Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm
|
|
|
- Frederikke Bak
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag fra gruppe 1. Hindsholm, marts 2007 Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm Arbejdsgruppen består af: Niels Lorentsen, medlem af bestyrelsen i Tangloppen. Peter Andersen, medlem af Dalby lokaludvalg Lone Nørgaard, medlem af skolebestyrelsen på Hindsholmskolen Mette Sander, medlem af skolebestyrelsen på Hindsholmskolen Maj-Britt Christensen, leder af SFO-Solsikken Jesper Bech Madsen, viceskoleinspektør på Hindsholmskolen. Denne arbejdsgruppe tager udgangspunkt i én samlet skole på Hindsholm, beliggende i Dalby og et Børnecenter i Mesinge. Vi har valgt at prioritere skoledelen, da det er her vi har vores reference og dermed den største indsigt. Overordnet mål. Et trygt helhedsforløb for børn fra kl. Gøre skolen i Dalby til et naturligt 1. valg, når forældrene skal vælge skole til deres børn. Gøre skolen i Dalby til en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne (pædagoger og lærere) En skole der skaber faglige udfordringer for både børn og ansatte, og som kan imødekomme de stadig stigende krav til faglighed. For at kunne leve op til det, kræver det en skole af en vis størrelse og hermed skabe større bredde og dynamik blandt de ansatte. Et trygt helhedsforløb for de 0-6 årige. Et dagpasningstilbud, hvor man kan yde en målrettet indsats for at ruste barnet til at begå sig i livet nu og fremover. Konkrete mål: En skole samlet på én matrikel beliggende på Hindsholmsskolens nuværende adresse med tilhørende SFO og juniorklub. Specialklassen/loftklassen flyttes til en af kommunens større skoler, hvor der er mulighed for at tilbyde det mest optimale miljø for børnene. Det gælder både de pædagogiske og fysiske rammer. Et større specialklassetilbud med flere elever gør det muligt at sammensætte børnene i mindre grupper, som tilgodeser de enkelte elevers behov. Et dagpasningstilbud for de 0-6 årige i de lokaler, som nu huser Mesinge skole. Tilbuddet er for hele Hindsholm. F.eks. børnehave, samlingssted for dagplejerne og vuggestue. Udnytte lejemålet af Bøgebjerg til f.eks. naturskole for alle daginstitutioner og skoler i hele kommunen, lejrskole, afholdelse af kursusvirksomhed. 1
2 Organisering: 0-3 årige: Dagplejetilbud med tilknytning til børnecenter i Mesinge. Vuggestue i Mesinge 3-6 årige: Børnehave i Mesinge 6-16 årige: Skole fra kl. på Hindsholmskolen. Ledelse: Børnecenter i Mesinge: En leder for hele enheden + souschef(er). Skolen ved Hindsholmskolen: En skoleleder, viceskoleinspektør + ledelse af SFO. Medarbejdere: Pædagoger og pædagogmedhjælpere i børnecentret. Pædagoger i SFO og indskolingen. Pædagogerne deltager i indskolingssamarbejdet. Lærere i skoledelen på en matrikel. Ansættelse på flere matrikler gør hverdagen stressende for de ansatte. I forhold til overenskomsten er det fordyrende, da der skal udbetales tillæg for delt tjeneste, samtidig med at der skal gives tid til transport mellem 2 matrikler. Generelt er det et udbredt ønske blandt lærerne kun at være ansat på en matrikel. Særlige karakteristika: Stor faglig kompetence blandt de ansatte i både pasningstilbuddet og skoledelen. Kontinuitet og kvalitet i hverdagen for barnet/eleven. Kvalitet i den overgang, som barnet møder. Børnene møder kun ét naturligt skifte mellem børnehave og skole. En attraktiv arbejdsplads for lærerne i en tid, hvor der er lærermangel. Gælder også fastholdelse af nuværende lærerstab og pædagogerne. Helhedsskolen styrker de sociale kompetencer på tværs af klasse/aldersgrupper, som giver mulighed for tværfaglige projekter. Ved at styrke én skole på Hindsholm, giver det mulighed for at rumme flest mulige børn fra nærmiljøet på tværs af alder, faglige og sociale kompetencer. Ved at samle tilbuddet for børnene fra 0-16 år i 2 centrale enheder, giver det en god og tryg barndom med sammenhæng og kontinuitet. Samtidig skaber det overskuelighed for forældrene (Den røde tråd). En optimal løsning for de åriges muligheder efter skoletid vil være, at bibeholde en juniorklub i tilknytning til skolen i Dalby. Overgangen mellem skoleliv og fritidsliv gøres nemmere og mere tilgængeligt for alle unge, ved at have skolen samlet på en matrikel med en idrætshal og mulighed for udendørsfaciliteter (fodbold, håndbold, gymnastik, skydning osv.) Derudover er der i 2
