View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk
|
|
- Gudrun Lindegaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Tidsskrift.dk (Det Kongelige Bibliotek) UDENRIGS Trump Country Af Sten Rynning & Christilla Roederer-Rynning The talk of the town her i Washington DC har været, om præsidentem vil holde i alle fire år, som han er valgt til. Det er et spørgsmål, som selvsagt kun opstår, fordi Trump som ny nationalistisk bannerfører skaber stor ængstelse. Men vi kan lige så godt vænne os til ham, for han sidder sine fire år ud. Det er muligt, at eksplosive afsløringer i sagen om forholdet mellem Trump og Rusland dukker op, og så er alt muligt. Men i fraværet heraf, så har vi godt og vel fire år til at forstå, hvorfor amerikansk nationalisme har fået vind i sejlene, og hvad Trump kan bruge det til. Helt i tråd med nationalismens logik appellerer Trump til folket nationen og ikke mindst nationens marginaliserede, som skal have deres job og stolthed tilbage. Trump er nationalistisk og i modsætning til USA s rolle som leder af en international orden. Hvad der nu vil ske, er et godt spørgsmål. Måske vil Trump rykke grundlaget for Vesten væk, og den liberale orden vil falde. Men det er ikke sikkert, at Trump vil udleve den rene og i sidste ende destruktive nationalisme. Og det er slet ikke sikkert, at han kan, for det er komplekst at styre et land som USA, og det internationale samfund har også en stemme. Trumps mærkværdige hold Vi begynder artiklen med en status på Trumps hold i Washington. Det er broget og vidner om en præsident, som ikke kan bero sig på sin evne til at lave vanlige politiske løsninger. Der må være en anden kilde til energi. Denne vender vi os mod i andet afsnit, hvor vi ser på populisme i amerikansk politik og historie. Dernæst vender vi os mod to arenaer, hvor Trump skal balancere energi og holdspil for at skabe forandring dels i Nordamerika, dels bredere internationalt. Konklusionen er, at Trump vil få det svært og vil falde tilbage på sine populistiske, symbolske dyder. Han vil blive the campaigning president, og formentlig vil han efter fire år erklære sin sejr og undlade at stille op til genvalg. Noget af det mest slående ved at følge Sten Rynning, professor, og Christilla Roederer-Rynning, lektor, Syddansk Universitet, er i foråret 2017 på forskningsophold på American University, Washington DC. Sten Rynning takker de fonde, som har finansieret hans forskningsophold i USA: Fulbright Commission, Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, Ragna Rask-Nielsen Grundforskningsfond og Torben og Alice Frimodts Fond.
2 40 UDENRIGS FOTO: Chris Van Es/Newsart Donald Trump
3 UDENRIGS Trump vil få det svært og vil falde tilbage på sine populistiske, symbolske dyder. Han vil blive the campaigning president, og formentlig vil han efter fire år erklære sin sejr og undlade at stille op til genvalg. Donald Trump som præsident hvilket i skrivende stund har varet ved i 55 dage er hans næsten komplette mangel på politisk base og erfaring. Med politisk base skal der ikke forstås de mennesker, der stemte på ham, men derimod et netværk af politiske kræfter, der kan træde ind og hjælpe ham med at regere. Det forklarer, hvorfor Trumps administration er så tyndt besat i toppen; hvorfor det Hvide Hus er dybt splittet; og hvorfor Trump har det med at vende sig mod en gruppe mennesker, som typisk er republikansk orienterede, og som har svært ved at sige nej: Generalerne. Trump har efterhånden alle sine ministre på plads, og blandt dem findes visse erfarne politiske kræfter, skal det dog siges. Tre af dem har erfaring fra Kongressen og har igennem længere tid været på politisk linje med Trump. Det drejer sig om Jeff Sessions, tidligere senator og længe involveret i Trump-kampagnen, som nu er blevet justitsminister; Tom Price, som i Repræsentanternes Hus i Kongressen kæmpede hårdt imod Obamas sygesikring (Affordable Care Act, eller Obama Care), og som er blevet sundhedsminister; og Mike Pompeo, som i 2015 i Kongressen gik hårdt til Hilary Clinton i Benghazi-høringerne, er blevet chef for CIA (som er i anden række i kabinettet). Dette var den lille kerne af progressive Trump-kræfter med politisk