Bevoksningsbeskrivelse, flyfoto-tolkning, korttegning og kortrevision

Transkript

1 Bevoksningsbeskrivelse, flyfoto-tolkning, korttegning og kortrevision KW PLAN Ordrupvej St. Merløse tlf fax

2 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Bevoksningsbeskrivelse ved markgennemgang Afdeling og litra Bevoksningskvotient Træart Anlægsår eller alder Indblandingsprocent Taksationsmetode Bevoksningshøjde Bevoksningsdiameter Grundflade Vedmasseprocent Hugstår Bemærkninger Indtastning af bevoksningsdata i PLANKAT Taksation Fastsættelse af taksationsniveau Udvalg af bevoksninger Taksationsmetoder Tolkning af flyfotos og tegning af kladdekort Arbejdskortet Markgennemgangen Fejlkilder ved anvendelse af luftfotos Billedcentrum Kortmanuskripter Orthofotos Skygger Nordretning Anvendelse af signaturer Detaljeringsgrad Checkliste Revision af kort og bevoksningsdata Kortrevision Revision af bevoksningsdata Læsevejledning Dette skrift er en vejledning til udarbejdelse af materiale til KW-PLAN i forbindelse med markregistrering ved kort- og status-udarbejdelse eller -revision. Skriftet må ikke opfattes som en fuldstændig gennemgang af alle forhold omkring emnet, men blot som en omtale af de spørgsmål, som vi igennem årene har registreret et behov for at få belyst. Ved første-gangs registrering bør afsnit 1 om bevoksningsbeskrivelse, afsnit 2 om taksation og afsnit 3 om flyfototolkning læses. Ved revision af kort og statusmateriale bør afsnit 4 om kort-revision læses, samt om nødvendigt de heri forekommende henvisninger til de tidligere afsnit.

3 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 2 1. Bevoksningsbeskrivelse ved markgennemgang Bevoksningsbeskrivelsen er afgørende for kvaliteten af både kort og statusopgørelse. Markgennemgang er - i modsætning til manges opfattelse - et arbejde, som kræver stor erfaring og indsigt. Derfor bør man sikre sig, at den person, som skal varetage denne opgave, har den fornødne baggrund. Fejl og unøjagtigheder ved mark-gennemgangen kan betyde større omkostninger til udredning senere i forløbet eller i værste fald være ødelæggende for kvaliteten af det endelige materiale. Følgende faktorer beskrives som minimum for hver bevoksning ved markregistreringen: - Afdeling og litra - Bevoksningskvotient - Træart - Anlægsår eller alder - Bevoksningshøjde Hvis der er indblanding: - Indblandingstræarter med indbl.procenter - Anlægsår eller alder for indblandingsarter - Højde for indblandingsarter Hvis der er overstandere: - Overstandertræart - Anlægsår eller alder for overstandere - Højde på og evt. antal af overstandere Eventuelt kan registreres: - Diameter, grundflade eller vedmasseprocent - Årstal for sidste gennemhugning af bevoksningen Der noteres én linie i bevoksningsskemaet for hovedtræarten samt for hver indblandings- og overstanderart Afdeling og litra Afdeling og litra skal korrespondere med kladdekortet Bevoksningskvotient Bevoksningskvotienten (Bk) er en meget vigtig faktor ved bevoksningsbeskrivelsen, da den både påvirker den beregnede stående vedmasse og en eventuel beregnet tilvækst. Bevoksningskvotienten angiver den bevoksede (produktive) del af arealet i procent af totalarealet. Vær opmærksom på forskellen mellem bevoksningskvotienten og indblandingsprocenten. Beskriv først den bevoksede kontra den ubevoksede andel

