Ældrepleje set fra USA

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Ældrepleje set fra USA"

Niels Bjerre
8 år siden
Visninger:

1 Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget?

2 usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige tager sig af dig. Værdisættet i USA er, at du bør tage dig af dig selv. Og hvis du ikke kan det, bør din familie gøre det. Ellers kan du få hjælp fra markedet, hvor staten spiller en meget lille rolle. Andrew Scharlach, Center for the Advanced Study of Aging Services, University of California, Berkeley

Og hvis du ikke kan det, bør din familie gøre det.

3 Hvorfor er USA og Europa forskellige? Undersøgelser af folks værdier peger på at amerikanere i overvejende grad betragter fattige som "dovne," mens europæere i langt højere grad betragter dem som "uheldige." Alberto Alesina og Edward Glaeser Fighting Poverty in the US and Europe: A World of Difference, Oxford University Press, 2004

fattige som "dovne," mens europæere i langt højere grad betragter dem som "uheldige.

4 Politiske og juridiske institutioner Været gearet imod omfordeling: Præsidentielt system Simple flertalsvalg Stærkt to-parti system med manglende proportional repræsentation af vælgerne Domstolenes stærke forsvar for privat ejendomsret blokerede de politiske institutioner. Og mange amerikanske vælgere er uvidende og mangler interesse om politik en pointer, som også Wolfe fremfører (Does American Democracy Still Work).

stærke forsvar for privat ejendomsret blokerede de politiske institutioner.

5 Etniske forskelle Større etniske forskelle i USA Det er især etniske minoriteter, særligt sorte, der modtager offentlige ydelser i USA Den hvide middelklasse har stemt imod mere generøse velfærdsydelser, fordi disse ydelser i høj grad ville komme minoriteterne til gode

i USA Den hvide middelklasse har stemt imod mere generøse

6 Lokalområde og civilsamfund Indsatsen koncentreres i lokalområderne og drives stort set udelukkende af non-profit organisationer, frivillige og kommercielle firmaer. En enkelt lejlighed i et boligkompleks kan bruges som base for f.eks. En sygeplejerske og en SOSU. Eller de ældre kan hjælpe med børnepasning til gengæld for praktisk hjælp. Andre steder har ældre samlet sig i organisationer, der bliver finansieret af et medlemskab, så der kan hyres ældrepleje fra private virksomheder.

Eller de ældre kan hjælpe med børnepasning til gengæld for praktisk hjælp.

7 pengene Man kunne forvente, at det amerikanske system er billigere end det danske. Det synes imidlertid ikke at være tilfældet. I slutningen af 1990 erne var den gennemsnitlige udgift for ældre, der er 80 år eller ældre, stort set på samme niveau i de to lande.

8 Det amerikanske blik US blikket er vendt mod Europa og ikke mindst mod Skandinavien - med nysgerrighed, skepsis og undren De er rige, veluddannede, velorganiserede og bedrevidende De har den der lange, lange historie, men hvad har de gang i? Og danskerne er verdens lykkeligste folk!

veluddannede, velorganiserede og bedrevidende De har den der lange,

9 De tænksomme amerikanere Det handler for alle samfund om: At arbejde mod størst mulig lighed At styrke sociale bånd og den personlige ansvarlighed At staten regulerer og sikrer rettigheder (smid ultraliberalisterne på porten) At sikre det bedst mulige privat/offentlige samarbejde

ansvarlighed At staten regulerer og sikrer rettigheder (smid

10 Hvad kan vi hjælpe med? (Selv)organisering og ledelse Tillid (den amerikanske imødekommenhed snyder) Uddannelse, faglighed og medarbejdernes ansvarlighed Deltagelse i demokratiet Social kapital (Robert D. Putnam: Bowling Alone)

11 Amerikanerne vil lytte til løsninger Der kan reducere uligheden (nogen) Der kan sætte den enkelte i stand til at klare sig selv (individualisme og uafhængighed) Der fokuserer på lokalområdet En blanding af stat, kommercielle virksomheder og mangfoldige civilsamfundsbaserede løsninger i lokalsamfundene med frivillige og non-profit De vil næppe lytte til centralistisk løsninger eller bedrevidende pladder om fællesskab og solidaritet

kommercielle virksomheder og mangfoldige civilsamfundsbaserede løsninger i lokalsamfundene med frivillige og

12 Hvad kan vi lære Balance mellem personlig og kollektiv ansvarlighed Finde ud af, hvad fællesskabet eller kollektivet er Gøre solidaritet konkret Styrke sociale bånd/opbygge social kapital (Bowling alone med forsinkelse) Hvordan kan man bekymre sig om hvalerne, kærer sig om den tredje verden og stemme på et parti, der taler om solidaritet - og samtidig springe over i kassekøen og lade sin gamle mor sejle sin egen sø?

forsinkelse) Hvordan kan man bekymre sig om hvalerne, kærer sig om den tredje verden og stemme på et

13 Stat er godt - 1 Statens overtagelse af privat velgørenhed betyder, at ansvaret for omsorg til fremmede i stigende grad kommer til at høre til staten - ikke længere borgerne. De skandinaviske velfærdsstater varetager omsorg meget bedre end de markedsstyrede samfund, men de mangler en balance mellem personlig og kollektiv ansvarlighed. Dog har velfærdsstaten givet borgerne mere tid, som vi i stigende grad bruger på aktiviteter med andre (sports aktiviteter, frivillige organisationer m.m.).

De skandinaviske velfærdsstater varetager omsorg meget bedre end de markedsstyrede samfund, men de mangler en balance

14 Stat er godt - 2 Tanken om at staten er en hindring for individets udfoldelses-muligheder, er en fatal misforståelse. Staten sikrer menneskets rettigheder i en verden, hvor de frie markedskræfter nok kan være økonomisk frigørende, men de ikke har noget med menneskeværd at gøre. Det er nødvendigt med en vis statslig regulering. Spørgsmålet er, hvad det er, der integrerer os i et stadigt mere differentieret samfund. Det er social bånd i civilsamfundet. Velfærdsstaten virker bedst, når den styrker de bånd, som allerede eksisterer - ellers opstår det nuværende problem, hvor staten underminerer individernes ansvar overfor hinanden.

gøre. Det er nødvendigt med en vis statslig regulering. Spørgsmålet er, hvad det er, der integrerer os i et stadigt mere differentieret samfund.

Relaterede dokumenter

VELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d.

VELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d. Økonomisk Institut, Københavns Universitet Center for Forskning