Nældebjerg Børnegård. Virksomhedsplan. Børneringen

Transkript

1 Nældebjerg Børnegård Virksomhedsplan Børneringen

2 Indholdsfortegnelse! Forord. Værdier og pædagogiske principper. Indsats områder. Institutionens pædagogiske mål. Det pædagogiske arbejde. Principper for ledelse. Kompetence udvikling. Forældrebestyrelsen. Tværfaglige samarbejdsrelationer. Årsberetning.

3 Forord: Nældebjerg Børnegård Børnehaven og vuggestuen blev sammenlagt til en integreret institution i Nældebjerg Børnehave Børnehaven er en selvejende institution, oprettet den 15. oktober 1970 af en gruppe forældre og tilsluttet Børneringen. Nældebjerg Vuggestue Vuggestuen er en selvejende institution, oprettet den 5. januar 1971 af en gruppe forældre og tilsluttet Børneringen. hvis formål bl.a. er: At oprette institutioner for børn og unge. At oprette og drive feriekolonier. At rådgive institutioner i administrative og regnskabsmæssige spørgsmål. At yde psykologiske bistand. Til Nældebjerg børnegård er der knyttet en bestyrelse af en formand og to børneringsrepræsentanter valgt af Børneringen, samt fire forældrerepræsentanter. Børnegårdens ledelses team og to medarbejderrepræsentanter deltager i bestyrelsesmøder. Vi er normeret til 110 enheder i alderen 0 6 år. Vi er fordelt på 4 stuer, 2 stuer med børn fra 0-3 år og 2 stuer med børn fra 3-6 år. Daglig åbningstid: Mandag Torsdag kl Fredag kl Lukkedage: Vi følger Greve Kommunes retningslinier for lukkedage: Fredag efter Kristihimmelfart, 5 Juni (grundlovsdag) samt 24. til 31. December. Lukke dage Se opslag i Institutionen

4 Troldene: Desireè 35 timers Pædagog. Mariane 30 timers Medhjælper. Lajla 35 timers Pædagog. Trine 30 timers Medhjælper. Skovstuen: Birgit 35 timers Pædagog Anette 30 timers Pædagog Kirsten 35 timers Medhjælper Jette 29 timers Medhjælper Junglestuen: Annie 32 timers Pædagog Dorthe 30 timers Pædagog Solvejg 35,5 timers Medhjælper Bavianerne: Aase 32 timers Pædagog Mette 26,5 timers Pædagog Inger 28 timers Pædagog Joan 35 timers Medhjælper Økonoma: Mona 25 timers Økonoma Souschef: Annette 37 timers Pædagog Leder: Hanne 37 timers Pædagog

5 Det pædagogiske værdigrundlag: Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde er, at barnet er i centrum. Her er omsorg, respekt, trivsel og sundhed en vigtig del af hverdagen, til gavn for både børn, forældre og ansatte. Vores mål er at give børnene frihed til, og støtte dem i at, eksperimentere og udforske verden. Bruge deres sanser og evner - alene og i samspil med andre. Vi prøver at tilrettelægge dagen således, at vi tager hensyn til både den aktuelle børnegruppes sammensætning og det enkelte barns behov. Vi ønsker at skabe et børnehus med masser af tryghed og varme- med: Barnet i centrum Her skal være sjovt, spændende, udfordrende, inspirerende og meningsfyldt at være for alle - børn, forældre og personale. Pædagogisk hverdag: I hverdagen bestræber vi os så vidt det er muligt på at arbejde med børnene som individuelle individer. I vores arbejde med børnene, lægger vi stor vægt på, at lære dem at være sociale, ansvarsbevidste og selvstændige. I perioder kan det også være påkrævet at tage specielle hensyn til netop dit barn. Det kræver, at du som forældre er åben overfor os, hvis der sker forandringer i Jeres hverdag. Det er lige så vigtigt for os som for Jer, at vide, hvis barnet har haft en dårlig dag eller nat. Dette kan være sygdom hos barnet eller i familien. Det kan være skilsmisse eller dødsfald, som påvirker alle i familien. Storbørnsgruppe I vuggestuen samler vi de største børn et par måneder før de skal overflyttes til børnehaven. De overordnede mål for denne gruppe er: De skal gøres parate til børnehaven. Lære ved hjælp af leg. Styrke de sociale kompetencer. Styrke kammeratskabet. Styrke selvværdet. Blive selv hjulpen. Det sidste år børnene går i børnehave kommer de i storbørnsgruppen. Vi starter op i gruppen efter efterårsferien og afslutter den i april. De overordnede mål for denne gruppe er: De skal gøres parate til skolen. Lære ved hjælp af leg. Styrke de sociale kompetencer. Styrke kammeratskabet. Styrke selvværdet.

6 Værdier og pædagogiske principper! Det er vigtigt for os, at børnene føler sig velkomne når de kommer om morgnen. Vi siger godmorgen, og kommer med en lille kommentar har du sovet godt eller sikken en fin bluse du har på e.l. I løbet af dagen er det vigtigt at barnet føler sig tryg, får nogle udfordringer, lære noget nyt, samt bliver rost og tilkendegivet. Dette gøres b.l.a. ved at børnene et langt stykke af vejen er medbestemmende, men at vi også prøver at lokke hvis vi finder det nødvendigt. EKS : Grethe kan ikke lide at få beskidte fingre, dette gælder både på legepladsen og når hun er indenfor f.eks når vi spiser. Dette hæmmer hende faktisk lidt i hendes udvikling. Under et malerprojekt, som vi har hver dag i en uges tid, sidder hun bare og kigger. Vi syntes at hun skal med hver dag, men vi tvinger hende ikke til at male, men pludselig den sidste dag, tager hun selv en pensel og begynder at male Her fastholder vi hende til projektet, men hun bestemmer selv hvornår hun er klar, til det næste skridt. Det er vigtigt at børnene får nogle alderssvarende udfordringer, dette gør vi b.l.a. ved at være på tværs af stuerne, så de store f.eks kommer i teatret eller har sang og musik. De små kan også have sang og musik, men det er så på deres niveau. Det er vigtigt for os at se det enkelte barn, at lære at forstå det, og acceptere/ respektere børnenes forskellighed. Dette kan vi b.l.a. gøre ved at være nærværende voksne, og ved at hjælpe og støtte børnene i situationer hvor de føler sig usikre, eller endnu ikke har lært at tackle f.eks konflikter på en hensigtsmæssig måde. I stedet for at skælde ud er det vigtigt at vi anerkender børnene. EKS : børn slås om det samme stykke legetøj, den voksne siger det var Amalie der legede med dukken, men vi kan spørge om du må låne den bagefter eller vi kan hjælpe med at finde en anden dukke, eller spørge Amalie om Sofie må være med. I dagligdagen skal der være mulighed for forskellige aktiviteter, der kan styrke og inspirere børnene. Dette kan f.eks være ture ud af huset, til stranden, eller for at løbe op og ned af bakker, eller for at samle blade. Det kan også være at tegne og male, eller synge og danse. Alle disse ting er med til at styrke børnenes motorik, sanser, sprog, og forståelse for sig selv og hinanden. Vi har valgt 3 værdier, som vi syntes er noget af det vigtigste i arbejdet med børn i alderen 0-6 år. Vores værdier er: Anerkendelse. Sociale relationer. Sundhed. Værdierne har vi givet 3 underpunkter hver, med eksempler på hvad vi mener de indeholder, samt hvordan vi arbejder med dem i dagligdagen. Anerkendelse: Trivsel: For at et barn trives og føler sig tryg, er det vigtigt at det bliver forstået. EKS: Ole er ked af det, da han bliver afleveret en mandag morgen. Pædagogen tager ham op da det er tid til at sige farvel. Ole græder da far går, og pædagogen siger hvor er du ked af det, du kan ikke li at far går i dag Ole ryster på hovedet, men holder snart op med at græde for den voksne forstår ham jo.

7 Udvikling: For at barnet udvikler sig, skal det hele tiden have nye udfordringer, og succes oplevelser. EKS: Hver dag øver børnene sig i at tage deres tøj af, når de skal sove, og tage nattøj på. I starten er det svært, men ret hurtigt lærer de mere og mere, og da det er noget der sker hver dag, er det noget de genkender. De får mange små succes oplevelser, da de voksne roser dem, for det. Omsorg: Børn kan også have dage, hvor de har brug for ekstra omsorg. EKS: Oles mor er blevet syg, og kan i en periode ikke være, så meget for ham, som hun plejer. Det kan Ole selvfølgelig mærke, og i institutionen reagerer han ved at have flere konflikter, med de andre børn, samt ved at være ked af det. De voksne prøver at gøre hans dag nemmere for ham ved, at han kommer med på flere ture, eller han hjælper de voksne med mange ting, så han i løbet af dagen, har en voksen ved sin side, når han har brug for det. Sociale relationer Konflikthåndtering: Børnene skal lære at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. EKS: Ole leger på bil tæppet ude i gangen, han har sat mange biler op på række, og kører nu med 1 bil, rundt på tæppet. Sofus går hen og tager en af bilerne og begynder at køre på tæppet med den. Ole bliver gal og råber nej, og vil tage bilen fra Sofus. Pædagogen går hen til dem og siger Sikken en god leg du er i gang med Ole, og sikken en masse biler du har sat op Ole kigger stolt op på pædagogen, og ned på alle sine biler. Pædagogen siger jeg tror også at Sofus syntes at det er flot, derfor vil han så gerne have en bil, og lege med dig. Sofus nikker. Pædagogen spørger Kan Sofus ikke vælge en bil, og så kan i lege sammen Det syntes Ole nu er en god ide. Fordybelse: Det er vigtigt at børn også får tid til fordybelse, det kan bygge venskaber. EKS: Ole og Sofus er rigtig godt i gang med deres leg på bil tæppet, men nu skal hele stuen på tur, det har været aftalt et par dage. Pædagogen går ud og siger at de skal rydde op, for de skal jo med på turen. Både Ole og Sofus siger at de ikke vil med på tur. Pædagogen går ned på den anden stue, og forklarer hvad der er sket omkring Ole og Sofus i løbet af morgenen, og spørger om de kan holde øje med dem, hvis de bliver hjemme. Det kan de godt, så Ole og Sofus kan nu fortsætte deres leg. Hjælpsomhed: Det er vigtigt at børnene kan se, hvornår deres kammerater har brug for hjælp. EKS: Ole falder ude på legepladsen, hans knæ bløder ret meget. Pædagogen bærer ham ind, og 2 børn der så han faldt følger efter. Pædagogen når kun lige at få fat i en klud for at vaske såret, da det ene barn siger jeg henter plaster hvorefter det andet barn siger så tager jeg saksen Da de kommer tilbage spørger de hvor stort plastret skal være. Ole sidder nu og smiler lidt, fordi der bliver snakket om hvor gode de er til at hjælpe. Sundhed: Sunde børn leger bedst. Maden: EKS: Vi syntes at det er vigtigt at børnene får en sund varieret og næringsrig kost. I vuggestuen har vi en økonoma ansat, der hver dag laver mad til børnene, så vi ved at de får den rette kost. I børnehaven har børnene madpakker med. Lige nu blander vi os ikke i hvad børnene har med, eller hvornår de spiser hvad. Vi vil dog gerne have større fokus på dette område, og har derfor bedt Rejseholdet om at hjælpe os med at udarbejde en måltidspolitik der skal gælde for hele huset.

8 Motion: Motion er en vigtig del af dagligdagen, ikke sådan at vi skal tilrettelægge den helt, men vi skal sørge for at børnene får nogle udfordringer. Det kunne f.eks. være at det er okay at klatre op på nogen ting, da det styrker motorikken og balance evnen. Det kunne også foregå ved små lege på legepladsen, hvor der bliver løbet om kap (måske på tid) eller ved motor cykel ræs. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på det enkelte barn, og finder en måde hvorpå barnet syntes at det er sjovt at bevæge sig. Sjov / Humor: Sundhed handler også om at grine og pjatte, og lære at forstå humor, på det alderstrin man nu er. Dette kan gøres på mange måder i dagligdagen, lige fra kilde ture til fjollede sange, og til mere direkte humor for de større børn. EKS: Ole kommer med et flot rødt æble om morgenen. Pædagogen udbryder Neej, Ole har du taget sådan et dejligt æble med til mig i dag, ihhh hvor jeg glæder mig til at spise det Ole griner og svarer Nej, det er ikke til dig, det er mit æble. Forældresamarbejde! Det er meget vigtigt for os, at vi har et godt forælder samarbejde, der bygger på gensidig respekt og åbenhed. For at skabe sammenhæng mellem barnets to verdner, er det vigtigt med god kommunikation og et godt samarbejde mellem familien og institutionen. Det betyder at vi lytter til forældrene og er opmærksomme på deres ønsker og behov. Forældre kender deres børn bedst, men derfor kan vi godt komme med råd og vejledning. Det kan være meget forskelligt hvordan man kan sige tingene til forældrene, og hvordan de modtager det. Jo mere vi involverer os i børn og forældre, jo bedre kender vi dem. For at børnene har det godt i institutionen, er det vigtigt at forældrene føler sig trygge.

9 Ledelsesopgaver! Hanne: Sikkerhed. Udviklingssamtaler. Indkaldelse til bestyrelsesmøder/ i samarbejde med formand.. Ledermøder i Børneringen. Ledermøder i kommunen. Chefforum. Afsked følge procedure korrekte indstillinger. Regnskab til Børneringen. Post. Møder. Indkøb. Annette: Vikarløn. Stambog. Forsikring. Statistik. Park og vej. Syge/ raskmelding regnskab. Ferieindberetning. Fælles: Månedsrapporter. Ansøgning til kommunen. Ansøgning til Børneringen. Personalemøder. Ledermøder i kommunen. Vikarforbrug / styring. Konfliktsituationer. Budgetstyring, regnskabsaflæggelse, overførsler. Uddeligering opsamling koordinering. Deltagelse i ansættelser indstilling om ansættelse. Arbejdspladsvurdering. Bogholderi fakturaer, kontanter, bank og giro. Ind og udmeldelse af børn. Visitation i samarbejde med pladsanvisningen. Alle forhold vedrørende bygninger. Velkommen til nye medarbejdere. - tavshedspligt, børneattester, nøgler alarm ansættelsesbreve. Information eks. Postmappen, Kalender m.m. Pædagogisk ledelse påvirke/styre mod fælles mål.

10 Kompetenceudvikling! For at huset kan være under konstant udvikling er det vigtigt at have medarbejdere der ønsker at videreuddanne sig. Dette kan være på små kurser eller temadage eller det kan være på længerevarende kurser eller orlovsstillinger. Vi har et kursusbudget, det er ikke stort, så derfor må vi prioterer Hvad er vores indsatsområde til næste år? Og er det noget du brænder for, eller ønsker at vide mere om? Det kan også være at vi gerne vil modtage flere tosprogede, og hvordan kan vi så hjælpe dem bedst muligt? Eller det kan være børn med særlige behov eller handicap. Det kan også være at du keder dig lidt på arbejdet, at det ikke er inspirerende nok, eller du bare trænger til nye ideer. Under alle omstændigheder er det vigtigt at du får sagt det til ledelsen e.v.t. under din medarbejder udviklingssamtale. Det er dit ansvar at finde kurser i kursusmappen som du syntes kunne være spændende og inspirerende for dig og huset. Vi skal gøre vores bedste for at du kommer af sted

11 Bestyrelsen! Formand: Bjørn Jerichau Næstformand: Inge-Lise Tanderup Børneringsrep: Signe B. Rasmussen Forældrerep: Camilla B. Andersen Clavs Hoffmann Erik Vand Birgitte D. Jensen Suppleant: Personalerep: Lajla Lund Annie Saaby Ledelse: Hanne Olsen Annette D. Jepsen

12 Tværfaglige samarbejdsrelationer! I alle institutioner er der tværfaglige samarbejds partnere. Det er personer som kan råde og vejlede os, hvis der er problemer med et barn. Det kan være os der kommer med en problemstilling, men det kan også være jer som forældre, der har snakket med stuens personale om et problem angående jeres barn. Hvis vi er i tvivl om hvorvidt vi kan hjælpe jer bedst muligt kan vi tage det op på et møde, og videregive de råd vi har fået. I Greve kommune har vi såkaldte, 4 bande møder ca. 3-4 gange om året. Her deltager en sundhedsplejeske, psykolog, tale/høre pædagog samt en Fysioterapeut. Her har vi mulighed for at komme med en bekymring om et barn, men vi har tavshedspligt og må ikke nævne navne på hverken børn eller forældre. Her kan vi få råd og vejledning i hvordan vi kan tackle et problem. Det kan være alt fra et barn der bider meget, og til mere alvorlige ting, hvor vi f.eks ikke syntes at barnets udvikling er optimal. Hvis der skal laves indstillinger på et barn til Pædagogisk Psykologisk rådgivning (PPR) så er det altid skriftligt, og med forældrenes underskrift.