Vejledning til Dialogguide til koordinators afklaringssamtale med sygemeldte med et arbejde

Transkript

1 Vejledning til Dialogguide til koordinators afklaringssamtale med sygemeldte med et arbejde [Skriv tekst] 1

2 Vejledning til Dialogguide til koordinators afklaringssamtale med sygemeldte med et arbejde Formål og forklaringer Denne dialogguide til gennemførelsen af den strukturerede dialog med sygemeldte fra arbejde er udformet med udgangspunkt i, at TTA-Koordinatoren har minimum 1 time til at gennemføre afklaringen af den sygemeldte borger. Der findes en tilsvarende dialogguide for borgere, der er sygemeldt fra ledighed. Der er relativt stort overlap imellem de to interviewguides, men de adskiller sig især i forhold til spørgsmålene om arbejdsforhold samt planlægning af fremtiden. Processen i Koordinatorens afklaringssamtale er den samme i begge tilfælde. Fokus i Koordinatorens afklaringssamtale er at indsamle tilstrækkelig med information til, at TTA-K kan foretage en relevant vurdering af, om den sygemeldte skal videre til TTA- Team og/eller Klinisk Enhed, eller om TTA-K kan arbejde alene videre med sagen i et direkte samarbejde med arbejdspladsen og/eller aktører i sundhedssystemet (fx egen læge, genoptræningsinstitutioner m.v.). Afklaringssamtalen har også det lige så centrale formål, at der skabes en platform for et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem TTA-Koordinator og sygemeldte. I denne guide er der formuleret en række spørgsmål, og det anbefales, at den angivne rækkefølge følges. Det er dog vigtigt, at TTA-Koordinatoren respekterer den naturlige rytme i samtalen og løbende vurderer, hvilke informationer man mangler at indsamle. Ikke alle spørgsmål er relevante for alle sygemeldte. Det er afgørende, at samtalen er meningsfuld for den sygemeldte. Hvor der står angivet helbredsproblem bør TTA-Koordinatoren i samtalen i stedet anvende den betegnelse/diagnose, den sygemeldte anvender. Forklaringer til spørgsmålene og vejledning er indsat flere steder i teksten og er markeret med kursiv. 1

3 DIALOGGUIDE TIL AFKLARINGSSAMTALEN OBS: Inddrag eksisterende dokumenter i samtalen under relevante punkter I en række af sagerne vil der allerede foreligge dokumenter som fx nedenstående. Disse skal læses inden afklaringssamtalen og løbende inddrages ved relevante punkter. 1. Journalnotater fra tidligere kontakt med kommunen (udtalelser, ressourceprofil, etc.), 2. Lægelige udredninger 3. Fastholdelsesplan fra arbejdspladsen 4. Oplysningsskema DP Arbejdsskadeanmeldelse 6. Mulighedserklæring 7. Notater fra visitationssamtalen 8. Tilbagemelding fra tidligere aktivt tilbud 9. Etc. 1.a Sæt rammen Indled med at sætte rammen for samtalen, afstemme forventninger og orientere om TTA-projektet. 1. TTA-K præsenterer sig selv 2. Fortæl hvad samtalen drejer sig om: a. En del af TTA-projektet 1. samtale b. En opfølgningssamtale 3. Selve samtalen: a. Vi har ca. en time b. Hvad samtalen går ud på målet med samtalen for TTA-K c. Hvad ønsker den sygemeldte evt. at drøfte 1. b Helbredets indflydelse på arbejdsevnen Formålet med spørgsmålene: Indsamle viden om helbredets betydning for sygemeldingen og hvor omfattende helbredsproblematikken påvirker den generelle og specifikke arbejdsevne. 1. Hvad er årsagen til, at du måtte sygemelde dig? Er der stillet en konkret diagnose? 2. Hvad betyder det for dig at være sygemeldt? 3. Hvilke af dine symptomer havde størst betydning for, at du måtte sygemelde dig? Er det de samme eller andre symptomer, der er hovedårsagen til, at du stadig er sygemeldt? 4. Hvad betyder dit helbredsproblem ellers hvordan påvirker det dit hjemmeliv, fritidsliv og interesser? Gerne med præcise eksempler på, hvad du ikke længere 2

