Dyrkning af blåmuslinger i Danmark ja, hvorfor ikke?
|
|
- Arthur Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jens Anthon Christensen Dyrkning af blåmuslinger i Danmark ja, hvorfor ikke? Danske fiskere får ca. 1 kr. pr kg for deres landinger af vildfangne blåmuslinger. I Holland og andre europæiske skaldyr-nationer opnås mere end fem gange så høje priser. Det er muligt fordi muslingerne dyrkes enten i bundkultur eller i tovkultur (tove, liner, o.l. ophængt i vandet) hvorved muslingerne opnår bedre kvalitet end i de vilde bestande. På trods af dette er dyrkning af blåmuslinger endnu ikke slået an i Danmark. Denne artikel peger med udgangspunkt i udenlandske erfaringer og nye forsøg i Limfjorden med muslingeopdræt på tove på et stort uudnyttet dansk potentiale til dyrkning af blåmuslinger til glæde for muslingeerhvervet og miljøet. Dyrkning af muslinger på tove foregår endvidere uden brug af skrabende redskaber og er derfor en mulighed for mange flere end de 63 danske fiskere der i øjeblikket har licens til muslingeskrabning. I Europa er blåmuslingen udbredt fra Spanien til Nordnorge og tåler store udsving i saltholdighed og temperatur. Den har en tilsvarende stor udbredelse i Nordamerika. Enkelte steder er bundforhold og bestandstætheder egnede til et kommercielt fiskeri på de vilde bestande, men langt størsteparten af den indhøstede mængde er enten dyrket i bundkultur eller i tovkultur. Ved bundkultur indhøster man muslingeyngel og genudlægger den i passende mængder til videre vækst på bundarealer med særligt gode vækstbetingelser hvorved muslingerne vokser hurtigere, får større kødfylde og større økonomisk værdi. Man tilser dem under væksten og opfisker dem med muslingeskrabere når de når konsumstørrelse. I tovkultur er muslingerne fasthæftede med deres hæftetråde til tove o.l. som hænger ned i vandet fra pæle, flåder eller bæreliner ophængt under bøjer. Muslinger i tovkultur har generelt bedre vækstbetingelser end bundlevende muslinger fordi de hænger midt i vandet hvor iltforholdene og fødegrundlaget (plankton) er bedst. Derfor vokser de hurtigere og når konsumstørrelse på væsentlig kortere tid. Muslingerne høstes uden brug af skrabende redskaber. Muslingerne har meget høj kvalitet (kødfylde og udseende) og skal ikke renses for sand fordi de ikke har bundkontakt. 42
2 ERIK HOFFMANN De er særligt velegnede til markedet for fersk konsum hvor de højeste priser opnås. Den samlede europæiske tilførsel af blåmuslinger til markederne var i 1999 på ca tons (data fra FAO), hvoraf størsteparten på ca tons enten er dyrket i bundkultur eller i tovkultur. Resten på ca tons er fisket med skraber på vilde bestande som i Danmark. Det danske fiskeri er på omkring tons om året og er langt det største i Europa. I Holland høstes ca tons, men i modsætning til Danmark er hele den hollandske muslingetilførsel dyrket i bundkultur. Derfor er førstehåndsværdien på markederne mere end fem gange større (se tabellen). Høst Værdi af høst Danmark tons kr.** Holland tons kr.** ** I DFU rapport nr er den totale førstehåndsværdi angivet til mio. kr. ** Data fra FAO.Værdi i US$ ganget med kurs 8,40. Muslingefiskeri i Danmark I Danmark foregår fiskeriet som et frit fiskeri på vilde bestande uden at bestanden plejes på anden måde end ved fangstreguleringer, som dels fastlægges af myndighederne og dels aftales indbyrdes mellem fiskerne i samarbejde med muslingeindustrien. Kun i begrænset omfang er der tilløb til en form for kultur idet frasorterede små muslinger under 4,5 cm genudlægges til videre vækst på to genudlægsbanker. 90% af de danske muslinger koges og forarbejdes industrielt, resten har en tilstrækkelig høj kødværdi til at kunne afsættes på markedet for fersk konsum. Langt det største fiskeri i Danmark foregår i Limfjorden med bruttolandinger op mod tons. I Lillebælt/Kattegat landes brutto ca tons og i det danske Vadehav tons. Af Limfjordens samlede areal på hektar benyttes ca. halvdelen hektar til muslingefiskeri. I Limfjorden er det gennemsnitlige areal- 43
