Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedshjælper - Lokal undervisningsplan (LUP) 2016

Transkript

1 Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedshjælper - Lokal undervisningsplan (LUP) 2016 Indholdsfortegnelse 1. Kompetencer, uddannelsesplan og uddannelsesbog Kompetencebegreberne i uddannelserne Uddannelsesplan Uddannelsesbog Fravær Mødepligt Meddelelse om fravær (sygdom, barns første og / eller anden sygedag samt akut læge- eller tandlæge) i skoleuddannelsen Tjenestefri Ikke meddelt fravær Ferie Omsorgsdage Orlov Mål, struktur og indhold Mål for social- og sundhedshjælperuddannelsen Kompetencemål for uddannelsen Struktur i social- og sundhedshjælperuddannelsen Indhold i skole- og praktikuddannelsen Indhold i skoleundervisningen Indhold i praktikuddannelsen Talentspor Undervisningens tilrettelæggelse Optagelse, realkompetencevurdering og godskrivning Optagelse af elever på SSH hovedforløbet Realkompetencevurdering Godskrivning Bedømmelsesplan... 34

2 5.1. Bedømmelsesplan for grundforløb Løbende bedømmelse og feedback Bedømmelse efter grundforløbets 2. del Bedømmelse i grundfag For sent fremmøde eller udeblivelse fra prøve Censorer Elevens rettigheder ved fejl og mangler ved prøver Bevis Overgangsbestemmelser Ordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august 2015 (vejledning udsendt fra undervisningsministeriet med sagsnr m.541) Godskrivning Uddannelsesspecifikke fag, specialefag, valgfag, mål og beskrivelser Fagets formål og profil Faglige mål og fagligt indhold: Tilrettelæggelse Dokumentation Evaluering og bedømmelse Temaoversigt Temaplan Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temaoversigt Praktikperiode 1A og 1B Skoleperiode 1A Skoleperiode 1B Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 2 af 121

3 9.5 Praktikperiode Indkaldelsesdage Skoleperiode Praktikperiode Skoleperiode Praktikperiode Indkaldelsesdage Skoleperiode Uddannelsesspecifikke fag og specialefag, mål Vejledning til praktikvejlederen refleksionsopgaver i 3. praktik Ekstraopgaver til elever i 3. praktik Opgave 1 - Faglige færdigheder rehabilitering Opgave 2 Teoretisk viden Opgave 3 Kommunikation og fælles refleksion Definition af begreber Prøvevejledning uddannelsesspecifikt fag Prøvevejledning afsluttende prøve Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 3 af 121

4 1. Kompetencer, uddannelsesplan og uddannelsesbog 1.1 Kompetencebegreberne i uddannelserne Eleven opnår erhvervsfaglig kompetence gennem en kombination af viden, færdigheder, faglige vurderinger og etiske overvejelser, der sætter eleven i stand til at handle professionelt inden for det kompetenceområde, uddannelsen retter sig imod. Eleven opnår erhvervsfaglig kompetence gennem en aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i uddannelsesspecifikke fag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen. Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner inden for sundhedsvæsnet i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. (Uddannelsesordningen) BEK Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde kravene i 1, stk. 2, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling. Stk. 2. Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere uddannelser og bidrager til at give eleven generel erhvervskompetence. Stk. 3. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen. (LBK 157) 1.1 Kompetencebegreberne i uddannelserne I såvel skole- som praktikuddannelsen arbejder den enkelte elev med udvikling af erhvervsfaglige kompetencer. Erhvervsfaglige kompetencer består af både faglige og personlige kompetencer. Skoleuddannelse Aktiv deltagelse i uddannelsesspecifikke fag, grundfag, specialefag og valgfag Erhvervsuddannelsen Læring, refleksion og progression Erhvervsfaglig kompetence Praktikuddannelse Udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver Den erhvervsfaglige kompetence er beskrevet i uddannelsernes kompetencemål. Kompetencemålene nås gennem arbejdet med: o Målene for praktikuddannelsen o Målene for de uddannelsesspecifikke fag o Målene for grundfagene o Målene for specialefagene o Valgfagene Kompetencer kan beskrives inden for 3 områder: Kompetence som evnen til handling Kompetence som kundskab og evnen til at give teoribaserede og praksisbaserede begrundelser Kompetence som evnen til refleksion og etiske overvejelser At have opnået kompetence inden for et felt vil sige, at man er i stand til at handle reflekteret og begrundet ud fra en kombination af viden, færdigheder Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 4 af 121

5 og holdninger inden for det pågældende felt. For at udvikle og udfordre elevens faglige kompetencer skal både skoleuddannelsen og praktikuddannelsen tilrettelægges således, at eleven får mulighed for at tilegne sig, afprøve og reflektere over faglig viden og færdigheder. Eleven skal desuden have mulighed for indgå i og forholde sig til mellemmenneskelige samspil samt at forholde sig til sin egen måde at lære på, for at undre sig og for selv at undersøge, eksperimentere og fordybe sig i områder og emner inden for uddannelsens temaer. Realkompetence Realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer. Det gælder, uanset om de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet eller i dagliglivets og fritidslivets mange udfordringer og tilbud om kurser og aktiviteter. (Kilde: Redegørelse til Folketinget, november Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne ) Se yderligere om realkompetencevurdering i afsnittet om optagelse, realkompetencevurdering, og godskrivning SSH 1.2 Uddannelsesplan 56. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af grundforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Stk. 4. Som grundlag for uddannelsesplanen for unge skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden for at udskifte et fag eller et niveau i et fag efter regler fastsat i uddannelsesordningen, jf. 4, stk Uddannelsesplan Elevens personlige uddannelsesplan skal tage udgangspunkt i den uddannelsesplan, der er udarbejdet på grundforløbet og/eller i den kompetencevurdering, der er foretaget forud for uddannelsesstart. Ved påbegyndelse af SSH-uddannelsen udarbejder eller reviderer eleven sammen med en lærer sin personlig uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes elektronisk i Elevplan. Uddannelsesplanen på hovedforløbet indeholder: o Elevens personlige data o Elevens personlige formål med uddannelsesforløbet, herunder elevens overordnede uddannelsesønsker og planer o Længde for uddannelsen, hvis den afviger fra det ordinære forløb o evt. godskrivning for uddannelsesspecifikke fag o evt. godskrivning for praktik Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 5 af 121

6 Stk. 5. For elever i erhvervsuddannelse for voksne (euv) fastsætter skolen i samarbejde med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan på grundlag af en kompetencevurdering, jf. 66 v, stk. 2 og 3, og 66 y i lov om erhvervsuddannelser. (BEK 1010) 57. Uddannelsesplanen skal for unge indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: 1) elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet, 2) den undervisning eleven skal gennemføre, 3) den praktikuddannelse eleven skal gennemføre, jf. stk. 3 og 5, 4) valg af specialefag, jf. stk. 3 5) oplysninger om elevens valg af talentspor, jf. 36, påbygning jf. 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser (udeladt STK 2 om GF) Stk 3. For elever med uddannelsesaftale skal praktikvirksomheden: 1. Sammen med eleven udarbejde en plan for praktikuddannelsen i virksomheden i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen og 2. Medvirke ved valg af specialefag i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen Stk. 6. For euv-elever angiver skolen i den personlige uddannelsesplan, hvilke teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, de oplysninger der er nødvendige for uddannelsesforløbet, jf. stk. 1-5, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, jf. 66y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesplanen kan på grundlag af kompetencevurderingen af eleven gå ud på, at eleven indstilles direkte til (udeladt) afsluttende prøve i uddannelsen. Stk. 7. Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt behov for supplerende undervisning, jf. 51, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og 64. (BEK 1010) 57 Stk. 7. Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt behov for supplerende undervisning, jf. 51, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og 64. (BEK 1010) o o o Valg af specialefag Valg af valgfag, herunder engelsk evt. optagelse på talentspor (beslutningen herom bør som udgangspunkt være besluttet sammen med arbejdsgiver ved uddannelsesaftalens indgåelse, men skal nu fremgå af uddannelsesplanen) Løbende ajourføring af uddannelsesplanen Uddannelsesplanen ajourføres løbende hele uddannelsen igennem i et samarbejde mellem eleven og én af elevens lærere. Eleven har ansvar for, at uddannelsesplanen er ajourført. Ændringerne i uddannelsesplanen kan fx være: Aftale om supplerende skoleundervisning Aftale om supplerende praktikuddannelse Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 6 af 121

7 1.3 Uddannelsesbog 60. Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde: 1) Skolevejledninger og andre beviser for, hvad eleven har gennemført (fx førstehjælp) 2) Praktikerklæringer 3) Elevens uddannelsesplan. 4) Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse, jf. tillige stk Stk. 2. Skolen skal sørge for, at uddannelsesbogen endvidere indeholder reglerne om uddannelsen, herunder reglerne om egnethedskrav vedrørende skolepraktik. (udeladt ) Stk. 5. Uddannelsesbogen er elevens egen, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Stk. 6. Uddannelsesbogen og de beviser eller anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Stk. 7. Uddannelsesbogen kan helt eller delvis foreligge elektronisk i»elevplan«. (BEK 1010) 1.3 Uddannelsesbog Uddannelsesbogen foreligger elektronisk i Elevplan. Uddannelsesbogen er et samarbejdsredskab mellem eleven, skolen og praktikvirksomheden. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 7 af 121

8 2. Fravær 2.1 Mødepligt 67. Eleverne skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen og elevens personlige uddannelsesplan. Stk. 2. Eleverne skal følge skolens ordensregler, jf. 47. (BEK 1010) 2.1 Mødepligt Som elev er man ansat i en kommune (= ansættende myndighed), hvorfor de almindelige ansættelsesretslige forhold er gældende. Ansættende myndighed er forpligtet til at orientere nyansatte elever og skolen om de retningslinjer, der er i kommunen. Skolen er forpligtet til at orientere eleverne om skolens ordensregler, samt at oplyse eleverne om, at de skal følge gældende retningslinjer for ansættende myndighed. Der er mødepligt til såvel undervisningen i skoleuddannelsen som til praktikuddannelsen. Kun sygdom, evt. barns første og/eller anden sygedag samt akut læge- eller tandlægebehov er lovlig grund til fravær. Derudover kan eleven efter konkret aftale med sin ansættende myndighed melde sig fraværende i fornødent omfang i forbindelse med alvorlig sygdom, dødsfald eller begravelse i nærmeste familie. 2.2 Meddelelse om fravær (sygdom, barns første og / eller anden sygedag samt akut læge- eller tandlæge) i skoleuddannelsen 68. Eleverne kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom og af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor. Stk. 2. Skolen kan i særlige tilfælde efter elevens anmodning bevilge en kortvarig undervisningsfrihed, hvis skolen skønner, at eleven kan nå uddannelsens mål. For elever med uddannelsesaftale træffes afgørelsen efter forhandling med praktikvirksomheden. (BEK 1010) 2.2 Meddelelse om fravær (sygdom, barns første og / eller anden sygedag samt akut læge- eller tandlæge) Eleven skal meddele fraværet til skolen elektronisk via Elevplan inden kl.8.10 eller på tlf.nr mellem kl og Under sygdom skal eleven sygemelde sig dagligt. Hvis sygdommen varer mere end én dag, kan eleven evt. på første sygedag melde sig syg et par dage frem. 73. Skolen kan indkalde elever til et fornyet skoleophold ved sygdom eller andet fravær. Stk. 2. For elever, der har gennemført et fornyet skoleophold, kan uddannelsestiden forlænges, jf. 58 og 59 i lov om erhvervsuddannelser. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 8 af 121

9 Stk. 3. Skolen kan hjemsende eleven og indkalde eleven til et fornyet skoleophold, hvis eleven har været fraværende fra undervisningen i et sådant omfang, at eleven ikke har fået tilfredsstillende udbytte af undervisningen. (BEK 1010) 2.3 Tjenestefri 2.4 Ikke meddelt fravær 71. Når en elev har forsømt al undervisning i længere tid, og skolen forgæves har udfoldet rimelige bestræbelser på at komme i kontakt med eleven, kan skolen betragte eleven som udmeldt. Skolen skal dog forinden kontakte elevens eventuelle praktikvirksomhed og inddrage denne i sine overvejelser. Skolen skal give praktikvirksomheden meddelelse og søge at give eleven meddelelse om udmeldelsen ved almindeligt og rekommanderet brev. 72. For elever, der er undergivet forældremyndighed, sendes eventuelle skriftlige meddelelser til forældremyndighedens indehaver med kopi til eleven. (BEK 1010). 2.5 Ferie 2.3 Tjenestefri Elever, der ønsker tjenestefri (fx i forbindelse med bryllup, dødsfald, begravelse) skal aftale dette med ansættende myndighed. Ansættende myndighed orienterer skolen om eventuel bevilling. 2.4 Ikke meddelt fravær Skolen vil via en af elevens lærere reagere på et sammenhængende fravær, der overstiger 5 dages varighed (uanset årsag), samt på alle former for ikke godkendt -fravær, som gentager sig (uanset varighed). Efter 2 gange ikke godkendt fravær indkalder læreren eleven til en uddannelsessamtale. Det gøres klart for eleven at Ikke godkendt fravær er uacceptabelt og gentagelse heraf kan medføre, at eleven må ophøre sin uddannelse. Alle elever kan tage en bisidder med til samtalen, og er eleven under 18 år indkaldes forældrene også. 2.5 Ferie Ferier i uddannelsesforløbet er fastlagt forud for uddannelsesstart og fremgår af skolepraktikplanen for det enkelte optag. Skolepraktikplanen findes på skolens hjemmeside. Ferie placeret i praktikuddannelsen kan flyttes inden for den enkelte praktikperiode, såfremt elev og praktiksted er enige herom. Ferie kan ikke flyttes fra en praktikperiode til en skoleperiode. 6. ferieuge Eleven har mulighed for at afvikle 6. ferieuge i løbet af praktikuddannelsen. Ferien skal aftales med ansættende myndighed. Andre ferieønsker kendt ved uddannelsesstart Elever, der har uopsættelige ferieplaner kendt ved uddannelsesstart, skal drøfte problemet med ansættende myndighed før uddannelsesstart. Skolen Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 9 af 121

10 2.6 Omsorgsdage 2.7 Orlov inddrages, hvis ændring af ferieplanen påvirker skoleperioderne. 2.6 Omsorgsdage Almindeligt gældende regler om omsorgsdage er også gældende under uddannelsen. Den enkelte forældre har pr. barn ret til 2 omsorgsdage pr. kalenderår fra barnet bliver født til og med det kalenderår, hvor barnet bliver 7 år. Ikke afholdte omsorgsdage kan ikke overføres fra ét kalenderår til det næste. Eleven aftaler afholdelse af omsorgsdage med ansættende myndighed. Ved afholdelse i skoleuddannelsen skal dette desuden meddeles til skolen. 2.7 Orlov Graviditets- og barselsorlov Eleven skal senest 3 måneder før forventet fødsel orientere den ansættende myndighed og skolen om, hvornår barselsorlov påbegyndes. Af hensyn til tilrettelæggelsen af elevens uddannelsesforløb, vil det være ønskeligt, at eleven henvender sig så tidligt som muligt. Uanset hvor i uddannelsesforløbet eleven går på barselsorlov, har han/hun ret til at vende tilbage til uddannelsen. Den ansættende myndighed og skolen aftaler sammen med eleven et ændret uddannelsesforløb. Anden form for orlov Ved ønske om anden form for orlov eller uddannelsespause kan dette først iværksættes efter indgået aftale med ansættende myndighed herom. Uddannelsespause, udover retsbaseret orlov, kan betyde, at den pågældende elev er nødsaget til igen at søge ind på uddannelsen og så evt. søge om godskrivning for dele af uddannelsen. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 10 af 121

11 3. Mål, struktur og indhold 3.1 Mål for social- og sundhedshjælperuddannelsen 1. Social- og sundhedsuddannelsen har som erhvervsuddannelse som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Borger- og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. 2) Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde. 3) Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg. 4) Professionel omsorg, pleje og sygepleje. 5) Aktivitet og rehabilitering. 6) Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion. 7) Koordinering, administration og styring. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1 social- og sundhedshjælper, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller med specialet social- og sundhedsassistent (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 5. Uddannelsen udbydes med talentspor i trin og speciale. Stk 6. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb er ikke trindelt og omfatter alle uddannelsens kompetencemål. (BEK 270) 3.1 Mål for social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen udgør trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, hvor trin 2 (specialet) udgøres af social- og sundhedsassistentuddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen kan gennemføres alene uden at fortsætte på trin Social- og sundhedsuddannelsen er en erhvervsuddannelse med to trin. Uddannelsens trin 1 til social- og sundhedshjælper har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer til at udføre pleje og rehabiliterende opgaver i hjemmeplejen, på plejehjem, i dagcentre/aktivitetscentre og lignende institutioner. (Uddannelsesordning for Social og Sundhedsuddannelsen) Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 11 af 121