erfaring. Andre ministre har politisk erfaring som transportminister Elaine Chao og beskæftigelsesminister Alexander Costa men de har ikke været Trump-figurer. I tillæg vil onde tunger, at Elaine Chao kun fik posten, fordi hendes mand, Mitch McConnell, er leder af Senatets republikanske flertal. Flere af de tunge ministre er succesfulde forretningsfolk, som Trump har trukket til Washington. Udenrigsminister Rex Tillerson er en af dem, finansminister Steven Mnuchin en anden, handelsminister Wilbur Ross en tredje. De er dygtige mennesker, men de kender ikke lovgivningsprocessen og det politiske spil, og deres magt vil i høj grad afhænge af, hvor tæt de står på præsidenten. Rex Tillerson har indtil nu været notorisk usynlig som udenrigsminister, hvilket har affødt en del kritik. Den positive udlægning er, at Tillerson bruger tiden på at opbygge et tæt forhold til præsidenten, så han senere vil blive set som præsidentens foretrukne aktør i udenrigspolitiske forhold. Er det rigtigt, så handler Tillerson klogt, men spørgsmålet er så, hvorfor Trump ikke hurtigere og mere effektfuldt får sin udenrigsminister i sving. Hertil kommer, at topledelsen i Tillersons Udenrigsministerium endnu ikke er udnævnt, endsige bekræftet af Senatet. Tillerson udpegede i februar Elliott Abrams til at blive sin næstkommanderende, sin højre hånd, men Trump nedlagde veto grundet Abrams kritik af Trump i valgkampagnen. Det var en alvorlig miskommunikation mellem de to, og siden har sagen om ministeriets ledelse stået stille. Kabinettet består også af nogle ministre, som vil kæmpe en kamp mod deres eget ministerium og disse risikerer at blive kilde til en slags guerillakrig internt i den føderale administration, herunder
4 42 UDENRIGS med interesseorganisationerne knyttet til den. Det drejer sig dels om Rick Perry, som nu skal lede det Energiministerium, han tidligere ville nedlægge. Perry fremstår dog efterhånden ret pragmatisk, hvilket man dog ikke kan sige om to øvrige ideologer: Betsy DeVos, der som frimarkedsorienteret undervisningsminister vil komme til at kæmpe mod den etablerede sektor; og Scott Pruitt, som i årevis indædt har kæmpet imod den Miljøstyrelse, EPA, som han nu skal lede. Sikkerhedsholdet Endelig er der det militære sikkerhedshold under Trump: Forsvarsminister Jim Mattis; Homeland Security minister John Kelly; og sikkerhedsrådgiver H. R. Mc- Master. Alle tre generaler Mattis og Kelly er pensionerede Marines; McMaster er fra Hæren og stadig i tjeneste. Ingen af disse var tætte på Trump i valgkampagnen. Mattis og Kelly kender til det politiske spil i Kongressen qua deres optrædener i høringer som repræsentanter for Forsvarsministeriet, men de har ikke tidligere tjent som politisk udnævnte spillere i lovgivningsprocessen. Desuden har hverken Mattis eller Kelly fået udpeget en næstekommanderende og må bero sig på hold-overs fra Obama administrationen. H. R. McMaster trådte ind som sikkerhedsrådgiver i februar, efter at hans forgænger, også tidligere general, Michael Flynn havde løjet og mistet især vicepræsident Mike Pences tillid, men også præsident Trumps. Flynn var (og er) under stærk mistanke for at have haft tætte forbindelser til Rusland, og det kan undre, at Trump lod stå til i så lang tid, ikke mindst fordi tiden mellem valget i oktober og indsættelse i januar var lang nok til at få et så vigtigt hold som sikkerhedsholdet på plads. At Trump igen måtte vende sig til den uniformerede verden for at finde en erstatning er sigende. Det er også sigende, at en pensioneret admiral (Bob Harward) først takkede nej, før tjenestegørende McMaster som nyder meget stor anseelse som en nytænkende general sagde ja. Havde McMaster sagt nej, lå den fjerde stjerne ikke lige for. Hermed kommer vi til guerillakrigen i Det Hvide Hus, som står mellem de hidsige nationalister som politisk rådgiver Steve Bannon og opkomlingen Stephen Miller (som tidligere arbejdede for Jeff Sessions, nuværende justitsminister) og så mainstream-republikaneren Reince Priebus, der er Trumps stabschef, og som under valgkampen styrede det republikanske parti neutralt mellem kandidaterne hvilket Trump var taknemmelig for. Det er her i Det Hvide Hus, at vi finder