Nye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk

Transkript

1 Slutevaluering af projektet Nye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk Formål med projektet At udvikle nye metoder at møde de etniske unge på i forbindelse med udviklingen af en fremtidig permanent indsats af et rollemodelkorps i UU Århus. Brug af metoden ung til ung vejledning ved hjælp af rollemodeller Rollemodelkonceptet bygger på den erfaringsbaserede metode ung til ung, som er den proces, hvor unge formidler deres erfaringer til andre unge. Det betyder, at rollemodellernes fortællinger oftest opfattes som sjovere og mere vedkommende, fordi en rollemodel har lettere ved at sætte sig ind i målgruppens situation og aktuelle problemstillinger. Det er simpelthen rollemodellernes erfaring, alder og kommunikationsmåde, der positivt påvirker unge - også unge, der måske har et negativt billede af det etablerede vejledningssystem. Vi bruger aktivt rollemodellerne i vejledningen af unge, fordi rollemodeller kan: motivere og inspirere unge til at tage en uddannelse og derved kvalificere unges uddannelsesvalg holdningsbearbejde unge, således at de selv opsøger information om uddannelser forebygge marginalisering af unge med etnisk minoritetsbaggrund i uddannelsessystemet oplyse unge om forskellige uddannelser og give en nuanceret forståelse af, hvad det indebærer at tage en uddannelse nedbryde fordomme om uddannelsessystemet I marts 2010 har vi lavet et evalueringsskema som klasserne, vi har besøgt i januar/februar 2010 er blevet bedt om at skulle svare på. (se bilag 1, evalueringsskema)

2 Her ses det i kommentarerne fra de unge i målgruppen, at de sætter pris på det er unge, der taler til dem. Det bliver mere vedkommende, udtrykker de unge. Baggrund for projektet UU Århus indgik sommeren 2006 en kontrakt med Integrationsministeriet om etablering af et lokalt forankret rollemodelkorps under kampagnen Brug for alle unge 2. UU Århus erhvervsrollemodeller er alle i 20 erne og har afsluttet deres erhvervsuddannelse eller er tæt på at være færdige. Et besøg I en folkeskoleklasse former sig tit som et oplæg fra de 3-4 rollemodeller efterfulgt af en opdeling af klassen i mindre grupper, hvor der er mulighed for en tættere dialog mellem de unge i eller 10. klasse og rollemodellerne. Rollemodellerne fortæller historien om, hvorfor det er lykkedes for netop dem at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det, der går igen i deres historier, er en vilje til at gennemføre en uddannelse, og at de som regel blevet bakket op af deres forældre. Det kan godt være, at deres forældre ikke kender det danske uddannelsessystem eller selv har taget en uddannelse, men derfor kan man godt støtte sine børn i at tage en uddannelse! Rollemodellerne har overalt fået ros for deres indsats. Det virker særlig godt, når rollemodellen fortæller om forskellen på dansk og arabisk arbejdspladskultur. UU s rollemodelkorps er udviklet i samarbejde med Vejledningscentret for uddannelse og arbejde i Brabrand. Nogle af deres rollemodeller optræder også i UU s rollemodelkorps. Der er blødt en smule op på konceptet og inddraget rollemodeller med en gymnasial baggrund, og det har vist sig hensigtsmæssigt med den lidt bredere vifte. Hovedsigtet er fortsat: at få flere unge tosprogede til at tage en ungdomsuddannelse og dermed nærme os 95% målsætningen. Derudover kan rollemodellerne være øjenåbner for, at ambitioner om uddannelse ikke nødvendigvis behøver at føre til en gymnasial uddannelse. Nye måder at møde unge på med anden etnisk oprindelse - Status over indsatsen

3 Vi ønskede med dette projekt, at få afprøvet om vi også kunne bruge ung til ung -modellen i forhold til de unges fritid, og se på formen med oplæg kunne erstattes af mere dialog mellem ung og rollemodel. I denne evaluering er indsatsen delt op i 3 perioder, som hver strækker sig over et halvt år. I hver periode har der været nye udfordringer, der har skullet arbejdes med. Status juni 09 Vi havde i det første halve år af 2009 lavet en besøgsrække, der dækkede afklaringstilbud, som produktionsskoleværksteder og VUC. Målgruppen adskilte sig væsentligt fra folkeskolen, da det alle var unge, der var i gang med et aktivt afklaringsforløb på værksteder på produktionsskolerne. Der var en klar kvalitet i at matche målgruppen af unge, der skulle have besøg, med de unge, der er rollemodeller. Den erhvervsfaglige baggrund havde en stor betydning for, om besøgene gav et udbytte. I flere tilfælde spillede det en vigtigere rolle, hvilke fag, der var repræsenteret, end at de unge havde en anden etnisk baggrund end dansk. Så faget, uddannelse og indstillingen til at tage uddannelse blev samlingspunktet for dialogen. Besøgene har været meget forskellige - vi har benyttet os af forskellige fremstillingsformer alt efter modtageren. Ved nogle besøg har det foregået i grupper med en rollemodel ved andre besøg specielt på produktionsskoleværkstederne, har der først været et lille oplæg fra hver rollemodel, og derefter en runde i grupper, hvor de enkelte unge har skullet give deres livshistorie plads. Det har været berigende for målgruppen, at de både får ansigter på erhverv og samtidig selv får plads til at fortælle om sig selv, og de planer, de går med. Fortællingen til en vejleder kan være lidt anderledes end til en rollemodel da der er en afstand men samtidig en identifikation. Ved produktionsskolebesøgene har der været stor begejstring både fra elever og lærere. Et eksempel var fra Hørning produktionsskole, hvor en af de unge igennem et år har været meget lidt afklaret i fht at have et arbejde, samtidig med at drømmen har været mekaniker. Han sad i en gruppe med en rollemodel, der er automekaniker og de fik planlagt et praktikophold i rollemodellens firma. Så der kom også konkrete aftaler ud af besøgene. Vi har også erfaret, at det er utrolig vigtigt, at stedet som ønsker besøg, har overvejet hvilket tilbud et rollemodelbesøg er! Der skal være gjort et godt planlægningsarbejde mellem koordinator og besøgssted, for at besøgene lykkes, og målgruppen er klar til dialog.

