Den Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve

Transkript

1 Den Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Godkendt i Bestyrelsen April

2 Indholdsfortegenelse: Indledning med introduktion af dagtilbuddet. - Størrelse, børnegrupper/stuer, personalets organisering. - Forældresamarbejde. - Barnets første tid i dagtilbuddet/ det pædagogiske værdigrundlag. - Overgang fra vuggestue til børnehave. - Overgang fra dagtilbud til skole/sfo. - Medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Beskrivelse af aktuel børnegruppe og særlige forhold kendetegn ved dagtilbuddet og hvilke konsekvenser dette får for den aktuelle PLP. Hvad kendertegner de børn der er tilknyttet dagtilbuddet. - Socialt og kulturelt hvad optager børnene, hvad er deres interesser, og hvilke kulturelle ressourcer bærer de med sig. - Tosprogede børns vilkår, behov ressourcer og styrker. - Særlige udfordringer aldersfordeling og antal børn. Evaluering af sidste års PLP og hvad denne betyder for den aktuelle PLP. - Et eksempel på et fokuseret evalueringsforløb (efter EVA s Tegn på læring.) med udgangspunkt i et af de læreplanstemaer dagtilbuddet selv har lagt hovedvægt på. - Opfyldelsen af de øvrige læreplanstaemaer kort resume af evalueringen af dette. - Arbejdsprocessen med den pædagogiske læreplan, herunder: - Brugen af EVA s Tegn på læring - Inddragelse af forældrebestyrelsen i forhold til udarbejdelsen, evaluering og opfølgning. - Praksisfortællinger eller andre reflektionsværktøjer. - Kobling til aktuel aftalestyring. - Samspil med Greve kommunes Børne og Ungepolitik. - Evt. supplerende temaer/problemstillinger som dagtilbuddet selv ønsker at beskrive. - Afslutning: Hvad har personalet lært i det forløbne år og hvad dette medfører i forhold til kommende pædagogiske læreplaner. Læringssyn. - Beskrivelse af læringsrum, f.eks. De tre læringsrum. - Beskrivelse af dagtilbuddets læringsmiljøer. - Beskrivelse af hvordan pigers og drenges leg og læringsrum tilgodeses. - Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet: Belys ved hjælp af en eller flere praksisfortællinger hvordan der skabes og vedligeholdes inkluderende miljøer, således at alle børn også børn i udsatte positioner sikres deltagelse i fællesskabet. Professionel relationskompetence og anerkendelse som pædagogisk tilgang i arbejdet med børn. Belys følgende ved hjælp af en eller flere praksis fortællinger. Udvikling og vedligeholdelse af professionel relationskompetence, samt en grundlæggende, anerkendende holdning til det enkelte barn - Sikres i dagtilbuddet ved - Gøres levende og synlige i dagtilbuddet ved De konkrete pædagogiske læreplaner (0-2 år og 3-6 år ) indeholdende: - De seks læreplanstemaer. - Kobling til aktuel aftalestyring. - Samspil med Greve kommunes Børne- og Unge politik. - Samspil med børnemiljø vurderingen (BMV) Afsluttende evaluering af foreliggende PLP. Den afsluttende evaluering af foreliggende PLP, foretages således: - Beskrivelse af hvordan evalueringen konkret finder sted, hvem inddrages, hvordan koordineres, mv. 2

3 Forord: Nældebjerg Børnegård Børnehaven og vuggestuen blev sammenlagt til en integreret institution i Nældebjerg Børnehave Børnehaven er en selvejende institution, oprettet den 15. oktober 1970 af en gruppe forældre og tilsluttet Børneringen. Nældebjerg Vuggestue Vuggestuen er en selvejende institution, oprettet den 5. januar 1971 af en gruppe forældre og tilsluttet Børneringen. hvis formål bl.a. er: At oprette institutioner for børn og unge. At oprette og drive feriekolonier. At rådgive institutioner i administrative og regnskabsmæssige spørgsmål. At yde psykologiske bistand. Til Nældebjerg Børnegård er der knyttet en bestyrelse som består af en formand og to børneringsrepræsentanter valgt af Børneringen, samt fire forældrerepræsentanter. Børnegårdens ledelses team og to medarbejderrepræsentanter deltager i bestyrelsesmøder. Vi er normeret til 102 enheder i alderen 0 6 år. Vi er fordelt på 4 stuer, 2 stuer med børn fra 0-3 år og 2 stuer med børn fra 3-6 år. Daglig åbningstid: Mandag Torsdag kl Fredag kl Lukkedage: Vi følger Greve Kommunes retningslinjer for lukkedage: Mandag + tirsdag + onsdag før påske. Fredag efter Kristi himmelfart, 5 juni (grundlovsdag) samt 24. til 31. december. 3

