Mundtlig synopsiseksamen

Transkript

1 Mundtlig synopsiseksamen Rikke von Müllen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Slides på efter kurset

2 Afklaring Notér to ting, der fungerede godt sidst, du gik til eksamen.

3 Fokus i dag Generelle krav Vil jeg fokusere på Fagets krav Vil jeg give råd til, hvordan I selv kan afdække Underviserens krav Må I selv undersøge Svar kan findes i studieordningen og studiehåndbøger, hos undervisere, studievejledere og ældre studerende

4 Programmet 1. Faglige krav til eksamen 2. Synopsiseksamens opbygning 3. Den mundtlige fremlæggelse (og nervøsitet?) 4. Forberedelsen til eksamen

5 2. Faglige krav Eksamens formål 2. Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen m.v. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis, jf. 34, stk. 1. (BEK nr. 867 af 19/08/2004)

6 Kilde: 7-trinsskala Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Den fremragende præstation 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 4 Den jævne præstation 02 Den tilstrækkelige præstation 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

7 Fagets mål - Brug studieordningen Her kan du finde fagets mål eller mere konkret: Emner, du skal kende til eksamen. Hvad du skal kunne gøre med disse emner. På hvilket niveau du skal arbejde med emnerne. Det gøres ved at kigge efter: Verber (f.eks. redegøre, analysere, diskutere ) Substantiver (f.eks. magtteori, statsformer, diskursanalyse ) Tillægsord (f.eks. grundlæggende, nuanceret )

8 6.3.1 Klassisk og Nyere Sociologisk teori Faget omfatter en belysning af aktuelle sociologiske temaer på basis af en tværgående anvendelse af sociologiske begreber og teori. Faget udbygger den i faget Almen Sociologi tilegnede viden. Formålet med undervisningen er mere generelt, at den studerende opnår et dybtgående kendskab til centrale udviklingslinier i sociologien. Der læses således både klassiske, moderne og nyere teoridannelser med henblik på en diskussion af sociologiens relevans i forhold til analyser af nutidige samfundsmæssige og/eller teoretisk analytiske problematikker. Det diskuteres yderligere i hvilken forstand, nyere sociologisk teori markerer kontinuitet eller brud med den klassiske sociologi. Nærmere bestemt skal den studerende kunne: diskutere og analysere hovedtraditionerne i klassisk og nyere sociologisk teori stillet over for udvalgte temaer markere kontinuitet respektive brud i den sociologiske teoriudvikling formulere prægnante problemstillinger vedrørende udviklingen i sociologisk teori forholde sig indsigtsfuldt til koblingen mellem teori og empiri Eksamensform: Mundtlig eksamen med synopsis (max. 3 sider á 2400 tegn).

9 6.13 International politik Indhold Faget fokuserer på at give den studerende indsigt og metoder til at analysere, hvordan det internationale systems strukturer og processer sætter rammen om den samfundsmæssige udvikling, og under hvilke betingelser samfundsmæssige aktører handler i det internationale system. Faget giver et overblik over international politiks centrale teorier, begreber og politikområder, der giver den studerende redskaber til at analysere internationale strukturer, institutioner, processer og aktører. Kompetenceprofil/Målbeskrivelse International politik giver den studerende indsigt i den politiske betydning af centrale begreber og evne til at analysere centrale politikområder inden for international politik forståelse af de historiske forudsætninger for og fremtidige udviklingsmuligheder af teorier, begreber og politikker inden for international politik indsigt i og metoder til at analysere, hvordan det internationale systems strukturer og processer sætter rammen om den samfundsmæssige udvikling og under hvilke betingelser samfundsmæssige aktører handler i det internationale system yderligere kompetence til at opstille et videnskabeligt argument på basis af solid faglig indsigt, desuden opøver faget den studerendes evne til at præsentere et sådant argument både mundtligt og skriftligt. En del af denne kompetence er evnen til selv at formulere problemstillinger og udvikle en analyse heraf, såvel som evnen til at analysere givne problemer inden for kort tid. Kriterier for målopfyldelse 12 Fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål Med udgangspunkt i selvstændig og kritisk refleksion over, anvendelse af og sikker viden om international politiks teorier, begreber og metoder demonstreres evnen til systematisk at analysere centrale politikområder inden for international politik, internationale forholds påvirkning af nationale samfundsmæssige og politiske spørgsmål samt de handlemuligheder en given aktør har internationalt. Der demonstreres en forståelse af de historiske forudsætninger og fremtidige udviklingsmuligheder af teorier, begreber, og politikker inden for international politik. Der er sikker faktuel viden.

