SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN
|
|
- Pia Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN Læs mere på Reklamer i det offentlige rum spiller en stor rolle i den moderne by. Den hastige udvikling af nye typer reklamer skaber et øget pres for flere reklamer i byen. Københavns Kommune har i 2008 udarbejdet retningslinjer for opsætning af skilte og reklamer med det mål, at byens særlige bymæssige og arkitektoniske kvaliteter respekteres, og at særlige knudepunkter i byen markeres. Retningslinjerne giver et overblik over, hvilke krav og hensyn der skal tilgodeses ved opsætning og udformning af skilte og forskellige typer reklamer, samt hvilke love og bestemmelser der danner grundlag for kommunens administration. Retningslinjerne er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den og revideret - hovedsageligt med hensyn til lysreklamer - den
2 Baggrund Storbyerne har stor betydning for samfundsudviklingen, og de konkurrerer om at tiltrække investeringer for at opnå vækst og indflydelse. Som en del af Øresundsregionen udvikler København sig i disse år i konkurrence med andre storbyregioner som Hamburg og Berlin. Udviklingen tilfører byen dynamik i form af byudvikling, arbejdspladser, mere aktivt byliv osv. Sammen med den dynamiske udvikling opleves en øget interesse fra erhvervsliv o.a. for en større synliggørelse, herunder reklamering på steder, hvor mange mennesker passerer eller opholder sig. Billedet af den pulserende storby med lysreklamer, storskærme, reklameduge, billboards m.v. er næsten blevet et ikon for en metropol. København er også en velbevaret by, med store bymæssige og arkitektoniske kvaliteter, som skal respekteres. Med retningslinjer for skilte og reklamer er det kommunens mål både at understøtte og respektere byens kvaliteter og samtidig markere særlige bymæssige og trafikale knudepunkter. Retningslinjerne er delt op i særskilte afsnit for henholdsvis opsætning af skilte og opsætning af reklamer. I forbindelse med tilladelser vurderes ansøgningen ud fra det konkrete sted, hvor byliv, trafik, antal af boliger, hensynet til bevaringsværdier og rekreative/grønne områder spiller en rolle. For mange skilte kan virke forvirrende på kunderne. 2
3 Placering af skilte og reklamer i bydelene Indre By og Christianshavn Skiltning og reklameringen skal respektere facadernes udtryk og de ofte snævre historiske byrum. Mindre og mere raffinerede skilte er ofte tilstrækkelige, hvor der kun færdes fodgængere. Af hensyn til de mange mennesker, der færdes her, gælder her særlige regler for vareudstillinger, sandwichskilte osv. Store dele af de historiske bydele, middelalderbyen, Christianshavn og Frederiksstaden er visuelt sårbare. Her skal skilte og reklamer indpasses med stor respekt for de historiske og arkitektoniske værdier. I en række byrum og kvarterer er mulighederne for reklamering derfor meget begrænsede. I områderne omkring Rådhuspladsen, Hovedbanegården, Vesterport og Nørreport er lysreklamer en karakteristisk del af bybilledet. Biografer, Tivoli, hoteller og trafik skaber liv i aftentimerne, og områderne rummer blandt andet mange bygninger i en modernistisk arkitektur, som giver mulighed for opsætning af reklamer. Gågaderne i Indre By er livlige handelsgader, og reklamer er en del af gadebilledet. Snævre gaderum med diskrete facader giver ringe mulighed for reklamering. Skiltningen i den Indre By skal tilpasses byens mindre skala og må ikke sløre bygningens facader. 3
4 Brokvartererne og Bymidte Amagerbrogade Brokvarterernes meget homogene karrebebyggelse og fint detaljerede facader giver begrænsede muligheder for opsætning af reklamer, og generelt er reklamering ikke hensigtsmæssig i boligområderne. I områder, der har en mere blandet karakter med boliger og erhverv, er der større mulighed for indpasning af reklamer. Brokvartererne er Vesterbro, Østerbro, Nørrebro og Amagerbro. Bymidte Amagerbrogade omfatter butikker langs Amagerbrogade, Holmbladsgade, Amagercentret samt de første dele af Englandsvej og Øresundsvej. De store handelsgader er præget af en livlig blanding af butikker, caféer, trafik og naturligvis også reklamer. Mange af facaderne langs gaderne har fine arkitektoniske kvaliteter. Det er derfor vigtigt, at skilte og reklamer indgår i et harmonisk samspil med ejendommenes facader og det omkringliggende bymiljø. Brokvarterenes strøggader er præget af et livligt butiksliv. Mange reklamer samlet - særlig lysreklamer - kan være med til at markere knudepunkter i byen fx byrum, trafikknudepunkter og større indkøbscentre. Byen uden for brokvartererne Indfaldsveje og jernbanelinjer gennemskærer de ydre bydele, og her kan der være mulighed for opsætning af reklamer fx ved større parkeringspladser, ved benzinstationer, i gangtunneller, viadukter og i forbindelse med jernbanearealer og S-togsstationer. Reklamer kan i denne forbindelse være med til at markere trafikknudepunkter eller en port til byen. Lysreklamer i viadukter kan virke tryghedsskabende. Omkring indkøbsgader og lokale torvedannelser er der mulighed for opsætning af reklamer. Det er dog vigtigt, at reklamerne tilpasses bygningernes skala og byrummets karakter. Reklamer må som hovedregel ikke opsættes ved villakvarterer, rækkehus- eller parkbebyggelser. Her skal de landskabelige og beplantningsmæssige træk præge bebyggelsen. Reklamer må som hovedregel ikke opsættes i og ved grønne områder. Her skal der være mulighed for at opleve naturen uden at blive påvirket af reklamer. Belyste reklameskabe i gangrumarealer kan virke tryghedsskabende. 4
5 SKILTE Skiltning er information om en butik eller en virksomhed, fx navn, art, logo eller lignende, som bliver opsat direkte i forbindelse med butikken eller virksomheden. Skiltning skal være tilpasset den enkelte bygnings facadeudformning og udtryk. Den skal desuden afpasses efter den bymæssige sammenhæng, som bebyggelsen indgår i og selvfølgelig det budskab, som skiltet skal formidle. Det er afgørende for en god skiltning, at forbrugeren ikke forvirres af for mange informationer. Skiltningen skal derfor være enkel, klar og tydeligt formidle, hvad der forhandles. Skiltningen må gerne være fantasifuld og af høj kvalitet, hvad angår design og udførelse. Skiltningen formidler på en enkel måde, hvad der forhandles, samt butikkens navn på en måde som er fint tilpasset kvarterets arkitektur. 5