12 3.2 Kompetencemål for uddannelsen 4. Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-12, jf. stk. 1, gælder for alle elever i hovedforløbet. 4, Stk. 1. Hovedforløbet har følgende kompetencemål (1-12) (udeladt kompetencemål 13 24, som gælder for specialet, social- og sundhedsassistentuddannelsen): 1) Eleven kan selvstændigt og i tværfagligt samarbejde udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde. 2) Eleven kan selvstændigt udføre omsorg og pleje ud fra en rehabiliterende tilgang samt reagere hensigtsmæssigt på observerede ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand. 3) Eleven kan selvstændigt udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgernes evne til egenomsorg. 4) Eleven kan selvstændigt kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb og derudfra reagere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde. 5) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med borgeren og dennes pårørende arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver. 6) Eleven kan skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt i relevante dokumentationssystemer. 7) Eleven kan anvende kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø. 8) Eleven kan selvstændigt anvende de generelle hygiejniske retningslinjer for afbrydelse af smitteveje. 9) Eleven kan selvstændigt anvende relevant velfærdsteknologi. 10) Eleven kan i det rehabiliterende arbejde understøtte borgeren i intellektuelle, sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt 3.2 Kompetencemål for uddannelsen Kompetencemålene for social- og sundhedshjælperuddannelsen (mål 1-12) nås gennem læring, refleksion og progression i såvel praktikuddannelsen som skoleuddannelsen. Dette opnås gennem udførelse af og refleksion over daglige opgaver i praktikuddannelsen samt gennem aktiv deltagelse i uddannelsesspecifikke fag, grundfag, valgfri uddannelsesspecifikke fag samt valgfag i skoleuddannelsen. Eleverne evalueres i forhold til kompetencemålene ved den afsluttende prøve. Fra august 2016 tilbydes muligheden for at påbegynde et EUX forløb med opstart på GF 1 eller GF 2, hvorefter der fortsættes på et samlet hovedforløb. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 12 af 121

13 for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret, herunder inddrage pårørende. 11) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser. 12) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Stk. 4. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 og 3 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 170 timer svarende til 6,8 uger. 2) Engelsk på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 130 timer svarende til 5,2 uger. 3) Matematik på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 155 timer svarende til 6,2 uger. 4) Samfundsfag på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 115 timer svarende til 4,6 uger. 5) Kommunikation/it på C-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 45 timer svarende til 1,8 uger. 6) Biologi på C-niveau jf. htx-bekendtgørelsen eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprog i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 60 timer svarende til 2,4 uger. 7) Psykologi på C-niveau, jf. bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen) eller grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 50 timer svarende til 2 uger. 8) Kemi på B-niveau, jf. htx-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 80 timer svarende til 3,2 uger. 9) Eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, med uddannelsestiden 25 timer svarende til 1 uge. 10) Valgfag i form af et fag på C-niveau med uddannelsestiden 75 timer svarende til 3 uger og løft af niveau i et fag, med uddannelsestiden 125 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 13 af 121

14 timer svarende til 5 uger. Stk. 5. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: Idræt på C- niveau og Matematik på A-niveau. Stk. 6. Alle skoleperioder, med undtagelse af den sidste, skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et sådant omfang, at der er mulighed for samspil og synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i eux-forløbet skal sikre synergien mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål og målene for de gymnasiale fag efter stk. 4. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse. Stk. 7. Uddannelsestiden for de gymnasiale fag i hovedforløbet omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Uddannelsestid omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. Stk. 8. Omfanget af det skriftlige arbejde i fagene opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. For elever i eux-forløb skal der mindst afsættes 500 timers elevtid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Elevtiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af elevtid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af elevtiden kan af hensyn til synergien i det samlede eux-forløb og elevernes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. (BEK 270) 3.3 Struktur i social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsen er en vekseluddannelse. Undervisningen i hovedforløbet 3.3 Struktur i social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsen varer normalt 14 måneder, hvoraf skoleuddannelsen udgør 17 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 14 af 121

15 opdeles i mindst 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Det gælder både unge og voksne. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 17 uger. (Uddannelsesordningen) uger. Uddannelsen begynder med en praktikperiode. Uddannelsens opbygning (de mørke felter er praktikperioder): 3.4 Indhold i skole- og praktikuddannelsen 7.1 Eleven skal kunne anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i praktikken, og omvendt skal eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. (Uddannelsesordningen) 3.4 Indhold i skole- og praktikuddannelsen Uddannelsens opbygning er fordelt ud fra de tre temaer, som er fælles for skole- og praktikundervisningen på SOSU Fyn. Tema 1: Social- og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde Skoleperiode 1 Praktik 1 a Praktik 1 b Tema 2: Sundhedsfremme, rehabilitering og omsorg Skoleperiode 2 Praktik 2 Skoleperiode 3 Tema 3: Den professionelle social- og sundhedshjælper Praktik 3 Skoleperiode inklusive eksamen En samlet beskrivelse af uddannelsens mål, temaoversigt samt fokus og emner i temaerne findes på skolens hjemmeside, samt på Indhold i skoleundervisningen 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at 3.5 Indhold i skoleundervisningen Skoleundervisningen på 17 uger omfatter følgende fag (anført varighed af de enkelte fag er vejledende): Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 15 af 121

16 1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi, 2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter supplerende undervisning, jf. 24, stk. 2, 3) bidrage til elevernes personlige udvikling, 4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold og 5) give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse. (LBK 789) 28. (Udeladt). Eleverne skal kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag. (LBK 789) Skoleundervisningen. Uddannelsesinstitutionen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer, talentspor, valg af fag på valgfrit højere niveau, erhvervsrettet påbygning og valg af valgfri specialefag og valgfag. Skoleundervisningen tilrettelægges praksisnært med inddragelse af de lokale parter. (Uddannelsesordningen punkt 7.2) Uddannelsesspecifikke fag: Samlet varighed 14 uger: Fag Varighed Social- og 2 uger sundhedssektoren Pleje og dokumentation 5 uger Rehabilitering og socialog sundhedsfaglig 3,5 uger indsats Psykologi og 2,5 uger kommunikation Arbejdsmiljø og ergonomi 1 uge Der kan vælges mellem følgende specialefag: (varighed 1 uge) Borgere med psykisk sygdom Palliation 1 Demens 1 Rehabilitering 1 Velfærdsteknologi Valgfag (2 x 1uges varighed). I alt: 17 ugers skoleundervisning. Uddannelsesspecifikke fag 29. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give en specifik erhvervskompetence. (BEK 1010) De uddannelsesspecifikke fag herunder de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen. De uddannelsesspecifikke fag er obligatoriske / bundne. Udvalgte uddannelsesspecifikke fag kan af eleven Uddannelsesspecifikke fag Alle uddannelsesspecifikke fag er obligatoriske på avanceret niveau. Følgende fag udbydes endvidere på ekspert-niveau: Pleje og dokumentation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 16 af 121

17 vælges på et valgfrit højere niveau (ekspert), end det obligatoriske niveau (avanceret). Eleven kan vælge et eller flere fag på højere niveau. (Uddannelsesordningen punk 7.2) Eleven kan vælge ét eller begge fag på ekspert-niveau. Vælges begge, følger eleven talentsporet (se senere i denne beskrivelse). Elever, der har ønsker og forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette, jf. 4, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. (Uddannelsesordningen s. 10) Valgfri uddannelsesspecifikke fag - specialefag 30. Specialefag er uddannelsesspecifikke fag på det højeste niveau og forekommer alene i hovedforløbet. Stk. 2. Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse og er dermed fastlagt ved valg af speciale. Stk. 3. Specialefag skal normalt have en varighed på mindst én uge. (udeladt) Stk, 4. antallet af specialefag i en uddannelse skal afspejle en realistisk valgmulighed for eleverne og udbudsmulighed for skolerne. For et speciale med en uges valgfri specialefag skal der således være mindst to fag at vælge imellem, og det kan i almindelighed højst være 20 fag at vælge imellem. (udeladt) (BEK 1010) Valgfri uddannelsesspecifikke fag - specialefag Alle skolens afdelinger udbyder specialefag på samme tid. Eleven kan vælge 1 af samtlige 5 udbudte specialefag, svarende til 1 uges undervisning Valget foregår i samråd med praktikstedet og skolen henholdsvis praktikvejleder og elevens lærer. Det valgte specialefag anføres i elevens personlige uddannelsesplan. Skolen meddeler eleven tidspunkt for valg af specialefag. 7.2 (Udeladt) De valgfri specialefag tilrettelægges, så eleven har mulighed for at fordybe sig i fagligt afgrænsede felter inden for hhv. social- og sundhedshjælperens eller social- og sundhedsassistentens jobområde. De valgfri specialefag afspejler faglige områder, der har særlig bevågenhed for det faglige udvalg. (Uddannelsesordningen) Valgfag 33. For uddannelser med valgfag i hovedforløbet fastsætter skolen, hvilke fag den tilbyder eleven. Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. Valgfag Skolen fastsætter inden for de lovgivningsmæssige rammer, hvilke valgfag, der udbydes. Eksempler på udbudte valgfag: Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 17 af 121

18 Stk. 2. Såfremt der ved skolen ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag for etablering af de påbudte valgfag, skal skolen henvise eleven til en anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen. Stk. 3. Skolen skal give valgmuligheder og tilbyde fag og niveauer, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser, samt teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde. (udeladt ) Stk. 5. De valgfag, som skolen tilbyder eleverne, skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Bedømmelsesmåder og bedømmelsesgrundlag skal tillige fremgå af skolens lokale undervisningsplan. (BEK 1010) Engelsk Misbrug Sundhedspædagogik Mad og kultur Pleje af dødende Bonusfag projekt Alle skolens afdelinger udbyder valgfag på samme tid. Eleven kan vælge mellem samtlige skolens udbudte valgfag, svarende til 2 ugers undervisning. De aktuelt udbudte valgfag vil være at finde på skolens hjemmeside inden valget skal foretages. Skolen meddeler eleven tidspunkt for valg af valgfag. Grundfaget engelsk har udelukkende videreuddannelsesperspektiv og er valgfrit. Elever, der ønsker videreuddannelseskompetence kan nå Engelsk F på GF 1 og Engelsk E på GF 2 eller på trin 1 og Engelsk D på trin 2. (Uddannelsesordningen punkt 7.2) 3.6 Indhold i praktikuddannelsen 7.3 Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Praktikmålene for praktikuddannelsen fremgår af nærværende uddannelsesordning. Praktikmålene er slutmål. Med henblik på udarbejdelse af den lokale undervisningsplan anbefaler det faglige udvalg, at det lokale uddannelsesudvalg i samarbejde med de lokale praktikansvarlige myndigheder løbende medvirker til at afdække og sikre at eleverne kan tilegne sig praktikmålene i de forskellige praktikker, således at elevernes mulighed for at nå slutmålene for den samlede uddannelse sikres. (Udeladt). Det faglige udvalg har udviklet bilag til praktikerklæringer, som kan bruges til at understøtte dokumentation af progressionen i praktikperioderne. Praktikerklæringer findes i Elevplan og kan tillige downloades fra PASS hjemmeside. (Uddannelsesordningen) 3.6 Indhold i praktikuddannelsen Praktikuddannelsen består af 4 praktikperioder, som skal opfattes som ét praktikforløb. Fokusområder for hver af disse praktikperioder findes via skolens hjemmeside. Med henblik på at give eleven forskellige og varierede erfaringer skal der i praktikforløbet være mulighed for at tilrettelægge kortere ophold på flere praktiksteder inden for det kommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde. Praktikstedet er ansvarlig for: o At udarbejde en beskrivelse af praktikstedet, o At udarbejde en beskrivelse af indhold/arbejdsopgaver i relation til fokusområderne i temaplanen, praktikperiodens mål og i henhold til elevens uddannelsesniveau. Beskrivelserne udleveres til eleven og anvendes i forbindelse med Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 18 af 121

19 Progression i praktikuddannelsen vejledningssamtaler elev og praktikvejleder imellem. Beskrivelserne inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af elevens faglige og personlige læringsmål. 6.4 Progression i praktikuddannelsen Praktikuddannelsen skal tilrettelægges således, at der for den enkelte elev sikres progression. De mål eleven skal nå ved afslutning af det samlede praktikforløb, findes på skolens hjemmeside. I første praktikperiode evalueres eleven ud fra begynderniveau. I løbet af de følgende praktikperioder sker der en progression, således at eleven opnår målene for praktikken på avanceret niveau ved afslutningen af sidste praktikperiode. Arbejdsopgaverne og vejledningen planlægges og gennemføres i samarbejde med praktikvejlederen på baggrund af elevens formulerede faglige og personlige læringsmål for den aktuelle praktikperiode. 3.7 Talentspor 1 Stk. 5. Uddannelsen udbydes med talentspor i trin og speciale. (LBK 157) 36. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler og institutioner talentspor i alle uddannelser, hvor det faglige udvalg har bestemt, at uddannelsen skal kunne tilrettelægges på denne måde, jf. 3, stk. 3. (BEK 1010) 7.2 Eleven kan ved uddannelsens start vælge at tilrettelægge sin uddannelse med talentspor. Gennemføres uddannelsen som talentspor, vil en række af de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag skulle gennemføres på ekspert niveau, Talentsporets indhold er fastsat af det faglige udvalg og fremgår af nærværende uddannelsesordning. 7.3 Det faglige udvalg anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelse af den lokale undervisningsplan drøftes lokale retningslinjer for uddannelsens talentspor, herunder hvordan kobling mellem teori og praksis sikres. 3.7 Talentspor Skolen har nedsat en arbejdsgruppe som er nået frem til en række anbefalinger for talentsporet: Definition af talentgrebet i SoSu-sammenhæng: Arbejdsgruppen anbefaler at basere den grundlæggende opfattelse af talentbegrebet på nedenstående model og tekst fra den af Niras A/S udarbejdede rapport Talentudvikling i Danmark, som er udgivet af Undervisningsministeriet den 23. december 2010 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 19 af 121

20 Endvidere anbefaler det faglige udvalg, at der drøftes, hvordan det sikres, at undervisningen gennemføres på henholdsvis avanceret og ekspertniveau. (Uddannelsesordningen) Talentets evner (Generelle eller Fagspecifikke) Ramme - vilkårene (miljøfaktorer og chancefaktorer Udfoldelse af talentet ol Talentets personlige kompetencer (bl.a. vilje, motivation og trivsel NIRAS ser på talentudfoldelsen, som det der sker, når talentets evner som generel intelligens og/eller specielle evner, der ligger over gennemsnittet, er til stede, og suppleres af to faktorer, hhv. de rammevilkår talentet er omgivet af, og talentets evne til at omsætte sine særlige evner. Dette sidste aspekt evnen til at omsætte evnerne, beror bl.a. på motivation, vilje, social forståelse, en opmærksomhed på omgivelserne, et godt psykisk trivselsniveau og en følelse af at høre til. Med afsæt i ovenstående rapport defineres begrebet talent i projektet Syddanske talenter som følger: Talent er, når elever i uddannelsessystemet: Har lysten og viljen til at yde en særlig indsats. Har rammevilkår, som gør det muligt at udvikle talentet Har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder. Dette Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 20 af 121

21 kan være både bogligt og praktisk. Arbejdsgruppen har lavet en vejledende ramme for, hvorledes talent spottes, gennem et kompetencehjul hvor elevens kompetenceprofil i forhold til særlig indsats vurderes ud fra de personlige kompetencer: Høj motivation Selvdisciplin Ansvarlighed Selvstændighed Robusthed Vedholdende Samarbejdende Reflekterende Vidensøgende Yderligere vurderes rammevilkårene for udfoldelse af talentet, samt, kompetenceprofil i forhold til særlige forudsætninger: faglige og praktiske kompetencer Udfoldelse af faget i praksis, praktiske kompetencer (håndelag, færdigheder) Faglige kompetencer, tilegnelse og bearbejdning af teori Anvendelse af teori og udvikling af viden i praksissammenhæng Interesserede elever, som matcher ovenstående, tilmelder sig talentsporet ved uddannelsens start. Efter første skoleperiode foretages den endelige vurdering af, hvilke elever der skal følge talentsporet. Er en elev tilmeldt talentsporet på dette tidspunkt, kan eleven kun i helt særlige tilfælde framelde sig igen. Organiseringen af talentspor på skolen Talentarbejdet på skolen fokuseres til de uddannelsesspecifikke fag på ekspertniveau. Dette drejer sig om fagene: Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 21 af 121

