Den danske model, flexicurity og fremtiden

Transkript

1 Den danske model, flexicurity og fremtiden Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA LO, Allingåbro

2

3

4 KRISE I økonomien I den offentlige budgetbalance For beskæftigelsen For Den danske Model? For fagbevægelsen? 4

5 5

6 HISTORIEN (FOR)TÆLLER Arbejderbevægelsen startede som en faglig og politisk enhed (Louis Pio): 1. Internationale 1871 Fagbevægelse og parti formelt adskilt i 1878; men samarbejde (frem til 1995/2003) Organisering forbedres i gode tider tilbagegang i dårlige tider Mod landsdækkende organisering i 1890 erne 6

7 Septemberforliget dages arbejdskamp Forlig September 1899: - gensidig anerkendelse af organisationerne - kollektive overenskomster - fredspligt - 4: arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og ret til at anvende den efter deres skøn til enhver tid passende arbejdskraft 7

8 Første statslige initiativer Økonomisk støtte til selvstændige arbejdsløshedskasser (a-kasser) Begyndende statsliggørelse af understøttelse Nedsættelse af arbejdsretslig kommission

9 Staten giver arbejdsretslige rammer 1910 Den Faste Voldgiftsret (Arbejdsretten) Norm for Regler for behandling af faglig strid Statens Forligsmand 9

10 Afgørende sondring Interessekonflikter: når der ikke er kollektiv overenskomst, ved frigørelse fra tidligere overenskomst kollektive kampskridt kan lovligt tages i brug (strejke, blokade hhv. lockout, boykot) Retskonflikter: ved fortolkning af eller brud på eksisterende overenskomst fagretslig behandling 10

11 Overenskomster Omfatter både Hovedaftaler, tiltrædelsesoverenskomster og almindelige overenskomster Er fremtidsrettede og tidsbestemte Er områdeoverenskomster Binder parterne: også selv om en arbejdsgiver f.eks. skifter arbejdsgiverorganisation 11

12 De knap så glade 1920 ere Første SD ske regering med Thorvald Stauning i spidsen Storkonflikt 1925 Arbejdsmandsforbundet ud af LO i en periode Madsen-Mygdal-regering (V) , der fører renlivet liberalistisk politik S-R regering

13 1930 ernes krise Massearbejdsløshed i nazismens skygge Forligsmanden tiltager sig nye beføjelser 1933: Kanslergade-forliget (faglig og politisk løsning). Første statsindgreb i overenskomsterne siden med mere end 50 indgreb! 1934: Forligsmanden må sammenkæde forhandlinger og afstemninger 13

14 Den første efterkrigstid (-1970 erne) Vækst i produktion, investering og beskæftigelse Storkonflikt 1956 og ny centraliseringsbølge Velfærdsstaten udbygges flere offentligt ansatte fra 1965 Helhedsløsning 1963 (under centraliserede forhandlinger) SD i regeringsbærende position 14

15 1970 er og 1980 er-erfaringer Indkomstpolitiske forsøg mislykkes under VKR ( ) Indkomstpolitik lykkes på kort sigt (1975, 1977, 1979) i krisesituationer Decentrale forhandlinger påbegyndes i 1980 erne ny decentral løndannelse i det private Schlütter-regering indleder borgerlig regeringsdominans i 20 ud af de sidste 30 år 15

16 Ny politikmodel siden 1990 erne Neo-liberalismen som politisk ideologi dyrket (Fra 1. maj til mig, mig, mig ) 90 ernes S-eksperimenter med aktiv politik afløst af 00 ernes neo-liberale politikker. Ny politik under S-R-SF? Hvor? Det danske velfærdssamfund under omdannelse Den offentlige sektor indrettet efter New Public Management LO og Socialdemokratiet har brudt med hinanden (S blevet til socialdemokraterne) 16

17 Den danske model - opsamling Udtryk for ønske om frie forhandlinger - modelleret efter den private sektor Men: I den offentlige sektor er arbejdsgiveren også lovgiver og budgetmyndighed Blevet en slags forsvarsstrategi over for indblanding udefra: fra politikere, EU og ILO Politiske indgreb er reelt med i arbejdsmarkedsreguleringen ( dobbeltregulering ) Har ikke kunnet forhindre, at fagbevægelsen er blevet svagere og svagere! 17