4 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 3 af litraen, og fordel derefter det bevoksede areal mellem hovedtræart og indblandede træarter (summen af Ip skal altid være 100). Bevoksningskvotienten beskriver regulære huller. Huller mindre end 1,5 kronediameter skal ikke beskrives med Bk. Bevoksninger, der forekommer "tynde", men uden egentlige huller beskrives ikke vha. Bk, anvend istedet grundflademåling eller vedmasseprocent Træart Træarten beskrives med to- eller tre-bogstav-koder. Træarten anført ud for afdeling/litra er hovedtræarten. Hovedtræarten er den på langt sigt vigtigste træart i bevoksningen og altså ikke nødvendigvis den træart, som forekommer i størst mængde. Hovedtræarten bestemmer (hele) arealets placering i driftsklassetabellerne, og bestemmer farvningen af litraen ved udtegning af farvelagte kort. Indblanding og overstandere/enkelttræer beskrives på de efterfølgende linier i bevoksningsskemaet med samme koder som hovedtræarten. Overstandere/enkelttræer markeres med et "mindre end"-tegn (<) foran træartskoden. Følgende træarts/anvendelseskoder kan benyttes: Løvtræ: Nåletræ: alø andet løv anå andet nål ask ask bjf bjergfyr asp asp con Abies concolor avn avnbøg cof contortafyr bir birk cry cryptomeria bøg bøg cyp cypres eg eg dgr douglas elm elm gra grandis hel hvidel hgr hvidgran kir kirsebær lær lærk kas kastanie nob nobilis løn spidsløn ngr nordmannsgran pil pil omo omorika pop poppel pyn pyntegrønt reg rødeg rgr rødgran rel rødel sgr sitka ser serotina skf skovfyr ær ær thu thuja tsu tsuga wey weymouthsfyr ægr ædelgran øsf østrigsk fyr

5 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 4 Specielle træartskoder: (BEMÆRK: Der beregnes ikke vedmasse og tilvækst for disse træartskoder) Ubevoksede arealer: krt krat aan anden anvendelse lys lystskov age ager par park eng eng vær værnskov hus hus og have mar mark mos mose ofv offentlig vej prv privat vej rør rørskov str strandbred sø sø ubv ubevokset uku ukultiveret van vand vej vej De specielle træartskoder (krt, lys, par og vær) samt koderne for uproduktive arealer kan ikke angives som indblandingsarter. Anvend i stedet selvstændig litrering eller angiv en bevoksningskvotient Anlægsår eller alder Bevoksnings-alderen beskrives enten med anlægsår eller med alder fra frø. I planlægningsprogrammet defineres en fast sammenhæng mellem alder fra frø og anlægsår for hver driftsklasse. Hvis man er begyndt at beskrive alder med anlægsår skal man fortsætte hermed. Der må ikke skiftes mellem alder og anlægsår. Hvis alder/anlægsår ikke kan konstateres kan man sætte en streg (-) i alder/anlægsår-feltet. Hvis man sætter en streg, kræves der til gengæld en højde-måling således at planlægningsprogrammet kan bestemme alderen udfra højden og en generel bonitet Indblandingsprocent Indblandingsprocenten (Ip) beskriver fordelingen af det bevoksede areal til forskellige (betydende) træarter. Ideelt beskriver indblandingsprocenten forholdet mellem træarternes krone-projektion. I praksis må man anvende forholdet mellem træarternes grundflader, eller en skønnet fordeling af de arealer, træarterne dækker. Ip rundes normalt af til multipla af 5. Summen af Ip for alle arter i én bevoksning skal være 100.

6 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 5 Bemærk at overstandere/enkelttræer ikke anføres med Ip, da den underliggende bevoksning antages at være fuldt produktiv Taksationsmetode Ved taksation og bevoksningsgennemgang anvendes en eller to koder til at beskrive taksationsmetode og -resultat. Taksationsmetode beskrives med følgende koder: F P R B T D H S Fuldtaksation Prøveflademåling Rækkevis taksation Relaskop-måling Tælling Højde- og diametermåling Højdemåling Skøn I de tilfælde, hvor der ved taksationen bestemmes en vedmassefaktor udover højde og/eller diameter, angives med nedenstående koder, hvilken vedmassefaktor, der er tale om: N Nx G Gx V Vx Stamtal ialt Stamtal pr ha Grundflade ialt Grundflade pr ha Volumen ialt Volumen pr ha 1.7. Bevoksningshøjde Bevoksningshøjden er højden på grundflademiddeltræet. Når bevoksningshøjden bestemmes bør det ske med minimum 5 målinger foretaget forskellige steder i bevoksningen. Ved måling af højde skal man være særlig opmærksom på variation i træhøjden som følge af terrænforskelle i bevoksningen. Når højde bestemmes vha. faldmåler opnås de bedste resultater ved afstande større end træhøjden Bevoksningsdiameter Bevoksningsdiameteren er diameteren på grundflademiddeltræet. Det er generelt vanskeligt at bestemme bevoksningens middeldiameter udfra skønnede middeltræer. Det må formodes, at sikkerheden i måling af middeldiameter varierer meget fra person til person, medmindre der udlægges egentlige prøveflader.

