Arbejdstid, lærerkonflikt og Den danske model

Transkript

1 Arbejdstid, lærerkonflikt og Den danske model Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA Utdanningsforbundet, Agder, 12. november 2013

2 Tidens snak, tidens begreber Før Nu borgere brugere velfærd nytte elever produktionsenheder velstand bundlinien kvalifikationer kompetencer forfordeling individuelle incitamenter makro mikro Det, der binder os sammen adskiller os fra hinanden 2

3 »Hele vores samfundsproblem er, at vi er blevet for dovne og for bekvemme og har fået for meget forærende.«mf Brian Mikkelsen (2013) 3

4 FOLKESKOLEN friheds-termernes reform-legeplads fast samtaleemne årlig prygelknabe social seismograf for tilskrivning af skurkeog helteroller i samfundet (jf. OK 13) 4

5 1990 ernes folkeskole Individet i centrum ( mig ) FRA fag TIL person Personlig læring viden værdier Læreren som coach Decentralisering NPM pæd. ansvar ansvar for egen læring karakterbog log-bog faglighed Kontrakter og evaluering skoleklasse værksted 5

6 2000 ernes folkeskole Konkurrence i og mellem skoler Kontraktpolitik Kulturel restaurering Ledelsen styrket Evalueringskultur Quasi-markedsgørelse Re-centralisering: Processtandarder elite -gørelser FRA læring liv-lighed sociale færdigheder Forældresamarbejde individuel udvikling TIL indlæring ro og respekt færdige resultater elevkontrakter nationale mål 6

7 Arbejdstidsaftale for lærere 2008 Revideret og udvidet aftale 2008 i forlængelse af overenskomstfornyelse (OK 08) Givet lærerne kollektiv indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid Udøvelse af ledelsesretten i den enkelte skole reguleret ved hjælp af fællesbeslutninger Har integreret de lokale lærerafdelinger i planlægning og implementering 7

8 OK 13 Lockout - Indgreb Velkoreograferet forløb fra arbejdsgiverside: Krisesnak og reformbehov S-R-SF s folkeskolereformforslag med krav om 2 mia. kr.s besparelse på lærernes arbejdstidsaftale Styret OK-forløb: Lockout på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Forligsmandsinstitution gjort til grin. Regeringsindgreb med total afskaffelse af arbejdstidsaftale (+lav økonomisk kompensation) 8

9 OK 13 - lønstigninger STAT: ,0 % ,0 % ,1 % ,0 % Kommune/ ,5 % Region: ,2 % ,5 % ,71 % 9

10 Konsekvenser - arbejdstid Den lokale skoleleder skal planlægge arbejdstidsforbruget over året fra Arbejdsåret på 1679,8 timer udregnes som 227 dage a 7,4 timer. Sommerferien forkortes med to uger? Daglig arbejdstid på skolen (også forberedelse der samlet set forkortes) Ingen lokalaftaler med fagforening (dog +Århus) 10

11

12 Videre konsekvenser Behov for indfasning og for udbygning af skolefaciliteter (så lærerforberedelse kan ske på skolen mellem kl og 17.00) Pædagoger rykker stærkt ind i skolen. BUPLarbejdstidsaftale november 2013 Skoleledelse: professionelt råderum Kulturforandring (lederroller lærerroller) Kollektiv indflydelse i fare for forvitring? 12

13 Lærerreaktioner 2013 Forundring, forvirring, bestyrtelse over OKforløb og regeringsindgreb Vrede på politikere, medier og skolelederforeningen Delvis rådvildhed m.h.t. fremtidige kampformer men vilje til at få folkeskolen til at køre Ønske om at få decentral indflydelse (= aftaler), hvad der afvises centralt fra 13

14 Fagforeningerne mister aktuelt: Medlemmer Ressourcer OK-resultater Politisk indflydelse Forståelse og kulturel betydning Er den historiske mission bragt til ende? 14

15 15

16 HISTORIEN (FOR)TÆLLER Arbejderbevægelsen startede som en faglig og politisk enhed (Louis Pio): 1. Internationale 1871 Fagbevægelse og parti formelt adskilt i 1878; men samarbejde (frem til 1995/2003) Organisering forbedres i gode tider tilbagegang i dårlige tider Mod landsdækkende organisering i 1890 erne 16

