Permakulturens grundstamme
|
|
- Gunnar Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Permakulturens grundstamme - Hvordan definerer man, hvad der er permakultur? Af Poul Erik Pedersen, Diplomholder og suppleant til bestyrelsen i Permakultur Danmark. Permakultur er et inspirerende, overdådigt, befriende og dejligt ukontrollabelt fænomen. Det er vel nok den førstegangsoplevelse, vi alle fik, og den vi vender tilbage til, når vores moderne omverden bliver lidt for deprimerende, åndsfattig, indskrænket og kontrollerende i sin natur Som sådan er permakulturen for de fleste af os indtrådt i en dualistisk relation, som en slags modpol til den omverden, mange af os føler, har udviklet sig i stærkt uheldig retning. Men måske er det et falsk modsætningsforhold? Måske er det bedre at se poly-istisk på verden, fremfor dualistisk. Måske er permakulturen en særligt progressiv, men uadskillelig del af en større samfundsmæssig helhed. Måske er permakulturen bare sig selv, med egne unikke kvaliteter, der stadig behøver udvikling i mangfoldige aspekter. Set fra et dualistisk perspektiv, er det meget naturligt og forståeligt, når vi som permakulturister reagerer mod tanken om at bringe den rigide omverdens kontrollerende og kvantificerende redskaber i anvendelse indenfor permakulturens rammer. Men det kan vise sig at være en uhensigtsmæssig reaktion, der virker bremsende for nødvendig udvikling begrebsudviklingen af permakultur. I Danmark og jeg gætter på, det er det samme i Norge og Sverige har der nu i flere år været en diskussion frem og tilbage omkring, hvordan man skal definere, hvad der er permakultur, og hvad der ikke er. Senest blev der gjort et forsøg i forbindelse med landsmødet i Permakultur Danmark, januar Der blev skrevet et oplæg til mødet, som gav anledning til megen konstruktiv diskussion, men ikke nogen endelig afklaring. Diskussionen var kædet sammen med et ønske om at promovere permakulturen mere åbent og frimodigt. På et tilsvarende landsmøde nogle måneder senere, blev det besluttet at formulere et sæt konkrete definitioner, der hurtigt fik kælenavnet Permakulturen i en bankboks. For hvordan kan man sikre og bevare, uden at virke dømmende og kontrollerende? Løsningen på dét dilemma må være at formulere en række klare definitioner og lægge dem i bankboks, så vi altid kan bruge det som sammenligningsgrundlag. Og så i øvrigt introducere en skelnen mellem projekter, der er: 1. Permakultur-inspirerede, (f.eks. en enkeltstående urtespiral), 2. Permakultur-målrettede, (f.eks. et gårdanlæg i byen uden adgang til egentligt ressource-opland, eller et nyetableret selvforsynings-landbrug med underskud på træ- og energi-regnskabet), 3. Permakultur-fuldbyrdede, hvor bl.a. alle ressource-regnskaberne kommer ud med positive tal, dvs. reelt ressourceopbyggende. Så langt, så godt. Men hvordan formulere et egentligt sæt definitioner for et permakultur-projekt? Den grundfornemmelse, mange af os forbinder med et permakulturprojekt, kan være relativt uhåndgribelig, og den kan gøres gældende over for mange andre projekter, der ikke nødvendigvis er permakultur. Det drejer sig blandt andet om: Et permakulturprojekt er varieret, mangfoldigt, sammensat af mange elementer. Et perma-projekt er grundlæggende økologisk, sigtende mod bæredygtighed (- og hvordan defineres så dét?).