7 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side Grundflade Grundfladen måles som regel kun ved en efterfølgende taksation. Hvis man ønsker at observere grundfladen ved markregistreringen kan prismerelaskop anbefales. Ved relaskopmåling bør man være opmærksom på a) at målehøjden er 1,3 meter, b) at tælle eventuelle skjulte træer, c) at medtælle grænsetræer med ½ og d) at gange/dividere hvis der anvendes relaskop med faktor forskellig fra 1. Benyt styktæller ved relaskopmåling Vedmasseprocent Vedmasseprocenten anvendes til at reducere tabelopslaget af grundflade/vedmasse procentvis i forhold til "normalen". I modsætning til bevoksningskvotienten vil vedmasseprocenten ikke påvirke tilvæksten (nævneværdigt). Vedmasseprocenten kan også være større end 100. Vedmasseprocenten anvendes i meget begrænset omfang, da den er vanskelig at ansætte, og da den ikke direkte kan læses i den færdige bevoksningsliste Hugstår Såfremt det er muligt bør årstal for sidste hugstindgreb registreres. Hugståret er meget hurtigt at registrere, og har afgørende betydning, når fremtidige gennemhugningsbevoksninger skal lokaliseres. Hugståret bruges desuden til at regulere tabelopslåede grundflader Bemærkninger Her anføres evt. bemærkninger til den enkelte bevoksning, som skal fremgå af den færdige bevoksningsliste.

8 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 7 Eksempel på korrekt udfyldt bevoksningsskema: KW-PLAN Ordrupvej St. Merløse telefon Specialfirma for skovbrug afd. nr. litra bev. grad % træart anlægsår ind- tax bland. met. % højde m diameter cm N stamtal G grundflade hugstår V vedmasse W masse % særlig kode bevoksningsdata bemærkninger 1 A 90 RGR 1949 H B BØG H 28 8 Holm af ask i nord EG H 27 3 C BØG 1989 <BØG 1930 T N 23 D 80 RGR D Vestkant i opløsning SGR D A BØG ÆR <BØG 1924 T 24 0 N 35 B BØG 1923 B 25 6 Gx 27, C NGR 1984 Savsat Kirazlidere D MOS Spredt pil og rødel E ASK - H A UKU B BØG S 6 0 ÆR S 6 5 ASK S Indtastning af bevoksningsdata i PLANKAT Hvis skovdistriktet anvender planlægnings-programmet PLANKAT, kan bevoksningsdata indtastes heri. Istedet for bevoksningsskemaerne kan data så afleveres til KW-PLAN på diskette sammen med kladdekortene. Ved indtastning af data i PLANKAT i forbindelse med udarbejdelse af skovkort, skal man være opmærksom på flg. forhold: a) Husk den korrekte taksationskode. Hvis der f.eks. er indtastet højde, diameter og grundflade, men angivet taksationskode H vil diameter og grundflade blive ændret ved tabelopslag. b) Eftersom kortet er under udarbejdelse kendes bevoksningernes arealer ikke på inddateringstidspunktet. Derfor kan vedmassefaktorer kun indtastes som tal pr. ha. Indtastning af stamtal ved tælling kan dog ske i en brugerdefineret variabel med navnet n. Husk i såfald samtidig taksationskode T. Først når kortet er digitaliseret og de endelige arealer overført til bevoksningslisten, beregnes grundflade og vedmasse på grundlag af de indtastede stamtal. Se afsnittet om inddatering i PLANKAT-manualen for nærmere beskrivelse af oprettelse og brug af brugerdefinerede variable.