17 Septemberforliget dages arbejdskamp Forlig September 1899: - gensidig anerkendelse af organisationerne - kollektive overenskomster - fredspligt - 4: arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og ret til at anvende den efter deres skøn til enhver tid passende arbejdskraft 17

18 Første statslige initiativer Økonomisk støtte til selvstændige arbejdsløshedskasser (a-kasser) Begyndende statsliggørelse af understøttelse Nedsættelse af arbejdsretslig kommission

19 Staten giver arbejdsretslige rammer 1910 Den Faste Voldgiftsret (Arbejdsretten) Norm for Regler for behandling af faglig strid Statens Forligsmand 19

20 Afgørende sondring Interessekonflikter: når der ikke er kollektiv overenskomst, ved frigørelse fra tidligere overenskomst kollektive kampskridt kan lovligt tages i brug (strejke, blokade hhv. lockout, boykot) Retskonflikter: ved fortolkning af eller brud på eksisterende overenskomst fagretslig behandling 20

21 Overenskomster Omfatter både Hovedaftaler, tiltrædelsesoverenskomster og almindelige overenskomster Er fremtidsrettede og tidsbestemte Er områdeoverenskomster Binder parterne: også selv om en arbejdsgiver f.eks. skifter arbejdsgiverorganisation 21

22 De knap så glade 1920 ere Første SD ske regering med Thorvald Stauning i spidsen Storkonflikt 1925 Arbejdsmandsforbundet ud af LO i en periode Madsen-Mygdal-regering (V) , der fører renlivet liberalistisk politik S-R regering

23 1930 ernes krise Massearbejdsløshed i nazismens skygge Forligsmanden tiltager sig nye beføjelser 1933: Kanslergade-forliget (faglig og politisk løsning). Første statsindgreb i overenskomsterne siden med mere end 50 indgreb! 1934: Forligsmanden må sammenkæde forhandlinger og afstemninger 23

24 Den første efterkrigstid (-1970 erne) Vækst i produktion, investering og beskæftigelse Storkonflikt 1956 og ny centraliseringsbølge Velfærdsstaten udbygges flere offentligt ansatte fra 1965 Helhedsløsning 1963 (under centraliserede forhandlinger) SD i regeringsbærende position 24

25 1970 er og 1980 er-erfaringer Indkomstpolitiske forsøg mislykkes under VKR ( ) Indkomstpolitik lykkes på kort sigt (1975, 1977, 1979) i krisesituationer Decentrale forhandlinger påbegyndes i 1980 erne ny decentral løndannelse i det private Schlütter-regering indleder borgerlig regeringsdominans i 20 ud af de sidste 30 år 25

26 Ny politikmodel siden 1990 erne Neo-liberalismen som politisk ideologi dyrket (Fra 1. maj til mig, mig, mig ) 90 ernes S-eksperimenter med aktiv politik afløst af 00 ernes neo-liberale politikker. Ny politik under S-R-SF? Hvor? Det danske velfærdssamfund under omdannelse Den offentlige sektor indrettet efter New Public Management LO og Socialdemokratiet har brudt med hinanden (S blevet til socialdemokraterne) 26

27 Den danske model - opsamling Udtryk for ønske om frie forhandlinger - modelleret efter den private sektor Men: I den offentlige sektor er arbejdsgiveren også lovgiver og budgetmyndighed Blevet en slags forsvarsstrategi over for indblanding udefra: fra politikere, EU og ILO Politiske indgreb er reelt med i arbejdsmarkedsreguleringen ( dobbeltregulering ) Har ikke kunnet forhindre, at fagbevægelsen er blevet svagere og svagere! 27

28 Forhandlingssystemet i det offentlige udviklet i 1970 erne og 80 erne 1970 erne starter med ny Kommunalreform og ligelønsinitiativer : flere sundhedsorganisationer i konflikt i 6 uger : KTU dannes (47 organisationer) 1980 erne: overenskomstansatte og tjenestemænd forhandler sammen og samtidigt : KTU bliver til KTO (kommunerne) : TFU bliver til CFU (staten) 28

29 Fast trafik i offentlige forhandlinger: kalkering af resultater - Der skeles til den private sektors lønudvikling - Det offentlige må lønmæssigt komme bagefter - Statstjenestemændene indgår forlig - Statstjenestemændenes forlig kalkeres til de kommunale tjenestemænd - De overenskomstansatte får samme lønprofil og betingelser som tjenestemændene