6 Retningslinjer for skiltning Skiltningens omfang, udformning og farve tilpasses bygningen og gadebilledet. Bygningens hoved- og fagopdeling respekteres, således at sokler, gesimser, søjler og andre karakteristiske facadeelementer friholdes for skiltning. Placering af flere skilte såvel planskilte som fremspringende skilte samordnes, så der opstår en god helhedsvirkning. Butiksskilte - både planskilte, fremspringende skilte og faneskilte - holdes inden for den del af facaden, som begrænses af butikken. Butiksvinduer skal fremstå som udstillingsvinduer og må ikke klæbes til, idet det giver et tillukket og afvisende udtryk i gadebilledet. Planskilte placeres, så de ikke føres hen over porte, opgange og ejendomsskel. Enkeltsiddende bogstaver og neonskiltning er at foretrække, da disse ofte bedre kan tilpasses facaden. Skilte på murpiller udføres i en størrelse, så de ikke dækker hele murpillens bredde og får karakter af facadebeklædning. Der opsættes kun ét udhængsskilt for hver butik, dog kan der opsættes ét til hver gadeside, hvis butikken ligger på et hjørne. Udhængsskilte placeres, så de ikke er til gene for naboens udhængsskiltning. Skilte opsættes som hovedregel ikke over butiksetagen. Undtaget er dog ejendomme med erhverv på 1. sal og opefter. Her placeres skiltning som enkeltsiddende bogstaver i et eller flere af lejemålets vinduer eller på facaden. Ved kælderbutikker, hvor det ikke er muligt at placere et udhængsskilt inden for butikkens naturlige skilteområde, kan et skilt eventuelt placeres et andet sted på facaden, hvis bygningens arkitektur tillader det, og der ikke opstår gener herved. Her har man opnået en fin harmoni mellem skiltningen og bygningens facade med dens materialer og detaljer. 6
7 Belysning af skilte Ved skiltebelysning foretrækkes lyskilder med en varm tone. Flere og mindre lyskilder giver som hovedregel det bedste resultat. Ofte er lyset fra udstillingsvinduet tilstrækkelig belysning. Den primære lyskilde i gaden bør altid være gadebelysningen. Skiltebelysning afstemmes efter forholdene, således at belysningen ikke virker blændende eller generende for trafikanter og omkringboende. Lys i skilte udformes uden løbende eller blinkende effekter, som virker generende i gadebilledet. Belysningsarmaturer til skiltebelysning udformes med et diskret udseende og placeres, så de ikke er til gene for omgivelserne. Skiltning på vejareal og egen grund Skilte, vareudstillinger, herunder udstillingsskabe må som hovedregel opstilles langs facaden og må ikke have et større fremspring end 60 cm. Der skal altid være mindst 1,5 m til fri passage. Skiltene må ikke opstilles i den primære ganglinie. Vær opmærksom på, at der kan være særlige regler for visse gadestrækninger på for eksempel Strøget, Købmagergade og Fiolstræde mv. Fritstående skilte, standerskilte og pylonskilte placeres på eget grundstykke ved fritliggende erhvervsbebyggelser eller benzinstationer. Højde, udformning og farver tilpasses omgivelserne og vurderes i hvert enkelt tilfælde. Opstillinger på offentligt areal skal meddeles kommunen, Center for Trafik. På offentligt vejareal betales en brugerafgift for opstillingen. Skiltebelysning med coronaeffekt (bogstaver, der er belyst bagfra) løser på fin måde eventuelle blændingsproblemer. Skilteudstyr placeret på fortovsareal bør generelt begrænses af hensyn til fremkommeligheden. 7
8 REKLAMER En reklame indeholder et budskab, der skal påvirke en målgruppe til at handle ved fx at købe et bestemt produkt. Der kan være tale om mindre, butiksrelaterede reklamer eller store lys- og bannerreklamer, der har vidtrækkende effekt på byrummet. Reklamer i det offentlige rum spiller i dag en stigende rolle, og der udvikles til stadighed nye måder at reklamere på. Med retningslinjerne ønsker kommunen både, at særlige bymæssige og trafikale knudepunkter understøttes og at sende signalet om en aktiv og levende storby. Oveni skal et hensyn til byens særlige kvaliteter, herunder de historiske byområder, sikres. Retningslinjerne skal derfor også tilgodese, at følsomme områder i byen beskyttes mod store reklameindslag. Lysreklamer Lysreklamer defineres i denne sammenhæng som statiske eller dynamiske lysende reklamer, elektroniske lysaviser, signboards, storskærme, LED skærme og lyseffekter placeret på bygningers facade eller tag, samt TVskærme, lysbilledprojicering og lyseffekter. Lyset fra reklamerne kan være generende for omgivelserne. Kommunen giver derfor kun tilladelse til opsætning af lysreklamer, hvor de ikke vurderes at være til gene for omgivelserne eller trafiksikkerheden. Opsætning af lysreklamer med levende eller skiftende billeder er begrænset til 5 steder i byen. Reklamering med lysreklamer kan ske 15 steder i byen. På kortet side 16 (bagsiden) er udpeget de steder, hvor der kan opsættes lysreklamer. Kommunen vil kunne stille krav om begrænsninger i lysstyrke, lyskarakter, flimren mv. under hensyn til, at reklamen ikke må virke generende. Lysreklamer skal desuden være forenelige med bygningernes arkitektoniske udtryk, og byrummets funktion og karakter. Størrelse og udformning af skærme har afgørende betydning for dens indvirkning på omgivelserne. Ligesom ved anden skiltning og reklamering vil lysreklamer blive vurderet konkret i forhold til placeringen i de udpegede byrum: er der meget trafik? meget byliv og butikker? mange boliger? Den samlede reklamebelastning skal vurderes, således at reklamepladsen ikke kan Reklamer er med til at sende et signal om en dynamisk og levende by og kan give et festligt indslag - ikke mindst lysreklamerne i byens nattebillede. give anledning til gener i forhold til annoncører, brugere og omboende. Det vil fremgå af godkendelsen, hvilke specifikke krav lysreklamen skal opfylde med hensyn til udformning og funktion. Der er forskellige retningslinjer for tre forskellige typer af lysreklamer: Lysende reklamer med levende eller skiftende billeder uanset medie dog ikke neon Lysende reklamer med stillbilleder Neonreklamer 8
