erfaringsformidling Stor formidlingsindsats gennem årene giver resultater tema dampspærrer Husk byggeteknikken, når der skal spares på energien

Transkript

1 2008 BvB erfaringsformidling Stor formidlingsindsats gennem årene giver resultater Tagkonstruktionen er den bygningsdel, der har flest svigt og skader. Derfor har BvB s formidlingsindsats i særlig grad været rettet mod dette område og med god effekt. tema dampspærrer Husk byggeteknikken, når der skal spares på energien Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere forslag til at reducere energiforbruget. Men ekstra isolering forudsætter en tæt dampspærre ellers kan der opstå fugtproblemer. eftersyn Stort set uændret niveau i svigt og skader Der er i 2008 ingen væsentlige ændringer i forhold til de to forrige år. skadedækning Stort set uændret niveau i skadeanmeldelser BvB har i 2008 modtaget 21 skadeanmeldelser. Antallet ligger lidt under gennemsnittet for de 5 forudgående år. Tage er fortsat den væsentligste årsag til anmeldelser. De fleste anmeldelser vedrører byfornyelsessager, der er afleveret i perioden cases skadesager afvist Manglende vedligehold BvB afviser at dække skader, hvis de kunne være undgået ved almindelig vedligehold. Økonomi Årets resultat viser et driftsoverskud på 0,35 mio. kr. og en egenkapital på 58,3 mio. kr. Prognoser viser, at bidraget bør forhøjes til 3 %, hvis BvB skal kunne løse de opgaver, som lovgivningsmæssigt er pålagt fonden.

2 gode tage Projektet indeholder udover hjemmesiden blandt andet to mobile tagmodeller, hvor udvalgte løsninger er vist i skala 1:1. Den ene model er permanent udstillet hos Byggecentrum i Ballerup, mens den anden sendes rundt til tekniske skoler i hele landet og til byggemesser. Fotos fra Byggeri 2008 i Fredericia. 2

3 2008 erfaringsformidling tage Tagkonstruktionen er bygningsdelen med flest svigt og skader. Derfor har BvB s store formidlingsprojekt Gode tage også i 2008 haft højeste prioritet. Det er nu heldigvis tydeligt, at den langvarige indsats for bedre tagløsninger har effekt. Gode tage på tekniske skoler Den mobile udstilling gode tage har nu været rundt i landet siden juni 2005 og været opstillet i alt 48 gange på 23 af landets 25 tekniske skoler. Udstillingen står typisk 3-4 uger hvert sted og indgår i undervisningen af både tømrer-, murer- og blikkenslagerlærlinge. Alt i alt har mindst et par tusinde lærlinge stiftet bekendtskab med projekt GODE TAGE. Mange steder har der desuden været holdt fyraftensmøder for svende og mestre. BvB har kontaktet flere tekniske skoler for at høre, om der fortsat er interesse for at låne den mobile udstilling og få besøg af en tekniker fra BvB, der kan fortælle om projektet og om god byggeskik. De positive tilbagemeldinger fra skolernes uddannelsesledere bekræfter, at der stadig er stor interesse for at BvB fortsætter denne formidlingsindsats. Gode tage i Byggecentrum, Ballerup BvB s permanente udstilling GODE TAGE bliver også flittigt besøgt. Byggecentrum har oplyst, at der jævnligt kommer et hold lærlinge eller studerende forbi, som led i deres uddannelse. Dertil kommer ikke mindst de to årlige weekendarrangementer, hvor Byggecentrum holder åbent hus med bemandede udstillingsstande. Målgruppen er her udover professionelle fagfolk også parcelhusejere, som er meget interesserede i løsninger i forbindelse med efterisolering af tagkonstruktionen. Gode tage frem til 2011 På baggrund af den store interesse for projekt GODE TAGE har Grundejernes Investeringsfond bevilget 1,65 mio. kr. til at fortsætte formidlingen af projektet frem til Dermed kan den permanente udstilling bevares, og den mobile udstillings turne til de tekniske skoler er sikret. En del af GI s støtte skal anvendes til at fremtidssikre hjemmesiden godetage.dk. BvB samarbejder med GI om at modernisere og gøre hjemmesiden mere brugervenlig og tilpasse den, så den falder naturligt sammen med BvB s hjemmeside bvb.dk og GI s portal ejendomsviden.dk. Gode tage på Byggeri 2008 Den mobile udstilling var ligesom i 2006 opstillet på Byggerimessen i Fredericia, hvor standen var velbesøgt. Byggemessen handler om byggeri i bredeste forstand. De fleste gæster på messen er rådgivere, håndværkere, både mestre og lærlinge, og mange studerende fra tekniske skoler.

