Fagbevægelsen under pres?

Transkript

1 Uddannelsesforbundet Sjællandsregionen November 2012 Fagbevægelsen under pres? Professor Flemming Ibsen Carma Aalborg Universitet [email protected]

2 Agenda Hvorfor er fagbevægelsen under pres? Tab af medlemmer fra rød til gul stue og sofaen Tab af magt og indflydelse Hvordan kan udviklingen vendes?

3 Fagbevægelsen taber medlemmer hvorfor?

4 Den danske aftalemodel en karakteristik

5 Den danske model - de forskellige modeller Ledelsesmodellen Samarbejdsmodellen Aftalemodellen Individmodellen Lovningsmodellen EU-modellen

6 Den danske aftalemodel En voluntaristisk aftalemodel med kollektive overenskomster, men også individuelle kontrakter og lovgivning Høj organisationsgrad og bred Ok-dækning, legitimitet Multiniveauregulering, fleksible rammeoverenskomster med mulighed for lokal tilpasning af løn og arbejdstid Konfliktløsning, fredspligt og lavt konfliktniveau Tillid mellem parterne, social kapital Human kapital, livslang læring Trepartssamarbejde med det politiske niveau Partsløsninger på EU-niveau

7 Modellens bygger på følgende forudsætninger: Modellen skal sikre dansk økonomis konkurrenceevne og beskæftigelse, ex. Flexicurity Den private sektor lønførende, lægger niveauet Den offentlige sektors lønudvikling bestemmes af den private sektors lønudvikling via reguleringsordningen Den offentlige sektor må ikke være lønførende

8 Den danske model og konfliktretten

9 Konfliktløsning interessekonflikter og retskonflikter Normen : Sondringen mellem interessekonflikter og retskonflikter, konfliktretten alene knyttet til interessekonflikter, ellers fredspligt Interessekonflikter: Foreligger, når der enten ikke er tegnet overenskomst eller når overenskomster udløber Når en overenskomst udløber, kan parterne i tilfælde af uenighed om fornyelse etablere en strejke og eller en lockout Hvis der ikke er aftalt overenskomst, kan fagbevægelsen etablere en blokade og sympatikonflikt for at tvinge arbejdsgiveren til at indgå en overenskomst, tiltrædelsesoverenskomst Hvis en fagforening har tegnet overenskomst med en virksomhed, kan en konkurrerende fagforening etablere en blokade og sympatikonflikt for at få en bedre overenskomst for de ansatte, hvis fagforeningen er landsdækkende og er ledende i branchen

10 Konfliktløsning - retskonflikter Retskonflikter: Foreligger, når der enten er tale om et brud på overenskomsten eller der er tvivl om fortolkningen af overenskomstens indhold, ingen konfliktret, fredspligt Brud på overenskomsten: Strejken/lockouten er ifølge arbejdsretsloven ulovlig/overenskomststridig, og Arbejdsretten kan idømmes bod, hvis arbejdet ikke genoptages inden for en tidsfrist (48 timer) Fortolkning af overenskomsten: Der nedsættes en faglig voldgift, (ad hoc domstol), der dømmer i sagen, alle afgørelser er inappellable

11 Vejlegårdssagen hvad handler den om?

12 Vejlegårdssagen (1) Amin Skov overtager Vejlegården og er forpligten til at køre videre med den gældende 3F-overenskomst ifølge loven om virksomhedsoverdragelse Han ønsker at tegne overenskomst med KRIFA og lockouter fuldt lovligt de ansatte, der alle var medlem af 3F De ansatte opsiges og der aftales en ny overenskomst med KRIFA, nogle af de ansatte genansættes ved medlemskab af KRIFA, andre kører sager mod Amin Skov 3F starter en blokade og sympatikonflikt mod Amin Skov og Vejlegården for at få overenskomsten tilbage 3F s overenskomst er på 41 ud af 46 punkter bedre end KRIFA s, hvilket er erkendt af KRIFA