3 Dalby tilbud om bl.a. korskole og spejder, som typisk ligger i forbindelse med skoledagen. Forudsætninger: Børnetal: Ved en analyse af det samlede elevtal på Hindsholm viser det sig, at børnetallet på længere sigt falder. Ved at sammenlægge skolerne til en skole, vil det betyde, at der på nogle årgange kun vil være en klasse, og derved mulighed for at udnytte resurserne bedst muligt, hvis skolen er samlet på en matrikel. Fra 2011 viser prognosen, at det faldende børnetal i området slår igennem og derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt, at have en delt skole på to matrikler. Det vil bl.a. betyde, at en indskolingsafdeling i 2014 kun vil være på 4 klasser. På børnepasningsområdet er tendensen den samme. For de 0-2 årige falder antallet af børn fra 2006 til 2011 fra 77 børn til 62 børn. Antallet af 3-5 årige falder fra 98 i 2006 til 67 børn i Det vil betyde, at der i 2011 er 67 børn der har brug for børnehavepasning. Det er hverken pædagogisk eller økonomisk hensigtsmæssigt at drive 2 børnehaver på baggrund af så lavt et børnetal. Se vedhæftede bilag med tal fra Danmarks statistik. Bygningsrammen: Ved at etablere en samlet skole på Hindsholmskolen fra skoleåret 2008/2009 vil det betyde, at der skal etableres 5 nye klasselokaler. Evt. 4 klasselokaler, hvis man renoverer 1. salen på SFO. De nye klasselokaler kan etableres i forlængelse af Biblioteksfløjen og overbygningsfløjen, eller som en pavillon/barak beliggende på Gretes grund. Derudover vil det være nødvendigt med en udvidelse af lærerværelses- og kontorfaciliteter. Dette kan gøres ved at udvide på græsarealerne langs med lærerværelset/kontorerne. I forhold til bygningen på Mesinge skole, vil det kræve en tilpasning/renovering af de nuværende lokaler for at rumme et Børnecenter. Udfordringer: En af de største udfordringer bliver, at sammenlægge to skolekulturer til én harmonisk enhed. Denne udfordring kan til dels imødekommes ved at samle skolen på én matrikel. To enheder vil have meget svært ved at skabe en fælles identitet. Den samme udfordring gælder ved sammenlægning af 2 børnehaver i Mesinge. Uanset hvilken model, der vælges, vil denne udfordring kræve tid og resurser for at lykkes. Foreløbig konklusion: Planen skal danne ramme for et børnepasningstilbud og en skole, som er bæredygtig i fremtiden, så der vil være et kvalitativt skolemiljø på Hindsholm, der tilgodeser både børn, forældre og ansatte. 3
4 Gennemførelse af strukturen: Hvornår: Vi forventer, at planen for skolestrukturen for Hindsholm træder i kraft pr. 1/ Vores skitserede forslag til plan for skole og daginstitution anbefaler vi træder fuldt og helt i kraft pr. samme dato. Det vil som minimum kræve, 1 at der på Hindsholmskolen etableres 4 klasselokaler i forbindelse med det eksisterende byggeri + ombygning af 1. sal på SFO. 2 ombygning af Mesinge skole for at rumme én børnehave og vuggestue. Konsekvenser: 1 Den kollektive transport på Hindsholm skal omlægges, så den passer til de 2 institutioner (børnehave i Mesinge og skole i Dalby). 2 Lokalsamfundet på Hindsholm skal vænne sig til, at skole- og pasningstilbud ændrer karakter. 3 På kort sigt, er det en økonomisk udgift for kommunen, at tilrette de eksisterende struktur til denne nye model. På længere sigt er det en investering i fremtiden for lokalområdet Hindsholm, og dermed hele Kerteminde kommune. 