Baggrundsmateriale - Sektor Bibliotek

Transkript

1 Baggrundsmateriale - Sektor Bibliotek 1. Kort beskrivelse af området Formålet med folkebibliotekerne er iflg. Lov om biblioteksvirksomhed fra 2 at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, musik, multimedier, Internet-adgang, elektroniske ressourcer og andre egnede materialer til rådighed Aalborg Bibliotekerne er et af landets 6 centralbiblioteker, og der er netop indgået en ny rammeaftale med Slots- og Kulturstyrelsen for perioden Centralbiblioteksopgaven, der finansieres via et statstilskud på 7 mio. kr., omfatter materialeoverbygning, kompetenceudvikling samt koordinering, facilitering og faglig sparring i forhold til bibliotekerne i region Nordjylland. Slots- og Kulturstyrelsen har igangsat en debat- og udviklingsproces for fremtidens folkebiblioteker, og i den forbindelse er der udpeget 5 strategiske pejlemærker eller kerneopgaver for folkebibliotekerne, som skal formidle og gøre information og viden tilgængelig (1), fremme læring (2), fremme litteratur og læsning (3), fremme kulturelle aktiviteter (4) samt facilitere debat og møder mellem mennesker (5). Sundheds- og Kulturudvalget har i slutningen af 214 vedtaget visioner for perioden Aalborg Bibliotekerne på vej mod 22. I 215 har der været arbejdet med biblioteksrummet, unge og demokrati, læsning og sproglig stimulering, ny bogbuskøreplan, samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskoler, intelligent materialestyring samt design og logo. De primære biblioteksaktiviteter er udlån af fysiske bøger, tidsskrifter og aviser, downlån af digitale medier (e-bøger, netlydbøger, film og databaser), kulturelle oplevelser og aktiviteter samt læringsaktiviteter og IT-undervisning. Biblioteket er et vigtigt fundament for den frie meningsdannelse og den demokratiske deltagelse, og det fysiske biblioteksrum har stor betydning som mødested og rum for udfoldelse, samvær og fællesskab, Aalborg Bibliotekernes tal for regnskab 215, budget 216 og budgetoverslag 217 ser således ud: (i 1. kr) Foreløbigt Regnskab 215 Budget 216 Budgetoverslag 217 Biblioteksdrift Administration Omprioriteringsbidrag Sektor Bibliotek Beregningsgrundlag for omprioriteringsbidrag Budgetoverskridelsen i regnskabet for 215 på,2 mio. kr. skyldes mindreindtægter på gebyrer og bøder på i alt,4 mio. kr. 2. Nøgletal Danmarks Biblioteker har offentliggjort en biblioteksstatistik for 214. Ud af 97 kommuner ligger Aalborg på en 59. plads i forhold til biblioteksudgifter pr. indbygger. Aalborg bruger 422 kr. pr. indbygger, det totale gennemsnit for alle kommuner er 449 kr., og den dyreste (Albertslund) bruger 92 kr. pr. indbygger. Side 1 af 6

2 I forhold til 6-byerne ligger Aalborg højest, når det drejer sig om lønudgifter pr. 1. indbyggere (32 kr.) og materialeudgifter pr. 1. indbyggere (73 kr.). I forhold til udlån, fysiske besøg og åbningstimer ligger Aalborg på en 3. plads og over landsgennemsnittet. Medieforbruget i perioden fra 211 til 215 ser således ud: Fysiske materialer Digitale medier Mediekonto i alt I perioden er udgifterne til digitale medier steget med 19 % (1.93. kr.) mens udgifterne til fysiske materialer er reduceret med 14 % (1.63. kr.). Udgifter til fysiske og digitale materialer fysiske materialer digitale materialer I 211 udgjorde de digitale medier 13 % af mediekontoen i 215 udgør de 27 % I 211 udgjorde de fysiske materialer 87 % af mediekontoen i 215 udgør de 73 % Der foretages årligt meget bevidste prioriteringer på mediekontoen, så den anvendes mest hensigtsmæssigt i forhold til fysiske/digitale medier og i forhold til efterspørgslen Udlån af digitale og fysiske materialer Udlånet af fysiske materialer er faldet med 7 % Udlånet af digitale materialer er steget med 67 % digitale fysiske Side 2 af 6