3 udbytte på årsbasis således ca. 0,15 kg pr. m 2. Fangstområderne i Lillebælt/Kattegat har et samlet areal på hektar, men fiskeriet foregår dog på et væsentligt mindre område, og i Vadehavet sker muslingeskrabningen inden for et areal på ca. 200 hektar. Den årlige omsætning i det samlede muslingeerhverv er på ca. 300 mio. kr. Antallet af licenser til muslingefiskere er begrænset til 63 (51 i Limfjorden, syv i Lillebælt/Kattegat og fem i Vadehavet), og mange andre reguleringer er indført for at sikre fiskeriudbyttet og tilgodese miljøinteresserne. Muslingedyrkning i Holland I Holland er der siden 1800-tallet udviklet en produktion af blåmuslinger i bundkultur hvor producenterne lejer arealer af staten til opskrabning af yngel og videre opdyrkning af konsummuslinger. Opdyrkningen foregår under meget kontrollerede forhold, som sikrer optimal vækst og en meget høj kødværdi. De bedste yngelområder er på lavt vand i Wadden Zee på indersiden af de Frisiske Øer. Her skrabes i alt til tons yngel om året.yngelen udlægges i opvækstområder i Wadden Zee og Zeeland på vanddybder større end 6 m, og hver producent har sit eget afgrænsede område som markeres med pæle. Der betales en lav årlig lejeafgift. Det samlede areal med parceller til muslingedyrkning er i angivet til ca hektar. Der foreligger ingen oplysninger om hvor stort et areal der bruges til opsamling af yngel. Langt den største del af de hollandske muslinger er af så god en kvalitet at de kan afsættes på det ferske konsummarked, fortrinsvis i Belgien og Frankrig. Optimering af det danske muslingeudbytte ved bundkultur I sammenligning med den hollandske er den danske muslingehøst væsentlig mere arealkrævende og der opnås som nævnt kun ca. 1 5 af førstehåndsværdien. Alene på de befiskede arealer i Limfjorden ( hektar) vil der med en simpel fremskrivning af arealforbruget i Holland ( tons høstet på hektar) kunne produceres 12,5 gange så mange muslinger. Hele arealet i Limfjorden er dog ikke egnet til bundkulturer. De bedst egnede arealer findes formentlig i den vestlige del af Limfjorden. De tilgængelige arealer alene i Nissum Bredning er dobbelt så store som produktionsarealet i Holland. Ud over arealernes tilgængelighed er der dog også forskel på naturgrundlaget i Limfjorden og i kystvandene i Holland. Planktonproduktionen er større i Limfjorden end i det hollandske Vadehav, men fødetilgængeligheden er større i Vadehavet fordi det altid skiftende tidevand til stadighed fører nyt vand med plankton ned til muslingerne på bunden. Den meget store afvigelse i arealudbyttet fra Holland til Limfjorden og værdien af høsten er alt andet lige tankevækkende, og sammenholdt med de store arealmuligheder i Limfjorden bør det give anledning til overvejelser i det danske muslingeerhverv og hos myndighederne. 44
4 Dyrkning af blåmuslinger i tovkultur I forhold til bundkultur er det i tovkulturer muligt at opnå væsentlig højere muslingeproduktion pr. m 2 bund fordi hele den produktive del af vandsøjlen kan udnyttes. Muslinger lever af plankton, og planktonmængden i vandet og dets tilgængelighed for muslingerne er afgørende for deres vækst. Planktonet findes normalt i de øvre vandlag, og muslinger på bunden får kun kontakt med planktonet såfremt strøm og bølger fører vand med plankton ned til muslingerne. Anderledes forholder det sig med blåmuslinger der sidder på tovkulturernes tove eller liner. Her befinder muslingerne sig altid midt i planktonsuppen. I tilgift er der normalt altid rigeligt med ilt i de øvre vandmasser i modsætning til mange bundområder i Limfjorden, som ofte rammes af iltsvind om sommeren. Muslinger på tove har ydermere den fordel at krabber og søstjerner normalt ikke kan true dem. Som tidligere nævnt vokser muslingerne hurtigere på tove. Nye forsøg i Limfjorden fra 1999 til 2001 viser (se side 55) at lineopdræt kan halvere den normale vækstperiode i Limfjorden på ca. tre år. Endvidere opnås en væsentlig højere kødprocent. Muslinger fra lineopdræt opnår derfor højere førstehåndsværdi end bundlevende muslinger fra Limfjorden og er primært beregnet til det ferske konsummarked. Disse forhold er de grundlæggende forudsætninger ved opdræt af muslinger på tove. Man udnytter altså at muslingerne kan opnå optimale vækstvilkår på tovene. Endvidere er det en miljømæssig fordel, at muslingerne ikke skal skrabes. Opdrætteren skal dog påse at tætheden af muslinger på tovene er afpasset til fødemængden, at konkurrence fra andre filtrerende dyr minimeres, og at rovdyr som krabber og søstjerner søges undgået. De afgørende faktorer for hvor stor muslingeproduktionen kan blive er vanddybden, planktonmængden og planktonets tilgængelighed som et resultat af vandstrømmen. I Spanien opnås i de højproduktive områder i Galicien helt op til 125 kg/m 2. Over for dette står arealudbyttet ved blåmuslingefiskeriet i Limfjorden på 0,15 kg/m 2. I Sverige rapporteres arealudbytter i tovkulturer på 40 kg/m 2 og i forsøgene i Limfjorden er der målt udbytter på 5 kg/m 2 (se side 55). Dybden på produktionsstedet afgrænser hvor lange dyrkningstovene kan være, og er derfor ud over fødetilgængeligheden meget afgørende for udbyttet pr. areal. Ved forsøgene i Limfjorden anvendte vi dyrkningstove på kun 1 m, mens producenter i Sverige og Spanien anvender tove på 5-10 m. Ulemperne ved opdræt er dels flydeaggregaterne i overfladen (flåder, bøjer, tønder). Disse kan skæmme fjordlandskabet og forstyrre den fri sejlads. Desuden kan arealreservationen og opdrætsudstyret forhindre eller besværliggøre andet fiskeri. Endvidere kan der opstå slamophobninger under opdrætsanlæggene ved nedfald af ekskrementer fra muslingerne. 45