4 1. Indledning med introduktion af Dagtilbuddet/børnehuset ( hvordan er organiseret og struktureret). Størrelse, børnegrupper / stuer, samt personalets organisering. Nældebjerg Børnegård er et stort hus med mange rum. Vi har 5 stuer: Troldestuen (vug.), Skovstuen (vug.), Bavianstuen (bh.), Junglestuen (bh.) samt Løvestuen (storbørns gr.), sanserum og fællesrum. Samtidig med at stuerne fungerer som stuer for de børn, der går på stuen, har de også forskellige funktioner. Konstruktions-legerum, gulvlege, værksted, stillelege osv. Vi har også en stor legeplads med mange rum og vores nærområde. Vuggestue Børnehave Køkken Ledelse 241,5 timer om ugen 217 timer om ugen 25 timer om ugen 51 timer om ugen Forældresamarbejde: Det er meget vigtigt for os, at vi har et godt forælder samarbejde, der bygger på gensidig respekt og åbenhed. For at skabe sammenhæng mellem barnets to verdner, er det vigtigt med god kommunikation og et godt samarbejde mellem familien og institutionen. Det betyder at vi lytter til forældrene og er opmærksomme på deres ønsker og behov. Forældre kender deres børn bedst, men derfor kan vi godt komme med råd og vejledning. Det kan være meget forskelligt hvordan man kan sige tingene til forældrene, og hvordan de modtager det. Jo mere vi involverer os i børn og forældre, jo bedre kender vi dem. For at børnene har det godt i institutionen, er det vigtigt at forældrene føler sig trygge. Barnets første tid i dagtilbuddet: Vi har valgt at køre en form for primær pædagogik, da vi føler at det giver større tryghed for både barn og forældre. Når vi sender velkomstfolder til barn/forældre skriver vi hvilke personaler der er på stuen, samt 1-2 personaler der vil være omkring barn og forældre i indkøringsperioden. Det er den/de voksne der får alle oplysninger omkring barnet, samt den tætte kontakt de første dage eller uger. Det pædagogiske værdigrundlag: Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde er, at barnet er i centrum. Her er omsorg, respekt, trivsel og sundhed en vigtig del af hverdagen, til gavn for både børn, forældre og ansatte. Vores mål er at give børnene frihed til, og støtte dem i at, eksperimentere og udforske verden. De skal bruge deres sanser og evner alene og i samspil med andre. Vi prøver at tilrettelægge dagen således, at vi tager hensyn til både den aktuelle børnegruppes sammensætning og det enkelte barns behov. Vi ønsker at skabe et børnehus med masser af tryghed og varme - med: Barnet i centrum: Her skal være sjovt, spændende, udfordrende, inspirerende og meningsfyldt at være for alle børn, forældre og personale. 4

5 Pædagogisk hverdag: I hverdagen bestræber vi os så vidt det er muligt på at arbejde med børnene som individuelle individer. I vores arbejde med børnene, lægger vi stor vægt på, at lære dem at være sociale, ansvarsbevidste og selvstændige. I perioder kan det også være påkrævet at tage specielle hensyn til et enkelt barn. Det kræver, at forældrene er åbne overfor os, hvis der sker forandringer i deres hverdag. Det er lige så vigtigt for os som for forældrene, at vide hvis barnet har haft en dårlig dag eller nat. Dette kan være sygdom hos barnet eller i familien. Det kan være skilsmisse eller dødsfald, som påvirker alle i familien. Overgangen fra vuggestue til Børnehave: Børnehavegruppe. I vuggestuen samler vi de største børn fra uge 43 og frem til 1. juni. Gruppen samles 2 gange om ugen. Når børnene rykker i børnehave kommer der nye børn ind i gruppen. De overordnede mål for denne gruppe er: At gøre børnene parate til børnehave start. I vores arbejde med børnene, lægger vi stor vægt på, at lære dem at være sociale, ansvarsbevidste og selvstændige.. Børnene kan selv tage tøjet af og på Hvert barn har en eller flere gode venskaber Børnene kan dække bord Børnene skal lære at gå hånd i hånd når vi er på tur Børnene kan selv åbne deres madkasser Børnene kan vente på tur og hinanden. Holde rundkreds og fortælle, synge og modtage en fælles besked Overgangen fra Dagtilbud til Skole/SFO: Storbørnsgruppe. Det sidste år børnene går i børnehave kommer de i storbørnsgruppen. Vi starter op i gruppen d. 1 september og afslutter den i juni måned. De overordnede mål for denne gruppe er: De skal gøres parate til skolen. Lære ved hjælp af leg. Styrke de sociale kompetencer. Styrke kammeratskabet. Styrke selvværdet. Børnehaven og skolen er forpligtede til at samarbejde om relevante informationer og tiltag, samt forudsætninger og forventninger i forbindelse med barnets start i skolen. Baggrunden er at udveksle nødvendige oplysninger omkring barnet for at sikre en faglig vurdering i barnets udvikling og parathed, i samarbejde med forældrene. Pædagogisk indblik og forståelse for hinandens arbejde. Ved at have konkret kendskab til skolelivet kan børnehaven bedre forberede børnene til skolestart og skolen kan bedre forstå børnene og deres medbragte kultur. Personalet fra storbørnsgruppen laver jobrotation med personalet fra børnehave klassen 1 gang årligt. 5