30 Forskel på lønmodtagerforhandlingerne CFU: en for alle og alle for en - fælles forhandling og afstemning KTO: forbund suveræne - kan springe fra når som helst - tager selvstændigt stilling - forhandlingsudvalg vigtigt

31 Normsætninger i systemet - Landets konkurrenceevne må ikke ødelægges - De konkurrenceudsatte erhverv skal lønmæssigt ligge i underkanten af udlandets lønstigninger korrigeret for produktivitetsudvikling - Den offentlige sektor må lægge sig i baghjulet (lavere lønstigninger samme profil) - Fælleserklæringen 1987 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter bekræfter disse afhængigheder (samfundsøkonomiske hensyn) 31

32 MEN: - Ingen tvingende begrundelse for, at den offentlige sektor skal indrette sig efter den private sektors løndannelse - Landets konkurrenceevne farligt begreb: - flertydigt (ingen klare succeskriterier) -misforståeligt (analogi med virksomhed) -trojansk hest (tjener til at holde løn nede) 32

33 Forhandlingssystemet siden erne: KTO-mønstret brydes : sygeplejersker og laboranter i konflikt i 28 dage (med resultater) : ny kort konflikt (uden resultater) 1997/98: Nyt lønsystem fra skalatrin til løntrin - rammeaftale - ny flertrinsmodel (lønforløb) 33

34 OK 08: Konflikt og ny forhandlingsstrukturering Arbejdsgiversiden fra start samlet om én strategi Lønmodtagersiden ikke samlet bortset fra lønkrav, men fordelingskamp Ny tredelt struktur: stat regioner kommuner Nye forhandlere - ny chefforhandlere på arbejdsgiverside - ikke-lo-chefforhandlere på CFU- og KTO-side 34

35 DLF i forliget OK 08: Overenskomsten sender helt nye signaler om indstilling til lærerarbejdet og lærernes professionelle ansvar. Det er dejligt med så stærk en opbakning. Resultatet sætter en dagsorden, som rækker langt videre end overenskomstforhandlingerne (Anders Bondo Christensen ) Signaler dagsorden. Tilfreds i dag? 35

36 Lønmodtagersiden splittelse (også i OK 11 og delvis OK 13) KTO og CFU forskelligartede konstruktioner med lav sammenhængskraft Dominerende KTO-forbund imod ligeløn (bl.a. DLF, Dansk Politiforbund, AC-forbund) FOA går enegang Forbundene splittet inden OK 11: regionalt niveau fik 4 forhandlingsarenaer, kommunalt niveau også flere Krisebaggrund lave lønstigninger 36

37 Perspektiver - arbejdsgiverne - Finans- og statsministeren nøgleaktører: vil af med centralt aftalte lønreguleringer - Kommunalt arbejdsmarked adskilt fra det regionale (kommuner mere medgørlige ) - Regionale arbejdsgivere politiske eunukker - Arbejdsgiverne og aftalesystemet: Har du hund skal du ikke gø selv 37

38 Institutionelle forskelle mellem privat og offentlig sektor Offentligt forhandlings- og aftalesystem skabt centraliseret og forblevet sådan (modsat det private aftalesystem) På lønmodtagersiden er forhandlingsfællesskaber meget afgørende Forskel på statsligt (CFU) og kommunalt (KTO) forhandlingssystem Arbejdsgiver er også lovgiver og budgetmyndighed 38

39 Organisationsændringer siden 2000 Sundhedskartellet (SHK) brudt ud af KTO 2003 Skabelsen af RLTN (regionalt organ) i 2007 har givet staten/finansministeren vetoret på arbejdsgiverside IDA brudt ud af AC (til ?) FOA har valgt at tage egne forhandlingsrunder AC har markeret enegang i.f.t. CFU 39

40 40

41 OK 13 OK brugt til at være del af budgetpolitikken Finansministeren storebror KL lillebror; men fælles slagplan før forhandlingerne Regeringen politiserede med fremlæggelse af folkeskolereform-forslag 4.december 2012 Forligsinstitutionen gjort til grin Lockout kørte med mistanke om aftalt spil indtil regeringsindgreb til arbejdsgivernes fordel 41