10 Verber i studieordningen: funktioner Færdighed Bruge og producere viden Bearbejde (mekanisk) Forstå Gengive Funktion Fortolke, reflektere, diskutere, argumentere, evaluere, bedømme, vurdere, teoretisere, perspektivere, vejlede, handlingsforeskrive Analysere, kategorisere, klassificere, kombinere, sammenligne Identificere, eksemplificere, definere, benytte, overføre, karakterisere, forklare Citere, beskrive, redegøre, parafrasere, berette, registrere, referere Forklaring Komplekse funktioner der forudsætter mindre komplekse funktioner. Kræver større færdigheder og selvstændighed Enkle funktioner der ikke forudsætter beherskelse af andre funktioner Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk Hvilke funktioner er der i din studieordning? (Efter Akademisk skrivecenters slides)

11 Disponering og struktur Hvis vægten er på selvstændighed er det afgørende at nå til den selvstændigste del Hvis vægten er på at gengive, forstå og bearbejde er det vigtigt at gøre det, inden mere selvstændige funktioner inddrages

12 Al akademisk fremstilling kræver: Dokumentation og demonstration af viden og færdigheder Præcis brug at begreber og metoder både i teori og praksis Præcis henvisning til inspirationskilder og materiale Selvstændig refleksion Aktiv brug af teorier God faglig argumentation Metakommunikation Præcist fagligt sprogbrug

13 Synopsiseksamens dele Skriftlig del Mundtlig del Synopsis, materiale, opgave. Fremlæggelse Dialog Soc studieordning: En mundtlig eksamen med synopsis består af tre elementer: en skriftlig synopsis, et mundtligt oplæg og en efterfølgende samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den skriftlige synopsis inddrages ikke i bedømmelsesgrundlaget. Den har alene til formål at fungere som oplæg til diskussion i forbindelse med selve den mundtlige eksamen. SK studieordning: Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstation, idet synopsen ikke indgår i bedømmelsen. Psyk. OB-studieordning: Vurderingen vægter den skriftlige del med ca. 1/3 og den mundtlige med ca. 2/3.

14 4.6.2 Eksamensformer Synopsis: En synopsiseksamen består af en skriftlig og mundtlig del. Den skriftlige del består af en kortfattet præsentation af et emneområde, hvori den studerende gør rede for en afgrænset problemstilling, der lægger op til en uddybning og diskussion ved den mundtlige del af eksamen. Ved den mundtlige del har den studerende ret til at indlede med en 10 minutters fremstilling med udgangspunkt i det i synopsen behandlede emneområde, der efterfølges af en af eksaminator ledet samtale mellem eksaminand, eksaminator og censor. Eksamensgrundlaget udgøres af hele det obligatoriske samt det selvvalgte pensum. (Psykologi studieordning)

15 Synopsiseksamen Fremlæggelse med udgangspunkt i tekstoplæg Fremlæggelse og dialog eller kun dialog Det mest selvstændige vil ofte være det mundtlige Læg op til diskussion, enten i den mundtlige fremlæggelse eller i det skriftlige oplæg.

16 Kvaliteter ved den gode synopsis-eksamen Det skriftlige og mundtlige hænger sammen. Den skriftlige del er springbræt. Har udgangspunkt i en observation (empiri, eksempler). Begræns antal af bilag. Præciser, definer problemer, begreber, teorier/metoder og empiri. (Efter Akademisk skrivecenters handouts)

17 Papirdelen i synopsis-eksamen Giver overblik over din undersøgelse/analyse Skal kunne læses og resumeres på kort tid Bør være ekstra klart struktureret metakommunikeret Layoutet/typograferet

18 Udfyld selv, synopsis-eksamen Skriftlig del Mundtlig del Synopsis, materiale, opgave. Fremlæggelse Dialog Elementer:

19 Nervøsitet - overordnet Tilpas nervøsitet er faktisk godt du er parat Nervøsitet er ofte usynligt Nervøsitet holder som regel op, når du er i gang, så hav en velforberedt indledning Pauser føles oftest længere for dig end for dem

20 Selve eksaminationen - At komme i gang Hils når du kommer ind giv hånden til censor Smil, det virker også på dig selv Giv dig tid til at sætte dig til rette, skabe øjenkontakt og ånde dybt Se på eksaminator når du taler også hvis du står ved en tavle Sig, hvad du vil gøre, eller er blevet bedt om

21 Fremlæggelsen Fremlæg disposition Husk at jo længere tid, der går, jo mindre kontrol har du Sørg for at nå det mest selvstændige. Nævn, hvad I kan komme tilbage til. Gå i gang, læg gerne op til dialogen. Dialogen indledes som regel af eksaminator.