18 Modellens bygger på følgende forudsætninger: Modellen skal sikre dansk økonomis konkurrenceevne og beskæftigelse, især flexicurity -systemet Den private sektor lønførende, lægger niveauet Den offentlige sektor har eget, centraliseret system Områdeoverenskomster med stor udbredelse Lavt konfliktniveau og arbejdsfred Organisationerne er repræsentative med høj legitimitet, høj organisationsgrad

19 Den danske model udvidet forståelse En privat reguleringsmodel med kollektive overenskomster Høj organisationsgrad og bred OK-dækning, legitimitet Flerniveau-regulering, fleksible rammeoverenskomster med mulighed for lokal tilpasning af løn og arbejdstid Konfliktløsning, fredspligt og lavt konfliktniveau Trepartssamarbejde med det politiske niveau EU-bestemmelser og partsløsninger

20 Sondre mellem Den danske model: konfliktløsning og arbejdsmarkedsregulering Dansk flexicurity: funktionssammenhænge mellem høj mobilitet og tryghed for lønmodtagerne 20

21 Den nordiske måde at sikre vækst og velfærd på: Makroøkonomisk politik Lønpolitik Kollektive aftaler og lokalt partssamarbejde Arbejdsmarkedets parter Velfærdsstaten Indkomstsikkerhed Off. hjælp og aktiv arbejdsmarkedspolitik

22 Samlet økonomisk vækst China : 167 There is something rotten in the state of Denmark

23 Måske udsigt til bedring for den langvarige svækkelse Lønnen hastigt på vej ned ( ) Produktiviteten gik hastigt op 2010 men mindre i 2011 TRODS ALT: Eksporten har det strålende! Måske er vi ikke innovative nok. Der investeres i hvert fald alt for lidt Men produktiviteten er ikke den akutte sygdom

24 Hvad gik galt med det danske økonomiske mirakel Liberalisering af kreditpolitikken Ødelæggende vækst i privat gældsætning Ødelæggende boligboble Skatte- og finanspolitikken burde køle ned, men kastede benzin på bålet Mislykkede kriseindgreb

25 Ikke helt galt med økonomien Problemet i DK er ikke gældskrise i den offentlige sektor Pensionsopsparing mia. Næsten = norske oliefond. Ca. halvdelen er udskudt skat Staten den mest solvente i EU. Låner til negativ realrente Private sektors opsparingsoverskud = 190 mia. i Ultimo august 2012: 819 mia. kr. indestående på lønkonti Intet til fælles med Sydeuropa. Statsunderskuddet i DK er ikke problemet. Det er symptomet

26 Offentligt underskud Danmark 2011 KUN 34,7 mia. kr = 1,9 pct. BNP

27 Aktuelt kun 5 lande med pæne offentlige finanser + overskud på betalingsbalancen: Danmark Norge Sverige Finland Schweiz Den nordiske velfærdsmodel? Også de nordiske lande, der har de billigste pensionssystemer og færrest ældre fremover Langt den mest bæredygtige økonomiske fremtid på længere sigt

28 Velfærdsstaternes svar på globaliseringsudfordringer Anglo-saksisk verden: flexibility - markedskræfternes frie spil - lavproduktive jobs - working poor / poor welfare Kontinentaleuropa: security - sociale rettigheder knyttet til beskæftigelse - høj jobbeskyttelse - interne arbejdsmarkeder - underskud af servicejobs Danmark: flexicurity 28

29 Det danske arbejdsmarkeds Flexicurity (til slutningen af 00erne) Høj mobilitet mange jobåbninger skifter job hvert år nye jobs hvert år jobs forsvinder hvert år Generøst understøttelsessystem høj kompensationsgrad 4 års varighed efterløn for årige Aktiv arbejdsmarkedspolitik aktivering kvalifikationsforøgelser rådighedstests