4 For de ansatte i de berørte institutioner vil det være en krævende arbejdsproces, at blive sammenlagt til en organisation. Her skal man i fællesskab være med til at opbygge en ny kultur i henholdsvis skole, SFO og daginstitution. 5 Konsekvenser for børnene/eleverne og forældrene har vi beskrevet under punktet Særlige karakteristika Økonomiske konsekvenser: Ved at samle al skoleaktivitet i Dalby, vil det kræve en tilbygning. Tilbygning kan være i form af permanent byggeri eller opstilling af pavillon. Ved en permanent tilbygning foreslår vi en fløj bygget sammen med nuværende biblioteksfløj og overbygning. Det vil betyde, at Gretes grund skal inddrages, således at bussløjfen flyttes ind på Gretes grund. (se skitsetegning). Der skal bygges 4 klasselokaler á 60 m2 240 m2 1 fællesareal 160 m2 i alt 400 m2 Den vejledende pris pr m2 til bygning af folkeskole er iflg. V&S Byggedata A/S ca ,- kr. pr. m2: 3,6 mil kr. for tilbygning. Derudover kræves det at 1. sal på SFO renoveres: ca. 1 mil kr. Udbygning af lærer- og kontorfaciliteter: ca. 0,5 mil kr. I alt for tilpasning af nuværende bygningsramme i Dalby: ca. 5,1 mil kr. Alternativt til permanent byggeri kan der opstilles pavilloner på Gretes grund. Prisen pr. m2 for opstilling af pavilloner er iflg. Stampe Knudsen A/S 4
5 8.000,- kr. pr. m2. Med udgangspunkt i samme antal m2 som ved permanent byggeri vil prisen være 3,2 mil kr. for pavilloner alene. Den samlede pris for ombygning med pavilloner er 4,7 mil kr. Det betyder, at besparelsen ved opsætning af pavillon i forhold til permanent byggeri er ,- kr. Pr. m2 er besparelsen kr ,-. Projektet kræver naturligvis en detailplanlægning, og det kan naturligvis diskuteres, hvor store skal klasselokalerne være, hvor mange fællesarealer skal der være osv. Der skal laves en plan for renovering af Mesinge skole, så den tilpasses behovet for børnepasning henholdsvis børnehave, vuggestuegruppe og samlingssted for dagplejen. Sammen med sådan en plan, skal økonomien belyses. Det arbejde har vi ikke set os i stand til at lave beregninger på. Hvis der skal etableres vuggestueafdeling, skal der bl.a. laves nye toiletter/bad med pusleplads og hæve/sænkeborde, krybberum og alderssvarende legeplads. Hvis man vælger at etablere en skole fordelt på 2 matrikler, skal man være opmærksom på, at i henhold til overenskomsten på lærerområdet skal lærere, der er ansat på 2 eller flere matrikler, have et løntillæg, ekstra tid og kørsel betalt. Omfanget af dette afhænger af antallet af lærere, som skal undervise på begge matrikler, og det kan først gøres op, ved en evt. planlægning af nyt skoleår. I forhold til ledelse af en skole med 2 matrikler kræves det, at der er 2 afdelingsledere/viceskoleinspektør og 1 skoleleder. Ved sammenlægning af skolerne til en matrikel vil man umiddelbart kunne spare lønkroner på ledelsessiden, da der vil være brug for 1 skoleleder og 1 viceskoleinspektør. Ligeledes vil der i børnehaveregi kunne spares på lønkroner ved sammenlægning til en matrikel. Ved at sammenlægge 2 eller flere arbejdskulturer, er det vigtigt at prioritere, at der skabes økonomiske rammer til personalegrupperne, således de kan udvikle en fælles identitet. Det gælder på dagpasningsområdet og på skoledelen. 5
6 Konklusion: Det er vigtigt at fremtidssikre lokalområderne i en kommune, hvis man ønsker, at der stadig skal være attraktivt at bo. En samlet skole vil sikre et fagligt og pædagogisk miljø, som vil være til gavn for både børn, ansatte og forældre. Fremtidens skole skal have en tilpas størrelse for at sikre gode lærere, og et dynamisk undervisningsmiljø: Fagligheden er et vigtigt parameter i diskussionen om skolestørrelser: såvel nationalt som internationalt peger alt i retning af, at større skoler er fagligt bedre. På en større skole, er der flere kollegiale muligheder og dynamik. På mange af de små lukningstruede skoler, er det vanskeligt at få en ny lærer der har liniefag, og uddannet i lige nøjagtig det, man har behov for. Det skaber problemer. Større steder har på flere planer mere rummelighed. Det lyder måske naturstridigt, men vi kan påvise det sort på hvidt: Jo mindre skolen er, desto flere elever bliver udskilt til specialskoler og specialundervisning Alle citater er fra professor ved Danmarks pædagogiske Universitet Niels Egelund, Politiken den 17/ Ved at etablere en skole i Dalby og et stærkt dagpasningstilbud i Mesinge, er der mulighed for udvikling i lokalområdet Hindsholm, og på længere sigt tiltrække nye borgere til området. 6