9 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 8 2. Taksation Der har i en årrække været en tendens til at tage let på taksationen i forbindelse med udarbejdelse af status-opgørelser og driftsplaner. Dette har til dels været begrundet i, at man har opfattet taksation som en meget tidskrævende - og dermed dyr - foranstaltning. Taksation kan imidlertid udføres på mange niveauer, og selv en forholdsvis ekstensiv taksation kan gøre status-materialet mere værdifuldt, hvis den planlægges og udføres korrekt. Dette afsnit giver i kortfattet form en række tips til at gøre taksationen til en overkommelig opgave Fastsættelse af taksationsniveau Det er god latin, at taksation bør foretages i de økonomisk mest betydende drifts- og aldersklasser. Det vil herefter være op til den enkelte ejendom at fastsætte, hvad der på det givne sted opfattes som økonomisk vigtigst. I afvejningen skal selvfølgelig også indgå, hvor store krav man stiller til nøjagtigheden af vedmasse-bestemmelsen. Det foreslås, at taksationsindsatsen konkretiseres ved fastsættelse af de drifts- og aldersklasser, som ønskes takseret. Herefter kan man bestemme den ønskede repræsentationsgrad i hver gruppe. Et eksempel på fastsættelse af taksationsindsats kunne være: Driftsklasse Aldersklasser Repræsentationsgrad BØG over 80 år 25 % EG over100 år 10 % RGR over 40 år 25 % 2.2. Udvalg af bevoksninger Der er vigtigt at være opmærksom på, at de bevoksninger, som udtages til taksation, er repræsentative. Hvis udvælgelsen foregår subjektivt efter kriterierne "egnet til taksation"/"uegnet til taksation" vil man med meget stor sandsynlighed undlade alle de hullede, uregelmæssige og på andre måder atypiske bevoksninger. Taksationen vil altså udelukkende foregå i pæne, sluttede bevoksninger og resultaterne herfra overføres så ved den efterfølgende data-behandling til de udeladte bevoksninger. Resultatet er ofte en grov overvurdering af vedmasse-niveauet. Udvalget bør derfor foregå objektivt. Hvis man for eksempel ønsker at taksere 25 % af bøge-driftsklassen over 80 år, udvælges hver fjerde bøgebevoksning over 80 år i den rækkefølge, de står i bevoksningslisten. Herved

10 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 9 opnår man dels en objektiv udvælgelse og dels stor sandsynlighed for en jævn geografisk fordeling. Indvendingen vil være, at mange bevoksninger er umulige at taksere i på grund af den fysiske form, uensartethed m.m. Erfaringen viser imidlertid, at de fleste bevoksninger alligevel kan takseres, når man står derude og gør forsøget. Selvfølgelig vil der være bevoksninger, som ikke er egnede. I disse tilfælde må man så vælge den næste bevoksning af samme kategori i bevokningslisten. Men dette bør være den absolutte undtagelse Taksationsmetoder Det er afgørende for tidsforbruget ved taksation, at man vælger den bedst egnede taksationsmetode i hver bevoksning. Fuldtaksation Fuldtaksation betragtes af mange som en uhyre tidskrævende taksationsmetode og afskrives derfor på forhånd som anvendelig. I ældre løvtræ-bevoksninger er metoden imidlertid i mange tilfælde ikke uoverkommelig, og nøjagtigheden er større end ved andre metoder. Fuldtaksation udføres mest effektivt i tre mands hold med to klupførere/højdemålere og en skriver eller med én mand udstyret med elektronisk klup. Man vil sjældent måle højder på samtlige træer og her er det derfor ligeledes vigtigt at udvalg af træer til højdemåling foregår objektivt. En god metode er at vælge det nærmeste træ henholdsvis til højre og venstre for det sidst målte træ. Afhængig af bevoksningens størrelse og homogenitet bør man måle sammenhørende højder og diametre på 8-12 træer. Prøveflader Der anvendes almindeligvis to forskellige metoder ved prøveflade-taksation: Den cirkulære prøveflade og den trekantede prøveflade. Det er KW-PLANs erfaring, at den trekantede prøveflade giver den højeste præstation. Trekantede prøveflader udlægges bedst af to mand: En klupfører og en skriver. I stedet for at anvende landmåler-stokke eller lignende som hjørner i prøvfladen, anvendes bevoksningens træer. Herved slipper man for at bære stokke med rundt og man opnår en lidt større objektivitet i prøvefladens placering. Til udmåling af trekantens sider kan man med fordel anvende en længdemåler af den type, som måler ved udrulning af en tynd bomuldstråd. Bomuldstråden vil så tjene til at markere trekantens sider og man skal ikke indrulle målebånd, når målingen er gennemført. Ved anvendelse af træer som hjørner skal man huske, at hvert hjørnetræ kun tæller for en sjettedel. Man skal ligeledes huske, at træer, som befinder sig på trekantens sider kun tæller halvt.

