De kristne grundbegreber

Transkript

1 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN De kristne grundbegreber hvad er det vi tror på? De kristne grundbegreber Kurset er udarbejdet af Jakob Rönnow Revideret 2003

2 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side2 Indhold 1. Formål 3 2. Vejledning til instruktøren 3 3. Forret 4 4. Program for aftenen 4 5. Hovedret 5 6 Dessert 7

3 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side3 1. Formål Kursets formål er at give deltagerne en indsigt i de kristne grundbegreber synd og nåde, samt en forståelse for de vigtigste forudsætninger for forkyndelsen i FDF. 2. Vejledning til instruktøren FDFs formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus, men ikke altid er det det, der står stærkest, hverken i bevidstheden hos den enkelte unge leder eller det, der prioriteres højest i den daglige FDF- praksis. Men tag ikke fejl; vore unge ledere ved også, at det er dét, der er FDF og forskellen til fritidsklub. Det er din opgave at udruste dem med et stativ, nogle kristne grundbegreber, som de kan bruge som basis i deres forståelse af kristendommen. Det er i denne omgang IKKE din opgave at ruste de unge til selv at skulle fortælle videre. Selv om emnet tro måske ikke er allerøverst på hitlisten, er der en meget større forståelse og interesse for spørgsmål om tro end tidligere. Mange unge har også et behov for at få svar på hvad er det nu lige, at VI tror? i mødet med de mange andre udtryk for religion som islam, astrologi, krystaller, reinkarnation, pendulering, buddhisme, pyramidekraft osv. Som hjælpemidler kan anbefales forskelligt konfirmandmateriale, Lars Tjalves Det med Gud og os (Aros), Møllehaves Tro og tegn (Sesam). og se eventuelt også i Luthers Lille Katekismus bag i salmebogen. Det her må ikke blive til en lang forelæsning, og derfor er det instruktørens opgave at få det gjort til samtale. Derfor også den lille hjemmeopgave, forretten, som dog også kan løses i begyndelsen af aftenen. Minioversigt/indholdsfortegnelse: Syng en sang eller salme og præsentér dig selv Summegruppesamtaler om de medbragte forslag fra forretten Plenum om det grundliggende, der er at sige om Gud Du skriver op og forklarer to fremmedord: synd og nåde Vi finder eksempler fra bibelhistorien på vore hovedpunkter Blandt andet ved at opdage, at der er ret mange lignelser og bibelsteder, der understreger det, vi har fundet frem til.

4 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side4 3. Forret Inden mødet får hver deltager følgende opgave at besvare: Hvis en væbner spørger dig: Hvilke TO TING, er det vigtigste ved Gud eller om Gud? Hvad ville du så svare? Tænk grundigt over det og tag svaret med til lederuddannelsesaftenen, hvor vi skal snakke tro. 4. Program for kursusaftenen Eksempel på program Velkomst - syng en salme Præsentation af instruktøren og deltagerne Kort gennemgang af aftenens program Deltagerne opdeles i summegrupper af 2-3 personer. Grupperne diskuterer de fra forrettens medbragte forslag Plenum, hvor grupperne kort fremlægger indholdet af deres drøftelser. Instruktøren skriver nøgleordene på en tavle/planche. Hvad er det grundlæggende man kan sige om Gud? Synd og nåde - gennemgang og forklaring af ordenes betydning Find i fællesskab eksempler fra bibelhistorien, hvor begreberne indgår evt. i grupper. Instruktøren giver eksempler Pause Instruktøren samler op på deltagernes eksempler Hvordan kan vi arbejde videre i lederflokken? - snak om desserten Afslutning - syng en aftensalme

5 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side5 5. Hovedret 1) Summegrupper Lederne skal her bruge deres to forslag fra forretten til en beskrivelse af Gud og vor tro. Lad dem sætte sig og snakke tre og tre sammen om deres forslag. Det skulle give seks ord i hver gruppe. De fremlægger hver deres egne ord, og herefter finder de i fællesskab frem til det, de mener, er de vigtigste ting om Gud og vor tro. 2) Plenum Nu er det instruktørens opgave at samle summegruppernes svar og skrive dem på tavle eller overhead. Du skal prøve at sammenskrive dem, så de ord, som siger nogenlunde det samme, slåes sammen. Svarene vil sandsynligvis blive nogle af følgende (muligvis med andre ord): Gud er kærlig Gud holder af syndere, de forkerte, skæve, dem ingen andre kan lide, de svage Gud tilgiver Man kan bede til Gud Gud lever og vi er aldrig alene Gud vil have, at vi skal være gode mod andre, vor næste. Gud er med os både når vi lever og når vi er døde Gud er vores far/ Gud er som en far (mor) Vi er også forpligtede på det her Nu kommer der en vigtig drejning, som DU som instruktør skal se at få ind: Det er din opgave, at fortælle eller at prøve at få lederskoledeltagerne til at fortælle at Gud vil, at vi er forpligtede på at gøre noget tilsvarende over for hinanden: F.eks. 1. og 3. linie: Gud er kærlig og han tilgiver og han vil derfor, at vi prøver at være kærlige og tilgive andre, som vi selv er tilgivet af Ham. 2. linie: Gud holder af syndere, skæve osv, - og derfor bør vi prøve at holde af syndere og skæve. Vi er jo selv syndere og alligevel holdt af! 3) SYND og NÅDE Der er nogle grundlæggende ord, som er vigtige for at forstå det specielle ved kristendommen. Vi er syndere og det synes at være et totalt ukendt begreb i dag. Ingen er syndere eller skyldige, for alle vore fejl kan forklares, og fejlene skal man ikke hænge sig i. Man kan kun forstå begrebet synd, hvis man også indrømmer, at man begår fejl over for andre, og at man selv er skyld i det. Det er ikke ondskab eller dumhed, at vi ikke rigtigt forstår ordet synd, for vi er opdraget til, at alt, hvad vi gør, kan forklares, eller at det ikke er vores egen skyld. Vore fejl og svigt tillægger vi samfundet eller vores opdragelse, og samtidig er det at tage ansvar for andre og den verden vi lever i ikke nødvendigvis en pligt. Derfor er det også i orden at lade være. Altså: når man ikke selv synes, at man gør noget forkert eller er skyld i noget, kan man heller ikke erkende, at man er en synder.

6 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side6 Det kan være nødvendigt at understrege, at årsagen til at vi ikke har paradis på jorden er menneskers og ikke Guds fejl. Det er det, de første myter i Gammel Testamente fortæller. Gud ville det godt for mennesker og skabte derfor paradiset til dem, men ret hurtigt ville Adam og Eva selv bestemme, både over kundskabens og livets træ. De ville være ligesom Gud, men det ville Gud ikke, fordi han vidste, at mennesker meget let misbruger den magt, som de har. Derfor sendte han dem ud af paradiset, men med besked om, at han altid ville følge dem. Myten gælder stadig. Vi passer ikke godt nok på jorden, hinanden osv. Intet menneske er perfekt og fejlfrit, fordi vi inderst inde altid sætter os selv højest. Det er noget af det, der menes med at vi er syndere. Synd er altså IKKE noget moralsk, at man går i seng med hinanden før man er gift, drikker sig fuld eller lyver. Synd er at forbryde sig mod det som er Guds mening med skaberværket og andre mennesker. Kristendommens svar på synd er kirkens ord for tilgivelse, nåde. Nåde ER det samme som tilgivelse, men med vægt på, at vi får den uden at fortjene den, dvs. vi er tilgivet vore fejl, synder, selvom vi ikke fortjener det. Nåde på latin hedder GRATIA (vi kender det fra engelsk: GRACE. Fra Tak på spansk og italiensk).f Af nåde hedder på latin GRATIS, og heraf kan man se det særlige ved NÅDE i forhold til tilgivelse: at vi får Guds kærlighed helt ufortjent, gratis - af nåde. Man kan også sige, at det er det, der ligger i, at Gud altid følger med os, uanset hvad vi gør. 4) Hvor ved vi det fra? Efter at have talt om synd og nåde, går vi tilbage til listen over det vigtigste at vide om Gud og kristendom. Instruktøren kan spørge: Hvad gør, at vi tror, det er sådan? Hvad får os til at tro det, vi har skrevet op? Hvor ved vi det fra? Kan vi give nogle eksempler fra bibelen, der understreger det? Se arbejdet under pkt. 5 - F.eks.: At Gud tilgiver: det ved vi fra lignelsen om kongen, der eftergiver kæmpegælden hos tjeneren, men så forventes det også af ham, at han tilgiver sin medtjener - At Gud elsker alle: Det ved vi fra alle de forskellige mennesker, som Jesus møder: fiskere, spedalske, fattige, hyrder, luddere, besatte, månesyge, børn, røveren, kvinder, fremmede, romere - At Gud siger, vi kan bede til Ham: Han lærte os fadervor - At Gud er med os, når vi er døde: at han overvandt døden påskemorgen

7 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side7 6) Arbejde med centrale tekster Her følger nogle lignelser og beretninger fra evangeliet. Sæt deltagerne i grupper af tre til at læse to af dem og prøve at finde ud af, hvilken af sætningerne i vores grundbegreber, de understreger eller belyser. Gældbundne tjener, Matt. 18,21-35 Fortabte søn, Luk. 15,11-32 Arbejderne i vingården, Matt. 20,1-15 Den gode hyrde og de 100 får, Luk. 15,1-7 Det store gæstebud, Lukas 14,16-24 Om ikke at bekymre sig, Matt. 6,25-34 Kvinden, grebet i hor, Joh.8,3-11 Gennemgå deres svar og find ud af, om vi eventuelt har glemt en sætning på vores liste over de vigtigste ting. 7) Afsluttende bemærkninger De kristne grundbegreber, synd og nåde, er nu gennemgået ud fra ledernes egne ord fra forretten. Måske er det nødvendigt at slå det fast, som Luther understregede for os: At det enestående ved kristendommen er, at alt gives os ufortjent (af nåde gratis!) Vi skal ikke følge gamle damer over gaden for at opnå Guds kærlighed, FOR VI HAR DEN ALLEREDE UFORTJENT. Selvfølgelig skal vi ikke sidde i lænestol i døgndrift, men prøve at elske Gud og tjene vor næste (=Det dobbelte Kærlighedsbud), men vi skal ikke brænde vokslys af, betale aflad, bede via helgener, lire bønner af, være klædt på en bestemt måde, leve ugift, bede i en særlig kompasretning for at opnå Guds kærlighed; den er givet os (syndere) ganske gratis, fordi Gud elsker os som en far. 6. Dessert I kan vælge mellem følgende to forslag eller måske gøre brug af begge: 1. Alle lederne går i kirke sammen, og på det efterfølgende ledermøde diskuterer man, hvordan det, man har hørt eller sunget, passer sammen med det, man på lederuddannelsesaftenen har lært om de kristne grundbegreber. Hvor stødte I på de kristne grundbegreber. Hvordan udlagde præsten det? Kom grundbegreberne til udtryk i salmerne, dåben og nadveren? 2. I skiftes til på de efterfølgende ledermøder at lave indledning ud fra de tekster, I har læst på lederuddannelsesaftenen. Opgaven er at udlægge de kristne grundbegreber både i forhold til teksten og i forhold til vores eget liv her og nu.