrivefejl Sådan undgår du dem!
10 typiske skrivefejl Sådan undgår du dem! Følgende tekst gennemgår de 10 mest almindelige skrivefejl. 1) Nutids-r Manglende nutids-r er en meget udbredt fejl. Eksempel: Hun referere til indholdet i teksten.
Læs mereTRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK
DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK Træning dansk3-6.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal AS, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose
Læs mereInformation fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:
Nyttig information om Delprøve 1 og 2: http://www.tornbjerg-gym.dk/letbanen/skriv-i-fagene/humaniora/spansk/ Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Delprøve 1 Prøveform Delprøve
Læs mereSprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning
Sprog og sprogundervisning Syntaks og tegnsætning Program (28.14) 1. Sætningsledsanalyse gennemgang af elevtekst ved Thilde og Susanne 2. Sætningen repetition af teori omkring sætningen med udgangspunkt
Læs mereÅrsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012
Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at
Læs mereFag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding
Studieplaner for 2G forår 2019 Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål Engelsk American business Skrive essay Cultural understanding anvende viden om det Skrive essay Grammatik Læse værk
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereTeoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks
Opgave 1: Vigtige begreber 1. Syntagmerne, som udgør sætningens byggesten, er helheder bygget op af ét hovedord, der kan knytte foranstillede og efterstillede bestemmelser til sig. 2. Det rekursive princip,
Læs mereSprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.
K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mere[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-
Årsplan for 9. klasse, 2010-2011, Sværdborg Friskole [1] - Der kan forekomme ændringer i årsplanen. - Årsplanen skal føre frem til slutmålene for faget engelsk, som de står beskrevet under http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/engelsk/slutmaal.html
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereFGU Prøvevejledning for engelsk
FGU Prøvevejledning for engelsk Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve... 7
Læs mereDET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse
Læs mereFormerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):
Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)
Læs mere