5 Figur 1. Flåder til blåmuslingeopdræt i Galicien i Spanien. PETER HOVGAARD Blåmuslingeopdræt i det øvrige Europa Spanien er den helt store europæiske opdrætsnation med en produktion i 1999 på tons blåmuslinger (der er hovedsagelig tale om den nærtstående middelhavsmusling Mytilus galloprovin cialis). Derefter følger Italien, Holland og Frankrig. I Frankrig er der lange traditioner for dyrkning af denne musling. Produktionen som mestendels foregår på egepæle såkaldte bouchots siges faktisk at stamme tilbage fra Blåmuslingeproduktion, tons Figur 2. Produktion af opdrættede blåmuslinger i de største af de små blåmuslingenationer i Europa. Den producerede blåmusling i Portugal og Grækenland er Mytilus galloprovincialis. I de øvrige lande Mytilus edulis. Data fra FAO Irland Grækenland Norge 0 Portugal UK Sverige 46
6 Næsten hele den spanske produktion foregår i fjorde i Galicien på nordvestkysten mod Atlanterhavet. Produktionen foregår på tove som hænger fra flåder af eukalyptustræ. Flåderne er m (Figur 1), og i området er der omkring 3500 stk. Hver flåde producerer årlig omkring tons. Men også andre europæiske lande er godt med. Fra begyndelsen af firserne var der over en bred bank en stor interesse i at implementere blåmuslingeopdræt og udvikle det som en ny erhvervsmulighed i lande som ikke tidligere havde haft muslingeopdræt. EU s regionaludviklingsstøtte har haft en afgørende betydning for udviklingen. Irland, Grækenland og UK er gode eksempler herpå. Fra stort set intet opdræt (Figur 2) indledtes et målrettet udviklingsprogram, og i dag har blåmuslingeopdræt stor betydning for mange kystområders økonomi og beskæftigelse. EU s regionaludviklingsstøtte haft en afgørende betydning for udviklingen. Canada ligner Danmark Dyrkningen på tove i Canada har særlig interesse. For det første er den fra ingenting over kun 20 år opbygget til en økonomisk meget betydningsfuld produktion, og for det andet foregår den vigtigste aktivitet i områder med islæg og relativ lav vanddybde, meget lig de forhold vi har Limfjorden. Det er specielt på Prince Edward Island i Østcanada at blåmuslingeopdrættet er slået an. I begyndelsen af 1980 erne tog regeringen i den selvstændige provins Prince Edward Island et initiativ og iværksatte et projekt med det formål at indføre blåmuslingeopdræt. Der fandtes en bestand af blåmuslinger som havde for ringe kvalitet til konsum, men det skønnedes at der i de mange småfjorde, bugter og vige rundt om øen var et betydeligt potentiale til opdræt på tove. Ligesom her i Danmark er der relativt lavvandet, og der forekommer is om vinteren. Det var derfor vigtigt at satse på en teknik som tilgodeser de lokale forhold, og forskellige metoder blev afprøvet. Blåmuslingeproduktion, tons Figur 3. Blåmuslingeopdræt på tove i Canada (Data fra FAO). Opdrætterne på Prince Edward Island producerede i tons hvilket svarer til 88% af den samlede produktion i Canada
7 Figur 4. Prince Edward Island. Bæreliner med bøjer inden liner og bøjer sænkes under overfladen. Figur 5. Skitse af tovkulturanlæg i Canada. Princippet for både kontinuerte og enkelte strømper er vist. Nu foregår stort set hele produktionen på langliner båret af bøjer, og fordi der er is om vinteren, sænkes bøjerne ned til en meter under overfladen ved hjælp af betonvægte eller sandsække. Bærelinerne, der hver er m forankres i begge ender med et skrueanker, og for hver halve meter fastgøres en massiv opdriftsbøje (Figur 5). På vestkysten på dybere vand anvender man også flåder. Flåder har den fordel at blåmuslingerne på anlæggene bedre kan beskyttes mod ænder, som kan forårsage betydelige tab. Yngelen opsamles i maj måned på yngelsamlere (almindeligt eller trævlet tov) i særligt gode yngelområder og følgende oktobernovember er de vokset til 2-3 cm. Derefter høstes de af og overføres til strømper, hvor den videre vækst foregår. Strømperne er lange rørformede net i enten bomuld eller plast med en diameter på 5-10 cm og tjener til at holde på muslingerne indtil de får sat sig fast med deres hæftetråde (byssus). De anvendes nu i alle producerende lande undtagen Sverige. De fyldte plaststrømper, som i Canada er på 2-3 m, ophænges under bærelinerne i en indbyrdes afstand af ca. 0,5 m (enkelte strømper). Efter kort tid kravler muslingerne ud gennem strømpemaskerne og strømpen kommer til at sidde som et bæretov hvorpå muslingerne er hæftet med deres byssus-tråde. På lokaliteter med dybere vand anvendes typisk bomuldsstrømper i kontinuerte længder ophængt under bærelinerne som guirlander (kontinuerte strømper). Midt i bomuldsstrømpen anbringes et Bøjer Hovedline Muslinger Enkelte strømper Kontinuerte strømper Vægte Skrueanker 100 m 48