9 Lysreklamer med levende eller skiftende billeder Lysreklamer med levende billeder, også LED-baserede reklamer, må kun opsættes og vises i området omkring Rådhuspladsen og den indre del af Vesterbrogade, Vesterport, Nørreport, Hans Knudsens Plads og Fay Fiskers Plads, hvor det vurderes, at byrummet er robust nok til denne type lysreklame, og at der ikke er mange boliger i områderne, se kortbilag på side 16 (bagsiden). Der skal fades ind og ud af budskaberne. Ind- og udfadning skal vare minimum 2 sekunder. De enkelte reklameindslag skal have en 'slot-tid' på minimum 15 sekunder. Lysreklamers tændingstid kan kræves begrænset. Lysreklamer skal afpasses i størrelse og udformning efter de bygninger og de byrum, hvor de opsættes. Lysreklamer på tag med hældning skal placeres så lavt, at taget danner baggrund. Skiltets bærende konstruktion skal syne mindst muligt og udformes så spinkelt som muligt. Lysreklamer skal fremstå integreret med bygningernes facade eller og gavl, så de danner en harmonisk helhed med bygningernes og byrummets arkitektur. Den bærende konstruktion skal godkendes af Teknikog Miljøforvaltningen, Center for Byggeri. Lysreklamer med stillbilleder Lysreklamer med stillbilleder må opsættes og vises i byrum udpeget i kortbilag på side 16 (bagsiden). Lysreklamer skal afpasses i størrelse og udformning efter de bygninger og de byrum, hvor de opsættes. Lysreklamer på tag skal placeres så lavt, at taget danner baggrund. Skiltets bærende konstruktion skal syne mindst muligt og udformes så spinkelt som muligt. Lysreklamer skal fremstå integreret med bygningernes facade eller og gavl, så de danner en harmonisk helhed med bygningernes og byrummets arkitektur. Lysreklamers tændingstid kan kræves begrænset Den bærende konstruktion skal godkendes af Teknikog Miljøforvaltningen, Center for Byggeri. Lysaviserne ved Rådhuspladsen er et bidrag til stedets puls. Det er afgørende, at især de digitale lysreklamer reguleres efter lysforholdene om dagen og om aftenen. Det er vigtigt, at de forskellige reklamer og skilte indordner sig i en helhed uden at overdøve hinanden. 9
10 Neonreklamer Neoreklamer har ofte en designmæssig eller kunstnerisk værdi. Da neonreklamer eller skilte kan udføres mindre dominerende kan de tillades samme steder som andre skilte eller reklamer under forudsætning af, at de tilpasses efter omgivelserne og respekterer bygningens arkitektur. Hvis neonreklamen har karakter af lysreklame enten som stillbillede eller med levende eller skiftende billeder, så gælder retningslinjerne for disse reklamer. Generelle tekniske forhold Lysintensiteten for lysreklamer efter mørkets frembrud fastlægges til maks. 50 nit/lumen målt vertikalt ud fra en flade med hvidt lys målt på 25 m afstand. Vurdering og indregulering skal foretages på stedet sammen med forvaltningen inden ibrugtagning. Lys tekst på mørk baggrund foretrækkes frem for mørk tekst på lys baggrund for at undgå blænding. Eksempel på skærme i et butiksvindue. Skiltning på butiksvinduer eller i butikker Hvis reklamer og reklameskærme retter sig mod forbipasserende er der tale om reklameskiltning, der er omfattet af de almindelige bestemmelser for reklameskiltning. Hvis der er tale om store skærme, der placeres tæt på vinduer kan der være tale om blænding af vinduet, hvilket ikke tillades. Hvis skærme i butikker anvendes til reklamering, skal de opfylde de almindelige regler for lysreklamer. Lysbilleder Projicering af lysbilleder må kun ske ved helt særlige begivenheder af generel interesse for byen og kun på bygninger, der ikke benyttes om natten - og kun med ejerens tilladelse. 10
11 Flagning Kommunen vil som hovedregel modsætte sig flagning med reklameflag opsat på facaden eller på offentligt vejareal, da dette ofte slører bygningen og gaden. Dog kan der ved festlige lejligheder flages med Dannebrog. Opsætning af flagstænger på offentligt vejareal skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Erhvervsservice. Faste ophængningssteder og opsætning af flagstænger på egen grund kan kræve kommunens godkendelse. Ved tvivlsspørgsmål kontakt Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Erhvervsservice. Solafskærmning og sikringsgitre Markiser sættes som hovedregel op i en bredde som svarer til de enkelte vinduesfag, således at bygningens fagopdeling og sammenhængen mellem butiksetagen og den øvrige bygning opretholdes. Markiser udføres oprullelige eller sammenklappelige. Faste baldakiner, markiser og kalecher godkendes generelt ikke, idet de ofte vil sløre de enkelte vinduesfag og bygningsarkitektur. Markiser udføres med ensfarvet refleksfri markisedug og farvenuancer afstemmes efter bygningens øvrige farver. Skiltning på markiser må generelt kun ske med butikkens logo på markisekanten. Sikringsgitre udformes således, at de respekterer butikkens facade, placeres bag vinduesglasset og ikke skjuler vinduesudstillingen efter lukketid. Det er tilladt at flage med firmalogo som her på hustage. Markiserne her respekterer bygningens fagdeling. Skiltning sker på markisekanten. 11
12 Billboards Billboards er tavler med skiftende reklamebudskaber, som opsættes på bygninger eller på eget stativ. Billboards er pga. de store formater generelt ikke egnet til opsætning i den tætte bystruktur eller i boligområder. Billboards bør derfor kun opsættes i de ydre bydele typisk i forbindelse med store trafikårer og i erhvervsområder, hvor de kan målrettes den kørende trafik. Kommunen godkender generelt ikke opsætning af billboards: I bydelene Indre By, Christianshavn, Vesterbro samt de indre dele af Østerbro og Nørrebro. I boligområder herunder villakvarterer. I og ved parker og grønne områder. Efter en konkret vurdering kan Kommunen godkende opsætning af billboards i industri- og erhvervsområder, ved større parkeringspladser og benzinstationer, i gangtunneller, viadukter og i forbindelse med jernbanearealer uden for ovennævnte bydele og områder. Midlertidig opsætning af billboards på byggepladshegn og byggepladser accepteres over hele byen, under aktivt byggeri, men kræver godkendelse af Teknik -og Miljøforvaltningen, Københavns Erhvervsservice, såfremt det sker på offentligt vejareal. På offentligt vejareal betales en brugerafgift til kommunen. Gavlreklamer Gavlreklamer defineres i denne sammenhæng som reklamer malet direkte på en gavl, typisk en brandgavl. Det kan være en hel gavl eller på dele af en gavl. Billboards kan opsættes på brandgavle i industriområder og på byggepladshegn. I København findes en lang tradition for at bruge kunstnere i forbindelse med udsmykning af brandgavle og til at udforme reklamegavle. I forhold til andre reklametyper har disse ofte en forholdsvis lang levetid. Samtidig har de med deres størrelse en væsentlig visuel effekt på lokalområdet. Det er derfor særlig vigtigt, at gavlreklamen afpasses efter omgivelserne, indgår som en integreret del af arkitekturen, og at motivet har selvstændige æstetiske, idémæssige og kunstneriske kvaliteter. 12 Heerups kendte mælkereklame, Sølvgade.