22 Pleje og dokumentation Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats. Eleverne er blandet med de øvrige elever på de ordinære forløb, undervisningen tilrettelægges, så lærerene via undervisningsdifferentiering tager højde for, at holdet rummer elever på både avanceret og ekspert niveau. Det anbefales, når det er relevant, at samle elever, der følger et talentspor til et fælles projekt, valgfag etc. for at understøtte og stimulere talentet yderligere. Organiseringen af talentsporet i praktikken Praktikken tilrettelægges, så eleven, der følger et talentforløb, kan udfolde talentet, så de kompetencer, der følger af et højere niveau, bliver synlige i handlingskompetencerne. Studierettet eller erhvervsrettet påbygning Studierettet påbygning er p.t. ikke udviklet. Studierettet eller erhvervsrettet påbygning 37. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence, jf. dog 1, stk. 6. Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau, jf. 4 og 6 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.), som sammen med Erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning. Elev og virksomhed kan, hvis begge parter ønsker det, indgå en aftale om en erhvervsrettet påbygning. Den erhvervsrettede påbygning betyder, at eleven skal gennemføre yderligere undervisning på 4 uger, hvor der vælges blandt de valgfri specialefag. Påbygningen skal fremgå af uddannelsesaftalen. Der skal yderligere indgås aftale om undervisningen skal træde i stedet for praktikuddannelsen (medføre en afkortning/ godskrivning af tilsvarende uger af praktikuddannelsen), eller udgøre en forlængelse af uddannelsesaftalen. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 22 af 121

23 Stk. 2. Eleven og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger. Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende. 3.8 Undervisningens tilrettelæggelse 3.8 Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i skolens læringssyn, som afspejles i skolens pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag. Undervisningen i social- og sundhedsuddannelsen bygges op af forskellige læringsaktiviteter med både praktisk og teoretisk indhold. Undervisningen er tematiseret. Det enkelte fag bidrager til helheden i det aktuelle tema. Temaer og indhold i læringsaktiviteterne kan findes på skolens hjemmeside. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner, således at eleven udfordres fagligt. Vejledning indgår som en naturlig del af undervisningen. Vejledning er en kontinuerlig proces, der har til formål at udfordre og støtte elevens erhvervsfaglige kompetencer. Der tages udgangspunkt i elevens forudsætninger og læringsmåder. Vejledning foregår i dialog. Undervisningen tilrettelægges, så eleven er aktiv i læringsprocessen, og således at den enkelte elevs tidligere erhvervede kundskaber og erfaringer inddrages aktivt i undervisningen. I uddannelsesforløbet skal den enkelte elev udvikle sine kompetencer til selvstændigt at kunne tage vare på sin egen læring. For at udvikle disse kompetencer tilrettelægges undervisningen inden for en bred vifte af undervisningsformer, som understøtter den enkelte elevs udvikling. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 23 af 121

24 Foruden en progressiv udvikling af elevens faglige niveau, forventes således også en progressiv udvikling af elevens evne til selvstændig opgavevaretagelse, refleksiv tænkning og videnssøgning. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 24 af 121

25 4. Optagelse, realkompetencevurdering og godskrivning 4.1 Optagelse af elever på SSH hovedforløbet 22. Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven skal være bestået, for at eleven kan påbegynde skole undervisningen i hovedforløbet. Det faglige udvalg kan dog bestemme, at dette ikke skal gælde for en uddannelse. Stk. 2. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2. (Bek 1010) 4.1 Optagelse af elever på SSH hovedforløbet Elever optages på hovedforløbet som social og sundhedshjælperelever når følgende fag er opfyldt: Bestået GF 2 prøve i det uddannelsesspecifikke fag Bestået grundfaget dansk på D-niveau Bestået grundfaget naturfag på E-niveau Bevis for bestået brandbekæmpelse Bevis for bestået førstehjælp Uddannelsesaftale 3 Stk. 5 Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau med følgende karakter: 1) Dansk på D-niveau, bestået. 2) naturfag på E-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september (BEK 270) 52. Hvis den skole, ansøgeren ønsker, ikke har plads til ansøgeren, skal skolen drage omsorg for, at den pågældende kan optages på en anden skole, der udbyder den pågældende uddannelse. Skolen skal give oplysning om alternative skolemuligheder. Stk. 2. For ansøgere uden uddannelsesaftale kan skolen i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer optage eleven med virkning fra skolens næste optagelsestermin. (BEK 1010) Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene Ansøgere som fx mangler at bestå et eller flere af grundfagene eller det uddannelsesspecifikke fag kan erhverve sig de manglende fag (kompetencer) på GF2. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 25 af 121

26 4.2 Realkompetencevurdering Kompetencer for elever på HF Bek Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Social- og sundhedsvæsnets opbygning og faggruppens placering heri. 2) Tværsektorielt, tværfagligt samarbejde, herunder teamsamarbejde. 3) Rettigheder og pligter som fagperson i et ansættelsesforhold på social- og sundhedsområdet. 4) Patientrettigheder og forhold, der knytter sig til lovgivningen på social- og sundhedsområdet, herunder tavshedspligt. 5) Brancherettet informationsteknologi, herunder elektronisk kommunikation og informationsindsamling. 6) Sundhedsfaglig dokumentation og ansvar herfor. 7) Sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisationen, herunder det psykiske arbejdsmiljø med fokus på trivsel og forebyggelse af vold. 8) Fysiske lovmæssigheder og gældende ergonomiske principper ved personlig og praktisk hjælp, med og uden hjælpemidler. 9) Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen, herunder temperatur, eksponentiel vækst og syre/base balance. 10) Udvalgte stoffers opbygning og egenskaber, herunder kemiske reaktioner og kemikaliesikkerhed. 11) Kroppens basale opbygning, dens organsystemer og basale funktioner. 12) Hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme, herunder KOL, diabetes, demens, hjerte-kar lidelser. 13) Omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, under hensynstagen til etik, og borgerens intimsfære og blufærdighed. 14) Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til vejledning og guidning. 15) Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 4.2 Realkompetencevurdering Eleven skal have opnået de kompetencer, der er beskrevet i bekendtgørelsen (se venstre kolonne) - forud for optagelse på hovedforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen. For gennemførelse af realkompetencevurdering i forhold til, hvorvidt ansøgerne opfylder ovennævnte kompetencer, henvises til LUP for GF2. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 26 af 121

27 16) Sundhedsbegrebet, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. 17) Kost og motions betydning for fysisk og psykisk velvære. 18) Kostens sammensætning, herunder beregning af energibehov og forbrug, vitaminer og næringsstoffer. 19) Kommunikationsteori, herunder konflikthåndtering og kommunikation i forhold til forskellige målgrupper. 20) Fagsprogets betydning og de mest almindelige fagudtryk inden for sundhedsområdet. 21) Kulturforståelse og borgerinddragelse. 22) Psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre. 23) It-værktøjer til simulering, informationssøgning, databehandling, dokumentation og præsentation. 24) Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring. 25) De mest anvendte digitale og velfærdsteknologiske hjælpemidler. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Forklaring af betydning af egen fagrolle i det tværprofessionelle samarbejde. 2) Forklaring af det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden for social- og sundhedsområdet. 3) Anvendelsen af relevant it i det tværfaglige samarbejde. 4) Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere. 5) Forklaring af arbejdsmiljøorganisationens betydning for medarbejdernes trivsel, herunder egen indflydelse på et godt psykisk arbejdsmiljø. 6) Demonstration af hvordan man indretter arbejdspladsen og bruger sin krop, under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ergonomiske regler. 7) Redskaber til at udføre personlig og praktisk hjælp, så smitteveje mellem borgere brydes. 8) Redskaber til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. 9) Forklaring af kroppens normale funktion og aldringsproces. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 27 af 121

28 10) Behandle statistiske informationer om livsstil og sygdomme og forklare funktioner og grafer, der viser sammenhænge mellem dem. 11) Demonstration af hvordan man yder omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse under hensynstagen til borgerens helbredstilstand og intimsfære. 12) Sortere vasketøj og affald samt udvælge relevante hudplejemidler og rengøringsmidler. 13) Forklaring af hvordan man fremmer og hæmmer motivation til livsstilsændringer og til egenomsorg. 14) Demonstration af hvordan man igangsætter rehabiliterende aktiviteter under hensyntagen til den tværfaglige indsats. 15) Identifikation af forskellen på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. 16) Behandle statistiske informationer om kostens sammensætning og betydning for fysisk og psykisk velvære. 17) Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet. 18) Anvendelsen af fagsprog i både skrift og i tale. 19) Demonstration af metoder til involverende og konfliktnedtrappende kommunikation med borgere og pårørende. 20) Demonstration af hvordan man møder patienter og borgere på en etisk, empatisk og respektfuld måde. 21) Bearbejde og præsentere indsamlede informationer ved hjælp af relevante it-værktøjer. 22) Professionel ageren i et fagligt fællesskab. 23) Metoder til at reflektere i en faglig sammenhæng. 24) Anvendelsen af de mest almindelige digitale og teknologiske hjælpemidler og metoder til at vejlede borgere i brugen af disse. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) forklare borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri, 2) forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, og formidle observationer af opgaver til relevante samarbejdspartnere ved brug af informationsteknologi, Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 28 af 121

29 3) udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje hos borgeren, 4) med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med funktionsnedsættelse, 5) med udgangspunkt i borgernes ønsker og livskvalitet igangsætte og understøtte sundhedsfremmende aktiviteter, 6) anvende faglig, målrettet kommunikation i skrift og tale med samarbejdspartnere, borgere og pårørende, 7) møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter i jobudøvelsen, 8) udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring med fokus på egne ressourcer og begrænsninger, og 9) vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark samt vejlede borgeren i brugen af de mest almindelige teknologiske hjælpemidler. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1) Dansk på D-niveau, bestået. 2) Naturfag på E-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september Stk. 7. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-6 have gennemført følgende grundfag: 1) Dansk på C-niveau. 2) Engelsk på C-niveau. 3) Samfundsfag på C-niveau. 4) Matematik på C-niveau. 5) Kemi på C-niveau. 6) Fysik på C-niveau. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 29 af 121

30 Stk. 8. For elever i eux-forløb træder fagene i stk. 7, nr. 4, 5 og 6 i stedet for det i stk. 5, nr. 2, nævnte fag. Stk. 9. For elever, der opnår de i stk. 7 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger. Stk. 10. De i stk. 5 fastsatte karakterkrav gælder tilsvarende for eux-elever på det niveau af grundfaget, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 8, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer. 4.3 Godskrivning Regler om godskrivning og afkortede forløb for voksne Bek Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler, som giver eleven ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til praktikuddannelse og skoleundervisning. Stk. 2. Indstilling om regler efter stk. 1 skal omfatte erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, og kan omfatte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for andre grupper af elever. Stk. 3. Indstilling om regler om euv skal omfatte: 1) hvad, der er relevant erhvervserfaring, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af grundforløbet i uddannelsen eller hel eller delvis godskrivning af praktikuddannelse i hovedforløbet samt omfanget af denne godskrivning, 2) hvilken forudgående anden undervisning, som skal medføre hel delvis godskrivning af erhvervsuddannelse, samt omfanget af denne godskrivning, og 3) indholdet i standardiserede hovedforløb for voksne, jf. 24, stk. 2 og 3. Stk. 4. Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes tidligere uddannelse og beskæftigelse, jf Godskrivning Eleven kan på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer få godskrivning for dele af sin uddannelse. Godskrivning i forhold til praktikdelen gives til eleven, hvis der forefindes dokumentation for specifik, relevant erhvervserfaring. Som udgangspunkt medfører godskrivningen en afkortning af uddannelsen og sker altid på baggrund af en realkompetencevurdering af eleven i forhold til lovgivningen på området. Når eleven godskrives gøres eleven opmærksom på, at, at den afsluttende praktikvurdering og den afsluttende prøve indeholder elementer fra samtlige fagområder fra hele uddannelsen. Godskrivning for praktik Godskrivning for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse og/eller relevant beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet EUV-elever kan få godskrivning for praktik ud fra den standardgodskrivning, der er beskrevet i Bek 1642 bilag 1. Godskrivning for skoleundervisning Godskrivning for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af eleven kan dokumentere gennemført undervisning / realkompetencer, der står mål med grundfag og uddannelsesspecifikke fag på de relevante niveauer. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 30 af 121

31 Bek Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-4 og i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse og andre regler om godskrivning. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. 57 i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen. Stk. 3. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Stk. 6. I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom. Stk. 7. Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Hvis godskrivningen finder sted på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke svarer fuldt ud til indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendigt for at nå uddannelsens mål. Godskrivning og merit Bek Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse samt bestemmelserne om merit, er fastsat i bilag 1. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 31 af 121

32 Stk. 2. Elevens uddannelsesforløb afkortes yderligere, i det omfang elevens individuelle kompetencer giver grundlag herfor. Stk. 3. Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser finder anvendelse for merit i fag på gymnasialt niveau, når fagene indgår som led i et eux-forløb. Bek Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-4 og i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse og andre regler om godskrivning. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. 57 i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen. Stk. 3. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Stk. 6. I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 32 af 121

33 Stk. 7. Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 33 af 121

34 5. Bedømmelsesplan 5.1. Bedømmelsesplan for grundforløb Skolen foretager løbende en bedømmelse af elevens præstationer under hele elevens uddannelse. Bedømmelsen foretages i henhold til skolens bedømmelsesplan, jf. 46, stk. 1, nr. 6. (Udeladt) Stk. 2. Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Ved eksamen finder bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser anvendelse. (Udeladt ) Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger. Stk. 3. Ved undervisningens afslutning meddeles standpunktskaraktererne til eleven, inden elevens deltagelse i prøver i faget. (Udeladt ) Stk. 4. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse finder anvendelse ved karaktergivningen. (BEK 1010) 5.2 Løbende bedømmelse og feedback Bilag om erhvervsfag pkt Elevens udbytte af undervisningen evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs læring, og at sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. (BEK 1009) 5.3 Bedømmelse efter grundforløbets 2. del 22. Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven skal være bestået, for at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Det faglige udvalg kan dog bestemme, at dette ikke skal gælde for en uddannelse. Stk. 2. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og 5.1 Bedømmelsesplan for grundforløb 2 Bedømmelsesplanen består af 3 dele: o Den løbende bedømmelse og feedback o Bedømmelse i det uddannelsesspecifikke fag o Prøve i grundfag Nedenfor er skitseret, hvornår bedømmelserne finder sted i grundforløbet. Løbende bedømmelse og feedback Grundforløb 2 Midtvejsevaluering Standpunktsbedømmelse samt prøve i grundfag Standpunktsbedømmelse samt prøve i det uddannelsesspecifikke fag 5.2 Løbende bedømmelse og feedback Den løbende feedback har til formål, at eleven støttes i at reflektere over egen læring og herigennem blive klar over, hvad hun/ han har lært, samt hvad der evt. mangler i forhold til de faglige mål samt elevens mål for grundforløb 2. Feedbacken finder sted i en dialog mellem elev og lærer. Ca. midtvejs i grundforløb 2 udarbejdes i Elevplan en midtvejsevaluering i forhold til elevens kompetencer. 5.3 Bedømmelse i det uddannelsesspecifikke fag Ved afslutning af undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7- trins skalaen. Karakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål. Efterfølgende afholdes en prøve i det uddannelsesspecifikke fag, grundforløbsprøven. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 34 af 121