8 JENS ANTHON CHRISTENSEN Figur 6. Manuel strømpefyldning på Prince Edward Island. tov, som muslingerne med deres byssus-tråde hæfter sig til samtidig med at bomuldsstrømpen nedbrydes af bakterier og forsvinder. I Canada fyldes enkelte strømper manuelt (Figur 6) mens fyldningen af kontinuerte strømper foregår maskinelt. Ved høst det følgende efterår (en samlet vækstperiode på 1,5 år) skæres strømperne fri, og hvis der er tale om enkeltstrømper bringes de i land hvor den videre proces foregår: 1 muslingerne børstes af strømpen 2 kører gennem en klaseadskiller/ vasker 3 sorteres 4 byssus trækkes af i byssusmaskine 5 pakkes 6 leveres Ved kontinuerte strømper børstes muslingerne af opdrætstovene ude på båden og bringes i land til den nævnte videre proces. Trusler mod blåmuslingeproduktionen på Prince Edward Island Kødprocenterne afhænger af fødemængden og gydningstidspunktet og er derfor normalt højest om foråret og lavere om efteråret og vinteren samt i gydeperioden. I de senere år har der i visse områder og perioder været vigende kødprocent til skade for muslingernes konsumkvalitet. Figur 7. Fastgørelse af enkelte strømper på bærelinen. Montague River, Prince Edward Island. 49 JENS ANTHON CHRISTENSEN
9 Årsagen er muligvis at bestandstætheden i nogle opdrætslokaliteter er blevet for stor. Der er stor efterspørgsel efter muslinger og ikke flere opdrætslokaliteter til rådighed, og muslingefarmerne presser derfor flere langliner ind i områderne end fødetilgængeligheden kan bære. Der gennemføres nu forskningsprojekter på Prince Edward Island som undersøger forholdet mellem optimal produktion (kvantitet/kvalitet) og opdrætsområders udbud af naturlige ressourcer. Ud over problemerne med for stor tæthed af muslinger på lokaliteterne er der andre trusler mod produktionen på Prince Edward Island: giftige alger ænder ny sækdyr-art (Styela clava). På engelsk Club tunicate sygdomme spildevands-udledninger (tungmetaller, bakterier, virus) stigende temperatur gydninger i utide forårsaget af forskellige påvirkninger Der laves forsøg med midler til afskrækkelse af ænder, men indtil videre uden megen succes. Ænder kan rydde langliner totalt for små muslinger. Nogle steder bruger man derfor flåder til de små muslinger fordi flåderne bedre kan indhegnes med afværgenet. Det stigende problem med ænder kan være et resultat af udviklingen i opdrættet. Ænderne finder ud af at der er masser af føde på opdrætsanlæggene og søger dertil. Den nye sækdyr-art Styela clava er observeret inden for de seneste fem år på enkelte lokaliteter og er blevet en stor trussel. I tætte bestande slår de sig ned på bøjer, tov og strømper med muslinger og kan dække dem fuldstændig i løbet af kort tid. Forsøg med blåmuslingeopdræt på liner i Danmark Der har tidligere været gjort enkelte forsøg på at opdrætte blåmuslinger i Danmark. I 1980 erne gennemførtes et omfattende forsøg med opdræt af blåmuslinger på tove i Isefjorden, og i slutningen af 1970 erne etableredes en kommerciel opdrætsvirksomhed i Mariager Fjord. Isefjordsprojektet var lovende, men måtte stoppe i 1986 på grund af islæg, og herudover var edderfugle et stort problem. Anlægget i Mariager Fjord har eksisteret siden med skiftende resultat og ejerforhold (se boks). I 1997 truede myndighederne med at lukke anlægget på grund af miljøproblemer og de mange opdriftstønders visuelle gene i landskabet. I Skibsted Fjord i Limfjorden havde Skibsted Fjord Musling I/S fra 1988 en mindre forsøgsproduktion af tovmuslinger. I perioder leverede anlægget rensede og sorterede kvalitetsmuslinger for kr./kg til aftagere i detailledet. Produktionen ophørte i I 1980 erne var myndighederne ikke særlig interesseret i at fremme udviklingen af dansk muslingeopdræt. Det kan dels hænge sammen med manglende interesse fra fiskerierhvervets side og dels med myndighedernes fokusering på miljøproblemer knyttet til ferskvandsdambrugene og de få danske havbrug, således at der ikke var plads til en åben diskussion om marin 50
10 Muslingeopdræt på liner i Mariager Fjord Muslingeanlægget og en fabrik til forarbejdning af muslingerne blev etableret i slutningen af 1970 erne. Der var fra starten store problemer med produktionen og med muslingernes skaltykkelse, med skiftende ejere og konkurser til følge. I en stabil periode i begyndelsen af 90 erne producerede Flemming Barksmann imidlertid ca. 90 tons om året. Efter megen kritik på grund af problemer med iltsvind under anlægget og klager over de mange opdriftstønders skæmning af fjordlandskabet truede myndighederne i 1997 med at kræve anlægget fjernet. Dette skete dog ikke, og i 2000 købte fiskehandler Hans Chr. Møller anlægget og fik en 10 års produktionstilladelse. Et af myndighedernes krav til driften var ensartede opdriftsbøjer for at forbedre synsindtrykket af anlægget på fjorden. Figur 8. Opdrætsanlægget i Mariager Fjord oktober JENS ANTHON CHRISTENSEN Mens Flemming Barksmann ejede anlægget aftog Hans Chr. Møller linemuslinger som blev solgt i hans fiskehandel i Randers. Ca.150 kg pr dag. Linemuslingerne fra Mariager Fjord er efter Møllers mening af topkvalitet, og de bedste han har kunnet opdrive. Kundekredsen er kræsen og ville stort set kun have muslinger fra Mariager Fjord. Hvis der ikke kunne skaffes Mariager Fjord muslinger, solgtes kun kg pr. dag. Det nuværende anlæg består af 96 langliner. Møller arbejder fortsat på at restaurere anlægget og forventer at høste muslinger i
11 akvakulturs muligheder i Danmark og herunder også skaldyropdræt. De negative vibrationer lagde en dæmper på nye udviklingsinitiativer fra privat side, men også på en forskningsmæssig indsats, med det resultat at der i Danmark indtil videre kun eksisterer én kommerciel opdrætsvirksomhed og kun en begrænset forskningsmæssig viden om skaldyropdræt hvad enten der er tale om bundkultur eller kultur på tove. Midt i 1990 erne sås imidlertid en nyorientering. Fra politisk hold signaleredes interesse for at møde de miljømæssige udfordringer som erhvervet stod med, og der blev sat gang i udarbejdelsen af perspektivplaner for udvikling af akvakulturerhvervet og forskningen. Perspektivplanerne prioriterer vandkvaliteten meget højt, og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne er derfor grundlæggende elementer i planerne. Således også i den ny Plan for fremtidens fiskeri i Limfjorden (Fødevareministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Viborg Amt, Ringkjøbing Amt, Nordjyllands Amt jan. 2001) hvor det er målsætningen, at muslingeproduktionen i Limfjorden skal være bæredygtig i henseende til naturgrundlaget. Opdræt giver plus i miljøregnskabet Ligesom store muslingetilførsler er i muslingeerhvervets interesse, er det også i miljøets interesse at muslingeproduktionen maksimeres. Muslinger lever nemlig af planteplankton, som næres af de rigelige kvælstof- og fosfortilførsler fra land. For hver tons muslinger der høstes fra fjorden, aflastes vandet med 9 kg kvælstof og 1 kg fosfor. I tilgift er det formentlig muligt at øge muslingeproduktionen i Limfjorden 3-4 gange. Beregninger fra Dansk Hydraulisk Institut viser at den nuværende muslingeproduktion kun omsætter 4-5% af den samlede mængde næringssalt der tilføres Limfjorden. Erfaring fra udlandet med mere intensiv muslingeproduktion viser udnyttelsesprocenter på 15-18%, og det samme burde være muligt i Limfjorden. Det er dog en væsentlig forudsætning at skaldyrproduktionen foregår ved mindst mulig miljøpåvirkning, og at den økologiske bæreevne ikke overskrides. Det er relevant at indregne den positive miljøeffekt ved muslingeopdræt som et element i næringssalt-regnskabet for lokale kystvande. Dette er allerede tilfældet i Sverige. Her kan kommuner opnå lempede krav til rensning for kvælstof i deres spildevandsudledninger hvis de forpligter sig til at sørge for en produktion af muslinger, som så aflaster vandet for en tilsvarende mængde kvælstofnæringssalt som kommunen skulle have fjernet ved rensning. Dette princip kan bruges ikke bare i forbindelse med spildevandsudledninger, men også i forbindelse med f.eks. belastninger fra havbrug. Danmark har en absolut fordel i forhold til andre lande i Europa som satser på muslingeopdræt, og som har store problemer med den hygiejniske vandkvalitet (f.eks. 52