4 kan/gør, og hvad du stadig kan og gør? (fx motion, aftenskole, rengøring, madlavning, indkøb, køre bil, lege med børnene, etc.) 5. Hvilke aktiviteter i fritiden kan du stadig deltage i trods helbredsproblemet? Hvor vigtigt er det for dig at holde fast i dem? Hvad gør du for at kunne blive ved med dem? 6. Angiv dine gennemsnitlige smerter inden for den seneste uge, på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er værst tænkelige smerte? 7. Hvad har du gode erfaringer med letter dit helbredsproblem? Gør du stadig det du fortæller om? o Hvilken effekt har det? o Gør du andet for at få det bedre og for at kunne klare din dagligdag? 8. På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er et fremragende helbred og 0 er et meget dårligt helbred, hvor vil du så placere dig selv lige nu? o Hvor på skalaen synes du, at du skal være for at kunne vende tilbage til arbejdet? Er der opgaver, du kan løse, selvom du ikke kan klare dit vanlige arbejde? 9. Føler du dig usikker på, hvad du kan arbejde med fremtiden? 1 c Igangværende behandling/udredningsforløb 1. Har du selv en ide om, hvad du fejler, og hvad der bør gøres? 2. Er der igangsat lægelige undersøgelser eller planlagt en operation? 3. Er du i nogen form for behandling nu, og hvor længe har du været det? Hvilken effekt har behandlingen, og er du tilfreds med det? 4. Har du haft kontakt til andre personer i forbindelse med dit helbredsproblem og din sygemelding (fx praktiserende læge, A-kasse, fagforening)? 1. d Arbejdssituation og forhold til arbejdet Formålet med disse spørgsmål er at afdække sygemeldtes relation til arbejdspladsen, konkrete arbejdsopgaver, krav på arbejdet/arbejdspladsen, konkrete muligheder/barrierer i forhold til delvis/fuld TTA, arbejdsglæde og motivation for tilbagevenden til nuværende arbejde/arbejdsplads. 1. Hvad arbejder du med? På hvilken arbejdsplads? 2. Hvor længe har du gjort det? 3. Hvordan trivedes du med det, førend du blev sygemeldt? 4. Er det et job du ønsker at fastholde og vende tilbage til eller er du på vej til noget andet? Nogle konkrete overvejelser? 5. Hvad er det for situationer/konkrete arbejdsopgaver, som du ikke kan udføre? Er der nogen af dine arbejdsopgaver du tror, at du godt ville kunne udføre nu? a. Hvordan er de fysiske krav/forhold i det arbejde, du er sygemeldt fra? Prøv at beskriv dem. Hvad tænker du om dine muligheder for at vende tilbage 3

