Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade"

Emilie Olsen
5 år siden
Visninger:

1 Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade Instruktion til øvelsen Afhængig af hvordan du vælger at lave denne øvelse, skal dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: ét, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op, og bed derefter deltagerne stille sig i det felt, som markerer deres svar på udsagnet. Efter hvert udsagn gennemgås svaret i plenum, før næste spørgsmål stilles. 1. Selvskade betegner også andre former for handlinger end dem, hvor man cutter, brænder sig eller udfører andre selvskadende handlinger, som er synlige på kroppen: Fakta De fleste former for selvskade kan ses på huden, fx i form af skrammer, mærker eller sår. Der er dog nogle personer, der skader sig selv på måder, som ikke kan ses på kroppen. Det kan fx være i form af hård fysisk træning, der overskrider smertegrænsen, eller som medfører, at man brækker sine knogler. Andre skader sig selv ved at sluge objekter, der medfører skader på spiserør eller mavesæk. Herudover er der nogle, der skader sig selv gennem forgiftning (ved at indtage gift eller overdosis af receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin). Selvskadende adfærd i form af forgiftning kan ikke altid adskilles fra selvmordsforsøg, men det kan i visse tilfælde være udtryk for en form for selvskade, hvor personen ikke har til hensigt at tage sit eget liv. 2. Selvskade er ikke en psykisk sygdom: Fakta Selvskade er en adfærd, der ofte ses i forbindelse med en psykisk sygdom som borderline personlighedsforstyrrelse, depression, psykose, spiseforstyrrelse eller angstlidelse. Nogle psykiatere mener dog, at selvskade bør klassificeres som en selvstændig psykisk sygdom i kategorien impulskontrol forstyrrelserne (på lige fod med trikotillomani og ludomani). 3. Selvskade er det samme som et mislykket selvmordsforsøg: Myte Selvom personer, der udfører selvskade, har større risiko for at forsøge at begå selvmord, er den selvskadende adfærd ikke et udtryk for, at personen vil tage sit eget liv. Det er derimod udtryk for, at personen søger at lindre en uudholdelig emotionel eller psykisk smerte. Nogle personer, der skader sig selv, er dog ambivalente i forhold til intentionerne bag adfærden. Adfærden befinder sig altså i et grænseområde mellem at skade sig selv for at lindre en indre smerte og at ville tage sit eget liv. På spørgsmålet om, hvorfor de skader sig selv, svarer de sommetider: Jeg ved ikke, hvad jeg havde i sinde med at skade mig selv, eller de kan sige ting som: Jeg er ligeglad med, om jeg lever eller dør. Sommetider ser man også, at selvskadende adfærd ender i utilsigtet selvmord.

2 4. Personen, der skader sig selv, gør det for at få opmærksomhed: Både-og Personer, der skader sig selv, har behov for opmærksomhed på lige fod med alle andre. Sommetider viser de, der har skadet sig selv, deres ar eller sår frem på en måde, så de (bevidst) tiltrækker sig opmærksomhed fra mennesker omkring sig. Det er oftest et råb om hjælp. De forsøger at fortælle andre, hvor desperate de er. I disse tilfælde er en del af den hjælp, man skal give, at lære dem at bede om hjælp på mere konstruktive måder. At de søger at få hjælp på denne måde er udtryk for, at de har svært ved at udtrykke deres egentlige behov for hjælp. Det kan også være et resultat af, at de tidligere har bedt om hjælp uden at få den, og derfor oplever, at det er nemmere at få hjælp ved at gå til yderligheder som fx at skade sig selv. 5. Personer, der skader sig selv, fortjener ordentligt lægeligt tilsyn: Fakta Personer, der skader sig selv, har behov for både fysisk og psykologisk/psykiatrisk hjælp. Desværre har personer, som søger hjælp på skadestuen, i enkelte tilfælde haft dårlige oplevelser med behandlingen. I nogle alvorlige tilfælde er behandlingen af personen, der har skadet sig selv, blevet udført uden bedøvelse. Det kan ses som et udtryk for, at der kan være en forståelse af, at personen, som har udført selvskade, selv er ansvarlig for problemet. 6. Hvis man forhindrer adgangen til redskaber, som personen bruger til at skade sig selv med, ophører adfærden: Myte Det er ikke adgangen til genstande, man kan skade sig selv med, som er grunden til, at personen udøver selvskade. Årsagen er den underliggende psykiske smerte. Hvis en person over længere tid har skadet sig selv med de samme genstande, har vedkommende ofte lært at kontrollere skaden og tilpasse den et niveau, hvor den ikke bliver mere alvorlig, end han eller hun ønsker det. Hvis man fjerner de genstande, vedkommende normalt skader sig selv med, kan det have den uheldige konsekvens, at personen begynder at improvisere med andre redskaber. Det kan føre til, at selvskaden bliver mere alvorlig, end det var tilsigtet, eftersom personen ikke er vant til at anvende de pågældende redskaber. Den eneste måde, man kan få en person til at holde op med at skade sig selv, er ved at behandle den underliggende psykiske smerte. 7. Det er kun unge, der skader sig selv: Myte Selvskade er mest udbredt hos unge, men kan forekomme i alle aldersgrupper. Adfærden starter ofte i ungdomsårene, og nogle, men ikke alle, vokser fra det.

3 8. Selvskade kan være en god ting: Både-og Nogle mennesker, der skader sig selv, siger, at de gør det i stedet for at begå selvmord. Man kan sige, at de ofrer en del af kroppen for at redde resten. Man kan forklare det ved, at der opbygges et indre tryk i personen, og selvskaden kan være med til at lukke dampen ud og give en form for lettelse. Det skal dog tilføjes, at selvskade og selvmord er nært beslægtede, så personer, der skader sig selv, har øget risiko for at begå selvmord. Desuden kan selvskade føre til utilsigtet selvmord og til mere alvorlige skader, end det var tilsigtet. Hvis en skade ikke behandles ordentligt, kan der gå betændelse og infektion i såret, hvilket udgør endnu en sundhedsrisiko.

4 Variationsøvelser: Fakta og myter om selvskade Variation 1: Inddel kursisterne i grupper af 4 personer. Uddel arket Fakta og myter om selvskade (med besvarelser) til hver gruppe. Nu skal et af gruppemedlemmerne læse de forskellige udsagn op, et efter et, og de øvrige medlemmer skal herefter diskutere sig frem til, hvorfor de vurderer, at udsagnet er en myte eller et faktum. Oplæseren skal efter denne diskussion give det korrekte svar og læse teksten, som står under udsagnet, op for gruppen. Variation 2: Læs de forskellige udsagn op for kursisterne i plenum, og lad dem komme med bud på, hvorvidt det enkelte udsagn er en myte eller et faktum. Variation 3: Læg to store ark på gulvet, forskellige steder i lokalet: ét, hvor der står Myte, og ét, hvor der står Fakta. Find arket med nedenstående forskellige udsagn om selvskade i øvelseskataloget, og klip dem ud. Uddel de små sedler til kursisterne. Hvis der er mange på holdet, er det ikke alle, som kan få en seddel. De kursister, som har fået udleveret en seddel, skal gå over og placere den ved enten Myte - eller Fakta -arket altså der, hvor kursisten mener, at udsagnet hører til. Stil dig skiftevis ved hvert ark, og læs udsagnene op et ad gangen. Spørg deltagerne, hvilke overvejelser og tanker de gjorde sig, da de skulle vurdere udsagnene som hhv. myte og fakta. Du kan evt. spørge i plenum, om de øvrige kursister er enige eller uenige, hvilket kan sætte nogle gode diskussioner i gang. Tal om, hvad det er for faktorer, der skaber myter og misforståelser. Variation 4: Klip nedenstående udsagn ud, og inddel kursisterne i grupper af 4 personer. Bed grupperne om at diskutere, hvorvidt de vurderer, om udsagnet er en myte eller et faktum. Saml op i plenum, og læg vægt på de udsagn, hvor der var uenighed i grupperne, om hvorvidt udsagnene kunne forstås som en myte eller et faktum eller begge dele.

5 Selvskade betegner også andre former for handlinger end dem, hvor man cutter, brænder sig eller udfører andre selvskadende handlinger, som er synlige på kroppen. Selvskade er ikke en psykisk sygdom. Selvskade er det samme som et mislykket selvmordsforsøg. Personen, der skader sig selv, gør det for at få opmærksomhed. Personer, der skader sig selv, fortjener ordentligt lægeligt tilsyn. Hvis man forhindrer adgangen til redskaber, som personen bruger til at skade sig selv med, ophører adfærden. Det er kun unge, der skader sig selv. Selvskade kan være en god ting.

Relaterede dokumenter

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,