kampen mellem passion og eftertænksomhed, og kampen ruller. Det bemærkelsesværdige er, at Trump virker ude af stand til at skabe orden i dette kaos ude af stand til at skabe retning. Priebus er gentagne gange blevet rapporteret så godt som fyret, men til gavn for eftertænksomheden hænger han fast endnu. Sagen i Det Hvide Hus er, at for mange mennesker har adgang til præsidenten som er let at påvirke og derfor nogle gange peger i øst andre gange i vest. Så længe styringen i Det Hvide Hus sejler, vil præsidenten ikke kunne give retning til sine ministre. Og så længe Trump fortsætter sine outrerede tweets som at beskylde Obama for lovbrud og kalde ham bad (or sick) vil han vedblive at skabe forvirring i toppen af sin administration og hele vejen ned. De enkelte ministre kan selvsagt lede, men det bliver i hver deres retning. Om-
5 UDENRIGS verdenen vil således blive (yderligere) forvirret og kræve opklaring, og præsidenten vil finde yderligere anledning til at mene, at etablissementet er imod ham. Populisten Trump Trump blev som bekendt ikke valgt af etablissementet, men derimod takket være sin populistiske stil og appel. Umiddelbart virker Trump malplaceret. USA har en stærk multikulturel tradition, som i sig selv er et bolværk mod populisme. Til gengæld har Europa grundet sammenblandingen af nation og stat og også det stærke aristokrati, som har præget europæisk historie haft en lang tradition for populisme. De mest kendte diktatoriske modeller er fascisme, kommunisme, nazisme. I dag kommer populismen i nye klæder nationale men helt i tråd med populismens potentiale for diktatur appellerer de nye populister til folket og fordømmer eliterne i det repræsentative demokrati. Trumps populistiske appeal er dog ikke made in Europe, men ganske hjemmegroet. Trumps profil og politiske appel rammer midt ned i klassiske amerikanske debatter om deres republik og politiske institutioner. I hvor høj grad skal demokratiet være indirekte? Hvordan skal repræsentative institutioner og folkelig deltagelse balanceres? Og hvor stærk skal præsidenten og præsidentembedet være? Populistisk passion var ikke yndet blandt USA s grundlæggere, founding fathers, som skrev den amerikanske forfatning. De vægtlagde formelle begrænsninger og institutionelle balancer, som skulle fremme dialog og ræsonneret politik og beskytte det amerikanske demokrati mod passion og oprør. Det var en liberal vision for, hvordan en central (føderal) stat kunne opbygges og stadig være ansvarlig over for vælgerbefolkningen. Denne tradition, denne liberale arv, har været udsat for kritik af folk, som ser den som elitær og en slags liberal aristokratisk model. Ifølge kritikerne gør de amerikanske politiske institutioner politik til en slags tilskuersport, hvor vælgerne bliver passive og uden tro på egen indflydelse. Resultatet er, igen ifølge kritikere, at det politiske system skaber populær frustration og vrede, alt sammen bundet i en følelse af at institutionerne ikke er til for folket men for eliten. I dag kommer populismen i nye klæder nationale men helt i tråd med populismens potentiale for diktatur appellerer de nye populister til folket og fordømmer eliterne i det repræsentative demokrati. Som Walter Russell Mead og andre analytikere og observatører har noteret, så er Trump det seneste skud på stammen af amerikansk populisme. Trump er en ny udgave af det oprør, som Andrew Jackson stod for i det tidlige 19. århundrede, da han var præsident fra 1829 til I dag pryder Jackson i øvrigt 20 dollar-sedlerne. Jacksons præsidenttid blev et vendepunkt i amerikansk politisk udvikling på den måde, at det skabte en populær og aktivistisk præsidentrolle og altså en tradition for at skubbe balancen i forfatningens institutioner i retning af populistisk, udøvende magt. Selvfølgelig er der forskelle mellem dengang og nu. Jackson vandt sit valg i 1828 stort (han vandt også i 1824, men tabte i sidste ende en afstemning i Repræsentanternes Hus); Trump vandt som bekendt kun et mindretal af de afgiv-