42 Lockout Påfører arbejdsgiverne en stor besparelse Påfører borgerne en masse besvær Udelukker ansatte for at komme på arbejde Udelukker ansatte for at få løn (forudsætter stærk polstring i form af strejkekasse) Deler vandene interessemodsætninger bliver tydelige 42

43 Nyeste NPM: Corydon management OK-13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken (Resultatkontrakt mellem Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, A 1) 43

44 OK-13 erfaringer Kriseforklaringen købt af de fleste lønmodtagere (og af organisationsfolk!!!) Historisk dårlige overenskomster Offensiv og orkestreret lockout Lærerne udtaget (først) til særbehandling Arbejdsgiverstrategi blevet tydelig: vil erstatte aftalemodel med ledelsesmodel 44

45 Reformbølgen vil også præge OK-15 og senere OK-runder Moderniseringsstyrelsen kontraktligt forpligtet på at finde 12 mia. kr. mere i besparelser frem til 2020 Reguleringsordning skal fjernes Overarbejde skal ikke registreres og betales som nu Betalt frokostpause fjernes Sjette ferieuge fjernes Lettere af afskedige folk Arbejdsgiver frigør sig fra aftalebindinger (ledelsesmodel) 45

46 46

47 Krisesnakken og facts Krise i samfundsøkonomien og i de offentlige finanser Demografi-problem: ældrebyrden for stor Flere og flere på offentlig forsørgelse Verdens højeste skattetryk Ineffektiv offentlig sektor 47

48 Det korte sigt Velfærdsstaten ifølge medier og politikere

49 Økonomiske nøgleindikatorer Betalingsbalanceoverskud rekordstort Konkurrenceevnen ikke dårlig Meget lille offentligt budgetunderskud Virksomhedernes opsparing: 168 mia. kr. Privat opsparing: 828 mia. kr. (lønkonti) 49

50 Arbejdsstyrkeprognose for perioden

51 Demografiproblemet iflg. DØR

52 Ældrebrøk 2010 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

53 Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.

54 Demografien + pensionssystemet lyspunkter Nordiske lande i top på demografien - høj fertilitet Arbejder længere og længere allerede - frivilligt Pensionsalder 70, hvis du er født efter Mest radikale reformer trods kort levealder Europas mest billige pensionssystem for staten Ældreplejen allerede veludbygget

55 Pensionskasse-eventyret Formue på mia. ult Hastigt voksende (- næsten stor som Norges oliefond) Statens officielle nettogæld ca. nul, men Skjult formue: Udskudt skat ca mia. Danske stat blandt de rigeste stater i verden Nuværende voksnes gave til børn og børnebørn Mindsker fremtidens ældreudgifter radikalt

56 Overførselsindkomster Antal fuldtidspersoner Ydelsesgrupper i alt 100% 95% 87% 82% 79% 86% 90% 89% Matchkategoriserede ydelser 100% 94% 83% 72% 64% 79% 90% 90% A-dagpenge 100% 88% 68% 46% 31% 58% 77% 76% Kontanthjælp 100% 94% 82% 73% 70% 82% 90% 96% Revalidering 100% 96% 91% 81% 72% 69% 64% 57% Forrevalidering 100% 82% 74% 62% 52% 50% 53% 47% Sygedagpenge 100% 102% 109% 120% 119% 116% 115% 110% Ledighedsydelse 100% 138% 149% 144% 142% 173% 194% 213% Ikke-matchkategoriserede ydelser 100% 96% 91% 91% 92% 92% 91% 89% Fleksjob 100% 121% 139% 150% 168% 174% 178% 179% Førtidspension 100% 97% 94% 93% 93% 94% 95% 95% Efterløn 100% 91% 80% 79% 78% 75% 70% 56 65%

57 Offentligt underskud Danmark 2011 KUN 34,5 mia. kr = 1,8 pct. BNP

58 Aktuelt kun 5 lande med pæne offentlige finanser + overskud på betalingsbalancen: Danmark Norge Sverige Finland Schweiz Den nordiske velfærdsmodel? Også de nordiske lande, der har de billigste pensionssystemer og færrest ældre fremover Langt den mest bæredygtige økonomiske fremtid på længere sigt

59 Hvad med de erhvervsaktive? Betaler de ikke verdens højeste skatter? Mangler der ikke incitamenter til at ville yde en ekstra indsats? Og vil de dygtigste ikke flytte til udlandet? 59