5 til arbejdet delvist eller på fuld tid i forhold til de fysiske krav i arbejdet? Evt. anvend skalaspørgsmål hvor 0 er helt umuligt og 10 klart muligt. b. Hvordan er kravene til hukommelse, koncentration, samarbejde, etc. i det arbejde, du er sygemeldt fra? Prøv at beskrive dem? Hvad tænker du om dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet delvist eller på fuld tid i forhold til de tankemæssige, sociale og følelsesmæssige krav, som du fortæller om i dit arbejde? Evt. anvend skalaspørgsmål hvor 0 er helt umuligt og 10 klart muligt. 6. Tror du, at arbejdet er en del af årsagen til dit helbredsproblem og sygemelding? 7. Har du og din arbejdsgiver inden din sygemelding forsøgt at tilpasse arbejdsopgaverne, for at du bedre kunne klare arbejdet? I så fald hvad er der gjort? a. Hvad gjorde du selv inden sygemeldingen for at håndtere helbredsproblemet i arbejdssituationer? 8. Tror du, at det vil forværre dit helbred at vende tilbage til arbejdet på deltid/fuldtid? VÆLG ENTEN 1.e1 ELLER 1.e2 AFHÆNGIGT AF KONTAKT TIL ARBEJDSPLADSEN 1. e1 Kontakten til arbejdspladsen under sygemeldingen Formålet med disse spørgsmål er at afdække sygemeldtes og arbejdspladsens indsats for at bevare kontakten under sygemeldingen samt forudgående forsøg på at finde en løsning og plan for tilbagevenden. I dette afsnit er det relevant at inddrage fastholdelsesplan og mulighedserklæring, hvis de foreligger. 1. Har du haft kontakt til din arbejdsplads, mens du har været sygemeldt? Med hvem? Hvor ofte? Er der lavet nogle aftaler om din genoptagelse af arbejdet? Hvis ikke: Hvad har I aftalt omkring kontakten under sygemeldingen? 2. Hvordan synes du om aftalerne? Er de brugbare og realistiske? 3. Hvis du selv kunne vælge dine arbejdsforhold og dine arbejdsopgaver, hvordan skulle de så være, for at du kunne begynde på arbejdet igen delvis eller på fuld tid trods dit helbredsproblem? 4. Findes der muligheder eller forhindringer for, at de tilpasninger, du foreslår, kan gennemføres? Er det noget du og din arbejdsplads kan løse selv, eller er der brug for vejledning fra andre? Hvem kunne det være? 1. e2 Hvis ingen aftale er indgået og kontakten til arbejdspladsen har været minimal: Formålet med spørgsmålene er at afdække hvor handlingsorienteret den sygemeldte er, og hvor realistisk tanker om tilbagevendelses- og rehabiliteringsprocessen er. 1. Hvad mener du, at der skal til for, at du kan komme tilbage til arbejdet? 2. Hvilke ændringer på arbejdspladsen eller i dine arbejdsopgaver kunne du forestille dig, at der skal til for, at du kan begynde på arbejdet igen deltid eller fuldtid trods dit besvær? 4

6 o Findes der muligheder eller forhindringer for, at de tilpasninger, du foreslår, kan gennemføres 3. Har du brug for vejledning til at gennemføre arbejdstilpasninger eller til at finde ud af, om du skal tilbage til et andet arbejde? 1. f Historik og sociale forhold Formålet med spørgsmålene er kort at afdække om der er tale om et her-og-nu problematik eller om det går længere tilbage. 1. Har du tidligere været langvarigt sygemeldt fra arbejde eller uddannelse på grund af det aktuelle eller andre helbredsproblemer? Hvad blev der gjort? Hvordan håndterede du det? 2. Spørg åbent ind til relevante sociale forhold: Er der forhold vedrørende andre aspekter end arbejdet og helbred, der har betydning for din mulighed for at genoptage arbejdet? (familie, børn, børnepasning, bosted, økonomi, tidligere eller nuværende kontakt med kommunen) 3. Det anbefales, at SCL-8AD anvendes efter afdækning af historik og sociale forhold. 1. g Formidling af og dialog om lovgivningsmuligheder og handling 1. Præsenter relevante lovgivningsmuligheder, der kan supplere det den sygemeldte selv har gjort eller har samarbejdet med arbejdsgiver om (anerkende det der har været sket). 2. Drøft lovgivningens muligheder (fx delvis raskmelding, muligheder for justeringer på arbejdspladsen, omplacering m.m.) med fokus på at videregive eksempler/erfaringer fra andre situationer for at få reaktioner, som relaterer til den sygemeldtes egen situation. Gennemgangen af muligheder virker ofte som et godt udgangspunkt for at både den sygemeldte og TTA-koordinator får fornemmelse af, hvor indgribende situationen er. Den sygemeldtes respons på mulighederne giver TTA-Koordinatoren en fornemmelse af den sygemeldtes tiltro til, at tilbagevenden kan ske i nærmeste fremtid. Derudover har snakken om muligheder den effekt, at det får sygemeldte til at tænke fremadrettet. 3. TTA-Koordinatoren formulerer, at næste skridt naturligt er at inddrage arbejdspladsen for at få lavet en aftale omkring TTA. Hvis den sygemeldte ikke bakker op om ideen, må det fremhæves, at der er pligt til dette efter den nye lovgivning. Spørg til hvad den sygemeldte ved om praksis på arbejdspladsen og få fornemmelse af hvad leder har udtrykt om leder fremstår usikker på muligheder og hvor godt et samarbejde der er med leder og tillidsrepræsentant. a. Fortæl hvad et samarbejde med arbejdspladsen betyder. b. Fortæl hvad der er af økonomisk kompensation for arbejdsgiveren c. Aftal kontakten til arbejdspladsen og hvad det er der skal drøftes med arbejdspladsen. Drøft hvad der må fortælles til arbejdspladsen og hvad der er fortroligt mellem TTA-koordinator og borger. 1.h Aftaler og foreløbige mål 1. Hvad ser du selv som den bedst mulige løsning og plan for, at du kan komme godt og sikkert tilbage til arbejdet igen? 5