6 44 UDENRIGS ne stemmer, men et flertal af valgmandsstemmerne. Jackson voksede op under beskedne vilkår og var en militær helt fra krigen mod England i 1812; Trump er privilegeret og har ikke tjent i militæret. Men lighederne er alligevel markante. De er begge fortalere for (den hvide) arbejderklasse og det tyndt befolkede rural America ; de går begge direkte imod gængs liberal politik på stort set alle områder; de er direkte i deres kritik af domstole samt regeringsbureaukratiet; og de peger på fremmede som en trussel mod den amerikanske nation. For Jackson var det indianerne (som han bekrigede og forflyttede til Indian Territory ); for Trump er det muslimer. Man skal efterhånden være godt naiv for at undervurdere Trumps evne til at forfølge denne Jackson-tradition i amerikansk politik. Trump har greb om de traditionelle arbejderklassebastioner, og han har nu kapret den republikanske græsrodsorganisation CPAC, som tidligere var stærkt kritisk over for ham. Hertil kommer, at al den larm, som han genererer med tweets og mærkværdige udtalelser, er et grundelement i hans politiske kommunikation. Jo mere oprørt hans liberale opponenter bliver, jo stærkere får han profileret sit politiske projekt. På den anden side skal man heller ikke falde for hans appel. I de første par måneder har han ført symbolpolitik med indvandringsforbud og højesteretsudnævnelse blandt andet, men nu kommer det hårde lovgivningsarbejde, hvor Trump dels kommer til at skade den middelklasse, som har stemt ham ind, dels kun vil få sine projekter gennemført, hvis han forstår at samarbejde med Kongressen. Når det gælder politisk samarbejde, er Trump en amatør, og selvom Republikanerne har flertal, så har de mange politiske varianter, og i tillæg har Demokraterne mulighed især i Senatet for at blokere budgetreformer. Hvis ikke Trump kan dyrke midten i alt dette, så vil hans lovgivning lide skibbrud. Hertil kommer middelklassen, som Trumps planer for at styrke forsvaret og sikkerhed vil presse markant på pengepungen. Trumps budgetforslag, som blev sendt til Kongressen midt i marts, skærer ned på stort set alt undtagen forsvaret og homeland security. Det står nu ifølge Congressional Budget Office klart, at Trump og Republikanernes oprør mod Obamas sygesikring (Affordable Care) over en årrække vil skubbe 24 millioner mennesker ud af sygesikring og medføre store skattelettelser for de økonomisk privilegerede. I tillæg er Trump endnu ikke kommet i gang med sine planer om skattelettelser for private og erhverv igen politiske tiltag, der vil presse regeringens evne til at servicere den brede middelklasse, og som uomstrideligt vil gavne de privilegerede. Trumps populistiske profil vil næppe kunne holde til summen af dette pres på hans kernevælgere. Måske vil han kunne sløre det med sin politiske kommunikation; måske vil han moderere sin kurs. Men faktum er, at hans populistiske vej til magten ikke vil tjene ham lige så godt, når nu han er inde i institutionerne og skal skabe politiske løsninger. Nordamerika Vi ser samme udfordring manglende evne til at arbejde inden for i modsætning til i opposition til institutioner i Nordamerika og altså i forholdet mellem USA og dets to naboer, Canada og Mexico. Som europæerne er disse lande rystet af Trumps slogans, Putting America First
7 UDENRIGS og Make America Great Again. Det er en kvalitativ ny stil, for hvor tidligere amerikanske præsidenter også har talt om amerikansk storhed men kun justeret kursen, vil Trump ændre på selve principperne for godt naboskab. Der gik mindre end en uge efter Trumps indsættelse den 20. januar, før han beordrede føderal finansiering af opførelsen af en mur mod Mexico og nærmest i samme åndedrag erklærede, at han ville genforhandle NAFTA-frihandelsaftalen mellem USA, Mexico og Canada. Disse to ting NAFTA og muren hænger sammen, for Trump har set NAFTA-genforhandling som en løftestang for at få Mexico til at betale for muren, enten gennem direkte betalinger eller indførelsen af told på varer fra Mexico. Det står nu ifølge Congressional Budget Office klart, at Trump og Republikanernes oprør mod Obamas sygesikring (Affordable Care) over en årrække vil skubbe 24 millioner mennesker ud af sygesikring og medføre store skattelettelser for de økonomisk privilegerede Men NAFTA handler om meget mere end muren, og kompleksiteten i traktaten vil givetvis overvælde