35 har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2. Stk. 3. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk. 4. Prøven varer mindst 30 minutter og højst syv timer inklusiv votering. Eksaminationen af den enkelte elev varer mindst 30 minutter inklusiv votering. Stk. 5. Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige udvalg. De nærmere rammer for prøven fastsættes i beskrivelsen af det uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. Stk. 6. Efter afholdelsen af prøven sender skolen opgaven til det faglige udvalg til orientering. (BEK 1010) 5.4 Bedømmelse i grundfag 26. Den enkelte elev skal aflægge prøve i ét grundfag med prøve i både grundforløbets 1. del og 2. del. Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes grundfag med prøve. (BEK 1010) 7. Skolen afholder prøver i de grundfag, som eleven har gennemført i overensstemmelse med den rækkefølge, som følger af Undervisningsministeriets system til udtrækning af prøvefag og i overensstemmelse med reglerne om antallet af prøver. Hvis der udtages et fag, som eleven har fået godskrevet, betragtes prøven som aflagt. Stk. 2. Tidligst 21 dage og senest 7 dage før prøverne skal finde sted, meddeler skolen eleverne, hvilke grundfagsprøver de skal deltage i. Stk. 3. Der kan afholdes prøver i erhvervsrettet andetsprogsdansk i henhold til bestemmelserne herom i bilag nr. 28. (BEK 1009) 8. Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver stilles af skolen i henhold til fagbilaget. Medmindre andet er fastsat i fagbilaget, skal Prøven bedømmes bestået / ikke bestået. Prøven skal være bestået for at eleven kan påbegynde skoleundervisning i hovedforløbet. Rammerne for afvikling af prøven fremgår af prøvevejledningen, som findes på skolens hjemmeside. Elever, der ikke opnår bedømmelsen Bestået i grundforløbsprøven, kan genindstille sig til prøven 1 gang. Skolen kan tillade deltagelse i en prøve mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Skolen tilrettelægger en omprøve, som afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve. Ved omprøve medvirker en ny censor. Eksaminator skal så vidt muligt være den samme person som ved første prøve. Ved ikke bestået prøve efter 2. forsøg (3. forsøg ved usædvanlige forhold) afholdes en samtale med henblik på afklaring af elevens videre uddannelsesforløb. 5.4 Bedømmelse i grundfag Alle grundfag afsluttes med en standspunktskarakter. Formålet er at bedømme på hvilket niveau, den enkelte elev har nået de mål, der er fastsat for fagene. Ved krav om skriftlige opgaver, skal disse være afleveret inden der gives standpunktsbedømmelse. Manglende aflevering medfører en første standpunktsbedømmelse i det pågældende fag med bedømmelsen 00. Standpunktsbedømmelsen foretages af lærerne i det pågældende fag. Den enkelte lærers bedømmelsesgrundlag kan være egne observationer, rapporter og opgaver udarbejdet af eleven, samt udsagn fra eleven i relation til fagene. Èt af grundfagene udtrækkes til prøve, og prøvekarakteren erstatter herefter standspunktskarakteren i det pågældende fag. Rammerne for afvikling af prøven fremgår af prøvevejledningen, som findes på skolens hjemmeside. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 35 af 121

36 opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget. Stk. 2. Hver opgave må højst indgå tre gange som trækningsspørgsmål. Stk. 3. Skolen beskriver prøvens bedømmelseskriterier. Dog indgår fagbilagets bedømmelseskriterier, hvor de er beskrevet i fagbilaget. Bedømmelseskriterierne skal tage udgangspunkt i de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag. (BEK 1009) Formålet med prøven er at bedømme på hvilket niveau, den enkelte elev har nået de mål, der er fastsat for fagene. Elever, der ikke opnår karakteren 02 ved prøve i grundfag, kan genindstille sig til prøven 1 gang. Skolen kan tillade deltagelse i en prøve mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Skolen tilrettelægger en omprøve, som afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve. Ved omprøve medvirker en ny censor. Eksaminator skal så vidt muligt være den samme person som ved første prøve. Ved ikke bestået prøve efter 2. forsøg (3. forsøg ved usædvanlige forhold) afholdes en samtale med henblik på afklaring af elevens videre uddannelsesforløb. 5.5 For sent fremmøde eller udeblivelse fra prøve 5.5 For sent fremmøde eller udeblivelse fra prøven For sent fremmøde eller udeblivelse fra prøve, der ikke kan begrundes i force majeure, vurderes "ikke bestået". Hvis for sent fremmøde eller udeblivelse fra prøve er begrundet i force majeure, kan eksaminanden få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. Prøve i forbindelse med sygdom Bliver en elev syg og dermed forhindret i at gennemføre en prøve tilrettelægger skolen en ny prøve. Ved sygdom kan kræves dokumentation (evt. lægeerklæring) En elev, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. 5.6 Censorer 5.6 Censorer Retningslinjerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser er gældende. (BEK nr. 41 af ). 5.7 Elevens rettigheder ved fejl og mangler ved prøver Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 36 af 121

37 5.7 Elevens rettigheder ved fejl og mangler ved prøver 5.8 Bevis 65. Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis herfor. Stk. 2. Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som eleven har opnået, med angivelse af standpunktseller prøvekarakterer. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilket eller hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse. Stk. 3. Hvis eleven ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller eleven afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den gennemførte undervisning og eventuelle prøver, jf. stk. 2. Eleven har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det. Stk. 4. Når et grundforløbs 2. del for elever med uddannelsesaftale er opdelt i flere skoleperioder, udsteder skolen en skolevejledning til eleven efter afslutningen af den enkelte skoleperiode. (BEK 1010) Bliver skolen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer skolen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder skolen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. 5.8 Bevis Når eleven har bestået grundforløbsprøven, udsteder skolen et grundforløbsbevis. Beviset vil indeholde oplysninger om Hvilke kompetencemål eleven har opnået Elevens opnåede standpunktskarakterer Elevens opnåede prøvekarakterer Hvilket hovedforløb eleven kan fortsætte på Hvis eleven ikke har afsluttet og bestået grundforløb 2, udstedes en erklæring med oplysninger om gennemført undervisning og evt. prøver. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 37 af 121

38 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 38 af 121

39 6. Overgangsbestemmelser 6.1 Ordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august 2015 (vejledning udsendt fra undervisningsministeriet med sagsnr m.541) De hidtidige regler om de hidtidige uddannelser Uddannelsesreglerne om de hidtidige erhvervsuddannelser finder fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt på en hidtidig erhvervsuddannelse før 1. august Dette følger af 11 stk. 6 i lov nr. 634 af 16 juni om ændring af erhvervsuddannelsesloven. Dette er præciseret i bek nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse pr. 1. august 2015 af de såkaldte indgangsbekendtgørelser, hvor det i 2 er bla. er fastsat at de ophævede bek: fortsat finder anvendelse for elever der fortsætter en erhvervsuddannelse, som er påbegyndt før den 1. august 2015 Det betyder at elever, der har påbegyndt et grund-eller hovedforløb efter de hidtidige regler, dvs. før 1. august 2015 gældende regler, har ret til at fortsætte deres uddannelsesforløb (grund-og hovedforløb) efter de hidtidige regler) Overgangsbestemmelser 6. Stk. 3. Elever, der er begyndt på en uddannelses grundforløb eller hovedforløb, kan gennemføre henholdsvis grundforløbet eller hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4. Stk. 4. skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler. 6.2 Godskrivning 31. Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler, som giver eleven ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til praktikuddannelse og skoleundervisning. 6.1.Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august 2015 og overgangsbestemmelser Eleven som har påbegyndt deres uddannelse under en uddannelsesordning, som ikke længere er gældende og som har haft ophold i uddannelsen, kan genoptage og færdiggøre uddannelsen efter den hidtidige eller den gældende uddannelsesordning med en ny uddannelsesaftale. Godskrivning for tidligere erhvervede kompetencer vil bero på en realkompetencevurdering og der vil blive lavet en individuel uddannelsesplan. For elever der har haft orlov i uddannelsen, og som har fået forlænget deres uddannelsesaftale, vil det bero på en individuel vurdering, om eleven kan færdiggøre uddannelse under den uddannelsesordning hvorpå eleven startede, eller om eleven skal overgå til den nyeste uddannelsesordning. 6.2 Godskrivning Det vurderes om eleven kan få godskrivning ud fra gældende regler. Klagemulighed Ansøgeren / eleven har mulighed for at indbringe skolens vurdering vedr. godskrivning. Læs nærmere herom i kapitlet om procedure for afgivelse og behandling af klager. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 39 af 121

40 Stk. 2. Indstilling om regler efter stk. 1 kan omfatte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for grupper af elever. Stk. 3. Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes tidligere uddannelse og beskæftigelse. (BEK 834 på baggrund af BEK stk. 4) 54. Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-4 og i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse og andre regler om godskrivning. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. 57 i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen. Stk. 3. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for, jf. dog stk. 6. Stk. 5. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Stk. 6. I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom med henblik på udvalgets afgørelse om afkortning af den samlede uddannelsestid. (BEK 834 på baggrund af BEK stk. 4) Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 40 af 121

41 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 41 af 121

42 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 42 af 121

43 7. Uddannelsesspecifikke fag, specialefag, valgfag, mål og beskrivelser Vejledende uddannelsestid 14 uger for uddannelsesspecifikke fag - 1 uge - speciale fag 2 uger valgfag samlet 17 ugers skoleperiode 7.1 Fagets formål og profil Formålet med de uddannelsesspecifikke fag er ifølge Bek : Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give en specifik erhvervskompetence. De uddannelsesspecifikke fag herunder de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen. De uddannelsesspecifikke fag er obligatoriske/bundne (uddannelsesordningen) Udvalgte uddannelsesspecifikke fag kan af eleven vælges på et valgfrit højere niveau (ekspert), end det obligatoriske niveau (avanceret). Eleven kan vælge et eller flere fag på højere niveau. Talentspor. Eleven kan ved uddannelsens start vælge at tilrettelægge sin uddannelse med talentspor. Gennemføres uddannelsen som et talentspor, vil en række af de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag skulle gennemføres på ekspert niveau. Talentsporets indhold er fastsat af det faglige udvalg og fremgår af uddannelsesordningen Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. De valgfri specialefag tilrettelægges, så eleven har mulighed for at fordybe sig i fagligt afgrænsede felter inden for hhv. social- og sundhedshjælperens eller social- og sundhedsassistents jobområde. De valgfri specialefag afspejler faglige områder, der har særlig bevågenhed for det faglige udvalg. Grundfaget engelsk har udelukkende videreuddannelsesperspektiv og er valgfrit. Elever, der ønsker videreuddannelseskompetence kan nå Engelsk F på GF 1, Engelsk E på GF 2 eller på trin 1 og Engelsk D på trin 2. Skoleundervisningen tilrettelægges praksisnært med inddragelse af de lokale parter. Formålet med speciale fag er ifølge Bek : Specialefag er uddannelsesspecifikke fag på det højeste niveau og forekommer alene i hovedforløbet. Stk. 2. Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse og er dermed fastlagt ved valg af speciale. Stk. 3. Specialefag skal normalt have en varighed på mindst én uge. Dette gælder dog ikke de fag, der er omtalt i 31. Stk. 4. Antallet af valgfri specialefag i en uddannelse skal afspejle en realistisk valgmulighed for eleverne og udbudsmulighed for skolerne. For et speciale med en uges valgfri specialefag skal der således være mindst to fag at vælge imellem, og der kan i almindelighed højst være 20 fag at vælge imellem. For hver ekstra uges valgfri specialefag ud over en uge kan antallet af valgfri specialefag, eleven kan vælge imellem, øges med højst fem. 31. De faglige udvalg samarbejder om anvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser som valgfri specialefag med de efteruddannelsesudvalg, der er nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Stk. 2. De faglige udvalg orienterer efteruddannelsesudvalgene om indstillinger til Undervisningsministeriet om regler om uddannelser, herunder om valgfri specialefag og meritgivende fag

44 7.2 Faglige mål og fagligt indhold: I skoleperioderne undervises i følgende uddannelsesspecifikke fag på SSH: - Social- og sundhedssektoren - SS - Pleje og dokumentation - PD - Rehabilitering & social- og sundhedsfaglig indsats - RS - Psykologi og kommunikation - PK - Arbejdsmiljø og ergonomi - AE Disse fag deles op i en række temaer i SOSU Fyns temaplan, som skal ses i et tværfagligt perspektiv. Hver praktik og skoleperiode indeholder mål og fokusområder som eleven skal arbejde med. Eleven vil arbejde med de samme mål og fokusområder flere gange under uddannelsen. Et af de fælles læremidler for skole og praktik er LURE bogen, lærebog i praktikken og elevplan, hvor eleverne gemmer deres arbejdsportofolio. Det faglige indhold SS, PD, RS, PK og AE opdeles i tema 1: Social og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde. Tema 2: Sundhedsfremme. Rehabilitering og omsorg. Tema 3: Den professionelle Social og Sundhedshjælper og prøve / afslutning. Yderligere deles fagene op i hvilke forventninger der ligger i taksonomierne: fra avanceret til ekspertniveau og talentspor Faglige mål Uddannelsesspecifikke fag og specialefag, mål listes op herunder: Social- og sundhedssektoren (SS) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 2 uger 1. Eleven kan anvende viden om Serviceloven og Sundhedsloven som grundlag for social- og sundhedshjælperens opgaver. 2. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og serviceniveauer til at reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. 3. Eleven kan anvende viden om, hvad rollen som fag- og myndighedsperson indebærer til at tage initiativ i det tværfaglige samarbejde i et sammenhængende borger/patientforløb. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 44 af 121

45 4. Eleven kan anvende viden om lovgivning og vejledninger inden for området til videregivelse af oplysninger, overholdelse af tavshedspligt og sikring af patientsikkerhed, herunder forebygge utilsigtede hændelser. 5. Eleven kan anvende viden om reglerne for magtanvendelse til at sikre at borgerens selvbestemmelse og demokratiske rettigheder respekteres i social- og sundhedshjælperens arbejde. 6. Eleven kan anvende viden om kravene til faglig dokumentation, herunder sygeplejefaglige optegnelser og relevante dokumentationssystemer til at arbejde i overensstemmelse med gældende regler. 7. Eleven kan anvende viden om opgavefordelingen inden for social- og sundhedssektoren, herunder social- og sundhedshjælperen rolle, til at indgå i arbejdet med det sammenhængende borger-/patientforløb. 8. Eleven kan anvende viden om etik til at reflektere over etiske dilemmaer i den professionelle omsorg, herunder forståelsen af at være i en hjælpekrævende situation. Pleje og dokumentation (PD) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 5 uger 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. 2. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 3. Eleven kan anvende viden om Sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at forklare hvordan social- og sundhedshjælperen kan hjælpe borgeren med at indtage medicin. 4. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 45 af 121

46 5. Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. 6. Eleven kan anvende viden om den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase til at forklare social- og sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan borgere plejes de sidste levedøgn, og afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. 7. Eleven kan anvende viden om forskelle på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb til at reflektere over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. 8. Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at forklare hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes. 9. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social-og sundhedshjælperens kompetenceområde. 10. Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger til at kunne dokumentere udført pleje, evaluere og følge op på pleje i relevante pleje- og handleplaner. 11. Eleven kan anvende viden om psykiske lidelser til at forklare tegn på at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruende adfærd. 12. Eleven kan anvende viden om hvordan konflikter og vold forebygges ved pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. 13. Eleven kan anvende viden om kroniske sygdomme til at kunne foretage systematisk observation og tidlig opsporing. 14. Eleven kan anvende viden om forskellige former for demens, herunder borgerens reaktioner ved demenslignende symptomer ved fx cystitis, smerter og udviklingen af delir, til at kunne tilrettelægge målrettet pleje, omsorg og støtte til borgere og pårørende. Pleje og dokumentation (PD) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Ekspert Varighed: 5 uger Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 46 af 121

47 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt og med overblik at kunne udføre plejeog omsorgsopgaver. 2. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder at kunne identificere typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 3. Eleven kan anvende viden om sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at kunne vurdere og begrunde social- og sundhedshjælperens opgaver og kompetence ved medvirken til medicinadministration. 4. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi til målrettet at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. 5. Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning, til at kunne vurdere og begrunde det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. 6. Eleven kan anvende viden om den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase til at kunne vurdere og begrunde social- og sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan borgere plejes de sidste levedøgn, og afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. 7. Eleven kan anvende viden om forskellen på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb til at vurdere og begrunde over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. 8. Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at kunne vurdere og begrunde hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes. 9. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med og sikre kvalitet inden for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. 10. Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger, til at kunne deltage i innovative processer i forbindelse med dokumentation af udført pleje, evaluering og opfølgning på pleje i relevante pleje- og handleplaner. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 47 af 121