11 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 10 Man bør tilstræbe, at trekanten er ligesidet og at sidelængden i meter er mindst ligeså stor som bevoksningens middeldiameter i cm. Relaskopmåling At relaskopmåling i høj grad er miskrediteret, skyldes formentlig at de fleste har forsøgt sig med metoden ved hjælp af en pind med hak i enden. Med dette måleredskab er metoden ganske rigtigt ikke særlig nem at anvende. Det er fysisk umuligt for det menneskelige øje at fokusere på hakket og træet samtidig, og derfor tvinges man til at fokusere lidt frem og tilbage, for derefter at gætte om træet skal med eller ej. I stedet foreslås at anvende et prisme-relaskop, som er et glas-prisme, der er slebet på en sådan måde, at træerne brydes i prismet, og at det på brydningen kan afgøres om træet skal tælles med i prøvefladen eller ej. Man skal så kun fokusere på træet og kan derfor med større sikkerhed foretage målingen. Prismerelaskoper findes med forskellig faktor, d.v.s. den konstant, som antallet af talte træer skal ganges med for at give grundfladen pr. ha. Under danske forhold vil et prisme med faktor 1 være mest anvendeligt. For at opnå en tilstrækkelig nøjagtighed er det vigtigt at huske nedenstående retningslinier: Der skal sigtes til træet i brysthøjde (1,3 meter). Træer, som akkurat brydes, tælles som en halv. Der skal anvendes styktæller. For begynderen er det en god idé at kontrolmåle eventuelle tvivlstræer. D.v.s. måle henholdsvis træets diameter og afstanden til det. Ved prisme med faktor 1 er træet lige akkurat med som en halv, hvis diameteren i cm er dobbelt så stor som afstanden i meter. Er diameteren større, tælles træet som en hel. Også den øvede bruger bør med mellemrum kontrolmåle for at justere sin vurdering. Det er prismet, der skal være centrum i målingen, ikke personen, som måler. Find derfor en genstand på jorden, f.eks. et stød eller en sten. Hold prismet over denne og gå rundt om genstanden, mens målingen gennemføres. KW-PLAN har sammenlignet taksation med prismerelaskop og med trekantede prøveflader. Vi har fundet den samme nøjagtighed, men en præstation, som er op til fire gange så stor med relaskopet. Derfor anbefaler vi denne metode i alle bevoksninger, som egner sig til det. Man skal dog være opmærksom på, at relaskopmåling ikke giver oplysning om bevoksningens middel-diameter eller diameter-fordeling.

12 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side Tolkning af flyfotos og tegning af kladdekort Når et digitalt skovkort fremstilles i samarbejde med KW-PLAN foregår det typisk med følgende arbejdsgang: På større ejendomme (over ha) udarbejder KW-PLAN et arbejdskort til brug ved markgennemgangen. Dette kort færdigtegnes i marken og udgør herefter kladdekortet, som sendes til digitalisering hos KW-PLAN. Efter en korrekturfase er kortmaterialet færdigt. På mindre ejendomme tegnes kladdekortet uden arbejdskort ved markgennemgangen. I det følgende gennemgås dette forløb samt de forhold, man som registrant bør være opmærksom på i forbindelse med udarbejdelse af kladdekortet i marken Arbejdskortet Som nævnt ovenfor udarbejder KW-PLAN som regel et arbejdskort til brug ved markgennemgangen på større ejendomme. Formålet med arbejdskortet er at dele ejendommen op i delarealer af en passende størrelse, således at registranten har et skelet at bygge på, når markarbejdet påbegyndes. Arbejdskortet indeholder så vidt muligt ejendommens ydergrænser, veje samt større spor og grøfter. Antallet af streger på arbejdskortet vil bl.a. afhænge af forhold som luftfotoets tydelighed og skovens homogenitet. Kun linier, som med meget stor sikkerhed kan fastlægges, indtegnes. Erfaringen viser nemlig, at hvis en stor del af linierne på arbejdskortet senere må rettes i marken, så er de mere til skade end gavn Markgennemgangen Det færdige arbejdskort tages herefter med i skoven sammen med luftfotoet. Arbejdskortet placeres oven på luftfotoet og de manglende linier indtegnes. Hertil anvendes KW-PLANs signatursæt, som er forklaret på vedlagte signaturvejledning. Til indtegningen anvendes almindelige farveblyanter, f.eks. Stabilo, som kan købes i en velassorteret boghandel. Tre farver er nødvendige: rød, grøn og gul. Arbejdskortet udtegnes på en høj-transparent film. I visse tilfælde kan det alligevel være svært at skelne detaljer på fotoet gennem filmen. I disse situationer kan man eventuelt først trække linien op på fotoet med farveblyant, og herefter overføre den til arbejdskortet. Under arbejdet i marken kan arbejdskortet deles op i mindre og dermed mere håndterlige stykker. Denne opdeling bør foretages ved at skære gennem f.eks. veje eller åer, som deler skoven. I kanten af arbejdskortet bør der