4 formidling om tage har givet resultat BvB har stort set fra sin oprettelse haft særlig fokus på de mange og alvorlige svigt og skader i tage. Siden midten af 1990 erne er gennemført en langvarig formidlingsindsats for bedre tagløsninger. Indsatsen intensiveredes omkring med bl.a initiativet GODE TAGE. Andre parter i byggeriet har haft den samme fokus på tagene. Resultatet taler for sig selv omfanget af svigt og skader er faldet markant. BvB vil også i de kommende år holde fokuspå tagene, så den gode udvikling kan fortsætte og antallet af svigt og skader nå endnu længere ned. BvB åbner hjemmeside bl.a med info om tage BvB udgiver Billigt kan blive dyrt BvB udgiver Statistik om tage

5 erfaringsformidling tage BvB og GI etablerer sammen formidlingsprojektet GODE TAGE anvendelse af faste undertage Hjemmesiden GODE TAGE offentliggøres BvB udgiver Gode Tage svigt og skader anvendelse af banevare undertage DUKO klassifikationsordning for undertage etableres

6 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E 2008 anden erfaringsformidling Projekt Gode tage har haft høj prioritet. Men BvB har også været aktiv med erfaringsformidling på en række andre områder. Seminarer for udlejere og andelshavere Sammen med Københavns Kommune har BvB gennemført to seminarer. En repræsentant fra kommunen har orienteret om muligheden for at få offentlig støtte til bygningsfornyelse af ejendomme i kommunen. BvB har redegjort for sine byggetekniske erfaringer og orienteret om BvB s funktion som forsikringsselskab. På det ene seminar blev der endvidere fortalt om billige lån fra GI. Raadvad Centeret temadag om tage Center for Bygningsbevaring holdt i 2008 et efteruddannelseskursus på i alt 10 moduler. BvB medvirkede med et indlæg på Tagdagen Kurser om vådrum BvB har igen i 2008 været medunderviser på kurser hos Byggecentrum i Middelfart og i Ballerup, baseret på SBi Anvisning 200 Vådrum. Undervisning for konstruktørstuderende BvB har i 2008 holdt kursus for konstruktørstuderende i henholdsvis Odense, København, Horsens og Ålborg. Alle steder for studerende, der skulle løse en byfornyelsesopgave. Der blev i foredragene fokuseret på, hvad kvalitetssikring er herunder kvalitetssikring ved hjælp af fotos. Kvalitetssikring med kameraet I 2007 udarbejdede BvB et byggeteknisk tillæg om kvalitetssikring med kameraet. Tillægget er udsendt i næsten eksemplarer, og er blevet godt modtaget både blandt rådgivere, håndværkere og studerende. Emnet har inspireret Dansk Byggeri til at indføre et skema til fotoregistreringer i deres koncept for kvalitetssikring for små og mellemstore virksomheder. maj 2008 bvb.dk BvB s hjemmeside er en væsentlig faktor i erfaringsformidlingen. I testen Bedst på nettet, hvor Videnskabsministeriet vurderer offentlige hjemmesider, har BvB også i 2008 fået fire ud af fem mulige stjerner. kvalitetssikring m e d k a m e r a e t førregistrering udførelse tilsyn og kontrol aflevering Samarbejde med GI BvB arbejder sammen med GI om at udvikle bygningsrenoveringen. GI kan finansiere initiativer, projekter og forsøg inden for bl.a. byfornyelse, byøkologi og istandsættelse af den ældre boligmasse.

7 Læs nærmere om gennemførte og planlagte projekter på ejendomsviden.dk. Samarbejde med BYG-ERFA BYG-ERFA producerer BYG-ERFA blade, der kommer med løsninger på aktuelle byggetekniske problemer. BvB er repræsenteret i bestyrelsen og i teknikergruppen, der varetager den byggetekniske kvalitetssikring af erfaringsbladene. BvB vedlægger ofte BYG-ERFA blade ved afrapportering af eftersyn, fordi BYG-ERFA bladene er udtryk for god byggeskik, og derfor supplerer eftersynsrapport og BvB s sammenfatning. Temadag om revner I forlængelse af BYG-ERFA s tre udgivelser af erfaringsblade om revner i bygninger, blev der afholdt en temadag. BvB deltog med et indlæg om sine erfaringer på dette område. DUKO BvB er sammen med Dansk Byggeri og Byggeskadefonden for det støttede nybyggeri stifter af DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS) og er repræsenteret i bestyrelse og teknikergruppe. Formålet med DUKO er at sikre: Kvalitet: Sikring af, at undertagsmaterialer lever op til en række minimumskrav. Korrekt anvendelse: Fremme korrekt brug af undertagsmaterialer bl.a. ved at stille krav om, at producenterne udarbejder detaljerede vejledninger, som viser korrekt brug af undertagsmaterialerne. Overblik: Lette valget af et egnet undertag. Læs mere på hjemmesiden duko.dk