4 Status november 2009 I efteråret 2009 brugte vi tid på at få revideret og genlanceret rollemodelkorpset ( bilag 2 opslag til Teknisk skole) Vi ville satse på, at gruppen fik en stærkere profil i fht erhvervsrollemodeller. Rekrutteringen bestod i kontakter til vejledere og lærere på de forskellige indgange på Århus Teknisk skole. Det vidste sig dog svært, at få unge til at melde sig, trods gentagne henvendelser. Det lykkedes os dog, at få et par nye rollemodeller igennem Århus Produktionsskoles lærere, som kendte til nogle tidligere elever. At få nye rollemodeller sker bedst ved, at de der allerede er med i gruppen, prikker deres kammerater og familie på skulderen - så mund til mund er absolut det bedste redskab i rekrutteringen. Samtidig lavede vi et opsøgende arbejde i forhold til klubberne i Århus, om de ønskede besøg af rollemodelkorpset. (se bilag henvendelse til fritidssklubber i Område 2, Møllevangskolen, Hasleskole, Herredsvang)). På trods af direkte henvendelser, så var det ikke muligt, at få klubberne til at lave et arrangement, da deres medlemmer kommer i fritiden, og derfor ikke har mødepligt. Så erfaringen i det halve år blev, at et rollemodelbesøg er mest oplagt, hvis det er i forbindelse med et tilbud, hvor de unge i forvejen har mødepligt. Status marts 2010 For at opnå at komme i kontakt med unge i fritiden lavede vi i foråret 2010 et nyt samarbejde med Vejledningscentret i Gellerup, da de har en indgang og tilgang til mange frivillige organisationer. Det resulterede i en samarbejdsaftale og et evalueringsskema som Vejledningscentret skulle udfylde hver gang, de lavede en aktivitet med rollemodellerne(se bilag samarbejdsaftale med Vejledningscentret i Gellerup). Vejledningscentrets rollemodeller har besøgt følgende steder: Weekendskolen ved Al Nour Ungdomsforening på Lykkeskolen Den somaliske kultur og opdragelsesforening (SKOF) Weekendskolen ved Ligheds- og broderskabsforeningen på Tovshøjskolen

5 Frivillig pigegruppe af unge der går på gymnasiet, i vejledningscentrets lokaler i Gellerup Vejledningscentret erfaringer er også, at et rollemodelbesøg kun kan lykkes, hvis målgruppen inviteres til et møde. Målgruppen skal samles og vide, at samtalen nu handler om uddannelse. Vejledningscentret har desuden opsøgt de private foreninger før besøgene, og fortalt om, hvad et besøg af rollemodeller betyder. I nogle af de frivillige foreninger, har bestyrelsen skullet godkende de unge rollemodeller først. Bestyrelserne ville sikre sig, at rollemodellerne var unge, der netop var gået den lige vej i uddannelsessystemet, og ikke unge med afbrud eller unge der tidligere har haft sociale problemer. Vejledningscentret har oplevet, at der har været stor opbakning til møderne, og specielt forældrene har bakket op og er også kommet til rollemodelbesøgene. Opsamlende evaluering hvordan kan man på nye måder møde unge med anden etnisk oprindelse. Rekruttering af nye rollemodeller: At skaffe nye rollemodeller fungerer bedst ved, at unge finder andre unge, de selv synes er oplagte. At de unge der har lyst til at blive rollemodeller, kan finde et link på hjemmesiden, og så melde sig selv. At man, som vejleder, bruger sit netværk til andre vejledere til at finde egnede unge. Samarbejdsaftaler Være tydelige i forhold til samarbejdspartnere om, hvem der gør hvad, og hvem der er bedst til hvilke ting. I vores område fik vi skabt en aftale med Danske skoleelever og Vejledningscentret i Gellerup, så vi kender hinandens område og kvaliteter. Så vi hver især kan tage os af at besøge de områder, vi er bedst til. Så skoler og afklaringssteder ikke får mange forskellige tilbud om den samme ydelse. Matchning mellem grupper af unge og rollemodeller

6 For nogle besøg drejer det sig om, at de unge rollemodeller skal lægge fokus på kulturelle forhindringer, ved andre besøg er der meget mere fokus på uddannelsesbaggrund. Ved foreninger i Gellerup har det vist sig, at rollemodellerne skal have gået den rigtige og lige vej i uddannelsessystemet, for at kunne blive accepteret som rollemodel. Når det er UU`s rollemodeller, der er på besøg, skaber det også lydhørhed, når rollemodellen er en ung, der ikke har været så uddannelsesparat i skoletiden, som så har taget et aktivt valg og så alligevel fundet motivationen og fået en uddannelse. Når jeg besøger skoleklasser og afklaringssteder med de unge rollemodeller, kan jeg høre, at det netop er den gode historie om, at man selv kan have indflydelse på eget liv, der gør at målgrupperne for oplæggene er lydhøre. At man har et indre drive der gør, at på trods af nogle udfordringer så kan man komme igennem uddannelsessystemet og blive til noget og nogen. De gode historier giver de unge håb, og tænder et lys i dem!