13 Stilladsreklamer og reklameduge Reklameduge er reklamer trykt på net eller lignende med billeder i store størrelser, eventuelt i kombination med relieflignende tredimensionelle figurer. Store reklameduge kan være et voldsomt visuelt element i gadebilledet. Reklameduge må kun ophænges på stilladser, der tjener et egentligt formål, dvs. er opstillet i forbindelse med igangværende byggearbejder på facade og tag, men tillades generelt ikke på fritstående stilladser opstillet direkte i reklameøjemed på egen eller offentlig grund. Reklameduge på stilladser på offentligt vejareal kræver tilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Erhvervsservice. Sker det på offentligt vejareal, skal der endvidere betales en afgift. Permanent ophængning af reklamebannere godkendes generelt ikke. Reklameduge godkendes generelt ikke på tomme bygninger eller dele af bygninger under ombygning. Midlertidig ophængning af bannere godkendes i nærmere afgrænsede perioder, dvs. maks. 14 dage, i forbindelse med særlige kulturelle arrangementer, fremstød og lignende af generel interesse for byen. Relieflignende figurer skal holdes inden for fortovskanten og må maks. have en dybde på 150 cm målt fra stilladset og min. 250 cm over fortovet. De må ikke være til gene for gadebelysningen, andet byudstyr eller for trafiksikkerheden. Belysning af stilladsreklamer må ikke være til gene for omgivelserne. Reklameballoner Kommunen vil kun undtagelsesvis godkende opsætning af reklameballoner i forbindelse med større events i byen, der har generel interesse for byen og offentligheden. Opsætning af reklameballoner kræver kommunens godkendelse. Opsætning af reklameballoner skal altid godkendes af politiet. Reklameduge tillades generelt ikke. Reklameduge tillades kun på stilladser i forbindelse med renovering af facader og tage. Reklameballon tillades kun undtagelsesvis i forbindelse med særlige events. 13
14 Administration Her kan du få et overblik over hvilke love og bestemmelser, der danner grundlag for kommunens administration af skilte, reklamer mv. Afsnittet kan bruges som en tjekliste over forhold, der skal undersøges inden opsætning af skilte, reklamer mv. Det er altid forbundet med en vurdering af det konkrete sted, hvor byliv, trafik, antal af boliger, hensynet til bevaringsværdier og rekreative/grønne områder spiller en rolle. For lysreklamer bedes ansøgninger været forsynet med kontaktoplysninger på tekniker og ejer. Lokalplaner og byplanvedtægter En stor del af ejendommene i Københavns Kommune er omfattet af en lokalplan eller af en byplanvedtægt. I sådanne planer vil der oftest være bestemmelser om, at skiltning og reklamering kræver godkendelse i kommunen. Bestemmelserne for, hvorledes skiltning og reklamering skal udføres, vil variere i de forskellige planer - alt efter hvilket område de omfatter, og hvilke planmæssige og arkitektoniske hensigter, der ligger bag planen. Ulovligt opsatte skilte og reklamer kan, såfremt de ikke efterfølgende kan godkendes, blive forlangt fjernet. Facadecensur, servitutter En stor gruppe ejendomme i kommunen er omfattet af tinglyste servitutter, hvori der stilles krav om, at kommunen skal godkende facader, skiltning og lignende forhold, som er af betydning for bygningens udformning. Sådanne ejendomme siges at være omfattet af facadecensurbestemmelser. I tilfælde, hvor en ejendom er omfattet af facadecensurbestemmelser, vil det således også være nødvendigt at indhente kommunens godkendelse, inden der opsættes nye skilte eller reklamer. Byggeloven Byggeloven indeholder i 6 D, stk. 2, en bestemmelse om at skiltning, lysinstallationer og lign. ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Kommunen kan ved påbud sikre dette. For så vidt angår skiltning, reklamering og opsætning af belysning, vil kommunen således både hvis den får kendskab til ønsker herom, og når de er gennemført kunne gribe ind for at sikre en god helhedsvirkning, hvis skiltene eller 14 belysningen efter kommunens vurdering virker skæmmende i forhold til omgivelserne eller på anden vis virker generende. Herudover kan skiltning forudsætte byggetilladelse, hvis de har en størrelse eller udformning, der kræver en decideret byggesagsbehandling. Det kan eksempelvis være lysreklamer på tage eller store skilte, der udsættes for vindpåvirkning etc. Fredede bygninger Ansøgning om skilte eller reklamer på facader og tagflader samt opsætning af lysinstallationer, bannere mv. på fredede bygninger skal sendes til Københavns Erhvervsservice, Københavns Kommune, inden arbejdet påbegyndes. Når kommunen har taget stilling til ansøgningen skal Kulturstyrelsen underrettes. Skema til underretning om byggearbejde findes på Kulturstyrelsens hjemmeside eller fås ved henvendelse til Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2. Se nærmere 'Bekendtgørelse om iværksættelse af byggearbejder på fredede bygninger på grundlag af skriftlig underretning'. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. marts Nedlæggelse af forbud Hvis kommunen ikke har direkte grundlag i planer, lovgivning eller servitutter for at forhindre eller regulere etablering af en reklame, kan kommunen i medfør af bestemmelserne i Planloven 14 nedlægge forbud mod arbejdets gennemførelse. Et forbud gælder for et år. Inden dette år skal kommunen udarbejde et lokalplanforslag, der giver den fornødne hjemmel til at forhindre eller regulere etablering af en ny reklame. Offentligt støttede byggearbejder I forbindelse med byfornyelse vil der i byfornyelsesbeslutningen være stillet ganske omfattende krav til de arbejder, som skal gennemføres. Herunder vil der også kunne være krav til skiltning og andet, som er af betydning for de enkelte bygningers fremtidige udseende. Sådanne krav skal overholdes, for at de støtteberettigede byggearbejder vil blive godkendt. På tilsvarende måde vil støtte til ombygninger af og tilbygninger til almene bebyggelser i henhold til lovgivningen herom kunne blive betinget af, at særlige arkitektoniske krav, herunder til skiltning og reklamering, som de er beskrevet i disse retningslinjer, tilgodeses.