48 11. Eleven kan anvende viden om psykiske lidelser til at kunne identificere tegn på at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruende adfærd. 12. Eleven kan anvende viden om hvordan konflikter og vold målrettet forebygges ved pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. 13. Eleven kan anvende viden om kroniske sygdomme, til at kunne vurdere og begrunde systematisk observation og tidlig opsporing. 14. Eleven kan anvende viden om forskellige former for demens, herunder borgerens reaktioner ved demenslignende symptomer ved fx cystitis, smerter og udviklingen af delir, til at kunne tilrettelægge målrettet pleje, omsorg og støtte til borgere og pårørende. Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (RS) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 3,5 uger 1. Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 2. Eleven kan anvende viden om livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motions betydning for sundhedsfremme til at kunne motivere og understøtte borgere i at træffe sunde valg. 3. Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder herunder inddragelse af borgeres Livshistorie som redskab for social- og sundhedshjælperen, til at motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. 4. Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at forstå betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. 5. Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social og sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. 6. Eleven kan anvende viden om håndtering af post, bank og penge og hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne planlægge og evaluere praktisk hjælp. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 48 af 121

49 7. Eleven kan anvende viden om borgerinddragelse samt inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne tilrettelægge og evaluere praktisk hjælp ud fra borgeres behov for og evne til egenomsorg. 8. Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, til at kunne støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner. 9. Eleven kan anvende viden om relevant velfærdsteknologi til at reflektere over, hvordan velfærdsteknologi med respekt for borgerens opfattelse af livskvalitet kan bruges til at fremme borgeres funktionsevne og mestring af hverdagslivet. Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (RS) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Ekspert Varighed: 3,5 uger 1. Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at vurdere og begrunde anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 2. Eleven kan anvende viden om livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motions betydning for sundhedsfremme til at kunne målrettet motivere og understøtte borgere i at træffe sunde valg. 3. Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder som redskab for social- og sundhedshjælperen, herunder inddragelsen af borgeres livshistorie, til at målrettet motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. 4. Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at vurdere og begrunde betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. 5. Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social og sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne målrettet vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. 6. Eleven kan anvende viden om håndtering af post, bank og penge og hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne målrettet planlægge og evaluere praktisk hjælp. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 49 af 121

50 7. Eleven kan anvende viden om borgerinddragelse samt inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne deltage i innovative processer for tilrettelæggelse og evaluering af praktisk hjælp ud fra borgeres behov for og evne til egenomsorg. 8. Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, til at kunne målrettet støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner. 9. Eleven kan anvende viden om relevant velfærdsteknologi til at vurdere og begrunde, hvordan velfærdsteknologi med respekt for borgerens opfattelse af livskvalitet kan bruges til at fremme borgeres funktionsevne og mestring af hverdagslivet. Psykologi og kommunikation (PK) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 2,5 uger 1. Eleven kan anvende viden om hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper til at reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis. 2. Eleven kan anvende viden om egen og andres kultur til at reflektere over normer, holdninger og fordommes betydning i mødet og samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer. 3. Eleven kan anvende viden om anerkendende metoder til som social- og sundhedshjælper at kunne anvende denne tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 4. Eleven kan anvende viden om betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger, til som social- og sundhedshjælper at kunne kommunikere med borgere og patienter. 5. Eleven kan anvende viden om kommunikation og konflikthåndtering, til at forebygge konflikter i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 6. Eleven kan anvende viden om sorg og krise til som social- og sundhedshjælper at kunne støtte borgere og deres pårørende i forbindelse med sorg og krise. 7. Eleven kan anvende viden om kommunikationsredskaber til at kunne forebygge og håndtere konflikter og vold i arbejdet med demente borgere. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 50 af 121

51 Arbejdsmiljø og ergonomi (AE) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge Den lokale undervisningsplan, Social- og Sundhedsskolen Fyn 1. Eleven kan anvende viden om relevant arbejdsmiljølovgivning i forhold til arbejdet som social-og sundhedshjælper, til at reflektere over egen rolle i forhold til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 2. Eleven kan anvende viden om betydningen af god fysisk og psykisk form, til at kunne forklare årsager til problemer i arbejdsmiljøet og kunne inddrage relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet. 3. Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø, til at kunne tilrettelægge og udføre social- og sundhedshjælperens arbejdsopgaver. 4. Eleven kan selvstændigt planlægge og arbejde med forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. 5. Eleven kan anvende viden om principper for forflytning og lejring til at kunne afprøve og reflektere over hensigtsmæssige metoder i praksis. 6. Eleven kan anvende viden om elementerne i voldspolitik og kriseberedskab, til at forstå faktorer på jobområdet, der kan føre til konflikter og vold. 7. Eleven kan anvende viden om teamsamarbejdets betydning for arbejdsmiljøet til at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen. Valgfri specialefag Borgere med psykisk sygdom Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Præstationsstandard: Avanceret Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 51 af 121

52 Varighed: 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om psykiatriens organisering i Danmark, til at forklare hvordan den kommunale og regionale psykiatriske indsats varetages i forhold til borgere med psykisk sygdom i hjemmeplejen og på plejecentre. 2. Eleven kan anvende viden om medicinske, psykologiske og sociale behandlingsmetoder, til at forklare hvordan social- og sundhedshjælperen udfører praktiske opgaver og pleje hos borgere med psykoser, depression og/eller misbrug. 3. Eleven kan anvende viden om principper for støtte til borgere med psykisk sygdom, til at forklare hvordan disse anvendes i samarbejde med borgere i hjemmeplejen og på plejecentre. 4. Eleven kan anvende viden om hvornår der er behov for at inddrage andre samarbejdspartnere, til at understøtte borgeres recoveryproces og mulighed for at mestre hverdagslivet. Palliation 1 Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om, hvilke samarbejdspartnere, herunder social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, psykologer og fx præster der kan indgå i det palliative forløb. 2. Eleven kan, i plejen af borgere der er uhelbredeligt syge og døende, anvende viden om betydningen af at kunne udvise empati og tage hensyn til den enkeltes livshistorie, livskvalitet og kulturelle og religiøse behov. 3. Eleven kan anvende viden om symptomer på smerte hos borgere, til at forklare hvornår observationer skal videreformidles til kolleger med kompetence i smertelindring. 4. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedshjælperens kompetencer, til at varetage almen lindring og omsorg i plejen til borgere, der er uhelbredeligt syge og døende samt til at tage initiativ til inddragelse af de pårørende i forløbet. 5. Eleven kan anvende viden om de belastninger, der kan være forbundet med at arbejde med borgere, der er svært syge og døende, til at forklare betydningen af kollegial støtte. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 52 af 121

53 Demens 1 Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om de hyppigste demenssygdomme, deres årsager, symptomer og udvikling til at forklare demenssygdommes betydning for borgeres hverdagsliv. 2. Eleven kan anvende viden om, hvordan plejen af borgere med demens tilrettelægges herunder observation af symptomer og adfærd og ved brugen af velfærdsteknologi. 3. Eleven kan anvende viden om sin egen rolle i forhold til at forebygge udadreagerende adfærd og magtanvendelse og til at forklare, hvordan respekt og værdighed bevares i plejen af borgere med demens. 4. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen med udgangspunkt i borgeres livshistorie og identitet tilrettelægger meningsfulde aktiviteter med henblik på at vedligeholde og styrke borgeres funktionsniveau. 5. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen inddrager og støtter pårørende til borgere med demens. 6. Eleven kan forklare Alzheimerforeningens tilbud. Rehabilitering 1 Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om rehabiliteringsbegreber og kravene til kommunernes rehabiliteringsindsats til at forklare social- og sundhedshjælperens rolle Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 53 af 121

54 i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. Den lokale undervisningsplan, Social- og Sundhedsskolen Fyn 2. Eleven kan anvende viden om rehabilitering som metode til at kunne støtte borgeres aktive deltagelse i dagligdagsfunktioner og træning. 3. Eleven kan anvende viden om motivationsfaktorer til at omsætte borgeres konkrete ønsker til målrettet rehabiliterende handling i hverdagen. 4. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen udfører træning i hjemmene efter borgeres træningsplaner, og hvordan dette dokumenteres. Velfærdsteknologi 1 Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kender til nationale strategier, målsætninger og relevante instanser inden for velfærdsteknologi. 2. Eleven kender forskellige typer af velfærdsteknologi, og hvilke målgrupper de retter sig imod. 3. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen motiverer og vejleder borgere i anvendelse af udvalgte velfærdsteknologiske løsninger med henblik på styrkelse af borgeres aktivitets- og funktionsniveau, netværk og kommunikationsmuligheder. 4. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen indgår i et samarbejde omkring udvælgelse, anskaffelse, vedligeholdelse og evaluering af velfærdsteknologiske løsninger på arbejdspladsen. 5. Eleven kan reflektere over etiske dilemmaer ved anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger 7.3 Tilrettelæggelse Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i faglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til hovedforløbet. Undervisningens pædagogiske elementer bygger på et godt læringsmiljø, hvor der skabes rum for trivsel og læring i et fagligt læringsfællesskab. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet. Undervisningen foregår gennem forskellige pædagogiske metoder, som bygger på SOSU Fyns PDMG: differentiering, praksisnær undervisning, kollaborativt samarbejde og dygtige reflekterende praktikere. Metoderne er scenarier, cases, simulation mv. Gennem opbygningen af en den tematiserede, praksisnære, Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 54 af 121

55 differentierede kollaborative undervisning, opstår transfer for eleven mellem teori og praksis. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres fx om simulation, forumteater, scenarier/cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige pædagogiske undervisningsformer ud fra uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, i forhold til samspillet mellem fag og styrkelse af elevens læring Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i specialefag og valgfag på SSH uddannelsen. Undervisningen planlægges ud fra temaplanen, Undervisningen tilrettelægges i temaer, som indeholder mål og fokusområder, som eleven skal arbejde med på tværs af skole og praktik inden for de fire temaer, som er bygget op ud fra fagene SS, PD, RS, PK og AE opdeles i tema 1: Social og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde. Tema 2: Sundhedsfremme. Rehabilitering og omsorg. Tema 3: Den professionelle Social og Sundhedshjælper og prøve / afslutning. Yderligere deles fagene op i hvilke forventninger der ligger i taksonomierne: fra avanceret til ekspertniveau og talentspor. Temaerne tilrettelægges praksisnært, så de understøtter progressionen i elevens læring. 7.4 Dokumentation Eleven har 3 refleksions/transfer opgaver under SSH uddannelsen, som der arbejdes med under skole og praktikdelen. Eleven arbejder med sin Lurebog og sine lærebog i praktikken og gemmer sit materiale i en arbejdsportofolio. 7.5 Evaluering og bedømmelse Det uddannelsesspecifikke fag afsluttes med en eksamen, der vurderes efter 12 trins skalaen. Valgfri specialefag vurderes ud fra målene, som bestået eller ikke bestået. Eleven skal bestå sine praktikmål Afsluttende standpunktsbedømmelse Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 55 af 121

56 I uddannelsesspecifikke fag på SSH, skal der altid afgives en afsluttende standpunktskarakter inklusive det fag som, er udtrukket til prøve. Har eleven ikke bestået det uddannelsesspecifikke fag, har eleven krav på at blive indstillet til eksamen. Det er hensigtsmæssigt at tage en vejledende samtale om forlængelse med mulighed for at opnå bestå karakteren. Standspunktbedømmelsen skal foreligge, inden eleven går til prøve. Standpunktsbedømmelse gives ud fra elevens faglige standpunkt ved uddannelsens afslutning i forhold til fagets slutmål i bekendtgørelse og uddannelsesordningen Afsluttende prøve Se prøvevejledning i uddannelsesspecifikt fag og prøvevejledning i afsluttende prøve SSH Eksaminationsgrundlag: Se prøvevejledning i uddannelsesspecifikt fag og prøvevejledning i afsluttende prøve SSH Bedømmelsesgrundlag Se prøvevejledning i uddannelsesspecifikt fag og prøvevejledning i afsluttende prøve SSH Bedømmelseskriterier Se prøvevejledning i uddannelsesspecifikt fag og prøvevejledning i afsluttende prøve SSH. (Kilde: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, BEK 1010, Bek 270, Uddannelsesordningen for Social og Sundhedsuddannelsen 1.august 2016, Temaplan SSH) Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 56 af 121

57 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temaoversigt 8. Temaoversigt 2 3 Blå = skoleuger. Hvid = praktikuger. Der er fastlagt tre ugers sommerferie og 1-2 ugers anden ferie. Skoleperiode 1 = 8 uger Praktik 1 a = 2 uger Praktik 1 b = 8 uger Skole 2 = 4 uger Praktik 2 = 10 uger + 2 skoledage Skoleperiode 3 = 9 uger Praktik 3 = 10 uger + 3 skoledage skole Tema 1: Social- og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde Tema 2: Sundhedsfremme, rehabilitering og omsorg Tema 3: Den professionelle social- og sundhedshjælper Temaet indeholder introduktion til uddannelsen og metoder til refleksion og læring Fokus er praktisk og personlig hjælp. Borgerens hverdagsliv, trivsel og livskvalitet. Kommunikation og samarbejde Observationer og dataindsamling Førstehjælp og brandbekæmpelse Alle områdefag, dansk og naturfag indgår I slutningen af skoleperioden får eleven skolevejledning ud fra 7-trinsskalen I første halvdel af 1. praktikperiode mødes elev, praktikvejleder og kontaktlærer til obligatorisk uddannelsessamtale I slutningen af praktikperioden får eleven en vejledende praktikerklæring Etik Dokumentation og fagsprog Fysisk og psykisk arbejdsmiljø I 2. skoleperiode er der fokus på sundhed og den rehabiliterende indsats Perioden indeholder alle områdefag, dansk og naturfag samt engelsk/andet fag fra fagrækken I slutningen af 2. skoleperiode gives en skolevejledning ud fra 7- trinsskalaen 3. skoleperiode er fokus sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, rehabilitering, professionel omsorg og sygepleje samt palliativ pleje Perioden indeholder alle områdefag, dansk og naturfag samt engelsk/andet fag fra fagrækken, valgfag og specialefag I slutningen af undervisningen får eleven standpunktsbedømmelse i alle fag efter 7-trinsskalaen I slutning af praktikperioden får eleven en vejledende praktikerklæring Etik Dokumentation og fagsprog Fysisk og psykisk arbejdsmiljø I dette tema er der fokus på uddannelsens erhvervsfaglige kompetencer Skoledagene har fokus på refleksion, formidling og faglige begrundelser, herunder forberedelse til prøverne I løbet af dette tema skal eleven vise, at alle kompetencemål er nået Praktikperiode afsluttes med en praktikerklæring. Skoleperioden indeholder prøve i enten et områdefag eller et grundfag Afsluttende prøve Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 57 af 121

58 9. Temaplan Social- og sundhedshjælperuddannelsen Den lokale undervisningsplan, Social- og Sundhedsskolen Fyn Sådan læser du temaplanen Temaplanen skal ses ud fra et tværfagligt perspektiv. Hver praktik- og skoleperioder indeholder mål og fokusområder som eleven skal arbejde med. Eleven kan arbejde med de samme mål og fokusområder flere gange i løbet af uddannelsen. Transfer Transfer betyder at det man lærer i én sammenhæng, også kan bruges i en anden sammenhæng. Mellem beskrivelserne af praktik og skoleforløb er der en beskrivelse af hvordan det man lærer i praktikken kan bruges i skoleforløbet og omvendt. Formålet med transfer er at skabe sammenhæng mellem praktik og skoleforløb. Ud over de beskrevne opgaver skal LURE-bogen anvendes til at skabe sammenhæng. Fælles læremidler LURE-bog Lærebog i praktikken Elevplan: Eleverne skal gemme deres materiale på Elevplan i en såkaldt arbejds-porte-folie. Fag (bagerst i temaplanen finder du mål for alle fag) RS: Rehabilitering og Social og Sundhedsfagligindsats PD: Pleje og Dokumentation AE: Arbejdsmiljø og Ergonomi SS: Social og Sundhedssektoren PD: Psykologi og Kommunikation Talentspor og ekspertniveau i PD og RS Af elever på ekspertniveau forventes det: - at du har overblik over sine ekspertmål og kan se forskellen på avanceret og ekspertniveau du kan identificere, vurdere, begrunde din pleje og dokumentation og din rehabiliterende og social- og sundhedsfaglige indsats Du skal kunne udvise overblik og arbejde målrettet og selvstændigt i din pleje og dokumentation og din rehabiliterende og social- og sundhedsfaglige indsats Du skal kunne deltage i innovative processer i din pleje og dokumentation og din rehabiliterende og social og sundhedsfaglige indsats Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 58 af 121