12 JENS ANTHON CHRISTENSEN Figur 9. Opdrætsflåde til blåmuslinger. Kan også bruges til opdræt af østers og andre skaldyr. Irland). Danske kommuner og virksomheder har investeret store beløb i spildevandsrensning, og de danske kystvande er derfor i hygiejnisk/bakteriemæssig henseende af høj kvalitet. Projekt SIL (Skaldyropdræt i Limfjorden) I perioden har projekt SIL udviklet teknologi og knowhow til bæredygtig opdræt af blåmuslinger og europæisk østers med Foreningen Muslingeerhvervet som projektansvarlig. Projektet har sin rod i Plan for fremtidens fiskeri i Limfjorden og var fulgt af en følgegruppe med repræsentanter fra Foreningen Muslingeerhvervet, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening (DFE), Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening (KAF), Danmarks Fiskeriforening (DF), Centralforeningen for Limfjorden, Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), SID, Viborg Amt og Morsø Kommune. Projektet havde til huse i lokaler hos Limfjords- Kompagniet A/S i Nykøbing Mors. Denne artikels forfatter var projektleder. Her gennemgås projektets resultater fra blåmuslingedelen. Opdrætsanlægget De store problemer med opdrætstønderne og iltsvindet knyttet til anlægget i Mariager Fjord spillede en afgørende rolle for valg af teknologi til udviklingsprojektet. Det samme gjorde isproblemerne i Isefjorden. Det var nødvendigt at satse på en anlægsteknologi som kunne modstå is, som gav mindst mulig visuel gene på fjorden, og som minimerede risikoen for iltsvind under anlægget. I samarbejde med Hvalpsund Net A/S, som har stor erfaring med konstruktion af flåder til havbrug, valgte vi derfor at udvikle en speciel flåde til opdræt af skaldyr. Flåden består af en enhed med ti sorte plastrør (polyethylen) på hver 48 m og med en diameter på 28 cm. De 10 rør som bærer muslingetovene, holdes sammen med 4-5 tværbomme af 20 cm plastrør. Det var afgørende for konstruktionen at hvert rør let skulle kunne løsnes fra flåden og fastgøres igen 53
13 af hensyn til ophængning af muslingetove og senere høst af muslinger. Flåden opankres for svaj med et enkelt anker på 250 kg eller med en betonvægt på 1 ton. Den dækker et cirkelformet areal på ca.1 ha med ankret som centrum. Flåden er kendetegnet ved, at: slambelastningen fra muslingerne spredes over stort areal ved flådens svaj for skiftende vind og strøm have gode egenskaber i høj sø. Den forventes at kunne anvendes selv under meget vind- og bølgeeksponerede betingelser falde godt ind i omgivelserne. Samtidig er den synlig for søfarende og kollisionsvenlig ved eventuel påsejling være håndteringsvenlig kunne nedsænkes i forbindelse med islæg og i hård sø * kunne bugseres fra området hvis området skal befiskes eller andre hensyn taler derfor de enkelte rør kan løsnes fra flåden ved høst eller anden service rørene har lang holdbarhed og kan derfor afskrives over et langt åremål kunne anvendes til alle typer muslingeopdræt og med alle typer opdrætsmedier net, tove, bændler, m.v. området uden store omkostninger kan retableres når produktionen ophører. Under projektet arbejdedes med fire flåder, to i Færker Vig (Fur) og to i den mere vind- og strømeksponerede Odby Bugt (Oddesund). Yngelsamlere og muslingevækst I Limfjorden gyder blåmuslingerne fra april til oktober med hovedgydningen i maj. Larverne svømmer frit i de øvre vandmasser, og efter ca. 2-3 uger søger de mod bunden hvor de hæfter sig med deres hæftetråde til sten, muslinger eller skaller, eller de slår sig ned på bøjer eller tove oppe i vandet. Sæsonen for tovkulturer indledes derfor i maj måned med at yngelsamlere (tove, net ol.) ophænges under bæreliner eller flåder, og snart slår larverne ned på samlerne i meget stort tal. Det er vigtigt at yngelsamlerne først hænges ud i vandet 7 til 14 dage før larvenedslaget for at undgå begroning på yngelsamlerne, hvilket kan hindre muslingelarvernes fasthæftning. Med erfaring fra tidligere forsøg valgte vi indledningsvis at bruge net som yngelsamlere for at opnå størst mulig muslingetæthed pr. m 2.Vi prøvede med flere maskevidder, men muslingetætheden på nettene var for stor, og det hæmmede væksten. Vi kan konkludere at net (uanset maskevidde) ikke er egnet til muslingeopdræt. I foråret 2001 indkøbte vi i stedet 5 cm brede nylonbændler fra det svenske firma Scanfjord AB som producerer omkring 1000 tons tovmuslinger om året. Bændlerne blev ophængt som kontinuerte guirlander under bærerørene med 20 cm mellem hæftepunkterne og ned i en dybde af 1,5 m. Bændlerne til- 54 * Teknikken er endnu ikke fuldt udviklet. Den vil sandsynligvis også gøre det muligt at anvende flåden i meget eksponerede og bølgepåvirkede kyst- og havområder. Dette vil væsentligt udvide det potentielle dyrkningsområde i Danmark. Produktion i de mere åbne kystafsnit vil gøre flåderne mindre synlige fra land.