13 Vejlegårdssagen (2) V og DF fremsætter et beslutningsforslag (B92) i folketinget med følgende indhold: Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at fremsætte forslag til lov, der skal regulere faglige organisationers konfliktret, således at der ikke lovligt kan etableres konflikt over for en arbejdsgiver med henblik på at opnå en overenskomst på et område, der allerede er dækket af en kollektiv overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation, med mindre der foreligger tungtvejende grunde

14 Vejlegårdssagen (3) Kristelig Arbejdsgiverforening og Amin Skov anlægger sag mod 3F ved Arbejdsretten for at få erkendt 3F s konflikt ulovlig med den begrundelse, at der allerede er tegnet overenskomst med Vejlegården af KRIFA, der er en landsdækkende organisation LO procederer med, at der skal være fri konkurrence på fagforeningsmarkedet og at én fagforening ikke kan udelukke en anden fagforening for at kæmpe for retten til at tegne overenskomst, det vil begrænse konfliktretten i den danske model

15 B92 og konsekvenserne for konfliktretten i den danske model Beskæftigelsesministeriets arbejdsretsjurister laver en analyse af konsekvenserne af B92 for konfliktretten i den danske model: Konklusion: B92 vil karambolere med EU-retten, da man ifølge EU-retten ikke må skelne mellem danske overenskomster og overenskomster fra andre EU-lande. Dermed kan en dansk arbejdsgiver tegne overenskomst med en polsk lønmodtagerorganisation og derefter sænke lønningerne til polsk niveau (30 kr/timen), uden at danske fagforeninger lovligt kan etablere en sympatikonflikt og blokade for at tegne overenskomst med et dansk lønniveau B92 inviterer dermed til social dumping, hvis konfliktretten begrænses

16 Faglig organisering i Danmark

17 Hvorfor medlemskab af en fagforening? Den utilitaristiske begrundelse, individuel nyttemaksimering, hvad får jeg selv ud af medlemskab? Den normative begrundelse, sympati med fagforeningens værdigrundlag, fællesskabs- og solidaritetstanken, Det sociale og politiske projekt

18 Fagforeningers ydelser 1. Varetagelse af medlemmernes interesser og velfærd gennem kollektive overenskomster med arbejdsgivere og gennem lobby-virksomhed over for besluttende politiske organer, politisk eller upolitisk? 2. Juridisk bistand, hvis medlemmer kommer i klemme hos sin arbejdsgiver 3. Karriereudvikling, opkvalificering og efteruddannelse inden for fagforeningens fag eller profession, bistand ved ledighed, faglige netværk/arangementer, stress, sundhed 4. Økonomiske fordele eller tilkøb, forsikringer, rejser, osv..

19 Dimensioner i det faglige arbejde Indflydelsesdimensionen: Forhandlerrollen, politikerrollen, det kollektive element af interessevaretagelsen Medlemsdimensionen: Servicerollen over for det enkelte medlem, det individuelle element i interessevaretagelsen Den sociale, kulturelle og emotionelle dimension: Samhørighed, høre til i et fællesskab

20 Fagforeningskarakter og -type (A) Individuel servicevirksomhed : LH, Business Danmark, Krifa, Det faglige Hus (B) Professionsorientering : DM, DJØF, IDA, DSR, BUPL, DLF, Politi, Forsvar, Told & Skat, Uddannelsesforbundet (C) Fagbaseret kollektivisme : Metal, El, Malerne, Rør og Blik, HK (D) Kollektivisme : 3F, HK

21 Medlemstal og organisationsprocenter , antal (1000 pers.) og pct.. År Ændring fra til 2011 Hovedorganisation i tusinder % LO FTF AC* Lederne Alternative Øvrige uden for HO erne* I alt Uorganiserede Arbejdsstyrke Organisationsgraden i % 73,1 71,5 71,7 66,9-6 Eksklusiv alternative i % 71,0 68,9 68,1 60,4-11 Kilde: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, forskellige år. København: Danmarks Statistik samt LO-medlemsstatistik * 1. januar 2009 valgte IDA og Landinspektørforeningen at forlade AC. Begge forbund er alligevel medtaget i AC gruppen

