Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes:

Transkript

1 Notat 1. Opsamling: Forslag til ændringer i haltilskudsmodellen Notatet har gennemgået en række emner, der knytter an til haltilskudsmodellens udformning og hvordan den har virket i perioden fra 2010 til Som det fremgår, er der tilføjet ganske betydelige ressourcer til området. Det er sket både til at dække øgede udgifter i de tre ny- og ombyggede haller, men også de resterende haller har oplevet en ganske pæn stigning i tilskudsniveauet. Det gælder dog ikke de to haller Glamsbjerg Fritidscenter og Brylle Fritidscenter, der begge opnår balancetilskud. Som beskrevet er 6 haller under den nuværende tilskudsmodel med et flydende tilskudsniveau og tre haller (erhvervsdrivende fonde) under en driftstilskudsmodel med et fast årligt tilskudsbeløb. Frem ad rettet vil også Haarby Hallerne og måske også Glamsbjerg Fritidscenter overgå til at blive erhvervsdrivende fonde og dermed få tilskud under en driftstilskudmodel, der låser det kommunale tilskudsniveau over en 30-årig periode. Det betyder, at der antageligt i 2017 kun er 4 haller under det vi hidtil har kaldt for den nuværende tilskudsmodel. 30. januar 2015 Sags id: 14/7087 Kontaktperson: Peter Nielsen petni@assens.dk Dir. tlf.: Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes: 1. Anlæg og lån der indfris Der skal tages stilling til hvad der skal ske med de midler, der opstår når eksisterende lån indfries. Midlerne kan enten: Fordeles til de andre haller oparbejdes en finansieringspulje til fremtidig låneoptagelser eller midlerne kan tilgå kommunekassen Udfordring: Omlægning af lån er hallernes afgørelse. Hallerne får ikke en økonomisk gevinst ved omlægning, da renter og afdrag dækkes 100% via det kommunale tilskud. Det indstilles til præcisering i modellen, at mindreudgifter til lån som følge af låneafvikling, faldende renter eller låneomlægninger tilfalder halområdet som helhed, til disponering i budgettet for Kultur- og Fritid. Provenuet foreslås reserveret til en renoveringspulje for alle haller, kombineret med at Assens Kommunes bygningsafdeling udarbejder vedligeholdelsesplaner for hver enkelt hal som omfattes af puljen.

2 Hvorvidt de fondsdrevne haller kan omfattes heraf, må vurderes nærmere. Desuden vil det være en god ide, at hallerne og Assens Kommune løbende får overvejet låneporteføljen, således at lån kan omlægges når det er opportunt. Assens Kommune har ikke p.t. et beredskab, der vil kunne finde anvendelse. Aktuelt vil der formentlig for alle haller være en gevinst ved at omlægge til lavere forrentede lån. Det indstilles, at udvalget henstiller til alle halbestyrelser, at de spiller positivt med i denne proces. En mulig proces kunne være følgende: - Hallerne anmodes om at indhente tilbud på låneomlægning, og indsende dem til Assens Kommune til kommentering - I de haller, hvor det skønnes økonomisk fordelagtigt, anmodes de om at igangsætte omlægning af lån. Omkostninger ved låneomlægning indarbejdes i restgælden/de nye lån. - Der skabes overblik over gevinsten ved omlægningerne og lån der indfris, og såfremt der er et beløb til fri disponering, kontaktes hallerne af vores byggeafdeling for gennemgang af hallernes vedligeholdelsesbehov Det samlede overblik forelægges KFU til beslutning i stil med tidligere procedure. Betingelsen for at igangsætte arbejder er dog her, at hallerne kan optage lån til renoveringsarbejderne. Hallerne skal selv spare op til mindre renoveringsopgaver og løbende vedligehold, som ikke kan lånefinansieres. 2. Skoletimer Afregningen af skoletimer anbefales ændret, enten i retningen af en råderetsmodel, hvor budgettet til skoletimerne lægger over i et objektivt driftstilskud, der fordeles efter kvadratmeter aktivitetsgulv. Ændringen kan eventuelt indfases over en årrække, da det har større konsekvenser for enkelte haller. Model 1: Råderet til skolebrug i dagstimerne Det foreslås, at betalingen for de kommunale skolers brug af selvejende haller og svømmehaller også fremover indgår i de generelle tilskudsaftaler mellem hal og kommune. Det foreslås endvidere, at der i tildelingen af tilskud lægges mindre vægt på antallet af timer i den enkelte hal, og at der i stedet bliver tale Side 2 af 6