Trump. Det ligger rimelig klart, at Trump vil sætte spørgsmålstegn ved en række grundelementer i traktaten. Det drejer sig om at skærpe kontrollen med de virksomheder, som eksporterer til USA, om at stramme reglerne for produkters oprindelse, inden de kan eksporteres til USA med NAF- TA-præference, og om at svække mekanismen for at afgøre tvister omkring investeringer og særbehandling, den såkaldte Investor-State Dispute Trump har noget kørende for sig, ikke mindst det faktum at ISDS-mekanismen er upopulær bredt i det amerikanske politiske miljø. Det gælder også Demokraterne, som traditionelt set er mere lunkne end Republikanerne, når det gælder frihandel. Men det gælder også Republikanerne, hvor mange er enige med Demokraterne i, at ISDS giver multinationale selskaber utilsigtet store privilegier i handelsspørgsmål. Selv en traditionel frihandelstænketank som Cato Institute har meldt ud, at ISDS-mekanismen er en dårlig idé. Trump kan faktisk også finde opbakning i Europa, hvor ISDS-elementet af CE- TA-frihandelsaftalen med Canada var så omstridt, at det måtte erstattes med et mere politisk styret Investment Court System, ICS. Hvis det lykkes USA og EU at få TTIP-frihandelsaftalen forhandlet på plads hvilket man kan tvivle på vil den også bygge på ICS og ikke ISDS. Tilbage i Amerika er det meget lidt sandsynligt, at Canada vil finde det besværet værd at udfordre Trump på ISDS, og Mexico kan ikke alene. Men uanset hvor viljestærk Trump er i at sætte en dagsorden for reform, så vil selve reformen kræve en lang og kompleks forhandling med kongressen. Trump kunne unilateralt trække sig ud af TPP, fordi TPP ikke var ratificeret. Men det kan han ikke med NAFTA, som er ratificeret. Der kan han kun agere med Kongressens samtykke. Som alle moderne US-handelsaftaler, er NAFTA nemlig ikke en traktat, men en såkaldt congressional-executive agreement, som kun kan ændres i samarbejde mellem den udøvende og den lovgivende magt. Med Trumps forhold til Kongressen
8 46 UDENRIGS vil dette sætte Trumps politiske kompromisevner og tålmodighed på prøve. Hans forhandlingspartnere, Mexico og Canada, vil vide, at tiden arbejder for dem. En langtrukken forhandling skaber usikkerhed omkring handel og investeringer og er dermed dårlig for amerikansk økonomi. Trump er under pres for at levere job, og i denne sammenhæng er det værd at bemærke, at den amerikanske centralbank ikke spiller Trumps spil, men hæver renten, fordi den vurderer, at opskruet vækst er uholdbar (vil overophede og skabe inflation). Endelig vil Trump være under pres fra selve økonomien, som selvom den skaber vækst ikke nødvendigvis skaber arbejdspladser for Trumps kernevælgere af lavt uddannet arbejdskraft. Deres job forsvinder på grund af teknologisk rationalisering, som øger produktiviteten og skaber økonomisk vækst, men også behov for offentlig investering i arbejdsmarkedet i form af efteruddannelse til de arbejdere, der nu er blevet overflødige. Men den slags offentlige investeringer er ikke en del af Trumps politiske udsyn. Trump har altså sat sig i en slags skruestik i forhold til hjemlige økonomi og naboerne, og det ser ikke bedre ud i den videre verden. Udenrigspolitik Vi ved egentlig meget lidt om Trumps udenrigspolitiske linjer. I slutningen af februar skrev tidligere sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski med Paul Wasserman i New York Times meget sigende, at vi har brug for en Trump doktrin. Ikke fordi Brzezinski er på Trumps hold, men fordi han efterlyser en rød tråd i en kaotisk-ledet administration. På den ene side har Trump udfordret den bestående diplomatiske orden. Han har antydet, at Taiwan måske kunne anerkendes; at to-statsløsningen i konflikten mellem Israel og palæstinenserne måske ikke er en løsning; at NATO er en anakronisme; at Rusland er en partner; at EU er ligegyldig og kunne forsvinde; og at Iran skal konfronteres. På den anden side har han korrigeret kurs på alle disse punkter, nogle gange ved egen hånd, nogle gange ved ikke at modsige sine ministre eksempelvis forsvarsminister Mattis og FN-ambassadør Nikki Haley, som henholdsvis har beroliget allierede og Israel og palæstinenserne. Der er altså et uforløst og