15 Vejloven Lov om offentlige veje og lov om private fællesveje regulerer vejbestyrelsens forpligtelser og rettigheder for så vidt angår brugen af vejarealet til henholdsvis trafikale og ikke trafikale formål. Vejbestyrelsen kan således acceptere, at vejarealet anvendes til fx opstilling af reklameskilte og vareudstillinger, til fortovscafeer, placering af byggematerialer mm. under forudsætning af, at denne særlige råden over vejarealet ikke kommer i strid med vejbestyrelsens centrale forpligtelse: Betjening af den offentlige trafik. Vejbestyrelsens tilladelse skal altid indhentes til aktiviteter, der ikke tjener trafikale formål. Færdselsloven I forbindelse med aktiviteter og opstilling af diverse effekter på gader, veje, pladser, torve og ophængning af eksempelvis reklameduge med lyseffekter, skal der altid tages højde for færdselslovens krav om sikkerhed for trafikanterne. Politiet kan, med hjemmel i Færdselslovens 99 stk. 3 forlange genstande, fx lysreklamer, der kan ses fra vej, fjernet, hvis de har lighed med afmærkning; de virker vildledende eller er til ulempe for færdslen. Bestemmelser om råden over vejareal mm. i Københavns Kommune Det reklamemæssige indhold reguleres dels i et regelsæt vedtaget af Borgerrepræsentationen, dels ved politiske beslutninger. Regelsættet, der har hjemmel i vejloven, opstiller betingelserne for bl.a. opstilling af reklameskilte, vareudstillinger, cykelstativer og afholdelse af kommercielle arrangementer og arrangementer til reklameformål, herunder sponsorreklame. Regelsættet regulerer også hvilke aktiviteter, der betales brugerafgift for. Hvor skal du henvende dig Teknik -og Miljøforvaltningen står til rådighed med yderligere information og vejledning for skiltning og reklamer. Kontakt Københavns Erhvervsservice - Byliv Njalsgade 13 Postboks København S erhverv@kk.dk tlf Læs mere på Kommunens andre politikker og retningslinjer som berører skilte og reklamer: Designmanual for byrum og parker, 2007 Natten i byens lys, udgivet 2007 Metropol for Mennesker, vision og mål for Københavns byliv 2015, udgivet 2009 Arkitekturby København, udgivet 2010 Miljø i byggeri og anlæg 2010 Designpolitik København 2012 Strøgmanual 2012, retningslinjer for udendørsservering Publikationerne kan findes på: 15
16 SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN Områder i byen, hvor der kan opsættes lysreklamer med stillbilleder 1. Hans Knudsens Plads 2. Trianglen 3. Nørrebro Station 4. Nørrebros Runddel 5. Dronning Louises Bro 6. Nørreport 7. Rådhuspladsen og den indre del af Vesterbrogade 8. Vesterport 9. Vesterbros Torv 10. Vesterbrogade/Frederiksberg Allé 11. Enghave Plads 12. Toftegårds Plads 13. Christmas Møllers Plads 14. Sundbyvester Plads 15. Kay Fiskers Plads På lokationer med grøn markering kan det herudover tillades at opstille reklameskærme med skiftende og/eller levende billeder 1 B IS P E B J E R G B R ØNS HØJ -HUS UM ØS T E R B R O 3 2 NØR R E B R O 4 5 VA NL ØS E 6 IN DR E B Y C HR IS T IA NS HAV N 8 F R E DE R IK S B E R G K OMMUNE A MA G E R Ø S T V E S T E R B R O/ K ONG E NS E NG HAV E VA L B Y A MA G E R V E S T
Stilladsreklamer kan være et voldsomt element i gadebilledet.