30 Det går bedre med et sikkerhedsnet 30

31 Ændringer af beskæftigelsespolitikken Fleksibiliteten uforandret stærk Indkomsttrygheden delvist truet Beskæftigelsestrygheden delvist truet 31

32 Percent of labour force Arbejdsløshedsforsikringens udbredelse UI coverage rate

33

34 Dagpengeomlægning 2010 Besluttet som led i genopretningsplan juni-juli 2010 Forkortelse af dagpengelængden fra 4 til 2 år Begrænsninger i genoptræningsretten (krav om 52 ugers heltidsbeskæftigelse inden for 3 år) Vil resultere i fattigdomsgørelse og pres på kommunale budgetter og indsatser 34

35 Udvikling i overførselsindkomster Antal fuldtidspersoner Ydelsesgrupper i alt 100% 95% 87% 82% 79% 86% 90% 89% Matchkategoriserede ydelser 100% 94% 83% 72% 64% 79% 90% 90% A-dagpenge 100% 88% 68% 46% 31% 58% 77% 76% Kontanthjælp 100% 94% 82% 73% 70% 82% 90% 96% Revalidering 100% 96% 91% 81% 72% 69% 64% 57% Forrevalidering 100% 82% 74% 62% 52% 50% 53% 47% Sygedagpenge 100% 102% 109% 120% 119% 116% 115% 110% Ledighedsydelse 100% 138% 149% 144% 142% 173% 194% 213% Ikke-matchkategoriserede ydelser 100% 96% 91% 91% 92% 92% 91% 89% Fleksjob 100% 121% 139% 150% 168% 174% 178% 179% Førtidspension 100% 97% 94% 93% 93% 94% 95% 95% Efterløn % 91% 80% 79% 78% 75% 70% 65%

36 Beskæftigelsespolitikken i dag Indholdsmæssigt: prioriteringsskift fra ledighedsbekæmpelse mod øgning af arbejdsudbuddet Procesmæssigt: arbejdsmarkedets parter screenet noget ud til fordel for centrale og decentrale politikere Styringsmæssigt: skizofren blanding af konkurrence og kontrol (drift decentraliseret styringen centraliseret) 36

37 Kommunerne fik fra Overdraget det fulde, formelle ansvar for beskæftigelsespolitikken Overdraget medieinteressen for aktiveringsfabrikken Overdraget et politisk og et økonomisk ansvar for beskæftigelse og ledighed Overdraget ansvar for, at aktivering virker 37

38 Synes I det går godt? - Næppe Ledigheden stadig høj og vedvarende Kommunerne tænker på kommunekassen Folk vil falde igennem både dagpenge- og kontanthjælpssystem fra 2013 Kommunerne har ikke et tillidsfuldt forhold til arbejdsmarkedet og organisationerne 38

39 Fagforeningsproblemer: Faldende medlemstal (især på LO-området) Forgubbet medlemsskare Gule fagforeninger vinder frem De faglige a-kasser truet Social dumping vinder frem Det politiske system sætter parterne på sidelinjen (parterne udstemplet på flere politikområder) Den offentlige sektor bliver moderniseret, dvs. firmatiseret og manualiseret - upolitiseret 39

40 Medlemstal og organisationsprocenter , antal (1000 pers.) og pct. År Ændring fra Hovedorganisation til 2011 i tusinder % LO FTF AC* Lederne Alternative Øvrige uden for HO erne* I alt Uorganiserede Arbejdsstyrke Organisationsgraden i % 73,1 71,5 71,7 66,9-6 Eksklusiv alternative i % 71,0 68,9 68,1 60,4-11 Kilde: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, forskellige år. København: Danmarks Statistik samt LO-medlemsstatistik

41 OK-dækningen Faldende siden midten af 1990 erne Stærkeste fald i nye servicebrancher Færre tiltrædelsesoverenskomster Fastholdt høj dækning i den offentlige sektor 41

42 Fagforeningstyper og medlemsmobilitet Den professionsorienterede fagforening AC, DSR, DLF, BUPL Den fagbaserede, kollektivistiske fagforening Metal, HK, EL Den serviceorienterede fagforening LH, Business Danmark, Den kollektivistiske fagforening 3F, HK KRIFA, Det faglige hus