usikkert potentiale for udenrigspolitisk revolution i Trump. Én tendens er dog klar nok, og den er, at Trump gerne vil relatere sig til de store magter i det internationale samfund. Det gælder Kina, som Trump har et dårligt øje til; og det gælder Rusland, som han har et godt øje til. I begge tilfælde vil dette direkte engagement vække stærk bekymring hos USA s allierede. I Asien vil Kinas naboer Japan, Sydkorea og Taiwan, som er allieret med USA, se med gru på, at USA-Kina forholdet varmer op til konflikt, fordi de ligger i skudlinjen. Disse allierede har brug for stabilitet og langvaring inddæmning af Kina, som bygger på USA s vedvarende engagement i regionen. Trump har ikke bare udfordret stabiliteten; han har også sat spørgsmålstegn ved det langvarige engagement ved at trække USA ud af handelsaftalen Trans-PacificPartnership (TPP), som præsident Obama med besvær fik halet i land. Samme mønster ser vi i Europa. De varme følere til Rusland har kastet USA s allierede ud i en krise, igen fordi stormagtsrelationen vil gå ud over dem. Et
9 UDENRIGS Vi skal forvente slinger i valsen. Den gode nyhed er, at slinger vil forstyrre og forhindre Trump i at søge store forandringer og altså vil være en slags aparte stabilitet. varmt forhold til Rusland kunne betyde, at Trumps USA vil forlade NATO gå offshore og koncentrere sig om andre dele af verden. De europæiske allierede vil naturligvis ikke gøre denne valgmulighed let for USA. De vil fremhæve de gevinster, de har ved at samarbejde det kunne være i Mellemøsten, i forhold til kampen mod terrorisme, eller økonomisk og dermed spille på omkostningerne ved et brud, og de vil gøre det i fællesskab med de kræfter i USA, som har konkluderet, at Rusland manipulerede det amerikanske valg i 2016 og er en alvorlig trussel. På sæt og vis er Trump i samme situation som Richard Nixon, som tiltrådte som præsident i Nixon var også en slags Jacksonian præsident, som ville udenrigspolitisk forandring (ikke mindst ud af Vietnam) og stormagtsdialog (hvilket åbnede Kina). Nixon var ikke blind over for sine allieredes behov fx ville han fokusere USA s militære magt i Europa men han fik dem ikke rigtig med sig. Japan, Sydkorea og ikke mindst Taiwan var stærkt bekymrede for USA s nye kærlighed for deres regionale rival, Kina, og de europæiske allierede blev aldrig overbeviste om, at Nixons afspændingspolitik ville dem og ikke bare USA og Sovjetunionen det godt. Det slående er, at Nixon og hans rådgiver Henry Kissinger to uomstrideligt udenrigspolitiske begavelser fandt denne øvelse svær. Når det gælder Trump, er udfordringen lige så stor, men begavelsen meget mindre. Det er næsten helt givet, at Trump overvurderer sin mulighed for at skabe partnerskab med Rusland og undervurderer sine allieredes evne til at bremse hans planer. I Rusland må præsident Putin og hans rådgivere have svært ved at se holdbarheden i et partnerskab med Trump. Hvis de nærmer sig til ham, så er det ikke for at skabe en ny sikkerhedsarkitektur, men for at udnytte at Trump-vinduet står åbent. De allierede kan i mellemtiden engagere de væsentlige dele af det amerikanske politiske miljø, der ser Rusland som en trussel. Det gælder store dele af Kongressen og også det amerikanske forsvar. I Asien vil Kina helt givet spille på den lange bane. De har intet at vinde ved en krig med USA; de vil i stedet kanalisere politiske spændinger mellem USA og Kina ind i regional politik og puste til den nationalisme, som går imod USA. Filippinerne er et godt eksempel herpå. Hvad enten det er i Europa eller Asien, har Trump brug for en velovervejet plan for, hvordan USA kan søge dialog med Rusland og Kina og samtidig holde vennerne tæt til sig om ikke fordi han kan lide vennerne, så fordi vennerne i regionen er et grundelement, der fører Rusland og Kina til bordet. En sådan plan er ikke i sigte. Vi skal forvente slinger i valsen. Den gode nyhed er, at slinger vil forstyrre og forhindre Trump i at søge store forandringer og altså vil være en slags aparte stabilitet. Den dårlige nyhed er, at vi må leve med, at det er svært forudsigeligt, hvad Trump vil gøre, den dag den store krise indfinder sig, og han skal træffe de vigtige beslutninger.
