Baggrundsnotat vedrørende Energinet.dk's strategi for systemydelser Baggrund, rammer og aktørinddragelse

Transkript

1 Baggrundsnotat vedrørende Energinet.dk's strategi for systemydelser Baggrund, rammer og aktørinddragelse Dok. 14/

2 Indhold 1. Indledning Opfølgning på Strategi for systemydelser Relation til Markedsmodel Produkter og markedspladser Rammer for strategien Elsystemets udviklingstendenser Energinet.dk s nationale rammebetingelser Internationale forhold Netværkskoder Aktørinddragelse Generelle aktørinput og Energinet.dk s bemærkninger Specifikke aktørinput og Energinet.dk s bemærkninger Dok. 14/ /13

3 1. Indledning I perioden fra august 2014 til januar 2015 udarbejdede Energinet.dk en ny strategi for systemydelser for perioden 2015 til Strategien er offentliggjort på Energinet.dk s hjemmeside. Dette notat beskriver baggrunden og rammerne for strategien samt den dialog der har været med interessenter og markedsaktører i tilblivelsen af strategien. Formålet er at give et indblik i, hvilke overvejelser der ligger bag strategien og de tiltag der er fastlagt deri. 1.1 Opfølgning på Strategi for systemydelser I den forrige strategi for systemydelser for perioden var der en række generelle og mere konkrete målsætninger i forhold til udvikling af systemydelsesområdet. Vi kan i dag konstatere, at en række af disse er blevet gennemført, men desværre også at vi ikke er nået i mål på en række områder inden for bl.a. internationalisering af markederne, jfr. tabel 1. Målet om internationale markeder for systemydelser er fortsat en vigtig prioritet for Energinet.dk, og den nye strategi indebærer derfor ikke et markant kursskifte i forhold til den forrige. Tabel 1: Status på Strategi for systemydelser Emne Mål Status 2014 Primær reserve (FCR) FNR/FDR Sekundær reserve (FRR-A) Sekundær reserve (FRR-A) Manuel reserve (FRR-M) Systembærende egenskaber Forbrugsfleksibilitet og smart grid 2 Fælles marked DK1- Tyskland Fælles marked DK2- Sverige Internationale markeder mod nord og syd Udligning af ubalancer Etableret Markedskobling Norden- Tyskland Indbygge i nettet hvis samfundsøkonomisk optimalt Pilotprojekter for øget forbrugsfleksibilitet i regulerkraftmarkedet - Ikke etableret Aftale indgået mellem TSO erne, afventer afklaring vedrørende fysisk overføringsmulighed Etableret Fælles indkøb DK2 og Sverige - Ikke etableret Afklaring om nordisk marked i gang DK1 udligner ubalancer via IGCC 1 - Ikke etableret Muligheder analyseres i pilotprojekt ( ) Synkronkompensatorer installeret efter udbud Pilotprojekt sat i gang, men endnu ingen konkrete resultater Aktørinddragelse Øges Flere initiativer, bl.a. etablering af aktørarbejdsgruppe 1 IGCC = International Grid Control Cooperation 2 Blev tilføjet i tillæg til strategien november Dok. 14/ /13

4 1.2 Relation til Markedsmodel 2.0 Projektet Markedsmodel 2.0 har kørt parallelt med udarbejdelse af strategien for systemydelser, og fortsætter i I projektet analyseres, hvordan fremtidens elmarked skal understøtte et energisystem med stadigt stigende mængder vedvarende energi 3. Baggrunden er et ønske om at fremtidssikre elmarkedsmodellen i forhold til at sikre, at den nødvendige og tilstrækkelige funktionalitet og fleksibilitet er tilgængelig i elsystemet. I 2015 går projektet ind i sin anden fase, og resultatet er en rapport til politisk drøftelse. Rapporten vil beskrive forskellige markedsmodeller, der kan implementeres på lang sigt. Fokus er primært fra år 2020 og frem, hvorimod den nye strategi for systemydelser fokuserer på en kortere tidsperiode Resultatet af Markedsmodel 2.0 vil således først og fremmest få konsekvenser for fremtidige strategier. Markedsmæssigt ligger fokus i Markedsmodel 2.0 på elmarkedet, men også systemydelser inddrages som en del af det samlede løsningsrum. Der kan i den forbindelse være elementer i Markedsmodel 2.0, som det vurderes hensigtsmæssigt at implementere allerede på kort sigt. Dette kan fx være nye systemydelsesprodukter, der belønner fleksibilitet. 3 Se Dok. 14/ /13