2 Et perma-projekt vil typisk være organisk formet, eller præget af organisk formgivning. Et perma-projekt vil typisk være lavteknologisk, low maintenance, low-budget, men ikke altid og ikke nødvendigvis? Et perma-projekt vil typisk være præget af vild og kaotisk frodighed, med grønne planter struttende ud fra alle hjørner. Men dét er vel i høj grad en særlig form for æstetik, snarere end et neutralt kriterium? Derudover vil et perma-projekt typisk være lokalt forankret, decentralt i sin beslutningsproces, og med stor brugerindflydelse, konsensus-demokrati. Men det samme kan vel siges om en lang række projekter, som vi hurtigt kan blive enige om, ikke rigtig er permakultur? Så øvelsen er slet ikke så ligetil. Frodigt og dejligt ser det ud. Men hvordan skal man afgøre, om det også er permakultur?. Den Gule Enke, Bådsmandsstræde 21 i København. Foto: Poul Erik Pedersen. Går vi tilbage til de oprindelige kilder, især Bill Mollison s bøger, så finder vi nogle formuleringer, der kan bruges til at indkredse definitionen: The aim is to create systems that are ecologically-sound and economically viable, which provide for their own needs, do not exploit or pollute, and are therefore sustainable in the long term. (Bill Mollison, Introduction to Permaculture, s.1). Et andet godt udgangspunkt er de tre perma-etikker: Care for the Earth; Care for People; and Fair Shares. (Omsorg for Verden; Omsorg for Mennesker; Ligelig adgang til og fordeling af Ressourcerne).
3 Etik nr. 2, People Care eller Social Care som det også kaldes, er kommet i fokus de senere år, måske som reaktion på tidligere tiders meget tekniske fokus: Det er ikke nok, at et projekt er selvforsynende og teknisk bæredygtigt, hvis det ikke også skaber menneskelig trivsel og sociale/kulturelle udfoldelsesmuligheder. I Introduction to Permaculture finder vi en liste med permakultur-principper, på side 5. I en let omskrevet udgave kan de gengives således: Relativ placering. (Placér elementerne, så de understøtter hinanden). Fler-funktionalitet. (Hvert element skal have mange funktioner, hver funktion skal understøttes af mange elementer). Effektivt energidesign. (Zoner og sektorer, m.m.). Forsinkelses-effekt. (Lukkede kredsløb, optimeret udnyttelse af ressourcer, lokal rensning og genanvendelse. Ethvert output fra systemet skal blive et nyt input. Affald er ressourcer, der er kommet på afveje ). Brug biologiske fremfor mekaniske ressourcer, systemer. Søg at accelerere plantesamfunds naturlige succession hen mod optimalt producerende og mangfoldig frodighed, for tilvejebringelse af gunstige jorder og områder. Polykultur og stor diversitet, variation. Kant-effekt og formgivning udfra naturlige, organiske mønstre. Små og intensive systemer, stacking. I Danmark er der tradition for at lægge vægt på den videnskabelige og objektive måling af bæredygtighed i form af grønne regnskaber, relateret til begreber som økologiske fodaftryk og økologisk råderum. I denne optik bliver det afgørende, at et perma-projekt i hele sin livscyklus: opbygger mere frugtbar muld og andre jord-ressourcer end der forsvinder/ nedbrydes/eroderes; renser og akkumulerer mere rent vand end der forbruges; renser luften og producerer mere ilt, end der forbruges; opbygger mere energi i form af biomasse end der forbruges, absorberer mere CO2 end der udledes, og på sigt helt afkobler sig afhængigheden af fossile brændsler. I denne sammenhæng bliver det relevant at arbejde med egentlige målinger og videnskabelige undersøgelser: Hvor meget land må hver person lægge beslag på? Hvor meget agerjord skal der til for at brødføde en familie? Hvor mange træer skal der plantes for hver liter benzin der brændes af, eller som kompensation for at rejse med fly? Det kan hurtigt blive meget teknisk, og det er ikke nemt at finde entydigt talmateriale, men vi arbejder p.t. på at tilvejebringe et ordentligt datagrundlag for den slags sammenligninger. Endelig fokuseres der også på det 5. element Organisation med sigte på lokal forankring, selvforsyning, konsensus-demokrati og en lang række andre organisatoriske forhold. Inklusive det forhold, at et perma-projekt må forholde sig bæredygtigt og konstruktivt til bioregionen omkring sig. Hermed har vi så nogenlunde kridtet banen op og indkredset problemstillingen, men vi er stadig ikke nået til en egentlig definition. Det vil være en stor styrke og et væsentligt aktiv, hvis vi i de kommende år kan nærme os en fælles forståelse omkring disse ting. Her er et første forsøg. Lad det være et oplæg til fortsat diskussion imellem os!:
4 Indledende præsentation: Permakultur er et helhedsorienteret analyse- og designredskab for økologiske projekter, som drager omsorg for både Jorden og Menneskene. Ved hjælp af beplantninger, der efterligner naturlige økosystemer, og ved at arbejde udfra en kredsløbstankegang, sikres en konstant opbygning af ressourcer indenfor alle 4 elementer (Jord, Vand, Luft, Energi). Der etableres en lokal ressourceforsyning indenfor en bioregional ramme, som hverken forurener eller udpiner omgivelserne, hverken lokalt eller globalt. Som sådan etablerer permakultur en situation for menneskeligt underhold (en kultur), der er permanent bæredygtig, set udfra en klassisk økologi-forståelse. ( Økologi, af græsk Oikos-logos = læren om naturens egen ressourcehusholdning). For at et projekt kan defineres som fuldbyrdet permakultur, må det forudsættes: 1. at der foreligger et helhedsdesign, på baggrund af en økologisk analyse, der forholder sig til alle fem elementer. (Jord, Vand, Luft, Energi, Organisation). 2. at det kan sandsynliggøres, at projektet vil medføre en opbygning af ressourcer generelt set og ingen udpining af ressourcer indenfor nogen af de fem elementer, hverken lokalt eller globalt, indenfor projektets sandsynlige levetid. 3. at designet i videst muligt omfang sammenbinder ressourcekredsløb og fokuserer på udvekslingen mellem projektets del-elementer, frem for at fokusere på de enkelte elementer, hver for sig. 4. at der etableres en forsvarlig affaldshåndtering, hvor ethvert spildprodukt bliver til en nyttig ressource andetsteds. 5. at projektet i sin formgivning og design tager udgangspunkt i permakultur-principperne, inklusive kant-effekt, zoner og sektorer, naturens organiske mønstre, stacking, småt-og-intensivt, biologiske fremfor mekaniske ressourcer, flerfunktionalitet. 6. at projektet også økonomisk viser sig vedvarende levedygtigt. 7. at projektet forholder sig til de sociale relationer, den menneskelige trivsel og den lokale selvbestemmelse, det lokale demokrati, på en sådan måde at der også her kan tales om en ressourceopbygning. 8. at projektet forholder sig konstruktivt og udvekslende til sine omgivelser, ved inddragelse af en omgivende bioregion med en veldefineret udstrækning, og medvirker til at etablere en regionalt bæredygtig selvforsyning i samarbejde med andre aktører indenfor bioregionen. Det er selvfølgelig store krav at stille, men permakulturen sigter også højt, og langt ud i fremtiden. I praksis må der af og til lempes på kravene for overhovedet at få et projekt etableret, og for at kunne kommunikere det forståeligt til omverdenen. Men det er netop også derfor, vi foreslår at introducere begreberne permakultur-inspireret, og permakultur-målrettet. Det er ingen skam at være inspireret af, eller målrettet permakultur-idealet, tværtimod! Men hvis vi ikke forholder os relativt stramt til idealet i sig selv, risikerer vi meget nemt, at permakulturen bliver udvandet og mister sit bid, som begreb og som designredskab. Og når alt kommer til alt, hvad er pointen med overhovedet at snakke om permakultur, når folk i
5 almindelighed har rigelige problemer med at forstå begreberne økologi og bæredygtighed, hvis ikke permakulturen netop skiller sig ud ved at sigte mod ovenstående idealer?? Samtidig hvis vi selv har en klar definition i baghovedet af, hvad permakultur egentlig står for, så vil vi også kunne føle os langt friere til at formidle permakulturen som det inspirerende, mangfoldige og handlingsrettede redskab, det er! I praksis har det jo altid været sådan, at den, der har et grundlæggende kendskab til permakultur som udgangspunkt i kraft af certifikat-kurset kan fortælle om permakultur og lave sine egne permakulturprojekter, og det hverken kan eller skal der laves om på. Tværtimod: Vi har brug for så mange permaambassadører, vi kan få! Men problemet opstår dér, hvor nogle kan blive inspireret af en lille del af det store samlede permakultur-begreb, og begynder at misrepræsentere begrebet udfra en mangelfuld helhedsforståelse. Eller dér, hvor vi risikerer internt at tale forbi hinanden, på baggrund af forskellige opfattelser af, hvad permakultur egentlig indebærer, og hvad det kræver. Lad os derfor tage diskussionen op på forhånd, også selv hvis vi måske kun bliver enige om at være uenige! Det er bedre, end at vi ikke ved, hvordan hinanden tænker, og at diskussionen så opstår bagefter, efter at noget er gået galt
Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk
Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereRundbordssamtale. Hvorfor er din forening med i Det Fælles Bedste
Rundbordssamtale Med Trine Krebs (Landsforeningen Praktisk Økologi), Tanja, Ærtebjerg (Omstilling Danmark), Niels Aagaard (Landsforeningen for Økosamfund), Karen Abrahamsson (Landsforeningen Økologisk
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereKonflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.
Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereGassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet?
Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet? Udfordringen er klar er vi? Udfordringen er klar den grønne omstilling er kommet for at blive, men naturgas er at opfatte som
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereDet gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.
Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereJesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereKAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?
? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereBrænd igennem med dit budskab
Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereDeleøkonomi i den kommunale planlægning. Planlovsdage, marts 2017
Deleøkonomi i den kommunale planlægning Planlovsdage, marts 2017 Deleby kort fortalt Afsæt i tre gennemgående temaer Deleby blev gennemført i 2016 som et landsdækkende viden- og formidlingsprojekt Formålet
Læs mereÅrsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereLÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereÅrsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016
Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Inspirationsoplæg: få inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Som et nyt tiltag afholder Socialpædagogerne Østjylland
Læs mereHTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN Gymnasium/HF/VUC BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling FAGLIGHED
Læs merePBL-forløb Rad. Patientologi
RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL PBL-forløb Rad. Patientologi 1. semester August, 2017 Indhold 1. Baggrund i læringsudbytter... 3 2. Forløbets opbygning... 3 3. Problembaseret læring... 3 3.1 Trinvis Problembaseret
Læs mereFormålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.
Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereDNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.
BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereEn velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning
En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereKommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune
Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,
Læs mereEt tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER
Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereAnden fælles akademidag. WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde
Anden fælles akademidag WORKSHOP Involvering - inspiration til inddragelse af hele arbejdspladsen i fornyelsesarbejde Indhold i workshoppen Inddragelse og involvering oplæg Afprøvning af dialogmetoder
Læs mereVI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN
VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det
Læs mereHøringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereØkonomiudvalget har bestilt et uddybende notat om nedbringelsen af sygefravær på Københavns Kommunes arbejdspladser.
Økonomiforvaltningen OKF 5.kontor NOTAT Dato: 02-02-2006 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 293663 Dok.nr.: 1759839 Sagsbeh. Ida Zimmer Mellentin Erik Steiness Nergaard Notat 5 - Notat om sygefravær Indledning
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVideo, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation
Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereBesøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget
Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereHvorfor skal vi spille?
Velkommen! Hvorfor skal vi spille? Vi lærer bedst, når vi er engageret i aktiviteter til opfyldelse af specifikke mål. Når vi involveres bliver budskaber og visioner vedkommende og der bliver plads til
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereHvidovre Science Genbrugsstationen
Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mere