3 Aalborg Bibliotekerne havde i besøgende, udlån (heraf 21. digitale udlån) og besøg på hjemmesiden. Antallet af kulturelle arrangementer samt læringsaktiviteter og IT-forløb ser således ud: Antal Deltagere Arrangementer * IT-caféer Spot på IT I alt Heraf var børn, unge og voksne til biblioteksorienteringer, deltagere i forskellige klubaktiviteter og 2.82 deltagere i Sprogfitness 3. Udfordringer for området Aalborg Bibliotekernes udfordringer er både nationale og internationale og handler om at flytte fokus fra samling til formidling, fra boglager til mødested og fra transaktioner til relationer. Og det handler i stigende grad om balancen mellem fysiske og digitale materialer. Digitale medier De digitale ressourcer dækker over licenser (informationsdatabaser, online tidsskrifter og aviser m.m.) samt digitale bøger, lydbøger, film og musikoptagelser. Biblioteket indgår sammen med landets øvrige folkebiblioteker fælles aftaler for at sikre så gode priser som muligt. Med etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek er der skabt nye muligheder for fælles indkøb af digitale medier. På nationalt plan er der indgået aftale med det største ebogs-forlag om digitalisering af bagkatalogen dvs. digitalisering af ældre bøger. De mest brugte digitale medier er e-bøger, netlydbøger og film på nettet, og benyttelsen er stærkt stigende. Den stigende brug af digitale ressourcer har medført mange nye biblioteksbrugere. Antal downloads Antal brugere ereolen netlydbog.dk Filmstriben ereolen netlydbog.dk Filmstriben Side 3 af 6

4 Antallet af downloads på ereolen er steget med 46 %, på netlydbog.dk med 57 % og på Filmstriben med 22 %. Antallet af brugere er steget med hhv. 79 %, 74 % og 2 %. Fysiske materialer Der er de sidste 6 år sket et fald i antallet af fysiske udlån på 22 % - et fald, der langt fra modsvares af stigningen i benyttelsen af de digitale medier. Udlån af fysiske materialer I alt Heraf musik-cd er Fald % % 3 % af udlånsreduktionen skyldes faldet i udlån af musik-cd er, og der er derfor inden for mediebudgettet løbende sket omprioriteringer fra musik-cd er til digitale ressourcer. Behovet for faglitteratur er vokset de seneste år f.eks. er der stigende brug for og reserveringer på faglitteratur for studerende. Samarbejde mellem folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre Det er relevant at nytænke samarbejdet mellem folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre i Aalborg Kommune. Det handler ikke længere om fællesbiblioteker - og heller ikke nødvendigvis om kombibiblioteker. Men folkeskolereformen med en skole, der åbner sig mere mod lokalsamfundet, understøttende undervisning, udfordringerne for begge bibliotekstyper med de digitale medier og spørgsmålet om børns digitale dannelse burde være anledning til at tænke i helt nye samarbejdsformer og skabe fællesskab, hvor det giver mening. En nytænkning vil også være med til at sikre, at kommunens ressourcer til biblioteksbetjening af børn udnyttes optimalt. Hovedformålet er grundlæggende at give det enkelte barn de bedste muligheder. En barriere kan være den udstrakte grad af selvbetjening på by- og lokalbiblioteker. Hvis den nuværende tilgængelighed skal bevares, skal skolen være åben for lokalsamfundets borgere 9 timer om ugen. Samtidig betyder den lave normering på folkebibliotekerne, at der ikke er ressourcer til ret mange nye former for samarbejde. Aalborg Bibliotekernes faglige holdning er, at nye samarbejdsformer kan have mange forskellige udtryk - man må tage konkret stilling til bibliotekstilbuddet på den pågældende lokalitet. Der skal være tale om et tværgående, forpligtende og ligeværdigt samarbejde og om en koordineret og fokuseret indsats, der har politisk og ledelsesmæssig opbakning. Skoleforvaltningen og Aalborg Bibliotekerne er for øjeblikket i gang med en kortlægning og analyse af forskellige modeller for samarbejde. Punktet forventes behandlet på Sundheds- og Kulturudvalgets møde d Musikområdet Bibliotekerne er iflg. biblioteksloven forpligtet til at udlåne musikbærende materialer lige fra grammofonplader over cd er til digital musik. Side 4 af 6