13 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 12 skæres nogle hak, således at sammenpasningen af kort-delene inden digitalisering lettes Fejlkilder ved anvendelse af luftfotos Et kort er altid en ortogonalprojektion, d.v.s. det fremkommer ved en vinkelret projektion af terrængenstande ned på et grundplan. Luftfotos er centralprojektioner, d.v.s. de fremkommer som projektioner gennem ét punkt, nemlig kameralinsens brændpunkt. Luftfotos indeholder som følge heraf to principielle fejltyper: Hældningsforskydninger og højdeforskydninger. Hældningsforskydninger fremkommer fordi flyet aldrig er placeret vandret i forhold til fotoets grundplan. Sådanne forskydninger kan man kompensere for ved at foretage en såkaldt opretning af luftfotoet ved eksponeringen, og man bør derfor altid anvende oprettede luftfotos ved udarbejdelse af skovkort. Højdeforskydninger, også kaldet parallaksefejl, fremkommer som følge af højdeforskelle i terrænet. Højdeforskydningen er nul i billedcentrum, men øges jo længere man bevæger sig væk fra billedcentrum. I øvrigt øges højdeforskydningen også ved lave flyvehøjder. Højdeforskydningen medfører at genstande, som befinder sig på en bakketop, forskydes radiært væk fra billedcentrum, mens lavtliggende genstande forskydes radiært ind mod billedcentrum. Anvender man således oprettede luftfotos kan man til praktisk brug se bort fra hældningsforskydninger, hvorimod højdeforskydninger især i kuperet terræn kan medføre store fejl i kortet såfremt der ikke korrigeres herfor Billedcentrum Som anført vokser højdeforskydningen med stigende afstand til billedcentrum og med stigende højdeforskelle i terrænet. Det er derfor muligt i marken at skønne højdeforskydningens retning og til en vis grad også dens størrelse. Hertil kræves at man lokaliserer billedcentrum på luftfotoet. Dette gøres nemmest ved at betragte husgavle, flagstænger, elmaster, høje skorstene og lignende lodrette genstande. Disse vil nemlig i billedcentret ses lodret ovenfra, mens de alle andre steder vil hælde bort fra billedcentrum som følge af højdeforskydningen. Billedcentret er med andre ord der, hvor man kun kan se taget af huset, flagknoppen på flagstangen o.s.v. Det kræver dog nogen øvelse på denne måde i marken at kombinere terrænets udseende med luftfoto og herefter manuelt korrigere for højdeforskydninger, og det siger sig selv at denne korrektion kun kan blive tilnærmet.