7 Bilag: Elevtalsprognose for Hindsholm Klasse og elevprognose Hindsholmskolen Årstal kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Klasse og elevtalsprognose Mesinge kl kl kl kl kl kl kl I alt Klasser Elevtal for Dalby-Mesinge kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Kl. i alt
8 I talmaterialet er der ikke taget hensyn til specialklassen. OBS! klasser i klasser i klasser i klasser i Antallet af klasselokaler på Hindsholmskolen 13 (evt. 14) Det forudsætter at: Renovere 1. sal over SFO til ekstra lokale Håndarbejde er i barak Musik er i barak Inddragelse af lok. 5 (whiteboard) Befolkningsprognose - oversigt Hindsholm Mesinge I alt Udvikling Dagplejebørn årige Børnehave årige 8
side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den 16.04.2007 kl. 16:00 Tilgår pressen
side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den 16.04.2007 kl. 16:00 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Jesper Schmidt-Nielsen og Hans Luunbjerg forlod mødet kl. 17.45. Afbud: Ingen Indholdsfortegnelse:
Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole
Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig
Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.
Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller
Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK
Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen
Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune
Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til
7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE Eltangvej 71, 6000 Kolding Skolen er bygget i 1964 og der er gennemført udbygning og opdatering af
Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
19. VESTER NEBEL SKOLE
Bind III 19. VESTER NEBEL SKOLE Koldingvej 2, 6040 Egtved Vester Nebel Skole udgøres af en række sammenbyggede ældre skolebygninger samt en nyere indskolingsafdeling. Senest er skolen som led i den forudgående
Business Case for Landsbyordning efter 55 eller 24a i Folkeskoleloven for Allested/Vejle skole og Broholm børnehave Høringsmateriale
Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Landsbyordning efter 55 eller 24a i Folkeskoleloven for Allested/Vejle skole og Broholm børnehave Høringsmateriale Version 03,
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 214-221 Bind III 6. DALBY SKOLE Dalbyvej 97, 6 Kolding Dalby Skole er en 2-sporet skole for årgangene. 6. klasse. Skole består i dag af en række
Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 4. BRÆNDKJÆRSKOLEN. Brændkjærgade 92, 6000 Kolding
Bind III 4. BRÆNDKJÆRSKOLEN Brændkjærgade, 000 Kolding Brændkjærskolen blev bygget i 1955 og er senere udbygget over flere etaper. Senest er der gennemført udbygning og opdatering af de fysiske rammer
Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.
Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...
/ Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1
/ Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1 Bygherre: Frederikshavn Kommune Ydelse: Helhedsplan, Arkitektrådgivning, Projektering, Udførelse Type: Ombygning af klasserfløj
Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014
Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014 1. Valg af dirigent. Advokat Lars Stuckert blev valgt som dirigent og bød efterfølgende velkommen. 2. Forslag til vedtægtsændring.