59 9.1 Temaoversigt Tema 1: Social- og Sundshjælperens rolle og arbejdsområde Praktik 1a Skol e 1a 5 uger 1 uge Praktik 1b Skole 1b Tema 2: Sundhedsfremme, rehabilitering og omsorg Praktik 2 Skole 2 Tema 3: Den professionelle Social- og Sundhedshjælper Praktik 3 Skole 3 Praktik 4 3 uger 4 uger 8 uger 5 uger 9 uger 4 uger 10 uger 2 uger 2 dage på skole 3 dage på skole Prøve r Afslu tning Skole Praktikperiode 1A og 1B Praktikperiode 1A og 1B Varighed: 8 uger Tema 1: Social og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområder Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Introduktion Du har fortalt din leder/praktikvejleder om dit læringsforløb på GF2 og dine forventninger til SSH uddannelsen. 1,2, 19 Du viser at du er uddannelsesparat ved at møde til tiden og overholde aftaler. Du udviser interesse og lyst til at lære. Du har købt bøgerne på litteraturlisten. Du har kendskab til kommunens retningslinjer for fravær. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 59 af 121

60 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Du ved hvor du kan finde og læse om arbejdspladsens værdigrundlag. Du kan give et eksempel på hvordan værdigrundlaget ses i de opgaver du udfører hos en borger du kender i en kendt situation. Læringsmiljø Kendskab til arbejdsopgaverne og kompetenceområdet Du er nysgerrig og stiller spørgsmål til det du oplever i praktikken. Du tager initiativ ved at være forberedt og ved at deltage aktivt i vejledningssituationerne. Du har formuleret mål og forventninger til praktikperioden. Du kan modtage vejledning. Det vil blandt andet sige at du kan modtage kritik og omsætte den i nye handlinger i din hverdag. Du har kendskab til hvad en døgnrytmeplan og handleplan er, og hvordan du arbejder med dem i praksis. Du har kendskab til hvilke andre faggrupper du skal samarbejde med, og hvordan samarbejdet forløber i konkrete situationer. Du kan vise et eksempel på hvordan du motiverer borgeren til egenomsorg, og hvordan du arbejder rehabiliterende. Du kender kommunens retningslinjer og instrukser vedrørende relevante ydelser af personlig- og praktisk hjælp. Du kender de sundhedsfaglige instrukser og retningslinjer for videre delegering. 1, 9, 19 1, 2, 3, 8, 9 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 60 af 121

61 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Du kender forskellen på serviceloven og sundhedsloven. Professionel kommunikation Du viser at du kan kommunikere og samarbejde respektfuldt med dine tildelte borgere. Du kan lytte aktivt og være nysgerrig i forhold til borgeren og dennes behov. Du er bevidst om dit kropssprogs betydning i samarbejdet med borgere og kollegaer. Du tænker over dit valg af sprogbrug, og hvilken betydning det har i samtalen Du indgår aktivt i det kollegiale fællesskab. 13, 14, 15,16 Observation og indsamling af data samt videregivelse af oplysninger Tilrettelæggelse af og bistand til praktisk hjælp Du viser at du har fuld forståelse for tavshedspligt og aktindsigt og viser det i praksis. Du ved hvor du kan finde oplysninger om borgeren i pleje- og handleplaner, journaler mm. Du kan indsamle data hos borgeren og beskrive borgerens livshistorie. Du kan give eksempler på hvordan du har brugt denne viden i dit samarbejde med borgeren. Du kan observere ændringer hos din borger, og du kan videregive denne viden til den rette person. Du kan fortælle om flere eksempler på dette. Du har kendskab til hvad utilsigtede hændelser er, og du ved hvem der skal informeres om dette. Du kan give et eksempel på en sådan hændelse fra hverdagen. Du kan skifte og rede en seng. Du anvender korrekt hygiejne i plejen hos borgere du kender, og du kan redegøre for de 1, 2, 3, 6, 7, 8, 9, 11, 13, 14, 15 1, 4, 5, 10, 16, 17, 18 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 61 af 121

62 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål hygiejniske principper i en konkret plejesituation. Du kan fortælle om forskellige måder at afbryde smitteveje på. Du kan planlægge og udføre en praktisk opgave hos en borger du kender og har kendskab til om din rolle er støttende, vejledende eller igangsættende. F.eks. ved tøjvask, rengøring, servering og anretning af mad. Du har kendskab til praktikstedets retningslinjer for håndtering af post, bank og penge. Du har kendskab til visitationsproceduren/myndighedsopgaven. Du kan fortælle om forskellige kvalitetsstandarder i forbindelse med praktisk hjælp, personlig pleje og hjælpemidler m.m. hos borgere du kender. Personlig hjælp, så borgeren bevarer sin livsudfoldelse og livskvalitet Etik Du har kendskab til det raske menneske og kroppens opbygning og funktion. Du har viden om de normale aldringsprocesser, nedsat syn, hørelse, lugtesans, følesans, og du ved, hvordan dette har påvirket dine tildelte borgere. Du kan igangsætte små aktiviteter hos borgere du kender ud fra deres interesser. I et ikke-komplekst plejeforløb kan du udføre personlig pleje hos en borger du kender på en sådan måde at borgeren udtrykker tilfredshed verbalt og/eller nonverbalt. Du har kendskab til begrebet demens og til hvad denne sygdom betyder for borgerens livssituation. Dette gælder kun hvis du har samarbejdet med borgere med demens Du ved hvad etik betyder. Du kan gøre dig etiske overvejelser i forhold til en borger du kender og ud fra konkrete 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11,12 2, 9, 14, 15, 19 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 62 af 121

63 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål problemstillinger. Du udviser en anerkendende tilgang i dit samarbejde med borgere du kender. Du kan give eksempler på hvordan man opfører sig professionelt. Social- og sundhedshjælperens fagsprog og dokumentation såvel mundtligt som skriftligt. Egen rolle i forhold til at udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø Du kan anvende fagudtryk i ikke komplekse situationer. Du øver dig i at bruge skriftligt fagsprog både ved aflevering af opgaver til din vejleder og ved dokumentation af dine opgaver hos borgeren. Du viser at du har kendskab til det fagsprog, du læser i elektroniske medier. Du bruger aktivt faglige ordbøger og andre redskaber, (f.eks. L.U.R.E. 5) til at udvikle din forståelse for fagudtryk. Du ved hvad der danner grundlag for en handleplan og kender praktikstedets retningslinjer for dokumentation. Du har kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø, voldspolitik og kriseberedskab. Du er blevet præsenteret for arbejdspladsens arbejdsmiljørepræsentant. Du er blevet præsenteret for arbejdspladsens ressourcepersoner. Du kan udføre dine arbejdsopgaver i overensstemmelse med de ergonomiske principper, og du kan anvende relevant velfærdsteknologi. 1,2, 13, 14, 15,16 1, 17, 18 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 63 af 121

64 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Du udviser loyal adfærd, hvilket betyder, at du kan overholde de aftaler, som er indgået om såvel det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø. Du har kendskab til, hvad der er med til at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og din andel i det. Du har viden om relevante arbejdsmiljøaktører i forbindelse med løsning af problemer i arbejdsmiljøet. Du kan svare på konkrete spørgsmål om hvem eller hvad der med fordel kan inddrages i løsningen af et arbejdsrelateret problem. Den rehabiliterende indsats Du har viden om hvad en APV er, og du har gennemgået en APV i relation til en borger du kender. Du kan beskrive hvad rehabilitering betyder. Du har kendskab til de almindeligste kroniske sygdommer, herunder KOL, muskel- og skeletsygdomme, diabetes, kredsløbsforstyrrelser og demens. Du relaterer denne viden til konkrete borgere. Du har kendskab til almene psykiske forandringer, herunder reaktioner på kriser. Du er bevidst om borgernes forskelligheder og deres kulturelle baggrund. Du kan redegøre for hvilken betydning den enkelte borgers livsstil har for borgerens levekår. Du kan beskrive kommunens overordnede politiske strategier. Du kan fx beskrive kommunes rehabiliterende tankegang på et overordnet plan. Du er bevidst om kommunens sygefraværspolitik/nærværsstrategi. 1, 7, 9, 10, 11, 12 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 64 af 121

65 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Du ved hvad en borger kan klage over ud fra serviceloven, fx når borgeren mener ikke at have har fået de visiterede ydelser. Du ved hvad ordet selvbestemmelsesret betyder, og du kan forklare begrebet for en borger. Du har kendskab til kostens og måltidets betydning. Du støtter borgeren i valget af sunde levevaner og respekterer samtidig borgerens livsformer og egne ønsker. Personlig pleje og omsorg Du kan beskrive hvordan du tilrettelægger en plejeopgave hos en borger. Du er bevidst om din rolle er støttende, vejledende eller igangsættende. Du er bevidst om hvordan din tilgang til borgeren har et rehabiliterende sigte. Du ved hvad dette konkret betyder for dine handlinger/samarbejde med borgeren. Du ved hvilke andre faggrupper du skal samarbejde med, og hvordan samarbejdet forløber i konkrete situationer, herunder hvad din funktion kan være. Du kan skelne mellem personlig og professionel omsorg. Du viser at du arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang i plejen af borgeren, og at du følger borgerens handleplaner. Du viser at du er bevidst om ændringer hos borgeren og reagerer korrekt hvis du oplever ændringer.. Du arbejder ud fra praktikstedets praksis for delegering af ikke-komplekse og komplekse 2, 5, 9, 10,11, 15 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 65 af 121

66 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål sygeplejeopgaver. Velfærdsteknologi Du er introduceret til kommunens velfærdteknologiske hjælpemidler og telemedicin. 15, 10,, 11, 17,18 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 66 af 121

67 Transferopgave en portefolieopgave til elevplan I praktik 1 a udarbejder eleven en opgave - med udgangspunkt i Lærebog i praktikken opgave 1.3. samt en refleksion over en praksisoplevelse, som fx en mindmap. Praktikvejlederen anvender en af de ugentlige vejledningstimer til at introducere og vejlede eleven i opgaven. Eleven bringer opgave med ind på skoleperiode 1A. Skolen tilrettelægger undervisning ud fra elevens medbragte opgave med henblik på at få eleven til at reflektere over sin praksis og at koble teori på praksisoplevelser. Dilemmaer og problemstillinger drøftes med henblik på fortsat læring. Transfer Sammenhæng mellem skole og praktik Fælles definitioner og fælles sprog Fag- og myndighedsperson (Munksgaard, SOSU-hjælper): En fagperson er uddannet til et bestemt fag og arbejder professionelt ved at bruge sin faglige viden i sit arbejde. At være myndighedsperson vil sige at repræsentere den offentlige myndighed og udføre opgaver på dennes vegne inden for gældende lov og retningslinjer. Utilsigtede hændelser (Sundhedsstyrelsen): En utilsigtet hændelse er en begivenhed som medfører skade for borgeren eller kunne have medført skade som følge af sundhedsfaglig virksomhed eller mangel på samme. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 67 af 121

68 9.3 Skoleperiode 1A Skoleperiode 1A Varighed: 1 uge Tema 1: Social og Sundhedshjælperens rolle og arbejdsområder Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Intro: Du har medvirket i drøftelsen af forventninger til klassens sociale samvær og et godt læringsmiljø. Intro til uddannelsen Teamsamarbejde Arbejdsmiljø Klassedynamik Du er introduceret til uddannelsen og har overblik over fag og mål. Du har deltaget aktivt i teamsamarbejde og har gjort dig overvejelser om din egen rolle PK 1,4 AE 1,7 PD 1 RS 3 SS 1,3 Social og Sundhedshjælperens arbejdsområder: Eleven arbejder med opgaven fra praksis - se transferbeskrivelsen Du medbringer din færdige opgave fra praktikken Du kan anvende Maslows behovspyramide til at analysere borgernes behov. Du kan forklare ud fra eksempler hvordan normer, holdninger og fordomme er med til at påvirke dit arbejde som social- og sundhedshjælper både i dit samarbejde med borgerne og i Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 68 af 121

69 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Borgerens behov dit samarbejde med kollegerne. Normer, holdninger, værdier, livshistorie Professionel kommunikation Servicelov, sundhedslov, fag og Ud fra borgernes livshistorier kan du identificere nogle af borgerens normer, holdninger og værdier samt anvende dette, når du tilrettelægger plejen. myndighedsperson Du kan anvende professionelle kommunikationsværktøjer. Du kan give eksempler fra din praksis på opgaver som hører under servicelov og opgaver som hører under sundhedsloven. Du kan give eksempler på hvordan du i praksis arbejder som fag- og myndighedsperson. 9.4 Skoleperiode 1B Skoleperiode 1B Varighed: 4 uger Tema 1: Social og Sundhedshjælperens rolle og arbejdsområder Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål SS 2,4,6 Rettigheder og pligter Arbejdsmiljø og lovgivning Serviceniveau og kvalitetsstandarder Utilsigtet hændelser Faglig dokumentation Komplekse og ikke-komplekse borgerforløb Du kan forklare reglerne for at indberette utilsigtede hændelser. Du kan forklare hvad der forstås ved tavshedspligt, oplysningspligt, notatpligt, aktindsigt og underretningspligt. Du kan forklare at omsorg er et tilbud til borgeren som borgeren kan vælge til eller fra. PK 2,3 RS 5,6,7 AE 1,4 PD 3,7,8,9,10 PD 2,4 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 69 af 121

70 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Du kan forklare hvad hvordan og til hvem du skal dokumentere Du øver dig i at bruge fagsprog både skriftligt og mundtligt. Du har indsigt i hvad hvor og hvordan du skal dokumentere. Du skal kende til din kommunes kvalitetsstandarder og serviceniveau og reflektere over disses betydning for dit arbejde som SSH er Praktisk hjælp og personlig pleje Netværk Kultur og fordomme Anderkendende metode Medicinadministration Hygiejne og smitteveje Forflytning/lejring Velfærdsteknologi og ergonomiske teknikker Rengøring, tøjvask, indkøb Egenomsorg Du skal kunne anvende viden om netværksværkets betydning. Du skal kunne reflektere over hvordan fordomme og kultur har betydning for dit møde med borgere, pårørende og kolleger. Du kan anvende professionelle kommunikationsredskaber herunder vise at du kan kommunikere anerkendende. Du kan forklare hvordan du hjælper borgere med at indtage medicin - set i forhold til dit ansvars- og kompetenceområde. Du kan anvende din viden om mikroorganismer, hygiejne og smitteveje til at forebygge smittespredning. Du skal demonstrere hvordan du arbejder med de hygiejniske principper i forbindelse med mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning. Du kan planlægge og udfører simple forflytningsopgaver ud fra ergonomiske principper og viden om bevægeapparatet. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 70 af 121

71 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Du skal have kendskab til nogle relevante hjælpemidler og velfærdsteknologi. Du skal kunne planlægge og evaluere personlig og praktisk hjælp fra borgerens behov og evne til egenomsorg. Kroppens opbygning og funktion Hud og hudobservationer bl.a. decubitus Cellen Urinveje og cystitis Fordøjelse og obstipation Immunsystem og febrile tilstande Den normale aldring Bevægeapparatet Du kan anvende den viden du har om hudens opbygning til at beskrive observationer og handlinger hos borgere. Du kan anvende den viden du har om hvordan kroppen optager næring og udskiller affaldsstoffer til at beskrive observationer og handlinger hos borgere, f.eks. borgere med cystitis, obstipation og dehydrering Du kan anvende den viden du har om den normale aldring til at beskrive observationer og handlinger hos den alderssvækkede borger bl.a. bevægeapparatet mm. Du kan anvende din viden om immunsystemet til at beskrive observationer og handlinger hos borgere med febrile tilstande. Intro til opgave som eleven skal arbejde med i praktikken og på de 2 indkaldelsesdage Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 71 af 121