5 2. Produkter og markedspladser I følgende tabel 2 gives et overblik over de systemydelser, som Energinet.dk i dag indkøber på forskellige markedspladser. For en nærmere beskrivelse af de enkelte systemydelsesprodukter og markeder henvises til Introduktion til systemydelser 4. Der er for hver ydelse angivet en mængde og en omtrentlig årlig omsætning i markederne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mængderne for visse ydelser afhænger af den konkrete driftssituation, og de angive mængder skal derfor ses som vejledende, typiske værdier. Tilsvarende gælder for omsætningen, at det kan variere ganske meget afhængigt af efterspørgslen og af situationen i det enkelte marked. Tabel 2: Overblik over produkter og markeder for systemydelser Produkt Marked / indkøbsmetode Mængde (behov) Omtrentlig omsætning (mio. DKK/år) Primær reserve DK1 (FCR) Nationalt marked, daglige auktioner, likvidt marked med mange aktører. 10 MW leveres via SK MW Ca. 30 Sekundær reser- Hele mængden leveres via SK4. Ca. 100 MW Hele mæng- ve DK1 (FRR-A) Energinet.dk forventer at indføre marked for leveringsevne i efteråret 2015 (afventer metodegodkendelse fra Energitilsynet). den leveres via SK4. Manuel reserve Nationalt marked, daglige auktio- Ca. 190 MW, Pt. < 10 DK1 (FRR-M) ner, likvidt marked med mange aktører. Aktivering foregår via fælles nordisk budliste. øges i 2015 til ca. 280 MW Forventes at stige fra 2015 pga. øget behov. FNR/FDR i DK2 (FCR) Fælles marked DK2 og Sverige, auktioner dagen før og to dage før Ca. 35 MW FDR og ca. 25 Ca hvert driftsdøgn. MW FNR Likvidt marked med mange aktører. Sekundær reserve DK2 (FRR-A) Dækkes via indkøb i DK1 4 MW Indeholdt i omkostning for DK1 4 Tilgængelig på Energinet.dk's hjemmeside Dok. 14/ /13

6 Produkt Marked / indkøbsmetode Mængde (behov) Omtrentlig omsætning (mio. DKK/år) Manuel reserve DK2 uden Bornholm (FRR-M) Manuel reserve og nødstart på Bornholm Indkøbes hovedsageligt på lange kontrakter (5 år). I det seneste udbud for deltagelse fra mange aktører. Aktivering foregår via fælles nordisk budliste. Indkøbes på lange kontrakter. Aktivering foregår lokalt. Ca. 600 MW Ca. 200 Ca. 90 MW Ca. 40 Systembærende Indkøbes efter udbud på måneds- 1-2 anlæg i Ca egenskaber DK1+DK2 basis, med kortere tidsopløsning eller som tvangskørsel, afhængigt af driftssituation. drift i hvert område Få aktører - kan kun leveres fra centrale kraftværker. Nødstart DK1 + Indkøbes på lange kontrakter. Få 1-2 anlæg i Ca DK2 leverandører. hvert område I alt Ca Dok. 14/ /13