8 tema dampspærrer Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere forslag til at reduceres energiforbruget. Mere isolering forudsætter en tæt dampspærre ellers kan det gå galt. Denne artikel handler om dampspærren, dens funktion og problemer med den. Engang havde husene hverken isolering eller dampspærre. Fugten diffunderede ud gennem utætheder i vægge og lofter, døre og vinduer. De pudsede lofter optog fugten og afgav den igen. Man frøs og begyndte at isolere Langt hen ad vejen gik det godt med at isolere for husene var stadig utætte. Der opstod først problemer, hvis den varme fugtige luft, der trængte fra boligen ud i ydervægskonstruktionen eller op gennem etagedækket og ud i tagrummet, nåede at kondensere, inden den blev ventileret væk. Så kunne isolering og træværk blive opfugtet, og der var risiko for skimmel, råd og svamp. Lærlingen og svenden Omkring 1970 gik en tømrerlærling sammen med en ældre svend og satte dampspærre op i en bygning. Da de var færdige, tog svenden sin lægtehammer, og prikkede en masse huller i dampspærren, for som han sagde til lærlingen: det skal ikke være for tæt, det skal kunne ånde! Dampspærren kom ind i billedet Problemet blev løst ved, at man opsatte en dampspærre en alufolie på den varme side af isoleringen, så den fugtige luft fra boligen ikke længere kunne trænge ud i konstruktionerne. Ikke alle var enige i det fornuftige i at opsætte dampspærre mange mente, at boligerne nu ville blive for tætte. Udførelsesproblemer Problemet var imidlertid ikke, at boligerne blev for tætte, men at dampspærren ikke var tæt nok. Ikke på grund af materialet den smule fugt, der eventuelt trængte gennem selve folien, var så godt som uden betydning. Men det viste sig, at på grund af trykforskellen mellem indeluft og udeluft blev der presset store mængder indeluft og dermed fugtighed ud gennem utætheder i samlinger mellem foliebanerne. Det kunne fx ske, hvor folien stødte op til vægge, gulve, lofter og vinduer mv., eller hvor folien blev gennembrudt af stikkontakter etc. Man havde ganske vist fundet en teknisk løsning, men den fungerede bare ikke altid, fordi ikke alle var opmærksomme på eller klar over at det også var vigtigt, at samlingerne var helt tætte. At få etableret en helt tæt dampspærre i eksisterende byggeri fx ved tagfod, ved rørgennemføringer, rundt om bomkantede skunkstolper og hanebånd viste sig at være en byggeteknisk udfordring. Og det er det stadig! Tætte boliger Energikrisen i 1970 erne resulterede i et boom af vinduesudskiftninger og desværre også i problemer med fugt i både boliger og konstruktioner. Med 8

9 (Principskitse) de tætte vinduer og døre og ikke mindst de tætte fuger omkring dem blev presset på dampspærren større, og mere fugt blev presset op i taget og ud i væggene. Desuden var ikke alle hverken rådgivere eller håndværkere tilstrækkeligt opmærksomme på, hvor vigtigt det var, at utæthederne blev erstattet af veldefinerede luftspalter og ikke alle ejere/beboere var klar over, at det nu var ekstra vigtigt at lufte ud. Tværtimod blev mange ventilationsriste stoppet til for at holde på varmen, og luftfugtigheden i boligen steg. Et problem der desværre stadig har vist sig at være aktuelt. Ventileret eller uventileret tagkonstruktion Dampspærren indgår i et kompliceret samspil med andre bygningsmaterialer og konstruktioner. I isolerede tagkonstruktioner skal man fx vælge mellem ventilerede og uventilerede løsninger og mellem diffusionstætte og diffusionsåbne undertage. Her står en lille billedtekst til billedet. Her står en lille billedtekst til billedet. Her står en lille billedtekst til billedet. Et diffusionstæt undertag kræver en ventileret tagkonstruktion, hvor der er etableret en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og undertaget, så fugt, der er trængt op i tagkonstruktionen, kan blive ventileret bort. I en uventileret tagkonstruktion er bortventilering af fugten baseret på, at fugten diffunderer ud gennem den diffusionsåbne undertagsdug. Uanset om der vælges den ene eller anden konstruktionstype er det meget vigtigt, at fugtbelastningen indefra er yderst begrænset. Men jo mindre ventilation i konstruktionen, jo højere krav til damp- Se Byg-erfablad INFOBLAD om Dampspærrer i bygninger tæthed, samlingsdetaljer, termografi, efterisolering, skimmelvækst, hygrodiode, terrændæk, trægulve, afkølede rum. Se Byg-erfablad (27) om Undertage diffusionstætte og diffusionsåbne

10 tema dampspærrer spærrens tæthed. Et diffusionsåbent undertag bør derfor kun anvendes, hvis dampspærren er udført helt tæt i samlinger og op mod tilstødende bygningsdele, og i øvrigt uden gennemføringer. Ved isolering/efterisolering risikerer man, at dugpunktet som før opstod i tagrummet eller i en ventilationsspalte nu kommer til at ligge inde i isoleringslaget, som dermed bliver opfugtet. De nye energikrav Der er igen kommet fokus på energiforbrug og CO 2 udslip, og det betyder, at der stilles endnu større krav om energibesparelser. En af mulighederne er efterisolering af det eksisterende byggeri. Belært af tidligere tiders erfaringer er der nogle forhold, som det vil være vigtigt at overveje, hvis risikoen for fugtskader skal begrænses i forbindelse med efterisolering. Dugpunktet er en af disse faktorer. Dugpunktet Varm luft kan rumme mere fugt end kold luft, og når luften bliver afkølet, vil den på et tidspunkt nå et punkt, hvor overskudsfugten bliver afgivet som frit vand fx som kondens på en kold rude. Dette er dugpunktet. Den samlede tagkonstruktion På grund af ønsket om at reducere energiforbruget, kan der blive tale om et meget tykt isoleringslag. Det fylder i konstruktionen, og er der kun begrænset plads, kan det være fristende at vælge et diffusionsåbent undertag som ikke behøver en ventilationsspalte. I forbindelse med de nye energikrav og efterisolering er det derfor blevet endnu vigtigtigere, at dampspærren i tagkonstruktionen er helt tæt. Pudsede lofter som dampspærre I Byg-erfa erfaringsblad nr Dampspærrer i klimaskærmen fugttransport og materialer advares der mod pudsede lofter. BYG-ERFA s advarsel udløser et dilemma for den projekterende rådgiver. Betyder det, at alle pudsede lofter i boliger i tagetager eller under et uudnyttet tagrum frem- (Fx foto af kondens på rude) Se SBi anvisning 221 om efterisolering af etageboliger. Anvisningen viser hvordan man opfylder kravene i det nye Bygningsreglement 2008 (BR08) om forbedret varmeisolering, når tag, facade og vinduer renoveres på eksisterende bygninger. 10

11 over skal forsynes med en dampspærre, hvis der skal bygges om eller taget efterisoleres? Mange vil måske mene, at det ikke kan passe. Uden tvivl vil mange pudsede lofter og skråvægge fortsat være tætte. Men i nogle pudsede flader kan være opstået utætheder i forbindelse med at der er blevet hamret og banket i tagkonstruktionen små fine revner som det er vanskeligt at se. Og er de tætte nok i forhold til ønskerne om mere isolering? Så advarslen er reel nok. I forbindelse med renoveringsarbejder bør både bygherre, rådgiver og håndværker under alle omstændigheder overveje, om det er værd at løbe risikoen. Husk i den forbindelse på, at en ny dampspærre som regel vil være billigere og lettere at montere i forbindelse med renoveringen, end bagefter når man har konstateret, at der trænger fugt op i tagkonstruktionen. BvB s erfaringer I BvB har vi set flere eksempler på opfugtninger og i den forbindelse skimmelvækst enten pga. utætheder i dampspærren, i samlinger eller ved tilstødende bygningsdele eller fordi der direkte mangler dampspærre. Konkret eksempel Kort tekst Konkret eksempel Kort tekst Konkret eksempel Kort tekst Konkret eksempel Kort tekst Konkret eksempel Kort tekst Konkret eksempel Kort tekst Konkret eksempel Kort tekst Konkret eksempel Kort tekst Her står en lille billedtekst til billedet. (Evt. foto af håndværkere der arbejder i tagetage gerne med dampspærre) 11

12 Budskabet er, at man både skal være opmærksom på klimaet i verden og på klimaet i husenes konstruktioner og indeklimaet i boligen. Nye materialer og nye løsninger Hvor der før primært blev brugt alukraft (aluminiumsfolie på et bærelag af kraftpapir) elle PE-folie (polyethylen) som dampspærre, er der i dag kommet flere nye dampspærrematerialer på markedet. Nogle af disse kan optage og afgive fugten - en egenskab der minder om de gamle pudsede lofter. Desuden findes flere dampspærrer i forskellige kvaliteter, ligesom der findes særlige taper, der er beregnet til samlinger og reparationer. Her står en lille billedtekst til billedet. Her står en lille billedtekst til billedet. BlowerDoor-test Med en såkaldt BlowerDoor-test kan man måle en bygnings tæthed. Inden testen skal alle udeluftventiler og aftrækskanaler forsegles, så huset er tæt. I en døråbning placerer men en speciel dør en BlowerDoor med en ventilator. Ved hjælp af enten overtryk eller undertryk får man et mål for luftskiftet i det forseglede område. Ved et tryk eller vakuum på 50 Pascal må luftskiftet ikke overstige 1½ liter i sekundet pr. m 2. For at minimere risikoen for fugtskader er der behov for udvikling af nye detailløsninger, fx skal tæthed i sammenbygning mellem nyt og gammelt løses,.fx.. og det er vigtigt at få formidlet viden om dampspærrers materialeegenskaber og brugbarhed. Efteruddannelse BvB hilser det derfor velkomment, at der på flere tekniske skoler er taget initiativ til både at uddanne tømrerlærlinge og efteruddanne tømrersvende i at udføre dampspærrer korrekt og lufttæt. Ikke mindst en afsluttende BlowerDoor-test (trykprøvning) kan ganske pædagogisk vise, hvor svært det er at lave en tæt løsning, og dermed også hvordan der skal sættes ind for at sikre tætheden. Erfaring fra kursus på teknisk skole På et kursus blev en lokal tømrer bestilt til at sætte dampspærre på en af de tagmodeller, som blev brugt på kurset. Tømreren skulle medtage den type dampspærre og tape mv., som han selv normalt ville vælge, og udføre arbejdet som han normalt ville gøre. Det blev en lærerig dag for tømreren for umiddelbart bestod hans arbejde 12

13 tema dampspærrer ikke BlowerDoor-testen primært fordi samlinger og tilslutninger ikke var tætte. Udover viden om hvordan man sikrer dampspærrens tæthed, er det vigtigt, at der også undervises i, hvorfor det er så vigtigt, at dampspærren er helt lufttæt. Historien med lærlingen og svenden skal jo nødigt gentage sig. Dampspærren en lille men væsentlig faktor Hensigten med denne artikel er ikke, at man skal undlade at efterisolere. Men skærpet opmærksomhed er nødvendig for at reducere risikoen for, at der opstår alvorlige følgeskader. Efterisolering indgår i et kompliceret samspil med mange faktorer herunder dampspærren. Det er vigtigt at forstå, hvad der sker rent bygningsfysisk. Men det er lige så vigtigt, at det overhovedet er muligt at etablere den nødvendige tæthed sagt med andre ord, at løsningerne er bygbare. Endelig skal man være klar over, at man ved at efterisolere risikerer at få skabt sig nye problemer/ udfordringer. Her står en lille billedtekst til billedet. Her står en lille billedtekst til billedet. Bedste viden nu litteraturliste Tætte boliger kræver god ventilation, og det skal der tages højde for i planlægning og projektering. Det stiller store krav til rådgivere og håndværkere, men også til beboerne, som skal sørge for regelmæssigt at vedligeholde fx emhætter og ventilatorer, og i øvrigt dagligt skal huske at lufte ud. Byg-erfablade om dampspærre Byg-erfablade om undertage Byg-erfablad om Klimaskærmens tæthed krav, måling, lufttætning Selvom dampspærren kan virke som en af de mindste og ubetydeligste bygningselementer, så husk alligevel at give den særlig opmærksomhed. Den har faktisk meget væsentlig betydning for, om bygningen får et godt og langt liv. Sbi efterisoleringsanvisning Sbi - fugtanvisning 13

14 2008 eftersyn Formålet med BvB s eftersyn er at registrere svigt og skader, så der hurtigst muligt kan rejses krav om udbedring overfor de ansvarlige parter. For ejendomme, hvor ejeren har fået tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 (gammel ordning), skal BvB kun gennemføre et 5-års eftersyn. For ejendomme med tilsagn efter 1. januar 1998 (ny ordning) kan BvB gennemføre to eftersyn, nemlig 1- og 5-års eftersyn. BvB har siden 1995 gennemført 5-års eftersyn af ombygninger efter gammel ordning, og 1-års eftersyn af 773 ombygninger efter ny ordning. Af sidstnævnte er der endvidere gennemført 5-års eftersyn af 467 ejendomme. Det akkumulerede antal eftersyn fremgår af diagram 1. GAMMEL ORDNING 5-års eftersyn I 2008 er der gennemført 8 eftersyn. Der er registreret svigt og skader i 30 ud af 137 bygningsdele. Dette svarer til et gennemsnit på 22 %. NY ORDNING 1-års eftersyn I 2008 er der gennemført 67 eftersyn. Der er registreret svigt og skader i 152 ud af 751 bygningsdele. Dette svarer til et gennemsnit på 20 %. 5-års eftersyn BvB har i 2008 gennemført 5-års eftersyn i 98 sager, hvor der tidligere er gennemført 1-års eftersyn, og 7 særlige byggeteknisk eftersyn. Der er registreret svigt og skader i 329 ud af 1299 bygningsdele. Dette svarer til et gennemsnit på 25 %. I to ejendomme er der registreret væsentlige byggetekniske svigt og skader, som kan være dækningsberettigede. Forholdene vedrører tagkonstruktion og vandinstallation. Udviklingen i svigt og skader BvB har siden 1995 gennemgået ca bygningsdele. Som det fremgår af diagram 2, er niveauet for alle typer svigt og skader næsten halveret, siden de første eftersyn blev gennemført i Hovedparten af disse konstaterede svigt og skader er af mindre omfang eller væsentlighed. Procenten for ejendomme med væsentlige byggetekniske svigt og skader, der kan være dækningsberettiget, har været meget lav de seneste år. I 2005 og 2006 udgjorde andelen 1 %, i 2007 var procenten for første gang faldet til 0, og i 2008 er andelen igen 1 %. Der er ingen tvivl om, at muligheden for at gennemføre et eftersyn inden 8 måneder efter byggeriets aflevering har en væsentlig betydning for denne udvikling. Siden de første 1-års eftersyn blev gennemført i 1999 har det været klart for rådgivere og entreprenører, at arbejdet bliver efterset kort tid efter byggeriets aflevering, og dette har en positiv indflydelse på det færdige resultat. En medvirkende årsag til den positive udvikling er også erfaringsopsamlingen og den tilhørende formidling, som er en af BvB s vigtige opgaver. BvB har gennem årene bl.a. fremhævet brugen af robuste og gennemprøvede løsninger fx inden for tage og vådrum. 14

15 Svigt Svigt er, når materialer, konstruktioner eller bygningsdele ikke har de egenskaber, som de bør have i henhold til indgåede aftaler, offentlige forskrifter eller almindelig god byggeskik. Skade Skade er, når svigt giver sig udslag i brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse. En væsentlig skade (ud fra en byggeteknisk og økonomisk vurdering) kan være dækningsberettiget se afsnittet Skadedækning side 24. antal Diagram 1. Antal eftersyn (akkumuleret) / / / / / (9 mdr.) Gammel ordning, 5-års eftersyn Ny ordning, 1-års eftersyn Ny ordning, 5-års eftersyn % Diagram 2. Udvikling i svigt og skader Det samlede billede over svigt og skader viser en klar nedadgående kurve over de seneste 12 år / / / / / (9 mdr.) Alle svigt og skader i % af eftersete bygningsdele Væsentlige svigt og skader i % af eftersete ejendomme 15

16 2008 Skadedækning BvB har i 2008 modtaget 21 skadeanmeldelser. Antallet ligger lidt under gennemsnittet for de 5 forudgående år. Tage er fortsat den væsentligste årsag til anmeldelser. De fleste anmeldelser vedrører byfornyelsessager, der er afleveret i perioden BvB yder økonomisk støtte til udbedring af væsentlige byggeskader, der hidrører fra gennemførelsen af byggeri eller ombygninger støttet efter byfornyelsesloven. Den forsikringsmæssige side af BvB s virke er bl.a. knyttet sammen med kravet om kvalitetssikring af såvel projekt som arbejdets udførelse, så antallet af byggeskader minimeres. Fra det tidspunkt hvor byggeriet er afleveret, har entreprenører og rådgivere et 5-årigt ansvar. I den periode har de både ret og pligt til at udbedre svigt eller skader, som de er ansvarlige for. I samme periode dækker BvB derfor kun væsentlige byggeskader i de tilfælde, hvor entreprenøren eller rådgiveren er gået konkurs eller på anden måde ikke er i stand til at opfylde deres forpligtigelser. I praksis volder det imidlertid en del bygherrer besvær at få entreprenører og rådgivere til at udføre den udbedring, de er ansvarlige for. I de tilfælde, hvor det drejer sig om væsentlige byggeskader, hjælper BvB bygherren med at få sagerne løst ved forligsforhandlinger, syn og skøn eller voldgift. Byggeskader skal anmeldes inden 20 år efter afleveringen. ANMELDTE SKADER BvB har i 2008 modtaget 21 skadeanmeldelser mod 18 anmeldelser året før. Antallet ligger lidt under gennemsnittet for de 5 forudgående år. Erfaringerne viser imidlertid, at antallet af skadeanmeldelser kan variere meget fra år til år (se diagram 3). Det akkumulerede antal anmeldte skader har siden 2001 udgjort ca. 5-7 % af det akkumulerede antal eftersyn. I alt har BvB siden sin oprettelse modtaget 243 skadeanmeldelser. Heraf er godt en tredjedel anerkendt som dækningsberettigede. Flest anmeldelser i de ældste ombygninger BvB har tidligere modtaget lidt over halvdelen af anmeldelserne i tilknytning til sine eftersyn og resten efter udløbet af den 5-årige ansvarsperiode. De seneste år har der imidlertid været en stigning i antallet af anmeldelser, hvor den 5-årige ansvarsperiode er udløbet. Disse sager udgør i 2008 ca. 76 % af de nye skadeanmeldelser. Tage er fortsat det største problem Skader på tag udgør fortsat den største andel af de skader, der anmeldes til og anerkendes som dækningsberettigede af BvB. De fleste af disse anmeldelser vedrører imidlertid byfornyelsessager, der er afleveret i perioden Fra det 5. til det 20. år dækker BvB indtil 95 % af udgiften til udbedring af væsentlige byggeskader efter fradrag for opbrugt levetid og eventuelle forbedringer i den byggetekniske kvalitet. Den resterende del afholdes af ejeren som en slags selvrisiko. I diagram 4 ses fordelingen af primære skadetyper for anmeldte og anerkendte skader i perioden Verserende sager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om dækning, vil kunne påvirke tallene i diagrammet. Anmeldte skader på tag udgør 16

17 Diagram 3. Skadeanmeldelser pr. år antal Diagram 4. Skadeanmeldelser fordelt på skadetyper antal tag facader vådrum vandinstallationer kældre vinduer etagedæk andre Alle anmeldte skader Anerkendte skader 17

18 Diagram 5. Reservationsbeløb fordelt på bygningsdele andre vandinstallationer vådrum tag facader 41 % af alle anmeldte skader. Anerkendte skader på tag udgør 52 % af de anerkendte skader. Tagskader skyldes ofte et samspil af flere forskellige faktorer, men fælles for dem er, at de registrerede problemer knytter sig til fejl både ved projekteringen og udførelsen. Tagskader er forholdsmæssigt dyre at udbedre blandt andet på grund af de ofte store udgifter til stillads. Skader på tag udgør således 61 % af de anslåede udbedringsudgifter (reservationsbeløbene) se diagram 5. Reservationsbeløbet udgør den anslåede udgift til tekniske rådgivere og entreprenører i forbindelse med udbedringen af anerkendte skader. samtidig sparer alle parter for omkostningerne til syn og skøn, voldgift og advokathonorarer. Siden 2002 har BvB i alt haft en besparelse på ca. 6,3 mio. kr. i forbindelse med indgåelse af forlig. Den økonomiske effekt af BvB s regresbestræbelser er, at de ansvarlige betaler erstatning eller, at de foretager udbedring af de pågældende skader uden beregning. Er det ikke muligt at opnå en forligsmæssig løsning, vil regresbestræbelserne resultere i syn og skøn og anlæggelse af voldgiftssag. I disse skadesager vil det ofte være ensbetydende med et langt sagsforløb over flere år. I kategorien skader på andre bygningsdele indgår bl.a. skader i kældre, etagedæk, indervægge, vinduer, kloak, varmeanlæg. Inden for hver af disse skadekategorier er der tale om meget få anmeldelser. Skadesager med regres Behandlingen af byggeskader, der anmeldes til BvB i tilknytning til den 5-årige ansvarsperiode, kompliceres af, at BvB udover den byggetekniske vurdering skal forholde sig til, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre ansvar gældende (regres) overfor en eller flere af byggeriets parter. Det er bl.a. en forudsætning for BvB s dækning, at ejeren har reklameret rettidigt overfor de ansvarlige. I disse sager vurderes det nøje, om det vil være muligt at opnå en mindelighedsløsning, hvor de involverede parter selv afhjælper forholdene. Ved forligsforhandlingerne forsøger BvB via en konstruktiv dialog at opnå en hurtig løsning, som Skadesager uden regres Behandlingen af byggeskader, der anmeldes efter udløbet af den 5-årige ansvarsperiode, er mindre kompliceret, da BvB alene skal vurdere, om det anmeldte forhold, ud fra en byggeteknisk vurdering, opfylder betingelserne for skadedækning. Det samme gør sig gældende i de situationer, hvor fx rådgiveren eller entreprenøren inden udløbet af den 5-årige ansvarsperiode er gået konkurs eller lignende. SAGER DER ER BORTFALDET Nogle sager falder bort, fordi de ansvarlige udbedrer skaden, mens sagen er under behandling i BvB. I lidt over halvdelen af de bortfaldne anmeldelser har de ansvarlige således foretaget udbedring af forholdene. I en del sager er det tilsyneladende tilstrækkeligt, at ejeren anmelder skaden til BvB, hvorefter de ansvarlige udbedrer de påtalte forhold uden BvB s egentlige medvirken. Andre sager bortfalder, fordi ejeren vælger at trække anmeldelsen 18

19 skadedækning Status for alle skadeanmeldelser siden 1990 Verserende sager ultimo 2008 ultimo skade anerkendt, afventer udbedring, retssag o.l under behandling, endnu ikke afgjort Afsluttede sager - skade anerkendt og udbedret af BvB skade anerkendt, udbedret af parterne bortfaldet afvist Antal sager i alt siden tilbage, eller fordi skaden allerede er udbedret. Desuden bortfalder enkelte sager, fordi BvB ikke modtager tilstrækkeligt materiale til at kunne behandle sagen. SAGER DER ER AFVIST manglende væsentlighed Af de anmeldte skader afvises en del mindre skader på grund af manglende væsentlighed. I 2008 drejer det sig om ca. 29 % af anmeldelserne. Skaderne afvises, fordi udbedringsudgiften er relativ lille, skaden er af mindre betydning eller hører ind under den almindelige drift af ejendommen. oprindelige forhold, der ikke er udbedret Et mindre antal anmeldte skader afvises, da det anmeldte forhold ikke stammer fra byfornyelsen, men er oprindelige byggetekniske problemer, der ikke er udbedret. ejeren har ikke reklameret eller har reklameret for sent Et mindre antal anmeldte skader afvises, da ejeren enten har undladt at reklamere eller har reklameret for sent. Det fremgår af skadebekendtgørelsen, at ejeren i mangelafhjælpningsperioden først skal forsøge at få byggeskaden udbedret efter reglerne i Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). Det betyder bl.a., at ejeren skal reklamere overfor de ansvarlige. Har ejeren ikke reklameret eller gjort det for sent, har BvB ikke mulighed for at yde økonomisk støtte til at udbedre byggeskaden. 19

20 Case rørskade Skadesag afvist på grund af manglende vedligehold En mindre ejendom i København med 23 lejligheder blev i 1999 byfornyet og fik blandt andet udskiftet brugsvandsinstallationen. I slutningen af 2007 modtog BvB en skadeanmeldelse, da der var sket gennemtæringer flere steder på anlægget. Allerede ved BvB s 5-års eftersyn i slutningen af 2002, havde der i flere lejligheder været vandskade fra vandinstallationen over loftet. BvB lod anlægget undersøge for at finde årsagen til de opståede skader. Det specialfirma, der under- søgte anlægget, konkluderede, at årsagen til skaderne skyldtes manglende cirkulation i brugsvandsanlægget. Årsagen til den manglende cirkulation var, at anlæggets cirkulationsventiler ikke længere fungerede tilfredsstillende. Ejeren havde ikke sørget for, at cirkulationsventilerne blev gennemgået og udskiftet som en del af den almindelige vedligeholdelse af vandinstallationen. BvB afviste at dække skaden. 20