22 Mundtlige kvaliteter Kropslig ro Kropsparathed Venlighed (ligegyldigt hvordan lærer/censor gør) Øjenkontakt Lyt og vent et sekund, før du svarer (respekt) Klar, tydelig tale i hele sætninger Tydelig markering af hovedpointer med metasprog, stemme og gestik. Første og sidste plads er vigtigste forbered dem Ubunden brug af manus/noter. Lav kun stikord til det meste Engagement kan ses (og glæder)

23 Mundtlig sårbarhed Man er et med sine ord og føler kritik og uvenlighed rettet mod sin person Situationen er pr. definition asymmetrisk Forvent ingen alliancer. Modtagerne er fagpersoner. Situationen er løsrevet Vær forberedt på, at hård behandling kan være tegn på, at du viser dig værdig til at blive yderligere testet. men bliv ved at være rolig og venlig

24 Øvelse Gå sammen 3 og 3 ryk lidt rundt, så I kan se hinanden Tag det emne, I delte ind tidligere, og forestil jer, at I havde trukket det til en eksamen uden forberedelse Vælg hvem af jer, der skal være hhv. studerende, eksaminator og censor Studerende skal nu hilse pænt, præsentere spørgsmålet og lyndispositionen og begynde at sige helsætninger om emnet Eksaminator skal holde øjenkontakt men se sur og kritisk ud Censor skal kigge alle andre steder hen og virke helt ligeglad.

25 Sproget til mundtlig eksamen Talesprog ingen oplæsning brug stikord Tal i pointer og sørg for at argumentere for dem Brug eksempler Brug dit fagsprog fagets begreber og udtryk Vær så konkret som muligt Brug metakommunikation: forklar hvad du gør og henvis til din struktur.

26 Skriftlige kvaliteter i mundtlige eksamener Undgå at bande og andre meget mundtlige sprogtræk Henvis til kilder og tekststeder Vis mellemregninger i argumentationen. Definer teori/begreber, du bruger, men ikke med eksempler ( det er når.. ) Diskuter definitionerne.

27 4. Forberedelse - med underviser Sørg for at have læst studieordning mv. så du kan nå at stille tvivlsspørgsmål til eksaminator Bed om eksempler på synopser fra tidligere år eller i hvert fald emner eller problemformuleringer Afstem forventninger til, hvem der styrer forløbet i eksaminationen

28 Forberedelse med medstuderende Lav prøveeksamener i 3-4-mandsgrupper Øv mundtlige oplæg

29 Egen forberedelse Orden i notater, pensum og studieordninger Pensum printet og systematiseret Egen synopsis læses som en del af pensum formuler selv spørgsmål.

30 Repetition Repetition er ikke nødvendigvis genlæsning skriv noter, mens du læser gentag stoffet for dig selv i hovedet skriv et referat eller resume tegn modeller lav mindmaps skriv hurtigskrivning diskuter med andre om det, du laver/læser

31 Afklaring Notér to ting, der fungerede godt sidst, du gik til eksamen. Giv dig selv to gode råd til din kommende eksamen.

32 Litteratur Gandil, Trine (2005). Eksamen - mundtlig og skriftlig eksamen på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur. Hedelund, L. & Jørgensen, P. Stray. (2004). Mundtlig eksamen med skriftligt materiale/synopsis. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Iversen, L. & Hansen, B.L. (2003). Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Frydenlund. Jarl, Bo. (1987). Eksamensbogen. Gyldendal. Rienecker og Jørgensen m. fl. (2009): Studiehåndbogen Samfundslitteratur Eksamensbekendtgørelsen, BEK nr 867 af 19/08/2004, se REGL 7-trinsskalaen: