Gule og røde fagforeninger

Transkript

1 Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015

2 Præsentation Post doc, Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma), AAU Ph.d. om de gule fagforeninger Forsker og underviser i arbejdsmarkedets organisering og regulering

3 Målet med workshoppen Faktuel og forskningsbaseret viden om: 1) forskellen mellem gule og røde fagforeninger. 2) forklaring på de gules succes 3) hvem der vælger gule fagforeninger og hvorfor. 4) konsekvenser for aftalemodellen og lønmodtagere Inspiration og idéudvikling i forhold til hvordan LOfagbevægelsen imødekommer konkurrencen fra de gule

4 Agenda for præsentationen Forskellen på en rigtig (aftalebærende) fagforening og en gul (alternativ) fagforening? Politisk-institutionelle forandringer Markedsgørelse af faglig organisering Hvem vælger de gule og hvorfor? Konsekvenser og perspektiver for den danske model LO-fagbevægelsens udfordringer og handlemuligheder i konkurrence med de gule

5 Forskellen på en rigtig fagforening og en gul fagforening

6 Hvad er en fagforening? A trade union, as we understand the term, is a continuous association of wage-earners for the purpose of maintaining or improving the conditions of their employment Webb og Webb (1894) History of Trade Unionism

7 Den rigtige, røde aftalebærende fagbevægelse Startede som en social movement Luis Pios 1. internationale. En faglig- og politisk bevægelse Organiseret efter demarkationsprincipper dikteret af lønmodtagernes fag og arbejdsfunktion fagbevægelsens eksterne struktur Smede i Danske Metal, osv. Craft and general unionism Faglige revirer og grænsedragninger mellem fagforeninger. Faglige monopoler én og kun én rigtig fagforening. Understøttet af Ghent systemet fra 1907

8 De gule idelogisk alternative Adskiller sig fra den aftalebærende fagbevægelse ved: 1) Har intet selvstændigt fag eller fagligt revir 2) Svag forening (Krifa har ikke medlemmer men kunder) 3) Ingen kollektive overenskomster eller TR (men kan free-ride) 4) Modstander af konfliktretten 5) Leverer alene individuel service i tillæg til et a-kasse medlemskab. Ingen kollektiv interessevaretagelse eller fagligt fælleskab 6) Vigtigste rekrutteringskanal er et lavt kontingent på pakken I virkeligheden er fag - forening misvisende. Forsikringsorganisation

9 Årsager til medlemskab Nytte Bedre løn og arbejdsvilkår Bistand ved tvister og ledighed Individuel rådgivning Fyraftensmøder Kurser/opkvalificering Billige forsikringer Rejser, sommerhuse indkøbsordninger m.m. Faglighed Norm Fællesskab: - Lønmodtagerfællesskab - Solidaritet Anseelse, forbedret rygte Intet valg sker i et socialt vakuum: Pres fra kollegaer, tradition i familien m.m. Skal ses i relation til prisen på kontingentet!

10 Årsager til medlemskab Tabel 1 Årsag til medlemskab, (multiple i % af respondenter) LO FTF AC LH Uden for HO Alt. Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening For at være solidarisk med mine kollegaer For at kunne stå i en arbejdsløshedskasse For at få mine egne interesser varetaget Fordi det er et krav på min arbejdsplads For at kunne benytte deres forskellige tilbud Andet Ved ikke Kilde: LMO-undersøgelsen (2010)

11 Opsummering: Forskel på en rigtig og gul fagforening De gule er direkte eller indirekte modstander af kernekomponenterne i den danske aftalemodel. De gul leverer ikke kollektive ydelser, men kører på frihjul De gule er helt afhængig af a-kassen, men er kun billigst, hvis man vælger pakken

12 Politisk-institutionelle forandringer og markedsgørelse af faglig organisering

13 Frihedspakken for arbejdsmarkedet (2002) konkurrence mellem af a-kasser

14 Afskaffelsen af eksklusivaftaler (2006) øget liberalisering af fagforeningsmarkedet

15 Genopretningspakken (2010) Loft på skattefradrag for faglige kontingenter

16 Marked for faglig organisering fra monopol til konkurrence Fra et monopol til et øget grad af konkurrence pris på a- kasse- og fagforeningsmedlemskab får større betydning = markedsgørelse. Nye alternative a-kasser og fagforeninger Punkteret Ghent-effekt sivning af medlemmer De alternative fagforeninger lever under det perfekte freerider koncept den aftalebærende fagbevægelse har omvendt et free-rider problem!

17 Hvem vælger de gule og hvorfor?

18 Hvor mange skifter? Hvor mange melder sig direkte ind? Tabel 1B. Organiserede lønmodtageres tidligere organisationsstatus, fordelt på hovedorganisation, 2010 (i %) LO FTF AC Alt. Lederne Andre Total Ja, jeg har været medlem af en anden fagforening Ja, jeg har stået uden for fagforeninger Ja, jeg har både været medlem af en fagforening og stået uden for fagforeninger Nej, ingen af delene jeg har været medlem af den samme fagforening I alt Kilde: LMO (2010), n=3677, spg.: Har du inden for de sidste ti år været medlem af en anden fagforening, eller har du stået uden for de faglige organisationer?

19 Hvor kommer skifterne fra? Tabel 2B. Medlemmer af alternative fagforeningers tidligere fagforening(er), 2010 (i %). Multiple Tidligere organisationsstatus (i % af respondenter) LO HK 54 Fagligt Fælles Forbund, 3F (inkl. TIB) 35 Andre LO-forbund 25 Alternative 25 FTF 8 AC 4 Lederne 4 Andre aftalebærende fagforeninger uden for HO erne 5 Kilde: LMO (2010), n = 207

20 Hvad kendetegner skifterne? Ud fra deskriptiv og modelbaseret statistik: Ansat i den private sektor Mellem år Borgerlige/liberale holdninger Er medlem for at få varetaget egne interesser Ufaglært eller faglært Blandt de lavtlønnede Lav OK- og TR-dækning.

21 Årsager til skift fra LO-forbund til de alternative Tabel 3A: Lønmodtageres årsager til skift fra et LO-forbund til en alternativ fagforening, 2010 (i % af respondenter). Hvad var årsagen til, at du skiftede til din nuværende fagforening/faglige organisation? Multiple - i % af respondenter På grund af pris 78 Fordi de ikke varetager mine interesser 25 Fordi min tidligere organisation støttede politiske partier 21 Fordi jeg er utilfreds med administrationen 19 Fordi rådgivningen er dårlig 17 Fordi jeg har oplevet at være blevet dårligt behandlet 11 Pga. deres måde at håndtere konflikter/strejke på 8 Fordi de modarbejder mine interesser 4 Fordi jeg er utilfreds med medlemstilbuddene 3 Kilde: LMO (2010) n = 238.

22 Sammenhængen mellem relevansopfattelse og kendskab til faglige organisationers serviceydelser Høj grad af relevans Kommunikere Styrke Lav grad af kendskab Høj grad af kendskab Afvikle Nedtone Lav grad af relevans

23 Repræsentere medlemmerne fx i forhandlinger om nye overenskomster Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Repræsentere medlemmer i fx forhandlinger om nye overenskomster, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt Ret vigtigt Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt I alt 100 (n=1322) 100 (n=344) 100 (n=186) 100 (n=371) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Repræsentere medlemmer i fx forhandlinger om nye overenskomster, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ja Nej Ved ikke I alt 100 (n=1364) 100 (n=348) 100 (n=192) 100 (n=421) Kilde: LMO (2010)

24 Sikre strejkemuligheder via en strejkefond Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Sikre strejkemulighederne via en strejkefund, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt Ret vigtigt Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt I alt 100 (n=1292) 100 (n=336) 100 (n=179) 100 (n=349) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Sikre strejkemulighederne via en strejkefund, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ja Nej Ved ikke I alt 100 (n=1364) 100 (n=348) 100 (n=134) 100 (n=421) Kilde: LMO (2010)

25 Søge at påvirke Folketinget og lovgivningen til gavn for medlemmernes velfærd Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Søge at påvirke Folketinget til gavn for medlemmernes velfærd, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt Ret vigtigt Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt I alt 100 (n=1303) 100 (n=338) 100 (n=186) 100 (n=382) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Søge at påvirke Folketinget til gavn for medlemmernes velfærd, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ja Nej Ved ikke I alt 100 (n=1365) 100 (n=348) 100 (n=191) 100 (n=421) Kilde: LMO (2010)

26 Støtte bestemte politiske partier Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Støtte bestemte politiske partier, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt Ret vigtigt Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt I alt 100 (n=1278) 100 (n=330) 100 (n=182) 100 (n=388) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Støtte bestemte politiske partier, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ja Nej Ved ikke I alt 100 (n=1365) 100 (n=349) 100 (n=134) 100 (n=421) Kilde: LMO (2010)

27 Opsummering: Hvem skifter og hvorfor? Ca. 50 % af de alternative medlemmer er skiftet fra en anden fagforening særligt HK og 3F Mange er ikke dækket af OK/TR Stemmer borgerligt Prisen på kontingentet er afgørende årsag. Dårligt kendskab til fagforeningers rolle i samfundet og kollektiv repræsentation. Betoner forsikringselementet - a-kassebegrundelsen ved et fagligt medlemskab

28 Perspektiverne for den danske model

29 Den danske aftalemodel En hovedvægt på regulering af løn- og arbejdsvilkår via kollektive overenskomster indgået frivilligt mellem arbejdsmarkedets parter. (Selvreguleringsprincippet) Arbejdskonflikt kan anvendes ved indgåelse og fornyelse af overenskomster. Fredsskabende. TR-institutionen og samarbejdsudvalg. Har historisk set sikret en relativ høj løn til de ikkefaglærte/kortuddannede sammenlignet med andre lande.

30 Forudsætninger for den danske aftalemodel Folketinget accepterer kun selvreguleringsprincippet, hvis modellen er funktionsdygtig: Giver international konkurrenceevne og understøtter den samfundsøkonomiske udvikling. Parterne er repræsentative og dermed legitime Særligt for fagbevægelsen: Har styrken og magten til at fastholde arbejdsgiverne i aftalemodellen og overenskomstdække arbejdsmarkedet

31 Organisationsgraden svækkes aftalegrundlaget endnu mere usikkert! Graf Udviklingen i organisationsprocenten, (i %) Kilde: LO, 2014

32 De alternative i Den danske model Free-ridere eller outsidere? Tabel 9 - Lønmodtagere fordelt på hovedorganisation og overenskomstdækning, 2010 (i %). Ikke OK-dækket OK-dækket Ved ikke I alt LO FTF AC Uden for HO erne Lederne Alternative Uorganiseret Alle lønmodtagere Kilde: LMO (2010), n = 3831.

33 De alternative fagforeningers rolle i den danske aftalemodel Fortynder den samlede fagbevægelses magtressourcer. - Færre betaler til den del af fagbevægelsen, der leverer kollektive goder - I tilfælde af storkonflikt (særligt på det private arbejdsmarked) kan alternative medlemmer stå tilbage som skruebrækkere, og dermed underminere fagbevægelsens arbejdskamp kan paradoksalt nok få konsekvenser for de alternative medlemmer, der er dækket af en kollektiv overenskomst. (Parasit-begrebet se evt. Thelen, 2014) - MEN! De alternative fagforeninger løser et organisationsbehov for et segment på arbejdsmarkedet (outsidere).

34 Konsekvenser for den danske model på sigt En konkurrerende og fragmenteret fagbevægelse. Forskning viser = dårligere løn og arbejdsvilkår (fx Spanien og Belgien). Arbejdsgiverne bliver dominerede i de kollektive forhandlinger eller vælger andre reguleringsformer (mere ledelse flere individuelle kontrakter) Politisk: Der inviteres til mere markedsgørelse og konkurrence fx B92 og begrænsning af konfliktretten. Mindre respekt for selvreguleringsprincippet. De borgerlige og alternative er en (u)formel alliance mod den danske model

35 LO-fagbevægelsens udfordringer og handlemuligheder i konkurrencen med de gule

36 LO-fagbevægelsens udfordringer på markedsvilkår alder betyder alt! (1) Faglig organisering sker i dag på anderledes (markeds)vilkår: De institutionelle støtteben (fagligt afgrænset a-kasser og eksklusivaftaler) for den aftalebærende fagbevægelse er forandret eller fjernet. Det gule problem er gået fra et fastholdelsesproblem til et rekrutteringsproblem! Unge lønmodtagere træder ind på et arbejdsmarked, hvor de ikke automatisk bliver medlem af den rigtige fagforening. Valget står mellem flere udbydere!

37 LO-fagbevægelsens handlemuligheder? (1) Kan ikke konkurrere på pris! race to the bottom. Dø for at overleve. Hvordan sælges det rigtige (økologiske) produkt? Værdien af den danske model kan ikke (alene) synliggøres på et radiospot på fire sekunder. Kræver aktivisme, mobilisering og organisering. TR en er en vigtig resurse, men skal klædes på og aktiveres! MEN! Særlig udfordring for den (voksende) andel, der ikke er dækket af OK/TR. Øge OK-dækningen? Differentieret medlemskab a.la. Sygesikringen Danmark?

38 Tunge medlemsfordele som medlemmerne efterspørger og har kendskab til. Målrettet medlemmets livssituation. Stærk kollektiv repræsentation og synlighed i medier og på arbejdspladsen. Fagbevægelsen som retfærdighedens sværd. Et Fagligt fælleskab.

39 Tak for jeres opmærksomhed

40 Relevant læsning Høgedahl, L. (2014). Fagforening på markedsvilkår: Markedsgørelse af den faglige organisering og nye vilkår for kollektiv handling på det danske arbejdsmarked. Aalborg Universitetsforlag. (Ph.d.-serien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet). Ibsen, F., Høgedahl, L. K., & Scheuer, S. (2011). Kollektiv Handling: Faglig organisering og skift af fagforening. (1 udg.) København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Gumbrell-McCormick, R., & Hyman, R. (2013). Trade unions in western Europe: Hard times, hard choices. Oxford University Press.

41 Spørgsmål til diskussion Hvordan skal LO-fagbevægelsen imødegå konkurrencen fra de gule? Hvordan bør LO-fagbevægelsen forhold sig til, at mange gule medlemmer findes på arbejdspladser/brancher med lav OK/TR-dækning? Hvilken rolle spiller henholdsvis LO, forbund, afdeling, TR og medlemmer i kampen mod de gule?