22 Fagforeningstyper og medlemsmobilitet Den professionsorienterede fagforening AC, DSR, DLF, BUPL, Uddannelsesforbundet Den serviceorienterede fagforening LH, Business Da., Den fagbaserede, kollektivistiske fagforening Metal, HK, EL Den kollektivistiske fagforening 3F, HK KRIFAA, Det faglige hus

23 Organisationsgrad, fordelt på sektorer Privat sektor: Fald fra 75 til 64 procent Offentlig sektor: Fald fra 86 til 83 procent Industrien: Fald fra 83 til 78 procent Finansiering og forretningsservice: Fald fra 72 til 62 procent Handel, hotel og restauration: Fald fra 65 til 55 procent Transport, post og tele: Fald fra 77 til 68 procent

24 Center for arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Fagbevægelsens holdninger til solidaritet, løndannelse og fagforeningers nødvendighed

25 Er fagforeninger nødvendige for lønmodtagerne? Hvor enig er du i følgende udsagn: Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser?, (2010, i pct.) FTF AC LO Alternative Helt enig/enig Hverken enig eller uenig Uenig/ helt uenig I alt Kilde: LMO (2010), n=3011

26 Skal solidariteten udbredes? Hvor enig er du i følgende udsagn: Solidariteten skal udbredes; lønmodtagerne skal stå sammen, (2010, i pct.). FTF AC LO Alternative Helt enig/enig Hverken enig eller uenig Uenig/ helt uenig I alt Kilde: LMO (2010), n=3011

27 Skal lønnen være mere individuel? Hvor enig er du i følgende udsagn: Lønnen bør tilpasses efter den enkelte lønmodtageres indsats (i %), (2010, i pct.). Kilde: LMO (2010), n=3011 FTF AC LO Alternative Helt enig/enig Hverken enig eller uenig Uenig/ helt uenig I alt

28 Årsag til medlemskab

29 Årsag til medlemsskab Hvorfor blev du medlem (af din fagforening red.)?, (2010, i pct. af respondenter - multiple) FTF AC LO Alternativ Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening For at få mine egne interesser varetaget For at være solidarisk med mine kollegaer For at kunne benytte deres forskellige tilbud For at kunne stå i en arbejdsløshedskasse Fordi det er et krav på min arbejdsplads Andet Kilde: LMO (2010), n=3011

30 Skiftende medlemmer eller hellere uorganiseret

31 Loyale medlemmer og potentielle skiftere Loyale og potentielle skiftere blandt fagforeningsmedlemmer, (2010, i pct.) FTF AC LO Alternative Loyale medlemmer Overvejer i høj, nogen eller mindre grad en anden fagforening Overvejer at være uorganiserede I alt Kilde: LMO (2010), n=3011

32 Hvilken anden fagforening overvejer medlemmer at skifte til? Hvilken anden fagforening/faglig organisation overvejer du at skifte til? (i %), 2010 LO FTF AC LH Alt. Anden Ved ikke Total FTF medlemmer LMO (2010), n=93

33 Årsag til at fagforeningsmedlemmer overvejer at skifte til en anden fagforening Hvorfor overvejer du at skifte til en anden fagforening?, (2010, i pct. af respondenter - multiple) FTF FTF AC AC LO LO Alternativ Pga. pris Fordi Pga. pris de ikke varetager mine interesser Fordi min organisation støtter politiske partier Fordi de ikke varetager mine interesser Fordi rådgivningen er dårlig Pga. Fordi deres det måder problematisk, håndtere at de både varetager konflikter/strejker både ledernes og på medarbejdernes interesser Fordi jeg er utilfreds med administrationen Jeg Fordi er utilfreds jeg har skiftet med medlemstilbuddene fag Fordi jeg er blevet dårligt behandlet De Fordi modarbejder rådgivningen mine er interesser dårlig Fordi jeg har skiftet job Fordi Ved ikke jeg har skiftet fag Kilde: LMO (2010), n=659

34 Årsag til at fagforeningsmedlemmer overvejer helt at droppe at være medlem Hvorfor overvejer du at droppe at være medlem (af din fagforening red.)?, (2010, i pct. af respondenter - multiple) FTF AC LO Alternativ Pga. pris Fordi de ikke varetager mine interesser Fordi min organisation støtter politiske partier Fordi rådgivningen er dårlig Pga. deres måder at håndtere konflikter/strejker på Fordi jeg er utilfreds med administrationen Jeg er utilfreds med medlemstilbuddene Fordi jeg er blevet dårligt behandlet De modarbejder mine interesser Fordi jeg har skiftet job Fordi jeg har skiftet fag Kilde: LMO (2010), n=359

35 Absolutte kontingentsatser før skat, kr./måned (2011) Kilde: De respektive faglige organisationers hjemmesider & Pensionsstyrelsen. 1 Har ingen selvstændig a-kasse. Anbefaler medlemmer; Akademikernes A-kasse (AKK). 2 Har ingen selvstændig a-kasse. Anbefaler medlemmer; Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA). Kontingentpriser Før skat Fagforening A-kasse Total Alternative: KRIFA Det faglige hus Vægtet gennemsnit LO: NNF Metal HK F FOA SL El-forbundet Vægtet gennemsnit AC: DJØF IDA (Ingeniørerne) DM Lægeforeningen GL Vægtet gennemsnit FTF: DLF DSR BUPL Finansforbundet Vægtet gennemsnit LH(Lederne)

36 Hvem er de gule? De gule: Mellem år Arbejder i den private sektor Kort uddannelse Lav OK-dækning Lav TR-dækning Lav grad af kendskab til fagbevægelsens ydelser Liberal/borgerlig politisk holdning

37 Hvem er de uorganiserede De uorganiserede: Under 40 år Overvægt af mænd Arbejde inden for den private sektor Bode højt og lavt uddannede Lav OK-dækning Lav TR-dækning Liberal/borgerlig politisk holdning

38 Fagbevægelsen taber magt hvorfor?

39 Magt og demokrati i Danmark Magtens tredeling: Den Lovgivende magt (folketing og regering, den udøvende magt (administration og embedsværket) og den dømmende magt (domstole og politi) Demokratiets udvikling i Danmark, demokratiets idealer om folkestyre, hvordan har folkestyret udviklet sig i det 21. århundrede?

40 Magtens fordeling Magtens fordeling i et udviklingsperspektiv handler om to forskellige problemstillinger: 1): Er der sket ændringer i den enkelte borgers muligheder for at påvirke både samfundets overordnede beslutninger og de konkrete rammer om hans/hendes liv? 2): Er der sket forskydninger af magten mellem forskellige institutioner, nationale og internationale institutioner mellem regering og folketing, mellem folketing og domstole, mellem politisk valgte organer og magtfulde interessegrupper og mellem interessegrupper indbyrdes?

41 Magtbegrebets tre hovedtyper Magt som besiddelse eller ressource Magt som relationer mellem aktører Magt som strukturel magt, magt knyttet til institutionelle strukturer

42 Magt som besiddelse eller ressource Det centrale spørgsmål er her: Hvem har magten? Magten er et objekt, magtfulde personer har store mængder af økonomisk kapital, organisatorisk styrke eller faglig ekspertice og kan påvirke samfundets beslutninger Hvem er indehaver af samfundets magtpositioner? Hvem har regeringsmagten? Hvem sidder i d store virksomheders og bankers bestyrelser? Hvem sidder i udvalg, råd og nævn? Hvem sidder på magten over de betydningsfulde medier?

