Patienters måltider. Anbefalinger

Transkript

1 Patienters måltider Anbefalinger

2 Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i risiko for underernæring. For tre ud af fire af de allerede underernærede patienter bliver den ernæringsmæssige tilstand forværret, mens de er indlagt. Underernæring betyder, at patienterne i gennemsnit er indlagt 3,4 dage mere, end det ellers er nødvendigt. Det har ikke alene enorme menneskelige konsekvenser. Det betyder også milliardomkostninger for det danske sundhedsvæsen på grund af længere indlæggelsestider, mere komplekse operationer og flere genindlæggelser. Løft blikket fra tallerkenen og se hele måltidet Måltiderne på de danske hospitaler er under pres. Spisemiljøer bliver mindre, klargøring af måltiderne på afdelingerne bliver indskrænket og køkkenerne bliver tænkt ud af byggerierne af de nye supersygehuse. Vi skal løfte blikket fra tallerkenen og se på hele måltidet. Jo længere væk et måltid bliver tilberedt fra patienten, jo større skal fokus være, når det bliver serveret. Det kræver, at infrastrukturen er på plads; arbejdsgange, logistik og ikke mindst kommunikation og samarbejde på tværs skal være i topklasse. Gevinst ved at skifte fokus Med de bedst mulige måltider til den enkelte kommer bedre helbred, trivsel og kortere indlæggelse. De bedste måltider kræver, at sundhedsvæsnet fokuserer på det, kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mestrer: Ledelse, tilberedning, rådgivning, behandling, rehabilitering, rekonvalescens og værtskab. Sammen med en stor ekspertgruppe af chefer inden for hospitalsforplejning har vi samlet vores anbefalinger, løsningsforslag og initiativer, der er lige til at indføre. Det er mit håb, at vi med vores anbefalinger får gjort måltider til sundhed. Ghita Parry Forbundsformand

3

4 Skab ledelsesmæssig forankring Mad, måltider, diætetik og ernærings bidrag til helbred og trivsel skal afspejles i forankringen i sygehusenes organisation. Hospitalsforplejningen er placeret under serviceområdet på linje med portør- og rengøringsydelserne typisk med en driftschef som øverste leder. Det er en væsentlig strukturel barriere for at nedbringe andelen af underernærede patienter. Det er derfor nødvendigt at omorganisere og prioritere alle niveauer af ernæringsfeltet - fra direktion til afdelinger, ambulatorier og køkken. Alle skal de bidrage med en systematisk implementering og opfølgning på væsentlige ernæringsmæssige indsatsfelter eksempelvis opnået via tværfaglige udviklingsprojekter. Det sikrer, at positive erfaringer og resultater bliver forankret på tværs i sygehusets organisation. Gå fra service til sundhed Mad, måltider og ernæring skal skifte strategisk platform fra en servicefaglig til en sundhedsfaglig tilgang. Dermed vil sundhedsaftaler, mad- og måltidspolitikker, kliniske retningslinjer med videre udgøre det strategiske grundlag for ernæringsindsatsen. Ansæt ernæringsfaglig topchef Organiseringen af mad, måltider, diætetik og ernæring skal være ledelsesmæssigt forankret i hospitalets topledelse i form af en ernæringsfaglig chef, som indgår på linje med den læge- og sygeplejefaglige ledelse. Det sikrer, at de kost- og ernæringspolitiske

5 målsætninger indgår i hospitalets behandlingsstrategi. Det sikrer også et kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på ernæring i driften og i forhold til strategiske, udviklingsmæssige, tværfaglige og kommunikative dispositioner. Skab en ernæringsenhed Det tværfaglige fokus skal styrkes. Derfor bør den ernæringsfaglige chef stå i spidsen for en ernæringsenhed, hvori der indgår ledende fagpersoner indenfor medicin, kirurgi, pleje, fysioterapi, ergoterapi, farmaci, diætetik og professionel forplejning. Enheden fungerer som koordinerende organ, der sikrer opfølgning og samarbejde internt mellem hospitalets afdelinger samt eksternt på tværs af kommuner og regioner. Ansæt flere kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges tilstedeværelse i afdelinger, ambulatorier og afsnit sikrer, at hospitalets kost- og ernæringspolitiske målsætninger bliver nået. Patienter skal være rustet til operation, udskrivelse, genoptræning, rehabilitering og rekonvalescens. Det kræver langt flere ernæringsfaglige kompetencer omkring patienterne. Invester i forskning og uddannelse Jo mere udvikling og forskning i mad, måltider, diætetik og ernæring, jo bedre og smartere kan vi bruge måltiderne som en del af behandlings- og sundhedsydelserne. Samtidig sikrer større evidens, at personalets kompetencer og uddannelse til stadighed forfines og udvikles.

6 Tænk ernæring på tværs Vi stiller større og større krav om et sammenhængende patientforløb. Patienten er i stigende grad en samarbejdspartner i behandlingsforløbet såvel på hospitalet som i eget hjem. Derfor skal sundhedsprofessionelle i kommuner og regioner være endnu skarpere i tværgående samarbejde og kommunikation. Ernæring er en afgørende faktor for et sammenhængende patientforløb. Der skal på ledelsesniveau være en løbende koordinering og opfølgning på indsatser, aftaler, procedurer og aktiviteter, der vedrører måltider. Indfør tværgående ernæringsjournaler Ernæringsjournalen skal være en del af eksisterende teknologiske løsninger, som eksempelsvis den elektroniske patientjournal, det fælles medicinkort eller udskrivningsjournalen. Ernæringsjournalen skal indeholde løbende ernæringsvurderinger og oplysninger om iværksatte indsatser, herunder klare retningslinjer og ansvar for at sikre patienten den rette ernæringsindsats før, under og efter indlæggelsen. Ernæringsjournalen skal også indeholde informationer om screening, ordinering af kostform, kostregistreringer, ernæringspræparater, diætplaner og sondeplaner. Alle relevante parter på tværs af afdelinger, sygehuse og sektorer skal have adgang til ernæringsjournalens data. Derfor bør ernæringsjournalen forankres i ernæringsenheden, som sikrer tværprofessionel vidensdeling, instrukser og kvalitetssikring.