7 3. Rammer for strategien 3.1 Elsystemets udviklingstendenser Energisystemet gennemgår nu og fremover en markant forandring. Der introduceres i stadigt stigende omfang fluktuerende vedvarende energi fra vindmøller og solceller i elsystemet. Dette stiller store krav til Energinet.dk s håndtering af elsystemet, herunder særligt balanceringen af systemet, hvor systemydelser udgør et væsentligt element. Det er beskrevet i Energinet.dk s overordnede strategi, hvordan Energinet.dk som helhed håndterer denne udfordring. En specifik udfordring for systemydelsesområdet er udfasning af centrale kraftværker, som traditionelt har været, og stadig er, vigtige leverandører af systemydelser og har egenskaber, der er nødvendige for at sikre elsystemets drift. Energinet.dk har derfor fokus på at sikre, at den nødvendige funktionalitet altid er tilgængelig i systemet. Dette indebærer fx nye teknologier i markederne, hvor bl.a. batterier vinder indpas flere steder i Europa, ligesom fleksibelt elforbrug som elbiler og varmepumper har et potentiale for at bidrage. I forhold til de systembærende egenskaber er det en potentiel udfordring, at markedsgrundlaget for de centrale kraftværker udfordres af stigende mængder vind- og solenergi, da de centrale kraftværker i øjeblikket er de eneste leverandører af disse egenskaber. I takt med at kraftværkerne får færre driftstimer, stiger den samfundsøkonomiske omkostning ved at bruge kraftværkerne til systembærende egenskaber. Energinet.dk satte derfor allerede i forrige strategi et mål om at imødegå denne udfordring ved at etablere komponenter i selve nettet, der reducerer behovet for at tilvejebringe systembærende egenskaber fra de centrale kraftværker. Denne udvikling forventes yderligere forstærket i fremtiden med tilgang af nye HVDC-forbindelser, der kan levere nogle af de systembærende egenskaber. Derved afkobles de systembærende egenskaber yderligere fra energiproduktion, og det bliver derfor i endnu mindre grad nødvendigt at tvinge kraftværker til at starte op i perioder, hvor der ikke er brug for energien. 3.2 Energinet.dk s nationale rammebetingelser I forhold til at adressere de kommende muligheder og udfordringer er det centralt at forholde sig til de rammebetingelser, Energinet.dk opererer inden for. Dette gælder nationalt, såvel som internationalt. Nationalt er Energinet.dk s rolle først og fremmest at drive transmissionsnettene for el og gas, herunder at sikre en høj forsyningssikkerhed. Samtidig er Energinet.dk som naturligt monopol og reguleret virksomhed underlagt politiske beslutninger om omkostningseffektiv drift. Vi forsøger derfor hele tiden at optimere tilvejebringelsen af systemydelser for at adressere begge krav, hvor effektive markeder er et vigtigt element i at sikre en samfundsøkonomisk tilvejebringelse af de ydelser, der sikrer forsyningssikkerheden. Kort før færdiggørelsen af strategien offentliggjorde elreguleringsudvalget sin rapport med anbefalinger til fremtidig regulering af elsektoren, herunder Energinet.dk. Vi bemærker, at rapporten overordnet konkluderer, at Energinet.dk løser de rigtige opgaver, også på systemydelsesområdet. Rapporten peger på behovet for en forbedret transparens og tydeliggørelse af roller, hvilket er i god tråd med Dok. 14/ /13

8 de input som markedsaktørerne har bidraget med gennem processen, og som Energinet.dk adresserer med tiltagene i strategien. 3.3 Internationale forhold Teknisk såvel som markedsmæssigt er der store fordele for Danmark ved at være en del af større sammenhængende elsystemer. Med disse fordele følger imidlertid også en række forpligtelser, herunder krav til dimensionering af reserver, der fastlægges efter ensartede retningslinjer defineret i fællesskab med øvrige TSO er. Energinet.dk indgår i en række samarbejder både bilateralt, regionalt, og på Europæisk plan i ENTSO-E 5. I den internationale sammenhæng er Energinet.dk en lille spiller, hvilket betyder at Energinet.dk s ønsker ikke altid kan tilgodeses, når kompromiserne skal findes. Samlet set er gevinsterne ved at deltage i internationalt samarbejde og samhandel meget større end ulemperne ved de begrænsninger, det giver. På markedssiden er der en omfattende indsats i gang for at implementere det europæiske indre marked for energi. Dette foregår blandt andet ved implementering af markedskoblingsprojekter i day-ahead og intraday markederne, og ved udarbejdelse af fælles regelsæt på tværs af Europa, de såkaldte netværkskoder. Dette vil også påvirke systemydelsesområdet i retning af harmonisering af produkter og mulighed for grænseoverskridende handel, aftaler om reserver og fysisk udveksling af systemydelser. 3.4 Netværkskoder De kommende netværkskoder er et stort skridt i retning af en international harmonisering af en lang række regler og krav, som påvirker markedsaktører og systemoperatører på tværs af Europa. I forhold til udvikling af internationale markeder for systemydelser fastsættes rammerne først og fremmest af Network code for electricity balancing 6 (NCEB). NCEB er afleveret til ACER 7 i september 2014, hvorefter det forventes, at ACER i starten af 2015 vil anbefale NCEB til godkendelse i EU. Den videre tidsplan herfra er stadig ikke fastlagt, men det forventes at NCEB tidligst kan træde i kraft som forordning i Dette er usikkert, og tidsplanen kan både blive fremskyndet eller udskudt. Energinet.dk betragter netværkskoderne som en god mulighed for at opnå effektive internationale markeder. Samtidig kan international harmonisering medføre ændringer i nuværende markeder og produkter for systemydelser, men konsekvenserne heraf er endnu usikre. Netværkskoderne fremmer internationale markeder for systemydelser gennem harmonisering af både automatiske og manuelle produkter, krav om markedskobling og rammer for reservation af transmissionskapacitet til udveksling af systemydelser, hvis det ud fra cost-benefit analyser er optimalt. I NCEB fremhæves brug af fælles merit-order liste, marginalprissætning og asymmetriske 5 ENTSO-E er den europæiske samarbejdsorganisation for el-tso er og star for udmøntningen af ACER s guidelines for udviklingen af de europæiske energimarkeder, Agency for the Cooperation of Energy Regulators (ACER), Dok. 14/ /13