3 om en generel tilskudskondition. Det kan eksempelvis forudsættes, at hallerne er tilgængelige for skolebrug mandag til fredag i tidsrummet fra kl til 14.00, og to af de fire første dage i ugen frem til kl Om der skal være en konkret timebetaling knyttet til den faktiske anvendelse må bero på en dialog med hallerne. Konsekvensen vil være en mere jævn fordeling af det samlede tilskud til hallerne fx baseret på hallernes aktivitetsarealer. Økonomiske konsekvenser for hallerne ved model 1: Tilskud kr Gældende model Ændret beregning Ændring Brylle Fritidscenter Ebberup Hallen Glamsbjerg Fritidscenter Hårby-Hallerne Salbrovad Hallen Aarup Fritidscenter I ALT for alle haller Model 2: Faktisk timetal, som skolerne bruger hallerne kr 2014 Netto Udbetalt Hal Hal Svømmehal Hal Svømmehal Arena Asssens x x x x Brylle Fritidscenter Ebberup Hallen Glamsbjerg Fritidscenter Hårby-Hallerne Salbrovad Hallen Tommerup Hallerne x x x x Vissenbjerg Hallen x x x x Aarup Fritidscenter I ALT for alle haller Model 2: Sådan fordeles timer og tilskud i dag I dag udbetales tilskud til hallerne på baggrund af et tilnærmet, faktisk brug af hallerne, og på baggrund af de historiske aftaler, der er indgået mellem den enkelte skole og hal tilbage fra tiden før Hvis der skal laves en model, der beskriver og afregner for skolernes faktiske timeforbrug i hallerne vil det forudsætte: At skolerne booker hallerne på timebasis, ligesom foreningerne Side 3 af 6

4 At hallerne indberetter timerne til Assens Kommune At Assens Kommune beregner årets tilskud på samme måde som foreningstimerne At den samlede økonomiske ramme til skoletimer fastholdes på nuværende niveau At taksterne tilpasses den faste ramme, og vil afhænge af aktivitetsniveauet Endelig vil en egentlig betaling for skoler efter konteringsreglerne kræve, at der ikke hjemtages positivlistemoms på lokaletilskudskontoen. Det vil sige, at tilskudssummen falder ca. 12 %. 3. Aktivitetstimer i øvrigt Politisk bør det drøftes, om modellen i stedet for at have flydende budgetrammer, skal have en fast budgetramme for aktiviteter. Det kan ske ved at regulere taksterne fra år til år, således at de tilpasses budgetniveauet. Modellen herfor skal dog beskrives nærmere. Et eksempel vil være at når antallet af samlede aktivitetstimer i tilskudsmodellen stiger med 10%, så skal taksten sænkes tilsvarende. En konsekvens vil være, at haller, der har stigende aktivitetsniveau også får stigning i tilskuddet, og at haller med stagnerende eller faldende aktivitetstimer oplever fald i tilskud. På den måde vil en fastfrysning af budget til aktivitetstilskud på fx budget 2015-niveau, opleves som en besparelse, da tilskudstaksten pr. time vil falde, hvis antallet af samlede aktiviteter i hallerne stiger. Som nævnt må virkningerne af modellen beskrives nærmere. 4. Selvorganisering Det anbefales, at beskrivelsen af selvorganiserede aktiviteter præciseres. Forud for beskrivelsen heraf udføres en pilotkontrol af en af hallernes registrerede timer til selvorganiseret aktivitet, og der forelægges et forslag til præcisering. Alternativt skal timer til selvorganiseret aktivitet udgå som grundlag for beregning af aktivitetstilskud. Side 4 af 6