NOTAT. Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01. Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION NOTAT Emne: Skolestruktur konsekvenser for skoleudbygningsplan version 01 Til: Sagen om skolestruktur Dato: 29. marts 2011 Sagsbeh.: Lene Stevnhoved Sagsnr.: 10/22281
11. KONGEÅSKOLEN. Som et led i revisionen af skoleudbygningsplanen har Uddannelsesudvalget besluttet (citat):
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 21-221 Bind III 11. KONGEÅSKOLEN Østergade 8, 658 Vamdrup Kongeåskolen ligger i den østlige del af Vamdrup by og betjener det samlede byområde sammen med Vester
Høringssvar til forslag om ny skolestruktur
Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med
Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Kandidat til skolebestyrelsesvalget ved Sjørring Skole 2010
Anni Lukassen Mellemvej 6, 7700 Thisted Magnus 2. klasse, Johanne 4. klasse og Lasse 6. klasse. Forældreråd i 4. og i 6. klasse. Tidligere været i forældrebestyrelsen. Skolen er børnenes arbejdsplads,
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler
Ådalskolen Eriksvej 4, 4100 Ringsted Tlf. 5762 8400 [email protected] www.aadalskolen.dk Kort og godt om Ådalskolen - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen tilbyder specialundervisning
Modeller for ændret skolestruktur
Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig
14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE
Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev
Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning
Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur
Skolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
12. MUNKEVÆNGETS SKOLE
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 201-2021 Bind III 12. MUNKEVÆNGETS SKOLE Munkevænget 2, 6000 Kolding Munkevænget Skole er bygget i etaper i perioden 197 1980. Skolen er opført som en skolelandsby,
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Tillæg til høringssvar afgivet af forældrene på Sengeløse skole vedrørende placering af Øtofteskolen:
Kære alle Efter aftale med borgmester Michael Ziegler fremsender forældrene på Sengeløse skole hermed et tillæg til høringssvaret vedrørende en mulig lukning af Øtofteskolen: Tillæg til høringssvar afgivet
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
HADSUNDVEJENS SKOLE. Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur. Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers
Randers Kommune Skoleudviklingsplan og ny skolestruktur Afsnit II HADSUNDVEJENS SKOLE Gl. Hadsundvej 3, 89 Randers På baggrund af arbejdet med en ny skolestruktur i Randers Kommune, har Arkitektfirmaet
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne BRAMDRUP SKOLE. Møllegårdsvej 12, 6000 Kolding
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 010-01 Bind III 3. BRAMDRUP SKOLE Møllegårdsvej 1, 6000 Kolding Bramdrup Skole er opført i 1961 og senere udbygget i 1969. Efterfølgende er der gennemført
NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Overgangsordning ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter Til: Byrådet Dato: 25. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: 10-22281 Overgangsordning
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Oplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose [email protected] 24. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 2. BAKKESKOLEN. Seestvej 6, 6000 Kolding
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 2. BAKKESKOLEN Seestvej 6, 6000 Kolding Bakkeskolen der er opført i perioden 1974 til 1979 er en tidstypisk klyngeopdelt skole
INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9
Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning
Omlægning af dagplejen
Omlægning af dagplejen Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 11.3. 2014 følgende i forbindelse med fremlæggelsen af udmøntningsplanen for omlægningen af dagplejen.: Dagplejen overgår
Tids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012
Tids- og Handleplan for sammenlægningen af i perioden fra 21. februar 1. august 2012 De to skolebestyrelser mødet den 8. marts 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet
Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
NOTAT. Analyse af klubber i Hvidovre Nord
Analyse af klubber i Hvidovre Nord Indledning Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. januar, på baggrund af en indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget, at der skulle laves en analyse
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
20.1 VONSILD SKOLE OG 20.2 OG SPECIALCENTER VONSILD
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 20.1 VONSILD SKOLE OG 20.2 OG SPECIALCENTER VONSILD Catolhavegyden 19, 6000 Kolding Vonsild Skole fremstår som et meget homogent
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
NOTAT. Placering af Specialskole
Placering af Specialskole DATO 28. januar 2014 SAGS NR. Ved den politiske vedtagelse af Udmøntningsnotatet for implementeringen af specialanalysen i april 2013, blev det besluttet, at de nuværende tre
En sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Inklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