6 Der er lavet en fælles bogkanon, som børnene får kendskab til i storbørnsgruppen, og som også vil blive brugt når de kommer i børnehaveklassen. ( bogkanonen består af 7 bøger omkring følelser og sociale aspekter, alle 7 bøger skal være kendt for hvert barn før start i børnehaveklassen ) I foråret, året før børnene skal starte i skolen, inviterer PPR ( pædagogisk, psykologisk rådgivning ) til orienteringsmøde, for kommende skolebørn, dagsordenen for denne aften vil være: Hvad kan vi forældre og børnehaven gøre for at støtte vores børns udvikling før skolestart. Medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati: Uanset alder tror vi på at børnene har brug for tydelige voksne, som er opmærksomme på at børnene både kan og skal have lov til at bestemme en del selv, velvidende at det er os som voksne, som har ansvaret. Børnene skal lære at forholde sig til sig selv og andre børn og voksne. Dette er en vigtig del af den personlige samt sociale læring. De skal lære at de er en del af en gruppe, derfor er det vigtigt at de lærer at lytte og tage hensyn til andre. 2. Beskrivelse af den aktuelle børnegruppe og særlige forhold/kendetegn ved dagtilbuddet, og hvilke konsekvenser dette får for den aktuelle PLP. Hvad kendetegner de børn, der er tilknyttet dagtilbuddet? Socialt og kulturelt hvad optager børnene, hvad er deres interesser og hvilke kulturressourcer bærer de med sig. De familier, vi har i institutionen er stort set alle meget ressourcestærke familier. Langt de fleste bor i hus, har mindst 1 bil og en del er selvstændige. Det er meget aktive familier, d.v.s. der er mange fritids interesser der skal passes både for børn og forældre. Det er også forældre der går meget op i deres børns hverdag i institutionen, og deraf meget engagerede forældre. Vi får meget få børn med anden kulturel baggrund end dansk. Tosprogede børns vilkår, behov, ressourcer og styrker. Når vi har haft tosprogede børn, og hvis forældrene ikke har lært dansk, har vi inddraget vestegnens tolkeservice til møder, efter behov, hvor vi har snakket om barnet og fortalt om dagligdagen samt hvad der kan være af praktiske ting. Vi har 1 medarbejder som deltager aktivt i møder for kontaktpædagoger, i det tilfælde at vi igen får tosprogede børn. Særlige udfordringer. Vi lytter til børnene, og viser opmærksomhed for deres behov og interesser og gør disse til udgangspunkt for det pædagogiske arbejde. Vi tager udgangs punkt i den børnegruppe vi har, således at der er sammenhæng mellem børnegruppen og det pædagogiske arbejde. Vi sigter mod en konsekvent og fleksibel pædagogisk planlægning. Det vil sige, at den er konsekvent i forhold til målene, og fleksibel i forhold til ønsker og interesser - en planlægning, hvor barnets synsvinkel inddrages og indsatsen evalueres undervejs. Vi har et tæt samarbejde med vores psykolog, talepædagog, ressourcepædagoger, sundhedsplejerske, familierådgiver og fysioterapeut(tværfaglige samarbejde). Disse personer henter vi hjælp hos, når der skal udarbejdes en handleplan for børn med særlige behov. Eks.: Børn der har oplevet skilsmisse, dødsfald, børn der har brug for sprogstimulering eller børn der skal styrkes motorisk, børn der har andet sprog end dansk. Børn der oplever at det er svært at skabe relationer til de andre børn m.m. 6

7 Vi har i perioder børn med særlige behov. Vi har lige nu børn der har vanskeligt ved sproget, og det har gjort at vi har lavet en sprog gruppe i vuggestuen med 3-4 børn som har brug for ekstra støtte. 1 medarbejder går fra med gruppen 1-2 gange ugentlig og laver forskelligt med børnene f.eks billedlotteri, for at få sat flere ord og begreber på, eller puste lege, for at styre mundmotorikken. Medarbejderen har også været på kursus i tegn til tale, ligesom 1 medarbejder fra børnehaven har været med, da børnene snart skal i børnehave. Aldersfordeling og antal børn.: Aldersfordelingen er 0-6 år. Vi skal have 102 enheder. Vi modtager en fast pris pr. barn pr. år og pengene følger barnet. I øjeblikket har vi denne fordeling af børn på stuerne: Skovstuen: 1 årige 2 årige 3 årige drenge piger Trolde: 1 årige 2 årige drenge piger Bavian 3 årige 4 årige 5 årige 6 årige drenge piger Jungle 3 årige 4 årige 5 årige 6 årige drenge piger Storbørnsgruppe drenge piger Evaluering af sidste års PLP og hvad denne betyder for den aktuelle PLP. Eksempel på et fokuseret evaluerings forløb ( efter EVA s Tegn på læring Danmarsk EVAlueringsinstitut ) Børnegruppe: 2-3 år børnehavegruppe i vuggestuen. Tidsperiode: september til juni Læringsmål : At barnet bliver selvhjulpen. At barnet indgår i et fællesskab. Hjælpe i daglige situationer. Tegn på læring: At børnene er selvstændige. At børnene er sociale. At børnene vil indgå et fællesskab. Metode og aktiviteter: 7

8 2 personaler er ansvarlige 2 dage om ugen. Børnene er selvhjulpne i hverdagen. Børnene har en eller flere gode venner. Børnene vil gerne hjælpe med at dække bord. Evalueringsspørgsmål: Har børnene lært at tage tøj at og på? Har alle børn en ven? Vil børnene gerne hjælpe med borddækning? Dokumentation- metode: Vi tager billeder og skriver i dagbog Dokumentation indsamling: 2 personaler fra vuggestuen er ansvarlige. Vurdering og opfølgning: Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? En del af børnene kan selv tage tøj af og på. Alle børn har en ven. Børnene vil gerne være med i de daglige aktiviteter. Hvad har vi lært af forløbet: At der er masse af små succesoplevelser. Det er vigtig at være positiv - at være en god rollemodel. At vi som voksne skal være nærværende, omsorgsfuld, vise vejen, og hjælpsomme. Hvad tager vi med os: At vi forsat skal være gode rollemodeller og være igangsættende, omsorgsfulde, hjælpsomme voksne. Kort resumé af evaluering: Vi har taget eksemplet fra vuggestuen. Vi har valgt at bruge EVA-skema hvor vi har taget udgangs punkt i vores indsatsområde fra Vuggestuen har brugt deres dagbøger og deres besøg i børnehaven til at besvare spørgsmål. Vi har valgt ikke at skrive så uddybende i skemaet, da vi har vægtet selve refleksionen over emnet højere, da det er her der sker en stor læring for personalet. PLP: Brug af aftalestyring. Brug af EVA- skema. Dagbog. Dokumentation Hver stue har en dagbog, der bliver skrevet i hver dag. Denne bog er dokumentation til forældrene. 8