43 Social dumping * Et uklart begreb: - dækker mange frygtsomheder uden at være knyttet til én fælles definition Kernen er underminering af sociale og lønmæssige vilkår på arbejdsmarkedet ( uacceptable løn- og arbejdsvilkår) Fremkaldes ved arbejdstageres bevægelser over grænser fra et område med dårlige lønforhold og lave sociale standarder 43

44 Social dumping Baggrund: ændrede konkurrenceforhold - og konkurrence ses nu som et gode - selv i det offentlige er konkurrence brugt - Børsen snart den nye guldkalv Konkurrencepres fører til: - omkostningsreduktioner, priskonkurrence - brug af underleverandører - brug af udenlandsk arbejdskraft Det er ikke ulovligt at betale lidt i løn, da vi ikke har lovgivning om mindsteløn i Danmark 44

45 Problemer faglig set Direkte konkurrenceeffekter: - lønpres nedad - arbejdsvilkår forringes - job besættes anderledes - brancher ramt meget forskelligt Indirekte effekter: - der skabes gråzoner - der etableres lavtlønsområder - aftalers normgivende effekter virker ikke - social turisme muliggøres 45

46 Social dumping ikke kun dansk fænomen Har eksisteret hele kapitalismens historie igennem og er reguleret gennem 100 år Regulering nationalt siden 1911 (Svejts), 1918/1919 (Tyskland/Østrig), 1930 erne (Holland, Frankrig, UK, Belgien, Luxemburg, Portugal, Bulgarien, Tjekkoslovatiet) og siden Regulering EU-baseret (især udstationeringsdirektiv 1996 vigtigt og Danmark følger reguleringen) 46

47 Typiske tiltag mod social dumping Faglig organisering og kollektiv overenskomst (evt. gennem faglige aktioner) Øget viden, indsigt, information, oplysningspligt Almengøring af overenskomstbestemmelser Lovfæstet minimumsløn Kombination af faglige og politiske strategier 47

48 Minimumsløn Diskuteres ikke i Danmark ( den danske model ) Er indført i mange andre europæiske lande Er en fælles-europæisk diskussion, der snart kan omsættes i bestemmelser 48

49 Udvalgte landes reguleringer Omfang Almengøring Overenskomstdækning Organisationsgrad Belgien X høj 96 % 54 % X minimums løn Estland X lav 22 % 13 % X Finland X høj 90 % 71 % Frankrig X høj 95 % 8 % X Holland X høj 82 % 21 % X Norge X lav 72 % 55 % Sverige 92 % 74 % 49

50 Skal fagforeningen gå til at være en serviceorganisation? NEJ: service kun del af bredere strategi medlemmer ikke kunder i butikken Fagforeningen må: sikre den enkelte rettigheder skærme mod vilkårligheder give information af strategisk betydning skabe forståelse for virket og interesser være lydhør skabe identitet 50

51 Fælles arbejde for et mix af: Kollektive goder Tunge medlemsfordele Service 51

52 Så stop grædekoneriet! Fagforeningerne stadig indflydelsesrige Men I må blive bedre til - at hvæsse viljen - at bruge evner til * at læse udviklinger * at opbygge viden * analysere omverdenen * rekruttere nye medlemmer * opbygge alliancer * indgå i koalitioner * udnytte indflydelsesmuligheder * forandre institutioner 52

53 Arbejdsmarkedsreguleringen Baseret på kollektive rettigheder Baseret på kollektiv arbejdsret Baseret på kollektive organisationer Baseret på kollektive bevidstheder Staten har lavet en minimal lovramme, men er tredjepart på arbejdsmarkedet 53

54 Den danske model Er en samarbejds-, konflikt- og konfliktløsningsmodel Er til fordel for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Duer til regulering Er en komparativ fordel set i forhold til andre landes arbejdsmarkedsreguleringer Er baseret på historisk udviklet sværmintelligens der virker 54

55 Forlover man sig med tiden, bliver man hurtigt enke (Søren Kierkegaard) 55