Bilag 3 Reklamer i København Lysreklamer på Rådhuspladsen Reklamer i det offentlige rum spiller en stigende rolle i den moderne by. Byens udvikling og erhvervslivets interesse for synliggørelse gennem
Læs mereSKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN
SKILTE OG REKLAMER I KØBENHAVN Læs mere på www.kk.dk/skilteogreklamer Reklamer i det offentlige rum spiller en stor rolle i den moderne by. Den hastige udvikling af nye typer reklamer skaber et øget pres
Læs mereVEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER. i Næstved Kommunes byområder
VEJLEDNING OM SKILTE OG REKLAMER i Næstved Kommunes byområder 1 2 INDHOLD INTRODUKTION 5 ANSØGNING OM TILLADELSE OG GODKENDELSE 6 1. GENERELT FOR SKILTE OG REKLAMER 8 2. NÆSTVED BYMIDTE 9 FACADESKILTE
Læs mereForord 3. Skilte 6. Reklamer 7
Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord
Læs mereØlbycentret. Skilteregler
Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem
Læs mereBilag 2 Retningslinjer for digital skiltning
Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Digitale skilte er en ny type skilte i bybilledet. Skiltene tiltrækker sig stor opmærksomhed og har større synlighed end de almindelige analoge skilte. Hjørring
Læs mereSkiltevejledning 2013 / revideret januar 2016
Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltevejledningen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs
Læs mereVirksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder
Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af
Læs mereHUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ
TEKNIK OG MILJØ HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende retningslinier
Læs mereSolrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG
Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereSkilte- og facadevejledning
- Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter
Læs mereBevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune
Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune Brønderslev: 27 bygninger, 6 bymiljøer Hjallerup: 6 bygninger, 2 bymiljøer Dronninglund: 13 bygninger, 2 bymiljøer Asaa: 8 bygninger Derudover
Læs mereFOR OFFENTLIGE VEJAREALER
STEVNS KOMMUNE Forslag til REGULATIV FOR OFFENTLIGE VEJAREALER STORE-HEDDINGE BYCENTER 1997 REGULATIV FOR RÅDEN OVER OFFENTLIG VEJAREAL I STORE-HEDDINGE BYCENTER INDHOLD 1. Administrative bestemmelser...
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse
Læs mereALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011
TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx xx 2015. Offentliggjort den yy yy 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. august 2012 12/04248 ÆNDRING AF OVERKØRSEL I brev af 14. marts 2012 har I klaget over Kommunens afslag af 17. og 28. februar 2012 på at lovliggøre jeres overkørsel
Læs mereI e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.
Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej
Læs mereMyndigheder, presse, foreninger m.fl., samt ejere og lejere i og omkring området omfattet af kommuneplantillæg 61 og lokalplan 0532-13
Myndigheder, presse, foreninger m.fl., samt ejere og lejere i og omkring området omfattet af kommuneplantillæg 61 og lokalplan 0532-13 Teknisk Forvaltning Fremlæggelse af forslag til tillæg 61 til Kommuneplan
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 Redegørelse
Læs mereSkilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter
Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del
Læs mereÆndring af forslag til Lokalplan 223 - Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej til erhvervs- og offentlige formål 454030
Pkt.nr. 21 Ændring af forslag Lokalplan 223 Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej erhvervs og offentlige formål 454030 Indsling: Teknisk Forvaltning indsler Teknik og Miljøudvalget at anbefale
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSTRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR.201. FO R ET BOLIG- OG CENTEROMRÅDE lbryggergadekarreen
STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR.201 FO R ET BOLIG- OG CENTEROMRÅDE lbryggergadekarreen HVAD ER EN LOKALPLAN? Ifølge lov om planlægning har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større
Læs mereKapitel 9. Friluftsreklamer
Kapitel 9. Friluftsreklamer 9.1. Indledning 9.2. Virksomhedsreklamer, trafikpropaganda m.v., samt mindre oplysningsskilte 9.3. Reklamer på idrætsanlæg 9.4. Ikrafttrædelse 9. l. Indledning Den hidtidige
Læs mereArkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller
Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning
Læs mereBilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg 27-07-2015 Bilag 5, forvaltningens kommentarer til Indre By Lokaludvalgs høringssvar. Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt Indre By Lokaludvalg
Læs mereLandzonetilladelse til lovliggørelse af to lejligheder i en erhvervsbygning Lidemarksvej 81A 4632 Bjæverskov
+ Returadresse: Køge Kommune, Plan Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Landzonetilladelse til lovliggørelse af to lejligheder i en erhvervsbygning Lidemarksvej 81A 4632 Bjæverskov
Læs mereOPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,
Læs mereKOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 43
KOMMUNEPLAN 2004-2016 Gl. Varde Kommune Tillæg 43 Varde Varde Kommune Juni 2008 Indhold REDEGØRELSE... 3 Baggrund og formål... 3 Forhold til Regionplan 2016... 4 Forhold til planlovens detailhandelsbestemmelser...
Læs mereBYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr
BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2010 REDAKTION OG TEKST: Mette
Læs mereBilag 9. Henvendelser i den supplerende høring og forvaltningens bemærkninger
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 9. Henvendelser i den supplerende høring og forvaltningens bemærkninger På baggrund af høringssvar
Læs mere14-05-2013 13/8679. Torben Flindt Dahl Sarup Kirkevej 1 Lysabild 6470 Sydals
14-05-2013 13/8679 Torben Flindt Dahl Sarup Kirkevej 1 Lysabild 6470 Sydals Landzonetilladelse til at loviligørelse af et etableret solcelleanlæg på terræn på ejendommen matr.nr. 139 Lysabild, Lysabild,
Læs mere25. februar 2014 14/00115-14 x x x
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 25. februar 2014 14/00115-14 x x x AFVISNING AF KLAGE OVER RÅDEN OVER VEJAREAL Vejdirektoratet har behandlet din klage af den 31. december 2013 over Kommunens e-mail
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereUANMODEDE HENVENDELSER (SPAM)
UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt... 3 2. Uanmodede henvendelser.... 3 3. Nærmere om samtykke til henvendelse.... 7 3.1. Krav om forudgående samtykke...
Læs mereTil politikerne på Københavns Rådhus Fra Grundejerforeningen Vanløse stationsby Den 14. november 2017 Som nærmeste nabo til Kronen i Vanløse, har vi siden november 2008 været udsat for byggestøj, støv,
Læs mere03-10-2014 14/17737. CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej 53 6430 Nordborg
03-10-2014 14/17737 CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej 53 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opsætte tre nye legeredskaber på ejendommen matr.nr. 72 Pøl, Nordborg, der ligger på Købingsmarkvej
Læs mereSKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR 8 12, RESEN VEST II DEL AF BYPLANVEDTÆGT NR.
SKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR 8 DEL AF BYPLANVEDTÆGT NR. 12, RESEN VEST II 1. S K I V E KOMMUNE. RedegØrelse for lokalplanens indhold og forhold til den Øvrige planlægning for området. Lokalplanen omfatter
Læs mereMCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.