7 2. Opsummering: Så ud fra det vi har talt om, vil jeg foreslå, at vi på kort sigt arbejde hen imod og på lang sigt arbejder hen imod Er du enig i, at det er den vej, vi skal prøve at gå? 3. På baggrund af vores samtale ser jeg umiddelbart, at du kunne have gavn og støtte af (en af de fire nedenstående muligheder præsenteres) 1. i. TTA-Koordinatorens kontakt til arbejdspladsen Dette punkt er typisk bedst at gennemgå til sidst i samtalen, så samtlige punkter fra afklaringen (inklusiv beslutningen om visitationen) kan vurderes som relevante for videreformidling til arbejdsgiveren. 1. Som en del af den nye lovgivning, skal jeg tage kontakt til din arbejdsplads efter vores samtale. Hvad vil være det bedste, der kan komme ud af den samtale? Hvem finder du mest relevant, at jeg kontakter? 2. Ud fra vores samtale, forestiller jeg mig at sige Hvad tænker du om det? De fire muligheder for visitation 1. TTA-K beholder sagen selv Formålet er at formidle, at TTA-K vurderer, at TTA-K selv fortsætter med sagen og hvad der skal ske nu. TTA-K formidler baggrunden for sin beslutning TTA-K opsummerer de forslag til handlinger, der er kommet frem under samtalen. Det aftales, hvem der gør hvad. Opfølgningsplan bliver nedfældet sammen med den sygemeldte Der aftales evt. tidspunkt for nyt møde Samtalen afsluttes med en kort evaluering af samtalen (Gamemaster) 2. TTA-K visiterer til TTA-T (samt evt. også til KE) Formålet er at formidle at TTA-K vurderer, at den sygemeldte har brug for en afklaring og vejledning TTA-T og hvad der vil ske herefter. Formidling af hvorfor og hvad, der skal komme ud af afklaring ved TTA-Team o o o Afklarende hjælp til en målrettet opfølgningsplan hvad er godt at gøre Fysio-/ergoterapeuten taler med dig om hvordan du har det fysisk samt vurderer hvad der kan være af træning/afspænding/øvelser/ergonomi, der kan forbedre helbredet også selvom du ikke er sygemeldt p.b.a. fysiske forhold, da det også kan have effekt generelt på belastningsreaktioner. Psykologen taler med dig om dit psykiske velbefindende samt vurderer muligheder for at igangsætte aktiviteter, der kan forbedre helbredet også selvom du ikke er sygemeldt p.b.a. psykiske forhold, da det kan give en støtte til at komme videre. Kort om hvad proceduren er rækkefølge samlet afklaring Orientere om at alle fagpersoners afklaring samles i journalen Der vil blive udarbejdet en opfølgningsplan Der aftales evt. tidspunkt for nyt møde Samtalen afsluttes med en kort evaluering af samtalen (Gamemaster) 3. TTA-K visiterer til KE (samt evt. også til TTA-T) Formålet er at formidle, at TTA-K vurderer, at den sygemeldte har brug for en afklaring hos en faglighed (sjældent begge fagligheder) hos KE og hvad der vil ske herefter. Formidling af hvorfor og hvad, der skal komme ud af afklaring ved KE o Afklaring med henblik på at kunne inddrage arbejds-/socialmediciner og/eller psykiaters viden og kompetencer 6