9 Vi tager billeder og sætter dem op. Nyhedsbrev. Vi har i personalegruppen valgt at vores primære dokumentationsformer skal bestå af fotos samt daglige skriftlige beskrivelser af dagens forløb på den enkelte stue. Nældebjerg Børnegård har på alle 5 stuer taget en dokumentations bog (dagbog) i brug, der erstatter tavlerne ved de enkelte stuers indgangspartier. Dagen beskrives i hovedtræk, således at den både kan bruges som dokumentationsmateriale, som både personale og forældre kan vende tilbage til, men samtidig kan bruges som indgang til dialog mellem barn og forældre. Praksisfortællinger fra stuebogen på personalemøder og stuemøder. Logbøger, relationer voksen / voksen - Voksen / barn.. Logbøger praksis historier fra hverdagen på stuemøder og personalemøder. Hver stue har en mappe hvor der er en dagsorden til stuemøderne samt forskellige evalueringsskemaer. Der tages referat af alle stuemøderne. Hvert år evaluerer hver stue i forhold til sin årsplan og stuebogen. Har vi været igennem de 6 temaer, hvordan gik det og hvad lærte vi af det? Opfyldelsen af de øvrige læreplanstemaer kort resume af evaluering af dette. Derudover har vi arbejdet med krop og bevægelse herunder sund kost. Sprog herunder Sanglege, der fortæller om sindsstemninger. At holde samlinger og turde sige noget. Sociale kompetencer herunder lege på legepladsen, vente på tur, samarbejde. Samt åbne døre til hele huset. Vi har på dette tidspunkt ikke været ordentlig inde i hvordan vi kunne evaluere og bruge EVA skemaer, men har evalueret på stue og personalemøder hvor vi har snakket om hvad der var godt og skidt, samt ikke mindst hvad vi kunne gøre bedre til næste gang. 4. Læringssyn. - Se hvor børnene har deres opmærksomhed, lyt til deres stemme og giv dem rum til deres oplevelser Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet, i retning af øget viden og kompetence som udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads som giver børnene rettighederne til egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. I Nældebjerg Børnegård tilstræber vi at arbejde ud fra det anerkendende miljø, hvor vi lægger stor vægt på det enkelte barns trivsel, udvikling, sundhed samt de sociale relationer / kompetencer og hvor omsorg for børnene, forældrene og hinanden er en stor del af vores daglige arbejde. Vi vil give mulighed for at barnet udvikler et godt kendskab til sig selv, sine egne behov, følelser og interesser samt lære at respektere andres. 9

10 At bekræfte barnet i sine succes er. At give plads og inspiration til fantasi, leg og andre selvorganiserende aktiviteter. Det er vigtigt at børnene, mens de er hos os, lærer at kunne begå sig socialt. Vi mener at meget læring sker igennem leg, derfor er samværet mellem børn/børn og børn/voksen en stor del af vores hverdag, og det bruger vi meget tid på. Se hvor børnene har deres opmærksomhed, lyt til deres stemme og give dem rum til deres oplevelser. De tre læringsrum: De voksne har høj grad af Indflydelse på indhold og form. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form. Børnene har ringe indflydelse på indhold og form. 1.læringsrum. Voksenskabt. Læring. Den voksne går foran barnet. Børnene har høj indflydelse på indhold og form. 2. Læringsrum Voksenstøttet. Læring Den voksne går ved siden af barnet. 3. Læringsrum. Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bag barnet. Det er vigtigt for børnenes muligheder for udvikling, at den voksne er sig bevidst om, hvilket af de tre læringsrum der er i spil, i de enkelte situationer. Skal den voksne gå foran barnet (være styrende for processen) stille sig ved siden af barnet (være parat til at anvise, når barnet kører fast) eller gå bag ved barnet (blande sig uden om det, der sker, så barnet drager sine helt egne erfaringer). Beskrivelse af dagtilbuddets læringsmiljøer. Vi har valgt at børnene tilhører en fast gruppe/stue. Dette er vigtigt for at barnet har et sted hvor det kan være helt tryg. Vi har dog også valgt at have åbne døre, sådan at børnene har mulighed for at besøge hinanden. Når vi åbner om morgenen er vi alle i fællesrummet i vuggestuen, her er der mange muligheder for læring, både ved at kunne fordybe sig ved de høje borde, men der er også mulighed for at prøve kræfter i sanserummet. Nogle af de store piger vil gerne i dukkekrogen på den ene stue i vuggestuen o.s.v. Næsten hver uge har vi aktiviteter på tværs i huset, det kan være at klippe i børnehaven den ene gang og næste gange kan det være bagning i vuggestuen, eller man kan bare besøge sin søster eller bror og hygge sig sammen. Beskrivelse af hvordan pigers og drenges leg- og læringsrum tilgodeses. I børnehaven har vi på den ene stue et puderum, og der er ingen tvivl om at her er drengene rigtig glade for at være, og prøve kræfter med hinanden. På den anden stue har vi et værksted og her elsker pigerne at tegne og lave perleplader, mens de hører musik eller historier. Om sommeren har vi dage hvor f.eks pigerne har dukker og dukkevogne med hjemmefra, og de er så alle ude og gå tur med deres barn. En anden dag er det drengene der har deres fodbolde med, og der er sjov og gang i den på boldbanen. 10