MCH TimeWorld En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning Debatoplæg Debat: X. november - X. november 2013 Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereAdministrationsgrundlag for bade- og bådebroer
Administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Indledning Den 114 km lange kyststrækning har stor landskabelig og rekreativ værdi for kommunen. Derfor er det væsentligt, at der tages hensyn til landskabet,
Læs mereRegulativ for benyttelse af gadeareal i Allerød Kommune
Regulativ for benyttelse af gadeareal i Hjemmel for bestemmelserne i dette regulativ findes i Lov om offentlige veje 102, og i Lov om private fællesveje 66. Regulativet omfatter offentligt tilgængelige
Læs mereDigitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere
Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Der er en stigende interesse fra erhvervsdrivende og foreninger for at opstille digitale skilte i det offentlige rum langs gader og veje. Digitale
Læs mereLOKALPLAN NR. 18. Herlev kommune
LOKALPLAN NR. 18 i Herlev kommune Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 18 vedrører et areal ved Sandbyvejs nuværende udmunding i Herlevgårdsvej og fastlægger, at området kun må anvendes til beskyttede boliger
Læs mereSKAL DU BYGGE? - Enfamiliehus - Sommerhus - Tilbygning - Ombygning GODE RÅD NÅR DU SKAL BYGGE NYT - BYGGE OM - BYGGE TIL
SKAL DU BYGGE? - Enfamiliehus - Sommerhus - Tilbygning - Ombygning GODE RÅD NÅR DU SKAL BYGGE NYT - BYGGE OM - BYGGE TIL 1 DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, NÅR DU SKAL BYGGE NYT ENFAMILIEHUS, SOMMERHUS ELLER
Læs mereIndstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Læsevejledning Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om: at sende ansøgningen til Forsyningssekretariatet
Læs mereOPFØRELSE AF CARPORT/GARAGE, BRÆNDESKUR, CY- KELSKUR OG OVERDÆKKET TERRASSE.
Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri Til ejendommens ejer c/o Claus Vett Kloster Kongelundsvej 609B 2791 Dragør 30. september 2013 edoc: 2013-0150815 OPFØRELSE AF CARPORT/GARAGE, BRÆNDESKUR,
Læs mereLOKALPLAN NR. 187. Østergade 14, Lemvig Claudis Have LEMVIG. Lemvig KOMMUNE. Plan & Projekt. Skous Gade. Østerbrogade. Ågade. Østerbom.
FORSLAG LOKALPLAN NR. 187 Østergade 14, Lemvig Claudis Have Skous Gade Østerbrogade Ågade Ågade Østerbom Lemvig Østergade Vænget Enghavevej Rådhusgade Vasen Rådhusvænget Vænget LEMVIG KOMMUNE Plan & Projekt
Læs mereParkeringshus på Ole Kirks Vej i Billund
Debatoplæg Parkeringshus på Ole Kirks Vej i Billund LEGO parkeringshus Indkaldelse af forslag og idéer Oktober 2014 1 LEGO Koncernen har søgt Billund Kommune om tilladelse til at bygge et nyt parkeringshus
Læs mereOPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,
Læs mereLokalplan 1.25. Tranegården
Lokalplan 1.25 Tranegården Ishøj Kommune 2003 Lokalplan l.25 LOKALPLANENS INDHOLD. Lokalplanen omfatter et område på ca. 11.000 m 2 afgrænset af Vejledalen, Vejlebrostien, Strandparkstien og Ishøj Strandvej.
Læs mereGråsten Kommune. Lokalplan nr. 23. Boligformål, Nalmadebro
Gråsten Kommune Lokalplan nr. 23 Boligformål, Nalmadebro Vedtaget: 13.12.1988 GRÅSTEN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 23 for et område til boligformål ved Nalmadebro. LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Lokalplanen er
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs mereRegulativ for anvendelse af offentlige vejarealer i Næstved Kommune
Regulativ for anvendelse af offentlige vejarealer i Næstved Kommune Juni 2014 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Forord De offentlige vejarealer skal bruges til færdsel, men vejarealerne kan også indgå i bymiljøet
Læs mereSKAL DU BYGGE? - Enfamiliehus - Sommerhus - Tilbygning - Ombygning GODE RÅD NÅR DU SKAL BYGGE NYT - BYGGE OM - BYGGE TIL
SKAL DU BYGGE? - Enfamiliehus - Sommerhus - Tilbygning - Ombygning GODE RÅD NÅR DU SKAL BYGGE NYT - BYGGE OM - BYGGE TIL 1 1PÅ DISSE SIDER FINDER DU GUIDES TIL, HVORNÅR DU SKAL SØGE TILLADELSE TIL DIT
Læs mereMan kan dog også straffes ved kørsel med en promille under 0,5, hvis man kører usikkert.
Den lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t indenfor tættere bebygget område 80 km/t udenfor tættere bebygget område 80 km/t motortrafikvej 130 km/t motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål er med
Læs mereTillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner
Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for master og antenner Kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Indholdsfortegnelse Redegørelse
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.
Skiltemanual 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltemanualen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs Kommune. Der er tidligere
Læs mereVejledning for fjerkræhold i boligområder.