14 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side Kortmanuskripter En langt bedre korrektion for højdeforskydninger opnås, hvis KW-PLAN udarbejder arbejdskortet til brug ved markgennemgangen på grundlag af Kort- & Matrikelstyrelsens kortmanuskripter fremfor alene på grundlag af luftfotoet. Ved hjælp af disse fastlægges så vidt muligt ejendommens ydergrænser og veje. Arbejdskortet suppleres herefter eventuelt med spor, grøfter og enkelte bevoksningsgrænser overført fra luftfotoet. Herved opnår man en skeletkort, som er ortogonalt, og man kan herefter i marken tilpasse de enkelte delområder i skeletkortet til luftfotoet. Indenfor hvert delområde foretages så en manuel vurdering af og korrektion for højdeforskydninger, som beskrevet ovenfor. Hermed begrænses fejlen som følge af højdeforskydninger væsentligt. Anvender man et sådant arbejdskort til markregistreringen, bør man være varsom med at ændre vejforløb og lignende på arbejdskortet. Dog kan der forekomme fortolkningsfejl på kortmanuskripterne, som derfor er overført til arbejdskortet. Sådanne fejl skal selvfølgelig korrigeres Orthofotos Orthofotos er ved en speciel fotografisk proces blevet oprettet, således at de ikke indeholder højdeforskydninger. Derfor er anvendelse af kortmanuskripter ikke nødvendig, når der foreligger orthofotos over ejendommen. Orthofotos forefindes over visse dele af landet og ligger i faste udsnit på 3 2 km i System34 koordinatsættet Skygger Ved tolkning af luftfotos og indtegning af bevoksningsgrænser skal man være meget opmærksom på skygger fra bevoksningen. Luftfotos optages ofte i de tidlige morgen- og formiddagstimer, hvor luften er klarest, men hvor skyggerne også er lange. Man bør desuden være opmærksom på at høje bevoksninger, som befinder sig i billedkanten, vil hælde så kronen afbildes længere ude end roden Nordretning Med mindre der er udarbejdet arbejdskort på grundlag af kortmanuskripter eller gamle kortkalker med korrekt nordretning, skal nordretningen angives på kladdekortet. Nordretningen findes bedst ved hjælp af et sigtekompas. Man bør selvfølgelig ikke sigte henover taget på en bil eller langs et stålgærde.

15 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side Anvendelse af signaturer For så vidt muligt at undgå fejlfortolkninger af kladdekortet, har KW-PLAN udarbejdet et signatur-sæt, der som nævnt tidligere skal anvendes ved udarbejdelse af kladdekortet. Signaturernes udseende fremgår af vedlagte signaturvejledning og i nedenstående tabel forklares kort deres anvendelse: Signatur Sign. nr Anvendelse Vej 1 1 Asfalteret vej og andre veje, som er farbare i personbil. Bilfast spor 2 2 Større spor, som under gunstige forhold er farbare i personbil. Tynd, sort linie 1 Deler marker, omkring huse og ved andre ikke skovbrugsmæssige arealer. Spor 2 Spor, som er farbare i traktor. Deciderede stikspor, som forsvinder ved næste afdrift bør ikke indtegnes. Bevoksningsgrænse 3 Deler behandlingsenheder, som ikke er delt af andre grænser som f.eks. spor eller grøfter. Holmegrænse 4 Markerer en mindre del af en bevoksning, som afviger fra resten, f.eks. et stormfaldshul eller en holm af en anden træart. Afdelingsgrænse 5 Tegnes langs en anden signatur og markerer en afdelings udstrækning. Der tegnes ikke afdelingsgrænse langs ejendommens ydergrænser. Grøft Grøft eller å. Stikgrøfter tegnes kun i det omfang det ikke skader overskueligheden Dige eller ydergrænse 8 Markerer ejendommens ydergrænse, grænse mellem ager og skov samt diger Detaljeringsgrad Det er vigtigt under markarbejdet at vurdere det endelige korts detaljeringsgrad. Det kan være fristende at indtegne alt, som kan ses i marken, men det kan medføre, at det endelige kort bliver meget detaljeret og i værste fald uanvendeligt i praksis. Den tilstræbte mindste-størrelse på bevoksningerne bør være 0,20 ha, og denne grænse bør kun fraviges, såfremt der er væsentlige argumenter herfor. Man bør undlade at tegne stikgrøfter, hvis der i et blødbundsområde er mange af disse, ligesom deciderede stikspor bør undlades Checkliste Som afslutning kan opstilles en check-liste, som man bør løbe igennem før mark-arbejdet påbegyndes, og inden kladdekortet sendes ind til digitalisering. Overholder man check-listens punkter opnår man den mest smertefri arbejdsgang og det bedste slutresultat. 1. Signaturer tegnes som angivet på vedlagte signaturforklaring. 2. Anvend aldrig almindelig blyant på kladdekortet, da denne gnides ud under digitaliseringen. (Brug også farveblyant til stednavne, litrabogstaver og afdelingsnumre).