60 Globalisering og skatter Selskabsskatter = race to the bottom? (småpenge, lavere %, bredere grundlag) Indkomstskatter = problem, når arbejdskraften bliver mobil over landegrænser? Emigration? Man skal nu passe på, hvor man flytter hen

61 OECD. Taxing Wages. 2011

62

63 Hvad gik galt med det danske økonomiske mirakel? Liberalisering af kreditpolitikken Ødelæggende vækst i privat gældsætning Ødelæggende boligboble Skatte- og finanspolitikken burde køle ned, men kastede benzin på bålet Mislykkede kriseindgreb

64 Velfærdsstaten - på langt sigt

65 Det offentlige: fra forvaltning til forretning? Fra vækstscenarie til lavvækst (+ afskedigelser) Fra velfærdsværdier mod nytte-betragtninger Fra monopoler mod konkurrence Fra lukkede institutioner til synlige måleresultater Fra fagprofessionel selvstyring til ledelses- og bruger-styring? 65

66 VK s medicin for offentlig sektor KONKURRENCE - mellem offentlige og private leverandører - mellem offentlige leverandører - fritvalgsordninger - benchmarking KONTROL - kontraktualisering - brugerstyring - dokumentationer og evalueringer - resultatmålinger - processtandardiseringer 66

67 Offentlig NPM-modernisering: Kontrolleret konkurrence og styring Entreprenør-tankegang } Resultat og processtyring } Brugeren ved roret } Firmatisering Manualisering Brugerstyring 67

68 S-R-SF-regeringens medicin? Effektiviseringer/besparelser (12 mia./2020) Lavvækst i det offentlige (i 10 år?) Afbureaukratisering men hvordan? 68

69 Arbejdsgiverstrategier hidtil - Styrke ledelsen, gøre den mere professionel - Styrke incitamentsstyring (individualiserede og rationaliserede løsningsmodeller, inkl. løndannelse) - Få sat effektivitet og efficiens op som mål - Reducere og rationalisere SU-/MED-systemet 69

70 NPM - vækkelsesmødet i det offentlige: fra forvaltning til forretning * En politisk strategi for transformation af den offentlige sektor * En politik for styring i den offentlige sektor (forvaltningspolitik) * En ny diskursiv ramme for opfattelsen af det offentlige * Ledelses- og styringsredskaber ( værktøjskassen ) 70

71 Systemløsningen hedder kontrol: Processtyringer * central regulering øget kraftigt siden der styres helt ned til metode * manualisering af den offentlige sektor: - handleplaner og akkrediteringskrav - bindende visitationskrav - metodeforskrifter - elevplaner og opfølgningskrav - kvalitetsstandarder - brugerinddragelseskrav - fritvalgsprocedurer - regler for ansættelser og indberetninger - tidsfrister

72 Fremtidens medarbejdere? danske afvigere, kreative individer 72

73 Kontrolresultat for fagprofessionelle: manualisering Truer faglige skøn Tager tid fra kerneydelserne Får folk til at lave det foreskrevne frem for det nødvendige ( pleasing ) Nedsætter arbejdsglæden Skaber etiske dilemmaer

74 (FAG)PROFESSIONER og egen forståelse af faglighed VIDEN MONOPOL KUNNEN AUTONOMI VILLEN LEGITIMITET

75 Fagidentitet Muligheder for at handle selv (frihedsgrader kontra tayloristisk organisering) Samspilsmuligheder (samspil med kolleger, ledelse, elever, borgere) Udviklingsmuligheder (læringstilfælde, læringsrum, ressourcer) Fælles begreber, metode og etik (praksis med eller uden fælles styring) 75

76 Arbejdets betydning som social institution at have et arbejde Arbejde som kreativ virksomhed som udviklingsramme et godt stykke arbejde udfordrende arbejde Arbejdets betydning øges 76

77 Ledelse hvordan? 77

78 ETIK - former Konsekvens-etik resultater tæller ( målet helliger midlet ) nyttebetragtninger Pligt-etik ansvarlig handlen, professionel fornuft Dyds-etik dømmekraft, færdigheder (undgå skråsikkerhed) Diskurs-etik: dialog, der fører mod enighed