Vækst og Bæredygtighed Dato: 21/10/2015 Vejledning for fjerkræhold i boligområder. For yderligere information kontakt Holbæk Kommune ved: Landbrugsteamet Telefon: 72362505 Mail: landbrug@holb.dk 0 Indhold:
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereTAASTRUP STATIONSCENTER revitalisering + grøn omstilling + nye funktioner
december 21, 2015 side 1 af 8 Taastrup Hovedgade Taastrup Torv Taastrup Station Taastrup Stationscenter Selsmosen VISIONSOPLÆG 21.12.2015 TAASTRUP STATIONSCENTER revitalisering + grøn omstilling + nye
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereVilkår for reklameskilte og vareudstillinger
- Vilkår for reklameskilte og vareudstillinger Kopi af tilladelse skal altid være tilgængelig og kunne fremvises ved tilsyn. Indgangspartier, opgange, porte, cykelstativer og lignende må ikke blokeres,
Læs mereVejledninger Bestemmelser og anvisninger
Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,
Læs mereForslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup
for vindmøller ved Torup December 2014 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at
Læs mereVilkår for reklameskilte og vareudstillinger
Vilkår for reklameskilte og vareudstillinger Kopi af tilladelse skal altid være tilgængelig og kunne fremvises ved tilsyn. Indgangspartier, opgange, porte, cykelstativer og lignende må ikke blokeres, og
Læs mereVEJLEDNING TIL ERKLÆRING VED FRAVALG AF BYGGESKADEFORSIKRING
VEJLEDNING TIL ERKLÆRING VED FRAVALG AF BYGGESKADEFORSIKRING Byggeri Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2016 Ejerdokumentation for byggeriets opførelse Afgives i forbindelse med
Læs mereANVENDELSE AF GÅGADER TORVE PLADSER FORTOVE SKIVE KOMMUNE
ANVENDELSE AF GÅGADER TORVE PLADSER FORTOVE SKIVE KOMMUNE Side 2 Gågaderegulativ for Skive er udarbejdet af Skive Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med COWI A/S Januar 2007 Fælles spilleregler
Læs mereFuresø Kommune Hareskovby d. 23. januar 2007 Plan & Byg Stiager 2 3500 Værløse Att. Geert Ahrens
Furesø Kommune Hareskovby d. 23. januar 2007 Plan & Byg Stiager 2 3500 Værløse Att. Geert Ahrens Høringsvar vedr. ansøgning om byggetilladelse til etablering af 38m høj rørmast på fodboldbanen ved Hareskovhallen,
Læs mereFrederikssundsvej. Indlæg på borgermøde 2010.02.24 Arrangeret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Indlæg på borgermøde 2010.02.24 Arrangeret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg Frederikssundsvej Jan Aagaard - Håbets Allé - Brønshøj Rådgivende ingeniør (speciale i vejbygning) Formålet med ombygningen i 1998
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og I stillet af stillet af Folketingets Retsudvalg
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt J. nr. NST-101-01551 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og I stillet af stillet af Folketingets Retsudvalg Spørgsmål
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 06.30 for en del af Kregme Lokalcenter Dato februar 2016 Deltagere ved screeningsmøde Pernille Meyling og Jørgen
Læs mereSTEMPELMÆRKE. Anmelder: Advokaterne Knud Dalgaard- Knudsen & Mogens Jepsen, Ringkjøbing. matr.nr. 26a og 26ab Nørby, Ringkjøbing Jorder
matr.nr. 26a og 26ab Nørby, Ringkjøbing Jorder Anmelder: Advokaterne Knud Dalgaard- Knudsen & Mogens Jepsen, Ringkjøbing. STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT
Læs mereRegulativ for fodgængerområdet i områder i Odense Bymidte. Revideret 2011
Regulativ for fodgængerområdet i områder i Odense Bymidte. Revideret 2011 Indholdsfortegnelse Forord...2 Del 1 Almindelige bestemmelser for brug af gadearealerne...3 Træer, kunst og byinventar...3 Færdselsforhold...3
Læs mereLokalplan nr. 116. for et område ved Nordre Fasanvej og Ågade
Lokalplan nr. 116 for et område ved Nordre Fasanvej og Ågade Oktober 2001 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål i form af butiks- og kontorvirksomhed. Der åbnes
Læs mereResumenotat. Til: Sagen Sagsnr.: 01.02.05-P16-4-14 Vedr.: Resumenotat angående indsigelser og bemærkninger Dato: 09-01-2015
Side 1/13 Resumenotat Til: Sagen Sagsnr.: 01.02.05-P16-4-14 Vedr.: Resumenotat angående indsigelser og bemærkninger Dato: 09-01-2015 Indledning. Dette notat er udarbejdet som et grundlag for den politiske
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereNem hverdag. Stærkt fællesskab.
FREMTIDENS fremtidens FORSTAD forstad Nem hverdag. Stærkt fællesskab. Velkommen til en ny form for forstad, hvor hverdagslivet er nemt og fællesskabet stærkt. NærHeden er en helt ny bydel med boliger,
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereHertil har vi modtaget dine bemærkninger af 4. august 2014, som vi har indarbejdet i afgørelsen
Dato 19. august 2014 Dokument 14/02402 Side Klage over Kommunens administration af H Vej Vejdirektoratet har behandlet din klage af 6. februar 2014 over Kommunens afgørelse af 3. februar 2014, hvor kommunen
Læs merePolitik for Miljø og Energi 2016 2020. Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587
Politik for Miljø og Energi 2016 2020 Dato 25.02.2016 Dokument nr. 480-2016-68609 Sags nr. 480-2014-139587 Politik for Miljø og Energi Forord Nordfyns Kommune har gennem mange år prioriteret indsatsen
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereiltning på Strandvejen Greve Kommune Sk
Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune
Læs mereLOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING
2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens
Læs mereRegelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Krav til altaner og tagterrassers udformning Notatet redegør for forvaltningens praksis vedrørende
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 76
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereDu har fået landzonetilladelse til at opførelse af maskinhal på 968 m² på matr. nr. 8b Linde By, Linde beliggende Lindegårdsvej 40, 8981 Spentrup.
Mogens Andreasen Lindegårdsvej 40 8981 Spentrup Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 04-05-2016 / 01.03.03-P16-44-16 Landzonetilladelse Du
Læs mereRetningslinjer for anvendelse af offentligt vejareal i Ringsted Kommune
Retningslinjer for anvendelse af offentligt vejareal i Ringsted Kommune Omhandler: Vareudstillinger Renholdelse Skiltning Plakater, ophængning Udeservering fra erhvervsvirksomhed Udstillingsmulighed på
Læs merefor området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade
SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder
Læs mereTØMRER OG SNEDKERMESTER HANS WOXEN ApS
TØMRER OG SNEDKERMESTER HANS WOXEN ApS Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Jesper Runge Madsen Direkte 7257 7364 jrm@jammerbugt.dk 29-06-2015
Læs mereVejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte
Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet
Læs mereSkal jeres ejendom have et løft?
Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bæredygtig Byfornyelse for alle københavnere
Læs mereRetningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen
1 Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen Opdrift Puljens hovedformål Opdrift puljens hovedformål er at støtte innovative erhvervsdrivende i at afprøve og iværksætte socialt fokuserede initiativer,
Læs mere