72 Transferopgave en portefolieopgave til elevplan Skolen giver eleven en opgave, som eleven skal arbejde med i praktikken. Opgaven skal efterbehandles på de 2 indkaldelsesdage i praktikperioden, med henblik på kobling af teori og praksis og med mulighed for at eleven fordyber sig i individuelle læringsbehov/læringsmål Transfer Sammenhæng mellem skole og praktik Fælles definitioner og fælles sprog Komplekse borgerforløb (Munksgaard, SOSU-hjælper): Et forløb som er ustabilt og uforudsigeligt, og hvor flere faktorer griber ind og påvirker hinanden. Opgaverne kræver faglighed der ligger ud over social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Derfor er tæt tværfagligt samarbejde nødvendigt. Det sammenhængende borgerforløb: Borgerens forløb imellem region og kommune skal hænge sammen, dvs. der skal følge oplysninger med borgeren ved indlæggelsee og udskrivelse på hospitalet, og at hjælpen er bestilt evt. visiteret og klar når borgeren bliver udskrevet. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 72 af 121

73 9.5 Praktikperiode 2 Praktikperiode 2 Varighed: 7 uger og 3 dage Tema 2: Sundhedsfremme, rehabilitering og omsorg Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Sundhedsbegrebet og sundhedsfremme Du har vist Elevplan til din leder og praktikvejleder og drøftet udbyttet af din skoleperiode med din praktikvejleder. 1, 2, 5, 6, 7, 10, 11, 12 Du kan observere, forklare og handle på de gængse tegn på forandringer, såsom tegn på: cystitis, forandring af huden, decubitus, obstipation, ødemer smerter vægtændringer - BMI Samt ændringer i: legemstemperatur, væskebalancer, afføringsmønster, appetit, søvnmønster, opkast, sved spyt. Den rehabiliterende indsats Du har kendskab til livsstilsrelaterede sygdomme: KOL, diabetes 2 og hjertekarlidelser. 1, 7, 9,10, 11, 12 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 73 af 121

74 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Du kan relatere denne viden til konkrete borgere. Du er bevidst om borgernes forskelligheder og deres kulturelle baggrund. Du kan redegøre for, hvilken betydning den enkelte borgers livsstil har for borgerens livsvilkår. Du kan beskrive kommunens strategi for den rehabiliterende tilgang. Du kan reflektere over og komme med forslag til indsats fra frivillige organisationer f. eks. besøgsvenner, spisevenner eller motionsvenner. Du ved hvad en borger kan klage over ud fra serviceloven. Du har viden om kommunens politik for magtanvendelse herunder servicelovens Du kan forklare hvad ordet selvbestemmelsesret betyder. Du har viden om kostens og måltidets betydning og kan støtte borgeren til sunde levevaner. Personlig pleje og omsorg Du kan arbejde ud fra borgerens handleplan. Du kan tilrettelægge, udføre, evaluere og justere en plejeopgave ud fra den rehabiliterende tilgang og relevant teori. Du er bevidst om din rolle er støttende, vejledende eller igangsættende. Du kan komme med eksempler på tværfagligt samarbejde i din hverdag. Du kan observere ændringer hos borgeren og handle på disse. 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 15, 16 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 74 af 121

75 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Du kan skelne mellem personlig og professionel omsorg og komme med eksempler fra din hverdag. Du kan redegøre for om dine tildelte borgere har et komplekst eller ikke-komplekst plejebehov. Du kan varetage personlig pleje hos borgeren under hensyntagen til de hygiejniske principper i mere komplekse plejeforløb. Du kan igangsætte aktiviteter hos kendte borgere ud fra borgerens interesser. Den palliative pleje. Etik Social og sundhedshjælperens faglige dokumentation Du har kendskab til en terminal borger og kan i samarbejde med dine kolleger deltage som 2. person i plejen af en terminal borger. Du inddrager etiske overvejelser ud fra konkrete problemstillinger/emner i relation til borgere du kender. Du viser hvordan du i dit samarbejde med borgeren og samarbejdspartneren opfører dig professionelt (etik), og du har en anerkendende tilgang (respekt). Du kan komme med eksempler på dette. Du bruger aktivt faglige ordbøger og andre redskaber til at udvikle din forståelse for fagudtryk. Du dokumenterer den planlagte og gennemførte indsats i plejeplaner og handleplaner. Du har prøvet at revidere en døgnrytmeplan. 2 2,13,14 1,17,18 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 75 af 121

76 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Du kan begynde at anvende praktikstedets elektroniske dokumentationssystem selvstændigt. Du kender kravene til sprogbrug i forbindelse med skriftlig dokumentation. Sundhed og forebyggelse i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø Du har viden om relevante arbejdsmiljøaktører i forbindelse med løsning af problemer i arbejdsmiljøet. Du kan svare på konkrete spørgsmål om hvem eller hvad der med fordel kan inddrages i løsningen af et arbejdsrelateret problem. Du udviser forståelse for dit eget ansvar for løsningen af en arbejdsrelateret problemstilling. Du kan redegøre for sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Du kan f.eks. redegøre for hvilke fælles aktiviteter din praktikplads laver for personalet (motionsordning mm.) Du anvender velfærdsteknologi i forbindelse med rehabilitering og arbejdsmiljø, og du er opsøgende med hensyn til at få øget indsigt i relevante hjælpemidler samt ny teknologi. Du udviser sikkerhed i relevante forflytningsteknikker i arbejdet med forskellige borgere. 1,17,18 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 76 af 121

77 9.6 Indkaldelsesdage Indkaldelsesdage til skolen Varighed: 2 dage Tema 2: Sundhedsfremme, rehabilitering og omsorg Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Eleven arbejder med opgaven, som er Du har efter disse 2 dage øvet din evne til at koble teori og praksis. Elevbestemt introduceret i skoleperiode 1B Der skal tilrettelægges læringsaktiviteter, således at elevens individuelle læringsbehov og mål er i fokus Du kan formidle din transferopgave til praktikken 9.7 Skoleperiode 2 Skoleperiode 2 Varighed: 5 uger Tema 2: Sundhedsfremme, rehabilitering og omsorg Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Ernæring Fejlernæring Ernæringsrigtig kost Måltidets betydning Kost til borgere med særlige behov Du skal kunne vejlede udsatte borgere om kost (f. eks borgere med undervægt, overvægt, diabetes og småtspisende) Du kan vise hvordan man anretter et måltid så det virker appetitvækkende og derved forebygger fejlernæring hos ældre og udsatte borgere. SS 2,7 PK 5 PD 2,4,5, 9,10,13 RS 2,3,4,8 AE 2 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 77 af 121

78 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Kroppens opbygning og funktion Kredsløb/hjerte/kar Lunger/KOL Diabetes Dokumentation og fagsprog Du kan anvende den viden du har om hjerte og kredsløb til at observere og handle hos borgere med hjertekarlidelser Du kan anvende den viden du har om åndedrættet og lungerne til at kunne observere og handle hos borgere med KOL og andre lungelidelser. Du kan anvende den viden du har om Diabetes til at kunne observere og handle hos borgere. Du kan anvende fagsprog i mundtlig og skriftlig dokumentation. Sundhedsfremme forebyggelse og rehabilitering - borger KRAM Træningsplaner Sundhedspolitiske målsætninger Motivation, mestring og livskvalitet Opgavefordeling i det sammenhængende borgerforløb Tidlig opsporing af kronisk sygdom Konflikter og konflikthåndtering Du kan arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende og har kendskab til forskellen mellem de to begreber Du kender til "sundhedsstyrelsen værktøj til tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre" Du skal kunne observere borgerens almene sundhedstilstand. Du kan motivere og støtte borgeren i at anvende træningsplaner. Du kan bruge din viden om mestringsstrategi til at støtte borgeren i at mestre hverdagslivet. Du kender til sundhedspolitiske målsætninger Du kan arbejde målrettet med KRAM-faktorer for at støtte og motivere borgeren i at træffe sunde valg med respekt for borgerens livskvalitet. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 78 af 121

79 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Du kan anvende din viden om konflikter og konflikthåndtering i dit arbejde med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Du har overblik over opgavefordelingen i et sammenhængende borgerforløb. Sundhedsfremme og forebyggelse - SSH KRAM Fysisk og psykisk sundhed i relation til arbejdsmiljøet Du er bevidst om KRAM-faktorernes betydning for din egen sundhed. Du har gjort dig overvejelser over din egen psykiske og fysiske sundhed i forbindelse med dit arbejde som SSH Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 79 af 121

80 Transferopgave Transfer Sammenhæng mellem skole og praktik Fælles definitioner og fælles sprog Hvad er sundhed Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svagelighed WHO s Sundhedsdefinition Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 80 af 121

81 9.8 Praktikperiode 3 Praktikperiode 3 Varighed: 9 uger Tema 3: Den professionelle Social og Sundhedshjælper Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Sundhedsbegrebet og sundhedsfremme Du skal kunne arbejde sygdomsforebyggende med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 1,2,5,6,7,10,11,12 værktøjer til tidlig opsporing. Du kan opsøge viden om demens og almene psykiske forandringer herunder reaktioner på kriser. Etik Du kan nævne etiske dilemmaer fra din hverdag 2,13,14 Social- og sundhedshjælperes ansvars og kompetenceområde Den palliative pleje Velfærdsteknologi Du arbejder på i stigende grad at kunne arbejde selvstændigt som social- og sundhedshjælper. Dette ses ved at du selvstændigt kan udføre alle social og sundhedshjælperens arbejdsopgaver i hverdagen. Du skal videregive relevante oplysninger, viden og faglige begrundelser til kollegaer og borgere. Du kender de mest almindelige fysiske forandringer hos en terminal borger. Eksempelvis nedsat appetit, tørhed i munden, evt. svamp, forstoppelse, besværet vejrtrækning, risiko for tryksår, ændret kropslugt. Du kan i samarbejde med din vejleder beskrive hvad der sker med kroppen når borgeren er død. Du kan anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler i din hverdag og komme med nye relevante forslag Samtlige praktikmål 1 19 Samtlige praktikmål ,10,11,13,17 Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 81 af 121

82 Transfer Transferopgave Sammenhæng mellem skole og praktik Fælles definitioner og fælles sprog Palliativ indsats (WHO): At bekræfte livet og betragte døden som en naturlig proces. Hverken at fremskynde eller at udsætte døden. Lindre smerter og andre symptomer. Medinddrage psykologiske og åndelige aspekter. Støtte det døende menneske i at leve så aktivt som muligt indtil døden. Støtte det døende menneske og familien under sygdommen og i sorgen over tabet. Rehabilitering Hverdagsrehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 82 af 121

83 9.9 Skoleperiode 3 Skoleperiode 3 Varighed: 4 uger Tema 3: Den professionelle Social og Sundhedshjælper Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Kroppens opbygning og funktion og sygdomslære Nervesystem Smerter Immobilitet Demens Psykiske lidelser Misbrug Delir Du kan anvende den viden du har om nervesystemet til at kunne observere og handle hos borgere med sygdomme i nervesystemet. Eksempelvis apopleksi. Du kan anvende din viden om immobilitet i det sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende arbejde. Eksempelvis kan du observere borgere med decubituso og handle korrekt Du kan anvende din viden om demens, psykiske lidelser og misbrug i den professionelle pleje. PK 4, 5,6,7 RS 1,3,5,7,9 AE 4,6,7 SS 1,3, 5, 8 PD 2,4,6, 7, 11, 12, 13 Du kan anvende borgerens livshistorie i arbejdet med reminiscens hos borgere med demens. Du kan forklare hvordan, til hvem og hvornår du skal videregive dine observationer hos borgere, der har ændringer i den normale sundhedstilstand. Du kan vise at du kan tage ansvar inden for dit kompetenceområde, og at du reagerer hensigtsmæssigt. Den tværfaglige rehabiliterende indsats SSH'erens opgaver i det sammenhængende borgerforløb Aktivitetsanalyse Komplekse - og ikke komplekse borgerforløb Det tværfaglige samarbejde Du kan planlægge og udføre en aktivitet for borgeren Du har viden om kommunale og frivillige aktivitetstilbud. Du kan arbejde tværfagligt med rehabiliteringsbegrebet Du kan forklare forskellen på komplekse og ikke komplekse borgerforløb, og du kender din egen rolle i et tværfagligt samarbejde. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 83 af 121

84 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Velfærdsteknologi Du kan anvende viden om velfærdsteknologi til at fremme borgerenes funktionsevne. Du kan anvende viden om velfærdsteknologi til at forebygge arbejdsulykker og skader. Professionel kommunikation, etik og magt Konflikter og vold Magtanvendelse Etik Fagsprog og dokumentation Du kan demonstrere viden om professionel kommunikation og pædagogiske metoder til forebyggelse af konflikter og vold i samarbejde med borgere med demens, psykiske lidelser og misbrug. Du kan reflektere over etiske dilemmaer i den professionelle omsorg. Du kan anvende regler for magtanvendelse i forbindelse med borgerens selvbestemmelse og demokratiske rettigheder. Du kan redegøre for eksempler på voldspolitik og kriseberedskab og hvilke faktorer der kan føre til konflikter og vold. Palliativ indsats Sorg og krise Palliativ pleje Etiske dilemmaer Du kan anvende viden om sorg og krise til at støtte borgere og pårørende. Du kan pleje en døende borger og yde omsorg for de pårørende på baggrund af din viden om den grundlæggende palliative pleje. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 84 af 121

85 Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Love og rettigheder Du kan forklare hvordan den afdøde gøres i stand under hensyn til borgerens og familiens ønsker. Du har viden om den tværfaglige indsats samt lovgivning i forbindelse med palliativ pleje Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 85 af 121

86 Transferopgave Transfer Sammenhænge mellem skole og praktik Fælles definitioner og fælles sprog Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 86 af 121

87 9.10 Praktikperiode 4 Praktikperiode 4 Varighed: 9 uger og 2 dage Tema 3: Den professionelle Social og Sundhedshjælper Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Praktikmål Professionel praksis Du træner din selvstændighed som kommende social- og sundhedshjælper. Dette ses ved at du selvstændigt kan udføre alle social- og sundhedshjælperens arbejdsopgaver i hverdagen i både kendte og ukendte situationer. Samtlige praktikmål 1-19 Du kender opgavefordelingen inden for social- og sundhedssektoren Sammenhængende borgerforløb Du ved hvordan SSH indgår i det sammenhængende borgerforløb 1,2,8,9,10,11,12,1 3 Ved afslutningen af uddannelsen Du kan dokumentere at du har nået uddannelsens kompetencemål. Samtlige praktikog fagmål Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 87 af 121

88 Transferopgave Transfer Sammenhænge mellem skole og praktik Fælles definitioner og fælles sprog Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 88 af 121

89 9.11 Indkaldelsesdage Indkaldelsesdage til skolen: Varighed: 3 dage Tema 3: Den professionelle Social og Sundhedshjælper Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Gruppedannelse til afsluttende prøve Forberedelse til prøver Du er kommet i en gruppe, som du skal samarbejde med til afsluttende prøve. Det forventes af gruppen at I kan samarbejde professionelt. Fokus på afsluttende prøve case, evt. valg af case. Du har forberedt dig på at gå til prøve og er fortrolig med de forskellige prøveformer på 4. skoleperiode. Du er bekendt med prøvevejledning til områdefagsprøve og afsluttende prøve. Du har fuldt overblik over dine kompetencemål og områdefagsmål Skoleperiode 4 Skoleperiode 4 Varighed: 2 uger Tema 3: Den professionelle Social og Sundhedshjælper Fokusområder i læringsaktiviteterne Forventninger til eleven Fagmål Repetition af områdefag som er udtrukket Se prøvevejledninger til prøve Prøveoplæg trækkes til afsluttende prøve Områdefagsprøve Afsluttende prøve Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 89 af 121

90 9.13 Uddannelsesspecifikke fag og specialefag, mål Social- og sundhedssektoren (SS) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 2 uger 1. Eleven kan anvende viden om Serviceloven og Sundhedsloven som grundlag for social- og sundhedshjælperens opgaver. 2. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og serviceniveauer til at reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. 3. Eleven kan anvende viden om, hvad rollen som fag- og myndighedsperson indebærer til at tage initiativ i det tværfaglige samarbejde i et sammenhængende borger/patientforløb. 4. Eleven kan anvende viden om lovgivning og vejledninger inden for området til videregivelse af oplysninger, overholdelse af tavshedspligt og sikring af patientsikkerhed, herunder forebygge utilsigtede hændelser. 5. Eleven kan anvende viden om reglerne for magtanvendelse til at sikre at borgerens selvbestemmelse og demokratiske rettigheder respekteres i social- og sundhedshjælperens arbejde. 6. Eleven kan anvende viden om kravene til faglig dokumentation, herunder sygeplejefaglige optegnelser og relevante dokumentationssystemer til at arbejde i overensstemmelse med gældende regler. 7. Eleven kan anvende viden om opgavefordelingen inden for social- og sundhedssektoren, herunder social- og sundhedshjælperen rolle, til at indgå i arbejdet med det sammenhængende borger-/patientforløb. 8. Eleven kan anvende viden om etik til at reflektere over etiske dilemmaer i den professionelle omsorg, herunder forståelsen af at være i en hjælpekrævende situation. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 90 af 121