11 Belys ved hjælp af en praksisfortælling, hvordan der skabes og vedligeholdes inkluderende miljøeralle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Praksisfortælling Der sidder 2 voksne og 12 børn i en rundkreds. De voksne har bestemt at vi skal synge nogle sange. Nu begynder nogle af børnene at sige nogle sange de vil synge. De voksne siger dem kan vi godt synge og at vi synger jens Pedersens ko først og så lille Peter edderkop o.s.v. Da vi har sunget den første sang siger en af pigerne se min edderkop og lige pludselig har alle børnene en edderkop i hånden nej hvor er det spændende siger de voksne har de træsko på for det har deres og de er blå og så har børnene travlt med at vise hinanden deres edderkopper og deres træsko - som også far farver på Da vi er færdige med snakken om edderkoppernes træsko synger vi lille Peter edderkop. 5. Professionel relationskompetence og anerkendelse som pædagogisk tilgang i arbejdet med børn. De voksnes kompetencer skal bygge både på fagkundskab og menneskekundskab. Vi lægger stor vægt på Relationskompetence, som er en forudsætning for barnets optimale læring. Professionel relationskompetence defineres som: Det pædagogiske håndværk Det pædagogiske personales evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten. Den pædagogiske etik Det pædagogiske personales evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet. Relationskompetence knytter sig nært til anerkendelse i relationen til det enkelte barn. Anerkendelse skal ses som en grundlæggende holdning, hvor den anden (barnet) ses som autoritet i forhold til sin egen oplevelse. Anerkendelse bidrager til kontakt med og styrkelse af individers forhold til sig selv, og udvikler tillid til egne oplevelser og tanker. Gensidig anerkendelse bidrager til en relation, hvor begge parter får mulighed for at træde frem som ligeværdige subjekter, og hvor parterne er i stand til at skifte perspektiv i betydningen, at forstå, hvordan ting opleves fra den andens synspunkt, uden at miste grebet om sit eget. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig velkommen når de kommer om morgenen. Vi siger godmorgen, og kommer med en lille kommentar har du sovet godt eller sikken en fin bluse du har på e.l. I løbet af dagen er det vigtigt at barnet føler sig tryg, får nogle udfordringer, lære noget nyt, samt bliver rost og tilkendegivet. Dette gøres b.l.a. ved at børnene et langt stykke af vejen er medbestemmende, men at vi også prøver at lokke hvis vi finder det nødvendigt. EKS: Grethe kan ikke lide at få beskidte fingre, dette gælder både på legepladsen og når hun er indenfor f.eks når vi spiser. Dette hæmmer hende faktisk lidt i hendes udvikling. Under et malerprojekt, som vi har hver dag i en uges tid, sidder hun bare og kigger. Vi syntes at hun skal med hver dag, men vi tvinger hende ikke til at male, men pludselig den sidste dag, tager hun selv en pensel og begynder at male Her fastholder vi hende til projektet, men hun bestemmer selv hvornår hun er klar, til det næste skridt. Det er vigtigt at børnene får nogle alderssvarende udfordringer, dette gør vi b.l.a. ved at være på tværs af stuerne, så de store f. eks kommer i teatret eller har sang og musik. De små kan også have sang og musik, men det er så på deres niveau. Det er vigtigt for os at se det enkelte barn, at lære at forstå det, og acceptere/ respektere børnenes forskellighed. Dette kan vi b.l.a. gøre ved at være nærværende voksne, og ved at hjælpe og støtte børnene i 11

12 situationer hvor de føler sig usikre, eller endnu ikke har lært at tackle f. eks konflikter på en hensigtsmæssig måde. I stedet for at skælde ud er det vigtigt at vi anerkender børnene. EKS: 2 børn slås om det samme stykke legetøj, den voksne siger det var Amalie der legede med dukken, men vi kan spørge om du må låne den bagefter eller vi kan hjælpe med at finde en anden dukke, eller spørge Amalie om Sofie må være med. Her er der 3 eksempler på løsningsforslag fra den voksne. I dagligdagen skal der være mulighed for forskellige aktiviteter, der kan styrke og inspirere børnene. Dette kan f. eks være ture ud af huset, til stranden, eller for at løbe op og ned af bakker, eller for at samle blade. Det kan også være at tegne og male, eller synge og danse. Alle disse ting er med til at styrke børnenes motorik, sanser, sprog, og forståelse for sig selv og hinanden. Vi har valgt 3 værdier, som vi syntes er noget af det vigtigste i arbejdet med børn i alderen 0-6 år. Vores værdier er: Anerkendelse. Sociale relationer. Sundhed. Værdierne har vi givet 3 underpunkter hver, med eksempler på hvad vi mener de indeholder, samt hvordan vi arbejder med dem i dagligdagen. Anerkendelse: Trivsel: For at et barn trives og føler sig tryg, er det vigtigt at det bliver forstået. EKS: Ole er ked af det, da han bliver afleveret en mandag morgen. Pædagogen tager ham op da det er tid til at sige farvel. Ole græder da far går, og pædagogen siger hvor er du ked af det, du kan ikke li at far går i dag Ole ryster på hovedet, men holder snart op med at græde for den voksne forstår ham jo. Udvikling: For at barnet udvikler sig, skal det hele tiden have nye udfordringer, og succes oplevelser. EKS: Hver dag øver børnene sig i at tage deres tøj af, når de skal sove, og tage nattøj på. I starten er det svært, men ret hurtigt lærer de mere og mere, og da det er noget der sker hver dag, er det noget de genkender. De får mange små succes oplevelser, da de voksne roser dem, for det. Omsorg: Børn kan også have dage, hvor de har brug for ekstra omsorg. EKS: Oles mor er blevet syg, og kan i en periode ikke være, så meget for ham, som hun plejer. Det kan Ole selvfølgelig mærke, og i institutionen reagerer han ved at have flere konflikter, med de andre børn, samt ved at være ked af det. De voksne prøver at gøre hans dag nemmere for ham ved, at han kommer med på flere ture, eller han hjælper de voksne med mange ting, så han i løbet af dagen, har en voksen ved sin side, når han har brug for det. Sociale relationer Konflikthåndtering: Børnene skal lære at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. EKS: Ole leger på bil tæppet ude i gangen, han har sat mange biler op på række, og kører nu med 1 bil, rundt på tæppet. Sofus går hen og tager en af bilerne og begynder at køre på tæppet med den. 12