16 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side Der skal ikke tegnes bevoksningsgrænse (signatur 3), hvor denne følger spor, grøfter, diger, veje eller lignende. 4. Afdelingsgrænse-signaturen (signatur 5) tegnes ved siden af det spor, grøft, dige, vej eller bevoksningsgrænse, som afdelingsgrænsen følger (og ikke oveni). 5. Anvend altid store bogstaver til angivelse af litra og et konsekvent farvevalg (f.eks. grøn blyant). 6. Skriv litrabogstaver i alle de enkeltarealer, som udgør en litra. 7. Husk at angive nordretning på kladdekortet, hvis dette ikke er lavet på grundlag af kortmanuskripter eller gamle kortkalker med korrekt nordretning. 8. Husk farvelægning af egne eller andres huse, hvis det ønskes. 9. Husk at angive signaturer for mose, hede, blødbundsarealer, tilgrænsende skov, gravhøje og el-ledninger, hvis sådanne ønskes tegnet. 10. Husk at streger digitaliseres nøjagtig, som de er tegnet på kladdekortet. 11. Når kladdekortet indsendes til digitalisering, skal kortet principielt være færdigt. Det er meget uheldigt at lave store ændringer, tilføje mange stednavne eller eventuelt tegne helt nye arealer ind i korrekturfasen. I så fald vil man være nødt til at gennemgå en 2. korrektur, som normalt ikke er indeholdt i KW-PLANs tilbud. Tvivlsspørgsmål i forbindelse med anvendelse af signaturer, tolkning af luftfotos og tegning af kladdekort besvares gerne.

17 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side Revision af kort og bevoksningsdata Værdien af det digitale kort og de tilhørende bevoksningsdata forringes i takt med at der sker ændringer i skoven. En af fordelene ved at anvende EDB er, at omkostningen til revision og ajourføring er lavere end ved den manuelle metode. For at udnytte denne fordel er det imidlertid vigtigt, at ajourføringen foretages med relativt hyppige mellemrum. Venter man for længe risikerer man, at antallet af korrektioner er så stort, at en markgennemgang er nødvendig, samtidig med at digitaliseringen fordyres og en egentlig korrektur-fase må gennemføres. Erfaringsvist bør man foretage revision af kort- og statusmateriale med 3-5 års mellemrum, afhængig af behovet for ajourført materiale og omfanget af ændringer i skoven. Det kan iøvrigt anbefales at foretage de nedenstående rettelser på kortkalke og i bevoksningsliste årligt, således at arbejdet ved selve revisionen blot består i at indsende materialet Kortrevision Kort-ændringer indtegnes på kortkalken. Til dette formål er lystryk eller fotokopier af kortet absolut ikke egnede, da de ikke er målfaste. Kort-kalken er iøvrigt forældet og vil blive erstattet af en ny, når revisionen er foretaget, og derfor er der ingen grund til at skåne den. Til indtegning af de ændringer, som er foretaget i skoven anvendes KW- PLANs signatursæt (se "Anvendelse af signaturer", side 14). Dette er meget vigtigt, da omkostningen til digitalisering stiger, hvis oplægget ikke er éntydigt og på velkendt form. Samtidig er der risiko for, at det endelige materiale bliver dårligere. Indtegningen foretages med farveblyant. Signaturerne fremgår desuden af vedlagte bilag, hvor man især kan lægge mærke til de to nederste punkter: Rettelse af en linie fra én signatur til en anden og sletning af en linie. Samtidig med at stregerne rettes, indsættes eller rettes litra-bogstaverne Revision af bevoksningsdata Hvis skovdistriktet anvender planlægnings-programmet PLANKAT, kan man ved årligt at notere afdrifter og fremskrive bevoksnings-registret altid have en ajourført bevoksningsliste. Man skal således kun kopiere dette register til en diskette og indsende den sammen med kortkalken. Efter ajourføringen vil man få reviderede areal-data retur, således at de arealer, som hidtil har været skønnede i PLANKAT, vil blive erstattet af beregnede værdier. I øvrige tilfælde rettes data i bevoksningslisten med rødt i overensstemmelse med afsnittet "Bevoksningsbeskrivelse ved markgennemgang" side 2.

18 Bevoksningsbeskrivelse, flyfototolkning og kortrevision Side 17 signatur på færdigt kort signatur-nr og -forklaring signatur på arbejdskort 1 tynd sort streg 1 1x1 vej 2 spor 2x2 bilfast spor 3 litragrænse 4 holm 5 afdelingsgrænse (her ved litragrænse) grøft 8 dige eller ydergrænse 8 Rettelse (her fra litragrænse til spor) 2 Sletning af linie //