5 5. Betaling for brug af hallerne Det anbefales, at tilskudsaftalerne med hallerne revideres ved at indføje en passus om at hallerne ved udlejning til foreningerne opkræver sædvanlig halleje ved brugerne, svarende til markedslejen. Markedslejen svarer til det gebyrniveau kommunen opkræver for udlejning af egne lokaler. Den endelig formulering heraf skal godkendes af kommunens revision. Det anbefales, at hallerne selv fastlægger priserne for arealer, der ikke enten er et halgulv eller en minihal, dog indenfor en maksimal grænse. Hvis det er aktivitetsarealer, som udlejes på timebasis og benyttes af flere brugere, såvel foreninger som andre brugere, indregnes arealerne i tilskudsmodellen og afregnes pr. aktivitetstime. 6. De politiske signaler i halaftalerne Kravet vedr. digitale bookingsystemer er ikke længere en kan-løsning, idet der er ny lovgivning, der stiller krav herom. Kravet skrives ind i aftalen i et separat afsnit som forudsætning for at opnå kommunalt tilskud. Det foreslås, at kravene om sund kost og samarbejde mellem hallerne forbliver i aftalerne. 7. Administrative procedurer Den nuværende administrative håndtering af indberetninger fortsættes, og der udarbejdes en procedure for administrativ opfølgning på indberetninger, regnskaber og vedligeholdelsesplaner. 8. Balancetilskud. Balancetilskud gives til Glamsbjerg Fritidscenter og Brylle Fritidscenter på henholdsvis kr. og kr. pr. år (2014- niveau).. Balancetilskuddet kan udfases ved at lægge det aktuelle niveau ind i grundtilskuddet. Herefter vil alle haller få samme incitamenteffekt af at få flere eller færre timer i hallerne. Balancetilskuddet er især af Glamsbjerg Fritidscenter blevet kritiseret for at være en mekanisme, der modvirker incitamentstrukturen i haltildelingsmodellen. Det sker ved, at hallen skal øge aktivitetsniveauet betragteligt, for at få et tilskudsafkast af de ekstra Side 5 af 6

6 timer. Konkret har hallen oplevet, at indtægten ved flere aktivitetstimer er blevet modregnet med et lavere balancetilskud. Hallen opnår ikke en gevinst ved at øge aktivitetsniveauet. Balancetilskuddet opleves derfor som en hindring for at skabe mere aktivitet. Da balancetilskuddet er en mekanisme, der skulle holde hånden under haller, der ikke i den nye model opnåede et tilskudsniveau svarende til niveauet fra 2008, bør det politisk overvejes, om tiden ikke er til at fjerne denne mekanisme helt? Det kan ske ved: At lægge hele eller dele af balancetilskuddet for de to haller ind som en del af deres grundtilskud, dvs. at budgetbeløbene bliver i haltilskudsmodellen At udfase balancetilskuddet helt som bortfalder efter en 2-årig periode med udgangen af 2017, dvs. at budgetbeløbet enten lægges i kommunekassen eller kan anvendes til andre dele af modellen (fx takster til aktivitetstilskud, skoleaktivitet, renoveringspulje) 9. Ikrafttrædelsestidspunkt Det foreslås, at ændringer i haltilskudsmodellen først træder i kraft med virkning fra 1. januar Formelt er der i aftalerne med de enkelte haller indskrevet en frist på 6 måneder, såfremt Assens Byråd beslutter at ændre aftalerne. Det betyder, at KFU og Byrådet senest i juni måned 2015 skal godkende ændringerne i tilskudsmodellen. Tidsplanen for forløbet er således: Marts 2015: KFU udsender forslag til ændringer i haltilskudsmodellen til høring indtil mandag d. 13. april. Der afholdes dialogmøde med hallerne d. 11. marts kl i Aarup Fritidscenter 7. maj 2015: KFU behandler resultatet af høringen og drøfter konsekvenser for modellen Juni 2015: Endelig anbefaling og beslutning om ændringer behandles i KFU og Byråd Side 6 af 6