13 Ole bliver gal og råber nej, og vil tage bilen fra Sofus. Pædagogen går hen til dem og siger Sikken en god leg du er i gang med Ole, og sikken en masse biler du har sat op Ole kigger stolt op på pædagogen, og ned på alle sine biler. Pædagogen siger jeg tror også at Sofus syntes at det er flot, derfor vil han så gerne have en bil, og lege med dig. Sofus nikker. Pædagogen spørger Kan Sofus ikke vælge en bil, og så kan i lege sammen Det syntes Ole nu er en god ide. Fordybelse: Det er vigtigt at børn også får tid til fordybelse, det kan bygge venskaber. EKS: Ole og Sofus er rigtig godt i gang med deres leg på bil tæppet, men nu skal hele stuen på tur, det har været aftalt et par dage. Pædagogen går ud og siger at de skal rydde op, for de skal jo med på turen. Både Ole og Sofus siger at de ikke vil med på tur. Pædagogen går ned på den anden stue, og forklarer hvad der er sket omkring Ole og Sofus i løbet af morgenen, og spørger om de kan holde øje med dem, hvis de bliver hjemme. Det kan de godt, så Ole og Sofus kan nu fortsætte deres leg. Hjælpsomhed: Det er vigtigt at børnene kan se, hvornår deres kammerater har brug for hjælp. EKS: Ole falder ude på legepladsen, hans knæ bløder ret meget. Pædagogen bærer ham ind, og 2 børn der så han faldt følger efter. Pædagogen når kun lige at få fat i en klud for at vaske såret, da det ene barn siger jeg henter plaster hvorefter det andet barn siger så tager jeg saksen Da de kommer tilbage spørger de hvor stort plastret skal være. Ole sidder nu og smiler lidt, fordi der bliver snakket om hvor gode de er til at hjælpe. Sundhed: Sunde børn leger bedst. Maden: EKS: Vi syntes at det er vigtigt at børnene får en sund, varieret og næringsrig kost. I vuggestuen har vi en økonoma ansat, der hver dag laver mad til børnene, så vi ved at de får den rette kost. I børnehaven har børnene madpakker med. Vi har udarbejdet en kostpolitik, som vi forventer forældrene efterlever. Denne kostpolitik er udarbejdet i forhold til fødevarestyrelsens anbefalinger. Motion: Motion er en vigtig del af dagligdagen, ikke sådan at vi skal tilrettelægge den helt, men vi skal sørge for at børnene får nogle udfordringer. Det kunne f.eks. være at det er okay at klatre op på nogen ting, da det styrker motorikken og balance evnen. Det kunne også foregå ved små lege på legepladsen, hvor der bliver løbet om kap (måske på tid) eller ved motor cykel ræs. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på det enkelte barn, og finder en måde hvorpå barnet syntes at det er sjovt at bevæge sig. Sjov / Humor: Sundhed handler også om at grine og pjatte, og lære at forstå humor, på det alderstrin man nu er. Dette kan gøres på mange måder i dagligdagen, lige fra kilde ture til fjollede sange, og til mere direkte humor for de større børn. EKS: Ole kommer med et flot rødt æble om morgenen. Pædagogen udbryder Neej, Ole har du taget sådan et dejligt æble med til mig i dag, ihhh hvor jeg glæder mig til at spise det Ole griner og svarer Nej, det er ikke til dig, det er mit æble. 13

14 6. de konkrete pædagogiske læreplaner ( 0-2 og 3-6 år ) indeholdende: Årsplan 2010 De 6 temaer 0 2 år Personlig udvikling Selvværd Selvtillid Identitet Forankring Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Venskaber Fællesskaber Kommunikation Udtryk Samspil Kommunikation Rytmik, boldspil, klatre, rutsche, krybe, hoppe, løbe Sundhed og velbefindende Mestring se jeg kan Sanserne Eksperimental trang Nysgerrighed Sanserne Værkstedet, male, tegne, former, eksperimentere Krop, dans, drama, sang, musik Samfund, museer, slotte, parker Mangfoldighed Skovstuen / Troldestuen Selvhjulpenhed. Se det ydre, hvor god barnet er til det. Vide hvem man er. Gentagelse. Snakke om familien Samler børnene I grupper. Sætter ord på ting. Gentagelser. Styrke venskaber Storbørnsgruppe Værktøjer. Puste i sugerør Fløjte Mimik. Synge. Billedlotteri. Læse. Rytmik. TRAS Ture ud af huset I nærmiljø, stranden. Ude hver dag. Støtte, hjælpe og eksperimentere og prøve noget nyt. Se - føle- lytte. Spille bold Gå på line Forhindringsbane Gynge. Sundhed Se - føle- lytte. Se på dyr. Kaste med blade. Fodre ænder Fange haletudser. Dec. Julebag. Klippe til fastelavn, påske, jul, forår, sommer, efterår, vinter. Sang og musik. Bio.,teater. Stranden. traditioner. Male med akvarel Bondegårdatur Male frøer (ved haletudse projekt) Holde fastelavn med de store 14