7 Styrk koordinering og kommunikation for ambulante patienter Måltider skal være en del af ambulante patienters behandlingsforløb. Det gælder f.eks. screening, ordineret kostform, evt. diætplan og sikring af korrekt og tilgængeligt forplejningstilbud. Skab patientorienteret tilgang Ledelsen på alle niveauer er med til at skabe og understøtte optimale rammer for tværsektorielt samarbejde. Skab derfor en patientorienteret kultur med fælles mål og fælles forståelse af kerneopgaven. Udarbejd tværfaglige instrukser De tværfaglige instrukser bidrager til systematisk stillingtagen til ernæringens betydning for de øvrige indsatser. Det gælder eksempelvis opernæring før et kirurgisk indgreb, eller at fysisk træning følges op med proteinberigede mellemmåltider, der øger udbyttet af træningen.

8 Brug ernæring i behandlingen Det er essentielt, at ernæringstruede patienter bliver screenet og får de rette måltider fra starten herunder også individuel ernæringsterapi. Korrekt ernæring har stor betydning for behandlingsforløbets succes, og ernæringsvurderingen er afgørende for den videre indsats. Patientens ernæringstilstand har en betydning for det generelle helbred, men også for effekten af medicinsk behandling, genoptræning og rehabilitering. Ernæringstilstanden betyder også noget for funktionsevnen og for om patienten eksempelvis får tryksår og infektioner, der kræver antibiotika. Sæt ernæringstruede patienter først En svækket krop i dårlig ernæringstilstand kan have svært ved at tage godt imod behandling. Derfor skal en ernæringstruet patient starte med at blive opernæret. Det kræver et tæt samarbejde mellem plejepersonale, afdelingskøkkener og centralkøkkenet, så patienten får de rigtige forplejningstilbud. Brug ernæringsindsats ambulant Ernæringsindsatser er også relevante for ernæringstruede ambulante patienter. Ernæringsindsatserne skal suppleres af forplejningstilbud i tilknytning til patienters ambulatoriebesøg. Uddan frontpersonalet Frontpersonalet, f.eks. pleje- og omsorgspersonale, kan i nogen grad fungere som madog måltidsværter for patienterne. Det kræver som minimum uddannelse og instruktion fra en kost-, ernærings- og sundhedsfaglig. Det vil sikre kendskab til og forståelse for brugen af forplejningstilbuddene - herunder ordinering af diætvejledning.

9 Brug kost-, ernærings- og sundhedsfaglige i afdelingerne Vores profession kan optimere det konkrete arbejde med måltids- og spisesituationen på de enkelte afdelinger. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan også inddrage de pårørende i ernæringsindsatsen, så pårørende fungerer som støtte og vejleder for patienten. Dem, der kan selv lad dem Flertallet af gravide og fødende kvinder, nogle plastik- og ortopædkirurgiske patienter samt nogle psykiatriske patienter kan godt tage vare på egne, sunde måltider på baggrund af deres viden om de officielle kostråd og sund livsførelse. Fokuser kræfterne på de patienter, der har brug for en indsats. Arbejd med empowerment Empowerment styrker patientcentreret kommunikation og metoder og involverer patienter, borgere og pårørende i patientforløbene. Giv let adgang til det sunde og lækre Det attraktive og sunde forplejningstilbud skal være lettilgængeligt hele døgnet. Vælg nøglehullet Attraktive sundhedsfremmende og forebyggende forplejningsløsninger skal give ikkeernæringstruede patienter mulighed for at vælge Nøglehulscertificerede måltider.

10 Hold tværprofessionelt fokus For at nedbringe antallet af underernærede patienter skal hospitalskøkkenets arbejde være integreret og anerkendt i de tværprofessionelle sundhedsfaglige teams. Køkkenets personale deltager i mange perspektivrige udviklingsprojekter på tværs af hospitalsorganisationen, og den nye viden og erfaring fra disse projekter skal forankres og bruges i behandlingsstrategien. Fokus på ernæringsterapi og vejledning i behandlingen Tværfaglige implementerings- og forankringsprocesser skal prioriteres på baggrund af de mange projektresultater, som praksisnær og anvendt forskning når. Det vil sikre vedvarende fokus på screening, koordinering, dokumentation og opfølgning på ernæringsterapi og patientvejledning i behandlingsforløbene. Brug mad- og måltidskonsulenter Mad- og måltidskonsulenter i afdelinger, afsnit og ambulatorier forstærker den koordinerende kommunikation mellem fagpersoner og sikrer korrekt brug og fuldt udbytte af forplejningstilbuddets mange muligheder. Brug følg-hjem-ordninger De såkaldte følg-hjem ordninger, hvor en klinisk diætist sikrer kontinuitet i ernæringsindsatser for den enkelte patient, er effektive til at understøtte overlevering til primærsektoren og sammenhængen i patientens forløb og rekonvalscens.

11

12 Tak til ekspertgruppen Gruppen består af 28 chefer inden for hospitalsforplejning fra hele Danmark. Se hele listen og læs baggrundspapiret på Foto: Shutterstock m.fl. Revideret Juli 2015 Holmbladsgade 70, 2300 København S T: , post@kost.dk,