8 o Arbejds-/socialmedicineren taler primært med dig om dit helbred i relation til dit arbejde og vurderer om, der er specifikke lægelige forhold, der skal inddrages i opfølgningsplanen og om, der evt. skal ske anden lægelig afklaring/behandling o Psykiateren taler med dig om dit psykiske velbefindende og vurdere om, der er specifikke forhold, der skal inddrages i opfølgningsplanen og om, der kan være brug for behandling/anden behandling end den iværksatte Kort om hvad proceduren er rækkefølge samlet afklaring Orientere om at alle fagpersoners afklaring samles i journalen Der vil blive udarbejdet en opfølgningsplan Der aftales evt. tidspunkt for nyt møde Samtalen afsluttes med en kort evaluering af samtalen (Gamemaster) 4. TTA-K er i tvivl om den sygemeldtes behov I projektets første 2 måneder bør TTA-Koordinator tage alle sager med på den ugentlige, tværfaglige konference for dér at vurdere, hvor den sygemeldte skal afklares. Efter de første 2 måneder er det TTA-Koordinator, der håndterer visitationen selv i forlængelse af samtalen med sygemeldte, og går videre til Team/Kliniske Enhed med de sager, hvor man er i tvivl. I projektets to første måneder TTA-Koordinatoren formidler til den sygemeldte, at TTA-Koordinator tager den sygemeldtes sag med til den ugentlige tværfaglige konference for at være sikre på, at den sygemeldte får det bedst mulige tilbud. Den sygemeldtes helbredsproblematik vil blive drøftet med andre fagpersoner. Det tydeliggøres for den sygemeldte, hvordan han/hun hører beslutningen om det videre forløb. Efter projektets to første måneder, og TTA-K er meget i tvivl om relevant visitation TTA-Koordinatoren formidler til den sygemeldte, at TTA-Koordinator - for at være sikker på, at den sygemeldte får det bedst mulige tilbud - vil drøfte sagen med andre fagligheder. I mindre tvivlssager kan TTA-K med fordel anvende hotline til den kliniske enhed. Den sygemeldte informeres om dette valg, og det præciseres, hvornår den sygemeldte vil høre om beslutningen om det næste skridt. I andre særlige tvivlsager kan TTA-Koordinatoren tage sagen med til den ugentlige konference for at få de forskellige fagpersoners vurdering af sagen og behov for TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Den sygemeldte informeres om dette valg, og det præciseres, hvornår den sygemeldte vil høre om beslutningen om det videre forløb. Alle sygemeldte screenes ved hjælp SCL-8AD for psykiske vanskeligheder Det foreslås, at SCL-8AD anvendes efter punkt 1.f. Det er vigtigt, at SCL-8AD introduceres på en hensigtsmæssig måde. For at vurdere, om der er underliggende psykiske problemer, der burde vurderes af en psykiater bruges SCL-8AD som screeningsværktøj. Til den sygemeldte skal det understreges, at spørgsmålene gives til alle sygemeldte uanset årsag, da det ofte ses at krop og psyke påvirker hinanden under sygdom. Det er vigtigt, at den sygemeldte motiveres til, at svare så ærligt som muligt på spørgsmålene. Det kan være relevant at fortælle, at enkelte af spørgsmålene kan virke lidt voldsomme, hvis man er sygemeldt med klar somatisk lidelse. Scoring foretages ret simpelt ved at undersøge om der svares positivt. Med positivt svar menes der besvarelse i kategorierne 2, 3, 4, 5. Det er således kun svaret Slet ikke, som ikke giver point. De øvrige svarmuligheder giver alle 1 point hver. Hvis den sy- 7

9 gemeldte har 9 eller flere positive svar skal TTA-koordinator inddrage psykiateren fra den kliniske enhed enten via hotmail eller ved førstkommende konference. En score på mellem 4 og 8 kan indikere behov for at blive afklaret ved psykolog. 13 item SCL-8AD (Søgaard) Disse spørgsmål handler om, hvor meget du i de sidste 4 uger har været generet af: (Sæt ét kryds i hver linie) En Virkelig Slet Lidt Noget hel meget ikke del At du pludselig blev bange uden grund? Nervøsitet eller indre uro? Anfald af rædsel eller panik? At bekymre dig for meget? At føle dig ængstelig? At føle dig uden håb for fremtiden? En følelse af at alting er en anstrengelse? At føle dig nedtrykt? En følelse af at være ingen ting værd? Tanker om at gøre en ende på dit liv? En følelse af at være fanget i en fælde? At føle dig ensom? Selvbebrejdelser?