5 På grund af meget få brugere og stigende konkurrence fra det kommercielle marked opsagde Aalborg Bibliotekerne i 215 abonnementet på bibliotekernes digitale musiktjeneste BibZoom, og der stilles derfor ikke længere et digitalt musiktilbud til rådighed. Bibliotekerne står over for store udfordringer i forhold til musikformidling - faldende udlånstal, uvis fremtid for bibliotekstilbudt streaming og manglende fælles visioner. I skarp konkurrence med andre udbydere kalder det på en definition af bibliotekernes kvaliteter og rolle på markedet. Musiktilbuddet må gentænkes, hvis Aalborg Bibliotekerne skal leve op til lovens forpligtelse til at stille musikbærende materialer til rådighed. En nytænkning skal indebære samskabelse og inddragelse af borgere og lokale aktører. Aalborg Bibliotekerne er i gang med at skabe et relevant og dannende musiktilbud ved at undersøge, hvordan vi med udgangspunkt i, hvad bibliotekerne kan og skal på musikområdet, kan skabe flerfunktionelle fleksible fysiske og digitale rum, så flere bruger tilbuddet. Fokusgruppen er unge, der har tid og interesse for musik, da det er i ungdommen musiksmag dannes. Desuden retter arbejdet sig generelt mod musiklyttende borgere, der skal inspireres og udfordres. Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje er ansøgt om et beløb på 353. kr. til dette projekt. Læring og kulturelle oplevelser I takt med de nationale digitaliseringsbølger har Aalborg Bibliotekerne udvidet læringstilbuddet til borgere og virksomheder om hjælp til de digitale løsninger og den digitale kommunikation til det offentlige. Det sker både i IT-cafeer og i mere formelle læringsforløb. Tilbuddet er især blevet brugt af ældre og af mange mindre virksomheder. På samme område arbejder biblioteket med unge, der er rigtig gode til det tekniske, men ofte ikke kan navigere som digitale borgere. Bibliotekets udfordring er bl.a. at følge med i de nationale udrulninger på digitaliseringen og være parat til at tilbyde relevante læringsforløb, så det er muligt at dække borgernes behov for at være digitalt opdateret. Bibliotekets kulturelle oplevelser er for mange borgere indgangen til biblioteket. Eksempler er babycafeer for nybagte mødre og deres børn, KAMP-debatcafeer, expat-dinner og slægtsforskning. Hertil kommer mere traditionelle aktiviteter som bogcafeer, LytteLounge og højtlæsning for børn. Udfordringen er bl.a. at finde aktiviteter, der appellerer til ikke-brugerne. Desuden er det balancen mellem det eksperimenterende og det traditionelle, mellem det kulturelt underholdende og det debatskabende. Det bør også i højere grad handle om borgerinddragelse og samskabelse. Ønsket er, at biblioteket opleves som det spændende og inspirerende mødested, hvor man både kan blive inspireret og til tider provokeret og deltage i debatter og kulturelle oplevelser. Bibliotekets styrke er, at det er et frit tilgængeligt rum for alle på tværs af samfundslag og generationer. Læsning og sproglig stimulering 1,5 mio. danskere læser aldrig eller sjældent bøger. De en mangler den automatisering, der sker ved at læse f.eks. skønlitteratur gennem barndommen og ungdommen, og som man mangler, når man f.eks. skal læse fagligt i forbindelse med en uddannelse. Biblioteket har en helt særlig rolle, fordi der her er fokus på lyst-læsningen mere end på den pligtbetonede tilgang, som mange forbinder med skolen. Udfordringen her er også ikke-brugerne og dét at eksperimentere med forskellige, nyskabende indgange til læselyst og -glæde. Aalborg Bibliotekerne er i gang med at udvikle et koncept for, hvordan bibliotekerne via et bevidst, målrettet og systematisk forløb over en 3-årig periode kan påvirke børns sprogfærdigheder i alderen 3-5 år og svare på udfordringen om et ringe sprogmiljø i danske børnehaver. Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje er ansøgt om et beløb på 675. kr. i 216 og 1,1 mio. kr. i 217 til dette projekt. Side 5 af 6

6 Faldende bødeindtægter Aalborg Bibliotekernes budget er baseret på et indtægtsniveau, hvor bødeindtægter og gebyrer spiller en markant rolle. Der forventes en årlig indtægt på kr. 3, mio. De seneste år er indtægten formindsket ikke mindst, fordi sms- og mail-varsel ser ud til at virke, så borgerne afleverer deres materialer til tiden. Den økonomiske konsekvens er et manglende indtægtsgrundlag på biblioteket, som forventes at fortsætte i nedafgående retning. Indtægterne har i de senere år ligget på kr. 2,9 mio. om året indtil 215, hvor indtægten er på kr. 2,6 mio. Det medfører en afledt besparelses på biblioteksområdet på kr. 4., som forventes at blive endnu større de kommende år. Side 6 af 6