9 bud for FRR, som allerede er kendetegn i det nordiske marked for FRR-M aktivering (regulerkraftmarkedet). NCEB er åben i beskrivelse af produktdefinitioner og behov for tilpasning er derfor usikkert. Når netværkskoderne træder i kraft som forordninger, indeholder de en tidsplan for implementering. Der kan derfor gå forholdsvis lang tid, fra en forordning træder i kraft til den er implementeret i markedet. Den foreløbige tidsplan for implementering af NCEB er vist i figur 1, og den samlede implementeringstid forventes at være 6 år. Entry into force of the multilateral TSO-TSO model with CMO of balancing energy from RR and manual FRR Coordination between TSOs in activation of balancing energy from automatic FRR (it also includes coordination of automatic FRR with RR and manual FRR) Entry into force of the multilateral TSO-TSO model with CMOm of balancing energy from RR and manual FRR ENTRY INTO FORCE OF THE NCEB TSOs proposal for modifications of the FGEB s multilateral TSO-TSO model with CMO of BE from RR and FRR manual TSOs proposal for the target model for the exchanges of balancing energy from automatic FRR Harmonisation of the main features of the imbalance settlement Entry into force of the multilateral TSO-TSO model with CMOm of BE from RR Minimization of counteracting activation of balancing energy between CA (imb. netting) TSOs proposal for the pricing method based on marginal pricing (pay-as-cleared) TSOs proposal for standard balancing energy and balancing reserve products After transitory period Entry into force of the standards & requirements of NCEB for which there is no specified deadline in FGEB Implementation of the target model for automatic FRR LEGEND: BE - Balancing Energy CA - Control Area CMO - Common Merit Order (all bids are shared) CMOm - Common Merit Order list with margins (a certain amount of the most expensive balancing energy bids can be not shared) FGEB - Framework Guidelines on Electricity Balancing FRR - Frequency Restoration Reserve NCEB - Network Code on Electricity Balancing RR - Replacement Reserve X X+1 X+2 X+3 X+4 X+5 X+6 Time [years] MAX LENGTH OF THE TRANSITORY PERIOD The determination of the transitory period shall be subject to consultation with the relevant stakeholders FGEB foresees DEROGATIONS - a maximum period of 2 years when some provisions of the NCEB can be ignored (granted case-by-case) Figur 1. Nuværende implementeringsplan efter ikrafttrædelse af Network Code Electricity Balancing 8. 8 Figur fra NCEB Supporting Document. Se Dok. 14/ /13

10 4. Aktørinddragelse Strategien og dette notat er blevet til på baggrund af en række aktørinput: - Aktørarbejdsgruppe for systemydelser - Aktørmøder i regi af Markedsmodel En dedikeret workshop i november Skriftlige kommentarer Forløbet er illustreret i figur 2. Energinet.dk har ikke sendt strategien i høring, men de enkelte tiltag i strategien vil efterfølgende kunne komme i høring hos interessenterne. Derudover skal konkrete ændringer i indkøbsmetoder godkendes af Energitilsynet inden endelig beslutning og implementering Illustration Baggrund Koncern strategi Strategi for systemydelser Notat, workshop og kommentarer Udarbejdelse af strategi Markedsmodel 2.0 Tiltag 1 Impl. Tiltag 2 høring Impl. Tiltag x høring Impl. Analyse 1 Tiltag høring Impl. Analyse 2 Analyse x Aktør arbejdsgruppe 27. august Workshop 20. november Deadline kommentarer 4. december Primo januar Færdig strategi Figur 2. Illustration af proces for aktørinddragelse. 4.1 Generelle aktørinput og Energinet.dk s bemærkninger Helt overordnet peger markedsaktørerne på en stabil og forudsigelig efterspørgsel som den væsentligste parameter i forhold til at sikre velfungerende markeder på lang sigt. Dette vil Energinet.dk først og fremmest bidrage til ved at etablere internationale markeder, hvor der sikres en effektiv konkurrence på både udbuds- og efterspørgselssiden. Samtidig har aktørerne generelt efterlyst et bedre indblik i Energinet.dk s maskinrum, idet usikkerhed om Energinet.dk s ageren ses som en barriere for nye investeringer. Dette aspekt adresserer vi ved at fremhæve transparens som et separat retningssættende princip i strategien. I det følgende gennemgås en række generelle aspekter inden for de tre hovedoverskrifter internationalisering, konkurrence og transparens. Afsnittene er en sammenfatning af de input der er modtaget fra aktørerne igennem hele processen. I det efterfølgende afsnit følger en række mere specifikke kommentarer og Energinet.dk s bemærkninger hertil Internationalisering Aktørerne har generelt givet udtryk for, at internationale markeder er en fordel, dog under den meget væsentlige forudsætning, at der sikres reciprocitet, altså at der åbnes for at danske aktører kan afsætte systemydelser i udlandet samtidig med at Energinet.dk kan indkøbe systemydelser fra udenlandske leverandører. Energinet.dk er meget enig i, at dette er en vigtig forudsætning for et balanceret og velfungerende marked, og har i strategien lagt vægt på tiltag, der tilgodeser dette. Dok. 14/ /13

11 Netværkskoderne er som nævnt retningssættende på den lange bane. Aktørerne har i den sammenhæng givet udtryk for, at det er vigtigt, at Energinet.dk ikke afventer harmonisering i netværkskoderne, men tager mindre skridt i retning af fælles markeder, så snart det er muligt. Energinet.dk er meget enig i denne betragtning og har i strategien lagt vægt på en række initiativer, der i større eller mindre omfang bringer markederne i den langsigtede retning uden at være afhængige af den endelige harmonisering i netværkskoderne. I forhold til harmonisering har nogle markedsaktører udtrykt bekymring for om danske markedsregler vil gå tabt i processen, herunder regler der understøtter små aktører og reserver fra forbrugssiden, dvs. fx markeder med små budstørrelser, asymmetriske bud, og korte tidsfrister. Det er en problemstilling som Energinet.dk er opmærksom på, men vi mener omvendt, at det kan være nødvendigt at give afkald på nationale særinteresser for at opnå fælles markeder på lang sigt. Se i øvrigt næste afsnit for de konkurrencemæssige aspekter af dette emne Konkurrence I forhold til at forbedre konkurrencen i markederne er der modtaget forskelligrettede input fra markedsaktørerne. Dette gælder særligt for konkrete aspekter i markedsdesignet, fx asymmetriske/symmetriske bud, budstørrelser m.m. Vi bemærker, at det, som af nogle vurderes at være et middel til generelt at forbedre konkurrencen, af andre vurderes at være en ulempe. Generelt er det Energinet.dk s holdning, at markedsdesignet skal indrettes, så det er mest muligt rummeligt uden at give særlige fordele til enkelte aktører eller typer af teknologier. Vi benytter i den sammenhæng altid høringer ved konkrete ændringer til at få aktørinput, idet vi vurderer, at disse aspekter altid skal vurderes i en konkret sammenhæng. Energinet.dk har som en del af processen med udarbejdelse af strategien bedt aktørerne om input i forhold til en revision af den måde, hvorpå ubalancer afregnes, herunder om ubalanceprisen skal hænge sammen med reserveomkostningen (rådighedsbetaling). Aktørerne har generelt udtrykt forundring over dette forslag, og har sat spørgsmålstegn ved relevansen af en sådan ændring i en systemydelseskontekst. Energinet.dk har taget dette til efterretning og derfor ikke medtaget emnet i strategien, men vil i stedet behandle emnet analytisk som en del af Markedsmodel 2.0 projektet. Energinet.dk medtager i den forbindelse de input, som markedsaktørerne har givet i strategiprocessen Transparens Aktørerne har i løbet af hele processen efterlyst en forbedret indsigt i hvordan Energinet.dk forvalter systemydelsesområdet, særligt i forhold til hvordan den daglige drift forløber, og hvordan Energinet.dk administrerer sine forskellige roller i forhold markedsdesign og indkøb. Energinet.dk mener, at dette er helt berettiget og vil i den kommende strategiperiode gennemføre tiltag for at imødekomme disse ønsker. Vi har som en del af strategiprocessen modtaget en række konkrete eksempler fra aktørerne på emner til dette arbejde, og vil derudover invitere til yderligere dialog med markedsaktørerne med henblik på at få fastlagt i nærmere detaljer, hvilken information der konkret vil være nyttig, og hvordan den skal formidles. Dok. 14/ /13