79 Flere danske modeller 1) Den danske velfærds-model Universel velfærdsstat. Bygger på medborgerskabsprincippet ens rettigheder. Sociale sikringer er skattefinansierede og omfatter alle 2) Den danske flexicurity-model Funktionssammenhænge mellem høj mobilitet og tryghed for lønmodtagerne 3) Den danske (aftale)model Konfliktløsning og arbejdsmarkedsregulering

80 Den danske models reguleringsformer Ledelsesmodel (Septemberforligets 4) Individmodel (individuelle kontrakter) Samarbejdsmodel (SU-/MED-/MIO-system) Aftalemodel (kollektive aftaler) Lovgivningsmodel (politiske reguleringer) I DK ligger hovedvægten her er det særlige ved den danske model EU-model (europæiske bestemmelser)

81 Danske fagforeningsproblemer: Faldende medlemstal (især på LO-området) Forgubbet medlemsskare Gule fagforeninger vinder frem De faglige a-kasser truet Det politiske system sætter parterne på sidelinjen (parterne udstemplet på flere politikområder) Den offentlige sektor bliver moderniseret, dvs. firmatiseret og manualiseret - upolitiseret 81

82 Kontingentbetalende fagforeningsmedlemmer LO (antal [i] tusinder) Andel af organiserede 65,8% 64,9% 62,4% 60,3% 52,9% 51,6% 48,9% FTF Andel af organiserede 18,2% 17,8% 18,7% 19,1% 19,8% 20,0% 19,8% AC Andel af organiserede 4,4% 7,1% 8,0% 8,6% 7,6% 7,8% 8,0% LH Andel af organiserede 1,4% 4,0% 4,3% 4,0% 4,6% 4,8% 5,1% Gule Andel af organiserede 0,8% 2,8% 3,6% 5,0% 9,6% 9,7% 12,2% 82

83 Aktørmotiver for et fagligt medlemskab Nytte Faglighed Norm Bedre løn og arbejdsvilkår Bistand ved tvister og ledighed Individuel rådgivning Billige forsikringer Fyraftensmøder Kurser Rejser, sommerhuse indkøbsordninger m.m. Fællesskab: - Lønmodtagerfællesskab - Professionsfælleskab Anseelse, forbedret rygte Intet valg sker i socialt vakuum: Pres fra kollegaer, tradition i familien m.m. Skal ses i relation til prisen på kontingentet!

84 Hvad var årsagen til, at du skiftede til din nuværende fagforening/faglige organisation? (CARMA 2011) Multiple -i % af respondenter På grund af pris 78 Fordi de ikke varetager mine interesser 25 Fordi min tidligere organisation støttede politiske partier 21 Fordi jeg er utilfreds med administrationen 19 Fordi rådgivningen er dårlig 17 Fordi jeg har oplevet at være blevet dårligt behandlet 11 Pga. deres måde at håndtere konflikter/strejke på 8 Fordi de modarbejder mine interesser 4

85 Men: grænser for grædekoneriet! Fagforeningerne stadig med opbakning, med faglig og politisk indflydelse Men I må blive bedre til - at hvæsse viljen - at bruge evner til * at læse udviklinger * at opbygge viden * analysere omverdensbetingelser * rekruttere nye medlemmer * opbygge alliancer, indgå i koalitioner * udnytte indflydelsesmuligheder * forandre institutioner 85

86 Alternativ: Gå fra fagforening til serviceorganisation? NEJ: service kun del af bredere strategi medlemmer ikke kunder i butikken Fagforeningen må: sikre den enkelte rettigheder skærme mod vilkårligheder give information af strategisk betydning skabe forståelse for virket og interesser være lydhør skabe identitet 86

87 Fælles arbejde for et mix af: Kollektive goder Tunge medlemsfordele Service 87

88 Magtformer Strukturel magt (dispositionsretten) Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt 88

89 Hvilken faglig organisation? (organisatorisk strategi) Forhandlingsorganisation Vidensorganisation Netværksorganisation Medlemsorganisation Samfundspolitisk organisation 89

90 Professionsfagforeningers kamparenaer 90

91 En lærerforening må være: BIDSK BEGAVET BEGEJSTRET Den armé, vi skal skabe, skal være stærk og fast, thi den skal erobre en verden. Den skal være demokratisk ordnet, thi den skal udvikle mennesker (Jens Jensen, Dansk L0 s 1. formand) 91

92 Forlover man sig med tiden, bliver man hurtigt enke (Søren Kierkegaard) 92