15 De 6 temaer 3 5 år Personlig udvikling Selvværd Selvtillid Identitet Forankring Sociale kompetencer Venskaber Fællesskaber Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksform og værdier Kommunikation Udtryk Samspil Kommunikation Rytmik, boldspil, klatre, rutsche, krybe, hoppe, løbe Sundhed og velbefindende Mestring se jeg kan Sanserne Eksperimental trang Nysgerrighed Sanserne Værkstedet, male, tegne, former, eksperimentere Krop, dans, drama, sang, musik Samfund, museer, slotte, parker Mangfoldighed Bavianstuen / Junglestuen Hvem er jeg? Stille krav i forhold til alder. Frit valg af materialer / hjælpemidler saks, farver, ugeblade, papir. Lære at sige nej - og modtage et nej på en ordentlig måde. Omsorg, kursus i førstehjælp Vente på tur. Go` ved hinanden. Koloni. Styrke venskaber. Modtage beskeder. Spil. Højt læsning. Samling. Tale ordentligt til hinanden. Små grupper. Sanglege. Spise situationen. Legepladen. Nærmiljø. Klatre I træer. Forskellige fælles lege. Rytmik. Tumlerrum. Sund mad Legepladsen. Bålmad. Sand, vand på legepladsen. Samle naturting efter årstiden, hyldebær, æbler. Flyve med drager. Teater. Biblioteket. Traditioner. Ture ud af huset. Kirke. Fortælle og læse historier og eventyr 15

16 De 6 temaer 5 6 år Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Selvværd Selvtillid Identitet Forankring Venskaber Fællesskaber Kommunikation Udtryk Samspil Kommunikation Rytmik, boldspil, klatre, rutsche, krybe, hoppe, løbe... Sundhed og velbefindende Mestring se jeg kan Sanserne Løvestuen Koloni. Hvem er jeg? Kend din krop. Værkstedsaktiviteter. Trafik Disko fest. Samling. Koloni. Fejrer fødselsdage. Årets traditioner. Rim og remser. Sang. Historier. Sætter ord på handling. Samling. Spil. Ture ud af huset. Skov strand. Grønne områder. Rytmik. Legepladsen. Boldspil. Sanglege - stopdans. Sund mad Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Eksperimental trang Nysgerrighed Sanserne Værkstedet, male, tegne, former, eksperimentere Krop, dans, drama, sang, musik Samfund, museer, slotte, parker Mangfoldighed Ture skov / strand. Zoo. Nærmiljø. Værksted Funktioner Zoo Museer Teater Bio Kirke Cirkusforestilling Bibliotek Årets traditioner 16

17 Personlig udvikling 0 2 år At møde børnene der hvor de er i deres udvikling og give dem opgaver, de kan magte. Støtte dem og hjælpe til nye udfordringer. Hvem er jeg, hvordan ser jeg ud? Ved at blive anerkendt. Gennem almen udvikling. Stille krav i forhold til alder. En god kammerat. Ved fællesskab. Ved at tale og forstå hinanden. Gennem leg. Gennem oplevelser. Mål Succeskriterier Metode Eksempler på aktiviteter At barnet bliver selvhjulpen At barnet gerne selv vil tage tøj af og på at støtte og hjælpe barnet i at kan godt og vil selv Anvendelse af de 3 læringsrum Personlig udvikling 3 6 år At give barnet mulighed for at udvikle et godt kendskab til sig selv, sine egne behov, følelser og interesser, og samtidig mulighed for at udvikle viden om, indsigt og indlevelse i andre menneskers behov og interesser. Ved at blive anerkendt. Gennem almen udvikling. Stille krav i forhold til alder. Blive selvhjulpen. Kunne modtage beskeder. Gennem oplevelser. Gennem leg. Ved selvtillid / selvværd. At opleve sejre / nederlag. 17

18 Sociale kompetencer 0 2 år At lære at acceptere hinandens forskelligheder og vise hensyn til hinanden, samt at give børnene mulighed for at danne venskaber. Gennem leg. Rolle leg. At være sammen og at der er plads til alle. Hjælpe i daglige situationer. Sætte ord på følelser. Sige hvad man gør. Lytte og forstå. Mål Succeskriterier Metode Eksempler på aktiviteter Barnet kan skabe Relationer til andre børn At barnet kan indgå I et fællesskab og et venskab Vi er tydelige rollemodeller Vi støtter og anerkender Koloni Leg Samling Sociale kompetencer 3 6 år At støtte barnet i at udforske og lære sin omverden at kende med de muligheder og begrænsninger den byder på. Have omsorg for andre. At kunne samarbejde. Være en god kammerat. Gennem leg. Være en del af et fællesskab. Lære at bruge sproget. Kunne modtage beskeder. Vente på tur. Respektere og acceptere andre. 18

19 Sprog 0 2 år At sætte ord på vores handling og lære børnene gode kommunikationsformer. At man kan være sur sød. At man kan være glad og ked af det. Sanglege. Rim og remser. Læse i bøger. At sætte ord på handling. Mål Succeskriterier Metode Eksempler på aktiviteter At barnet får Et nuanceret Sprog og bruger det Barnet viser interesse for sproget og ønsker at kommunikerer Vi sætter ord på handlinger. At være anerkendende. Synge Spille spil Aktiviteter læse Sprog 3 6 år At børnene udvikler deres sprog samt sprogforståelse gennem samvær med andre. At børnene lærer at bruge sproget til at udtrykke sig med. Højt læsning. Synge /sanglege. Rim og remser. Brug sprog frem for at slå. Tale ordentligt til andre. Lære barnet at udtrykke sig. Samtale i gruppen en for en. Spil. 19

20 Krop og bevægelse 0 2 år At styrke børnenes fysiske og psykiske sundhed og give dem kendskab til kroppens funktioner og sanser. Rytmik. Løbe- gynge klatre hoppe. Trampolin. Danse. Mærke hårdt blødt. Mærke varme og koldt. Lugte til ting / mad. Grov motorik. Fin motorik. Mål Succeskriterier Metode Eksempler på aktiviteter At styrke barnet Både grov- og finmotorisk Barnet er selvhjulpen. At barnet får forhold til sin egen krop og kender almen hygiejne Sansemotorisk screening Leg ude/ind Aktiviteter Støtte og hjælpe Leg på legeplads Leg i sanserum Perler Lære at vaskehænder Krop og bevægelse 3 6 år At igangsætte aktiviteter der fremmer børns udvikling af sanselighed, kropslighed og kreative udtryksformer. Rytmik. Være i naturen. Boldspil. Sanglege. Leg i tumlerum. Danse. Grov motorik. Fin motorik. 20