91 Pleje og dokumentation (PD) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 5 uger 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. 2. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 3. Eleven kan anvende viden om Sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at forklare hvordan social- og sundhedshjælperen kan hjælpe borgeren med at indtage medicin. 4. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejneog plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. 5. Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. 6. Eleven kan anvende viden om den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase til at forklare social- og sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan borgere plejes de sidste levedøgn, og afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. 7. Eleven kan anvende viden om forskelle på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb til at reflektere over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. 8. Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at forklare hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes. 9. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med socialog sundhedshjælperens kompetenceområde. 10. Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger til at kunne dokumentere udført pleje, evaluere og følge op på pleje i relevante pleje- og handleplaner. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 91 af 121

92 11. Eleven kan anvende viden om psykiske lidelser til at forklare tegn på at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruende adfærd. 12. Eleven kan anvende viden om hvordan konflikter og vold forebygges ved pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. 13. Eleven kan anvende viden om kroniske sygdomme til at kunne foretage systematisk observation og tidlig opsporing. 14. Eleven kan anvende viden om forskellige former for demens, herunder borgerens reaktioner ved demenslignende symptomer ved fx cystitis, smerter og udviklingen af delir, til at kunne tilrettelægge målrettet pleje, omsorg og støtte til borgere og pårørende. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 92 af 121

93 Pleje og dokumentation (PD) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Ekspert Varighed: 5 uger 15. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt og med overblik at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. 16. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder at kunne identificere typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 17. Eleven kan anvende viden om sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at kunne vurdere og begrunde social- og sundhedshjælperens opgaver og kompetence ved medvirken til medicinadministration. 18. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi til målrettet at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. 19. Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning, til at kunne vurdere og begrunde det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. 20. Eleven kan anvende viden om den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase til at kunne vurdere og begrunde social- og sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan borgere plejes de sidste levedøgn, og afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. 21. Eleven kan anvende viden om forskellen på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb til at vurdere og begrunde over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. 22. Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at kunne vurdere og begrunde hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes. 23. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med og sikre kvalitet inden for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. 24. Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger, til at kunne deltage i innovative processer i forbindelse med dokumentation af udført pleje, evaluering og opfølgning på pleje i relevante pleje- og handleplaner. 25. Eleven kan anvende viden om psykiske lidelser til at kunne identificere tegn på at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruende adfærd. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 93 af 121

94 26. Eleven kan anvende viden om hvordan konflikter og vold målrettet forebygges ved pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. 27. Eleven kan anvende viden om kroniske sygdomme, til at kunne vurdere og begrunde systematisk observation og tidlig opsporing. 28. Eleven kan anvende viden om forskellige former for demens, herunder borgerens reaktioner ved demenslignende symptomer ved fx cystitis, smerter og udviklingen af delir, til at kunne tilrettelægge målrettet pleje, omsorg og støtte til borgere og pårørende. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 94 af 121

95 Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (RS) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 3,5 uger 1. Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 2. Eleven kan anvende viden om livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motions betydning for sundhedsfremme til at kunne motivere og understøtte borgere i at træffe sunde valg. 3. Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder herunder inddragelse af borgeres Livshistorie som redskab for social- og sundhedshjælperen, til at motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. 4. Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at forstå betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan socialog sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. 5. Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den socialog sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. 6. Eleven kan anvende viden om håndtering af post, bank og penge og hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne planlægge og evaluere praktisk hjælp. 7. Eleven kan anvende viden om borgerinddragelse samt inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne tilrettelægge og evaluere praktisk hjælp ud fra borgeres behov for og evne til egenomsorg. 8. Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, til at kunne støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner. 9. Eleven kan anvende viden om relevant velfærdsteknologi til at reflektere over, hvordan velfærdsteknologi med respekt for borgerens opfattelse af livskvalitet kan bruges til at fremme borgeres funktionsevne og mestring af hverdagslivet. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 95 af 121

96 Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (RS) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Ekspert Varighed: 3,5 uger 1. Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at vurdere og begrunde anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 2. Eleven kan anvende viden om livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motions betydning for sundhedsfremme til at kunne målrettet motivere og understøtte borgere i at træffe sunde valg. 3. Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder som redskab for social- og sundhedshjælperen, herunder inddragelsen af borgeres livshistorie, til at målrettet motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. 4. Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at vurdere og begrunde betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. 5. Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den socialog sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne målrettet vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. 6. Eleven kan anvende viden om håndtering af post, bank og penge og hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne målrettet planlægge og evaluere praktisk hjælp. 7. Eleven kan anvende viden om borgerinddragelse samt inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne deltage i innovative processer for tilrettelæggelse og evaluering af praktisk hjælp ud fra borgeres behov for og evne til egenomsorg. 8. Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, til at kunne målrettet støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner. 9. Eleven kan anvende viden om relevant velfærdsteknologi til at vurdere og begrunde, hvordan velfærdsteknologi med respekt for borgerens opfattelse af livskvalitet kan bruges til at fremme borgeres funktionsevne og mestring af hverdagslivet. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 96 af 121

97 Psykologi og kommunikation (PK) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 2,5 uger 1. Eleven kan anvende viden om hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper til at reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis. 2. Eleven kan anvende viden om egen og andres kultur til at reflektere over normer, holdninger og fordommes betydning i mødet og samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer. 3. Eleven kan anvende viden om anerkendende metoder til som social- og sundhedshjælper at kunne anvende denne tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 4. Eleven kan anvende viden om betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger, til som social- og sundhedshjælper at kunne kommunikere med borgere og patienter. 5. Eleven kan anvende viden om kommunikation og konflikthåndtering, til at forebygge konflikter i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 6. Eleven kan anvende viden om sorg og krise til som social- og sundhedshjælper at kunne støtte borgere og deres pårørende i forbindelse med sorg og krise. 7. Eleven kan anvende viden om kommunikationsredskaber til at kunne forebygge og håndtere konflikter og vold i arbejdet med demente borgere. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 97 af 121

98 Arbejdsmiljø og ergonomi (AE) Bedømmelse: Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om relevant arbejdsmiljølovgivning i forhold til arbejdet som socialog sundhedshjælper, til at reflektere over egen rolle i forhold til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 2. Eleven kan anvende viden om betydningen af god fysisk og psykisk form, til at kunne forklare årsager til problemer i arbejdsmiljøet og kunne inddrage relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet. 3. Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø, til at kunne tilrettelægge og udføre social- og sundhedshjælperens arbejdsopgaver. 4. Eleven kan selvstændigt planlægge og arbejde med forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. 5. Eleven kan anvende viden om principper for forflytning og lejring til at kunne afprøve og reflektere over hensigtsmæssige metoder i praksis. 6. Eleven kan anvende viden om elementerne i voldspolitik og kriseberedskab, til at forstå faktorer på jobområdet, der kan føre til konflikter og vold. 7. Eleven kan anvende viden om teamsamarbejdets betydning for arbejdsmiljøet til at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 98 af 121

99 Valgfri specialefag Borgere med psykisk sygdom Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om psykiatriens organisering i Danmark, til at forklare hvordan den kommunale og regionale psykiatriske indsats varetages i forhold til borgere med psykisk sygdom i hjemmeplejen og på plejecentre. 2. Eleven kan anvende viden om medicinske, psykologiske og sociale behandlingsmetoder, til at forklare hvordan social- og sundhedshjælperen udfører praktiske opgaver og pleje hos borgere med psykoser, depression og/eller misbrug. 3. Eleven kan anvende viden om principper for støtte til borgere med psykisk sygdom, til at forklare hvordan disse anvendes i samarbejde med borgere i hjemmeplejen og på plejecentre. 4. Eleven kan anvende viden om hvornår der er behov for at inddrage andre samarbejdspartnere, til at understøtte borgeres recoveryproces og mulighed for at mestre hverdagslivet. Palliation 1 Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om, hvilke samarbejdspartnere, herunder social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, psykologer og fx præster der kan indgå i det palliative forløb. 2. Eleven kan, i plejen af borgere der er uhelbredeligt syge og døende, anvende viden om betydningen af at kunne udvise empati og tage hensyn til den enkeltes livshistorie, livskvalitet og kulturelle og religiøse behov. 3. Eleven kan anvende viden om symptomer på smerte hos borgere, til at forklare hvornår observationer skal videreformidles til kolleger med kompetence i smertelindring. 4. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedshjælperens kompetencer, til at varetage almen lindring og omsorg i plejen til borgere, der er uhelbredeligt syge og døende samt til at tage initiativ til inddragelse af de pårørende i forløbet. 5. Eleven kan anvende viden om de belastninger, der kan være forbundet med at arbejde med borgere, der er svært syge og døende, til at forklare betydningen af kollegial støtte. Demens 1 Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 99 af 121

100 Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om de hyppigste demenssygdomme, deres årsager, symptomer og udvikling til at forklare demenssygdommes betydning for borgeres hverdagsliv. 2. Eleven kan anvende viden om, hvordan plejen af borgere med demens tilrettelægges herunder observation af symptomer og adfærd og ved brugen af velfærdsteknologi. 3. Eleven kan anvende viden om sin egen rolle i forhold til at forebygge udadreagerende adfærd og magtanvendelse og til at forklare, hvordan respekt og værdighed bevares i plejen af borgere med demens. 4. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen med udgangspunkt i borgeres livshistorie og identitet tilrettelægger meningsfulde aktiviteter med henblik på at vedligeholde og styrke borgeres funktionsniveau. 5. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen inddrager og støtter pårørende til borgere med demens. 6. Eleven kan forklare Alzheimerforeningens tilbud. Rehabilitering 1 Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kan anvende viden om rehabiliteringsbegreber og kravene til kommunernes rehabiliteringsindsats til at forklare social- og sundhedshjælperens rolle i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. 2. Eleven kan anvende viden om rehabilitering som metode til at kunne støtte borgeres aktive deltagelse i dagligdagsfunktioner og træning. 3. Eleven kan anvende viden om motivationsfaktorer til at omsætte borgeres konkrete ønsker til målrettet rehabiliterende handling i hverdagen. 4. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen udfører træning i hjemmene efter borgeres træningsplaner, og hvordan dette dokumenteres. Velfærdsteknologi 1 Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Præstationsstandard: Avanceret Varighed: 1 uge 1. Eleven kender til nationale strategier, målsætninger og relevante instanser inden for velfærdsteknologi. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 100 af 121

101 2. Eleven kender forskellige typer af velfærdsteknologi, og hvilke målgrupper de retter sig imod. 3. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen motiverer og vejleder borgere i anvendelse af udvalgte velfærdsteknologiske løsninger med henblik på styrkelse af borgeres aktivitets- og funktionsniveau, netværk og kommunikationsmuligheder. 4. Eleven kan anvende viden om, hvordan social- og sundhedshjælperen indgår i et samarbejde omkring udvælgelse, anskaffelse, vedligeholdelse og evaluering af velfærdsteknologiske løsninger på arbejdspladsen. 5. Eleven kan reflektere over etiske dilemmaer ved anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 101 af 121

102 10. Vejledning til praktikvejlederen refleksionsopgaver i 3. praktik Ekstraopgaver til elever i 3. praktik Ekstraopgaver i LURE: Disse 3 ekstra opgaver er valgfri og kan differentieres i forhold til elevens faglige niveau og udfordre talentfulde elever. Opgaverne ligger i LURE bogen under fælles metoder og materialer. Opgave 1 Varighed: Opgaven strækker sig over flere vejledningssamtaler. Forudsætninger: Eleven kender arbejdsmodellen til pleje og omsorgsopgaver (s i SOSU trin 1 bogen). Eleven skal bruge både Omsorgssystemet og Handleplaner til sin dataindsamling. Refleksionscirklen FØR ligger på under fælles metoder og materialer til transfer. Evaluering: Her er fokus på, hvordan eleven arbejder med rehabilitering, kommunikation og SSH-profilen, (se forsiden af elevopgaven). Opgave 2 Varighed: Du aftaler med eleven, hvor længe opgaven strækker sig typisk 4 uger. Forudsætninger: Teoretisk viden om mestring (se Sosu trin 1 s. 395) Evaluering: Her er fokus på elevens evne til at samarbejde med borgeren om mestring af hverdagen, og til at koble teori på praksis. Opgave 3 Varighed: Opgave kræver et forarbejde af eleven samt at der afsættes tid til fælles refleksion. Forudsætninger: Du er som vejleder inddraget i hele processen og deltager altid i den fælles refleksion. Refleksionscirkler FØR, UNDER og EFTER ligger som et separatpapir på under fælles metoder og materialer. Evaluering: Efter refleksionen eller senest ved næstkommende vejledning evaluerer I forløbet og udbyttet (se opgaven). Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 102 af 121

103 10.2 Opgave 1 - Faglige færdigheder rehabilitering Du er i 3. praktik. Du skal i gang med at lave en refleksionsopgave, hvor du har fokus på SSH-profilen og rehabilitering. SSH-profilen: Har professionel faglighed i holdning og handling Løser sundhedsfaglige og praktiske opgaver Har mod til forandringer Arbejder tværfagligt Tænker udvikling Skaber relationer I samarbejde med din praktikvejleder udvælger du en borger, som er relevant for, at du kan løse opgaven. Du skal i samarbejde med borgeren lave en rehabiliterende indsats. Du skal lave overvejelserne, inden du tager en samtale med borgeren om, hvilken rehabiliterende indsats, der kunne være aktuel. Herefter skal du i forhold til den valgte borger, lave en: Dataindsamling Analyse af borgerens situation Du skal i dit refleksionsarbejde løse følgende delopgaver: Lav refleksionscirklen-før og fremlæg den for din vejleder. Tag en samtale med borgeren hvor I sammen vælger 1 rehabiliteringsindsats, som borgeren kunne have gavn af. Lav et mål og lav delmål efter behov. Ud fra Den rehabiliterende tilgang som er beskrevet i din kommune, skal du relatere din borger til de teoretiske centrale elementer i rehabilitering. Hvordan medtænker du teorien i forhold til at arbejde med det valgte indsatsområde. Fremlæg for din vejleder. Efter en given aftalt periode skal du evaluere målet i samarbejde med borgeren og efterfølgende fremlægge det for din vejleder. Vi forventer at du: Søger oplysninger i Omsorgs-systemet, i handleplaner, hos kolleger, hos borgeren og dennes pårørende. I hele processen overvejer, hvad du løbende vil dokumentere i omsorgssystemet. Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 103 af 121

104 10.3 Opgave 2 Teoretisk viden Du er i 3. praktik. Du skal i gang med at lave en refleksionsopgave, hvor der er fokus på teoretisk viden om mestring. I samarbejde med din praktikvejleder finder du en relevant borger, så du kan løse opgaven. Din opgave er at lave: En dataindsamling og en analyse af borgerens situation. Vi forventer, at du søger oplysninger i Omsorgs-systemet, i handleplaner, hos kolleger, hos borgeren og dennes pårørende. I hele processen skal du overveje, hvad du løbende vil dokumentere i omsorgssystemet. Mestring Antonovsky; SOSU trin 1 s. 395 Besvar følgende spørgsmål: Hvad vil det sige at kunne mestre sit hverdagsliv? Hvordan vurderer du borgerens mestringsevne, fysisk, psykisk, socialt og kulturelt? Beskriv ud fra mestringsteoriens 3 elementer, hvor du oplever, at borgeren har ressourcer til at mestre sin hverdag. Beskriv ud fra mestringsteoriens 3 elementer, hvor du oplever, at borgeren har svært ved at mestre sin hverdag. Find i samarbejde med borgeren konkrete forslag til hvordan borgeren ønsker at blive bedre til at mestre sin hverdag, og hvilke faglige tiltag du kan foreslå. Hvilke samarbejdspartnere/netværk vil være relevante at samarbejde med? Hvor kan du hente mere viden? Hvad vil der ske, hvis du ikke forsøger at arbejde sammen med borgeren om han/hendes mestringsevne? Gældende for social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 104 af 121