12 Aktørerne har også efterlyst bedre indsigt i Energinet.dk s investeringsbeslutninger for fx udlandsforbindelser. Energinet.dk arbejder løbende på at give denne form for indsigt, bl.a. ved offentliggørelse af analyseforudsætninger, men mener ikke det skal være en del af systemydelsesstrategien. 4.2 Specifikke aktørinput og Energinet.dk s bemærkninger # Aktørinput Energinet.dk s bemærkninger 1 Energinet.dk skal først komme med udmeldinger til markedet om fremtidige tiltag, når der er sikkerhed for gennemførbarhed. 2 Reservation af transmissionskapacitet skal ske på baggrund af overbevisende cost-benefit analyser. 3 Det foreslås at åbne for, at FDR kan leveres via Storebælt fra DK1 til markedet i DK2/Sverige. 4 Omkostninger til nettilslutning og visse afgifter er væsentlige barrierer for nye leverandører, fx batterier. 5 Energinet.dk opfordres til i højere grad at anvende auktionsprægede indkøb (og helst med marginalprisafregning) frem for forhandlingsrunder. Energinet.dk mener, at det er vigtigt at få markedsaktørernes input tidligt i processen, når der skal implementeres ændringer i markederne. Vi vil derfor fortsat drøfte kommende tiltag åbent, men vil blive bedre til at tydeliggøre hvis der er væsentlige usikkerheder for gennemførslen. Energinet.dk er enig, og historisk er dette også tilfældet. Der kan dog være begrænsninger for, hvad der kan offentliggøres, hvilket kan gøre det svært at gøre analysen overbevisende for offentligheden. Vi henholder os i disse tilfælde til, at reservationer skal godkendes af Energitilsynet, som får adgang til al relevant information. Energinet.dk takker for forslaget, som undersøges nærmere i strategien (tiltag 3). Energinet.dk fokuserer på designet af markederne for systemydelser, og hvordan ydelser kan bydes ind i markederne. Energinet.dk forholder sig derfor ikke til aktørernes enkelte omkostningselementer, der ligger bag en given ydelse. Energinet.dk har noteret ønsket og vil i videst mulig omfang efterkomme det, men har ikke formuleret et strategisk tiltag desangående. Energinet.dk har i øvrigt netop i vores forslag til indkøbsmetode for FRR-A leveringsevne ændret fra forhandlingsrunder til auktioner på baggrund af input fra aktører. Dok. 14/ /13

13 # Aktørinput Energinet.dk s bemærkninger 6 Tvangskørsel er grundlæggende udtryk for en markedsfejl. 7 Systembærende egenskaber fra Energinet.dk s egne netkomponenter bør indgå i markedet på lige fod med kommercielle anlæg. Energinet.dk vil fremadrettet etablere tiltag til at reducere omfanget af tvangskørsler, dels ved at forbedre processerne for indkøb af systembærende egenskaber på markedsvilkår, og dels ved investeringer i netkomponenter i det omfang, det er samfundsøkonomisk fordelagtigt (se i øvrigt næste punkt, samt strategiens afsnit 4.1). Energinet.dk vil analysere muligheden for at optimere driftsomkostningerne på tværs af netkomponenter og kommercielle anlæg (se i øvrigt strategiens afsnit 4.1) 8 Markedsdrift af systemydelsesmarkederne bør varetages af uvildig tredjepart. Det vil fjerne mistanke om at Energinet.dk udnytter en dobbeltrolle som indkøber og markedsoperatør. 9 Energinet.dk bør give bedre indblik i FCR markedet i DK2/Sverige, herunder indblik i alle accepterede bud og opsplitning i D-1 og D-2 mængder og priser. Energinet.dk mener ikke, at dette vil være hensigtsmæssigt, idet de nuværende platforme er tæt integreret i Energinet.dk s driftssystemer. En adskillelse vil føre til øget overhead og fejlrisiko, og gevinsterne er tvivlsomme. Vi mener, at det bagvedliggende problem skal adresseres via forbedret transparens som beskrevet i strategien. Energinet.dk har noteret ønsket, og arbejder løbende for at forbedre adgangen til markedsinformation i dette marked i samarbejde med den svenske TSO. 10 Energinet.dk bør meddele information om force majeure og unormale driftssituationer hurtigere end tilfældet er i dag. Energinet.dk har noteret ønsket, og vil behandle det som en del af indsatsen for forbedret transparens. Dok. 14/ /13