21 Natur og naturfænomener 0 2 år At børnene udvikler respekt og får oplevelser i naturen. At give børnene mulighed for at være nysgerrige og til at eksperimentere med forskellige genstande og materialer. At turde prøve noget nyt. At blive snavset. Opleve naturen i nærmiljøet / fjernmiljøet skov, strand. Arbejde med natur materialer. Bruge naturen på alle årstider. Bruge sanserne. Tage hensyn til miljøet. Mål Succeskriterier Metode Eksempler på aktiviteter At barnet får kendskab til naturen, dyr og planter At barnet får lyst til at udforske naturen på egen hånd og i fællesskab med andre Opsøge naturoplevelser Med interesserede voksne Legepladsen Bondegård Zoo Bøger Fange haletusser Natur og naturfænomener 3 6 år At børnene udvikler respekt og får oplevelser i naturen. At give børnene mulighed for at være nysgerrige og til at eksperimentere med forskellige genstande og materialer. Opleve naturen i nærmiljøet / fjernmiljøet skov, strand. Arbejde med natur materialer. Bruge naturen på alle årstider. Bruge sanserne. Lave bål og bål mad. Tage hensyn til miljøet. 21

22 Kulturelle udtryksformer og værdier 0 2 år At børnene oplever forskellige former for kulturelle udtryk. Samt at de får kendskab til de danske traditioner. Vuggestuens traditioner. Former. Farver. Forskellige materialer. Teater. Lære nærmiljøet at kende. Årstidsbestemte traditioner. Tegne og male. Musik. Accept / respekt for andre mennesker / kultur. Ture til kirker, seværdigheder, museum. Mål Succeskriterier Metode Eksempler på aktiviteter At barnet lærer at rumme Forskellige kulturelle Værdiger og normer Barnet er interesseret i Årets traditioner og gerne Vil deltage De voksne søger for Rammer og miljøer, Hvor aktiviteter kan lade sig gøre Teater Klippe/tegne Sang / musik Jul/påske osv. Kulturelle udtryksformer og værdier 3 6 år At børnene oplever forskellige former for kulturelle udtryk. Samt at de får kendskab til de danske traditioner. Børnehavens traditioner. Lære nærmiljøet at kende. Familie relationer. Læse bøger. Besøge biblioteket. Teater. Ture til kirker, seværdigheder, museum. Årstidsbestemte traditioner. Tegne og male. Musik. 22

23 Accept / respekt for andre mennesker / kultur. Vejen gennem Nældebjerg Velkomstfolder & Individuel aftale om indkøring i vuggestuen Start Vuggestuen Nældebjerg Vuggestue Tre måneders samtale med primær pædagog Forældre modtager brev om storbørns gruppen i august Storbørns gruppe Vuggestue Opstart september afslut maj, børn, de ældste i gruppen Start Børnehaven Forældre modtager brev en måned inden start Individuel aftale om indkøring Ved 3 ½ års alderen screenes børnenes sprog. 4 ½ motorisk screening Personalet udarbejder TRAS på børnene (Tidlig sprogregistrering) Storbørns gruppe Børnehave Skift til SFO Forældre indkaldes til møde året før skole start info om storbørnsgruppen og skole start. Opstart af gruppen i september. TRAS afsluttes Forældre ansvar Madpakke/frugt (Kun Børnehaven) Orden i gaderoben Tøj efter årstiden, børnene er ude hver dag At give besked hvis noget er galt eller at barnet mistrives Vejledning for fødselsdage og andre fejringer se vores kost politik Får dit barn livsnødvendig medicin så husk at snakke med personalet Andre speciale hensyn Omkring marts måned modtager forældre til skolestartende børn brev fra kommunen angående SFO start Der henvises i øvrigt til Nældebjerg Børnegårds Velkomstfolder på Greve kommune hjemmeside/dagtilbud. 23

24 7. Afsluttende evaluering af foreliggende PLP. Den afsluttende evaluering finder sted i slutningen af læreplansåret ud fra nedenstående disposition svarende til rubrikkerne under afsnit 3. Et eksempel på et fokuseret evalueringsforløb (efter EVA s tegn på læring ) med udgangspunkt i ét af de læreplanstemaer dagtilbuddet selv har lagt hovedvægt på. Opfyldelsen af de øvrige læreplanstemaer kort resumé af evaluering af dette. Arbejdsprocessen med den pædagogiske læreplan, herunder: - Brugen af EVA s tegn på læring. - Inddragelse af forældrebestyrelsen i forhold til udarbejdelse, evaluering og opfølgning. - Praksisfortællinger eller andre refleksionsværktøjer. Kobling til aktuel aftalestyring. Samspil med Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik. Evt. supplerende temaer/problemstillinger som dagtilbuddet selv ønsker at beskrive. Afslutning: Hvad har personalet lært i det forløbne år og hvad dette medfører i forhold til kommende pædagogisk læreplan. Den afsluttende evaluering af den foreliggende PLP, fortages således: Nældebjerg Børnegårds evaluering af PLP vil finde sted i starten af 2010, den PLP vil forinden være delt ud til hver stue, som så kan drøfte det på et stue/afdelings møde. Nældebjerg Børnegårds bestyrelse godkender PLP i april, derefter vil den blive sendt til center for dagtilbud. 24

25 25