10 48 UDENRIGS Trump får det svært Det er svært at skrive en konklusion om et moving target som præsident Trump. Summen af ovenstående er dog, at han vil få det svært. Han mangler politisk erfaring og forbindelser, og hans temperament er i modsætning til det langsomme og tålmodige arbejde, som hjemlig lovgivning og internationale forhandlinger kræver. Trump er på sæt og vis en rendyrket populist, som strider mod institutioner og appellerer til folkets vrede og frustrationer. Han er stærk på symbolpolitik og politisk kommunikation men ikke til spillet i Washington og internationalt. Og selvom man er nok så meget imod det gamle Washington - en sump som skal drænes så er landets føderale infrastruktur nu en gang sådan, at det er fra Washington, at lederskabet skal udgå. Trump passer fortrinligt på det, som Winston Churchill engang sagde om USA: a bull who carries his own chinashop with him. Vores konklusion er også, at Trump ikke skal afvises som en klovn, men indskrives og forstås som en populistisk reaktion på nogle centraliserende grundtræk i det amerikanske politiske system. Der er dele af USA, som ikke har det godt, og der er mange dele af USA, som synes, at Washington er fjernt og irrelevant. I et så stort land som USA er der bare afstand, og afstand skaber tilskuere til snarere end deltagere i den politiske proces. Trump har fanget dette og på dygtig vis. På sigt kan man håbe, at Trump-effekten er, at de politiske institutioner bliver mere responsive over for de pressede amerikanere, som har stemt Trump ind i Det Hvide Hus. Tilbage står så det faktum, at forandringen er fyldt med risici for ulykker. Trump passer fortrinligt på det, som Winston Churchill engang sagde om USA: a bull who carries his own chinashop with him en tyr som bærer rundt på sin egen glasbutik. Trumps de facto elitære økonomiske politik kan let skabe yderligere vrede, yderligere populisme. Fremtiden er en delikat balance. Men vores vurdering er trods alt, at institutionerne er stærkere end Trump, som vil blive slidt. Han vil derfor sandsynligvis ende med at gøre det, han er god til føre kampagne. Han vil tematisere, provokere og symbolisere for at sole sig i sine tilhængeres begejstring. Mon ikke om små fire år at Trump vil trække sig tilbage til Mar-a-Lago i Florida og overlade det til vicepræsident Mike Pence at føre revolutionen videre?
Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereHvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business
Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen (mdj.egb@cbs.dk) Institut for International Økonomi, Politik og Business Oversigt Det Europæiske Råd Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Den Europæiske
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber
Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super
Læs mereFinanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje
Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til
Læs mereI har bidraget med Politisk Forum, elevråd, SEF, Operation Dagsværk, DFUNK for uledsagede flygtninge, Amnesty, fredagscaféer og mange andre sociale og
DIMISSIONSTALE 2018 At blive student, det er stort for jer og for skolen. Og glæden over det, begejstringen og stoltheden den skal deles med andre, for rigtigt at kunne folde sig ud. Derfor er det noget,
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereObama overdrager stærk økonomi til Trump
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereI DANMARK ER JEG FØDT
I DANMARK ER JEG FØDT UDE GODT, HJEMME BEDST Hans ben var gået i forrådnelse, og hele kupéen stank kvalm-sødt. Jeg var steget på sammen med en håndfuld andre intetanende rejsende i New Yorks subway, og
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereSydbank Valutaupdate. Uge
13-10-2017 1 Sydbank Valutaupdate Uge 42 2017 13-10-2017 2 USD/DKK 7,2 7,2 Dollaren er blevet stabiliseret i de 7,0 7,0 seneste måneder efter at have været i modvind siden begyndelsen af året. 6,8 6,8
Læs mereUPstream Nyhedsbrev nr. 30 December 2017
UPstream Nyhedsbrev nr. 30 December 2017 Trump er måske ved at åbne Kinas Pandoraæske Præsident Trump var på en længere Asien rejse 4.-13. november. Højdepunktet var et historisk møde mellem præsident
Læs mereL 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren
Læs mereBilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig?
Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig? Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 Spørgsmål til drøftelse Danskernes holdning til frihandel og globalisering: Hvordan
Læs mereMarie-Louise Knuppert 1. maj 2014
Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA
DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereGRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015
GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager
Læs mereTzipi Livni eller Benjamin Netanyahu
ANALYSE November 2008 Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu Jakob Egholm Feldt Som i de fleste moderne demokratier spiller kandidaternes personligheder også en stor rolle i israelsk politik. Israelerne
Læs mereUSA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent
Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret
Læs mereGlobaliseringens modbølge stopper i Danmark
Af chefkonsulent Peter G. H. Madsen, pema@di.dk September 2017 Globaliseringens modbølge stopper i Danmark Mens modstanden mod globaliseringen i de senere år har fået vind i sejlene i udlandet, bakker
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mereFremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer
Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereVar der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede
Var der tre, som stod sammen med USA, var det Aznar, Fogh og Blair. Nu er de bekymrede Anders Fogh Rasmussen var vært og havde inviteret sine gamle politiske kampfæller til København. Sammen vil de genopfinde
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas Jeg er 39 år, har læst jura og økonomi og jeg har været premierminister siden 2016. Selvom arbejdsløshed har været et stort problem i Estland efter finanskrisen, så
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereFRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron Jeg er 39 år, uddannet i filosofi og leder af det nye centrumparti En Marche!. Før jeg blev præsident i 2017, var jeg embedsmand og fra 2014-2016 var jeg finansminister
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereForlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.
Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009
Læs mereKRITISKE ANALYSER MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG OG BREXIT.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, rev. 10.11.16 MODSTAND MOD GLOBALISERINGEN BAG AMERIKANSK VALG
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereIt s the final countdown.
It s the final countdown. Sådan sang Europe i midten af 80 erne. Det er jo i virkeligheden meget rammende for den situation vi står i nu. Brexit-forhandlingerne spidser i dén grad til. Nu ved jeg ikke
Læs mereToplederens egne erfaringer!
Toplederens egne erfaringer! Brian Petersen har en solid og spændende erhvervserfaring bl.a. som CEO i Københavns Lufthavne og hos Procter & Gamble. Derudover har han også stor erfaring fra forskellige
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereHOLLAND (NEDERLANDENE)
ROLLEKORT: Premierminister Mark Rutte Jeg er 50 år gammel, premierminister og formand for det liberale parti. Jeg er ikke gift og har ingen børn. Jeg er uddannet historiker og har tidligere arbejdet for
Læs mereat jeg forstod, at hun havde kræft.
at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 38 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 38 Offentligt [Generelt om formandskabet] Som I ved, overtager vi formandskabet for Ministerkomitéen den 15. november 2017 og har det herefter frem til maj 2018.
Læs mereGRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er født 28. juli 1973 og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som har 36% af stemmerne og 149
Læs mereÆldrepleje set fra USA
Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal
Læs mere3/2018. Østjylland FRA DANMARK TIL USA. Forskel på fagforeninger UNGDOMSARBEJDE. Flere unge i Forbundet
3/2018 Østjylland FRA DANMARK TIL USA Forskel på fagforeninger UNGDOMSARBEJDE Flere unge i Forbundet Flemmings leder Plads til os alle. Plads til alle, der vil Sådan lyder en af sætningerne i arbejdersangen
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Billes talepapir Anledning Lukket samråd i Finansudvalget Dato / tid 9.
Læs mereLars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)
Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde
Læs merePræsidentiel og parlamentarisk styreform
Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis
Læs mereArtiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen
Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereVelkommen til generalforsamling i IR-selskaberne for året 2018
Velkommen til generalforsamling i IR-selskaberne for året 2018 Agenda Velkomst ved Adm. direktør Peter Kubicki Generalforsamling i IR selskaberne Dirigent Advokat Søren Elstrøm Sørensen Regnskaber og beretninger
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereResumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og
Læs mereFolketinget: Mere vildledning end oplysning om CETA
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 Bilag 6 Offentligt Folketinget: Mere vildledning end oplysning om CETA Regeringen giver vildledende svar til Folketinget om den mest vidtgående handelsaftale, der nogensinde
Læs mereI dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.
Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også
Læs mereESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Taavi Rõivas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Taavi Rõivas Jeg er 37 år. Jeg er liberalist, og har været Estlands premierminister siden 2014. Jeg er en stor EU-fan. Jeg mener, at hvis Europa fortsat skal være velhavende,
Læs mereGlasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereNYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 Januar Kære læser
NYHEDSBREV Alle gode x 3 Kære læser Dette nyhedsbrev er alle gode x 3 omkring fokus på Risikostyring. Vi startede temaet med dette udgangspunkt: Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom
Læs mereTILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00
TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige
Læs mereDer er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for
Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus
Læs mereJule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken
Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mereKronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?
lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereSalmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen
2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far
Læs mereMaltakonferencen 2014
Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereDimissionstale s. 1
Året 2019 er året hvor I bliver studenter fra Stenhus Gymnasium. 449 fantastiske, kloge og skønne unge mennesker. Året 2019 er også året, hvor ytringsfriheden blev udfordret og vores demokrati sat under
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereLad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.
1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den
Læs mere