43 Magt som relation mellem aktører Det centrale spørgsmål er her: Hvilke aktører udøver magt over andre aktører Aktør (A) udøver magt og indflydelse over aktør (B). i det omfang (A) kan få (B) til at handle anerledes end (B) ellers ville gøre, magt over, hvor udgangspunktet er konfliktende interesser, f.eks. arbejdsgiver-lønmodtagerrelationen De involverede aktører kan være enkeltpersoner eller kollektive aktører, f. eks. interesseorganisationer, virksomheder eller stater Magten kan udøves direkte eller indirekte, aktør (B) vælger selv at indrette sig efter aktør (A) s krav, eller (A) kan holde sager ude af den politiske dagsorden

44 Magt som strukturel magt Det centrale spørgsmål er her: Hvilke institutionelle strukturer, forstået som regler og normer, giver nogle aktører magt? Fagbevægelsens administration af arbejdsløshedsforsikringen gennem A-kasserne har medvirket til høje organistionsprocenter og dermed til stærke fagforeninger i Danmark og styrket deres magt i dan danske aftalemodel Idémagt eller definitionsmagt en form for strukturel magt, at kunne sætte en politisk dagsorden og præge de politiske beslutninger, kommunikativ magt

45 Fagbevægelsens indflydelseskanaler i samfundet

46 Fagbevægelsens indflydelseskanaler i samfundet Organisationsstruktur Ekstern og intern Medlemsorganisering Forhandlingsmagt Politisk magt

47 Hvorfor har fagbevægelsen mistet magt de seneste årtier?

48 På hvilke områder har fagbevægelsen mistet magt? Organiseringsrollen : LO-fagbevægelsen har oplevet et massivt medlemstab, som vil fortsætte det næste tiår Forhandlingsrollen : arbejdsgiverne er dygtige, økonomisk stærke og bedre organiserede (DA, DI, DE og BYG) Den politiske lobbyist-rolle : Arbejderbevægelsen er død, og der er mindre kontakt mellem S, SF og Enhedslisten og de faglige, DA, DI, DE og BYG er mere professionelle og betragter det politiske lobby-arbejde som deres hovedopgave

49 Hvorfor taber fagbevægelsen magt og indflydelse? Økonomisk globaliseringen, mere magt til markedet, mindre til politikere og organistionsfolk Politisk globalisering, suverænitetsafgivelse til EU, NATO og FN Individualiseringen, mindre vægt på det kollektive, massebevægelsernes tid forbi, tilhørte industrisamfundet Fra det folkelige til det elitære Mindre korporatisme, (Trepartssamarbejde)

50 LO-fagbevægelsens magttab Massivt medlemstab betyder tab af magt Årsager til medlemstab: 1): Erhvervsudvikling, de unges uddannelsesvalg 2): Tab af eksklusivaftaler 3): VK-Regeringens Frihedspakke, nyt marked for A-kasser og fagbevægelse, mindsket fradrag for faglige kontingenter 4) Aktivt fravalg af LO-forbund til fordel for de gule og sofaen

51 Hvordan kan medlemstabet og magttabet stoppes?

52 Model for Fagbevægelsesdynamik Interesser Demokrati Identitet Dagsorden Magt

53 Hvor er formanden? Strategisk kommunikation er afgørende! Markér Jer i den politisk debat nationalt og lokalt! Fagpolitisk ikke partipolitisk! Massere af sager at tage fat på! Det giver branding af fagbevægelsen, øger kendskabet til jeres kollektive ydelser, skaber større identifikation mellem medlem og faglig ledelse styrker faglighed blandt medlemmerne og øger stoltheden ved at være medlem af fagbevægelsen = medlemskabet får mere værdi!

54 Hvordan kan fagbevægelsen genvinde sin magtbase? Aktivisme: Arbejdspladsrelateret fagligt arbejde Synlighed: Uddannelsesinstitutioner, medier, politiske debat, offentligheden, lokalsamfund Relevante faglige ydelser: som medlemmerne efterspørger og har kendskab til Bedre indbyrdes samarbejde på tværs af hovedorganisationer, forbund og lokale afdelinger

55 Tak for jeres opmærksomhed