14 lader væsentlig bedre vandcirkulation rundt om muslingerne end nettene gør, og yngelvæksten så i efteråret 2001 (efter projektets udløb) ud til at være bedre end på nettene. Dog er væksten endnu ikke optimal. Det er oplagt at muslingerne ikke havde optimale vækstvilkår på nettene. Muslingerne bliver stressede, væksten går i stå, og mange løsner sig fra nettene og falder af. Når muslinger først er gået i stå vækstmæssigt, vil de fortsat være væksthæmmede selv om de tilføres optimale fodermængder. Det er derfor afgørende for succes med blåmuslingeopdræt at muslingerne til en hver tid sikres optimal vækst. Disse erfaringer, sammenholdt med nye resultater andre steder i verden, peger på at for at opnå optimal blåmuslingevækst er det nødvendigt at foretage en udtynding af muslingerne på yngelsamlerne. Såfremt yngelnedslaget overstiger ca. 500 larver pr. m bændel hvilket det gør i Limfjorden skal der foretages en udtynding af spæd yngel eller en afhøstning af 3-4 måneder gammel yngel med henblik på sortering og omplantning til strømper, som sikrer den rette tæthed af muslinger. Inden for den tidsmæssige ramme af SIL-projektet var det dog ikke muligt at gennemføre forsøg med udtynding eller omplantning af yngel til strømper. Muslingehøst Den første større afhøstning fandt sted i Færker Vig i november Nettene med muslinger blev løsnet fra flåden og blev med en transportør løftet op i lasten på en lejet muslingekutter. Muslingerne blev manuelt kostet af nettene og kørt gennem Vilsund Muslinge-Exports rensnings- og sorteringsanlæg. Der blev taget prøve til analyse for kødprocent. De største muslinger, der var fra juni 1999, målte 5-6 cm. Dvs. de nåede konsumstørrelse på år mod normalt 3 år for bundlevende muslinger. Resultaterne af råvarekontrollen fremgår af følgende skema: Muslinger fra Færker Vig Rensede muslinger > 4,5 cm 1006 g Antal muslinger > 4,5 cm 85 stk. Kogt kød 249 g Kødstørrelse g/stk. 2,93 g Muslinger pr. kilo 84 stk. Kødprocent 24,75 % Smagen og udseendet af de rå muslinger blev betegnet som god. Opdrætsmuslingerne er ikke decideret tyndskallede, men procentdelen der skades i fabrikkens rense- og sorteranlæg, er for stor, og i fremtidig produktion må teknologien derfor tilpasses den nye type musling. Udbyttet i forsøgene svarer til 5 kg pr. m 2, altså væsentlig højere end det udbytte som det nuværende muslingefiskeri opnår, nemlig 0,15 kg pr. m 2. Da det desværre ikke var muligt inden for den tidsmæssige ramme af SIL-projektet at gennemføre forsøg med udtynding eller omplantning af yngel til strømper, er det derfor vigtigt at opnå økonomisk støtte til en ny projektperiode for at videreføre udviklingen af metoder til dyrkning af blåmuslinger på tove i Danmark. 55
15 Konklusion og perspektiver Der er store fremtidsmuligheder i dyrkning af blåmuslinger i Danmark hvad enten der er tale om produktion i bundkultur eller i tovkultur. Dyrkning i bundkultur kræver dog licens til muslingeskrabning og er derfor kun en mulighed for de nuværende 63 licenshavere i Danmark. Efter al sandsynlighed vil der ikke blive givet flere licenser på grund af de skrabende redskabers effekt på bunden. Der bruges ikke muslingeskrabere ved tovdyrkning, og denne produktionsform er derfor den eneste reelle mulighed hvis alle andre end de nuværende muslingefiskere skal have mulighed for at få del i et nyt stort erhvervstilbud til den trængte kystbefolkning. Erfaringer fra udlandet viser at blåmuslingedyrkning på tove kan lade sig gøre teknisk og økonomisk og i flere lande har det betydet en ny erhvervsmulighed for kystbefolkningen. SIL-projektets ( ) formål var at samle viden og udvikle teknologi som basis for en seriøs erhvervssatsning på dyrkning af blåmuslinger på tove, men en to-årig projektperiode var ikke nok til at nå det endelige mål. Derfor satses nu på en videreførelse af udviklingsprojektet hvor det anbefales at afprøve canadisk teknologi og dyrkningspraksis. Det videreførte projekt vil blive ledet af det ny-etablerede Dansk Skaldyrcenter i Nykøbing Mors. På baggrund af erfaringerne fra SIL-projektet er vi overbeviste om at projektet vil give et tilfredsstillende udbytte. Dansk Skaldyrcenter Allerede inden SIL-projektets udløb den blev der søgt om midler til en ny projektperiode frem til udgangen af Foreningen Muslingeerhvervet valgte at afstå fra projektansvaret i en ny projektperiode, og i stedet har Dansk Skaldyrcenter overtaget projektansvaret. Dansk Skaldyrcenter er en selvejende forskningsog udviklingsinstitution som blev etableret i oktober Dansk Skaldyrcenters formål Det er Skaldyrcentrets formål at virke til gavn for erhvervslivet, befolkningen og miljøet gennem: fremme af bæredygtigt opdræt, fiskeri og industriel forarbejdning af skaldyr fremme af bæredygtig udnyttelse af kystvandets naturlige ressourcer af planter og dyr. Skaldyrcentret får hjemsted i Nykøbing Mors, og det etableres som et viden- og kompetencecenter med almennyttige formål. Bestyrelsen er sammensat af repræsentanter fra de organisationer og myndigheder som stod bag SIL-projektet. Litteratur Hovgaard, P., S. Mortensen & Ø. Strand, Skjell, biologi og dyrking. Kystnæringen, Forlag og Bokklub AS, Bergen. Dolmer, P. & E. Hoffmann, Blåmuslingen i Limfjorden et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fisk & Hav nr. 50. DFU. Kristensen, P.S. & E. Hoffmann, Fiskeri efter blåmuslinger i Danmark DFU-rapport Hoffmann, E Blåmuslingebestanden i Limfjorden DFH-rapport nr. 465a. 56
Fiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Læs mereMuslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning
Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode
Læs mereNOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013
NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for
Læs mereMuslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)
Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget
Læs mereBILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE. 1 of 8. Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J - FRI
1 of 8 BILAG R: PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTTITEL: HAVHAVER I SYDDJURS KOMMUNE Rådgiver: Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733
Læs mereDanmark har enestående muligheder for at producere østers
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 18 ØSTERSOPDRÆT Svend Steenfeldt (sjs@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur 18 Danmark har enestående muligheder for at producere
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereMuslingeproduktion. Handlingsplan for Limfjorden
Muslingeproduktion Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Muslingeproduktion i Limfjorden et statusnotat til
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereBlåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereEn hjælpende hånd til torsk i Østersøen
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereFORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI
FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte
Læs mereDyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk
Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereMalet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS
GRATIS TIL DIG Vi bager med mel af korn, der er Dyrket Høstet Malet DANMARK DANSK TAPAS Smagen af danske specialiteter til brød bagt med dansk mel FRA JORD TIL BORD Valsemøllen følger kornet hele vejen
Læs mereFangstbehandling af krebs- og bløddyr
Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger
Læs mereBrug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereDokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg
1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereAnalyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale
Udarbejdet af konsulent Søren Damstrup På opdrag af Halsnæs Turistråd Afleveret 11. september 2014 Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Indledning Nærværende analyse er baseret på data
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereUdbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereTØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Læs mereBønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereVi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og
foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereArbejdsopgaver til Den danske trekantshandel
Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereBesøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016
Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPAPARLAMENTET OG RÅDET om erfaringerne med de statistiske undersøgelser af
Læs mereNordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet
Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.
Læs meremuslinger Limfjords- Håndtering, opskrifter og historie
muslinger Limfjords- Håndtering, opskrifter og historie Så nemt er det Skyl de friske muslinger i rindende, koldt vand. Skrub dem eventuelt med en børste. Træk de små tråde det såkaldte skæg af. Tryk på
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereHavens fisk. Benny B. Larsen F. Ingemann Hansen. Vælg de rigtige fisk til havedammen. Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år
Pas fiskene rigtigt, så de lever i mange år Her præsenteres de mest almindelige bassinfisk og nogle af de mere specielle arter, så der skulle være mulighed for at finde passende fisk til alle bassin størrelser.
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereVandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.
VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard
Læs mereIndholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste
Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,
Læs mereReferat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. februar 2015. Center for Fiskeri J. nr. 15-720-000001 24. marts 2015.
Referat af møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 24. februar 2015 Center for Fiskeri J. nr. 15-720-000001 24. marts 2015 Deltagere Danmarks Fiskeriforening: Ole Lundberg Larsen, Henrik Lund Bælternes
Læs mereNatur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik
Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen
Læs mereHørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro
Hørt på avlermødet d. 19. februar 2015 på Agerskov Kro Velkomst v. Peter Petersen: Peter C. Petersen startede med at byde alle avlere velkommen til en spændende dag. Desuden orienterede han om at der bliver
Læs mereEfterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)
Oksekød Nr. 18/12 Markeds nyt 3. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Lavere slagtninger Noteringer uændrede Slagtningerne i denne
Læs mereKammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv.
1 Chr.borg Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv. Nej, ikke os. Pæne, nærmest anonyme mennesker. Men vi har flag fra mange lande:
Læs mereVejledning til læseren
OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereTRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 6. oktober 2014 Uge 41 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:
Læs mereBranchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper
Læs merePerspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereKonsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012
Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereEvaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12
Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers
Læs mereFrede Tønnesen. Kanariefugle. - til udstilling. Atelier
ISBN 87-7857-447-1 9 788778 574473 Kanariefugle findes i mange forskellige varianter, som er fremavlet gennem mange år. Få et overblik over de mange varianter, og læs om hvordan man fremavler særlige former
Læs mere